Opfølgningsanalysen er et tillæg til effektregnskabet, hvor der tilbydes mulige forklaringer og uddybende viden om en given udvikling i effektmålet.

Transkript

1 Opfølgningsanalyse 2017 for Økonomiudvalget Opfølgningsanalysen er et tillæg til effektregnskabet, hvor der tilbydes mulige forklaringer og uddybende viden om en given udvikling i effektmålet. Vækstpolitikken Effektmål/Indikator Økonomiudvalget Øget indkomst (Vækstpolitikken) For fjerde år i træk voksede realindkomst i Odense i Væksten på 0,4% var dog mindre end i 2015, og lavere end ambitionsniveauet, der lyder på en årlig vækst på 2%. På landsplan var væksten højere (1,2%), og væksten i Odense er lavere end i både København (3,8%) og Aalborg (1,0%), men større end i Aarhus, hvor realindkomsten faldt en smule i 2016 (-0,1%). Vækst i realindkomst i procent Udviklingen i den gennemsnitlige realindkomst er også et udtryk for ændringer i befolkningssammensætningen. Odense oplever i disse år en stor vækst i antallet af studerende. Odense oplevede i 2016 en vækst i antallet af SU-modtagere på 2,9%, hvilket er betydeligt mere end på landsplan og i København, og en smule mere end i Aalborg og Aarhus. Dette er positivt, men betyder alt andet lige, at det gennemsnitlige indkomstniveau i Odense trækkes ned. Antallet af odenseanere med erhvervsindkomst voksede i 2016 med 1,9%, hvilket er mere end på landsplan og i Aalborg, men mindre end i København og Aarhus. Blandt personer med erhvervsindkomst steg indkomsten mindre end på landsplan og end i København og Aalborg. Indkomstniveauet i Odense er fortsat lavere end i resten af landet og end i København, Aarhus og Aalborg. Øget produktivitet (Vækstpolitikken) Øget produktivitet i virksomheder i Odense Produktiviteten måler bruttotilvæksten pr. årsværk og er dermed et mål for, hvor meget hver enkelt medarbejder skaber af værdi. I både 2014 og 2015 var produktivitetsudviklingen i Odense høj. Der var vækstrater på 2,3% og 3,3%. I mellem 2015 og 2016 er udviklingen i produktiviteten dog faldet til -0,4%. Den faldende produktivitet kan ses som et udtryk for øget beskæftigelse, der overstiger bruttoværditilvæksten i perioden. Fra at have ligget over Vækstpolitikkens målsætning om en årlig stigning på 2% i både 2014 og 2015, er niveauet altså faldet under målsætningen i Produktivitetsudviklingen på -0,4% i Odense ligger under udviklingen på landsplan (2,1%). Set i forhold til 6-byerne blev Odenses vækst i produktivitet i 2016 blandt andet overgået af Esbjerg (6,6%), København (3,2%) og Randers (0,5%), mens Aarhus har en beskeden vækst på 0,01%. Odense klarer sig dog bedre end Aalborg, som har en vækstrate på -1,1%. Øget beskæftigelse (Vækstpolitikken) Antal i beskæftigelse Den positive udvikling i beskæftigelsen er fortsat i seneste 12. mdr. 1

2 Fra august 2016 til august 2017 er der kommet mere end flere beskæftigede odenseanere, og i løbet af de sidste 4 år er antallet vokset med mere end Udviklingen er de seneste måneder smittet af i en faldende ledighed, men Odense er dog stadig blandt de kommuner i landet, der har den højeste ledighed. Når den stigende beskæftigelse ikke er resulteret i tilsvarende lavere ledighed hænger det sammen med at Odense har en voksende befolkning og arbejdsstyrke Flere private arbejdspladser (Vækstpolitikken) Fra 2013 til 2015 voksede antallet af private arbejdspladser i alt Der har i vækstpolitikkens første to leveår således været en positiv udvikling i antallet af arbejdspladser, men væksten har været lavere end Vækstpolistikkens strategiske mål om gennemsnitligt flere private arbejdspladser årligt frem imod Antal private arbejdspladser Opgørelsen for 2016 viser, at antallet af private arbejdspladser i 2016 er vokset med 1.996, hvilket er over ambitionsniveauet for den årlige vækst. Den foreløbige opgørelse for 2017 viser desuden, at antallet af private arbejdspladser voksede med i de første tre kvartaler af Holder det foreløbige tal for 2017 betyder det, at målsætningen om flere private arbejdspaldser i 2020 er halvvejs indfriet. Det foreløbige tal for 2017 er dog baseret på udviklingen i lønmodtagerbeskæftigelsen, og er derfor behæftet med usikkerhed. Øget positiv synlighed i omverdenen (Vækstpolitikken) Den positive synlighed måles ved PR-effekten af al omtale af Odense i landsdækkende medier. I PR-effekten tages der højde for synlighed, læsertal og om omtalen er positiv eller negativ. Synligheden måles ud fra antal gange en person potentielt er blevet eksponeret for en positiv historie om Odense fratrukket antal gange en person potentielt er blevet eksponeret for en negativ historie om Odense. PR-effekten er gået fra -15 mio. i 2016 til +301 mio. i Omtale i nationale medier Forskellen fra 2016 skyldes både at der har været færre negative omtaler af Odense og at der har været flere positive omtaler. Særligt har været færre negative omtaler vedrørende kriminalitet, mens der har været mere positiv synlighed vedrørende især kultur samt erhverv, investeringer og arbejdspladser. Der var i omtaler af Odense i de landsdækkende medier. Heraf var negative, hvilket er 124 færre end i omtaler var positive/neutrale, hvilket er flere end i Generelt er der et større bruttolæsertal på de medier, der bringer de negative historier, ligesom den negative omtale generelt er mere synlig. Det betyder, at der i gennemsnit skal næsten 2,5 positive omtaler til at opveje effekten af én negativ omtale. Øget bystolthed (Vækstpolitikken) Borgernes holdning til Odense Virksomhedernes holdning til Odense Bystoltheden blandt Odenses borgere og virksomheder måles gennem fire spørgsmål, der samles til et mål fra 0 til 100. Det er gennem statistiske analyser blevet fastslået, at netop disse fire spørgsmål i sammenhæng er gode til at belyse den samlede bystolthed. 2

