US mand. Sund Mand. Evalueringsrapport AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR FOLKESUNDHED

Transkript

1 US mand Sund Mand Evalueringsrapport 2017

2 2 Kolofon Titel Sund Mand Undertitel Evalueringsrapport 2017 Forfatter(e) Anne-Louise Bjerregaard, Kasper Norman Afdeling Institut for Folkesundhed Udgiver Aarhus Universitet URL Udgivelsesår 2017 Redaktion afsluttet Oktober 2017 Bedes citeret Bjerregaard A, Norman K. Sund Mand Evalueringsrapport Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet, Aarhus Illustrationer Lone Harboe (Figur 7) ISBN Sideantal 1-45

3 3 Forord Region Midtjylland, Ringkøbing-Skjern Kommune, de praktiserende læger i Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet har siden 2014 samarbejdet om den sundhedsfremmende indsats Sund Mand. Alle mænd, som fyldte 40, 45 og 50 år, og som var bosiddende i Ringkøbing-Skjern Kommune, blev som en del af indsatsen tilbudt en forebyggende helbredsundersøgelse. Projektet var unikt, da indsatsen udelukkende fokuserede på mænd. Formålet med projektet var at øge mændenes egenomsorg og derved forbedre sundhedstilstanden for mændene i kommunen. Mænd er i højere risiko end kvinder for at udvikle sygdom tidligere i livet. Denne risiko er særligt høj blandt de socioøkonomisk dårligst stillede mænd. Alligevel har vi kun meget begrænset viden om effekten af sundhedsfremmende indsatser, som specifikt målretter sig mod mænd. Derfor bidrager Sund Mand-projektet med vigtig viden, som bygger på resultaterne fra en direkte implementering af en sundhedsfremmende indsats for mænd. Sektion for Almen Medicin ved Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet har foretaget denne kvantitative evaluering af projektet. Evalueringen skal ses i sammenhæng med den kvalitative rapport, som er udarbejdet af Sundhedscenter Vest, Ringkøbing-Skjern Kommune. Formålet med rapporten er at give overblik over, hvilke mænd der benytter sig af tilbuddet om en helbredsundersøgelse, og hvordan deres helbredsprofil er. Derudover er det vores håb, at rapporten kan danne baggrund for diskussion og prioritering af fremtidige sundhedsfremmende initiativer. Rapporten beskriver den sociodemografiske og den sundhedsmæssige profil hos deltagerne i Sund Mand. Det undersøges også, om programmet har motiveret deltagerne til at foretage ændringer i sundhedsadfærden: fysisk aktivitet, rygning og alkoholindtag. Den primære målgruppe for rapporten er kommunalpolitikere, sundhedsprofessionelle, forskere og bevillingsgivere. Vi vil gerne rette en stor tak til alle mænd i Ringkøbing-Skjern Kommune, som har deltaget i Sund Mand-projektet. Annelli Sandbæk Professor i almen medicin, sektions- og forskningsleder Sektion for Almen medicin og Forskningsenheden for Almen Praksis Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet

4 4 Indhold 1.0 Resumé Introduktion / Formål med Sund Mand / Specifikke mål for denne rapport Sund Mand / Design og målgruppe / Sund Mand-programmet Evaluering / Hvem deltager i Sund Mand? / Socioøkonomisk status / Helbredsprofil / Delkonklusion: sociodemografi, adfærd og helbred Hvordan går det mændene et år efter helbredsundersøgelsen? / Ændringer et år efter helbredsundersøgelse / Hvem deltager i helbredsundersøgelse og opfølgning? / Delkonklusion: ændringer / Lægesøgning / Generel indvirkning af Sund Mand / Diskussion af resultater Konklusion Hvad så, mand? Referencer... 41

5 5 1.0 Resumé Sund Mand blev startet for at øge egenomsorgen blandt årige mænd i Ringkøbing-Skjern Kommune. Projektet var et unikt samarbejde mellem Region Midtjylland, Ringkøbing-Skjern Kommune, de praktiserende læger i Ringkøbing- Skjern og Aarhus Universitet. Alle 40-, 45- og 50-årige mænd i kommunen (N=2528) blev i inviteret til en helbredsundersøgelse, som havde fokus på tidlig opsporing af risikofaktorer for diabetes, lungelidelser, hjertekarsygdom og mentalt helbred. Efterfølgende fik borgere med risiko for at have eller udvikle sygdom et tilbud om opfølgning i kommunalt regi og/eller opfølgning hos egen læge. Denne rapport beskriver deltagerprofilen i Sund Mand ift. sociodemografiske karakteristika, helbred og adfærd. Desuden undersøges det, hvorvidt deltagelse i programmet har motiveret til ændringer i fysisk aktivitet, rygning og alkoholindtag. Over halvdelen (53%) af de inviterede valgte at få en helbredsundersøgelse: To tredjedele af mændene var gift eller levede i et registreret partnerskab, 62% havde en kort uddannelse og godt en femtedel af mændene boede alene. Halvdelen af de deltagende mænd blev på baggrund af deres risikoprofil anbefalet at opsøge egen læge. Samlet havde 74% en risikoprofil, der kræver livsstilsændringer og/eller medicinsk behandling, hvis risikoen for udvikling af sygdom skal nedsættes. Hele 22% af de deltagende mænd var svært overvægtige, og en tredjedel havde et meget øget taljemål. En tredjedel havde forhøjet blodtryk, og hver syvende havde forhøjet kolesterolniveau. Af de undersøgte havde 24% af mændene et meget lavt kondital, som er forbundet med risiko for tidlig død. Kun 22% var fysisk aktive på niveau med de officielle anbefalinger. I alt 27% rapporterede, at de røg heraf 20% dagligt og 15% havde risikobetonede alkoholvaner. Et år efter helbredstjekket deltog mændene i en opfølgende spørgeskemaundersøgelse. Den viste fremgang i rygestop og fysisk aktivitet af hård intensitet, og lidt færre havde risikobetonede alkoholvaner. Desuden sås en stigning i andelen af mænd med bedre selvvurderet helbred. Af de mænd, som blev anbefalet at gå til egen læge på baggrund af deres risikoprofil ved helbredstjekket, rapporterede 62%, at de havde været ved egen læge. De fleste af deltagerne i Sund Mand mente, at programmet havde haft en positiv indvirkning på dem. De samlede resultater tyder således på, at der generelt var velvilje til deltagelse i Sund Mand, og at der er et behov for øget fokus på mændenes adfærds- og helbredsprofil fx gennem interventioner, som kan være med til at forbedre den hvis sundheden blandt mænd i Ringkøbing-Skjern Kommune skal øges yderligere.

6 6 2.0 Introduktion Sundhedsfremme og forebyggelse har længe været på den politiske dagsorden i Danmark. Kommunerne ønsker at skærpe indsatsen mod ulighed i sundhed via sundhedsfremmende indsatser, såsom forebyggende helbredsundersøgelser. Værdien af en bred indsats til alle i en befolkning, har længe været til debat, og forskningen om effekten af helbredsundersøgelser peger i forskellige retninger. Nogle studier angiver, at der ingen effekt er (1 3), mens andre rapporterer en effekt (4,5). Det er dog væsentligt at pointere, at disse studier i opbygning og formål ikke er direkte sammenlignelige. Et omdiskuteret emne i debatten om helbredsundersøgelser er, hvorvidt indsatserne favner såkaldt sårbare grupper, som også har størst risiko for at udvikle kroniske sygdomme. Forskning viser, at mænd er i særlig høj risiko for at udvikle kroniske sygdomme som hjertekarsygdom og type-2-diabetes, at komme ud for ulykker og begå selvmord. Dødeligheden blandt mænd er generelt højere end blandt kvinder (6,7). Sociodemografiske faktorer som alder, uddannelsesniveau, økonomiske forhold, hvorvidt mændene er enlige og i beskæftigelse har også stor betydning for sundhedstilstanden (6). Mænd med kort uddannelse, lav indkomst, og som bor alene, er således særligt sårbare i forhold til sygdom og død. Nogle kommuner har en forholdsvis stor andel af sårbare mænd, og denne tendens er højest i landdistriktskommunerne (herunder Ringkøbing-Skjern Kommune). For at kunne ændre sundhedstilstanden for denne gruppe af mænd må forebyggende og sundhedsfremmende indsatser bestå af tiltag, som omfatter nye måder og steder at møde mændene på, samt nye måder at kommunikere med dem på (8). Sund Mand blev igangsat for at øge egenomsorgen hos mænd i alderen år i Ringkøbing-Skjern Kommune. Projektet var et unikt samarbejdsprojekt mellem Region Midtjylland, Ringkøbing-Skjern Kommune, de praktiserende læger i Ringkøbing-Skjern og Aarhus Universitet. Indledningsvist medvirkede mænd fra målgruppen i et fokusgruppeinterview, som undersøgte, hvad der skal til for at få mænd til at øge deres egenomsorg. På baggrund af informationerne herfra blev Sund Mand udviklet. Designet for dette projekt er opbygget som to øvrige igangværende kommunale sundhedsfremme- og forebyggelsesprojekter: Tjek dit helbred (Randers) og Dit Liv Din Sundhed (Aarhus Kommune), som begge er samarbejdsprojekter mellem region, kommune, praktiserende læger og Aarhus Universitet (9).

