Pædagogisk vejledning
|
|
- Poul Axelsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Pædagogisk vejledning Med støtte fra Undervisningsministeriet
2 Indhold Hvad er Hej skal vi cykle?...3 Pakkens indhold...5 Hej skal vi cykle? og de pædagogiske læreplanstemaer...7 Læreplanstemaet: Alsidig personlig udvikling...7 Læreplanstemaet: Sociale kompetencer...9 Læreplanstemaet: Sproglig udvikling...11 Læreplanstemaet: Krop og bevægelse...12 Læreplanstemaet: Naturen og naturfænomener...15 Læreplanstemaet: Kulturelle udtryksformer og værdier...15 Om Hej skal vi cykle?...17 Børneulykkesfonden...20 Børn er i verden gennem kroppen, og når de støttes i at bruge, udfordre, eksperimentere, mærke og passe på kroppen gennem ro og bevægelse lægges grundlaget for fysisk og psykisk trivsel. (Om læreplanstemaet Krop, sanser og bevægelse, Børne- og socialministeriet)
3 Hvad er Hej skal vi cykle? Hej skal vi cykle? er en kampagne bygget op omkring en cykeluge, der sætter fokus på bevægelse og leg gennem en masse sjove cykeløvelser og -lege. Der er fokus på motorik, leg og gode bevægelsesvaner, og som en ekstra gevinst styrkes børnenes gode cykelvaner og evner til at færdes mere sikkert i trafikken. Hvorfor? Fordi leg og bevægelse styrker motorikken, kroppens kompetencer og vores generelle fysiske og psykiske velvære! Det er vigtigt for os alle, men især børn under udvikling har brug for at bevæge sig, så meget som overhovedet muligt. Her er cykling er en fantastisk ting, fordi vi med cyklerne kan lave en masse sjove lege og bevægelser, der bringer alle kroppens sansemotoriske kompetencer i spil. Hej skal vi cykle? er derfor et redskab til at bringe mere og anderledes bevægelse ind i børnenes hverdag med fokus på leg, sjov og fællesskab. Det er nemt at gå til med masser af forslag til cykellege og aktiviteter, og det hele er tænkt igennem, så børnenes forskellige sansemotoriske kompetencer kommer i spil og udvikles. Det skal være sjovt at bevæge sig og sjovt at bevæge sig sammen. Så derfor Hej skal vi cykle? Kampagnepakken Hej skal vi cykle? indeholder: 9 cykelsten i rød, gul og grøn designet og produceret af bobles 20 cykelskiver i rød, gul og grøn Cykelaktivitets- og legehæfte Pædagogisk vejledning 40 diplomer til uddeling til børnene 40 forældrefoldere Tre kampagneplakater Bevægelse er vigtigt for alle, men især børn under udvikling har brug for at bevæge sig, så meget som overhovedet muligt! Når børn cykler, styrker de balancen, bevægelsernes præcision og kropsbevidstheden. Cykling er leg, bevægelse og en sund transportmulighed! Ergoterapeut og Legehelt, Signe Tange 3
4 Hvad skal vi bruge til cykellegene? Cykler: I kan bruge tohjulede cykler, trehjulede cykler eller løbecykler, afhængig af børnenes alder og niveau, og hvad institutionen har. Er der ikke nok cykler til, at hvert barn kan få en, kan børnene sagtens deles om de cykler, der er. Skal børnene deles om cyklerne, kan cykellegene i hæftet kræve lidt justering*, men ofte vil det være meget nemt i cykeløvelserne, blot at lade børnene lave øvelserne på tur. Cykelhjelme: Vi anbefaler, at alle børn altid har cykelhjelme på, når de cykler. Evt. refleksveste: Uanset vejr og årstid kan refleksveste være med til at signalere for børnene, at I nu skal i gang med Hej skal vi cykle?. Cykelsten og cykelskiver: Følger med i kampagnepakke. I kan også bruge andre ting, der kan erstatte disse, f.eks. plastikkegler, ærteposer eller markeringer lavet med farvekridt. Ofte skal der også bruges en spand/kurv samt snor, hvis I vælger at hænge cykelstenen op (se mere i cykelaktivitets- og legehæftet). Cykelaktivitets- og legehæfte: I hæftet finder I en række aktiviteter og lege, der alle er udviklet med henblik på at komme rigtig godt omkring børnenes motoriske kompetencer, mens de cykler. *Man vil i de fleste tilfælde f.eks. kunne indsætte nogle dommere i legen, indsætte et ekstra element (f.eks. dyr eller transportmiddel), der bevæger sig til fods, eller lade nogle af børnene lege legen løbene og skifte undervejs. Kom godt i gang Indled forløbet med at tage en dialog med børnene om det at cykle og deres hverdagserfaringer, og hvad I nu skal i gang med. Kig f.eks. sammen på de tre store plakater, mens I taler og hæng dem op sammen i institutionen. Vis også gerne diplomerne, så børnene ved, at de får et diplom, når de har leget en masse cykellege og er blevet rigtig gode til at cykle! Del gerne forældrefolderne ud, når I begynder forløbet, så forældrene ved, hvad der sker i institutionen, og så de også kan tale med om Hej skal vi cykle? derhjemme den vigtigste støtte omkring gode bevægelses- og cykelvaner kommer hjemmefra. Hvor skal vi cykle hen? I hæftet med cykelaktiviteter og lege finder I aktiviteter og lege til hele Hej skal vi cykle? -ugen. I kan bruge det medfølgende forslag til tilrettelæggelse af ugen med opvarmning, øvelser og lege, eller I kan vælge at plukke fra hæftet, sådan som det bedst passer jer. 4
5 Pakkens indhold bobles cykelsten Motorikredskaberne består af 9 stk. cykelsten (3 x rød, 3 x gul, 3 x grøn) og 20 stk. cykelskiver. Redskaberne kan kombineres på kryds og tværs og danne ramme for et utal af cykellege og aktiviteter. I aktivitets- og legehæftet finder I beskrivelser af, hvordan redskaberne kan bruges i aktiviteter og lege. I kan bruge disse lege, som de er, eller lade jer inspirere, videreudvikle dem eller lave jeres helt egne. Børnene vil helt sikkert også have mange gode idéer til, hvordan redskaberne kan bruges til leg og bevægelse prøv f.eks. blot at lade børnene sprede cykelsten og -skiver ud på jorden, og se, hvad der sker! Cykelaktivitets- og legehæfte I aktivitets- og legehæftet kan I finde aktiviteter og lege til alle dagene i Hej skal vi cykle? -ugen. Hæftet indeholder både opvarmning, øvelseslignende aktiviteter og lege samt henvisninger til forskellige motoriske, praktiske og pædagogiske overvejelser omkring aktiviteterne. Hæftet indeholder et fuldt program for ugen. Forældrefolder Den mest betydningsfulde støtte til gode vaner er den, der kommer hjemmefra. Derfor har Hej skal vi cykle? en forældrefolder, der både fortæller om, hvad barnet laver i institutionen i forbindelse med cykelugen, og om, hvordan forældrene hjemmefra kan støtte op om gode bevægelses- og cykelvaner. Plakat Der medfølger tre store plakater til at hænge op i institutionen. Plakaten er dekorativ og fungerer som et vidnesbyrd på og en fælles referenceramme omkring hvad I sammen har lavet i institutionen. Samtidig informerer den forældrene om Hej skal vi cykle? og kan på den måde være med til at skabe dialog mellem børn, personale og forældre omkring temaet. Start gerne forløbet med at snakke med børnene om plakaten, og det I skal til, og bliv enige om, hvor den skal hænge i jeres institution. Diplomer Med pakken følger et diplom til hvert barn det er altid dejligt, at få en lille anerkendelse af, at man nu har lært noget og er blevet endnu bedre til at cykle og lege cykellege. Vis gerne børnene diplomet inden i starter med ugen, det kan være en god start på forløbet, og så ved de, hvad de har at glæde sig til og lidt mere om, hvad de skal til at lave. 5
