Evalueringsrapport for TOF pilotprojektet: Resultater af den kvantitative evaluering

Transkript

1 Evalueringsrapport for TOF pilotprojektet: Resultater af den kvantitative evaluering

2 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Baggrund Rapportens opbygning Metode Resultater Afsnit. Resultater af betydning for storskalaprojektets dimensionering, herunder målgruppens alder Afsnit 2: Evaluering af informationsmateriale, sundhedsprofil og beslutningsstøtteværktøjer Afsnit 3. Evaluering af koncept for helbredsundersøgelse og helbredssamtale i almen praksis (HUS konceptet) Afsnit 4: Evaluering af den kommunale intervention Afsnit 5: Borgernes samlede evaluering af TOF pilotprojektet Afsnit 6: Betydning af inklusion af artrosespørgsmål Afsnit 7: Evaluering af den fælles projektintroduktionsdag 2

3 Sammenfatning Formålet med TOF piloten var at teste de elementer i TOF, der hver for sig er centrale og kritisk vigtige at få detaljeret viden om inden et storskalaprojekt sættes i gang. Evalueringen blev gennemført ved hjælp af kvantitative og kvalitative metoder og varetaget af forskningsenheden for Almen Praksis, SDU, Statens Institut for Folkesundhed og Region Syddanmark. Denne rapport beskriver resultaterne af den kvantitative evaluering. Projektets dimensionering I alt 69% af de inviterede læger valgte at deltage i projektet, og 30% af de inviterede borgere tog imod tilbuddet om en personlig sundhedsprofil. På baggrund af patientjournaloplysninger og oplysninger om livsstil blev borgerne fordelt i 4 stratificeringsgrupper: 26% var allerede diagnosticeret eller i behandling for en livsstilssygdom (lilla), 22% var i risiko for at udvikle en livsstilssygdom og blev tilbudt forløb i almen praksis (rød), 23% havde risikoadfærd og blev tilbudt forløb i kommunen (gul) og 29% havde en sund livsstil (grøn). En ud af 5 tog imod tilbuddet om et forløb i almen praksis (røde) eller kommune (gule). En begrænsning i målgruppens alder til kun at omfatte de årige vil reducere andelen af borgere, der tilbydes et forløb i almen praksis til 8%, mens andelen af borgere, der tilbydes et forløb i kommunen vil stige til 39%. Hvis de nuværende algoritmer til identifikation af borgere i risiko for livsstilssygdom suppleres med en algoritme vedrørende artrose, vil andelen af borgere i rød gruppe stige til 33%. Interventionen i almen praksis (HUS konceptet) I alt 0 røde borgere tog imod tilbuddet om en helbredsundersøgelse, og de praktiserende læger så således i gennemsnit 2.3 borgere. Ifølge lægens vurdering havde knap halvdelen af de borgere, der kom til en helbredssamtale behov for en lægefaglig vurdering med henblik på livsstilsændring. Disse borgere var kendetegnet ved højere BMI, dårligere selvvurderet helbred og højere forekomst af stillesiddende adfærd end borgere, som lægen vurderede ikke havde behov for en lægefaglig vurdering. Der var ikke forskel hvad angår risikoscore, øvrig risikoadfærd og resultater af helbredsundersøgelsen. Lægens vurdering af, om borgeren havde behov for en lægefaglig vurdering havde indflydelse på, hvilket forløb borgeren blev henvist til efter helbredssamtalen. Cirka halvdelen af borgerne blev efter helbredssamtalen tilbudt opfølgende forløb i almen praksis, mens den anden halvdel blev afsluttet i almen praksis. Overordnet set vurderede 6% af lægerne, at det var de rigtige borgere, der via stratificeringen blev henvist til almen praksis, 26% var neutrale og 58% vurderede, at det ikke var tilfældet. Knap /3 af lægerne vurderede, at deltagelse i TOF projektet var gavnligt for borgerne, /3 var neutrale og lidt over /3 vurderede, at det ikke var tilfældet. Der var sammenhæng mellem, om lægen vurderede, at det var de relevante borgere, der blev henvist og om lægen vurderede, at det var gavnligt for patienterne at deltage i projektet. På en skala fra 0 til 0 angav knap 2/3 af lægerne en sandsynlighed på 4 eller derunder, og godt /3 af lægerne en sandsynlighed på 5 eller derover for at ville anbefale en kollega at deltage i projektet. Lægens grundlæggende holdning til forebyggelsesarbejdet havde betydning for, hvordan lægen samlet set evaluerede projektet. På spørgsmål om, hvordan forebyggende helbredsundersøgelser og -samtaler bør tilbydes i almen praksis var 68% af lægerne før projektstart enige/meget enige i, at de bør tilbydes opportunistisk (efter behov), mens 45% var enige/meget enige i, at de bør tilbydes systematisk. Læger, der fra start foretrak den opportunistiske tilgang, gav projektet en lavere samlet evaluering end læger, der foretrak den systematiske tilgang. 3

4 Den kommunale intervention I alt 28 borgere modtog en indledende telefonsamtale i kommunen. I 85% af tilfældene var det, ifølge den kommunale medarbejder, relevant af tilbyde borgeren telefonsamtalen. Borgere, for hvem telefonsamtalen vurderedes relevant, havde højere BMI, dårligere selvvurderet helbred og mere usunde kostvaner end borgere, for hvem telefonsamtalen ikke vurderedes relevant. Der var ikke forskel hvad angår køns- og aldersfordeling samt øvrig risikoadfærd. Den kommunale medarbejders relevansvurdering havde markant betydning for borgerens videre forløb. Således blev alle ikke relevante borgere afsluttet i kommunen efter telefonsamtalen, mens kun relevante borgere blev tilbudt sundhedssamtaler og/eller livsstilstilbud i kommunen. Cirka hver tredje gule borger blev efter telefonsamtalen visiteret videre til en sundhedssamtale. Borgernes evaluering af projektet Overordnet set angav hver 5. borger at have fået en sundere livsstil i løbet af projektperioden, og halvdelen af borgerne havde oplevet det som relevant at deltage i TOF projektet. Blandt borgere i risiko for livsstilssygdom (røde) var andelen, der havde fået en sundere livsstil 33%, og knap 2 ud af 3 fandt det relevant at deltage i projektet. Borgere, der tog imod tilbuddene i henholdsvis almen praksis og kommune gav projektet en bedre samlet evaluering og oplevede projektet som mere relevant end borgere, der ikke tog imod tilbuddene. Informationsmateriale, sundhedsprofil og beslutningsstøtteværktøjer Stort set alle deltagere fandt projektets informationsmateriale både forståeligt og tilpas i omfang, og størstedelen fandt desuden sundhedsprofilen både relevant og forståelig. Godt halvdelen af borgerne opfattede sundhedsprofilen som motiverende og gavnlig for håndtering af deres livsstil, og denne opfattelse var mest fremtrædende blandt røde og lilla borgere. Både læger og kommunale sundhedsprofessionelle anvendte projektets beslutningsstøtteværktøjer i vidt omfang, og størstedelen af lægerne (70%) fandt, at informationerne på understøttede dialogen med borgeren, mens knap halvdelen (45%) vurderede at projektet havde øget deres kendskab til de kommunale forebyggelsestilbud. Den fælles projektintroduktionsdag Repræsentanter fra størstedelen af de deltagende klinikker deltog på den fælles projektintroduktionsdag sammen med kommunale medarbejdere fra de to pilotkommuner. Alle der besvarede evalueringsspørgeskemaet mente, at de på projektintroduktionsdagen havde fået ny konkret viden om deres handlinger i projektet og ca. 3 ud af 4 svarede, at de var i stand til at forklare kollegaer om de konkrete handlinger, der skulle foretages i projektet. Cirka halvdelen svarede, at de ikke ønskede, at der blev brugt mere end de 3 timer på en fælles projektintroduktionsdag, og kun enkelte lægehuse ønskede efterfølgende et opfølgende besøg i egen klinik. 4