3 Borgernes holdning til Odense er målt gennem repræsentative undersøgelser af borgernes bystolthed. Bystoltheden blev i 2016 målt til 65,5 og i 2017 til 65,4. Udviklingen er ikke statistisk signifikant. Virksomhedernes bystolthed måles gennem virksomhedspanelet. Her blev bystoltheden i 2016 målt til 63,8 og i 2017 til 63,2. Heller ikke denne ændring er statistisk signifikant. Bytransformationen Effektmål/Indikator Økonomiudvalget En levende storby med stærke fællesskaber (Bytransformationen) Befolkningstæthed (indbyggere pr. kvadratkilometer): - Den udvidede bymidte En konkurrencedygtig storby (Bytransformationen) Fastholdelse af dimittender fra en videregående uddannelse som boede i Odense mens de studerede, og som 2 år efter fortsat bor i Odense: - Fastholdelsesandel Fastholdelse af dimittender fra en erhvervsfaglig uddannelse som boede i Odense mens de studerede, og som 2 år efter fortsat bor i Odense: - Fastholdelsesandel En tæt storby bygget på kvalitet (Bytransformationen) Kvalitet i bebyggelse og byrum samt æstetik Danmarks grønneste storby (Bytransformationen) Antal kommunale træer i den udvidede bymidte Befolkningstætheden i den udvidede bymidte er steget med knap 3% i Dette forventes at være en afledt effekt af Odense kommunes fokus på at skabe en tættere og mere levevenlig storby. Dette underbygges af, at befolkningstætheden i bymidten er steget med mere end 5% i Tallene for 2017 er foreløbige og tæller kun personer, der har afsluttet uddannelse i løbet af de første 9 måneder i Af de 714 personer der afsluttede en erhvervsuddannelse i denne periode boede 562 stadig i Odense i Såfremt 6-12 personer mere var blevet boende, ville andelen have været 80% som i Indikatoren opgøres kun én gang pr. år, i marts måned og vil derfor først kunne indgå i næste effektregnskab. Der er en tendens til, at lidt flere af de beskæftigede dimittender flytter fra Odense sammenlignet med dimittender uden job. For dimittender fra en videregående uddannelse var fastholdelsesgraden i % for beskæftigede og 77% for arbejdsløse. For dimittender fra en erhvervsfaglig uddannelse var fastholdelsesgraden 80% for beskæftigede og 89% for arbejdsløse. Det skal dog nævnes, at fastholdelsesgrader af de studerende på 75 % og derover er et sundhedstegn og underbygger at Odense er en attraktiv by at bo og leve i. Ligesom at det har været et stigende antal af dimitender, hvorved antallet af borgere, der fastholdes, er stigende. Afventer forberedelse og politisk drøftelse af sag vedr. forslag om ansættelse af en stadsarkitekt i Odense. Forslaget er rejst med den hensigt, at sikre et samlet blik på kvalitet, æstetik og funktion i transformationen af byen. Antal kommunale træer er alle træer på offentlige arealer, som kommunen har en vedligeholdspligt på. Hermed indgår træer på private områder ikke. Antallet af kommunale træer i den udvidede bymidte er faldet fra i primo 2017 til i ultimo 2017, og antallet i af træer i bymidten er faldet fra i første halvår 2017 til 995 i ultimo Dette fald skyldes hovedsageligt letbanebyggeriet. 3