7 7 Alle 40-, 45-, og 50-årige mænd bosiddende i Ringkøbing-Skjern Kommune blev i perioden inviteret til en helbredsundersøgelse, som havde fokus på tidlig opsporing af risikofaktorer for type-2-diabetes, lungelidelser, hjertekarsygdom, og mentalt helbred. Efterfølgende fik mænd med risiko for at have eller udvikle sygdom tilbud om opfølgning i kommunalt regi og/eller hos egen læge. 2.1/ Formål med Sund Mand Det overordnede formål med indsatsen Sund Mand var at øge egenomsorgen og derved sundheden hos årige mænd i Ringkøbing-Skjern Kommune. 2.2/ Specifikke mål for denne rapport At beskrive den sociodemografiske og sundhedsmæssige profil hos deltagere i Sund Mand. At undersøge, hvorvidt programmet har motiveret deltagerne til at ændre sundhedsadfærd for: fysisk aktivitet, rygning og alkoholindtag.

8 3.0 Sund Mand SUND MAND 8 Alle mænd i Ringkøbing-Skjern Kommune på 40, 45, og 50 år blev over en to-årig periode fra tilbudt en helbredsundersøgelse i det kommunale Ringkøbing Sundhedshus i samarbejde med almen praksis. 3.1/ Design og målgruppe I hvert af perioderne (år 1) og (år 2) blev lidt over tusind mænd inviteret til at deltage i Sund Mand. Borgerne modtog invitationen i de to forskellige perioder og var inddelt efter tilfældighedsprincippet (randomisering). Efter ca. et år (6-26 mdr.) modtog de et opfølgende spørgeskema. Designet er illustreret i Figur mænd (alder: 40, 45, 50 år) bosiddende i Ringkøbing-Skjern Kommune blev randomiseret i 2014 til at modtage invitation til helbredsundersøgelse i perioden År 1 ( ): inviterede År 2 ( ): inviterede 538 ikke-deltagere 631 deltagere med helbredsundersøgelse 702 deltagere med helbredsundersøgelse 657 ikke-deltagere udsendte spørgeskemaer om ændringer 1-2 år efter invitation til helbredsundersøgelse udsendte spørgeskemaer om ændringer ½-1 år efter invitation til helbredsundersøgelse 65 besvarede spørgeskemaer (oprindeligt ikke-deltagere) 303 besvarede spørgeskemaer (oprindeligt deltagere) 188 besvarede spørgeskemaer (oprindeligt deltagere) 25 besvarede spørgeskemaer (oprindeligt ikke-deltagere) Figur 1. Inklusion af deltagere i Sund Mand: mænd i alderen inviteres (efter lodtrækning) over to år til en helbredsundersøgelse og får opfølgende spørgeskema efter ét år.

9 9 3.2/ Sund Mand-programmet Sund Mand bestod af fire komponenter, (1) en invitation, (2) en helbredsundersøgelse: spørgeskema og klinisk undersøgelse, (3) udlevering af individuel resultatfolder og (4) tilbud om opfølgning hos egen læge og/eller kommunen eller ingen yderligere anbefalinger, afhængig af helbredsprofilen (Figur 2). Figur 2. De fire komponenter i Sund Mand-programmet Invitationen indeholdt en forudbestilt tid til en helbredsundersøgelse i Ringkøbing Sundhedshus. Ringkøbing Sundhedshus var afsender på invitationen og et rykkerbrev blev udsendt (efter ca. 21 dage), hvis der ikke var respons på invitationen. Spørgeskemaet kunne udfyldes via web-adgang eller i Ringkøbing Sundhedshus (tog ca. 20 minutter). Spørgsmålene omhandlede selvrapporteret fysisk helbred, mental sundhed, fysisk aktivitetsniveau, rygevaner og alkoholvaner. Helbredsundersøgelsen foregik i Ringkøbing Sundhedshus ved sundhedsfagligt personale (tog ca. 60 minutter). Følgende målinger blev udført: langtidsblodsukker (HbA1c), fedtsammensætning (total kolesterol, triglycerid, HDL og LDL), systolisk og diastolisk blodtryk, lungefunktionstest (spirometri, Vitalograph, COPd-6) og konditest. Individuel resultatfolder med resultat for hver klinisk undersøgelse blev udleveret til borgeren umiddelbart efter helbredsundersøgelsen. Af folderen fremgik også, hvad borgeren blev opfordret til at gøre efterfølgende: bestille forebyggende konsultation ved egen praktiserende læge ( rød borger), ændre livsstilvaner evt. ved deltagelse i forebyggende tilbud i Ringkøbing Sundhedshus ( gul borger) eller ingen yderligere intervention ( grøn borger). Denne inddeling (stratificering) fremgår af Figur 3. Lægesamtalen foregik ved borgerens egen praktiserende læge. Hvis borgeren gav tilladelse, modtog lægen resultaterne fra Sund Mand i deres laboratorieskema. Lægen havde mulighed for at henvise borgere til relevante forebyggende indsatser i Ringkøbing Sundhedshus. Kommunale forebyggende indsatser blev udviklet til Sund Mand -deltagere, der vurderedes at have gavn af at ændre sundhedsvaner (jf. risikogruppe gul og rød i Figur 3). Indsatserne omhandlede: rygestopkurser, vægtstopkurser, misbrugsbehandling og hold for mænd med kroniske livsstilssygdomme. Desuden var der en indsats, der søgte at finde nye motionsinitiativer til motionsuvante mænd.

10 10 Figur 3. Inddeling af borgere i risikogrupper: rød, gul, og grøn Højt BMI: > 32 kg/m 2 Lav kondition: mænd < 40 år: < 35 ml O 2/kg/min mænd 40 år: < 31 ml O 2/kg/min mænd 50 år: < 31 ml O 2/kg/min

11 Evaluering Dette afsnit beskriver de mænd, som deltog i spørgeskema- og helbredsundersøgelse i Sund Mand-programmet i perioden (N=1.333). Først beskrives deltagelsen. Herefter præsenteres de deltagende mænds profil vedrørende adfærd, overordnede parametre for deres sundhed ( helbredsprofil ) og deres risiko for at udvikle sygdom ( risikoprofil ). For at sætte resultaterne i perspektiv sammenholdes disse med resultater fra de mandlige deltagere i projektet Tjek dit helbred i Randers Kommune, da dette projekt er bygget op om samme ramme som Sund Mand (9,10). 4.1/ Hvem deltager i Sund Mand? Per 3. marts 2017 var mænd blevet inviteret til at deltage i Sund Mand. Af disse er blevet undersøgt (oktober 2017). Deltagelse Den overordnede deltagelsesprocent var på 53%. De to højeste aldersgrupper havde den højeste deltagelse (Tabel 1). < 45 år 45 - <50 år 50 år Total Antal (%) 817 (32,3) 810 (32,0) 901 (35,6) (100,0) inviterede Deltagelsesprocent 415 (50,8) 438 (54,1) 480 (53,3) (52,7) Tabel 1. Deltagelsesprocent i Sund Mand Deltagelse i indsatser med forebyggende helbredstjek Deltagelsesprocenten fra Sund Mand ligger på et niveau, som må betragtes at være højere end forventet. Deltagelsesprocenter i forebyggelsesprojekter, som tilbyder helbredsundersøgelser, er generelt blevet lavere de sidste ti år. En vis afmatning i deltagelse i befolkningsundersøgelser og kliniske forsøg er tidligere angivet som medvirkende årsag til dette (11). De fleste studier viser desuden, at mænd generelt har en lavere deltagelsesprocent end kvinder. Ingen studier har evalueret en direkte implementering af en sundhedsfremmende indsats med specifikt fokus på mænd. I det britiske NHS Health Check, som tilbød helbredstjek til 1,68 mio. borgere, var deltagelsesprocenten for både mænd og kvinder helt nede på knap 6% i Denne blev dog femdoblet til 30% i 2012 (12). I Tjek dit helbred i Randers var mændenes deltagelse på knap 57% i de første fire år af undersøgelsen. Mænd i Tjek dit helbred blev dog inviteret sammen med deres partner, hvilket har vist sig at give en højere deltagelsesprocent.

