Dagsorden for det 31. møde i Centerbestyrelsen for Skov & Landskab den 15. december 2010, kl. 10:30-12 på Frederiksberg

Transkript

1 Skov & Landskab CB-møde nr. 31, bilag 1 Centerbestyrelsen /PHH/NEK Dagsorden for det 31. møde i Centerbestyrelsen for Skov & Landskab den 15. december 2010, kl. 10:30-12 på Frederiksberg 1. Velkomst og godkendelse af dagsorden Oplæg ved formanden Bilag 1: Dagsorden 2. Godkendelse af referat fra sidste møde samt opfølgning Beslutnings- og orienteringspunkt. Oplæg ved formanden og centerledelsen Bilag 2a: Udkast til referat af det 30. møde i Centerbestyrelsen Bilag 2b: Opfølgningsliste 3. Opfølgning på Budget 2010 samt godkendelse af Budget 2011 Beslutnings- og orienteringspunkt. Oplæg ved formanden og centerledelsen Bilag 3a: Kvartalsrapport for 3. kvartal 2010 Bilag 3b: Udkast til Budget 2011 Bilag 3c: Oversigt over kontrakter indgået i Godkendelse af Udviklingsmål 2011 Beslutningspunkt. Oplæg ved centerledelsen Bilag 4a: Oversigt over sagsbehandlingen vedr. Udviklingsmål 2011 Bilag 4b: Udkast til Bilag 4 til Resultatkontrakt med Miljøministeriet 5. Bestyrelsens selvevaluering Diskussionspunkt. Oplæg ved formanden og centerledelsen Bilag 5a: Selvevaluering 2010 af Centerbestyrelsen for Skov & Landskab 6. Temadrøftelse: Skov & Landskabs langsigtede økonomi Diskussionspunkt. Oplæg ved formanden og centerledelsen Bilag 6a: Møde mellem Fakultetsdirektionen og S&L s Bestyrelsesformand den 24/ Bilag 6b: Notat fra møde den 24/ Ændringer i de Rådgivende Udvalgs sammensætning Beslutningspunkt. Oplæg ved formanden og centerledelsen 8. Orientering og meddelelser Orienteringspunkt. Oplæg ved formanden og centerledelsen Bilag 8a: Beretning 2010 vedr. LIFE s studenteroptag, -bestand og -dimission 9. Forslag til mødetidspunkter i 2011 Beslutningspunkt. Oplæg ved formanden og centerledelsen Bilag 9a: Forslag til temaemner i Centerbestyrelsen i Eventuelt AFTAGERPANELET I forlængelse af bestyrelsesmødet afholdes som aftalt møde i Aftagerpanelet kl. 12:30-15.

2 Skov & Landskab Centerbestyrelsen /PHH MATERIALE TIL MØDE I CENTERBESTYRELSEN Mødenr. og dato december 2010 Dagsordenspunkt 2 Godkendelse af referat fra sidste møde samt opfølgning Type Beslutningspunkt Sagsfremstilling Udkast til referat blev udsendt til Centerbestyrelsen den 2. november Der er efterfølgende indkommet følgende kommentar, som er medtaget i bilag 2a: 3. november fra Jette L. Ljunggren: Tak for et godt referat. Jeg har blot en enkelt tilføjelse: Punkt. 3 I forbindelse med oplysningen om at KU har opbygget en reserve på flere hundrede millioner kroner, spurgte Jette Ljunggren om vi dermed undgår endnu en nedskæringsrunde. Indstilling Bilag Det indstilles, at Centerbestyrelsen godkender det udsendte referat og tager opfølgningslisten til efterretning. 2a: Udkast til referat af det 30. møde i Centerbestyrelsen 2b: Opfølgningsliste

3 Skov & Landskab CB-møde nr. 31 bilag 2a /PHH UDKAST Referat af 30. møde i Centerbestyrelsen for Skov & Landskab den 5. oktober 2010, kl. 10:30-12 på Frederiksberg Dagsorden 1. Velkomst og godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af referat fra sidste møde samt opfølgning 3. Opfølgning på Budget 2010 samt foreløbige forventninger til Budget Udkast til Udviklingsmål Bestyrelsens selvevaluering 6. Temadrøftelse: Opfølgning på akkrediteringen og strategiske drøftelser om uddannelserne 7. Ændringer i de Rådgivende Udvalgs sammensætning 8. Orientering og meddelelser 9. Næste møde 10. Eventuelt Deltagere Fra Centerbestyrelsen: Adm. dir., forstkandidat Nils Wilhjelm (formand) Direktør Jens Kr. Poulsen Adm. dir. Carsten With Thygesen Direktør Jan Eriksen Kontorchef Kirsten Vintersborg Kontorchef Lene Holm Prodekan Grete Bertelsen (observatør) Kontorfuldmægtig Jette L. Ljunggren Uddannelses- og erhvervsvejleder Arne Hebbelstrup Lektor Lone Søderkvist Kristensen Studerende Line Hindborg Studerende Magnus Østergaard Knudsen Afbud: Vicedirektør Agnete Thomsen (næstformand) Centerchef Jon Pape Studerende Astrid Jakobsen Kirk Øvrige: Direktør Niels Elers Koch Orenæs Stiftelsen Sorø Akademi HedeDanmark a/s Friluftsrådet By- og Landskabsstyrelsen Odense Kommune Det Biovidenskabelige Fakultet Skov & Landskab Skov & Landskab Skov & Landskab Skov & Landskab Skov & Landskab Skov- og Naturstyrelsen Københavns Kommune Skov & Landskab Skov & Landskab

4 Sekretariatschef Henrik Paaby Specialkonsulent Poul Hjorth Hansen (referent) Skov & Landskab Skov & Landskab 1. Velkomst og godkendelse af dagsorden Bilag 1: Dagsorden Formanden bød velkommen i den nye bygning og rettede en særlig velkomst til Line Hindborg og Magnus Østergaard Knudsen, der er udpeget som repræsentanter for de studerende i stedet for hhv. Trine Dippel og Kristina Duehart. Der var afbud fra Agnete Thomsen, Jon Pape og Astrid Jakobsen Kirk sidstnævnte afløser Sarah Christoffersen som repræsentant for de studerende. Den udsendte dagsorden blev godkendt. 2. Godkendelse af referat samt opfølgning fra sidste møde i Centerbestyrelsen Bilag 2a: Udkast til referat af det 29. møde i Centerbestyrelsen Bilag 2b: Opfølgningsliste Der var ikke indkommet kommentarer til referatet fra sidste møde, som herefter blev godkendt. I relation til opfølgningslisten oplyste Niels Elers Koch, at tallene fra sidste år vil blive medtaget i afdelingsbudgetterne fra og med næste kvartalsrapport, jf. opfølgningspunkt 29/1. Listen gav i øvrigt ikke anledning til bemærkninger. 3. Opfølgning på Budget 2010 samt foreløbige forventninger til Budget 2011 Bilag 3a: Kvartalsrapport omfattende januar-august 2010 Bilag 3b: Budget 2011 første overslag Bilag 3c: Oversigt over kontrakter indgået i 2010 Henrik Paaby orienterede om de seneste budgetdrøftelser mellem LIFE og S&L. Fakultetet ønsker samlet set balance i årsregnskabet og har derfor bedt S&L om at spare på og udskyde driftsudgifter. Prognosen er nu, at centret kommer ud med et driftsoverskud på 2,5 mio. kr. i Grete Bertelsen udtrykte tilfredshed med S&L s bidrag og tilføjede, at midlerne vil blive tilbageført til centret i næste regnskabsår. Jens Kr. Poulsen fandt det uheldigt, hvis opsparede midler generelt kan inddrages centralt, hvortil Grete Bertelsen svarede, at det er et led i den samlede plan for at øge KU s egenkapital. Carsten With Thygesen spurgte, om der er risici forbundet med de påtænkte udskydelser af driftsudgifterne, hvortil Niels Elers Koch svarede, at der er gode muligheder for at skubbe en række anskaffelser og øvrige driftsudgifter, hvorimod det nuværende ansættelsesstop giver flere problemer. Grete Bertelsen nævnte, at Fakultetsdirektionen arbejder med en ny budgetmodel, som skal etablere en mere direkte sammenhæng mellem institutternes produktion og bevillingstildelingen ved præmiering af aktiviteter, der trækker indtægter til LIFE. Det er således planen at kanalisere 70 % af STÅ-indtægterne direkte til institutterne i 2011 og 80 % heraf i Formanden var glad for denne udmelding, som også er i overensstemmelse med anbefalingerne fra Midtvejsevalueringen af S&L i Jens Kr. Poulsen fandt det demotiverende, at opsparede midler inddrages, og han foreslog, at bestyrelsen fremfører dette synspunkt over for Fakultetsdirektionen. Formanden fandt det vigtigt, at S&L ikke skal bidrage til finansieringen af andre fakulteter. I forbindelse med oplysningen om at KU har opbygget en reserve på flere hundrede millioner kroner, spurgte Jette L. Ljunggren, om vi dermed undgår endnu en nedskæringsrunde. Henrik Paaby anførte, at formålet med den igangværende øvelse er at få balance i KU s samlede budget, og Grete Bertelsen tilføjede, at der er tydelige fremskridt på de enkelte fakulteter, herunder Naturvidenskab. I relation til budgetperioden frem mod 2013 oplyste Henrik Paaby, at de øgede STÅ-midler bidrager til et positivt regnskabsresultat i 2011 og 2012, hvorimod bortfaldet af midlerne fra Udenrigsministeriet i 2013 og