4 I den udvidede bymidte er der sammenhængende skovområder og lunde med kommunale træer dækkende et areal på ca. 1 % af den udvidede bymidte. Disse træer er ikke registreret enkeltvis og indgår derfor heller ikke i tallene ovenfor. Antal grønne facader i den udvidede bymidte Andel af Odenses borgere der bor i en afstand på højst 300m til et grønt område Grønne facader opgøres i sommeren, og det har derfor ikke været muligt at opgøre antallet af grønne facader i dette effektregnskab. Metode for optælling er blevet udarbejdet i samarbejde med BKF. Andelen af odenseanere, der bor maksimalt 300 m fra et grønt område, angiver hvor mange, der bor indenfor 300 meter af grønne områder på minimum 1000 kvm (golfområder er ikke inkluderet), og afstanden måles i fugleflugtslinje. Indikatoren er valgt ud fra faglig vurdering som den bedste til at beskrive den grønne udvikling gældende for hele Odense. Bemærk at en måling i fugleflugtslinje betyder, at man ikke nødvendigvis har et grønt område indenfor 300 meters gang. Der er ikke sket nogen signifikant udvikling i perioden. En tilgængelig storby med bæredygtig mobilitet (Bytransformationen) Opfattelsen af tilgængeligheden i Odense Opfattelsen af tilgængeligheden til og fra Odense 43% af borgerne mener, at det er svært eller meget svært at komme rundt i Odense. Dette er forventeligt taget de store igangværende infrastrukturprojekter i betragtning. 35% af borgerne mener modsat, at det er let eller meget let at komme rundt i Odense. 22% af borgerne mener hverken, at det er svært eller let at komme rundt i Odense. Der er et mere tydeligt billede i forhold til tilgængeligheden til og fra Odense. Her er det kun 15% af borgerne, der anser det som svært eller meget svært at komme til eller fra Odense. Miljøpolitikken Effektmål/Indikator Økonomiudvalget Børn og unge i Odense er parate til at tage ansvaret for et bæredygtigt Odense (Miljøpolitikken) Andel af børn og unge der kommer til skole ved at være fysisk aktive ved fx at cykle, gå eller køre på rulleskøjter Til at understøtte Miljøpolitikkens effektmål Børn og unge i Odense er parate til at tage ansvaret for et bæredygtigt Odense gennemføres en lang række aktiviteter. Eksempler på aktiviteter ses herunder: Haver til Maver Besøg og undervisning ved odenseanske forsyningsselskaber Seniorer i skolen Diverse projekter målrettet børn og unge i cykelhandlingsplanen Grønne Spirer og Grønt Flag skoler og dagtilbud Aktivt medborgerskab, eks. som valgfag for overbygningens elever, deltagelse i Danmarks Indsamlingen, indsamling til SOS Børnebyerne m.m. Vores by Vores løsning Halmhuset Valgfag om innovation og bæredygtighed Grejbank Fyn, som udlåner cykler og andet udstyr til skoler og foreninger Fjordens Dag, med upcykling, naturformidling og åbent hus i miljøvirksomheder 4