12 12 4.2/ Socioøkonomisk status Ringkøbing-Skjern Kommune, som ligger i Region Midtjylland, er Danmarks største kommune arealmæssigt. Der bor ca indbyggere. Den sociogeografiske profil er forholdsvis homogen (13). Ud af fem mulige sociogeografiske klasser (hvor gruppe ét omfatter de socialt bedst stillede lokalområder og gruppe fem de socialt dårligst stillede lokalområder) bor knap halvdelen af borgerne i Ringkøbing-Skjern Kommune i lokalområder, som er kategoriseret i gruppe 3. Knap en tredjedel bor i gruppe 4, en femtedel i gruppe 2 og meget få i gruppe 1. Der er i Ringkøbing-Skjern Kommune ingen områder, som er kategoriseret til gruppe 5. Se Figur 4 fra Sundhedsprofilen 2013 (13). Figur 4. Sociogeografiske grupper i Ringkøbing-Skjern Kommune (fra Larsen FB, Friis K, Lasgaard M, Pedersen MH, Sørensen JB, Jakobsen LMA CJ. Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner. Aarhus; 2014) Af de godt borgere, som valgte at deltage og besvarede spørgsmålene, var 71% gift eller levede i et registreret partnerskab, 12% var skilt eller enkemand og 17% var ugift (ud af 1056 med tilgængelig information). Ud af de mænd, der havde oplyst uddannelsesniveau, var 62% faglært eller havde en kort uddannelse, 14% havde en mellemlang videregående uddannelse og 6% havde en lang videregående uddannelse. Godt 19% (ud af 986 med tilgængelig information) af mændene boede alene.

13 13 4.3/ Helbredsprofil World Health Organization (WHO) definerer begrebet sundhed således: "Sundhed er en tilstand af fuldstændig fysisk, mental og social velbefindende og ikke blot fravær af sygdom eller svækkelse" (14). Her vægtes altså ikke blot fravær af sygdom eller svækkelse, men også livskvalitet. Sundhedsbegrebet er af WHO eksemplificeret med følgende mål: at lægge år til livet, at lægge sundhed til livet, at lægge liv til årene og lighed i sundhed. Forebyggelses- og sundhedsfremmende initiativer har generelt et helhedsorienteret perspektiv på sundhed, dvs. inddragelse af processer og forhold (baseret på fysiske, psykiske, sociale, kulturelle og eksistentielle faktorer), der skaber, udvikler og fastholder sundhed hos det enkelte menneske, i grupper og/eller i samfundet. I det følgende præsenteres Sund Mand deltagernes helbredsprofil med fokus på: samlet risiko for udvikling af sygdom, risikobetonet adfærd i forhold til mulig udvikling af sygdom, mental sundhed og selvrapporteret helbred. Sygdomsrisiko På baggrund af data fra helbredsundersøgelsen og besvarelse af spørgeskemaet blev alle deltagere kategoriseret i én af tre risikogrupper for udvikling af sygdom: lav risiko (grøn), i risiko (gul) eller i høj risiko (rød) (se algoritmen, Figur 3). Borgere med lav risiko (grønne) fik ingen opfølgende tilbud, borgere i risiko (gule) fik tilbud om opfølgende kommunale tilbud og borgere i høj risiko (røde) blev opfordret til at tage kontakt til egen læge og evt. opfølgende kommunale tilbud. Figur 5 viser fordelingen af borgere med henholdsvis grøn, gul eller rød risikoprofil. Halvdelen (49,5%) af borgerne blev kategoriseret som værende i høj risiko (røde), og yderligere godt en fjerdedel (24,2%) af deltagerne var i risiko (gul). Således havde 73,7% af deltagerne en uhensigtsmæssig helbredsprofil. Figur 5. Risikoprofil: Andel (%) af undersøgte borgere med grøn, gul og rød risikoprofil ,3 24,2 49,5 N=1.333

14 14 Figur 6 viser de tre risikoprofiler fordelt på aldersgrupper. De to ældste aldersgrupper har flere med rød risikoprofil (hhv. 51,6% og 53,3% mod 42,9% i den yngste aldersgruppe), mens flere mænd i de to yngste aldersgrupper har gul risikoprofil 28,4 % og 28,3% mod 16,9%). Figur 6. Risikoprofil. Andel (%) af undersøgte borgere med grøn, gul og rød risikoprofil fordelt på aldersgrupper Grøn Gul Rød 53,3 51,6 42,9 16,9 28,3 28,4 29,8 20,1 28,7 50 År År År 0,0 10,0 20,0 30,0 40,0 50,0 60,0 N=1.333

15 SUND MAND 15 Sund Mand helbredsprofil Den gennemsnitlige profil for sundhed og adfærd ses af Figur 7. En stor andel af deltagerne har en ugunstig helbredsprofil, såsom overvægt, svær overvægt/fedme, højt blodtryk og højt kolesterolniveau. Knap halvdelen af deltagerne har et lavt eller meget lavt kondital. En femtedel af deltagerne ryger dagligt. Dette følges af en ikke uvæsentlig andel af deltagere, som har risikobetonede alkoholvaner. Der er således plads til forbedring af deltagernes sundhedsadfærd. Figur 7. Gennemsnitlig adfærds- og helbredsprofil hos deltagere i Sund Mand INSTITUT FOR FOLKESUND HED

16 16 Blodtryk Andelen af deltagere med for højt blodtryk (28%) (Figur 8) ligger en del over den, som er (selv-)rapporteret i Sundhedsprofilen for Ringkøbing-Skjern Kommune (21%). Denne sundhedsprofil er dog baseret på opgørelser for både mænd og kvinder i aldersgruppen år. I et andet dansk forebyggelsesinitiativ med helbredsundersøgelse, Tjek dit Helbred i Randers Kommune, (9), var andelen af mænd med forhøjet blodtryk i aldersgruppen år på 29%, altså svarende til den i Sund Mand. Figur 8. Blodtryk: Andel (%) af undersøgte borgere med forhøjet blodtryk (systolisk > 140 mmhg eller diastolisk > 90 mmhg) fordelt på aldersgrupper Forhøjet blodtryk 33,6 27,3 21,5 50 År År År N= ,0 10,0 20,0 30,0 40,0 Langtidsblodsukker Knap 4% af mændene i Sund Mand havde forhøjet langtidsblodsukker (HbA1c 42 mmol/mol), hvilket svarer til niveauet for mænd i Tjek dit helbred. Af disse knap 4% havde 2,2% en værdi svarende til type-2-diabetes (HbA1c 48 mmol/mol). I Sundhedsprofilen for Ringkøbing-Skjern Kommune angav 6% at have type-2-diabetes (mænd og kvinder). Årsagen til den lavere andel med forhøjet langtidsblodsukker i Sund Mand skyldes primært den yngre målgruppe (figur ej vist pga. lavt antal).

17 17 Kolesterolniveau Godt 14% af deltagerne i Sund Mand havde et kolesterolniveau på over 6,0 mmol/l (lidt lavere end rapporteret for mænd i Randers-projektet) (Figur 9). Figur 9. Kolesterol: Andel (%) af undersøgte borgere med forhøjet kolesterol (total-kolesterol 6 mmol/l) fordelt på aldersgrupper Kolesterol 6 mmol/l 14,9 14,7 12,9 50 År År År N=1.309

18 18 Overvægt I alt 68% af deltagerne i Sund Mand havde moderat eller svær overvægt (Figur 10). Dette er væsentligt over den andel på 57% (mænd og kvinder), som blev rapporteret i Sundhedsprofilen (13), men den ligner andelen på 71% for mænd i Randersprojektet. Der var ikke forskel på andelen i de forskellige aldersklasser. Over en tredjedel af mændene havde et meget forhøjet taljemål (Figur 11). Figur 10. Andel (%) af overvægtige (BMI kg/m 2 ) eller meget overvægtige (BMI 30 kg/m 2 ) i forskellige aldersgrupper Meget overvægtig Overvægtig 22,9 21,8 21,4 44,8 50,8 42,4 50 År År År N= Figur 11. Andel (%) med taljemål på henholdsvis < 94 cm (normal), cm (forhøjet) eller >102 cm (meget forhøjet) i forskellige aldersgrupper Meget forhøjet 33,5 35,4 29,8 Normal Forhøjet 30,0 31,5 27,1 36,5 33,1 43,1 50 År År År 0,0 10,0 20,0 30,0 40,0 50,0 N=1.312

19 19 Lungefunktion I Sund Mand havde 2% 1 af deltagerne forringet lungefunktion (FEV1/FVC-ratio under 0,70). Mænd i den yngste aldersgruppe havde en større forekomst af forringet lungefunktion. Andelen af mænd med forringet lungefunktion i Sund Mand var den samme uanset rygestatus (2%). Sundhedsprojekt Ebeltoft er et af de få studier, som har undersøgt lungefunktion i forbindelse med forebyggende helbredsundersøgelser (4). Blandt borgere i aldersgruppen år havde 4% forringet lungefunktion (baseret på FEV1/FVC ratio på under 85% af referenceværdierne for ikkerygere). Det er dog svært at foretage en direkte sammenligning, da de to studier ikke har anvendt samme måleinstrumenter og kriterier. Figur 12. Andel (%) med forringet lungefunktion (FEV1/FVC < 0,7) i forskellige aldersgrupper Forringet lungefunktion 1,9 0,9 4,1 50 År År År N= I tidligere Sund Mand-rapporter anvendte man en anden algoritme med bredere kriterier for forringet lungefunktion: 1) enten FEV1 eller FVC under 80% eller 2) FEV1/FVC-ratio under Derfor er andelen i indeværende rapport mindre end tidligere rapporteret.