5 en del af midlerne fra Miljøministeriet vil medføre et markant fald i indtægterne. Niels Elers Koch tilføjede, at de opsparede midler netop havde til formål at afbøde virkningerne af dette fald, og at centret derudover søger at kompensere for faldet ved at finde nye finansieringskilder. Lene Holm spurgte i relation til udviklingen i ph.d.-bestanden, hvorledes dette påvirker den samlede økonomi. Jette L. Ljunggren oplyste, at antallet p.t. udgør 90 ph.d. studerende. Niels Elers Koch svarede, at det ikke er muligt at anlægge en snæver økonomisk betragtning, idet det er et politisk ønske at øge ph.d.-optaget på universiteterne. På den ene side modtager centret et bidrag til løn og rejseomkostninger mv., og på den anden side trækker de pågældende på mange ressourcer. Carsten With Thygesen bad om en uddybning af det forventede underskud i 2013 samt om de tiltag, som S&L vil iværksætte i de kommende år. Niels Elers Koch svarede, at den vigtigste årsag er bortfaldet af i alt ca. 14 mio. kr. pr. år fra Udenrigsministeriet og Miljøministeriet. I 2011 forventer S&L med stor sikkerhed at hjemtage mindst én portion på ½ mio. kr. fra Rektors EU-præmierings-pulje, mens en anden portion endnu er usikker. Der vil blive sparet yderligere på fællesudgifterne, idet der bl.a. opnås en besparelse ved nedlæggelsen af Info-enheden, hvorefter opgaverne dels vil blive varetaget decentralt i afdelingerne og dels ved øget træk på informationsafdelingerne i LIFE og på KU. På spørgsmål fra Lene Holm om et eventuelt måltal for antallet af ph.d.-studerende på S&L svarede Niels Elers Koch, at spørgsmålet har været drøftet i Lederteamet, hvor man har konstateret en stor forskel mellem afdelingerne. Bestræbelserne i den nærmeste fremtid vil gå mod at skabe større balance mellem afdelingerne, men ikke en yderligere vækst i det samlede antal. Grete Bertelsen opfordrede S&L til at benytte de ph.d.-studerende som en ressource i undervisningen inden for de gældende rammer. I fakultetsaftalen med KU er LIFE forpligtet til at optage 226 ph.d.-studerende i Det er endnu uvist, hvor mange globaliseringsmidler der vil tilgå LIFE i 2011, men budgettallet forventes udmeldt i november i år. Fordelingen af midler til institutterne på LIFE vil som tidligere omtalt blive foretaget med støtte i den nye incitamentsbaserede model, som også inddrager undervisnings- og publiceringsaktiviteter. Jan Eriksen anførte, at Friluftsrådet jævnligt støtter ph.d.-projekter på S&L, og rådet har i de seneste år konstateret en vækst i ansøgertallet. Rådets bestyrelse har drøftet fordelingen af midler mellem egentlig forskning og ph.d.-uddannelse samt nytteværdien i forhold til rådets fokusområder. Der er en tendens til en uhensigtsmæssig specialisering i den sidste del af ph.d. forløbet, hvor udgangspunktet var et noget bredere sigte. Bestyrelsen tog herefter orienteringen til efterretning. 4. Udkast til Udviklingsmål Bilag 4a: Udkast til Udviklingsmål Bilag 4b: Professoratsdækning og professoratsplanlægning 2010 Niels Elers Koch oplyste indledningsvis, at arbejdsprocessen med formulering af udviklingsmål fungerer godt, og der vil til decembermødet foreligge et endeligt udkast til mål og milepæle udarbejdet i en tæt dialog med Bestyrelsen, Fakultetsdirektionen, de Rådgivende Udvalg og Miljøministeriet. Parallelt med dette arbejde har centret endvidere ajourført den professoratsplan, som senest blev udarbejdet i 2010, og der er heri foreslået en opprioritering af to emneområder: byplanlægning og biorefineries. I relation til udviklingsmålene spurgte Formanden, om centret på nuværende tidspunkt har kræfter til at gå ind i arbejdet med den nye kandidatuddannelse i plantevidenskab (mål S06), samt om det er naturligt, at den ligger på S&L. Niels Elers Koch svarede, at uddannelsen skal ses som en afløser for hortonom- og agronomuddannelserne, at den er forankret på Institut for Jordbrug og Økologi, og at S&L kun bidrager med mindre dele. Grete Bertelsen støttede initiativet, som i givet fald skal fremsendes til godkendelse i Akkrediteringsrådet. Lene Holm ønskede at vide, hvorledes fordelingen af den emnemæssige specialisering mellem universiteterne er afspejlet i udviklingsmålene, hvortil Niels Elers Koch svarede, at udviklingsmålene tager udgangspunkt i S&L s styrkepositioner, og at den emnemæssige specialisering mellem universiteterne foregår i komplicerede processer, hvor det for tiden primært gælder de fremtidige relationer til Udenrigsministeriet, og at der pågår forhandlinger herom. Jens Kr. Poulsen fandt, at man bør orientere erhvervet og det øvrige bagland om planerne for den nye kandidatuddannelse i natur- og miljøforvaltning (mål S04), ligesom han påpegede betydningen af en øget indsats i forbindelse med inventering af skovens ressourcer. Niels Elers Koch var enig heri og henviste til sin deltagelse i et møde i FAO den 4. oktober, hvor man bl.a. havde fokuseret på behovet for korrekt registrering og dokumentation af kulstofbindingen i skovene. I relation til professoratsplanlægningen argumenterede Carsten With Thygesen for en opprioritering af de grønne områders betydning for menneskers sundhed, hvilket Lene Holm tilsluttede sig. Hun mente endvidere,

6 at man kunne overveje at se dette i sammenhæng med forslaget om friluftsliv, natursyn og forvaltning. Jens Kr. Poulsen var enig i prioriteringen af sundhed, ligesom han lagde vægt på miljøadfærd og governance, hvorimod han stillede spørgsmål ved opprioriteringen af byplanlægning i relation til praksisrelevans og til danske forhold. Niels Elers Koch svarede, at afgørelsen ligger hos Fakultetsdirektionen, og han påpegede, at der indgår mange hensyn, bl.a. fastholdelsesovervejelser samt spørgsmålet om interne kontra eksterne kandidater til stillingen. Byplanlægning er et vigtigt og aktuelt emne, som p.t. kun er dækket med ét professorat, hvorimod skovbrug til sammenligning har fem. Kirsten Vintersborg støttede denne prioritering og pegede på de gode muligheder for herved at styrke det eksterne samarbejde. Carsten With Thygesen var enig og nævnte, at det overordnede tema på Expo 2010 i Shanghai havde været Better City, Better Life. Lene Holm tilføjede, at emnet ligeledes har et godt potentiale for videneksport. Grete Bertelsen opfordrede til, at man nøje overvejer balancen mellem internt og eksternt besatte professorater, idet de eksterne kan tilføre miljøet mange værdifulde impulser. Formanden takkede for bidragene og bemyndigede direktøren til at arbejde videre med udviklingsmålene med henblik på endelig godkendelse på næste møde. 5. Bestyrelsens selvevaluering Bilag 5a: Oplæg til selvevaluering 2010 af Centerbestyrelsen for Skov & Landskab Formanden erindrede om den tilsvarende øvelse i 2009, der blev gennemført mundtligt, og hvor det blev besluttet, at man næste gang skulle lave en skriftlig evaluering baseret på et spørgeskema. Til dette formål er der taget udgangspunkt i et skema og et program til indsamling og bearbejdning af data, som har været anvendt i bestyrelsen for KU. Bestyrelsen tilsluttede sig listen over spørgsmål samt den foreslåede procedure, som Sekretariatet vil arbejde videre med frem mod næste møde. 6. Temadrøftelse: Opfølgning på akkrediteringen og strategiske drøftelser om uddannelserne Bilag 6a: Sammenfatning af akkrediteringen i juni 2010 af KU s uddannelser inden for skov- og landskabsområdet Bilag 6b: Figur om uddannelsernes sammenhæng Bilag 6c: Rapport fra Arbejdsgruppen for implementering af uddannelsessamarbejdet inden for natur- og miljøforvaltning Bilag 6d: Studieledernes strategiske rapporter Under selvevalueringen i 2009 foreslog bestyrelsen, at der på møderne blev lejlighed til en nærmere diskussion af et aktuelt emne. Niels Elers Koch introducerede de udsendte bilag, der lægger op til en drøftelse af den fremtidige strategi på uddannelsesområdet i lyset af bl.a. den netop gennemførte akkreditering af en række bachelor- og kandidatuddannelser inden for S&L s fagområder. Grete Bertelsen lykønskede de medvirkende aktører med det flotte resultat af akkrediteringen. Der er alene to opfølgningspunkter vedrørende adgangskrav og studieprogression på kandidatuddannelsen til landskabsarkitekt, som især studielederen må følge op på. Den nye forvaltningsuddannelse skal snart drøftes i det Rådgivende Undervisningsudvalg, hvorfor bestyrelsens synspunkter herpå vil være interessante. Lone Søderkvist Kristensen pegede på vanskelighederne med at udarbejde relevant engelsksproget undervisningsmateriale om forvaltning, idet emnet i vid udstrækning baseres på dansk forvaltningstradition. Noget lignende gælder for det åbne lands planlægning, som eventuelt kan deles i en dansk og en engelsk del. Den ene del kan eventuelt gøres semiobligatorisk eller valgfrit, men den bedste løsning vil formentlig være, at gøre indholdet så interessant, at de studerende selv vælger de pågældende kurser. Jens Kr. Poulsen fandt den nye uddannelse spændende og relevant, og han understregede vigtigheden af, at den bliver forankret på LIFE, hvilket Grete Bertelsen oplyste, allerede er vedtaget. I relation til spørgsmålet om valgfrihed henviste hun til, at studielederne har gode muligheder for at rådgive de studerende inden deres valg. Lene Holm støttede det danske element og fremhævede nødvendigheden af, at kandidaterne har en grundlæggende viden om dansk lovgivning for at kunne varetage planlægningsopgaverne i kommunerne. Jens Kr. Poulsen opfordrede til, at man også inddrager grænsefladen til forstkandidatuddannelsen i overvejelserne om indholdet. Carsten With Thygesen var enig i disse synspunkter og spurgte til den forventede fordeling mellem danske og udenlandske studerende, hvortil Grete Bertelsen svarede, at man baseret på erfaringerne fra tilsvarende studier forventer ca. 50/50.

7 Lone Søderkvist Kristensen fandt, at omtalen af mennesket står meget svagt i papirerne om uddannelsen, mens dette aspekt indgår med større vægt i den faktiske undervisning på kurserne. Grete Bertelsen foreslog, at man på næste møde i Aftagerpanelet tager en temadrøftelse af indholdet af den nye uddannelse med deltagelse af både arbejdsgruppen og studielederne, herunder også for forstkandidatuddannelsen. Niels Elers Koch fandt forslaget nyttigt og opfordrede til, at der som grundlag for diskussionen også udarbejdes et notat om afgrænsningen mellem den nye uddannelse i naturforvaltning og den eksisterende skovbrugsuddannelse. Formanden takkede for de konstruktive indlæg, og bestyrelsen imødeser den kommende temadrøftelse i Aftagerpanelet. 7. Arbejdet i de Rådgivende Udvalg og ændringer i deres sammensætning Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning. 8. Orientering og meddelelser Bilag 8a: Performance indicators for NFRI s Niels Elers Koch orienterede om optaget på uddannelserne, der er særdeles positivt, både hvad angår S&L, LIFE og Erasmus Mundus. Således er der en stigning på 75 % på Sling.-uddannelsen og også den nye Haveog parkingeniøruddannelse har tiltrukket mange studerende. Jens Kr. Poulsen savnede en analyse af optaget set i forhold til størrelsen af studenterårgangene, hvilket Grete Bertelsen var enig i. Det udsendte materiale gav i øvrigt anledning til følgende kommentarer og supplerende bemærkninger: I relation til figurerne med performance indicators spurgte Carsten With Thygesen til størrelsen af de administrative ressourcer på S&L (figur 3), hvortil Niels Elers Koch svarede, at dette bl.a. skyldes forskellige opgørelses- og kategoriseringsprincipper mellem institutionerne. Jens Kr. Poulsen bad om en kommentar til figur 6, der viser undervisningsindsatsen på institutionerne, og Niels Elers Koch svarede, at den bl.a. illustrerer, at S&L har en betydeligt større undervisningsbyrde end de andre institutioner, hvilket skal ses i relation til produktionen af publikationer. I relation til den nye bygning på Rolighedsvej fremhævede Niels Elers Koch, at byggeriet ikke var blevet gennemført, hvis ikke Formanden tidligt havde påpeget nødvendigheden af at samle aktiviteterne på Frederiksberg og efterfølgende havde arbejdet aktivt og målrettet for at realisere denne idé. Kvaliteten af byggeriet må i høj grad tilskrives Villum-fonden, som både her og ved byggeriet i Hørsholm har ydet et afgørende bidrag og samtidig har vist stor velvilje ved overførslen af donationen fra Hørsholm til Rolighedsvej. Der er p.t. en budgetoverskridelse på ca. 6 mio. kr. Ansvar og byrdefordeling drøftes mellem de implicerede parter. Der er afsat 10 mio. kr. til ombygninger og forbedringer i forhuset på Rolighedsvej, og de resterende af disse arbejder vil blive gennemført i løbet af det kommende halve år. Centerbestyrelsen tog i øvrigt orienteringen til efterretning. 9. Næste møde Næste møde afholdes onsdag den 15. december kl. 10:30-12 med efterfølgende møde i Aftagerpanelet kl. 12: Eventuelt Der var ingen bemærkninger til dette punkt. Opfølgningsliste: Kursiveret tekst: Opfølgning er sket. Udgår i næste liste. Nr. Tekst Status pr /3 Ad 8: Selvevaluering 2010 baseres på spørgeskemaer Behandlet på møde nr /2 Ad 5: Drøftelse af praktikindholdet i SLing-uddannelsen Behandles på møde nr. 31

8 28/4 Ad 6: Oplæg til det videre strategiske arbejde Behandles på møde nr /1 Ad 3: Tal fra sidste år medtages i afdelingsbudgetterne (tab.2, bil. 3a) Indgår f.o.m. møde nr /2 Ad 4: Oplæg om praksisforankret feriearbejde for de studerende Behandles på møde nr. 31