6 Pædagogisk vejledning I denne pædagogiske vejledning findes der en kort introduktion, beskrivelser af pakkens indhold samt beskrivelser og overvejelser omkring, hvordan Hej skal vi cykle? kan understøtte arbejdet med de forskellige læreplanstemaer. I sidstnævnte tages der udgangspunkt i Master for en styrket læreplan og Arbejdsgruppernes bidrag til en styrket pædagogisk læreplan (Børne- og Socialministeriet). Kampagnesite På kampagnesitet er det muligt at læse mere om kampagnen. Desuden ligger alt kampagnematerialet online tilgængeligt til gratis download, og derfor er det også muligt at downloade og printe ekstra aktivitets- og legehæfter, diplomer, forældrefolder, plakater m.m. 6
7 Hej skal vi cykle? og de pædagogiske læreplanstemaer Herunder kan I læse mere om, hvordan I kan bruge Hej skal vi cykle? til at understøtte jeres arbejde med de pædagogiske læreplanstemaer. Læreplanstemaet: Alsidig personlig udvikling Om læreplanstemaet Alsidig personlig udvikling skriver arbejdsgrupperne bag Master for en styrket pædagogisk læreplan (Socialministeriet) bl.a.: Om temaet generelt Alsidig personlig udvikling drejer sig om den stadige udvidelse af barnets erfaringsverden og deltagelsesmuligheder. Det forudsætter engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse, hvilket børn i særlig grad udvikler gennem leg. Gennem Hej skal vi cykle? præsenteres barnet for lege og aktiviteter, der kan udvide det enkeltes barns deltagemuligheder i hverdagen. Ved at inkorporere alsidige aktiviteter i barnets hverdag, f.eks. i form af fælles cykelaktiviteter og lege, udvides det enkelte barns deltagermuligheder og erfaringsverden både i forhold til det at indgå i fællesskabet omkring lege og aktiviteter, og udvikle kompetencer til deltagelse, samt i forhold til at udforske og udvikle sin egen krop og dennes muligheder og begrænsninger. Til Alsidig personlig udvikling knyttes bl.a. begreberne Engagement og Livsduelighed, ligesom der opstilles mål for, hvad læringsmiljøet skal understøtte, samt hvordan dette kan organiseres (punkter om det gode læringsmiljø). Om Engagement Et læringsmiljø, der støtter børns engagement, drejer sig om at fremme intensitet i måden, børn deltager i samspil og aktiviteter på. Aktiviteter, der fremmer børns engagement, smitter og er personligt udviklende, fordi engageret deltagelse medfører fordybelse og ultimativt understøtter selvrespekt, selvtillid og selvværd. Hej skal vi cykle? handler i høj grad om at indgå i fælles aktiviteter og netop være deltager i samspillet omkring disse og i det at arbejde med emnet i det hele taget. Lege og aktiviteter er udviklet ud fra målsætningen om, at alle børn så vidt muligt skal kunne deltage på trods af forskellige fysiske forudsætninger, ligesom det fælles element, f.eks. i form af samarbejde eller fælleslege, er en vigtig del af Hej, skal vi cykle? ud fra en forståelse af, at deltagelse i fællesskabet styrker den engagerede deltagelse. 7
8 Om Livsduelighed Igennem leg og andre meningsfulde aktiviteter, gør børn sig væsentlige erfaringer med forskellige sociale positioner, som giver dem et grundlæggende demokratisk værdisæt, der udvikler og understøtter børnenes dannelse og livsduelighed. Læringsmiljøet skal derfor understøtte, at børn engagerer sig i leg og aktiviteter, der inviterer dem til at udfolde, udforske og erfare sig selv og hinanden på mange og nye måder [ ] Netop ved at præsentere barnet for mange forskellige aktivitetsmuligheder, hvoraf aktiviteterne omkring Hej skal vi cykle? kan være nogle af dem, gives en større palet, som barnet kan udfolde sig i, udforske og erfare sig selv og hinanden inden for. Om Ma l for, hvad læringsmiljøet skal understøtte ift. børnenes læring Pædagogiske læringsmål for de 0-5-årige børn Læringsmiljøet understøtter, at alle børn udfolder, udforsker og erfarer sig selv og hinanden på både kendte og nye måder på tværs af bl.a. aldersmæssige, kønsmæssige, sociale og kulturelle kategorier. Hej skal vi cykle? er et forløb med et tema og aktiviteter, der på en gang er kendt hos mange børn både fra hverdagen og i og uden for institutionen. De fleste børn har prøvet at cykle, og i mange institutioner er institutionscyklerne en fast del af legepladsens inventar, og en del af legen, når der cykles om kap eller leges taxa- eller fragtkørsel. Samtidig udfoldes mulighederne for, hvad man kan med cyklen i form af andre lege og aktiviteter med Hej skal vi cykle?, og her møder børnene både noget velkendt og nyt og erfarer, hvordan nye lege og aktiviteter kan udvikles sig ud fra det gamle og velkendte. I de fleste tilfælde vil Hej skal vi cykle? kunne sætte rammerne for aktiviteter, der går på tværs af kønsmæssige, sociale og kulturelle kategorier, da cyklen oftest vil være et forholdsvist neutralt omdrejningspunkt. Hermed er der god mulighed for at åbne op for aktiviteter, der kan understøtte børnenes udfoldelser og erfaringer på tværs af kønsmæssige, sociale og kulturelle kategorier. Om Punkter om det gode læringsmiljø Børnefællesskabet bør udvise sensitivitet over for børns forskellige måder at udtrykke og engagere sig på i leg og andre aktiviteter. Der skal være plads til, at børn afprøver forskellige roller og positioner i fællesskabet. Lege og aktiviteter i Hej skal vi cykle? er udvalgt og udviklet med øje for, at hvert enkelt barn skal kunne deltage i aktiviteterne på trods af forskellige fysiologiske kompetencer og forudsætninger. Hvert barn kan deltage ud fra sit eget niveau, og aktiviteter og lege er nemme at justere og tilpasse. Ligeledes er der lagt stor vægt på det fælles element i aktiviteterne, og herigennem udvikles børnenes sensitivitet overfor hinanden som aktive deltagere i leg og andre aktiviteter. 8