20 20 Helbredsprofil selvrapporteret I alt 12% af de mænd, som deltog i Sund Mand, rapporterede at have et dårligt eller mindre godt selvvurderet fysisk helbred (Figur 13). I Sundhedsprofilen angiver 17% (mænd og kvinder) at have dårligt selvvurderet helbred (13), mens 10% i Randersprojektet (mænd) angiver at have dårligt selvvurderet helbred. Blot 5% af deltagerne i Sund Mand vurderes at have dårligt mentalt helbred på basis af spørgeskemaet SF-12 om deres psykiske velbefindende (15). Mænd i den yngste aldersgruppe havde den største forekomst af dårligt mental helbred. Til sammenligning havde 7% i Randers-projektet dårligt mentalt helbred (selvrapporteret). Figur 13. Selvvurderet helbred: Andel (%), der vurderer eget helbred som fremragende, vældig godt, godt, mindre godt eller dårligt ,2 35,0 46,4 10,4 2,0 Fremragende Vældig godt Godt Mindre godt Dårligt N=1.327 Figur 14. Mentalt helbred: Andel (%), der vurderes at have lav mental sundhed ifølge SF- 12 i forskellige aldersgrupper Lav 5,1 4,1 6,0 50 År År År 0,0 1,0 2,0 3,0 4,0 5,0 6,0 7,0 N=1.101

21 21 Sundhedsadfærd selvrapporteret Rygning Knap en tredjedel (27%) af Sund Mand-deltagerne rapporterede at de røg: heraf 20% dagligt og knap 7% lejlighedsvist. Samme tendens sås i Randers-projektet, hvor 25% af mændene røg: heraf 19% dagligt. Til sammenligning var andelen i Sundhedsprofilen, der angav, at de røg (dagligt eller lejlighedsvist) kun 19%. Figur 15. Rygevaner: Andel (%), der enten ryger dagligt, ryger lejlighedsvist, er stoppet eller aldrig har røget i forskellige aldersgrupper Daglig ryger Lejlighedsvis Aldrig Stoppet 22,7 21,6 20,4 55,1 51,0 47,5 5,1 6,0 9,9 17,1 21,4 22,2 50 År År År 0,0 10,0 20,0 30,0 40,0 50,0 60,0 N=1.305

22 22 Alkohol I Sundhedsprofilen for Ringkøbing-Skjern Kommune havde 14% risikobetonet alkoholadfærd. I Sund Mand (og i Randers) besvarede mændene spørgsmålene om alkohol, således at 15% blev klassificeret som havende risikobetonet alkoholadfærd. Data fra Sundhedsprofilen viser desuden, at andelen med risikobetonet alkoholadfærd er større blandt personer med et højere uddannelsesniveau, personer der lever alene, personer som ikke bor sammen med børn, og personer i den erhvervsaktive alder uden et arbejde (13). Figur 16. Alkohol: Andel (%) med risikobetonet adfærd (AUDIT) i forskellige aldersgrupper Alkohol risikoadfærd 14,6 14,2 13,9 50 År År År 0,0 5,0 10,0 15,0 20,0 N=1.326

23 23 Fysisk aktivitet I alt 45% af mændene i Sund Mand (N=1.283 med resultater fra en konditest) havde et lavt eller meget lavt kondital: heraf havde 24% et meget lavt kondital, som er forbundet med risiko for tidlig død (16). Ud af de undersøgte i Randers-projektet havde hver anden mand og hver tredje kvinde et meget lavt konditionsniveau. Blandt personer med høj 10-års risiko for at dø af hjertekarsygdom havde to tredjedele af mændene og næsten halvdelen af kvinderne et meget lavt konditionsniveau (17). Resultaterne tydeliggør, at der på folkesundhedsområdet er behov for effektive strategier til at forbedre konditionsniveauet i den generelle befolkning, særligt blandt personer med høj risiko for hjertekarsygdom. Figur 17. Konditionsniveau: Andel (%) med lavt eller meget lavt kondital (ml O2/kg/min) og andel med godt (middel, højt, meget højt) kondital i forskellige aldersgrupper Lavt/meget lavt Godt kondital 38,0 50,7 46,3 62,0 49,3 53,8 50 År År År N= ,0 10,0 20,0 30,0 40,0 50,0 60,0 70,0 Trods en stor andel med lavt eller meget lavt kondital rapporterer 41% at have moderat intensitet af 30 minutters varighed i mindst fem dage om ugen (Figur 18). Andelen af mænd, som rapporterer at være fysisk aktiv af hård intensitet mindst to dage om ugen i minimum 20 minutter var 43% (Figur 19).

24 24 Figur 18. Fysisk aktivitet (moderat): Andel (%) med mindst 5 dage ugentligt med mindst 30 minutters aktivitet af moderat intensitet i forskellige aldersgrupper 5 dage med 30 min. moderat fysisk aktivitet 44,1 40,0 39,4 0,0 10,0 20,0 30,0 40,0 50,0 50 År År År N=1.134 Figur 19. Fysisk aktivitet (hård): Andel (%) med mindst 2 dage ugentligt med mindst 20 minutters aktivitet af hård intensitet i forskellige aldersgrupper 2 dage med 20 min. hård fysisk aktivitet 43,9 44,2 41,0 0,0 10,0 20,0 30,0 40,0 50,0 50 År År År N=1.133

25 25 Mænd som havde både mindst fem dage om ugen med mindst 30 minutters fysisk aktivitet af moderat intensitet og mindst to dage om ugen med mindst 20 minutters fysisk aktivitet af hård intensitet udgjorde 22% (højere andel i den ældste aldersgruppe, se Figur 20). I kontrast hertil svarede 15% af deltagerne at have blot 0-1 dag om ugen med moderat intensitet af 30 minutters varighed. I Sundhedsprofilen var dette tal 18% på regionsniveau (for både mænd og kvinder). Hos mændene i Randers var tallet 19%. På spørgsmålet om, hvordan hans fritidsaktiviteter bedst kendetegnes, svarer godt 14%, at den overvejende er af stillesiddende karakter (Figur 21). Figur 20. Fysisk aktivitet (hård og moderat): Andel (%) med mindst 5 dage ugentligt med mindst 30 minutters moderat intensitet og mindst 2 dage ugentligt med mindst 20 minutters hård aktivitet i forskellige aldersgrupper 5 dage moderat, 2 dage hård 23,5 20,8 20,3 50 År År År 0,0 5,0 10,0 15,0 20,0 25,0 N=1.130 Figur 21. Bevægelse i fritid: Andel (%) der primært er stillesiddende, let aktiv, aktiv eller meget aktiv Meget aktiv Aktiv Let aktiv Stillesiddende 0,9 25,5 59,2 14,4 0,0 10,0 20,0 30,0 40,0 50,0 60,0 70,0 N=1.322

26 26 4.4/ Delkonklusion: sociodemografi, adfærd og helbred Over halvdelen af de mænd, som blev inviteret til at deltage i Sund Mand, valgte at få en helbredsundersøgelse. To tredjedele var gift eller levede i et registreret partnerskab, 62% havde en kort uddannelse og godt en femtedel af mændene boede alene. Halvdelen af de deltagende mænd blev anbefalet at opsøge egen læge på baggrund af deres risikoprofil. Samlet havde 74% en risikoprofil, der kræver livsstilsændringer og/eller medicinsk behandling, hvis risikoen for sygdomsudvikling skal nedsættes. Hele 22% af de deltagende mænd var svært overvægtige, og en tredjedel havde et meget forhøjet taljemål. En tredjedel havde forhøjet blodtryk, og over 14% havde forhøjet kolesterolniveau. Det fremgik af den adfærdsmæssige profil, at 24% havde et meget lavt kondital, som er forbundet med risiko for tidlig død. Kun 22% var fysisk aktive på niveau med de officielle anbefalinger. I alt 27% rapporterede, at de røg heraf var 20% daglig rygere og i alt 15% havde risikobetonede alkoholvaner.