9 Skov & Landskab Centerbestyrelsen CB-møde nr. 31, bilag 2b /PHH Opfølgningsliste fra tidligere møder i Centerbestyrelsen for Skov & Landskab Nedenstående skema viser de ikke-afsluttede opfølgningspunkter fra tidligere møder. Nr. Tekst Status pr /2 Ad 5: Drøftelse af praktikindholdet i SLing-uddannelsen Behandles på møde i Aftagerpanelet den /4 Ad 6: Oplæg til det videre strategiske arbejde Behandles på møde nr /1 Ad 3: Tal fra sidste år medtages i afdelingsbudgetterne (tab.2, bil. 3a) Indgår f.o.m. møde nr /2 Ad 4: Oplæg om praksisforankret feriearbejde for de studerende Behandles på møde i Aftagerpanelet den

10 Skov & Landskab Centerbestyrelsen /HPA/PBO MATERIALE TIL MØDE I CENTERBESTYRELSEN Mødenr. og dato december 2010 Dagsordenspunkt 3 Type bopfølgning på Budget 2010 samt udkast til budget 2011 Beslutningspunkt Sagsfremstilling Den seneste prognose for årsregnskab 2010 viser et årsresultat på +2,5 mio. kr.. Resultatet følger hermed en aftale med fakultetet om at spare på /udskyde driftsudgifter med henblik på at skabe et større overskud for at dække underskud andre steder på fakultetets område i Resultatet er imidlertid behæftet med usikkerhed som følge af en række forhold, som S&L har ringe indflydelse på. Der er således usikkerhed i forhold til udbetalingen af forventede bevillinger fra LIFE, der er meget betydelige forsinkelser i retableringen af laboratoriets drift efter indflytningen i den nye bygning (hvilket medfører store indtægtstab), og etableringen af den nye Have- og Parkingeniør-uddannelse har været dyrere end oprindeligt forventet. Det har derfor været nødvendigt at indføre dispositionsbegrænsninger i de sidste måneder med henblik på at nå det planlagte resultat. Detail-budgetteringen for 2011 er endnu ikke helt gennemført, ligesom der hersker stor usikkerhed om centrets fremtidige bevillinger. Det skyldes først og fremmest, at LIFE fra årsskiftet fornyr budgetmodellen således, at der i den kommende 2-årsbevillingsperiode skabes en mere direkte og synlig sammenhæng mellem optjeningen af STÅ og bevillinger til institutterne. Budgetmodellen er endnu ikke på plads, men S&L har en forventning om, at den vil komme centret til gode, om ikke i 2011, så fra 2012 og fremefter. Et foreløbigt budget for viser, at centret under de kendte budgetforudsætninger vil generere et stigende underskud, medmindre der tilføres centret flere midler som betaling for de øgede undervisningsaktiviteter. Der er i perioden januar - primo december indgået nye kontrakter for en samlet sum på 94 mio. kr., hvilket svarer til 132 % af den forventede indtjening i 2010 på forskningskontrakter. Indstilling Det indstilles, at bestyrelsen tager orienteringen til efterretning og beder om at få forelagt et budget for 2011 til godkendelse snarest muligt. Bilag Bilag 3a. Kvartalsrapport 3 - Januar-oktober 2010 Bilag 3b. Budget 2011 Bilag 3c. Oversigt over kontrakter indgået i 2010

11 CB-møde nr. 31, bilag 3a Kvartalsrapport 3 Omfattende Januar - oktober 2010 kun til internt brug

12 1. Opfølgning på budgettet for 2010 Af figur 1 fremgår det, at udviklingen i såvel indtægter som udgifter følger den forventede udvikling ganske nøje helt frem til oktober måned, som p.t. er den senest afsluttede måned. Figur 1 Budgetopfølgning kr Indtægter - budget 12'tedele Indtægter - budget Indtægter - realiseret Udgifter - budget 12'tedele Udgifter - budget Udgifter - realiseret Måned Anm.: Projektregnskab. Udgifter er inkl. timeskat. 2. Resultatet efter oktober måned og prognose for hele året I forbindelse med centrets seneste budgetrevision i september måned, bad LIFE centret om at finde besparelser / øge indtægter på indeværende års budget, der sikrede et overskud for 2010 på 2,5 mio.kr., for derved at medvirke til at sikre balance på LIFE s samlede budget for I den forbindelse blev forventningerne til årets resultat opskrevet med 1,5 mio.kr. set i forhold til tidligere budgetteret. Tabel 1 Resultatopgørelse kr. Indtægter Jan Okt Hele året Anker budget Regnskab Afvig. Anker budget Rev. Prognose Afvig. Bevilling % % Indtægter (ekskl. LIFE-overhead) % I alt % % Udgifter Timeomkostninger (ekskl. timeskat) % % Øvrig drift % % - heraf indirekte udgifter % I alt % % Resultat af ordinær drift Forventet videreførselsbeh Anm.: Finansregnskab d.v.s. indtægter og udgifter stammer fra hoved- og lønbog, og udgifterne indeholder derfor ikke timeskat. Resultatet for de første ti måneder

13 Det samlede resultat for årets første ti måneder er i følge det aktuelle finansregnskab et underskud på 8,2 mio.kr., jf. tabel 1, hvilket følger forventningerne, jf. ankerbudgettet. Forventningerne til årsresultatet Det forventede resultat for 2010 er som nævnt ovenfor opskrevet til et overskud på cirka 2½ mio.kr. i forlængelse af LIFE s behov for underskudsdækning andet steds på LIFE. Det forventes p.t., at det realiserede årsresultat vil komme til at ligge tæt på dette resultat, men der knytter sig betydelig usikkerhed til en række faktorer, som centret helt eller delvist er uden indflydelse på, herunder realiseringen af en række forventede tilskud fra LIFE, som endnu er udestående. LIFE har tidligere i år trukket tilsagn for godt 0,3 mio.kr. tilbage. Usikkerheden omfatter forventede tilskud på op til 1,1 mio.kr. Hertil kommer, at flytningen fra Hørsholm til Frederiksberg har medført en række uforudsete udgifter / manglende indtægter, da en række arbejder er blevet forsinket, og derfor ikke kan udfaktureres. Hårdest ramt er laboratorierne i afdeling 3 Skov- og landskabsøkologi, hvor laboratorierne reelt har været ude af drift i 2-3 måneder. Samlet set forventes det, at disse forsinkelser m.v. vil kunne medføre et indtægtstab på op til 4 mio.kr.. Da visse relaterede øvrige driftsudgifter ikke forventes at blive afholdt i 2010, forventes nettovirkningen for 2010 at ligge på 2-3 mio.kr.. Desuden har etableringen af Have- og Parkingeniør uddannelsen medført flere etableringsudgifter i 2010 end tidligere forventet, samtidig med at de forventede tilhørende indtægter kommer med en større forsinkelse end tidligere forventet og derfor i højere grad end tidligere forventet først realiseres i Med henblik på at imødegå disse, på dette sene tidspunkt af 2010, ganske markante usikkerheder, er der indført en meget stram udgiftspolitik, hvor afdelingerne kun må afholde udgifter, som er strengt nødvendige for, at kunne opretholde det budgetterede indtægtsniveau. Udgifter, der ikke er strengt nødvendige eller som kan skubbes til 2011, må ikke afholdes i Da der i de faglige afdelinger kun i begrænset omfang er mulighed for at skubbe udgifter til 2011, er en række fællesudgifter reduceret og udskudt til 2011, hvorved serviceniveauet / anskaffelser er droslet ned, herunder IT-anskaffelser, inventar, kontorhold m.v. Desuden medvirker udskydningen af en række udgifter på cirka 1,5 mio.kr. i forbindelse med flytningen fra Hørsholm til Frederiksberg til at forbedre resultatet i Det samlede flyttebudget er fortsat på 3,8 mio.kr. i 2010/2011. LIFE har givet tilsagn om at bidrage med 1,85 mio.kr., hvoraf de 1,37 mio.kr. vedrører Beløbet vedr er tildelt, mens S&L kan genansøge LIFE om dækning af de resterende midler i På indtægtssiden er der, ud over ovenstående, usikkerhed med hensyn til, om indtægterne på en række eksternt finansierede projekter kan realiseres i det forventede omfang. I modsat retning trækker, at det er lykkedes, at realisere yderligere et stort EU-projekt, som vil udløse endnu en portion fra Rektors EU-præmieringspulje på 0,5 mio.kr., således at centret i 2010 forventer at modtage 2 portioner i alt. Endelig vil der i 2010-regnskabet blive foretaget flere ekstra ordinære reguleringer vedrørende tidligere regnskabsår, der primært påvirker resultaterne for afdeling 5 og 6. S&L s samlede opsparing forventes ved udgangen af 2010 at udgøre knap 9 mio.kr.. LIFE har meddelt, at den del af opsparingen, som centret havde primo 2010, er indefrosset, og at det er usikkert om, og i givet fald hvornår, centret kan disponere over dem. S&L har svaret, at dette er i modstrid med Vedtægter for Skov & Landskab 9, stk. 5. LIFE har oplyst, at opsparingen er ulige fordelt på institutter, og at der ikke er taget stilling til fordelingen af opsparingen mellem institutterne. LIFE har givet tilsagn om, at centret og andre institutter kan disponere frit over den del af opsparingen, der måtte blive optjent i 2010.

14 CB-møde nr. 31, bilag 3b Til Centerbestyrelsen Fra Peter Bønneland Afdeling Sekretariatet Vedrørende Budget 2011 INTERNT NOTAT Detailbudgetteringen af centrets aktiviteter i 2011 er endnu ikke helt afsluttet i afdelingerne, ligesom LIFE endnu ikke har udmeldt centrets endelige finanslovsramme for Det i tabel 1 skitserede budget for 2011 er derfor endnu forbundet med en vis usikkerhed. 1. Finanslovsbevilling fra LIFE/KU LIFE er i forbindelse med forberedelserne til to-årsbudgettet for inde i de afsluttende overvejelser omkring en ny budgetmodel (herunder principper for fordelingen af bevillingen mellem institutterne). Skitsen til den nye budgetmodel indebærer, at der søges skabt en mere direkte sammenhæng mellem institutternes produktion og bevillingstildelingen. Modellens incita-mentsstrukur søges styrket, ved at skabe et højere fokus på og præmiering af aktiviteter, der trækker indtægter / bevillinger til LIFE. For 2011 påtænkes det således at kanalisere 7 af STÅ indtægterne (taxameteret) direkte ud til institutterne. I 2012 stiger dette til 8. S&L har gennem en årrække øget STÅ-produktionen væsentligt, og har gennem de seneste år ligget over gennemsnittet blandt institutterne på LIFE m.h.t. forholdet mellem antal STÅ og bevillingskroner. På den baggrund må LIFE s nye budgetmodel alt andet lige indebære, at centret tilføres en større finanslovsbevilling i de kommende år. Da den endelige budgetmodel og LIFE s implementering heraf ikke kendes, er der i det skitserede budget ikke taget højde for virkningerne af LIFE s nye budgetmodel. LIFE har endnu ikke fastlagt rammerne/grundlaget for blandt andet bevillingsfordelingen blandt institutterne, og har derfor udmeldt foreløbige finanslovsrammer til institutterne baseret på de hidtidige principper. I den forbindelse har LIFE meddelt Skov & Landskab og de øvrige institutter, at der set i lyset af universitets generelle bevillingssituation, skal foretages bevillingstilpasninger i både 2011 og Skov & Landskab har således fået udmeldt besparelser på finanslovsrammen på 2,1 mio.kr. i 2011 stigende til 4,3 mio.kr. i 2012, svarende til cirka 9% af centrets samlede basisramme i For 2011 er der på denne baggrund alene lagt til grund, at centrets finanslovsbevilling reguleres med allerede kendte bevillinger, herunder den aftalte forøgelse på cirka 1 mio.kr. jf. aftalen om meroptag på landskabsarkitektuddannelsen, samt at der foretages den sædvanlige regulering for pris- og lønudviklingen, jf. Finansministeriets udmeldinger. Af tabel 1 fremgår det, at finanslovsbevillingerne fra LIFE forventes at falde fra knap 71 mio.kr. i 2010 til 65 mio.kr. i Dette skal ses dels i lyset af de udmeldte besparelser, dels i, at det må forventes, at LIFE i 2011 ikke vil være i stand til at uddele midlertidige og øremærkede bevillinger fra LIFE s puljer i samme omfang som i Tabel 1 Centerbudget mio.kr. i 2011-priser R Finanslovsbevillinger fra LIFE 62,8 70,9 65,0 62,0 Eksterne indtægter 126,2 123,3 120,0 122,0 Indtægter i alt 189,0 194,2 185,0 184,0 Lønninger 133,9 141,3 141,0 139,0