9 Læreplanstemaet: Sociale kompetencer Arbejdsgrupperne bag Master for en styrket pædagogisk læreplan (Socialministeriet) opererer her med benævnelsen Social udvikling og skriver bl.a. om temaet: Om temaet generelt Social udvikling er udvikling af sociale handlemuligheder og deltagelsesformer og foregår i sociale fællesskaber, hvor børnene kan opleve at høre til, og hvor de kan gøre sig erfaringer med selv at øve indflydelse og med at værdsætte forskellighed. Legen spiller en central rolle for børns sociale læring og udvikling. Derfor er det afgørende, at alle børn får mulighed for at indgå i legefællesskaber. Hej skal vi cykle? er netop bevægelse og fysisk leg og aktivitet i et fællesskab. Her cykler og leger børnene ikke blot ved siden af hinanden men med hinanden, da legene er udvalgt og udviklet med det fælles element for øje. Samtidig er indholdet i Hej skal vi cykle? udviklet ud fra en præmis om, at alle børn skal kunne deltage på trods af forskellige forudsætninger. Dette kommer til udtryk, dels ved at lege og aktiviteter kan gennemføres med forskellige sværhedsgrader og bevægelsesmæssige niveauer, dels ved at det pædagogiske personale nemt kan tilpasse lege og øvelser, så de bedst muligt passer til børnegruppen og børnenes erfaringsgrundlag for bedst muligt at inkludere alle børn i legefællesskabet. Under temaet Social udvikling fremhæves bl.a. Deltagelse og medindflydelse, Legens betydning samt forskellige punkter om Det gode læringsmiljø. Om Deltagelse og medindflydelse Dagtilbuddet er et socialt fællesskab, der omfatter små og større fællesskaber, hvor man er sammen om noget. Børn i dagtilbuddet har brug for at deltage i sociale fællesskaber, hvor de oplever at høre til, og hvor de kan bidrage værdifuldt og relevant til fælles lege, aktiviteter og samvær. Alle børn, og særligt børn der længerevarende befinder sig i udsatte positioner, er afhængige af, at det sociale læringsmiljø opfatter forskellighed som en ressource og understøtter muligheden for deltagelse og medindflydelse til fælles glæde og engagement. At være sammen om noget styrker fællesskabsfølelsen og tilhørsforholdet børnene imellem, og her kan Hej skal vi cykle? være en af de aktiviteter, der dannes et socialt fællesskab omkring. Som nævnt ovenfor kan lege og aktiviteter bruges fleksibelt for netop at udvide mulighedsrummet for deltagelse. Med fokus på inklusion gennem bidrag og medindflydelse kan lege og aktiviteter sagtens udvikles i forhold til børnenes erfaringsramme, og med børnene som aktive medskabere. Lege og aktiviteter i Hej skal vi cykle? er netop inspiration til leg, sjov og bevægelse med udgangspunkt i cyklen, og jo mere børnene involverer og engagerer sig, desto større er chancen for, at børnene oplever en glæde ved at lege og bruge kroppen aktivt. 9
10 Om Legens betydning I dagtilbuddet spiller legen en central rolle. Legen drager nærmest børn til sig og har ikke noget mål uden for sig selv. Alligevel fremmer legen den sociale læring og udvikling. Allerede i de tidlige barneår kan det være til stor glæde for barnet, at dele opmærksomhed med andre børn i legende samvær og opleve samhørighed. Nogle børn kan have svært ved at få adgang til legefællesskaber, selv om de gerne vil deltage. Derfor må det pædagogiske personale løbende veksle mellem at gå foran, ved siden af og bagved børnene med henblik på at understøtte børnenes deltagelse i legefællesskaber. I Hej skal vi cykle? spiller det legende element en stor rolle. I det tilknyttede legehæfte findes der både cykelaktiviteter og cykellege; cykelaktiviteter vil f.eks. være slalom på cyklen eller forhindringsbane, hvor cykellege har et fortællende, rammesættende element, som f.eks. at børnene kører bus/taxa eller variationer over lege. Begge former for aktiviteter er med, da det grundlæggende er tanken bag konceptet, at det at bevæge sig ikke kun handler om motoriske aktiviteter, men i lige så høj grad handler om at skabe en umiddelbar glæde ved bevægelse, som børnene helt naturligt vil tage med sig i deres hverdag. De gode lege kan netop skabe glæde og engagement og styrke de sociale relationer og samhørigheden børnene (deltagerne) imellem. Derfor opfordres der også til, at cykellegene udvikles og tilpasses de forskellige børnegrupper. Måske kan der på baggrund af fælles erfaringer laves andre rammehistorier til legene, måske har børnene selv nogle gode idéer, og måske skal nogle elementer tages ud eller tilføjes, for at alle kan føle glæde ved at deltage i det legende samvær. Her kan det pædagogiske personale vurdere, hvordan indholdet i Hej skal vi cykle? bedst muligt kan bruges til at skabe rammer for legefællesskaber, og hvornår børnene har brug for en, der går foran, ved siden af og bagved i legen. Om Punkter om det gode læringsmiljø Personale Det pædagogiske personale har opmærksomhed på, at børn oplever at høre til i et fællesskab. Det pædagogiske personale skal sikre, at hverdagen er organiseret, så den rummer både børne og vokseninitierede lege, samvær og aktiviteter. Børnefællesskaber Dagtilbuddet skaber mulighed for børns deltagelse i små og større fællesskaber, både i selve dagtilbuddet og i det omkringliggende samfund. Her står Hej skal vi cykle? som en af de fællesskabende aktiviteter, børnegruppen kan samles omkring, og som det pædagogiske personale kan bruge i en del af institutionens organiserede hverdag. 10
11 Læreplanstemaet: Sproglig udvikling Bevægelse, leg og aktiviteter, samt stimulering af sanserne og motoriske kompetencer, har indirekte betydning for barnets sproglige og kommunikative udvikling. Arbejdsgrupperne bag Master for en styrket pædagogisk læreplan skriver således om det skitserede læreplanstema Krop, sanser og bevægelse : Gennem brug af sanserne udvikles hjernens neurale netværk. Stimulering af de tre motoriske grundsanser (taktil-sansen, den vestibulære sans/labyrintsansen og muskel-ledsansen) er, i samarbejde med de øvrige fire sanser (lugtesansen, synssansen, smagssansen og høresansen), af afgørende betydning for barnets motorisk udvikling og automatisering af bevægelser (såvel grov- som finmotorisk). Sanserne er således børns adgang til direkte, konkrete erfaringer med omgivelserne og derfor også fundamentet for tilegnelse af f.eks. sprogets abstrakte begreber. Og yderligere: I bevægelsesfællesskaber udvikler barnet mestring af kropslige/sanselige indtryk og udtryk og styrker sin evne til at aflæse og forstå andres gestik, mimik og kropslige udtryk. Deltagelse i bevægelse, leg og fysisk aktivitet giver barnet erfaringer med f.eks. at fokusere sin opmærksomhed, sprog og tænkning, tidog rumopfattelse samt motivation og følelser. Som en del af det gode læringsmiljø indenfor arbejdsgruppens skitserede læreplanstema Sprog og kommunikation nævnes: Dagtilbuddet skal understøtte, at alle børn får mulighed for at indgå i alsidige lege. Ved at introducere børnene for Hej skal vi cykle? og det aktive og legende bevægelsesfællesskab, arbejdes der indirekte med læreplanstemaet Sproglig udvikling via den betydning bevægelse, sanser og motoriske kompetencer har for barnets sproglige og kommunikative kompetencer. 11