5 Odense er en ambitiøs klimakommune (Miljøpolitikken) Andel af vedvarende energi i el- og varmeproduktionen Fag i ungdomsskolens fritidsundervisning, herunder bl.a. Art Upcycling og Redesign, Bæredygtigt og Fremtidens bæredygtige boliger Effektmålet er, at energiforsyningen i 2030 er bæredygtig, uafhængig og baseret på indenlandske brændsler. I 2016 var andelen af vedvarende energi i elforbruget faldet til 52,4 % og i fjernvarmeproduktionen til 55,3%. Opgørelsen for 2017 foreligger tidligst i 2. kvartal af De foreløbige tal tyder på en øget VE-andel i elproduktionen og forhåbentlig kan den øgede energieffektivitet på nogle af fjernvarmeproduktionsanlæggene ses afspejlet i VE-andelen af varmeforbruget i Bæredygtig udvikling er et fælles ansvar (Miljøpolitikken) Antal gennemførte udbud i Odense Kommune indeholdende bestemmelser om bæredygtighed Der arbejdes stadig med at implementere Energiplan Fyn for at påvirke omstillingsprocessen til et fossilfrit energisystem med udgangspunkt i de ressourcer der er tilgængelige på Fyn. Fra 1. januar til den 31. december 2017 er der gennemført 13 udbud med bæredygtige bestemmelser, hvilket betyder at der samlet set er gennemført 48 udbud med bæredygtige bestemmelser. Målet er fortsat, at Odense Kommune via udbud og indkøb medvirker til at fremme innovation og udvikling af bæredygtige produkter og ydelser hos leverandører. Bæredygtige bestemmelser i udbud indeholder krav inden for miljø, arbejdsmiljø mv., der ligger udover gældende lovgivning. Odense Kommune deltager bl.a. i Partnerskab for offentlige grønne indkøb og har sammen med staten og andre kommuner forpligtet sig til at stille krav inden for en række områder, som implementeres efterhånden, som der udarbejdes nye udbud på disse områder. Miljø Der er gennemført 3 udbud i hele 2017, hvor miljø kriteriet indgår. Arbejdsklausul, lærlingeklausul og socialklausul. Der er gennemført 10 udbud, hvor arbejdsklausul, socialklausul og CSRklausul indgår som et krav i Odense Kommunes kontrakter for hele Social Økonomisk Virksomhed (SØV) Odense Kommune arbejder med SØV, og man har haft 2 indsatser med SØV i I fremtiden vil man stadig fokusere på indsatsen med SØV. Odense har et sammenhængende trafiksystem med fokus på bæredygtige transportformer (Miljøpolitikken) Andel bilture ift. alle transportture Status ultimo 2017 er, at andelen af bilture i forhold til alle transportture i Odense er på 48%. Denne status er de senest tilgængelige tal, som er for perioden Der er på nuværende tidspunkt ikke en ny opgørelse fra DTU for Miljøpolitikkens effektmål i 2017 er, at miljøbelastningen fra biltrafikken i bymidten er reduceret. I juni 2017 vedtog byrådet Handlingsplan for mobilitet og byrum , som er en handlingsplan på en række konkrete indsatser på mobilitetsområdet. Planens mål er, at øge den bæredygtige mobilitet. Naturen er det bæredygtige livsgrundlag i Odense (Miljøpolitikken) 5

6 Nyetableret hektar naturarealer i Odense (%-vis forøgelse ift. 2009) Tendensen for de kommende år er, at arealet med ny natur stiger. Dette beror på følgende projekter som By- og Kulturforvaltningen deltager i: 117 ha. nye vådområde inden 2021 jf. vandoplandsplan for Odense Fjord ha. nye strandenge ved Odense Fjord inden 2022 som følge af klimaprojekt ved Seden Strandby. Pleje af 30 ha. eksisterende natur ved Odense. I 2018 fortsættes forhandlinger med lodsejere ved Odense Fjord, hvor der som en del af et klima- og natur-projekt vil blive udlagt op til 40 hektar til ny natur. Forhandlingerne forventes afsluttet i Hertil pågår der også forhandlinger med jordejere omkring udlægning af dyrkningsarealer til vådområde. Dette omfatter potentielt 100 ha. ny natur. Odense er en del af Fyns grønne have med klimavenlige og økologiske fødevarer (Miljøpolitikken) Andel af økologiske fødevarer i Odense Kommunes køkkener Målsætningen er sidst revideret september 2016, idet Byens Køkken samt 4 personalecafeer, allerede i marts 2016 opnåede 30% økologi og det økologiske spisemærke i bronze. Målet er for 2016 og 2017: At alle 10 personalecafeer ved udgangen af 2017 er over 60% økologi og dermed kan opnå det Økologisk spisemærke i sølv. At Byens Køkken ved udgangen af 2017 er over 60% økologi og dermed kan opnå det Økologisk spisemærke i sølv. Begge mål herover for personalecafeer og Byens Køkken er nået ved udgangen af Økologi i Børnehuse: Rammer for frokostordninger i Odense Kommune fastsættes gennem love fra Folketinget, odenseanske politiske beslutninger og decentrale beslutninger i de enkelte børnehuse. Ifølge lovgivningen har alle børnehuse i udgangspunktet en frokostordning. Det er forældre til indskrevne børn i det enkelte børnehus, der ved flertalsbeslutning vedtager, om børnehuset skal have en frokostordning eller vælge den fra. Der er valg til frokostordning hvert andet år i lige år. I 2017 var der 37 børnehuse, som havde en frokostordning. Det er politisk besluttet i Odense, at mindst 80% af fødevarerne er økologiske under frokostordningerne. Andelen af Odense Kommunes lokalt indkøbte fødevarer Definitionen af lokalt indkøbte fødevarer dækker råvarer, der er produceret eller forædlet på Fyn og øerne. Hvis der er tale om råvarer, så er det fx kød fra dyr der kommer fra Fyn eller frugt og grønt der er avlet på Fyn. Der kan også være tale om indkøb af færdigproducerede varer, hvis råvaren ikke har naturlig oprindelse i Danmark. Indkøb af lokale fødevarer inkluderer ikke varer leveret fra grossist, som er placeret i Odense eller på Fyn. Formålet med at handle lokale fødevarer er at aftage friske fødevarer, at handle råvarer efter sæson og at reducere transportudgifterne. 6