5 Baggrund Det langsigtede mål med TOF projektet er at sænke andelen af borgere med livsstilsrelateret sygdom. Dette søges opnået gennem tidlig og systematisk opsporing af borgere med usund livsstil og risiko for livsstilssygdomme samt målrettede og sammenhængende forebyggelsesforløb i den primære sundhedssektor. Projektets intervention er udarbejdet i samarbejde med kommunale sundhedsprofessionelle og praktiserende læger, og består kort fortalt af følgende 4 elementer:. Borgerne modtager et spørgeskema om livsstilsrisikofaktorer som rygning, kost, alkohol og motion. Resultaterne af spørgeskemaet kobles med informationer om eksisterende livsstilssygdom registreret i lægens journalsystem. 2. På baggrund af de samlede oplysninger stratificeres borgerne i 4 risikogrupper: Borgere med allerede eksisterende livsstilssygdom (lilla gruppe), Borgere i risiko for livsstilssygdom (rød gruppe), Borgere med risikoadfærd (gul gruppe), og Borgere med sund livsstil (grøn gruppe). 3. Alle borgere modtager en personlig sundhedsprofil på med angivelse af risikoprofil, samt råd og vejledning i forhold til livsstilsændring. 4. Borgere i risiko for livsstilssygdom tilbydes en helbredsundersøgelse og efterfølgende helbredssamtale hos egen læge, mens borgere med risikoadfærd tilbydes en indledende telefonsamtale med en kommunal sundhedsprofessionel og evt. en efterfølgende sundhedssamtale i kommunen. Formålet med TOF piloten var at teste de elementer, der hver for sig er centrale og kritisk vigtige at få detaljeret viden om inden et storskalaprojekt sættes i gang, og som samlet set vil give den nødvendige viden, der skal til for at implementere konceptet i et storskalaprojekt i 0 kommuner i Region Syddanmark. Projektets styregruppe har på møde d. 3. september 205 besluttet, hvilke overordnede punkter evalueringen skulle omfatte. Rapportens opbygning Denne rapport beskriver resultaterne af den kvantitative evaluering varetaget af Forskningsenheden for Almen Praksis og Region Syddanmark. Rapporten er inddelt i følgende 7 afsnit, der samlet dækker leverancerne beskrevet i pilotprojektbeskrivelsen, samt den efterfølgende beslutning om også, at evaluere den kommunale intervention.. Resultater af betydning for projektets dimensionering, herunder målgruppens alder 2. Evaluering af informationsmateriale, sundhedsprofil og beslutningsstøtteværktøjer 3. Evaluering af koncept for helbredsundersøgelse og helbredssamtale i almen praksis 4. Evaluering af den kommunale intervention 5. Borgernes samlede evaluering af TOF projektet 6. Betydning af inklusion af artrosespørgsmål 7. Evaluering af den fælles projektintroduktionsdag Afsnit beskriver fordelingen af borgerne i de fire stratificeringsgrupper og hvorvidt de antagelser, som lå til grund for dimensioneringen af pilotprojektet blev opfyldt. Afsnittet indeholder desuden oplysninger om 5

6 andelen af borgere, der gav samtykke, og andelen, der tog imod tilbud i almen praksis og kommune. Desuden indgår oplysninger om borgerens videre forløb i projektet samt tid- og personaleforbrug i henholdsvis kommune og almen praksis. Til sidst beregnes konsekvenserne for dimensioneringen af projektet, hvis aldersgruppen ændres til år. Afsnit 2 beskriver borgernes evaluering af projektets informationsmateriale og sundhedsprofilen samt lægers og kommuners brug og evaluering af beslutningsstøtteværktøjer på henholdsvis og Afsnit 3 beskriver hvor mange og hvilke borgere, der tog imod tilbuddet i almen praksis samt lægernes vurdering af borgernes relevans. Afsnittet indeholder desuden resultater af lægernes samlede evaluering af projektet og de faktorer, der har indflydelse herpå. Afsnit 4 beskriver hvor mange og hvilke borgere, der tog imod tilbuddet i kommunen samt de kommunale sundhedsprofessionelles vurdering af borgernes relevans. Afsnit 5 beskriver borgernes vurdering af projektets relevans, projektets umiddelbare effekt (sundere livsstil) samt borgernes samlede evaluering af projektet. Desuden behandles forskellene i evalueringen for de enkelte stratificeringsgrupper. Afsnit 6 beskriver resultaterne af de artrosespørgsmål, der blev afprøvet i piloten, og konsekvenser for borgernes fordeling i stratificeringsgrupperne, hvis algoritmerne udvides med spørgsmål om artrose. Afsnit 7 beskriver projektdeltagernes evaluering af den fælles projektintroduktionsdag, som blev afviklet umiddelbart forud for start af projektets driftsperiode. Afsnit -6 blev varetaget af Forskningsenheden for Almen Praksis, SDU, mens evalueringen af den fælles projektintroduktionsdag (afsnit 7) blev varetaget af Region Syddanmark. Hvert afsnit indledes med en faktaboks med opsummering af de væsentligste fund. Metode Dataindsamlingen blev foretaget ved hjælp af elektroniske spørgeskemaer til henholdsvis læger, kommunale sundhedsprofessionelle og borgere samt strukturerede data indsamlet på som led i driften af projektet. Bilag viser en oversigt over de anvendte spørgeskemaer inkl. angivelse af evalueringselementer, den tidsmæssige placering og svar-procenten for hvert spørgeskema. Alle spørgeskemaer til borgerne blev præsenteret på Borgerne fik adgang til spørgeskemaerne via link i e-boks eller mail. Læger og kommunale sundhedsprofessionelle blev præsenteret for spørgeskemaerne på henholdsvis og umiddelbart efter kontakten med borgeren. Lægerne fik desuden tilsendt spørgeskema med posten forud for projektstart og efter projektperiodens afslutning, og læger, praksispersonale og kommunale sundhedsprofessionelle udfyldte et 6