12 Læreplanstemaet: Krop og bevægelse Arbejdsgrupperne bag Master for en styrket pædagogisk læreplan (Socialministeriet) arbejder her med det skitserede tema Krop, sanser og bevægelse skriver bl.a. om temaet (alle citater i kursiv): Om temaet generelt Kroppen er et stort og sammensat sansesystem, som udgør fundamentet for erfaring, viden, følelsesmæssige og sociale processer, ligesom al kommunikation og relationsdannelse udgår fra kroppen. Børn er i verden gennem kroppen, og når de støttes i at bruge, udfordre, eksperimentere, mærke og passe på kroppen, - gennem ro og bevægelse - lægges grundlaget for fysisk og psykisk trivsel. Gennem Hej skal vi cykle? skabes der rammer for lege og aktiviteter, der lader børnene bruge, eksperimentere og udfordre kroppen, og herigennem dannes grundlag for fysisk og psykisk trivsel. Dagtilbuddets alsidige læringsmiljø skal give alle børn, ikke mindst de børn som har begrænsede erfaringer med temaets indholdselementer, mulighed for at deltage med de erfaringer, de har med sig ind i dagtilbuddet. Børnene skal inviteres til at få mangfoldige kropslige erfaringer i et læringsmiljø, hvor bevægelsesglæde, kreativitet og leg er nøglebegreber, og hvor det pædagogiske personale afpasser støtten til det enkelte barn og skaber fleksible inkluderende læringsmiljøer. Børnene vil deltage i Hej skal vi cykle? med forskellige forudsætninger, hvorfor lege og aktiviteter er udviklet, så børnene kan deltage på forskellige niveauer. Samtidig er det legende element helt grundlæggende i konceptet, hvilket udvider mulighedsrummet for deltagelse og danner grundlag for, at det pædagogiske personale i høj grad kan tilpasse legene, så de bedst muligt tager udgangspunkt i børnegruppens individuelle og kollektive erfaringer og referencerammer. Forældre inddrages som samarbejdspartnere med hensyn til at give børnene gode betingelser for bevægelse, f.eks. ved at dele pædagogiske overvejelser om bevægelsesvenlig påklædning, værdien af risikoorienteret leg og det at udfordre og følge børnenes bevægelsesmæssige interesser. Den mest betydningsfulde støtte til gode vaner er den, der kommer hjemmefra. Derfor har Hej, skal vi cykle? en forældrefolder, der både fortæller om, hvad barnet laver i institutionen i forbindelse med Hej, skal vi cykle?, og om, hvordan forældrene hjemmefra kan støtte op om gode bevægelses- og cykelvaner. Under det skitserede tema Krop, sanser og bevægelse opereres med underemnerne Krop, Sanser og Bevægelse, ligesom der beskrives, hvad det gode læringsmiljø skal understøtte, og hvordan dette kan organiseres (Punkter om det gode læringsmiljø). 12
13 Om Krop Kroppen er grundlaget for børnenes deltagelse i samfundets forskellige fællesskaber, og har både en fysisk og en eksistentiel dimension. ( ) Gennem kropslige erfaringer undersøges f.eks. Hvem er jeg og Hvad kan du kan jeg mon også det?, og således udvikles kropsidentiteten via kropslige erfaringer i sociale samspil. Hej skal vi cykle? er bevægelsesleg og fysisk aktivitet i fællesskabet; der tages udgangspunkt i, at børnegruppen skal opleve det at deltage i Hej skal vi cykle? som en fælles aktivitet, der lægger op til, at den enkelte udvikler sine motoriske kompetencer i et respektfuldt og inspirerende samspil med de andre i gruppen. Om Sanser Sanserne er børns adgang til verden og fundamentet for at opfatte og begribe verden. Gennem brug af sanserne udvikles hjernens neurale netværk. Stimulering af de tre motoriske grundsanser (taktilsansen, den vestibulære sans/labyrintsansen og muskel-ledsansen) er, i samarbejde med de øvrige fire sanser (lugtesansen, synssansen, smagssansen og høresansen), af afgørende betydning for barnets motorisk udvikling og automatisering af bevægelser (såvel grov- som finmotorisk). Sanserne er således børns adgang til direkte, konkrete erfaringer med omgivelserne og derfor også fundamentet for tilegnelse af f.eks. sprogets abstrakte begreber. I Hej skal vi cykle? er det helt grundlæggende de tre motoriske grundsatser, der alsidigt stimuleres gennem de mange forskellige cykellege. Derudover er der også fokus på både syns- og høresansen, da disse også har betydning for, hvordan børnene orienterer sig på deres cykler. Om Bevægelse I bevægelsesfællesskaber udvikler barnet mestring af kropslige/sanselige indtryk og udtryk og styrker sin evne til at aflæse og forstå andres gestik, mimik, og kropslige udtryk. Deltagelse i bevægelse, leg og fysisk aktivitet giver barnet erfaringer med f.eks. at fokusere sin opmærksomhed, 14 sprog og tænkning, tid- og rumopfattelse samt motivation og følelser. ( ) Bevægelse handler således om aktivt at udforske verden og kroppens muligheder alene, sammen med andre børn og aktive voksne, i et inkluderende børnefællesskab og i samspil med de fysiske omgivelser ude og inde. Hej skal vi cykle? er leg og aktivitet, der netop lader børnene udforske kroppens muligheder sammen med andre i fællesskabet, og som gennem de organiserede fysiske lege og bevægelsesaktiviteter er med til at stimulere barnets opmærksomhed, tid- og rumopfattelse, motivation og følelser. 13
14 Om Ma l for, hvad læringsmiljøet skal understøtte ift. børnenes læring Pædagogiske læringsmål for de 0-5-årige børn: Læringsmiljøet understøtter, at alle børn udforsker og eksperimenterer med mangfoldige måder at bruge kroppen på. Læringsmiljøet understøtter, at alle børn oplever krops- og bevægelsesglæde både i ro og i aktivitet, så de bliver fortrolige med kroppen, kropslige fornemmelser, kroppens funktioner og mangfoldige bevægelsesmuligheder. Hej skal vi cykle? skaber rammer for et læringsmiljø, der netop understøtter barnets mulighed for at udforske og eksperimentere med mangfoldige bevægelsesmuligheder og måder at bruge kroppen på. Om Punkter om det gode læringsmiljø Det pædagogiske personale: Følger op på børns legeinitiativer og tilbyder lege og aktiviteter, hvor børn er fysisk aktive og oplever glæde gennem mestring og fællesskab. Er bevidste om deres didaktiske tilgang til læringsmiljøet, og veksler mellem f.eks. at gå foran barnet som mesterlære, gå ved siden af barnet og støtte barnets initiativer, og gå bagved barnet og skabe rammer og betingelser for kropslige og sansemæssige aktiviteter. Giver opmuntrende bekræftelse ved børns eksperimenterende lege og inspirerer alle børn, uanset graden af deres kropsmestring, til