15 Øvrig drift 49,1 50,3 45,0 47,0 Udgifter i alt 183,0 191,7 186,0 186,0 Årets resultat 6,0 2,5-1,0-2,0 Årsværk Heraf ph.d.-studerende Anm.: Alle tal i 2011 niveau i.h.t. Finansministeriets indekstal pr. sep Budgettet er baseret på, at Rektor opretholder sin EU-præmieringspulje, samt at centret vil modtage én portion á 0,5 mio.kr. i Såfremt intentionerne bag LIFE s nye budgetmodel føres ud i livet, må det forventes, at Skov & Landskab tilføres yderligere ressourcer i den kommende budgetperiode. Da en omfordeling af ressourcer til Skov & Landskab som honorering for den stigende undervisningsproduktion vil kræve bevillingsmæssige tilpasninger andre steder, må det formodes, at der for 2011 alene må blive tale om mindre justeringer, som gradvist indfases over flere år. 2. Eksterne indtægter De eksterne indtægter fra forskning, undervisning og andre aktiviteter forventes,at falde med cirka 4 mio.kr. fra 2010 til 2011, hvilket skal ses på baggrund af dels faldende indtægter fra Danida-resultatkontrakten, Miljøministeriet samt PAF og PUF ordningerne. Dels stigende indtægter fra Undervisningsministeriet som følge af stigende STÅ-produktion på Skovskolen primært som følge af den nye have og parkingeniør uddannelse (HOPI). 1 Budgettet hviler således på en bevægelse i indtjeningen (og produktionen) fra forskning til undervisning, hvilket fortsætter og forstærker de senere års tendens. Udviklingen i indtægterne fra 2011 til 2012 er forbundet med en vis usikkerhed, men forventes at stige svagt. Igen er der tale om en nettovirkning som følge af stigende taxameterindtægter fra Undervisningsministeriet på den ene side og faldende forskningsindtægter på den anden side. Udviklingen med en faldende forskningsrelateret indtægtsgenerering sætter på sigt centrets forskningsindsats under pres. 3. Udgifterne Set i lyset af udsigten til faldende finanslovsbevillinger som følge af de udmeldte besparelser i LIFE-regi og faldende indtægter fra forskning, har Lederteamet besluttet, at fastholde og forstærke bestræbelserne vedrørende en effektivisering af de administrative funktioner såvel centralt som decentralt. Det er forudsat i budgettet for 2011 og 2012, at der på trods af Skovskolens nye undervisningstiltag m.v. med tilhørende merudgifter, samt den stigende bestand af ph.d.-studerende, vil ske en reduktion i den samlede medarbejderstab og tilhørende lønudgift. En medvirkende årsag hertil er, at 2011 er det første år, hvor effekten af fyringsrunden vinteren 2009/10 står fuldt igennem. De samlede udgifter forventes at falde svagt fra 2010 til Udviklingen dækker dels over, at 2010 er et meget udgiftstungt år m.h.t. flytningen m.v., dels at den gennemførte besparelsesrunde og de besluttede reduktioner i fælles-funktionerne trækker udgifterne ned. Modsat trækker udgifterne til primært de nye undervisningsinitiativer på Skovskolen de samlede udgifter op. Der bør i 2011 udvises en betydelig tilbageholdenhed i disponering af udgifter, også set i lyset af, at bestræbelserne på at realisere det af LIFE krævede overskud på 2,5 mio.kr. for 2010 indebærer, at en del udgifter skubbes fra 2010 til Der er fortsat usikkerhed m.h.t. effekten på 2011-budgettet heraf. Fra 2011 til 2012 forventes øvrige driftsudgifter at stige svagt igen som en kombination af stigende udgifter på primært Skovskolen, og faldende udgifter i forskningsafdelingerne. Da LIFE fremover næppe vil have ressourcer til at understøtte egenfinansierede ph.d.-studerende i samme omfang som hidtil, forventes der fra 2012 et begyndende fald i antallet af ph.d.-studerende. Det forudsættes, at centret kan hente flere eksternt finansierede ph.d.-stipendier hjem end tilfældet er for 2009/10, men da 1 Den heraf følgende STÅ-produktion er ikke bevillingsgivende i LIFE/KU regi.

16 Skov & Landskab allerede har en høj udnyttelsesgrad af eksterne finansieringskilder generelt, forventes der en negativ nettoeffekt. 4. Nettoresultatet Under forudsætning af, at udgifterne til de nye undervisningsaktiviteter kan holdes under kontrol samt at samlokaliseringen på Frederiksberg medfører rationaliseringer forventes der i 2011 et mindre underskud (0 til 2 mio.kr.), mens der i 2012 forventes et stigende underskud. Uden en positiv effekt af LIFE s nye budgetmodel og en mere stabil finansiering vil der blive behov for at gennemføre yderligere tilpasning af medarbejderstaben, hvilket vil forstærke presset på centrets forskningsaktiviteter og fremtvinge overvejelser vedrørende centrets udbud af undervisning på de traditionelle universitetsuddannelser. Det vil nemlig i givet fald ikke være muligt at opretholde en forskningsbaseret undervisning.

17 Skov & Landskab Centerbestyrelsen CB-møde nr. 31, bilag 3c /DGC Oversigt over kontrakter indgået i 2010 Opgørelsesdato: 1. december 2010 Den følgende tabel giver en oversigt over de kontrakter, som Skov & Landskab har indgået med eksterne kontraktparter indtil ovennævnte opgørelsesdato i indeværende år. Da kontrakterne ofte er flerårige, kan den viste foreløbige kontraktsum på ca. 94 mio. kr. ikke direkte relateres til budgettet for 2010, men det kan anføres, at de eksterne kontraktmidler til forskning m.m. i 2010 forventes at udgøre 71 mio. kr. Ved udgangen af 2009 udgjorde den tilsvarende sum af nyindgåede kontrakter 124 mio. kr. Kursiv skrift: Nye kontrakter indgået siden sidste bestyrelsesmøde i september Afd. Nr. Kontraktpart(er) Beløb (kr.) Medarb. *) 2 1/10 Danida Resultatkontrakt 2010 Udenrigsministeriet LGR, SMOE, JPBL, ARE, EDK, JKH, LSC, ISK, MEFJ, JSJ 2 2/10 Buskprogrammet 2010 Miljøministeriet, Skov og Naturstyrelsen. Planteavlsstationen LGR, EDK, JSJ, LNH, VJ 2 3/10 Proveniensforsøg i ær Vemmetofte Kloster JKH 2 4/10 Askedød SNS EDK 2 5/10 NFP-Cambodja Udenrigsministeriet SMOE 2 6/10 Evolutionary Genetics SNS EDK 2 7/10 Ph.D. Ida Hartvig Larsen LIFE-KU IHLA 2 8/10 Ph.D. Paulo van Breugel FFU Starter 1. oktober 2 9/10 Ph.D. Kristin Marie Lassen FFU KMLA 2 10/10 Jens-Peter Lillesø TemaKlynge JPBL 2 11/10 Ole Kim Hansen GeneCar OKH 2 12/10 Erik Dahl Kjær (s.m Ida Teilade fra afd. 5 WWF/Novozymes IDA/EDK 3 3/10 Afprøvning af askekloner Praksisnære Forsøg. 3 4/10 Bæredygtige skovlandskaber, Bornholm. Skov- og Naturstyrelsen IMT Skov- og Naturstyrelsen RMB 3 5/10 Naturarealers plejebehov. DMU (By- og Landskabsstyrelsen) RMB 3 6/10 Summerschool REFOLANA IKS Management Ecosystems 3 7/10 Glansbladet Hæg SNS og Herning RMB Kommune 3 8/10 Forest Soil C sink Nordic Network NordForsk PGU 3 9/10 Støtte til genansøgning: Cultivation VIVA, LIFE KRR of short rotation willow 3 10/10 Workshop: Langsigtede effek- SamNordisk KRR

18 Afd. Nr. Kontraktpart(er) Beløb (kr.) Medarb. *) ter af intensiveret biomasse Skovforskning (SNS) hugst til bioenergi 3 11/10 CLIMAITEIII. CLIMAite change Villum Kann Rasmussen Fonden effects on biological processes In Terrestrial Ecosystems kr. + ½ Phd-year to SL IKS 3 12/10 CHANCE Ph.d. Responses of plant communities to climate change biotic interactions. (2 PhD-årsværk) Chemometric Analysis Centre (CHANCE) at KU-LIFE kr. IKS 4 1/10 Use of open source 2010 REFOLANA AB 4 2/10 IEA s Task Energistyrelsen, EUDP HNJ 4 3/10 Phd LIDAR LIFE TNL 4 4/10 Phd BiomassDeconstruction LIFE CF 4 5/10 Phd WaterPlantBiomass LIFE LGT 4 6/10 JRC-Framework Contract EC Joint Research AB Centre 4 7/10 Demonstrationsanlæg SNS BJ 4 8/10 IEA Task 43, Biomass Feedstocks EUDP VKJ for Energy Markets 4 9/10 Phd WaterPlantBiomass LIFE LGT 4 10/10 JRC-Framework Contract EC Joint Research AB Centre 4 11/10 Demonstrationsanlæg SNS BJ 4 12/10 Task 43, Biomass Feedstocks for Energy Markets Energiteknologisk Udviklings- og demonstrationsprogram VKJ 4 13/10 Punktvis reolpløjning SNS FRT 4 14/10 High Gravity hydrolysis and fermentation of lignocellulosic material for production of biofuels LIFE CF 4 15/10 High Gravity hydrolysis and fermentation of lignocellulosic material for production of biofuels 4 16/10 EUDP09-I Development of improved 2 G bioethanol technology to prepare for commercialization NORDFORSK CF EUDP CF 4 17/10 Biodiversity LIFE VKJ/KRR 4 18/10 High Resolution mapping of forest distribution (PhD Lucia Reithmaier) LIFE AB 4 19/10 Operations Research Norway Skog+Landskap KJS 4 20/10 Dosering og spredning af flisaske SNS SSK i skov 4 21/10 Flisaske i praksis DONG, Verdo, Hededanmark, Dansk Fjernvarme, SNS SSK/MOI 4 22/10 Ekstern spredning af skimmelsvampesporer fra flisfyrede varmeværker Dansk Fjernvarme Forening og Skanderborg Fjernvarme SSK 4 23/10 Renescience Waste Refinery EUDP CF 4 24/10 Fuel for Life - phd - Biomass LIFE CF recalcitrance 5 1/10 Contract with UM on Dev Re- UM CPH, INA,