7 evalueringsskema på den fælles projektintroduktionsdag. Alle spørgeskemabesvarelser opbevares i en forskningsdatabase på Syddansk Universitet. Den 6. februar 207 blev udvalgte resultater fra den kvantitative evaluering drøftet på to møder med henholdsvis praktiserende læger og kommunale sundhedsprofessionelle. Formålet med møderne var at få input fra målgruppen til tolkning af resultaterne. Lægegruppen bestod både af læger, som havde bidraget til udvikling af interventionen og læger, som havde deltaget i selve pilotprojektet. Kommunegruppen bestod af kommunale sundhedsprofessionelle fra 9 af de 0 TOF kommuner. Møderne varede hver 2 timer. Udvalgte input fra møderne præsenteres som citater under de relevante afsnit. De samlede input fra møderne fremgår af Bilag 2. Fordele og ulemper Spørgeskemaudsendelsen via gjorde det muligt at time udsendelsen af spørgeskemaer til borgerens individuelle forløb (f.eks umiddelbart efter borgerens samtykke / modtagelse af den personlige sundhedsprofil), og lægernes og de kommunale sundhedsprofessionelles kontakt med borgerne (f.eks audit umiddelbart efter helbredsundersøgelse mv). Den automatiserede indsamling af data via var med til at sikre en høj kvalitet af de data, der blev indsamlet. I visse tilfælde var kvaliteten dog afhængig af, om lægerne og de kommunale sundhedsprofessionelle registrerede borgerens forløb korrekt på deres brugerflader. Dette kunne eksempelvis have indflydelse på, hvor mange borgere, der blev registreret med en helbredsundersøgelse og samtale eller telefon- og sundhedssamtale. Resultaternes generaliserbarhed afhænger desuden af svarprocenten for de enkelte spørgeskemaer. Resultater Afsnit. Resultater af betydning for storskalaprojektets dimensionering, herunder målgruppens alder Opsummering af væsentligste fund: 69% af de inviterede læger valgte at deltage i projektet 30% af de inviterede borgere tog imod tilbuddet om en sundhedsprofil Af disse blev 22% tilbudt et forløb i almen praksis (røde) og 23% blev tilbudt et forløb i kommunen (gule) En ud af 5 tog imod tilbuddet om et forløb i henholdsvis almen praksis og kommune De praktiserende læger så i gennemsnit 2.3 borgere til en helbredsundersøgelse, hvilket svarer til ca. halvdelen af det forventede Blandt de røde borgere, som modtog en helbredssamtale, blev ca. halvdelen tilbudt opfølgende forløb i almen praksis Næsten alle helbredsundersøgelser blev gennemført på 30 minutter eller derunder. Tidsforbruget til helbredssamtalerne var lidt højere, idet ud af 4 varede mellem 40 og 60 minutter, og 3 ud af 4 blev gennemført på 30 min eller derunder. Blandt borgere med telefonsamtale i kommunen visiteredes hver tredje til sundhedssamtale Det gennemsnitlige tidsforbrug til telefonsamtalen og sundhedssamtale lå på henholdsvis 2 og 49 minutter. Hertil kom tid til forberedelse og afsluttende dokumentation. Hvis målgruppens alder begrænses til kun at omfatte de årige vil andelen af borgere som tilbydes et forløb i almen praksis falde til 8%, mens andelen af borgere, der tilbydes et forløb i kommunen vil stige til 39% 7

8 Hvor mange og hvem valgte at deltage i projektet? Pilotprojektet blev gennemført i Haderslev og Varde kommune, og alle 68 alment praktiserende læger fordelt på 3 klinikker modtog i januar 206 en invitation til deltagelse. 8 klinikker med i alt 47 læger meldte sig til projektet, og 9400 borgere i aldersgruppen år blev tilfældigt udtrukket fra lægerne patientgrundlag (200 for hver lægekapacitet). Udtrækket blev foretaget, så borgere med samme bopæl blev inviteret til deltagelse samtidig. Blandt de 9400 borgere var 884 både bosiddende i Haderslev eller Varde kommune og tilmeldt e-boks. Disse fik i april 206 tilsendt en invitation til at deltage, og ved deadline d. 9. juni 206 havde i alt 3587 borgere givet samtykke til at deltage og til, at der måtte videregives patientjournaloplysninger til brug i projektet. Patientjournaloplysningerne blev videregivet af lægernes systemhuse i perioden juni august 206. Den 7. september modtog de første borgere en invitation i deres e-boks med tilbud om en personlig sundhedsprofil. Hen over sommeren var 30 borgere enten flyttet ud af kommunen eller skiftet til ikke-deltagende læge, hvorfor kun 3557 borgere fik tilbuddet om at få en personlig sundhedsprofil. Ved driftsperiodens afslutning d. 6. december havde i alt 266 borgere taget imod dette tilbud. Bilag 3 viser det samlede flow gennem projektet. I forhold til basispopulationen skete der en selektion ned igennem projektet, idet kvinder og borgere i den ældste aldersgruppe var mest tilbøjelige til at tage imod tilbuddet om en sundhedsprofil (Tabel ). Tabel. Køns- og aldersfordeling blandt borgere i basispopulationen, borgere med samtykke og borgere med sundhedsprofil Basispopulationen Borgere med samtykke # Borgere med sundhedsprofil n (%) Køn Kvinder n (%) 4664 (49) 964 (55) 497 (56) Mænd n (%) 4756 (5) 593 (45) 64 (44) Aldersgruppe år n (%) 2607 (28) 656 (8) 424 (6) år n (%) 365 (34) 27 (32) 803 (30) år n (%) 3628 (38) 774 (50) 434 (54) #) De 30 borgere, der flyttede ud af kommunen eller skiftede læge i løbet af sommeren 206 er sorteret fra. Hvordan fordelte borgerne sig i de fire stratificeringsgrupper? På baggrund af patientjournaloplysningerne og besvarelsen af spørgeskemaet blev borgerne fordelt i de 4 stratificeringsgrupper:. Borgere, der allerede er diagnosticeret eller i behandling for livsstilssygdom (lilla) 699 (26%) 2. Borgere i risiko for udvikling af livsstilssygdom (rød) 582 (22%) 3. Borgere med risikoadfærd (gul) 68 (23%) 4. Borgere med sund livsstil (grøn) 762 (29%) De fire grupper var forskellige med hensyn til køn, alder, BMI, selvvurderet helbred og risikoadfærd (Tabel 2). 8