at søge fysiske udfordringer og afprøve deres kropslige muligheder. Skaber lige adgang til kropslige lege og aktiviteter for alle børn, og er opmærksomme på f.eks. at bryde med traditionelle kønsroller, så både drenge og piger på en ligeværdig måde kan deltage i alle aktiviteter. Hej skal vi cykle? står her som rammen for det gode læringsmiljø, der netop tilbyder lege og aktiviteter med fokus på fysisk aktivitet, mestring og fællesskab. Det er de kropslige og sansemæssige aktiviteter (med særlig fokus på de grundmotoriske sanser), der er i fokus med lege udviklet til nemt at kunne tilpasses børnegruppens, og det enkelte barns, særlige fysiologiske- og erfaringsmæssige grundlag. Det er lege omkring cyklen, der er i centrum, og med dette fokus dannes der grundlag for aktiviteter, hvor piger og drenge (som udgangspunkt) ligeværdigt kan deltage, ligesom legene er udtænkt inden for kønsneutrale temaer (i traditionel forstand) med f.eks. Jorden er giftig, taxakørsel og forfølgelseslege. 14
15 Læreplanstemaet Naturen og naturfænomener Arbejdsgrupperne bag Master for en styrket pædagogisk læreplan (Socialministeriet) arbejder indenfor dette område med det skitserede læreplanstema Natur, udeliv og science og skriver bl.a. om underemnet udeliv : Om Udeliv Børnene leger mere sammen, når de er udenfor, og konfliktniveauet mellem børnene er mindre udenfor end indendørs, og relationerne børnene imellem er præget af et større sammenhold. Børn hopper, klatrer og løber mere, når de er udenfor. Uderummet som læringsmiljø er karakteriseret ved direkte sanseoplevelser i et autentisk miljø, og kan have forskellige kvaliteter. Der er det åbne og sociale rum, en plæne eller en eng, til boldspil og drageflyvning. Der er det trygge og afgrænsede rum, som legepladsen og haven, med gynger, rutsjebane og legehus. Det vilde og rummelige, som skoven, havet og stranden, med plads til fordybelse og fascination. Uderummet giver plads til sansning, bevægelse, fantasi og kreativitet. Hej skal vi cykle? bringer de fysiske aktiviteter udenfor, hvor der netop sker noget både med børnenes relationer og det enkelte barns inspiration til at bruge kroppen og det fysiske rum omkring sig. Uderummet er et fantastisk læringsrum, hvor Hej skal vi cykle? netop kan være en af de udviklende aktiviteter, børnegruppen og det pædagogiske personale arbejder med. Læreplanstemaet: Kulturelle udtryksformer og værdier Arbejdsgrupperne bag Master for en styrket pædagogisk læreplan (Socialministeriet) opererer inden for dette område med det skitserede læreplanstema Kultur, æstetik og fællesskab og skriver bl.a. følgende om underemnet Kultur og fællesskab og om læringsmiljøets organisering: Om Kultur og fællesskab 15 Samtidigt må læringsmiljøet være et demokratisk fællesskab, der sikrer deltagelsesmuligheder for alle børn, og hvor børn oplever sig selv som en aktiv del af beslutningsprocesser ud fra erfaringsniveau og formåen. Derfor må børn mødes med en differentieret pædagogisk indsats, så alle, også børn i udsatte positioner, har mulighed for at få erfaringer med at udfolde sig og begå sig i samfundet. Hej skal vi cykle? kan stå som et blandt flere fællesskabsorienterede elementer i institutionen, hvor der også arbejdes med børnenes deltagermuligheder. Ud fra en pædagogisk vurdering kan lege og aktiviteter udvikles og tilpasses, så børnene alle kan deltage, f.eks. ved at justere på sværhedsgraden for øvelserne, indføre egne regler, der gør det muligt for alle at deltage, eller lave nye rammefortællinger omkring legene, som gør, at legene i højere grad taler til hele børnegruppen. Børnene kan også selv inddrages som aktive medskabere i udviklingen af legene enten under Hej skal vi cykle? forløbet eller i de tilfælde, hvor børnene lader sig inspirere af legene, for efterfølgende selv at videreudvikle på disse. Lege og aktiviteter i Hej skal vi cykle? er udviklet med udgangspunkt i, at der skal være en legende tilgang og et bredt mulighedsrum for deltagelse.
16 Gennem ligeværdig dialog og samspil må alle forældre gives mulighed for at tage del i et gensidigt forpligtende samarbejde og være en del af dagtilbuddets hverdag og fællesskab. Gennem forældrefolderen, der medfølger i pakken Hej skal vi cykle?, kan forældre nemt inddrages i, hvad deres børn laver i institutionen, og hvordan de kan støtte op omkring disse aktiviteter hjemme. Et samspil omkring en aktivitet som Hej skal vi cykle? kan være med til at understøtte den generelle forældreinddragelse og gode forældrerelationer. Om Punkter om det gode læringsmiljø Børnefællesskaber Dagtilbuddet understøtter ligeværdig dialog og samspil ved at sikre deltagelsesmuligheder for alle børn uanset baggrund. Se ovenstående overvejelser omkring fællesskab og deltagelse. 16
17 Om Hej skal vi cykle? Kampagnen Hej skal vi cykle? er udviklet af Børneulykkesfonden med støtte fra Undervisningsministeriet. Formålet med kampagnen er at støtte op om, at børn allerede i en tidlig alder udvikler gode bevægelsesvaner og oplever glæden ved at lege, bevæge sig og være fysisk aktiv og som en ekstra gevinst styrkes børnenes gode cykelvaner og evner til at færdes mere sikkert i trafikken. Børnene leger en masse cykellege og prøver forskellige aktiviteter på cyklerne med udgangspunkt i cykelsten og -skiver specialdesignet af bobles. Aktiviteterne er med til at forbedre børnenes motoriske kompetencer. Kampagnen er målrettet institutioner, da der her er børnefællesskaber, der netop også kan være gode, støttende bevægelsesfællesskaber. Samtidig ønsker vi også at inddrage forældrene så vidt muligt, da den vigtigste støtte til gode bevægelsesvaner, og glæde ved leg og fysisk aktivitet, kommer hjemmefra. Med en særlig forældrefolder med information og gode råd inviteres forældrene derfor med i legen i børnenes institutionsliv. Hej skal vi cykle? er en komplet pakke med alt, hvad I skal bruge for at få godt gang i cyklerne! Klar? Parat? Cykelstart! God fornøjelse! 17
18 18
19 19
20 Børneulykkesfonden Ulykker udgør et af de største sundhedsmæssige problemer for børn. Ulykker er ikke blot den hyppigste dødsårsag blandt børn i alderen 1-19 år, men også årsag til mange skadestuebesøg, konsultationer hos egen læge og sygehusindlæggelser. Hvert år kommer ca børn under 15 år ud for en ulykke og må en tur på skadestuen. Børneulykkesfonden arbejder for at skabe sikre rammer for danske børn i hjemmet, i trafikken og til sport/fritidsaktiviteter uden at gå på kompromis med børnenes leg, kreativitet og fysiske udfoldelse. Læs mere på
På nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret.