19 Afd. Nr. Kontraktpart(er) Beløb (kr.) Medarb. *) search TTR, IDA, TEB, CSO, FH, JFL 5 2/10 PESN, CJA, SSFE-conference SNS BJT 5 3/10 PhD scholarship for Jennifer KU-LIFE BJT Bond 5 4/10 BioSoc DSF CHG 5 5/10 Bike-ability DSF JBJ 5 6/10 Welfare econ of Carbon seq in MST BJT, NSB ag. soils from organ debris 5 7/10 Start-bevilling, wp koord på EU FSE JFL projekt 5 8/10 Support function for Danish Danish Universities CHP universities on DANIDA cooperation 5 9/10 PhD scholarship for Jamie KU-LIFE BJT Cotta 5 10/10 post doc internationalisation KU-LIFE SVE scholarship 5 11/10 Exploring Social Consequences of Global Environmental Governance -A case study of REDD+ initiative and its implementation in Nepal FSE MOSA 5 12/10 2 x FONASA PhD Scholarship KU-LIFE + EU ? 5 12/10 Efteruddannelsesaktivitet Kompetence Fonden TB 5 13/10 Efteruddannelsesaktivitet Kompetence Fonden IDAT 5 14/10 Additional PhD-scholarships (# EU BJT/CSH el 6 and 7) for FONASO al 5 15/10 Co-funding for above scholarships KU-LIFE BJT/CSO et al 5 16/10 I-REDD EU IDAT/MOSA 5 17/10 COMFORM III FFU Hol et al 5 18/10 Operational funds for post doc FFU ØJN 5 19/10 Operational funds for phd FFU KDO 5 20/10 Operational funds for phd FFU KICA 5 21/10 Business PhD scholarship for Rune Juelsborg IWC/FI Rune Juelsborg 5 22/10 House values and noise - a DORS TEPP data preparation project 5 23/10 Feasibility study for REDD Critical Ecosystem IDAT Partnership Facility CEPF 5 24/10 REDD in Prey Long Blue Moon Foundation IDAT BMF 5 25/10 Marie Chimwewe PhD on environmental behavior Degn- KU-LIFE bol 5 26/10 Klimatemaklynge seed money (til forskerworkshop) KU-LIFE TEB et. al 5 27/10 BJT/JFL/CH G/JEE/FSJ/P AM Hunting, wildlife and society 15th June foundation /10 Vari.foundations and PhD field costs in Brazil CIFOR RKB 5 29/10 Breedwell NFR CHG 5 30/10 WWF/NOVO scholarship on WWF/NOVO JFL et al

20 Afd. Nr. Kontraktpart(er) Beløb (kr.) Medarb. *) REDD 5 31/10 PhD in Economics of Climate Yuan/BJT/NS Change KU-LIFE T 6 01/10 Driftstyring, IT på kirkegårde Kirkeministeriet PKR 6 02/10 Driftstyring, Formidlingsdel Kirkeministeriet PKR 6 03/10 Ph.d. Julie Molin KU LIFE CCK 6 04/10 Green Space Award Kommunale Park & Naturforvaltere CHLI 6 05/10 Udvikling af partikelseperator Miljøstyrelsen MBJ 6 06/10 Kirkeministeriet, hjemmeside Kirkeministeriet PKR 6 07/10 Öreferie Interreg IV A EU (SLU som koordinator) KJNI (Afdeling 6 og 7) 6 08/10 Ph.d. Natalie Guldsrud KU LIFE CCK 6 09/10 Vand i Byen Forsknings- og Innovationsstyrelsen MBJ 6 10/10 Start: Resilient Cities Forsknings- og Innovationsstyrelsen KJNI 6 11/10 Ph.d. Mette Boye Nielsen KU LIFE PKR 6 11/10 Ph.d. Mette Boye Nielsen KU LIFE PKR 6 12/10 Ph.d. Inger Lerstrup KU LIFE CCK 6 13/10 Urban Play Råderum/Køge Køst BELA 6 14/10 Grønne tage Videnkupon Nykilde Aps MBJ Nykilde 6 15/10 Odense Parkplaner Odense Kommune, CCK Park og Natur 6 16/10 Terapihave Nacadia G.B.Hartmanns familiefond UKS 6 17/10 Terapihave Nacadia Det obelske familiefond UKS 6 18/10 Terapihave Nacadia REALDANIA UKS 7 01/10 Byvision Ringbyen, Advisory Realdania Rettelse: GEJ Board 7 02/10 Deltagerundersøgelse - landsbyenergi Indenrigsmin./Grønt HWT Forum 7 03/10 Fur Branding Indenrigsmin./Furgruppen HWT 7 04/10 Middle East Regional Agricultural DANIDA HV Project 7 05/10 Klimatilpasning I de danske kommuner indikatorer og overblik samt KFT sekreta Riatsbistand (+Udvidelse) Koordineringsenheden for forskning i klimatilpasning I alt VNE,DHL, KAR,BCK 7 06/10 Ôreferie bæredygtig turisme SLU/Tillväkstverket/Int erreg/va KJNi,BCK, MEK, PBE 7 07/10 Nyt brug af land nye landbrugere Indenrigsministeriet HWT 7 08/10 Study on the downscaling of the JRC, Ispra kr. ERAN European Landscape Indicator. 7 09/10 Nordisk best practices turisme Nordisk Ministerråd kr. BCK 7 10/10 Grøn vækst og øget tilgængelighed Friluftsrådet kr. OHC, FSJ, HSP 7 11/10 Videreudvikling af landskabskaraktermetoden KL, BLST, Kolding Esbjerg, Vejen, Haderslev, Sønderborg kr. OHC, VNE og Åbenrå kommuner 7 12/10 DIAPLAN Realdania, Friluftsrådet + 4 kommuner 4,5 mio.kr. JPR/LOKR/ HV/OHC/

21 Afd. Nr. Kontraktpart(er) Beløb (kr.) Medarb. *) VNE 7 13/10 Ældres friluftsliv Friluftsrådet kr. JHM 7 14/10 Strengthening Resilience of NSF: USA s forskningsråd, USD HSP Arid Region Riparian Corridors 7 15/10 Jagt, vildtforvaltning og samfund 15. juni Fonden 6 mio.kr. ( kr. I lønmidler til FSJ Afd. 5 + FSJ Sum ovenstående *) jfr. nedenstående oversigt over de anførte medarbejdere. Initialer Afdeling 2 ARE EDK ISK JKH JPBL JSJ LGR LNH LSC MEFJ SMOE VJ LRON ORB IHLA KMLA Afdeling 3 HPR IMT KRR LBP Afdeling 4 CF BJ BETA FRT NB VKJ Afdeling 5 BJT CPH CSO HEME HOL IDA JBJ JFL JEM KBBK Navn Anders Ræbild Erik Dahl Kjær Isabelle Skarvig Jon Kehlet Hansen Jens Peter Lillesø Jan Svejgaard Jensen Lars Graudal Lars Nørgaard Hansen Lars Schmidt Melita Jørgensen Søren Moestrup Viggo Jensen Lene Rostgaard Nielsen Ole Byrgesen Ida Hartvig Larsen Kristin Marie Lassen Paulo van Breugel Hans Peter Ravn Iben M. Thomsen Karsten Raulund Rasmussen Lars Bo Pedersen Claus Felby Bruno Bilde Jørgensen Bruce Talbot Frans Theilby Niclas Bentsen Vivian Kvist Johannsen Bo Jellesmark Thorsen Christian Pilegaard Hansen Carsten Smith Olsen Henrik Meilby Helle O. Larsen Ida Theilade Jette Bredahl Jacobsen Jens Friis Lund Jens Emborg Kewin Kalelaczyk

22 Initialer KICA KDO NST PESN PETA RKIM SVE TEB ØJN Afdeling 6 BELA CCK CHLI EMBRA JSC KJNI MBJ PKR UKS Afdeling 7 BCK ERAN FSJ GEJ HSP HWT JPR KAR OHC SICK Navn Kirsten Carlsen Klaus Dons Niels Strange Petrine Nielsen Peter Tarp Riyoung Kim Baggegaard Suzanne E. Vedel Tove E. Boon Øystein Juul Nielsen Bettina Lam Cecil Konijnendijk Christian Lindholst Ellen Braae Jasper Schipperijn Kjell Nilsson Marina Bergen Jensen Palle Kristoffersen Ulrika Stigsdotter Berit Kaae Erling Andersen Frank Søndergaard Jensen Gertrud Jørgensen Hans Skov Petersen Hanne Tanvig Jørgen Primdahl Karina Sehested Ole Hjorth Caspersen Thomas Sick

23 Skov & Landskab Centerbestyrelsen /PHH MATERIALE TIL MØDE I CENTERBESTYRELSEN Mødenr. og dato december 2010 Dagsordenspunkt 4 Godkendelse af Udviklingsmål 2011 Type Beslutningspunkt Sagsfremstilling Indstilling I henhold til vedtægten godkender Centerbestyrelsen de årlige udviklingsmål inden for de overordnede strategiske rammer fastlagt af KU og LIFE. Bestyrelsens godkendelse sker bl.a. på baggrund af de faglige drøftelser, som har været gennemført eller pågår med Fakultetsdirektionen, i de Rådgivende Udvalg og på planlægningsmøderne med styrelserne i Miljøministeriet, jf. bilag 4a. Bemærkningerne herfra vil indgå i den endelige tekst til udviklingsmålene. Udkast til Udviklingsmål 2011 blev drøftet på det seneste bestyrelsesmøde, og udover opfølgning herfra samt fra de ovennævnte faglige drøftelser er der ikke efterfølgende foretaget væsentlige ændringer i teksten, som tilsiger fornyet forelæggelse for bestyrelsen. Det seneste udkast kan ses på centrets hjemmeside på stien: Om Skov & Landskab > Centerdokumenter > Udviklingsmål, og det omfatter efter Lederteamets opfattelse de aktiviteter, som er nødvendige for en fyldestgørende udmøntning af de strategiske indsatsområder for Endvidere vedlægges til orientering (bilag 4b) udkast til det årlige bilag til resultatkontrakten med Miljøministeriet, som specificerer de udviklingsmål og milepæle med frist i 2011, som særligt retter sig mod Miljøministeriets område. Det indstilles, at Centerbestyrelsen bemyndiger Centerdirektøren til at færdiggøre og publicere Udviklingsmål 2011 inden for bestyrelsens tidligere meddelte rammer. Bilag 4a Oversigt over sagsbehandlingen vedr. Udviklingsmål b Udkast til Bilag 4 til Resultatkontrakt med Miljøministeriet

24 25 Skov & Landskab Centerbestyrelsen CB-møde nr. 31, bilag 4a /PHH Oversigt over sagsbehandlingen vedr. Udviklingsmål 2011 Eksterne interessenter Seneste udkast til udviklingsmål med tilhørende milepæle har været forelagt for og drøftet med nedenstående eksterne interessenter. Interessent Dato 2010/11 Kommentarer Fakultetsdirektionen 27. oktober Budget og udviklingsmål Kort- og Matrikelstyrelsen Ikke fastlagt Planlægningsmøde RU Planlægning og Friluftsliv 23. november Drøftelse af arbejdsprogram og udviklingsmål Naturstyrelsen Ikke fastlagt Planlægningsmøde RU Skov og Naturressourcer 10. november Drøftelse af arbejdsprogram og udviklingsmål RU Park og landskab 24. november Drøftelse af arbejdsprogram og udviklingsmål Miljøstyrelsen 7. januar Planlægningsmøde Centerbestyrelsens behandlinger CB-møde nr juni Udkast til udviklingsmål CB-møde nr oktober Udkast til udviklingsmål CB-møde nr december Godkendelse af endelig tekst Intern behandling på S&L Udviklingsmål og arbejdsprogram drøftes på afdelingsmøder i de enkelte afdelinger og herunder møder med deltagelse af direktøren. Afdeling Dato 1. Skovskolen 13. december 2. Vedplanters genressourcer 6. januar 3. Skov- og landskabsøkologi 16. december 4. Skovdrift og træprodukter 16. december 5. Økonomi, politik og driftsplanlægning 9. november 6. Parker og urbane landskaber 20. december 7. By- og landskabsstudier 10. januar