9 Tabel 2. Karakteristika for borgerne i de fire stratificeringsgrupper. Lilla Rød Gul Grøn n (%) 699 (26) 582 (22) 68 (23) 762 (29) Køn* Kvinder (n (%)) 367 (53) 263 (45) 348 (56) 59 (68) Mænd (n (%)) 332 (47) 39 (55) 270 (44) 243 (32) Aldersgruppe* år (n (%)) 33 (5) 26 (5) 2 (34) 54 (20) år (n (%)) 49 (2) 7 (2) 272 (44) 3 (4) år (n (%)) 57 (74) 485 (83) 35 (22) 297 (39) BMI* (median, (iqr), (minmax) 27.3 (6.3) ( ) 28. (5.7) ( ) 24.9 (4.8) ( ) 24.0 (4.) ( ) Selvvurderet helbred* Fremragende/vældig godt/godt (n (%)) Mindre godt/dårligt (n (%)) 555 (79) 506 (87) 536 (87) 728 (96) 44 (2) 76 (3) 82 (3) 34 (5) Risikoadfærd#* Kost (n (%)) 88 (3) 66 () 69 (27) - Rygning (n (%)) 6 (7) 59 (0) 52 (25) - Alkohol (n (%)) 23 (3) 6 (3) 3 (5) - Motion (n (%)) 25 (8) 02 (8) 57 (25) - *) Signifikant (p<.05) forskel grupperne imellem #) Kost: Kostscore 4; Rygning: Daglig ryger; Alkohol: > 4/2 genstande pr. uge for kvinder/mænd; Motion: Stillesiddende adfærd Resultaterne i Tabel 2 afspejler den måde borgerne blev stratificeret til de 4 grupper, idet køn, alder og BMI indgik i algoritmerne, der stratificerede borgerne til rød gruppe, mens borgerne blev stratificeret til gul gruppe på baggrund af risikoadfærd og BMI. Blandt borgere i rød gruppe ses derfor en højere andel af mænd og af borgere mellem 50 og 59 år, mens andelen af borgere med risikoadfærd er lavere end blandt borgere i gul gruppe. Forskellen i BMI mellem rød og gul gruppe tyder på, at en stor del af personer med meget højt BMI er blevet fordelt til rød gruppe før de er fordelt til gul gruppe. Hvor mange røde borgere tog imod tilbuddet i almen praksis? Blandt borgere i risiko for livsstilssygdom modtog 0 (60 kvinder, 50 mænd) en helbredsundersøgelse i almen praksis, og 93 af disse (54 kvinder, 39 mænd) havde inden projektperiodens udløb også modtaget en helbredssamtale hos egen læge. Samlet set tog 9% af de røde borgere imod tilbuddet om en helbredsundersøgelse. Antallet af gennemførte helbredsundersøgelser og helbredssamtaler pr. deltagende læge var i gennemsnit henholdsvis 2.3 (min-max: 0-9) og 2.0 (min-max: 0-0). To lægehuse (med i alt 2 læger) havde ingen helbredsundersøgelser og -samtaler. Antagelsen forud for pilotprojektet var, at hver praktiserende læge i gennemsnit ville se 4.3 borgere. Pilotprojektet viste altså at de praktiserende læger i gennemsnit så ca. halvdelen af det forventede. Forskellen skyldes særligt, at den reelle andel af borgere, som samtykkede til deltagelse i projektet, og den reelle andel af borgere, som valgte at tage imod et forløb i almen praksis, var lavere end antaget (se Figur ). Efter projektperiodens afslutning blev yderligere 6 helbredsundersøgelser og 5 helbredssamtaler gennemført. Da der ikke blev indsamlet data i forbindelse med disse, er de ikke inkluderet i resultatopgørelsen. 9

10 Figur. Antagelser forud for projektstart og det reelle optag i almen praksis i pilotprojektet Antagelser forud for projektstart: 60 % samtykker 75 % modtager personlig sundhedsprofil 2 % tilbydes forløb i almen praksis 40 % tager imod tilbud om forløb i almen praksis Det reelle optag i almen praksis: 40 % samtykker 75 % modtager personlig sundhedsprofil 22 % tilbydes forløb i almen praksis 9 % tager imod tilbud om forløb i almen praksis Input fra lægegruppen vedrørende borgerens vej til almen praksis: Det er alt for få, der får en helbredsundersøgelse Der er tale om en meget selekteret gruppe borgere, der gør brug af tilbuddet om en helbredsus. + samtale. Man bør i projektet overveje, hvordan man kan få flere mænd til at opsøge tilbuddet i almen praksis Hvad var borgerens videre forløb efter helbredssamtalen Cirka halvdelen af de borgere, der fik en helbredssamtale blev efterfølgende visiteret til opfølgende forløb i almen praksis for størstedelens vedkommende med fokus på rådgivning vedrørende livsstilsrisikofaktorer (Tabel 3). Den anden halvdel blev afsluttet primært på baggrund af borgerens gode egenomsorg. I alt 4 af de borgere, der blev tilbudt opfølgende forløb i almen praksis blev også henvist til kommunalt livsstilstilbud. Det samme var gældende for 7 af de borgere, der blev afsluttet i almen praksis. Det kommunale livsstilstilbud havde oftest flere fokusområder, og den hyppigst valgte kombination var vægttab, motion og kost. Tabel 3. Borgerens forløb efter helbredssamtalen i almen praksis # Borgeren henvises til opfølgende forløb i Almen praksis (n (%)) 44 (49) Opfølgende forløb i almen praksis har fokus på Rådgivning vedrørende livsstilsfaktorer (n) 23 Justering af medicinsk behandling (n) 7 Sårbarhedsudredning (stress, angst, depression) (n) 2 Andet (n) 9 Borgeren henvises til kommunalt livsstilstilbud (n (%)) 22 (25) Kommunalt livsstilstilbud har fokus på Vægttab (n) 6 Motion (n) 5 0

11 Kost (n) 6 Alkohol (n) 0 Rygestop (n) 4 Andet (n) 3 Borgeren afsluttes (n (%)) 43 (48) Begrundelse for at borgeren afsluttes Borgeren har god egenomsorg (n) 36 Der er ingen relevante tilbud (n) 5 Andet (n) 6 # Resultat af audit efter helbredssamtale. Spørgeskemaet blev besvaret af lægerne i forbindelse med i alt 89 af de 93 gennemførte helbredssamtaler Input fra lægegruppen vedrørende borgerens videre forløb: Der henvises flere til kommunale tilbud end man normalt ville se efter en helbredssamtale i almen praksis. Det skylder, at det er en selekteret gruppe de grønne er sorteret fra Hvad var tids- og personaleforbrug til helbredsundersøgelsen og helbredssamtalen? Oplysninger vedrørende personale og tidsforbrug blev registreret i forbindelse med 95 (86%) af de 0 helbredsundersøgelser og 89 (96%) af de 93 helbredssamtaler. Helbredsundersøgelserne blev i 73% af tilfældene gennemført af en sygeplejerske, 2% blev gennemført af lægen, 2% af en sekretær og % af person med anden faglig baggrund. Stort set alle (98-99%) helbredsundersøgelser omfattede måling af højde og vægt samt blodprøvetagning, mens henholdsvis 34% og 28% af konsultationerne desuden omfattede EKG og lungefunktionsundersøgelse. Blodtryksmåling indgik desværre ikke som svarkategori. Tidsforbruget i forbindelse med helbredsundersøgelserne lå i 94% af tilfældene på 30 minutter eller derunder. Det samme gjorde sig gældende for 74% af helbredssamtalerne (Figur 2). Figur 2. Registreret tidsforbrug (minutter) i forbindelse med helbredsundersøgelse og samtale # Helbredsundersøgelsen Helbredssamtalen percent percent # Resultater fra audit efter helbredsundersøgelse og -samtale.