27 Hvordan går det mændene et år efter helbredsundersøgelsen? Et år efter invitationen til at deltage i helbredsundersøgelsen og evt. opfølgende kommunale tilbud og samtale med egen læge modtog mændene et spørgeskema om deres livsstil, selvvurderet helbred, og fysisk og psykisk velbefindende. Ud af udsendte spørgeskemaer i det første år valgte 368 mænd at besvare spørgsmålene online. Af disse deltog 303 mænd i helbredstjekket et år før. I det følgende betegnes spørgeskemaundersøgelsen 1-års opfølgningen. 5.1/ Ændringer et år efter helbredsundersøgelse Mænd med gul eller rød risikoprofil (på baggrund af helbredsundersøgelsen og oplysninger se algoritmen, Figur 3) blev anbefalet at foretage ændringer i deres livsstil og deltage i de kommunale opfølgningstilbud samt evt. at konsultere egen læge (mænd med rød risikoprofil). I det følgende (Figur 22-27) beskrives de gennemsnitlige individuelle ændringer i livsstil, selvvurderet og mentalt helbred for mænd med gul eller rød risikoprofil fra helbredsundersøgelsen til 1-års opfølgningen. Kun mænd som både har deltaget i helbredsundersøgelsen og besvaret det opfølgende spørgeskema et år senere indgår i resultaterne (N=335). Fysisk aktivitet Kun knap 16% af mændene rapporterede at bruge mere tid (dage/uge) på moderat fysisk aktivitet af mindst 30 minutters varighed ved opfølgningen i forhold til ved helbredsundersøgelsen. Hele 67% rapporterede at bruge mindre tid, og knap 16% rapporterede uændret niveau. Af Figur 22 ses fordelingen for de tre aldersgrupper. Den ældste aldersgruppe havde en større andel, som rapporterede at bruge mere tid på moderat fysisk aktivitet siden helbredsundersøgelsen. Knap 35% rapporterede at bruge mere tid (dage pr. uge) på hård fysisk aktivitet af mindst 20 minutters varighed. Knap 35% angav det samme niveau, og godt 30% angav at bruge mindre tid i denne intensitet. Flere mænd i den yngre aldersgruppe (ift. de to ældre aldersgrupper) var fysisk aktive med hård intensitet mindst to dage om ugen (Figur 23).

28 28 Figur 22. Moderat fysisk aktivitet: Andel (%) af mænd, som er fysisk aktive af moderat intensitet i mindst 30 minutter i hhv. flere dage, samme antal eller færre dage ugentligt 50 år år år N=329 68,7 12,2 19,1 73,4 12,9 13,7 58,1 27,0 14,9 0,0 20,0 40,0 60,0 80,0 Færre dage/uge Uændret Flere dage/uge Figur 23. Hård fysisk aktivitet: Andel (%) af mænd, som er fysisk aktive af hård intensitet i mindst 20 minutter i hhv. flere dage, samme antal eller færre dage ugentligt 50 år 32,6 34,9 32, år år N=329 30,9 37,4 31,7 28,4 32,4 39,2 0,0 10,0 20,0 30,0 40,0 50,0 Færre dage/uge Uændret Flere dage/uge

29 29 Rygning Knap 18% angav at være stoppet med at ryge siden helbredsundersøgelsen. De øvrige 82% havde uændret status. Andelen af mænd, der stoppede med at ryge var lidt højere i den yngste aldersgruppe (Figur 24). Figur 24. Rygning: Andel (%) blandt rygere*, der stadig ryger eller er stoppet. 50 år 18,2 81, år år 12,5 87,5 22,9 77,1 Stoppet Ryger stadig 0,0 20,0 40,0 60,0 80,0 100,0 N=100. *Rygere: daglig ryger, lejlighedsvist, sjældent. Alkohol I alt 72% besvarede spørgsmålene om alkohol, således at de fik en uændret status for risikobetonet adfærd ved opfølgningen. De øvrige 28% havde en mindre risiko. Flest i den mellemste aldersgruppe havde mindre risikobetonet adfærd (Figur 25). 2 Figur 25. Alkohol: Andel (%) af deltagere med mindre risikobetonet eller uændret adfærd 50 år 16,7 83, år år 37,5 62,5 28,6 71,4 Mindre Uændret N=48 0,0 20,0 40,0 60,0 80,0 100,0 2 Kun få mænd besvarede spørgsmålene om alkohol ved både helbredsundersøgelse og 1-års opfølgningen.

30 30 Selvvurderet helbred I alt 22% af de mænd, som både deltog i helbredsundersøgelse og opfølgningen, rapporterede at have fået et bedre selvvurderet helbred ved opfølgningen, 65% rapporterede det samme niveau, og godt13% rapporterede et dårligere selvvurderet helbred (Figur 26). Figur 26. Selvvurderet helbred: Andel (%), der rapporterede dårligere, uændret eller bedre selvvurderet helbred 50 år år år N=334 11,1 61,5 27,4 12,1 72,6 15,3 17,3 60,0 22,7 0,0 20,0 40,0 60,0 80,0 Dårligere Uændret Bedre

31 31 Mentalt helbred Godt 89% af mændene besvarede spørgsmålene om mentalt fysisk og psykisk velbefindende ved 1-års opfølgningen, således at de blev klassificeret i den samme kategori for mentalt helbred. Godt 6% havde bedre status for mentalt helbred, mens knap 5% havde dårligere status (Figur 27). Af dem med dårligt mentalt helbred ved helbredsundersøgelsen, som besvarede spørgeskemaet ved 1-års opfølgningen, bevarede 75% spørgsmålene om mentalt velbefindende, således at de blev klassificeret med et bedre mentalt helbred ved opfølgningen 3. Figur 27. Mentalt helbred: Andel (%), der rapporterede dårligere, bedre eller uændret status ved 1-års opfølgningen Mental sundhed 4,5 6,2 89,3 Dårligere Bedre Uændret 0,0 20,0 40,0 60,0 80,0 100,0 N=289 3 Kun få af de mænd, som blev klassificeret med dårligt mentalt helbred ved helbredsundersøgelsen, besvarede spørgeskemaet ved 1-års opfølgningen (n=24).

32 32 5.2/ Hvem deltager i helbredsundersøgelse og opfølgning? Mænd, som valgte at deltage i 1-års opfølgningen, havde følgende karakteristika ved helbredsundersøgelsen (sammenlignet med mænd, som valgte ikke at deltage i den opfølgende spørgeskemaundersøgelse): Bedre selvvurderet helbred (dog var andelen med dårligt selvvurderet helbred den samme for deltagere og ikke-deltagere) Færre rygere (21% vs. ikke-deltagere: 28%) Lavere BMI (27 vs. ikke-deltagere: 28 kg/m 2 ), mindre taljeomfang (98 vs. ikkedeltagere: 101cm) og markant mindre andel af meget overvægtige (BMI 30) (18% vs. ikke-deltagere: 30%) Lavere andel med lavt eller meget lavt kondital (38% vs. ikke-deltagere: 51%) Lavere andel med fedt i blodet (triglycerid 2 mmol/l) (27% vs. ikke-deltagere: 38%) Højere andel med lang videregående uddannelse (5% vs. ikke-deltagere: 3%) Højere andel med grøn risikoprofil (31% vs. ikke-deltagere: 20%) og lavere andel med en rød risikoprofil (45% vs. ikke-deltagere: 55%) Alle øvrige faktorer var ikke forskellige for deltagere og ikke-deltagere (mental sundhed, alkoholforbrug og alkohol risikoadfærd, antal dage med fysisk aktivitet af moderat og hård intensitet, kolesterolniveau, blodtryk, risiko for hjertesygdom, blodsukkerniveau, lungefunktion, samlivsstatus, civilstatus, og skoleuddannelse). De mænd, som deltog i helbredsundersøgelsen, men som valgte ikke at deltage i 1- års opfølgningen, havde altså typisk en dårligere helbredsprofil for overvægt, rygning og selvvurderet helbred end deltagere. Årsagerne hertil kan være mange. Mulige forklaringer kunne være manglende overskud, manglede ændring af livsstil og begrænset tiltro til positive ændringer (hvorfor man ikke ønsker at svare). Omvendt kan deltageren også efter helbredsundersøgelsen have fået en bedre livsstil og har derfor ikke behov for opfølgning. Resultaterne om ændringerne skal ses i lyset heraf.