Input til dialogmøde med Undervisnings- og skoleudvalget. Det nye i den styrkede læreplan er, at der nu laves et fælles sprog og retning for arbejdet i dagtilbud 0 6 år. Det skal være tydeligt, hvad der
Læs mereDen styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl
Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival 13.3. 2019 Britta Carl Hvad skal vi tale om? 1. Hvad er det nye i den styrkede pædagogiske læreplan? Introduktion til den
Læs mereVESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2018
VESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2018 Udarbejdet juli 2018 Værdigrundlag - Menneskesyn Det er vores ansvar at skabe en kultur, hvor børn, forældre og personale oplever glæde, humor, anerkendelse, tillid, empati,
Læs mereDet pædagogiske grundlag for den styrkede pædagogiske læreplan
Det pædagogiske grundlag for den styrkede pædagogiske læreplan Daginstitutionen Solstrålen Nord Daginstitutionen Solstrålen Syd 1 Det pædagogiske grundlag for den styrkede pædagogiske læreplan Børnesynet
Læs merePædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019
Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen
Læs mereFÆLLES PERSONALEMØDE LØRDAG D. 15.SEP.2018 DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN
FÆLLES PERSONALEMØDE LØRDAG D. 15.SEP.2018 DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN DET FÆLLES PÆDAGOGISKE GRUNDLAG SOCIALMINISTERIET OG ÅRHUS KOMMUNE (SKABELON) Barnesynet. Det at være barn har værdi i sig
Læs mereI Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.
I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet. Det pædagogiske grundlag Dagtilbud skal basere deres
Læs mereLæreplan Læreplanens lovmæssige baggrund
Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets
Læs mereDEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE
DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE AGENDA Masteren for en styrket pædagogiske læreplan Det pædagogiske grundlag Den styrkede læreplan: hvad består det nye i, og er det en styrke?
Læs mereDet pædagogiske grundlag for den styrkede pædagogiske læreplan Æblegården
Det pædagogiske grundlag for den styrkede pædagogiske læreplan Æblegården Det pædagogiske grundlag for den styrkede pædagogiske læreplan Børnesynet i danske dagtilbud tager udgangspunkt i, at det at være
Læs merePædagogisk vejledning til institutioner
Pædagogisk vejledning til institutioner Sikkerhedstemaerne: Brand, Skov, Vand, Vinter, Sol, Regnvejr og Trafik 1 Indholdsfortegnelse Introduktion... 3 Forberedelser op til Sikkerhedsugen... 3 Formål...
Læs merePædagogisk læreplan for Børnehuset Birkemosen 2019
Pædagogisk læreplan for Børnehuset Birkemosen 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen
Læs mereBekendtgørelse om pædagogiske læringsmål og indhold i seks læreplanstemaer
Bekendtgørelse om pædagogiske læringsmål og indhold i seks læreplanstemaer I medfør af 8, stk. 9, i lov om dag-, fritids- og klubtilbud mv. til børn og unge (dagtilbudsloven), jf. lovbekendtgørelse nr.
Læs mereDe pædagogiske læreplaner og praksis
De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er
Læs merePædagogiske læringsmiljøer, evalueringskultur. der skaber en meningsfuld
Pædagogiske læringsmiljøer, der skaber en meningsfuld evalueringskultur Peter Rod, partner, Blichfeldt & Rod og Charlotte Wiitanen, dagtilbudsleder, Lyngby-Taarbæk Kommune Evalueringskultur Loven siger:
Læs mereLæreplan for Privatskolens vuggestue
Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling - Toften
Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereDen pædagogiske læreplan Kvalitet i Dagplejen. Landskonference 2017
Gør tanke til handling VIA University College Den pædagogiske læreplan Kvalitet i Dagplejen. Landskonference 2017 1 Tidlige indsatser er vigtige 21-06-2017 2 Den pædagogisk læreplan Successer - Mere systematisk
Læs mereBekendtgørelse om pædagogiske mål og indhold i seks læreplanstemaer
BEK nr 968 af 28/06/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 21. februar 2019 Ministerium: Børne- og Socialministeriet Journalnummer: Børne- og Socialmin., j.nr. 2018-3056 Senere ændringer til forskriften Ingen
Læs mereFælles læreplaner for BVI-netværket
Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette
Læs mereSikkerhedsugen: Knapt 9000 børn leger sig til gode sikkerhedsvaner
Sikkerhedsugen: Knapt 9000 børn leger sig til gode sikkerhedsvaner Hver fjerde ulykke blandt 0-9 årige sker i skoler og institutioner, viser en ny undersøgelse. I uge 9 afholdes Sikkerhedsugen for allerførste
Læs merePædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup
Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi
Læs merePædagogiske læreplaner i HLL
Pædagogiske læreplaner i HLL HLL-Netværket og denne folder Udgivet af HLL-netværket Tegninger: Susan Thygesen Lay-out: Intern Service Tryk: Intern Service, december 2015 I Lyngby-Taarbæk kommune er daginstitutionerne
Læs merePædagogiske læreplaner i SFO erne
Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i
Læs mereBevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege
Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig
Læs merePædagogisk læreplan for Børnehuset Flintehøj 2019
Pædagogisk læreplan for Børnehuset Flintehøj 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen
Læs mereEN STYRKET PÆDAGOGISK LÆREPLAN: ARBEJDSGRUPPERNES UDKAST TIL TEMABESKRIVELSER, BREDE, PÆDAGOGI- SKE LÆRINGSMÅL OG PUNKTER OM DET GODE LÆRINGSMILJØ
EN STYRKET PÆDAGOGISK LÆREPLAN: ARBEJDSGRUPPERNES UDKAST TIL TEMABESKRIVELSER, BREDE, PÆDAGOGI- SKE LÆRINGSMÅL OG PUNKTER OM DET GODE LÆRINGSMILJØ Side 1 af 29 INDHOLD ARBEJDSGRUPPERNES ROLLE... 3 Arbejdsgruppernes
Læs mereDen nye styrkede læreplan i Kløvedalen
Den nye styrkede læreplan i I sommeren 2018 blev Den nye styrkede læreplan vedtaget. Læreplansblomsten illustrerer, hvordan læreplanen er bygget op. Den blå blomst illusterer det generelle pædagogiske
Læs merePædagogisk læreplan for Børnehuset Mariehøj 2019
Pædagogisk læreplan for Børnehuset Mariehøj 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen
Læs merePædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup
Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed
Læs mereBeklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:
De 6 læreplanstemaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer. Sprog. Krop og bevægelse. Natur og Naturfænomener. Kulturelle udtryksformer og værdier. Beklædning i gamle dage. Overordnede
Læs mereDEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Valdes Børnehus
DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Valdes Børnehus Valdes Børnehus arbejder efter grundlaget for Den styrkede pædagogiske læreplan, hvor temabeskrivelserne for læringsmiljøerne understøttes af vores medarbejdere
Læs merePÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN
PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk
Læs mereGentofte Hospitals Vuggestue
Det pædagogiske grundlag for den styrkede pædagogiske læreplan Gentofte Hospitals Vuggestue Det pædagogiske grundlag for den styrkede pædagogiske læreplan Børnesynet i danske dagtilbud tager udgangspunkt
Læs mereGuldsmedens Pædagogiske Læreplaner
Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner Gruppe Krop og bevægelse I Skanderborg vil vi understøtte at børn gives mulighed for at vælge sunde livsvaner sikre at der er fokus på kost og bevægelse. Den bedste start
Læs mereVelkommen til dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan
1 Velkommen til dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan #bhvchat #bhvdiadag Notesbøger til egne refleksioner Dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan Side 2 Processen og jeres rolle Januar 2016:
Læs mereBEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Børnehave
BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Børnehave Alle børn skal opleve glæden ved at udforske verden med kroppen Børn er ikke kun hoved, men i høj grad også krop. De oplever verden gennem kroppen, de lærer
Læs mereINDLEDNING... 1 HVAD SIGER LOVGIVNINGEN... 2 DET FÆLLES PÆDAGOGISKE GRUNDLAG...