25 26 Skov & Landskab CB-møde nr. 31, bilag 4b Centerbestyrelsen 0 UDKAST TIL Bilag 4 til Resultatkontrakt mellem Skov & Landskab ved Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet og Miljøministeriet Udviklingsmål 2011 for Skov & Landskab med særlig relation til Miljøministeriet Baggrund I henhold til Resultatkontrakt udarbejder Skov & Landskab årligt en liste med overordnede udviklingsmål med tilhørende milepæle som grundlag for den mere detaljerede arbejdsplanlægning. Udviklingsmålene for 2011 udarbejdes i en dialog med Miljøministeriet, som bl.a. finder sted på møderne i de Rådgivende Udvalg, i bilaterale møder mellem de administrative styrelser og centret samt på møder i Centerbestyrelsen. Sagsbehandlingen af målene er omtalt nedenfor i afsnit III. Nedenstående liste viser de udviklingsmål, som i særlig grad er rettet mod Miljøministeriets arbejdsområder, og som lægges til grund for afrapporteringen og opgørelsen af målopfyldelsen i I. Måloversigt Ref. K06 K08 S01 S02 S03 S04 S05 S06 S07 S08 S09 Mål Bidrag til opfyldelse af KU-mål Deltagelse i den offentlige debat Forskningsbaseret myndighedsbetjening S&L s udviklingsmål Udvikling af de elitemiljøer, som S&L er involveret i Mindst to EU-bevillinger pr. år som udløser KU s bonus Ny specialisering i Friluftsliv på bacheloruddannelsen i Idræt Udvikling af en ny kandidatuddannelse i Natur- og Miljøforvaltning Udvidelse af aktiviteter på bacheloruddannelsen i Naturressourcer Udvikling af en ny kandidatuddannelse i plantevidenskab Forøgelse af indtægterne fra Videntjenesten med 5 % pr. år Fastholde indsatsen for at kommunikere forskningens betydning for erhvervet og Skov & Landskabs synlighed i danske fagtidsskrifter Revision af myndighedsbetjeningen i forhold til Miljøministeriet og Udenrigsministeriet

26 27 II. Foreløbig specifikation af udviklingsmålene Bidrag til opfyldelse af KU-mål Ref. Mål S&L-bidrag K06 Deltagelse i den offentlige debat (Mål nr. 14 i KU s udviklingskontrakt) KU vil ud fra det nuværende udgangspunkt øge antallet af omtaler i den skrevne presse registreret i Infomedia og Lexis Nexis samt registreringer i CU- RIS med 5 % i S&L prioriterer kontakt til pressen højt og udarbejder en årlig presseplan. Ambitionen er at fastholde synligheden i forhold til befolkningen og øge synligheden i forhold til de grønne sektorer, bl.a. ved at deltage i debatten i dags- og fagpressen. Der blev i 2009 registreret 527 publikationer i CURIS fordelt på 136 i Gruppe 1 (indgår i Forskningsindikatoren) og 391 i Gruppe 2. I 2010 forventes et samlet tal på 550 publikationer med samme relative fordeling på Gruppe 1 og 2. Målansvar: KJNI Milepælsansvar: K08 Milepæl ultimo 2011: - Større presseomtaler: 10 - Registreringer i CURIS: 580 Forskningsbaseret myndighedsbetjening (Mål nr. 16 i KU s udviklingskontrakt) Det er KU s mål, at kontrakterne med hhv. Fødevaremin. Familieog Forbrugermin. og Miljømin., fornyes som 4-årige rullende aftaler med årlig justering efter nærmere aftalte resultatkrav. Afd. 1-7 Afd. 1-7 S&L/LIFE har indgået kontrakter med Miljøministeriet (MIM) og Udenrigsministeriet (UM) for henholdsvis en 4- og en 2-årig periode. Kontrakten med MIM er en rullende aftale med årlig opgørelse og justering, mens UM-kontrakten er 2-årig med årlige resultatopgørelser og udløb i S&L har som mål at forny/forlænge/opfylde kontraktmål vedr. følgende kontrakter i 2011 og 2012: Målansvar: NEK Milepælsansvar: Milepæle ultimo 2011: Årlig genforhandling og fornyelse af kontrakten med MIM Bilaterale møder med MIM s styrelser NEK KJNI

27 28 S&L s udviklingsmål Hovedområde Måltekst, kort Uddybende tekst Målansvar Forskning Deltagende afd S01 Udvikling af de elitemiljøer på LIFE, som S&L er involveret i - Bidrage til udvikling af elitemiljøet for vand og biologisk produktion gennem forskningsaktiviteter vedr. 1) Vand og miljøgoder, 2) Vandplanlægning og 3) Vand og byernes grønne struktur - Bidrage til udvikling af elitemiljøet for plantebiosystemer gennem forskningsaktiviteter vedr. biomassens struktur og funktion - Bidrage til sammen med FØI at udvikle det spirende elitemijø Environment and Natural Resources: Economics and Management gennem udvikling af et Center for Social Science and Environment (CENSE) og en vifte af nye forskningsaktiviteter - Bidrage til sammen med FØI at udvikle det spirende elitemijø International Economics and Development Studies gennem udvikling af et Center for Social Science Development Research og en vifte af nye forskningsaktiviteter KRR + KJNI + VKJ + BJT MP nr. Milepæl, tekst Frist Ansvar 1 Videreførelse af nordisk samarbejde om forskning i miljøgoder fra skov (især med fokus på vand) gennem genbevilling fra SNS til netværk 2011 KRR 2 2 ph.d.-projekter afsluttes 2011 KJNI 3 Et nyt stort innovationskonsortium om Vand i byen igangsættes 2011 KJNI 4 Start af projekter inden for plantebiosystemer med deltagelse af flere medlemmer fra elitemiljøet - som resultat af tiltrækning af eksterne midler 2011 VKJ 6 CENSE er etableret og de første fælles ph.d.-studerende indrulleret 2011 BJT 8 Center for Social Science Development Research er etableret, og de første fælles ph.d.-kurser og aktiviteter er afholdt 2011 BJT Hovedområde Måltekst, kort Forskning S02 Mindst to EU-bevillinger pr. år som udløser KU s bonus Uddybende tekst S&L har allerede en stor portefølje af EU-bevillinger. Under forudsætning af en tilstrækkelig fri basisbevilling til at sikre den nødvendige medfinansiering er det S&L s mål at tiltrække mindst to store EU-bevillinger pr. år som udløser KU s bonus Målansvar NEK Deltagende afd. Afd. 2-7 MP nr. Milepæl, tekst Frist Ansvar 1 Enten Nature & Health eller Green Cities går igennem 2011 KJNI 2 Koordinere en ansøgning og deltage som partner i yderligere to ansøgninger i perioden 2011 LGR 3 Deltagelse i et projekt inden for land-use, forest management and environmental services 6 Afd. 5 vil over perioden særligt søge at indgå i EU-projekter relevante for ulandsforskningen 2011 KRR 2011 BJT Hovedområde Måltekst, kort Uddybende tekst Uddannelse S03 Ny specialisering i Friluftsliv på bacheloruddannelsen i Idræt Ny specialisering i Friluftsliv på bacheloruddannelsen i Idræt under forudsætning af acceptabel økonomisk aftale med Fakultetsdirektionen

28 29 Målansvar ANDB Deltagende afd MP nr. Milepæl, tekst Frist Ansvar 1 Studiestart sept forventet optag på 25 studerende 2011 ANDB Hovedområde Måltekst, kort Uddannelse S04 Udvikling af en ny kandidatuddannelse i Natur- og Miljøforvaltning Uddybende tekst Udvikling og akkreditering af en ny kandidatuddannelse i Natur- og Miljøforvaltning i samarbejde med SCIENCE og FARMA, jf. kommissorium for arbejdsgruppen, idet igangsætning af uddannelsen forudsætter en acceptabel økonomisk aftale med Fakultetsdirektionen Målansvar KRR Deltagende afd. Afd. 1 7 MP nr. Milepæl, tekst Frist Ansvar 1 Et udvalg med repræsentanter fra Inst. for Biologi/SCIENCE og S&L/LIFE 2011 KRR udarbejder en detaljeret beskrivelse af den nye kandidatuddannelse 2 Ovennævnte udvalg indsender akkrediteringsansøgning til ACE-Danmark 2011 KRR Hovedområde Måltekst, kort Uddybende tekst Målansvar Uddannelse S05 Udvidelse af aktiviteter på bacheloruddannelsen i Naturressourcer De vedtagne tiltag i form af nye profilskabende kurser (Forvaltning af naturressourcer og Landskabs- og restaureringsøkologi) skal gennemføres. [Jf. også Oplæg til diskussion: Skovbrugsuddannelsernes fremtid i forhold til uddannelsesinitiativet på natur-miljø-landskabsforvaltning, HV/HEME/VKJ, ] GEJ + BJT Deltagende afd MP nr. Milepæl, tekst Frist Ansvar 1 Afd. 7 bidrager bredt til det nye forvaltningskursus på NRB s første år 2011 GEJ 2 Afd. 5 bidrager bredt til det nye forvaltningskursus på NRB s første år 2011 BJT 3 Afd. 3 tager medansvar for det nye NRB-kursus Landskabs- og restaureringsøkologi 2011 KRR Hovedområde Måltekst, kort Uddannelse S06 Udvikling af en ny kandidatuddannelse i plantevidenskab Uddybende tekst Udvikling og akkreditering af en ny kandidatuddannelse i plantevidenskab (agronom + hortonom) i samarbejde med IPB og IJØ med udgangspunkt i Fuel for Life, men også omfattende træer som planter Målansvar VKJ Deltagende afd. Afd. 2 4 MP nr. Milepæl, tekst Frist Ansvar 1 Akkreditering af den nye uddannelse 2011 VKJ 2 Specialisering i biomasse og bioenergi 2011 VKJ

29 Hovedområde Måltekst, kort Videnspredning 30 S07 Forøgelse af indtægterne fra Videntjenesten med 5 % pr. år Uddybende tekst Særlige, målrettede markedsføringsindsatser gennemføres i forhold til kirkegårds- og golfsektorerne samt til kommunerne med henblik på abonnement på flere serier samt at tegne elektronisk abonnement Målansvar KJNI Deltagende afd MP nr. Milepæl, tekst Frist Ansvar 5 Styrke friluftslivsdelen af Videntjenesten med øget antal abonnenter til følge, 2011 GEJ særligt indenfor det nye segment friluftsliv Hovedområde Måltekst, kort Videnspredning S08 Fastholde indsatsen for at kommunikere forskningens betydning for erhvervet og Skov & Landskabs synlighed i danske fagtidsskrifter Uddybende tekst Målet er at øge antallet af partnerskaber i form af projektsamarbejde med offentlige og private virksomheder samt en målrettet indsats for en øget synlighed i fagblade som Landskab, Grønt Miljø, Skoven, Teknik & Miljø Målansvar KJNI Deltagende afd. Afd. 1-7 MP nr. Milepæl, tekst Frist Ansvar 1 Etablering af en peer-reviewed afdeling i Landskab 2011 KJNI 3 Fastholdelse af det nuværende niveau for videnskabelig publicering og formidling 2011 LGR 4 Fastholde indsatsen på diverse messer, kulturarrangementer, debatter mv. De mest synlige er erhvervs-ph.d.'er og inddragelse i erhvervsfremstød - såvel nationalt som internationalt - særligt inden for bioenergi 2011 VKJ Hovedområde Måltekst, kort Myndighedsbetjening S09 Revision af myndighedsbetjeningen i forhold til Miljøministeriet og Udenrigsministeriet Uddybende tekst Behovet for sektorrelateret forskning og for forskningsbaseret myndighedsrådgivning i forhold til Miljøministeriets og Udenrigsministeriets behov ændrer sig i lyset af nye politiske prioriteringer. Gennem dialog med samarbejdsparterne i de to ministerier skal indsatsområderne i de respektive resultatkontrakter ajourføres for hvert af årene 2011 og 2012 Målansvar NEK Deltagende afd. Afd. 2-7 MP nr. Milepæl, tekst Frist Ansvar 1 Der afholdes et forskningsseminar for Miljøministeriet med deltagelse fra 2011 NEK relevante fagmiljøer på LIFE 6 I forbindelse med udløb af resultatkontrakterne tager Fakultetsdirektionen kontakt til de berørte institutioner om at genoptage indlejringsaftalen 7 S&L bidrager til den løbende udvikling af myndighedsbetjeningen af Miljøministeriet gennem dialog 2011 NEK 2011 VKJ 8 Indgåelse af kontrakt for overvågningsopgaver i VKJ III. Oversigt over sagsbehandlingen i relation til Miljøministeriet