33 33 5.3/ Delkonklusion: ændringer Mænd, som efter helbredsundersøgelsen blev klassificeret med gul eller rød risikoprofil, blev anbefalet at deltage i opfølgende kommunale tilbud og/eller konsultere egen læge. For at kunne vurdere, hvorvidt disse mænd har ændret vaner, blev der foretaget en opfølgende spørgeskemaundersøgelse om ændringer siden helbredstjekket. Den viste, at der var en fremgang i fysisk aktivitet af hård intensitet og rygestop samt at der var en lille nedgang i risikobetonet alkoholadfærd. Desuden sås en stigning i andelen af mænd med bedre selvvurderet helbred. I alt 62% af de mænd, som blev anbefalet at gå til egen læge på grund af deres risikoprofil ved helbredsundersøgelsen, rapporterede, at de havde været ved egen læge. Deltagerne i Sund Mand havde en overvejende positiv vurdering af programmets indvirkning på dem.

34 34 5.4/ Lægesøgning Mænd med en rød risikoprofil blev anbefalet at gå til egen læge efter helbredsundersøgelsen. På spørgsmålet: Har du været ved din egen læge, siden du deltog i helbredsundersøgelsen i Sund Mand? angav 62% af de røde mænd at have været hos lægen (Figur 28). Figur 28. Lægesøgning: Andel (%) af deltagere, der har besøgt egen læge efter helbredsundersøgelsen, fordelt på risikoprofil. Rød 33,7 62,1 Gul 44,1 53,2 Nej Ja Grøn 44,1 52,6 0,0 10,0 20,0 30,0 40,0 50,0 60,0 70,0 N=474, 3,6% svarede ved ikke på spørgsmålet om lægebesøg. 5.5/ Generel indvirkning af Sund Mand Den samlede betydning af Sund Mand for borgeren var overvejende positiv. Hele 74% angav, at helbredstjekket havde haft en lille eller stor positiv indvirkning, da de besvarede spørgsmålet: Hvis du tænker tilbage på tiden siden din deltagelse i helbredsundersøgelse i Sund Mand : Vurdér Sund Mands samlede indvirkning på dig: (Figur 29). Figur 29. Generel indvirkning: Deltagernes egen vurdering af helbredsundersøgelsen. Positiv/Stor positiv indvirkning Lille positiv indvirkning Ingen indvirkning Lille negativ indvirkning Stor negativ/negativ indvirkning 40,9 33,0 25,3 0,6 0,2 0,0 10,0 20,0 30,0 40,0 50,0 N=470

35 35 5.6/ Diskussion af resultater Helbredsprofil og effekten af helbredsundersøgelse hos mænd Mænd i samme aldersgruppe er undersøgt i Randers-projektet (Tjek dit Helbred). Det er nærliggende at sammenholde disse resultater med resultaterne fra Sund Mand. Rapporten, som omhandler den foreløbige evaluering af Tjek dit helbred kan tilgås på hjemmesiden (18). I alt 74% af mændene i Sund Mand havde en uhensigtsmæssig helbredsprofil. De ændringer og tendenser, der er præsenteret i denne rapport, baserer sig på data fra helbredsundersøgelsen og den opfølgende spørgeskemaundersøgelse. Ud over at der kan være en udfordring i forhold til hvem som deltog i eller afslog projektet (selektionsbias), er der også de almindeligt kendte udfordringer som f.eks. over-/underrapportering i spørgeskemaer, som i nogle tilfælde (f.eks. ved spørgsmål om fysisk aktivitet) er særligt udtalte blandt mænd. Deltagelse i Sund Mand kan dog skabe et mere realistisk billede af og øge fokus på egen adfærd. Ebeltoft-projektet, som undersøgte, om helbredstjek i almen praksis kunne nedsætte risikoen for hjertekarsygdom, viste ved 15 år opfølgningen, at deltagende mænd med kort uddannelse havde en lavere risiko for at udvikle hjertekarsygdom end de mænd, som ikke fik et helbredstjek (19). Generelt kan det at deltage i en helbredsundersøgelse og evt. opfølgende tilbud med fokus på livsstil give en større bevidsthed om egen sundhed og måden, hvorpå man lever sit liv. Studier har vist, at bare det at medvirke i et forsøg påvirker en i sådan grad, at der kan ske ændringer (20,21). Deltagelse I Tjek dit helbred-projektet blev mænd inviteret sammen med deres partner. Deltagelsen i dette og lignende studier er lavere blandt personer som bor alene (10). Det er derfor nærliggende at forestille sig, at mænd i Tjek dit Helbred som ellers ikke ville være motiveret til at deltage i en helbredsundersøgelse alligevel er mødt op på grund af indflydelse fra partneren. Det er dog også muligt at øge deltagelsen i sådanne programmer ved positiv omtale i netværk og lokalsamfund generelt. Udenlandske studier viser, at deltagelsesprocenten er steget i takt med omtale og øget kendskab til projektet (5,12). Det samme var gældende i Tjek dit helbred (18). Denne tendens sås ikke i Sund Mand, som havde en stabil deltagelsesprocent. Dog er den korte tidsramme for Sund Mand-projektet (to år) ikke passende at sammenligne med. Deltagelsesprocenten i Sund Mand var forholdsvist høj. Det tyder på, at mændene var motiveret til at deltage i helbredsundersøgelsen. I Tjek dit helbred (og øvrige projekter med helbredstjek) er der generelt fundet en social gradient i forhold til deltagelse (10,22), der viser, at personer med dårligere socioøkonomisk profil har mindre tilbøjelighed til at deltage. Det er vigtigt at undersøge, hvorvidt det er mænd, som reelt har behov for den sundhedsfremmende indsats (f.eks. mænd i risiko for at udvikle sygdom, men som ikke allerede er i behandling), der deltager eller om det overvejende er bekymrede raske ( the worried well ) (23), som i forvejen har lav risiko og en fornuftig sundhedsadfærd. Dette kan gøres i fremtidige studier, hvor der kobles med data til de nationale registre.

36 36 Samfundets påvirkning generelt spiller også ind på deltagelsen i et lokalt projekt som Sund Mand og den eventuelle effekt heraf. Da Sund Mand-projektet gik i gang, blev Rigtige Mænd sendt for første gang på landsdækkende TV (DR1). Programserien handler om mænd, der skal ændre livsstil med fokus på kost og motion ( Siden er programmet udviklet med opfølgende programmer og nye hold af mænd. Desuden er der oprettet en hjemmeside med tips til træning og kost samt netværk til træningsfællesskab. Programserien er et eksempel på, hvordan der i et samfund kan skabes øget fokus på udvalgte emner (f.eks. sundhed, motion, kost og at være en rigtig mand ). Det kan således ikke udelukkes, at det er særligt motiverede mænd, som har deltaget i Sund Mand-projektet. Den store udfordring er at få fat i de mænd, som er i risiko, og som ikke i forvejen er motiverede til ændringer og som derved også vil have størst gavn af tilbuddet. Hele 74% af deltagerne i Sund Mand havde en risikoprofil, som forudsætter livsstilsændringer og/eller medicinsk behandling, hvis risikoen for sygdomsudvikling skal nedsættes. Hvis dette tal er repræsentativt for en gruppe af særligt motiverede hvordan ser det så ud hos de mænd, som i forvejen har dårlig livsstil og lav motivation til at foretage ændringer?

37 Konklusion Over halvdelen af de mænd, som blev inviteret til at deltage i Sund Mand, valgte at komme til en helbredsundersøgelse. Denne deltagelsesprocent er noget højere end den mandlige deltagelsesprocent i andre lignende studier. Den socioøkonomiske profil lignede den i andre studier: to tredjedele af mændene var gift eller levede i et registreret partnerskab, 62% havde en kort uddannelse, 14% havde en mellemlang videregående uddannelse og 6% havde en lang videregående uddannelse. Godt en femtedel af mændene boede alene. Sund Mand kan muligvis have haft størst succes hos de mere motiverede mænd, men det er bemærkelsesværdigt, at hele 50% af de deltagende mænd blev henvist direkte til egen læge, og at 74% havde en risikoprofil, der kræver livsstilsændringer og/eller medicinsk behandling, hvis risikoen for udvikling af sygdom skal nedsættes. Hele 22% af de deltagende mænd var svært overvægtige, og en tredjedel af mændene havde et meget forhøjet taljemål. En tredjedel havde forhøjet blodtryk og 14% forhøjet kolesterolniveau. Det fremgik af den adfærdsmæssige profil, at 24% havde et meget lavt kondital, som er forbundet med risiko for tidlig død. Kun 22% var fysisk aktive på niveau med de officielle anbefalinger for fysisk aktivitet. Af de 27% som røg, var der 20%, som røg dagligt, og i alt 15% havde risikobetonede alkoholvaner. Et år efter helbredsundersøgelsen deltog mændene i en opfølgende spørgeskemaundersøgelse. Den viste fremgang i fysisk aktivitet af hård intensitet og rygestop samt at en lille nedgang i andelen med risikobetonede alkoholvaner. Desuden sås en stigning i andelen af mænd med bedre selvvurderet helbred. Af de mænd, som blev anbefalet at gå til egen læge på grund af deres risikoprofil ved helbredsundersøgelsen, rapporterede 62%, at de havde været ved egen læge. Deltagerne i Sund Mand havde en overvejende positiv vurdering af programmets indvirkning på dem. De samlede resultater tyder på, at der var velvilje til deltagelse i Sund Mand og at der er et stort behov for fokus på adfærds- og helbredsprofilen samt interventioner til at øge denne for at kunne forbedre sundheden blandt mænd i Ringkøbing-Skjern Kommune. Fremtidig forskning, som sammenholder forskellige parametre fra nationale registre (f.eks. hjertekarsygdom, type-2-diabetes, mental sygdom, socioøkonomiske faktorer) for deltagere vs. ikke-deltagere vil kunne give et mere endeligt bud på effekten af Sund Mand-projektet.