12 Hvor mange gule borgere tog imod tilbuddet i kommunen? Blandt borgere med risikoadfærd bestilte 66 borgere (svarende til 27% af de gule) en telefonsamtale med kommunen. I alt 28 telefonsamtaler blev gennemført indenfor projektperioden (67 i Haderslev, 6 i Varde), og 45 borgere blev efterfølgende visiteret til en sundhedssamtale. Ved projektperiodens afslutning havde i alt 29 af disse været til sundhedssamtale i kommunen (8 i Haderslev, i Varde) 2. Samlet set svarer det til, at 2% af de gule borgere fik en telefonsamtale og 5% fik en sundhedssamtale. Input fra kommunegruppen vedrørende borgerens vej til kommunen: Frafaldet er naturligt. Ikke alle borgere med usund livsstil har behov for samtale med kommunen For nogle er sundhedsprofilen og den tilhørende rådgivning nok til, at borgeren selv tager affære TOF borgerne er ikke kendt fra andre kommunale tiltag (f.eks rehabilitering, opsøgende aktiviteter på arbejdspladser mv), dvs. via TOF nås en ny men meget relevant målgruppe Hvad var borgerens videre forløb efter telefon- og sundhedssamtalen? Efter telefonsamtalen blev ca. en tredjedel af borgerne visiteret til en sundhedssamtale, mens knap ud af 0 blev henvist direkte til et kommunalt livsstilstilbud (Tabel 4). Lidt over halvdelen af borgerne blev afsluttet i kommunen umiddelbart efter telefonsamtalen primært ud fra begrundelsen at borgeren havde god mestringsevne og/eller ikke ønskede yderligere intervention. Knap to ud af 3 af de borgere, der efter telefonsamtalen blev visiteret til en sundhedssamtale, gennemførte samtalen inden projektperiodens afslutning. Blandt borgere med sundhedssamtale blev 6 ud af 0 visiteret til et kommunalt livsstilstilbud andelen var således højere end efter telefonsamtalen. Cirka en tredjedel af borgerne blev afsluttet i kommunen efter sundhedssamtalen. Tabel 4. Borgerens forløb efter telefon- og sundhedssamtale i kommunen # Efter telefonsamtale (n=28) Borgeren visiteres til sundhedssamtale (n (%)) 45 (35) - Borgerens henvises til kommunalt livsstilstilbud (n (%)) 2 (9) 7 (6) Tilbuddet har fokus på Vægttab (n) 2 3 Motion (n) 0 7 Kost (n) 2 Alkohol (n) 0 Rygestop (n) 4 0 Sårbarhedsudredning (n) 3 2 Borgeren henvises til livsstilstilbud i privat-/foreningsregi (n (%)) 3 (2) Tilbuddet har fokus på Vægttab (n) 0 - Motion (n) 2 - Kost (n) 0 - Alkohol (n) 0 - Efter sundhedssamtale (n=28) 2 I perioden efter projektperiodens afslutning kom yderligere 3 borgere til sundhedssamtale. Disse er ikke inkluderet i resultatopgørelserne. 2

13 Rygestop (n) - Sårbarhedsudredning (n) 0 - Borgeren afsluttes i kommunen (n (%)) 69 (54) 9 (32) Begrundelse for at borgeren afsluttes.. Borgeren har god mestringsevne (n) Borgeren ønsker ikke yderligere intervention (n) Kommunen har ikke relevante tilbud (n) #) Resultat af audit efter telefonsamtale og sundhedssamtale. Spørgeskemaerne blev besvaret af de kommunale sundhedsprofessionelle i forbindelse med alle 28 telefonsamtaler og 28 af de 29 sundhedssamtaler. Input fra kommunegruppen vedrørende borgerens videre forløb: Telefonsamtalen er i mange tilfælde tilstrækkelig intervention. Den giver borgeren det nødvendige skub. Mange borgere kan derfor afsluttes efter telefonsamtalen Nogle af de borgere der blev visiteret til sundhedssamtale ringede og meldte afbud, da de allerede var godt i gang med at ændre livsstil. Sundhedssamtalen var derfor ikke længere nødvendig Der har i løbet af pilotprojektperioden være flere eksempler på, at borgeren selv har taget direkte kontakt til kommunen for at få et livsstiltilbud (dvs. udenom den indledende telefonsamtale) Hvad var tidsforbrug til telefon- og sundhedssamtalen? Tidsforbruget til den indledende telefonsamtale lå i gennemsnit på 2 minutter pr. borger, hertil kom tid til forberedelse forud for telefonsamtalen (gns. 7 minutter) og tid til den afsluttende dokumentation (gns 8 minutter). Det gennemsnitlige tidsforbrug til sundhedssamtalen var til sammenligning 49 minutter, med gennemsnitligt 8 minutter til forberedelse og 2 minutter til den afsluttende dokumentation (Tabel 5). Tabel 5. Tidsforbrug i forbindelse med den indledende telefonsamtale og sundhedssamtalen i kommunen # Samtaletype Delelement Tidsforbrug i minutter (mean (sd) (min-max)) Telefonsamtalen (n=28) Forberedelse før telefonsamtale 7 (4.0) (2-20) Dialog med borgeren 2 (5.7) (-36) Afsluttende dokumentation 8 (3.6) (2-20) Sundhedssamtalen (n=28) Forberedelse før telefonsamtale, min 8 (4.0) (4-20) Dialog med borgeren, min 49 (.5) (0-70) Afsluttende dokumentation, min 2 (.5) (3-45) #) Resultat af audit efter telefonsamtale og sundhedssamtale. Spørgeskemaerne blev besvaret af de kommunale sundhedsprofessionelle i forbindelse med alle 28 telefonsamtaler og 28 af de 29 sundhedssamtaler. 3

14 Input fra kommunegruppe vedrørende tidsforbruget Den store spredning på forberedelsestiden forud for telefonsamtalen kan dække over forberedelse forud for flere forgæves telefonopkald Tekniske vanskeligheder i starten af driftsperioden kan også have medført større tidsforbrug Det kan blive vanskeligt at komme ned på et samlet tidsforbrug på 5 min. for telefonsamtalen (inkl. forberedelse og afsluttende dokumentation) Tidsforbruget til afsluttende dokumentation kan tolkes forskellige i de enkelte kommuner (f.eks hvorvidt tidsforbruget også omfatter registrering i kommunens eget omsorgssystem) Hvilken betydning har målgruppens alder for projektets samlede dimensionering? Aldersfordelingen i stratificeringsgrupperne var signifikant forskellige (p<.05). I den lilla og røde gruppe var der en klar overvægt af borgere i den ældste aldersgruppe (50-59 år), mens aldersfordelingen i den grønne og gule gruppe var mere jævn (Figur 3). I alle grupper på nær den røde var der en overvægt af kvinder (se Tabel 2). Figur 3. Aldersfordeling i de fire stratificeringsgrupper Borgere med livsstilssygdom (lilla) Borgere i risiko for livsstilssygdom (røde) percent percent Borgere med risikoadfærd (gule) Borgere med sund livsstil (grønne) percent percent En sænkning af målgruppens alder til år vil primært have betydning for antallet af borgere med allerede kendt livsstilssygdom (lilla) og borgere i risiko for udvikling af livsstilssygdom (røde). 4