Indhold INDLEDNING... 1 HVAD SIGER LOVGIVNINGEN... 2 DET FÆLLES PÆDAGOGISKE GRUNDLAG... 3 - BARNESYNET... 3 - DANNELSE OG BØRNEPERSPEKTIV... 3 - LEGEN... 3 - LÆRING... 4 - BØRNEFÆLLESSKABER... 4 - PÆDAGOGISK
Læs mereSolstrålen Læreplaner, 2013
Solstrålen Læreplaner, 2013 Forord Børns udvikling skal forstås som en helhed derfor begyndte vi i Solstrålen, at kigge på hvordan vi kunne skabe bedre sammenhæng mellem læreplanstemaerne og institutionen
Læs mereIDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup
IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup Pædagogisk idræt Leg Bevægelse Idræt Idræt: En aktivitet, spil/øvelse. Bevæger kroppen efter bestemte regler, alene eller sammen med andre, i konkurrence. Kroppen
Læs mereSCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE
SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE Børnehavens Formål Børnehaven bygger på det kristne livs- og menneskesyn. Det er institutionens mål at fremme børnenes forståelse for den personlige værdighed hos mennesket, og
Læs mereHolstebro Kommune. Skovbørnehaven Myretuen DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN
Holstebro Kommune DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INTRODUKTION 3 1.1 Læsevejledning 3 1.2 Dagtilbuddets beskrivelse til læreplanen 4 2 DET PÆDAGOGISKE GRUNDLAG 5 2.1 Et pædagogisk
Læs merePædagogisk læreplan
2012-2014 Pædagogisk læreplan Idrætsdagtilbuddet Trige-Spørring 2012-2014 Indholdsfortegnelse Pædagogisk læreplan... 1 De 6 læreplanstemaer... 1 Tema: Alsidig personlige udvikling... 1 Tema: Sociale kompetencer...
Læs mereMål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg
Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen
Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereDET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN
DET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN Dagplejen det gode børneliv 1 indledning Det gode børneliv i dagplejen beskriver de værdier og holdninger som dagplejen i Silkeborg bygger på, og er i overensstemmelse med
Læs mereSkovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014
Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan
Læs mereLucinahaven som Profilinstitution
Lucinahaven som Profilinstitution Børn i alderen 0-6 år bevæger sig spontant, og bevægelse styrker deres motoriske udvikling. De bruger kroppen til at udforske omgivelserne med og til at skabe kontakt
Læs mereEventyrhusets læreplan og handleplaner
Eventyrhusets læreplan og handleplaner 2016-2017 Arbejdet med de pædagogiske læreplaner er lovmæssigt fastlagt i dagtilbudsloven. Vi skal beskrive mål for børnenes læring indenfor følgende 6 temaer: 1.
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereAt blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs
1. Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets
Læs mereDen pædagogiske læreplan og ledelse Kolding
Gør tanke til handling VIA University College Den pædagogiske læreplan og ledelse Kolding 19.04..2017 18. april 2017 1 Tidlige indsatser er vigtige 18-04-2017 2 Hvad skal underbygge kvaliteten i dagtilbud?
Læs mereStyrkede pædagogiske læreplaner i dagtilbud
Styrkede pædagogiske læreplaner i dagtilbud Hvad er det nye grundlæggende læringssyn og de væsentligste fokuspunkter fra et uddannelsesmæssigt og pædagogisk perspektiv? Christian Aabro, Lektor, KP Pia
Læs mereFælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg
Dagtilbuddet Christiansbjerg Indholdsfortegnelse Fælles indsatsområder... 2 Samskabelse forældre som ressource:... 2 Kommunikation:... 4 Kreativitet:... 4 Sprog:... 5 1 Fælles indsatsområder I dagtilbuddet
Læs merePædagogisk læreplan for TROLDEHØJ 2019
Pædagogisk læreplan for TROLDEHØJ 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen er et levende
Læs mereOVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER
OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3
Læs mereNaturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle
Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at
Læs mereLæreplan - uddrag. Målsætning
Læreplan - uddrag Målsætning Vi vil skabe et kreativt miljø der udfordrer og inspirerer børnene til kreative udfoldelser, leg og læring. Vi prioriterer en åben og positiv stemning og er opmærksomme og
Læs mereFælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken
Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken Alsidig personlig udvikling Områdets fælles mål for udvikling af børnenes alsidige personlige udvikling er, At barnet oplever sejre og lærer, at håndtere
Læs merePædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.
Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud. Dagtilbudsloven kræver, at der for dagtilbud skal udarbejdes en samlet pædagogisk læreplan, der giver rum for leg, læring samt relevante aktiviteter og metoder. Loven
Læs mereDe seks læreplanstemaer
De seks læreplanstemaer Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan det pædagogiske læringsmiljø understøtter børns brede læring inden for og på tværs af seks læreplanstemaer. De seks læreplanstemaer
Læs mere9 punkts plan til Afrapportering
9 punkts plan til Afrapportering Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Vi er blevet inspireret af Fremtidens dagtilbud og arbejder med aktivitetstemaer og dannelses temaer. Alle afdelinger
Læs mereTROLDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN
TROLDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Distrikt Nord 23-08-2018 Indhold Det fælles pædagogiske grundlag.. 3 Det fælles tværgående mål. 3 Vi arbejder med et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø. 5 Vi samarbejder
Læs mereLæreplaner for Solsikken/Tusindfryd
Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer
Læs mereVirksomhedsplan Læreplan 2015/2016
Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet
Læs mereLæreplaner Dagtilbud Ø-gaderne
Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne Barnets alsidige personlige udvikling Barnets sociale kompetencer Barnets sproglige udvikling Naturen og naturfænomener Krop og bevægelse Kulturelle udtryksformer og værdier
Læs merePædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag
Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager
Læs mereFrederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi
1 Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi Frederiksbjerg Dagtilbud er en del af Børn og Unge i Aarhus Kommune, og dagtilbuddets kerneopgave, vision og strategi er i harmoni med magistratens
Læs mereLÆREPLAN MED AFSÆT I DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN. Dagtilbuddets navn: Kastaniegården
LÆREPLAN MED AFSÆT I DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Dagtilbuddets navn: Kastaniegården 1 2 ET PÆDAGOGISK LÆRINGSMILJØ HELE DAGEN Dagtilbud skal etablere et pædagogisk læringsmiljø, der med leg, planlagte
Læs merePædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile
Kulturelle udtryksformer og værdier Personlige kompetence r/alsidig personlighedsudvikling Sociale kompetencer BARNET Krop og bevægelse Sprog Natur og naturfænomen 1 Personlige kompetencer/ alsidig personlighedsudvikling
Læs mereFÆLLES MÅL FOR DUS VESTBJERG SKOLE & DUS
BØRNE OG LÆRINGSSYN I DUS Vestbjerg arbejder vi ud fra, at hvert enkelt barn er unikt, og at vi bedst behandler børn lige ved at behandle dem forskelligt. Det enkelte barn fødes med sin helt egen personlighed,
Læs mereSanderum-Tingløkke Dalumgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 9 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 7 % - Observatører 1 % Forældre 11 31 % Ældste børn 0 0 % Rapporten består
Læs mereVi arbejder på, at give børnene tydelighed omkring hvilke læringsmiljøer, der er tilgængelige. Vi lægger vægt på:
Bilag 1. Pædagogisk Handleplan De Tre Huse: Dagligdagen overordnede principper: Institutionen består af 3 huse på 2 matrikler. Højager vuggestue og Fredskovhellet vuggestue og Fredskovhellet børnehave.