38 Hvad så, mand? Sund Mand-projektet var særligt målrettet mænd. Målet var at forbedre deres sundhedsmæssige tilstand. Denne målgruppe blev valgt på baggrund af resultater fra den nationale sundhedsprofil 2013, hvoraf det fremgik, at mænd i Ringkøbing- Skjern Kommune havde en ringere sundhedsprofil end kvinderne (13). Inden for forebyggelse er der traditionelt to retninger: 1) indsatser som sigter mod den generelle befolkning og 2) indsatser som sigter mod personer i høj risiko for at udvikle sygdom. Indsatser, som sigter mod den generelle befolkning, har som mål at flytte risikoen for en hel befolkning mod et lavere risikoniveau (24,25). Den individuelle effekt af disse indsatser er generelt lille, men på befolkningsniveau er effekten stor. Målrettede indsatser til dem, som har størst behov, kaldes ofte for højrisiko-strategier. Et eksempel er tidlig opsporing af sygdom hos personer med høj risiko (f.eks. på grund af høj alder, lav socioøkonomisk status, arvelig disposition eller køn). Disse tiltag tager oftest udgangspunkt i en form for screening eller algoritme, som anvendes til at opspore personer med en forhøjet risikoprofil, som derefter blive tilbudt en særlig intervention. Effekten på befolkningsniveau er oftest lille, mens den individuelle effekt kan være høj (24,25). Sundhedsfremmende indsatser bør indeholde elementer, som både har effekt på befolkningsniveau og på individuelt niveau, og som supplerer hinanden. Mænd en særligt sårbar gruppe Den forventede levetid er godt fire år kortere for mænd end for kvinder i Danmark. I hele Europa er forskellen på 6 år (6). Socioøkonomiske forhold spiller ind på levetiden. I Danmark er der en forskel på 10 år i forventet levetid mellem de økonomisk dårligst stillede mænd og de økonomisk bedst stillede mænd (26). De økonomisk dårligst stillede er også i størst risiko for at udvikle kroniske lidelser som f.eks. type-2- diabetes. Statens Institut for Folkesundhed har for nylig fremskrevet tallene for væsentlige kroniske lidelser til 2030-niveau. Heraf fremgår det, at der i 2030 vil være over flere mænd end kvinder med type-2-diabetes (27). Den store udfordring er at få fat i mændene, mens der stadig er mulighed for at nedsætte risikoen for at udvikle sygdom og/eller komplikationer. Da mænd har et andet lægesøgningsmønster end kvinder (6), og de socioøkonomisk ringest stillede mænd er dårligere til at følge behandling, er der behov for særlige indsatser, som kan opspore mænd med sundhedsmæssige udfordringer, ligesom der er brug for sundhedsfremmende indsatser, som kan styrke sundhedskompetencen hos mænd. Disse indsatser kan med fordel foregå via arbejdspladser, klubber, organisationer (6) og lokalsamfundet generelt, f.eks. ved genbrugsstationer, biblioteker og supermarkeder.

39 39 Strategier på samfunds- og individniveau Inden for forebyggelse og sundhedsfremme er det optimalt, at strategierne tilrettelægges i et helhedsorienteret perspektiv (28). Det betyder, at initiativerne helst skal favne både individbaseret og strukturel forebyggelse og sundhedsfremme. Denne helhedsorienterede tilgang anskuer, kort fortalt, en person/sundhed/sygdom ud fra flere forskellige niveauer: individ, familien, organisation, lokalsamfund, sociale fællesskaber og befolkning. Den optimale indsats skal derfor være flerstrenget med interventioner på flere forskellige niveauer, som spiller sammen og supplerer hinanden. Studier, som har undersøgt forskellige individ-orienterede interventioner til at ændre adfærd, viser, at de oftest har en tidsbegrænset effekt. Da sundhedsadfærd i høj grad er styret af vores vaner, er det vigtigt at satse på opfølgende tilbud, som giver vedvarende ændringer og/eller kan implementeres i lokalt forankrede initiativer (29). Her er det vigtigt at medtænke netværk og mere samfundsstrukturelle tiltag (f.eks. involvering af klubber og lokalsamfund) i tillæg til den individorienterede tilgang. Målet er at kunne fastholde borgerne og skabe en adfærdsændring, der holder på langt sigt. Sund Mand er et eksempel på en individbaseret tilgang til forebyggelse, som kobles med strategier på lokalsamfundsniveau. I det kommunale projekt, som handlede om udvikling af tilbud for motionsuvante mænd var der lagt op til samarbejde med organisationer i lokalsamfundet. Foreninger/klubber/miljøer mv. kan således tage ansvar for forebyggelse og sundhedsfremme. Andre projekter har dog vist, at det trods lokalsamfundets velvilje til at deltage er en omfattende proces, som kræver tid og løbende udvikling (30). Målrettet rekruttering og indsatser via netværk Netværk og social støtte er af betydning for både psykisk og fysisk sygdom og død (31). Familiesammensætning og social støtte ser også ud til have betydning for deltagelse i forebyggelses- og sundhedsfremmende initiativer (f.eks. screening for kræft og helbredstjek) (32)(10). Derfor er det oplagt at overveje indsatser, der tager udgangspunkt i netværk både ift. til rekruttering og selve interventionen/opfølgende tilbud. Rekruttering via netværk har vist sig særlig effektiv til rekruttering inden for tabuiserede emner (33) og i kulturelle subkulturer. Adfærdskorrigerende interventioner (f.eks. inden for kost og motion) har vist sig at være mest succesfulde, når hele familien inddrages, idet familier minder om små klynger, hvor kost og fysisk aktivitetsmønstre er identiske (32,34,35). Ud over familien kan det også være relevant at se på det øvrige netværk af venner, kolleger og andre, som har indflydelse på en persons opfattelse og vaner. Målrettede opfølgningstilbud (f.eks. til henholdsvis mænd eller kvinder eller til personer med samme risikoprofil/diagnose) og brug af peer support (støtte fra ligesindet ) har desuden vist lovende resultater (36,37). Projektet Mænd i København anvendte peer-til-peer -metoden til at styrke meningsfulde sociale relationer og sundhedskompetencer blandt mænd i risiko for at udvikle type-2-diabetes (36). Brugen af peers (som et eksempel på en netværks/støttende relation) gav de deltagende mænd en oplevelse af at blive anerkendt og inkluderet faktorer som kan styrke ressourcerne i forhold til at tage vare på egen sundhed (36).

40 40 Litteraturstudier har vist, at der findes flere effektive indsatser, der kan være med til at forbedre mænds sundhed (38). Vi mangler dog stadig viden om, hvordan indsatser, som er specifikt målrettet mod mænd, virker (6). Det gælder særligt indsatser, som undersøger sårbare mænd med lav indkomst, kort uddannelse og som bor alene. Samtale og kommunikation Generelt bør samtale som en del af en helbredsundersøgelse have en helhedsorienteret tilgang og tage udgangspunkt i den enkelte borger. Det anbefales primært at afdække de områder, hvor borgeren har mest brug for støtte. Nyttige redskaber kan være den motiverende samtale (39) og fælles beslutningstagen (40). Sundhedsinformation og fokus i samtalen skal udvikles specifikt til mænd, og formen bør være konkret (8). De opfølgende tilbud bør være konkrete, relevante og brugbare (6,8). Det bekræftes også af interviews med de deltagende mænd i Sund Mand, hvor mange efterspurgte en konkret, faktuel tilgang og at få sat pistolen for panden (41). Kom nu, mand Forskning viser, at selv små ændringer i det fysiske aktivitetsniveau nedsætter risikoen for at udvikle kroniske lidelser som f.eks. type-2-diabetes (42) og at dø (43). Der er således evidens for at anbefale, at alle former for fysisk aktivitet, som øger energiforbruget vil bidrage til at fremme sundhedstilstanden. På samme måde har adfærdsændringer i mindre skala, f.eks. at ryge færre cigaretter, drikke mindre alkohol og spise sundere, også en stor effekt på sundhedstilstanden. Flere realistiske mål for mindre adfærdsjusteringer, et skridt ad gangen, kunne være en måde at opbygge sunde og vedvarende vaner, frem for mere indgribende livsstilsændringer, som ikke varer ved. Det er nødvendigt at inddrage netværk, familier og venner, så den nye adfærd bliver en naturlig måde at være sammen på. Det helt afgørende er, at mændene selv er med til at beslutte, hvordan adfærdsændringerne skal bringes i spil for at få succes med indsatserne. Ud over opbakning fra netværket må den individuelle mand selv være overbevist om, at det er en god ide at ændre adfærd, for derved vil han også tage mere ansvar for egen omsorg.