15 I TOF pilotprojektet ville en begrænsning af aldersgruppen til de årige have medført en halvering i antallet af borgere, der fik tilbud om en sundhedsprofil. Desuden ville antallet af helbredsundersøgelser i almen praksis falde fra 0 til 6, og antallet af helbredssamtaler ville falde fra 93 til 0. Til sammenligning ville nedgangen i antallet at telefonsamtaler og sundhedssamtaler i kommunen være henholdsvis 28 til 04 og 29 til 25 (se figur 4). Med andre ord vil en begrænsning af målgruppen til de årige i storskalaprojektet sænke andelen af borgere, der tilbydes et forløb i almen praksis (røde) til 8%, mens andelen af borgere, der tilbydes et forløb i kommunen (gule) vil stige til 39%. Figur 4. Flow i TOF pilotprojektet, hvis målgruppens alder begrænses til de årige. 783 borgere får tilsendt spørgeskema 227 (69%) borgere svarer på spørgeskemaet og stratificeres i risikogrupper 556 (3%) borgere svarer ikke på spørgeskemaet 82 (5%) er allerede kendt med en biomarkør eller sygdom hos egen læge 97 (8%) anbefales at kontakte egen læge på grund af høj risiko for KOL, CVD og T2DM 483 (39%) anbefales at kontakte kommunen på grund af risikoadfærd 465 (38%) har ingen risikoadfærd 6 modtager en helbredsundersøgelse 04 modtager en telefonkonsultation med en kommunal sundhedsfaglig medarbejder 0 modtager en helbredssamtale hos egen læge 25 modtager en sundhedssamtale i kommunen 5

16 Afsnit 2. Evaluering af informationsmateriale, sundhedsprofil og beslutningsstøtteværktøjer Opsummering af væsentligste fund: Stort set alle borgerne fandt projektets indledende informationsmateriale både forståeligt og tilpas i omfang Størstedelen af borgerne fandt desuden sundhedsprofilen forståelig og relevant Godt halvdelen af borgerne fandt sundhedsprofilen motiverende og gavnlig for håndtering af deres livsstil Andelen af borgere, der fandt sundhedsprofilen motiverende og gavnlig for håndtering af deres livsstil var størst i den røde og lilla gruppe Både læger og kommunale sundhedsprofessionelle anvendte projektets beslutningsstøtteværktøjer i vidt omfang Størstedelen af lægerne (69%) fandt, at informationerne på understøttede dialogen med borgeren, og knap halvdelen (44%) vurderede at projektet havde øget deres kendskab til de kommunale forebyggelsestilbud. Hvordan vurderede borgerne projektets informationsmateriale? Umiddelbart efter afgivelse af samtykke til deltagelse i projektet blev borgerne på præsenteret for et spørgeskema. Spørgeskemaet vedrørte forståeligheden af den information om projektet, som borgeren indtil nu var blevet præsenteret for via invitationen i e-boks, informationsfilmen på samtykkeerklæringen og projekthjemmesiden ( I alt 3442 borgere (96%) besvarede spørgeskemaet (Tabel 6). Tabel 6. Borgernes vurdering af projektets informationsmateriale # Vurdering af informationer om projektet fra Let forståelige Nogenlunde forståelige Svært forståelige Invitationen i e-boks (n (%)) 2799 (8) 66 (8) 22 () Informationsfilm på # (n (%)) 2004 (85) 33 (4) Samtykkeerklæringen (n (%)) 2963 (86) 44 (3) 4 () Projekthjemmesiden (n (%)) 363 (76) 405 (23) 0 () Projektets samlede information (n (%)) 2775 (80) 656 (9) 5 () #)Resultater fra indledende spørgeskema til borgerne. I alt 3442 (96%) besvarede spørgeskemaet ) 2350 af de 3442 borgere havde set informationsfilmen ) 790 af de 3442 borgere havde besøgt hjemmesiden Som det fremgår af Tabel 6 fandt stort set alle borgere (99%) projektets informationsmateriale let/nogenlunde forståeligt. På spørgsmål om den samlede mængde af information svarede 3298 (96%) desuden, at informationsmængden var tilpas, mens 8 (2%) fandt informationen mangelfuld og 54 (2%) fandt den for omfattende. Hvordan vurderede borgerne sundhedsprofilen? Den personlige sundhedsprofil blev evalueret ved hjælp af spørgeskema udsendt umiddelbart efter, at borgeren havde modtaget sundhedsprofilen. Spørgeskemaet evaluerede blandt andet forståelighed og 6

17 relevans af den personlige sundhedsprofil samt de umiddelbare effekter. I alt 48 (53%) besvarede spørgeskemaet. Overordnet set fandt størstedelen af borgerne sundhedsprofilen let/meget let forståelig og relevant, og godt halvdelen fandt den desuden motiverende, gavnlig for håndtering af livsstil og tryghedsskabende, mens mindre end 20% fandt oplysningerne bekymrende (Figur 5). Der var forskel imellem stratificeringsgrupperne i forhold til borgernes vurdering af sundhedsprofilen. Eksempelvis var andelen af borgere, der fandt sundhedsprofilen motiverende og gavnlig for håndteringen af livsstil størst i lilla og rød gruppe, mens andelen af borgere, der fandt oplysningerne i sundhedsprofilen bekymrende var lavest i grøn gruppe. Bilag 4 viser borgernes samlede vurdering af sundhedsprofilen fordelt på de fire stratificeringsgrupper. Figur 5. Borgernes evaluering af den personlige sundhedsprofil # 7

18 #) Resultater fra spørgeskema udsendt umiddelbart efter borgeren modtog sin sundhedsprofil. I alt 48 (53%) besvarede spørgeskemaet. Hvordan blev projektets beslutningsstøtteværktøjer anvendt i almen praksis? I forbindelse med helbredssamtalen havde lægen på adgang til informationer om resultater fra helbredsundersøgelsen, om borgerens livsstil, mentale sundhed, netværk og støtte mv, og kunne i forbindelse med indgåelse af aftaler om borgerens livsstilsændring tilgå oplysninger om borgerens motivation for livsstilsændring, sikkerhed for målopfyldelse, henvisningsmuligheder i borgerens nærområde mv. Ovennævnte oplysninger blev anvendt i varierende grad. De hyppigst anvendte informationer var resultater fra helbredsundersøgelsen, informationer om borgerens livsstil, motivation og sikkerhed for målopfyldelse (Figur 6). Figur 6. Lægens brug af beslutningsstøtteelementer på # #) Resultat af audit efter helbredssamtale. Spørgeskemaet blev besvaret af lægerne i forbindelse med i alt 89 af de 93 gennemførte helbredssamtaler. Figuren viser hvor hyppigt de enkelte elementer blev brugt, når de var tilgængelige for lægen. 8

19 I det afsluttende spørgeskema angav 23 af lægerne (70%), at de var enige/meget enige i, at informationerne på understøttede dialogen med borgeren, mens 6 (8%) var neutrale, og 3 (9%) var uenige/meget uenige. Tilsvarende var 5 (45%) enige/meget enige i, at TOF projektet havde øget deres kendskab til de kommunale forebyggelsestilbud, mens 8 (24%) var neutrale, og 0 (30%) var uenige/meget uenige. Input fra lægegruppen vedrørende beslutningsstøtteværktøjet: var et rigtig godt redskab Det at den indgåede plan blev koblet med borgerens sikkerhed for målopfyldelse, gjorde det muligt med det samme at justere planen, hvis der var behov for det Link med nuværende kommunale tilbud var rigtig gode og gav et godt overblik over et ellers uoverskueligt område Hvordan blev projektets beslutningsstøtteværktøjer anvendt i kommunen? I forbindelse med både telefon- og sundhedssamtalen havde den kommunale medarbejder på adgang til informationer om borgerens livsstil, mentale sundhed, netværk og støtte, motivation for livsstilsændring, sikkerhed for målopfyldelse mv. Ovennævnte oplysninger blev anvendt i vidt omfang. De hyppigst anvendte elementer var informationer om borgerens livsstil, motivation og balanceskema (Figur 7). Figur 7. Den kommunale medarbejders brug af beslutningsstøtteelementer på # #) Resultat af audit efter telefonsamtale. Spørgeskemaet blev besvaret af den kommunale sundhedsprofessionelle i forbindelse med alle 28 gennemførte telefonsamtaler. Figuren viser hvor hyppigt de enkelte elementer blev brugt, når de var tilgængelige for den kommunale medarbejder. 9