30 31 Eksterne interessenter Seneste udkast til udviklingsmål med tilhørende milepæle har været forelagt for og drøftet med nedenstående eksterne interessenter. Interessent Dato Kommentarer Fakultetsdirektionen 27. oktober Budget og udviklingsmål RU Planlægning og Friluftsliv 23. november Drøftelse af arbejdsprogram og udviklingsmål RU Skov og Naturressourcer 10. november Drøftelse af arbejdsprogram og udviklingsmål RU Park og landskab 24. november Drøftelse af arbejdsprogram og udviklingsmål Miljøstyrelsen 7. januar Planlægningsmøde Naturstyrelsen Planlægningsmøde Kort- og Matrikelstyrelsen Planlægningsmøde Centerbestyrelsens behandlinger CB-møde nr juni Udkast til udviklingsmål CB-møde nr oktober Udkast til udviklingsmål CB-møde nr december Godkendelse af endelig tekst

31 32 Skov & Landskab Centerbestyrelsen /BCK/PHH MATERIALE TIL MØDE I CENTERBESTYRELSEN Mødenr. og dato december 2010 Dagsordenspunkt 5 Bestyrelsens selvevaluering Type Diskussionspunkt Sagsfremstilling Indstilling I henhold til beslutning på seneste møde er der udsendt et spørgeskema til medlemmerne med de spørgsmål vedrørende bestyrelsesarbejdet, som bestyrelsen godkendte på sidste møde. Besvarelserne er behandlet ved anvendelse af et internet-baseret program fra Rambøll Management til anonym indsamling og bearbejdning af spørgeskemaer, og det er seniorforsker Berit C. Kaae fra Skov & Landskab, som har forestået arbejdet. Alle mødedeltagere har svaret, dog med frafald på enkelte spørgsmål, og en nyudpeget studenterrepræsentant, som endnu ikke har deltaget i møderne udgår. Undersøgelsen bygger således på 14 besvarelser af 14 mulige. Resultaterne fremgår af vedlagte rapport, som på mødet vil blive kort præsenteret af Berit C. Kaae. Det indstilles, at Centerbestyrelsen drøfter rapporten og på denne baggrund kommer med forslag til eventuelle ændringer af arbejdsform, sekretariatsbistand eller i indhold/form for den næste selvevaluering i Bilag 5a: Selvevaluering 2010 af Centerbestyrelsen for Skov & Landskab

32 33 Skov & Landskab Centerbestyrelsen CB-møde nr. 31, bilag 5a /BCK Selvevaluering 2010 af Centerbestyrelsen for Skov & Landskab Udarbejdet af seniorforsker Berit C. Kaae, Skov & Landskab, november-december Metode og svarprocent: Undersøgelsen er baseret på spørgsmål godkendt af Centerbestyrelsen for Skov & Landskab. Et internet-baseret spørgeskema blev vha. programmet SurveyXact udsendt til de 15 deltagere i Centerbestyrelsen. Efter to påmindelser har 13 besvaret alle spørgsmål og én har en delvis besvarelse. En ny studenterrepræsentant har henvendt sig og udgår, idet vedkommende endnu ikke har deltaget i møder, og derfor ikke kan vurdere arbejdet. Undersøgelsen bygger således på 14 besvarelser af 14 mulige (100 % besvarelse, dog med frafald på enkelte spørgsmål). Med en lille gruppe bør resultaterne (herunder de angivne procentsatser) ikke overfortolkes, men bør ses som pejlemærker for tilfredshed med forskellige aspekter af arbejdet i Centerbestyrelsen, og hvor der evt. kunne være mulighed for forbedringer af bestyrelsesarbejdet. Del 1: Løser vi vores opgave som bestyrelse godt nok? Spørgsmål Beskæftiger bestyrelsen sig med de rigtige (dvs. bestyrelsesrelevante) opgaver/spørgsmål? Har bestyrelsen i tilstrækkelig grad bidraget til at fastlægge / klargøre de overordnede mål, så de kan tjene som sigtemærker for direktørens arbejde? Følger bestyrelsen i tilstrækkelig grad op på, om trufne beslutninger på bestyrelsesmøderne bliver ført ud i livet? Bidrager bestyrelsen gennem sit arbejde på en konstruktiv måde til udviklingen af det samlede ledelsesarbejde? Har bestyrelsen løftet sit ansvar for at placere S&L i politiske og andre relevante kredse i det danske samfund? Helt enig 22% (3) 22% (3) 29% (4) 7% Enig 57% (8) 5 (7) 36% (5) 5 (7) 21% (3) Hverken enig eller uenig 7% 7% 21% (3) 14% (2) 57% (8) Uenig 7% 7% Helt uenig Ved ikke 14% (2) 14% (2) 14% (2) 21% (3) 21% (3) I alt 10 (14) 10 (14) 10 (14) 10 (14) 10 (14)

33 34 Hvis du har uddybende kommentarer til de ovenstående spørgsmål i del 1, kan du anføre dem her. Processerne der fører til mål og milepæle på S&L (KU) er meget stive og bureaukratiske, og det kan være vanskeligt for bestyrelsen at følge med og op. Det er en udfordring at rive sig løs af de skematiske opstillinger, og personligt føler jeg ikke altid det lykkes. Der burde være flere værdiskabende og fremadrettede diskussioner. Del 2: Bestyrelsens arbejdsform, herunder samspillet med direktøren Spørgsmål Foreligger der en fornuftig og konsistent årsplan for bestyrelsens møder, så man sikrer, at de relevante sager kommer på dagsordenen hen igennem året? Er der afsat den fornødne tid på bestyrelses-møderne til de enkelte punkters behandling? Gives der alle bestyrelsesmedlemmer rimelig mulighed for at komme til orde under møderne? Foretages der ved afslutningen af alle dagsordenspunkter en kvalificeret opsummering, så det er tilstrækkeligt klart, hvad der tages stilling til? Fungerer bestyrelsen som et velspillende team, der kan give øverste daglige ledelse det fornødne grundlag at arbejde på? Oplever du, at der i bestyrelsen er et skel mellem eksterne - og interne bestyrelsesmedlemmer? Helt enig 46% (6) 15% (2) 46% (6) 3 (5) Enig 31% (4) 61% (8) 39% (5) 46% (6) 46% (6) 46% (6) Hverken enig eller uenig 31% (4) Uenig 3 (5) Helt uenig Ved ikke 15% (2) 15% (2) 15% (2) I alt 10 (13) 10 (13) 10 (13) 10 (13) 10 (13) 10 (13) Spørgsmål Ja Nej Ved ikke Oplever ikke et skel Hvis du oplever at der i bestyrelsen er et skel mellem eksterne - og interne bestyrelses-medlemmer... er dette skel problematisk? 46% (6) 23% (3) 31% (4) I alt 10 (13)

34 35 Spørgsmål Synes du, at samarbejdsklimaet internt i bestyrelsen er godt? Er de sager, der på møderne skal tages stilling til, tilstrækkelig godt belyst i det skriftlige bestyrelsesmateriale? Er indstillingerne til de enkelte dagsordenspunkter tilstrækkelig klar? Er den nuværende udformning af referaterne tilfredsstillende? Oplever du som bestyrelsesmedlem i tilstrækkelig grad at blive holdt løbende orienteret om de sager og forhold, som det er vigtigt, at bestyrelsen følger med i? Er temadrøftelserne på bestyrelsesmøderne nyttige og brugbare i sin nuværende form? Er sekretariatsbetjeningen af bestyrelsen tilfredsstillende? Helt enig 61% (8) 25% (3) 46% (6) 69% (9) 31% (4) 61% (8) Enig 31% (4) 5 (7) 46% (6) 23% (3) 54% (7) 46% (6) 31% (4) Hverken enig eller uenig 23% (3) Uenig Helt uenig Ved ikke 15% (2) I alt 10 (13) 10 (12) 10 (13) 10 (13) 10 (13) 10 (13) 10 (13) Spørgsmål Er materialet til de enkelte dagsordenspunkter (sæt ét kryds) For omfattende 3 (5) Passende For kort Ved ikke I alt 54% (7) 10 (13) Hvis du har uddybende kommentarer til de ovenstående spørgsmål i del 2, kan du anføre dem her. Bilagsmængden og længden er fortsat for voldsom. Institutionen som helhed kan med fordel øve sig i at fatte sig væsentligt kortere også i de interne skriv. De økonomiske rapporter kan forekomme kryptiske og det kan være vanskeligt at se sammenhængen i tabellerne. Materialet til visse punkter er for omfattende eller måske snarere bærer de præg af, at de er udarbejdet til en anden målgruppe og på et detaljeringsgrundlag, som egentlig ikke egner sig for en bestyrelse. Det kan betyde, at noget af overblikket går tabt eller de rimelige principielle diskussioner "drukner" i detaljer. Del 3: Bestyrelsens arbejdsform, herunder samspillet med direktøren Spørgsmål Synes du, at bestyrelsen i den nuværende sammensætning har den fornødne indsigt i følgende områder? (kun ét kryds pr. emne) Helt enig - Uddannelse - Forskning 15% (2) - Formidling 23% (3) - Myndighedsbetjening 31% (4) - Økonomi- og aktivitetsstyring 23% (3) - Personale-, organisations- og ledelsesudvikling 23% (3) - Betydningen af eksterne relationer (organisationer, 31% erhvervsliv, internationalt osv.) (4) Oplever du, at du har bestyrelsesrelevante kompetencer, der ikke trækkes på i tilstrækkeligt omfang? Enig 46% (6) 61% (8) 23% (3) 54% (7) 46% (6) 3 (5) 31% (4) 45% (4) Hverken enig eller uenig 23% (3) 31% (4) 15% (2) 33% (3) Uenig 15% (2) 15% (2) 23% (3) 22% (2) Helt uenig Ved ikke 15% (2) 15% (2) 15% (2) I alt 10 (13) 10 (13) 10 (13) 10 (13) 10 (13) 10 (13) 10 (13) 10 (9)

35 36 Spørgsmål Hvordan synes du, at bestyrelsesformanden varetager følgende opgaver? (kun ét kryds pr. emne) - Tilrettelægger bestyrelsens arbejde, så indsatsens rettes mod de rigtige opgaver - Sørger i samarbejde med øverste daglige ledelse for, at bestyrelsen forud for møderne får et kvalificeret beslutningsgrundlag - Leder bestyrelsens møder på en konstruktiv måde, så beslutningerne træffes på et kvalificeret grundlag - Involverer de enkelte medlemmers kompetencer på en relevant måde i bestyrelsens arbejde - Sørger for at finde løsninger, som hele bestyrelsen kan samles om Helt enig 15% (2) 31% (4) 23% (3) 23% (3) Enig 54% (7) 69% (9) 39% (5) 46% (6) 62% (8) Hverken enig eller uenig 15% (2) Uenig Helt uenig Ved ikke 23% (3) 16% (2) 15% (2) 23% (3) 15% (2) I alt 10 (13) 10 (13) 10 (13) 10 (13) 10 (13) Spørgsmål Hvordan synes du de øvrige medlemmer varetager deres rolle? (kun ét kryds pr. emne) Helt enig - Er de ordentligt forberedte - Deltager de aktivt i møderne 15% (2) - Er fokus rettet mod bestyrelsesrelevante opgaver 15% (2) Enig 69% (9) 62% (8) 77% (10) Hverken enig eller uenig 15% (2) 15% (2) Uenig Helt uenig Ved ikke I alt 10 (13) 10 (13) 10 (13)

36 37 Hvis du har uddybende kommentarer til de ovenstående spørgsmål i del 3, kan du anføre dem her. Nogle medlemmer er mere aktive end andre, hvilket givet har noget at gøre med den kontante mødeledelse. Det er imidlertid befriende at opleve, at der ikke gives unødig plads til impulsive indfald fra uforberedte mødedeltagere, som benytter eventuel unødig fisken efter synspunkter til at "opfinde" et indlæg under selve mødet. Den trafik ses desværre alt for ofte i mødesammenhæng. Der er i arbejdet meget fokus på skovvinklen på institutionens arbejde. Det er ikke altid helt fair balanceret i forhold til instituttets øvrige emner, som også fortjener styrelsens opmærksomhed. Hvis du har bemærkninger eller synspunkter om bestyrelsens arbejde, som ikke dækkes af de tre ovenstående dele, kan du anføre dem her Har svaret "ved ikke" til alle spørgsmål, da jeg endnu kun har deltaget i ét møde og derfor ikke føler mig kompetent nok til at svare på spørgsmålene. Det er en balance at sikre, at bestyrelsen på den ene side holder blikket rettet "indad" i.f.t. at fremme instituttets udvikling og på den anden side hele tiden også udfordrer instituttet til at se sig selv og sine opgaver i en større sammenhæng. Som udefrakommende kan man til tider ønske sig et større/tættere samarbejde på det statslige niveau mellem flere aktører, da samfundsproblemerne er komplekse og kalder på løsninger der går mere på tværs end der er tradition for.