41 Referencer 1. Skaaby T, Jørgensen T, Linneberg A. Effects of invitation to participate in health surveys on the incidence of cardiovascular disease: a randomized general population study. Int J Epidemiol. 2016; 1 9, doi: /ije/dyw311dyw Krogsbøll L, Jørgensen K, Larsen K, Gøtzsche P. General health checks in adults for reducing morbidity and mortality from disease : Cochrane systematic review and meta-analysis. BMJ 2012;e7191(18): Jorgensen T, Jacobsen RK, Toft U, Aadahl M, Glumer C, Pisinger C. Effect of screening and lifestyle counselling on incidence of ischaemic heart disease in general population: Inter99 randomised trial. BMJ 2014;348:g3617 g Lauritzen T, Ager Jensen MS, Thomsen JL, Christensen B, Engberg M. Health tests and health consultations reduced cardiovascular risk without psychological strain, increased healthcare utilization or increased costs: An overview of the results from a 5-year randomized trial in primary care. The Ebeltoft Health Promotion P. Scand J Public Health 2008;36(6): Blomstedt Y, Norberg M, Stenlund H, Nyström L, Lönnberg G, Boman K, et al. Impact of a combined community and primary care prevention strategy on all-cause and cardiovascular mortality: a cohort analysis based on 1 million person-years of followup in Västerbotten County, Sweden, during BMJ Open 2015;5(12):e White A, McKee M, Richardson N, Visser R d., Madsen SA, Sousa BC d., et al. Europe s men need their own health strategy. BMJ 2011;343:d7397 d Brønnum-Hansen H, Baadsgaard M. Increase in social inequality in health expectancy in Denmark. Scand J Soc Med 2008;36(1): Madsen SA. Mænds Sundhed og Sygdomme. 1. udgave. Frederiksberg C: Samfundslitteratur; p. 9. Maindal HT, Støvring H, Sandbaek A. Effectiveness of the population-based Check your health preventive programme conducted in primary care with 4 years follow-up [the CORE trial]: study protocol for a randomised controlled trial. Trials 2014 Jan;15: Bjerregaard A-L, Maindal HT, Bruun NH, Sandbæk A. Patterns of attendance to health checks in a municipality setting: the Danish Check Your Health Preventive Program. Prev Med Reports 2017;5:

42 Osler M, Linneberg A, Glümer C, Jørgensen T. The cohorts at the research centre for prevention and health, formerly the glostrup population studies. Int J Epidemiol. 2011;40(3): Robson J, Dostal I, Sheikh A, Eldridge S, Madurasinghe V, Griffiths C, et al. The NHS Health Check in England: an evaluation of the first 4 years. BMJ Open 2016;6(1):e Larsen FB, Friis K, Lasgaard M, Pedersen MH, Sørensen JB, Jakobsen LMA CJ. Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner. Aarhus; WHO. Preamble to the Constitution of WHO as adopted by the International Health Conference Ware JE, Kosinski M, Keller SD, Care SM, Mar N. A 12-Item Short-Form Health Survey of Scales and Preliminary Construction Tests of Reliability and Validity. 2014;34(3): Harber MP, Kaminsky LA, Arena R, Blair SN, Franklin BA, Myers J, et al. Impact of Cardiorespiratory Fitness on All-Cause and Disease-Specific Mortality: Advances Since Prog Cardiovasc Dis 2017; Høj K, Vinther Skriver M, Terkildsen Maindal H, Christensen B, Sandbæk A. High prevalence of poor fitness among Danish adults, especially among those with high cardiovascular mortality risk. Eur J Public Health 2016;27(3):ckw Bjerregaard A-L, Norman K. Tjek dit helbred - evalueringsrapport 2017, Aarhus; Available from: Rasmussen SR, Fredslund EK, Larsen PV, Diderichsen F, Hougaard CØ, Lauritzen T, et al. Forebyggende helbredsundersøgelser og helbredssamtaler i almen praksis - social ulighed i hjerte-kar-sygdom og omkostninger? Available from: McCambridge J, Kypri K, Elbourne D. In randomization we trust? There are overlooked problems in experimenting with people in behavioral intervention trials. J Clin Epidemiol 2014;67(3): French DP, Sutton S. Reactivity of measurement in health psychology: How much of a problem is it? What can be done about it? Br J Health Psychol 2010;15(3): Bender AM, Jørgensen T, Helbech B, Linneberg A, Pisinger C. Socioeconomic position and participation in baseline and follow-up visits: the Inter99 study. Eur J Prev Cardiol 2012; DOI: / Dryden R, Williams B, McCowan C, Themessl-Huber M. What do we know about who does and does not attend general health checks? Findings from a narrative scoping review. BMC Public Health 2012;12(1): Rose G. Sick individuals and sick populations Bull World Health Organ 2001;79(10):990 6

43 Rose G. Strategy of prevention: lessons from cardiovascular disease. Br Med J (Clin Res Ed) 1981 Jun 6;282(6279): Baadsgaard M, Brønnum-Hansen H. Social Ulighed I Levetiden Available from: Jensen H, Thygesen L, Davidsen M. Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til KOL og type 2-diabetes Sallis JF, Cervero RB, Ascher W, Henderson K a, Kraft MK, Kerr J. An ecological approach to creating active living communities. Annu Rev Public Health 2006;27: King AC, Sallis JF. Why and how to improve physical activity promotion: Lessons from behavioral science and related fields. Prev Med 2009;49(4): Steno Diabetes Center Copenhagen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Aalborg universitet. Projekt Sundhed og Lokalsamfund SoL, Available from: - Projekt Sundhed og Lokalsamfund - SoL.pdf 31. Laursen KR, Hulman A, Witte DR, Terkildsen Maindal H. Social relations, depressive symptoms, and incident type 2 diabetes mellitus: The English Longitudinal Study of Ageing. Diabetes Res Clin Pract 2017;126: Manjer ÅR, Emilsson UM, Zackrisson S. Non-attendance in mammography screening and women s social network: a cohort study on the influence of family composition, social support, attitudes and cancer in close relations. World J Surg Oncol 2015;13(1): Tiffany JS. Respondent-driven sampling in participatory research contexts: Participant-driven recruitment. J Urban Heal 2006;83(suppl.): Pachucki MA, Jacques PF, Christakis NA. Social network concordance in food choice among spouses, friends, and siblings. Am J Public Health. 2011;101(11): Brown HE, Schiff A, van Sluijs EMF. Engaging families in physical activity research: a family-based focus group study. BMC Public Health 2015;15(1): Ahlmark N, Dindker C. Mænd i København. Formativ procesevaluering af et peer-tilpeer projekt for mænd i risiko for type 2-diabetes p. 37. Ramchand R, Ahluwalia SC, Xenakis L, Apaydin E, Raaen L, Grimm G. A systematic review of peer-supported interventions for health promotion and disease prevention. Prev Med 2017;101: Sundhedsstyrelsen. Mænds sundhed en oversigt over mænds sundhedstilstand og en gennemgang af effektive forebyggelsesmetoder

44 Rubak S, Sanboeck A, Lauritzen T, Christensen B. Motivational interviewing : a systematic review and meta-analysis. Br J Gen Pract. 2005: Godolphin W. Shared decision-making. Healthc Q. 2009;12:e Sundhedscenter Vest Ringkøbing-SKjern Kommune. Projekt Sund Mand Evalueringsrapport Available from: Hansen ALS, Carstensen B, Helge JW, Johansen NB, Gram B, Christiansen JS, et al. Combined heart rate- and accelerometer-assessed physical activity energy expenditure and associations with glucose homeostasis markers in a population at high risk of developing diabetes: The addition-pro study. Diabetes Care. 2013;36(10): Wen CP, Wai JPM, Tsai MK, Yang YC, Cheng TYD, Lee M-C, et al. Minimum amount of physical activity for reduced mortality and extended life expectancy: a prospective cohort study. Lancet 2011;378(9798):

45