20 Input fra kommunegruppen vedrørende brug af beslutningsstøtteværktøj var et godt redskab i forbindelse med både telefon- og sundhedssamtale Sikkerhed for målopfyldelse er vanskelig at udfylde alene på baggrund af telefonsamtalen Afsnit 3. Evaluering af koncept for helbredsundersøgelse og helbredssamtale i almen praksis (HUS konceptet). Opsummering af væsentligste fund: 46% af de borgere, der fik en helbredssamtale havde, ifølge lægen, behov for en lægefaglig vurdering med henblik på livsstilsændring Disse borgere havde højere BMI, dårligere selvvurderet helbred og højere forekomst af stillesiddende adfærd end borgere som lægen vurderede ikke havde behov for en lægefaglig vurdering. De to grupper adskilte sig ikke med hensyn til køns- og aldersfordeling, risikoscore, øvrig risikoadfærd og resultater af helbredsundersøgelsen Lægens vurdering af, om borgeren havde behov for en lægefaglig vurdering havde indflydelse på hvilket forløb borgeren blev henvist til efter helbredssamtalen Overordnet set vurderede 6% af lægerne, at det var de rigtige borgere, der via stratificeringen blev henvist til almen praksis, 26% var neutrale og 58% vurderede, at det ikke var tilfældet Knap /3 af lægerne vurderede, at deltagelse i TOF projektet var gavnligt for patienterne, /3 var neutrale, og lidt over /3 vurderede, at det ikke var tilfældet Der var en signifikant sammenhæng mellem, om lægen vurderede, at det var de relevante borgere, der blev henvist og om lægen vurderede, at det var gavnligt for patienterne at deltage i projektet På en skala fra 0 til 0 angav knap 2/3 af lægerne en sandsynlighed på 4 eller derunder, og godt /3 af lægerne en sandsynlighed på 5 eller derover for at ville anbefale en kollega at deltage i projektet Lægens grundlæggende holdning til forebyggelsesarbejdet i almen praksis havde signifikant betydning for lægens samlede evaluering af projektet. På spørgsmål om, hvordan forebyggende helbredsundersøgelser og -samtaler bør tilbydes i almen praksis var 68% af lægerne før projektstart enige/meget enige i, at de bør tilbydes opportunistisk (efter behov), mens 45% var enige/meget enige i, at de bør tilbydes systematisk. Læger, der fra start foretrak den opportunistiske tilgang, gav projektet en lavere samlet evaluering end læger, der foretrak den systematiske tilgang. Lægernes holdning til hvordan forebyggende helbredsundersøgelser og -samtaler bør tilbydes i almen praksis ændrede sig ikke signifikant i løbet af projektperioden Hvilke borgere tog imod tilbuddet i almen praksis? I alt 0 borgere i risiko for livsstilssygdom tog imod tilbuddet om en helbredsundersøgelse hos egen læge, mens de resterende 472 røde borgere ikke fik en helbredsundersøgelse inden projektperiodens udløb. Borgerne med og uden helbredsundersøgelse var forskellige i forhold til køn og motionsvaner. I gruppen med borgere, der tog imod tilbuddet om helbredsundersøgelse, var andelen af kvinder og andelen af borgere med stillesiddende adfærd større end blandt borgere, der ikke tog imod tilbuddet. På alle øvrige punkter var der ingen forskel grupperne imellem (Tabel 7). 20

21 Tabel 7. Karakteristika for de borgere, der tog imod /ikke tog imod tilbud om helbredsundersøgelse Røde borgere MED helbredsundersøgelse n (%) 0 (9) 472 (8) Køn* Kvinder (n (%)) 60 (55) 203 (43) Mænd (n (%)) 50 (45) 269 (57) Aldersgruppe år (n (%)) 3 (3) 23 (5) år (n (%)) 3 (2) 58 (2) år (n (%)) 94 (85) 39 (83) Røde borgere UDEN helbredsundersøgelse BMI (median (iqr) (min-max) 28.7 (5.9) ( ) 28. (5.7) ( ) Selvvurderet helbred Fremragende/vældig godt/godt (n (%)) 93 (85) 43 (87) Mindre godt/dårligt (n (%)) 7 (5) 59 (3) Risikoprofil T2DM (n (%)) 04 (95) 458 (97) COPD (n (%)) (0) 30 (6) CVD (n (%)) 4 (4) 2 (3) Risikoadfærd Kost (n (%)) 7 (5) 49 (0) Rygning (n (%)) (0) 48 (0) Alkohol (n (%)) 3 (3) 3 (3) Motion (n (%))* 29 (26) 73 (5) *) Signifikant (p<.05) forskel grupperne imellem ) Antal borgere, der har en risikoscore over grænseværdien for de 3 algoritmer ) Kost: Kostscore 4; Rygning: Daglig ryger; Alkohol: > 4/2 genstande pr. uge for kvinder/mænd; Motion: Stillesiddende adfærd Var det de relevante borgere, der tog imod tilbuddet i almen praksis? I forbindelse med helbredssamtalen blev lægen bedt om at udfylde et kort spørgeskema, der blandt andet omhandlede stratificeringens kvalitet og lægens vurdering af, om den pågældende borger havde behov for en lægefaglig vurdering med henblik på livsstilsrådgivning. Resultaterne fremgår af Tabel 8 og Figur 8. Som det fremgår at Tabel 8 var 92% af de borgere, der kom til helbredssamtale ikke kendt med livsstilssygdom. Resultaterne tyder altså på, at den del af stratificeringen, der vedrører frasortering af borgere med allerede kendt sygdom (de lilla) fungerer efter hensigten. Tabel 8. Lægens vurdering af stratificeringens kvalitet # Borgeren var før inklusion i TOF projektet KOL (n,(%)) 2 (2) kendt med.. Diabetes (n (%)) Iskæmisk hjertesygdom (n (%)) Hypertension (n (%)) Hyperlipidæmi (n (%)) 4 (4) Ingen af ovenstående (n (%)) 82 (92) Ikke svaret (n (%)) ( ) #) Resultat af audit efter helbredssamtale. Spørgeskemaet blev besvaret af lægerne i forbindelse med i alt 89 af de 93 gennemførte helbredssamtaler 2