37 38 Skov & Landskab Centerbestyrelsen /NEK MATERIALE TIL MØDE I CENTERBESTYRELSEN Mødenr. og dato december 2010 Dagsordenspunkt 6 Temadrøftelse: Skov & Landskabs langsigtede økonomi Type Diskussionspunkt Sagsfremstilling Skov & Landskab fik den 11. november 2010 udmeldt besparelser på finanslovsrammen på 2,1 mio.kr. i 2011 stigende til 4,3 mio.kr. i 2012, svarende til cirka 9 % af centrets samlede basisramme i 2010 og til ca. 13,5 % af S&L s bevilling fra LIFE, jf. dias 6 i bilag 6a. På det grundlag anmodede Bestyrelsesformanden om et møde med Fakultetsdirektionen. Mødet fandt sted den 24. november 2010 mellem konstitueret dekan Erik Bisgaard Madsen og prodekan Grete Bertelsen samt Bestyrelsesformanden og direktøren for Skov & Landskab. Forinden havde S&L fremsendt det i bilag 6a vedlagte oplæg. På mødet ønskede Fakultetsdirektionen også at drøfte tre andre punkter. Notat fra mødet udarbejdet af Grete Bertelsen er vedlagt som bilag 6b. Der forventes, jf. notatet, en tilbagemelding fra Fakultetsdirektionen inden Bestyrelsesmødet, idet denne tilbagemelding er afgørende for de strategiske beslutninger, som S&L er nød til at træffe i forbindelse med de udmeldte besparelser. Dette dagsordenspunkt skal således ses i sammenhæng med dagsordenens punkt 3 og 4. Indstilling Det indstilles, at Centerbestyrelsen på det grundlag drøfter, hvilke tiltag S&L kan og skal gøre for at rette op på den langsigtede økonomi. Bilag 6a: Møde mellem Fakultetsdirektionen og S&L s Bestyrelsesformand den 24/ b: Notat fra møde den 24/

38 Møde mellem Fakultetsdirektionen og S&L s Bestyrelsesformand den 24/ S&L har i de seneste 8 år været gennem tre store fyringsrunder, der hver gang har omfattet over 10 % af personalet. Det skyldes en som udgangspunkt for lav basisbevilling i forhold til ydelserne, tre gange med nedskæringer, og endelig faldende bevillinger fra Miljøministeriet. Misforholdet mellem størrelsen af S&L s ubundne basisbevilling og S&L s ydelser fremgår også af den såkaldte FLN-rapport: Uddrag af FLN-rapporten, side 38:»To be noted, however, are the difficulties encountered for such departments when university funds become very small compared to external research funding and payments obtained for ministerial services (both of which may fluctuate dramatically). This situation needs serious consideration.«1

39 S&L s dobbelte døds-spiral Basisbevilling pr. indtægtskrone for institutter/centre på LIFE og basisbevilling pr. STÅ for institutter/centre på LIFE i 2010 Basisbev. pr. STÅ kr. 300 Basisbev. pr. indtægtskrone 3, ,0 2, 5 2,0 1,5 1,0 0,5 061 Basal husdyr- og Veterinærvidenskab 062 Produktionsdyr og Heste 063 Mindre Husdyrs Sygdomme 064 Veterinær Patobiologi 066 Plantebiologi og Bioteknologi 067 Skov & Landskab 068 Jordbrug og økologi 069 Fødevarevidenskab 070 Grundvidenskab og Miljø 071 Human Ernæring 072 Fødevareøkonomisk Institut ,0 Kilde: LIFE 2

40 Tidligere henvendelser til og møder m med Fakultetsdirektionen S&L har første gang rejst problemstillingen overfor Fakultetsdirektionen med brev af 3/ og siden med notat af 4/ og 7/ samt ved flere møder, bl.a. 8/ og 15/ S&L og vores Bestyrelse fik på mødet med Fakultetsdirektionen den 8/9 2009, samt ved Dekanens møde med Bestyrelsen den 29/ det klare indtryk, at Fakultetsdirektionen var enig i, at vores basisbevilling er alt for lav i forhold til vores ydelser både m.h.t. STÅ-produktion, hjemtagning af eksterne indtægter samt antal ph.d.-studerende, og at vi derfor stod til et større løft på basis. 3

41 S&L hårdest h ramt af besparelserne 2009 S&L blev ikke desto mindre hårdest ramt af besparelserne omkring årsskiftet , og var reelt dét institut på hele KU, der afskedigede flest, samtidig med at vi i meget stor udstrækning gjorde brug af»frivillige«aftaler om fratræden og nedgang i tid. Besparelserne kom oven i, at flere forskningsfinansieringskilder på S&L s klassiske forskningsområder faldt bort. 4

42 S&L hårdest h ramt af LIFE s institutter i nov , Rammebesparelser 2009 Den relative besparelse på bevilling fra LIFE på LIFE s enheder 9, 8, 7, 6, 5, 4, 3, 2, 1, 0, 061 Basal husdyr- og Veterinærvidenskab 062 Produktionsdyr og Heste 063 Mindre Husdyrs Sygdomme 064 Veterinær Sygdomsbiologi 066 Plantebiologi og Bioteknologi 067 Skov & Landskab 068 Jordbrug og Økologi 069 Fødevarevidenskab 070 Grundvidenskab og Miljø 071 Human Ernæring 072 Fødevareøkonomisk Institut 073 Levnedsmiddelcenter LIFE 074 Biblioteket 075 Fakultetsservice 076 Bygninger og Drift Anm.: For S&L og FØI er den totale bevilling for 2009 reduceret med hhv. 15 mio. kr. og 8,4 mio. kr., der udgør bevilling fra hhv. Miljøministeriet og Fødevareministeriet efter fradrag af bidrag til LIFE's fællesudgifter. Kilde: LIFE's toårsbudget 2009/2010 pr. 4. december 2008, side 97. LIFE oversigt af 10. december

43 S&L tredje hårdest h ramt i nov Rammebesparelser 2012 Den relative besparelse på p bevilling fra LIFE på p LIFE s enheder set i forhold til 2010-rammen 061 Basal husdyr- og Veterinærvidenskab 062 Produktionsdyr og Heste 063 Mindre Husdyrs Sygdomme 064 Veterinær Sygdomsbiologi 066 Plantebiologi og Bioteknologi 067 Skov & Landskab 068 Jordbrug og Økologi 069 Fødevarevidenskab 070 Grundvidenskab og Miljø 071 Human Ernæring 072 Fødevareøkonomisk Institut 073 Levnedsmiddelcenter LIFE 074 Biblioteket 075 Fakultetsservice 076 Bygninger og Drift Anm.: For S&L og FØI er den totale bevilling for 2010 reduceret med hhv. 15 mio. kr. og 8,4 mio. kr., der udgør bevilling fra hhv. Miljøministeriet og Fødevareministeriet efter fradrag af bidrag til LIFE's fællesudgifter. Kilde: LIFE's bevillingsark pr. 16. marts 2010, side 97. 6

44 Bortfald af flere store indtægter Vi står desuden som bekendt foran et bortfald af en resultatkontrakt med Danida på 6 mio. kr./år samt forsknings-programmer fra Miljøministeriet og andre indtægter herfra i størrelsesordenen 8 mio. kr./år. Det har vi i de senere år rustet os til delvis at imødegå: dels ved at opbygge en opsparing på foreløbig i alt ca. 6 mio. kr. primo 2010, jf. Vedtægter for Skov & Landskab 9, stk. 5. dels ved planlagte og endnu kun delvis realiserede besparelser, der vil ramme vores administrative funktioner og understøtning yderligere; men ikke vores egentlige produktionsapparat, idet det i givet fald vil have negative konsekvenser både for Fakultetets og S&L s økonomi. Fakultetsdirektionen oplyste på møde den 27/ , at det tidligere givne skriftlige tilsagn om at støtte de tre Danida-centre med 4 mio. kr./år er bortfaldet. 7

45 Overhead-indt indtægter Det er en forudsætning for vores aftale af om indbetaling af 6 mio. kr./år til KVL/LIFE, at vi kunne beholde alle overheadindtægter. Vi afleverer ikke desto mindre som følge af de nye overhead-regler yderligere ca. 2,0 mio. kr. i overhead til LIFE i år som følge af vores store eksterne indtjening. Beløbet vil stige til ca. 2,5 mio. kr. i

46 Aftale med Fakultetsdirektionen om tilbageførsel af 1,5 mio.kr./år Det fremgår den såkaldte Redegørelse om den fælles forståelse af integrationen mellem KVL og Skov & Landskab af 11/ på basis af aftale mellem KVL s rektor og S&L s Bestyrelsesformand den 21/6 2005, at vi skulle få tilbageført 1,5 mio. kr./år, når UBST overtog omkostninger til den udvendige vedligeholdelse af Skovskolens bygninger og bygningen i Hørsholm. Det sidste er sket før fusionen med KU med aktstykke 147 af 16/5 2006; men tilbageførselen af de 1,5 mio. kr./år udestår fortsat. 9

47 Udviklingen i produktionen af bevillingsgivende STÅ 2004/5 2008/9 S&L har siden fusionen øget indtjeningen til LIFE med ca. 7,0 mio. kr./år Antal Meroptag fra øvrige udd. Meroptag Erasmus Mundus (skøn) Meroptag Landskabsarkitektur (skøn) Relativ vækst (2004/5=100) 2005/6 2006/7 2007/8 2008/9 Procent

48 Den øgede STÅ-indtjening til LIFE skyldes bl.a. en øget indsats fra sektorforskere til i alt ca. 4,4 mio. kr./år Omfang af undervisning udført af sektorforskere ved S&L

49 Ingen aflønning for vækst v i STÅ- produktionen fra fusionen i 2004 S&L har talrige gange argumenteret for, at væksten i undervisnings-stå (udover Landskabsarkitektur og Bydesign) fra fusionen i 2004 tilfalder S&L (Erasmus Mundus, Ulands-området, GIS, tiltrækning fra øvrige KU). Det er den måde, hvorpå AU, DTU og AAU integrerer deres sektorforsknings-institutioner og udnytter dem i konkurrence-situationen. Konkret aftalt på møde med Fakultets-direktionen den 4/ , at dette sættes i værk, når Erasmus Mundus og Danida er afklaret. Den indførte budgetmodel eksproprierer denne vækst uden kompensation, og tvinger S&L længere ned i den dobbelte døds-spiral. 12

50 Hvor meget har stigningen i antal ph.d.-studerende ved S&L bidraget til LIFE s økonomi? Antal ph.d.-studerende ved Skov & Landskab Anm.: 2011 er forventet. Kilde.: LIFE og egne tal 13