Læs mereVærdigrundlag og pædagogiske principper
Værdigrundlag og pædagogiske principper Børnehuset Langs Banens værdigrundlag tager afsæt i Lyngby-Taarbæk kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, LTK s Inklusionsstrategi samt i LTK s Læringsgrundlag,
Læs mereMål for Forårs-SFO på Tarup Skole Børn og forældre skal opleve Forårs-SFO en som en glidende overgang fra børnehus til skole.
Mål for Forårs-SFO på Tarup Skole Børn og forældre skal opleve Forårs-SFO en som en glidende overgang fra børnehus til skole. Alsidig personlig udvikling Børnene skal være trygge ved stedet, hinanden og
Læs merePræsentation af kompetenceudvikling i forbindelse med ny dagtilbudsreform
Præsentation af kompetenceudvikling i forbindelse med ny dagtilbudsreform Formålsparagraf - Dagtilbud Dagtilbud skal fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse gennem trygge og pædagogiske læringsmiljøer,
Læs mereStyrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef
Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Oplæg BUPL Storkøbenhavn 26. oktober 2017 Det pædagogiske grundlag og den nye læreplan i highlights Læringsmål Læringsmiljø
Læs mereDit barns trivsel, læring og udvikling
Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5
Læs mereDe kommende års læreplansmål
De kommende års læreplansmål Tema: Krop og Bevægelse, Natur, Science og Inklusion Vandpytten Spilopperne Årstal: 201719 Hvilke læreplanstemaer arbejdes der særligt med: Alsidig personlig udvikling Sociale
Læs mereRapport for Herlev kommune
Rapport for Herlev kommune FORÆLDRENES BESVARELSER Herlev kommune Svar Antal besvarelser: 241 Denne tabel viser, hvordan forældrene har vurderet den pædagogiske praksis. Forældrene har anvendt følgende
Læs mereRøde Kors Børnehus Pædagogisk idrætsinstitution. Bevægelse. Kreativ leg. Stjernerstunder. Fantasi. Bold. Vi gør det sammen Cykle
Røde Kors Børnehus Pædagogisk idrætsinstitution Bevægelse Kreativ leg Stjernerstunder Bold Fantasi Vi gør det sammen Cykle Indholdsfortegnelse: Røde Kors Børnehus vision 3 Målsætning 3 Værdigrundlag 3
Læs mereDelpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år
Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet
Læs merePædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.
Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,
Læs merePædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile 2015 2016.
Personlige kompetencer / alsidig personligheds udvikling børnenes udvikling og At give plads til at børnene udvikler sig som selvstændige, stærke og alsidige personer, der selv kan tage initiativ. At skabe
Læs mereSammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag
Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation
Læs mereGenerel pædagogisk læreplan. Slangerup
Generel pædagogisk læreplan Slangerup Indholdsfortegnelse Indhold Personlige kompetencer... 3 Sociale kompetencer... 3 Sproglige kompetencer.... 4 Krop og bevægelse... 4 Kultur og kulturelle udtryksformer....
Læs mereGeorgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.
Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer
Læs mereDen Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Læs mereLæreplanstema - Barnets alsidige og personlige udvikling: Mål:
Læreplanstema - Barnets alsidige og personlige udvikling: Barnet føler sig unik. Barnet bliver selvstændigt og selvhjulpen med de forudsætninger som barnet har. Barnet oplever sig selv om værdifuld deltager
Læs mereKROP, Aktivitetstema SANSER OG BEVÆGELSE
a m e t s t e A ktivit KROP, SANSER OG BEVÆGELSE 2 BIR K E H USE T AKTIVITETSTEMA KROP, SANSER OG BEVÆGELSE Dette hæfte handler om, hvordan I arbejder med aktivitetstemaet Krop, sanser og bevægelse. I
Læs merePædagogisk Handleplan. - Børnehuset Kildeholm
Børnehuset Kildeholm Pædagogisk Handleplan - Børnehuset Kildeholm Pædagogisk handleplan Den pædagogiske handleplan er et evaluerings- og udviklingsredskab for ledelsen, personalet og bestyrelsen. Den pædagogiske
Læs mereHvad er natur og naturfænomener og hvordan vil vi arbejde med det?
Hvad er natur og naturfænomener og hvordan vil vi arbejde med det? Definition At børnene lærer naturen at kende og at de lærer at se nøje efter og bruger alle sanser. Naturen skal opleves som et læringsrum,
Læs mereInstitution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden
Institution: Institutionen består af følgende børnehuse: Skovlinden MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Side 1 af 10 MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Institutionen Antal besvarelser: 69 Denne tabel viser, hvordan
Læs mereLæreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er:
Læreplaner I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Alsidig personlig kompetence: Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende
Læs mereRapport for børnehuset 'Holbøllsminde'
Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Børnehuset Holbøllsminde Antal besvarelser: 6 Denne tabel viser, hvordan de ansatte har vurderet den pædagogiske
Læs mereSanderum-Tingløkke Dragebakken Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 8 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 6 % - Observatører 1 % Forældre 19 41 % Ældste børn 4 36 % Rapporten består
Læs merePædagogiske læreplaner
Pædagogiske læreplaner KROP OG BEVÆGELSE Børnene skal have mulighed for at være i bevægelse, samt støttes i at videreudvikle kroppens funktioner Børnene skal have kendskab til kroppens grundlæggende funktioner,
Læs mereansatte - børn ord på tanker og følelser Barnet leger med sproget ud fra egen fantasi / ideer f.eks. gennem spontansange, historier, teater,
Sprog forstået som: Ordforråd, udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, eksistensen af tal og bogstaver og hvad de kan bruges til, IT/medier og kommunikation, m.m. At barnet kan gøre sig Ansatte
Læs mereSanderum-Tingløkke Dragen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 15 65 % - Ledere 1 100 % - Medarbejdere 10 56 % - Observatører 4 100 % Forældre 43 45 % Ældste børn 8 35
Læs mere