22 På spørgsmålet om, hvorvidt borgeren havde brug for en lægefaglig vurdering med henblik på livsstilsrådgivning svarede lægen bekræftende for knap halvdelen (46%) af borgerne (Figur 8). Figur 8. Lægens vurdering af om borgeren har brug for en lægefaglig vurdering med henblik på livsstilsrådgivning # percent Ja Nej ikke svaret #) Resultat af audit efter helbredssamtale. Spørgeskemaet blev besvaret af lægerne i forbindelse med i alt 89 af de 93 gennemførte helbredssamtaler Gruppen af borgere, som lægen vurderede havde behov for en lægefaglig vurdering med henblik på livsstilsrådgivning, og gruppen af borgere, som lægen vurderede ikke havde behov herfor adskilte sig fra hinanden i forhold til BMI, selvvurderet helbred og motionsvaner (Tabel 9). De borgere, som lægen vurderede havde behov for en lægefaglig vurdering havde generelt et højere BMI, dårligere selvvurderet helbred og højere forekomst af stillesiddende adfærd. Der var imidlertid ingen forskel imellem grupperne på de øvrige karakteristika, herunder risikoscoren for de anvendte algoritmer og resultaterne af helbredsundersøgelsen. Tabel 9. Karakteristika for de borgere, som lægen vurderede havde henholdsvis ikke havde behov for en lægefaglig vurdering med henblik på livsstilsrådgivning Har borgeren brug for en lægefaglig vurdering med henblik på livsstilsændring? Ja Nej n (%) 4 (46) 46 (52) Køn Kvinder (n (%)) 23 (56) 27 (59) Mænd (n (%)) 8 (44) 9 (4) Aldersgruppe år (n (%)) 2 (5) (2) år (n (%)) 5 (2) 2 (4) år (n (%)) 34 (83) 43 (94) 22

23 BMI* (median (iqr) (min-max) 30,5 (6,6) ( ) Selvvurderet helbred* Fremragende/vældig godt/godt (n (%)) 3 (76) 42 (9) Mindre godt/dårligt (n (%)) 0 (24) 4 (9) 27,9 (5.) ( ) Risikoscore # T2DM (median (iqr) (min-max) 5 () (3-8) 5 () (-8) COPD (median (iqr) (min-max) 3 (2) (0-8) (2) (0-7) CVD (median (iqr) (min-max) (2) (0-7) (2) (-7) Risikoadfærd Kost (n (%)) 7 (7) 8 (7) Familiær disposition for diabetes Resultater af helbredsundersøgelsen Rygning (n (%)) 6 (5) 4 (9) Alkohol (n (%)) 2 (4) Motion (n (%))* 8 (44) 5 (0) Ja (Ja, en eller flere) (n (%)) 8 (44) 8 (39) Nej (Nej/ved ikke) (n (%)) 23 (56) 28 (6) HbAc ((n) mean (sd)) (38) 37 (3.) (39) 37 (3.3) Systolisk blodtryk ((n) mean (sd)) (4) 35 (8) (45) 33 (5) Diastolisk blodtryk ((n) mean (sd)) (4) 86 (0.0) (45) 85 (9.7) Total kolesterol ((n) mean (sd)) (36) 5.6 (.0) (42) 5.6 (3.7) HDL kolesterol ((n) mean (sd)) (36).5 (0.5) (42).5 (0.4) LDL kolesterol ((n) mean (sd)) (35) 3.4 (.) (42) 3.4 (.2) ) Resultat af audit efter helbredssamtale. Spørgeskemaet blev besvaret af lægerne i forbindelse med i alt 89 af de 93 gennemførte helbredssamtaler *) Signifikant (p<.05) forskel grupperne imellem #) Risikoscore (median) for hver af de tre anvendte algoritmer. Cut of for T2DM og COPD er 4. Cut of for CVD er 5. ) Kost: Kostscore 4; Rygning: Daglig ryger; Alkohol: > 4/2 genstande pr. uge for kvinder/mænd; Motion: Stillesiddende adfærd Lægens vurdering af, om borgeren havde brug for en lægefaglig vurdering eller ej, havde indflydelse på hvilket forløb borgeren blev henvist til efter helbredssamtalen (Tabel 0). Størstedelen af de borgere, der blev vurderet at have brug for en lægefaglig vurdering blev henvist til et opfølgende forløb i almen praksis (66%) og/eller et kommunalt livsstilstilbud (39%), og størstedelen (6%) af de borgere, der vurderedes ikke at havde behov for den lægefaglige vurdering blev afsluttet i almen praksis. Lægens vurdering af borgerens behov for en lægefaglig vurdering kunne imidlertid ikke forklare alle borgerforløb, idet 37% af borgere uden behov for lægefaglig vurdering blev henvist til opfølgende forløb i almen praksis, og 32% af borgerne med behov for en lægefaglig vurdering blev afsluttet i almen praksis efter helbredssamtalen. Tabel 0. Lægens vurdering af om borgeren havde behov for en lægefaglig vurdering med henblik på livsstilsrådgivning og borgerens videre forløb efter helbredssamtalen Har borgeren brug for en lægefaglig vurdering med henblik på livsstilsændring? Ja Nej n (%) 4 (46) 46 (52) Borgerens forløb efter 23

24 helbredssamtalen Borgeren afsluttes* Ja (n (%)) 3 (32) 28 (6) Nej (n (%)) 28 (68) 8 (39) Borgeren henvises til opfølgende forløb i almen praksis* Borgeren henvises til kommunalt livsstilstilbud* Ja (n,(%)) 27 (66) 7 (37) Nej (n (%) 4 (34) 29 (63) Ja (n (%)) 6 (39) 6 (3) Nej (n (%) 25 (6) 40 (87) ) Resultat af audit efter helbredssamtale. Spørgeskemaet blev besvaret af lægerne i forbindelse med i alt 89 af de 93 gennemførte helbredssamtaler *) Signifikant (p<.0) forskel grupperne imellem Input fra lægegruppen vedrørende relevante/ikke relevant borgere: De TOF borgere der kom i min praksis, var ikke de rigtige. Jeg føler ikke, at jeg som læge gjorde en forskel Mange af de TOF borgere der kom til klinikken var allerede i gang med livsstilsændring Det er overraskende og interessant, at der ikke er ret mange objektive parametre, der adskiller de relevante fra de ikke relevante borgere Lægens individuelle forventning til hvad det er for type borgere, der henvises til almen praksis har stor betydning for, om de opfattes som relevante eller ej Lægens generelle holdning til forebyggelsesarbejdet og til medvirken i projektet kan have betydning for, hvorvidt de TOF henviste borgere vurderes relevante eller ej Hvordan var lægernes afsluttende evaluering af projektet? I det afsluttende spørgeskema blev lægerne bedt om overordnet set at vurdere, om det var de relevante borgere, der blev henvist til almen praksis, og om deltagelse i TOF projektet var gavnligt for borgerne (Figur 9 og 0). 34 af de 47 læger (72%) besvarede hele/dele af det afsluttende spørgeskema. I alt 5 ud af 3 læger (6%) var enige/meget enige i, at det var de relevante borgere, der blev henvist til almen praksis, 8 læger (26%) var neutrale, og 8 læger (58%) var uenige/meget uenige (Figur 9). Tilsvarende var 9 ud af 33 læger (27%) enige/meget enige i at deltagelse i TOF projektet var gavnligt for patienterne, læger (33%) var neutrale, og 3 (39%) var uenige/meget uenige (Figur 0). Der var en signifikant sammenhæng mellem om lægen vurderede, at det var de relevante borgere, der blev henvist, og om lægen vurderede, at det var gavnligt for patienterne at deltage i projektet (Figur ) 24