Dagsorden for det 32. møde i Centerbestyrelsen for Skov & Landskab den 30. marts 2011, kl på Rolighedsvej 23, Frederiksberg

Transkript

1 CB-møde nr. 32, bilag 1 Centerbestyrelsen /PHH/NEK Dagsorden for det 32. møde i Centerbestyrelsen for den 30. marts 2011, kl på Rolighedsvej 23, Frederiksberg 1. Velkomst og godkendelse af dagsorden Oplæg ved formanden Bilag 1: Dagsorden 2. Godkendelse af referat fra sidste møde samt opfølgning Beslutnings- og orienteringspunkt. Oplæg ved formanden og centerledelsen Bilag 2a: Udkast til referat af det 31. møde i Centerbestyrelsen Bilag 2b: Opfølgningsliste 3. Godkendelse af Regnskab 2010 Beslutningspunkt. Oplæg ved formanden og centerledelsen Bilag 3a: Regnskab Budget 2011 Beslutnings- og orienteringspunkt. Oplæg ved formanden og centerledelsen Bilag 4a: Budget 2011 Bilag 4b: Oversigt over kontrakter indgået i 2011 Bilag 4c: LIFE Budget Godkendelse af Centerberetning 2010 På grund af arbejdsbyrden med de igangværende omlægninger på regnskabsområdet udskydes dette punkt til næste møde 6. Oplæg til Resultatkontrakt med Miljøministeriet Beslutningspunkt. Oplæg ved centerledelsen Bilag 6a: Oplæg til arbejdsproces for Resultatkontrakt mellem Miljøministeriet og Skov & Landskab, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Bilag 6b: Noter fra planlægningsmøderne med Miljøministeriet: 1. Miljøstyrelsen, 2. Naturstyrelsen, 3. Kort og Matrikelstyrelsen 7. Temadrøftelse: Sundhed og energi i kobling med fundraising Diskussionspunkt. Oplæg ved formanden og centerledelsen Bilag 7a: Sundhed og energi i kobling med fundraising 8. Ændringer i de Rådgivende Udvalgs sammensætning Beslutnings- og orienteringspunkt. Oplæg ved formanden og centerledelsen 9. Orientering og meddelelser Orienteringspunkt. Oplæg ved formanden og centerledelsen Bilag 9a: Forårets kursusprogram 10. Næste møde Næste møde afholdes onsdag den 8. juni 2011, kl :30 på Frederiksberg med efterfølgende møde i Aftagerpanelet og med de studerende kl. 14: Eventuelt I umiddelbar forlængelse af bestyrelsesmødet afholdes kl. 14:30-15 møde i Aftagerpanelet for Skov, Landskab og Planlægning med ét punkt på dagsordenen: Kommentarer fra Aftagerpanelet til oplæg til ny uddannelse i Nature Management.

2 2 Centerbestyrelsen /PHH MATERIALE TIL MØDE I CENTERBESTYRELSEN Mødenr. og dato marts 2011 Dagsordenspunkt 2 Godkendelse af referat fra sidste møde samt opfølgning Type Beslutnings- og orienteringspunkt Sagsfremstilling Udkast til referat blev udsendt til Centerbestyrelsen den 13. januar Der er ikke indkommet skriftlige kommentarer til referatet. Indstilling Det indstilles, at Centerbestyrelsen godkender det udsendte referat og tager opfølgningslisten til efterretning. Bilag 2a: Udkast til referat af det 31. møde i Centerbestyrelsen 2b: Opfølgningsliste

3 3 CB-møde nr. 32 bilag 2a /PHH UDKAST Referat af 31. møde i Centerbestyrelsen for den 15. december 2010, kl. 10:30-12 på Frederiksberg Dagsorden 1. Velkomst og godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af referat fra sidste møde samt opfølgning 3. Opfølgning på Budget 2010 samt godkendelse af Budget Godkendelse af Udviklingsmål Bestyrelsens selvevaluering 6. Temadrøftelse: s langsigtede økonomi 7. Ændringer i de Rådgivende Udvalgs sammensætning 8. Orientering og meddelelser 9. Forslag til mødetidspunkter i Eventuelt Deltagere Fra Centerbestyrelsen: Adm. dir., forstkandidat Nils Wilhjelm (formand) Vicedirektør Agnete Thomsen (næstformand) Direktør Jens Kr. Poulsen Adm. dir. Carsten With Thygesen Direktør Jan Eriksen Kontorchef Kirsten Vintersborg Kontorchef Lene Holm Prodekan Grete Bertelsen (observatør) Kontorfuldmægtig Jette L. Ljunggren Lektor Lone Søderkvist Kristensen Studerende Line Hindborg Studerende Magnus Østergaard Knudsen Studerende Astrid Jakobsen Kirk Afbud: Centerchef Jon Pape Uddannelses- og erhvervsvejleder Arne Hebbelstrup Øvrige: Konstitueret dekan Erik Bisgaard Madsen (under punkt 3 og 6) Direktør Niels Elers Koch Sekretariatschef Henrik Paaby Specialkonsulent Poul Hjorth Hansen (referent) Orenæs Skov- og Naturstyrelsen Stiftelsen Sorø Akademi HedeDanmark a/s Friluftsrådet By- og Landskabsstyrelsen Odense Kommune Det Biovidenskabelige Fakultet Københavns Kommune Det Biovidenskabelige Fakultet Velkomst og godkendelse af dagsorden Bilag 1: Dagsorden Formanden bød velkommen og meddelte, at der var afbud fra Jon Pape og Arne Hebbelstrup. Konstitueret dekan, prodekan for forskning Erik Bisgaard Madsen deltager under dagsordenens punkt 3, hvorfor dette punkt behandles efter punkt 5. Den udsendte dagsorden blev i øvrigt godkendt. 2. Godkendelse af referat samt opfølgning fra sidste møde i Centerbestyrelsen

4 4 Bilag 2a: Udkast til referat af det 30. møde i Centerbestyrelsen Bilag 2b: Opfølgningsliste Der var indkommet en skriftlig kommentar fra Jette L. Ljunggren til referatet fra sidste møde, som var medtaget i det udsendte materiale. Der var ikke yderligere kommentarer, og referatet blev herefter godkendt. Opfølgningslisten gav ikke anledning til bemærkninger. 4. Godkendelse af Udviklingsmål 2011 Bilag 4a: Oversigt over sagsbehandlingen vedr. Udviklingsmål 2011 Bilag 4b: Udkast til Bilag 4 til Resultatkontrakt med Miljøministeriet Niels Elers Koch redegjorde for drøftelserne af udviklingsmålene, som bl.a. foregår i de Rådgivende Udvalg og på bilaterale møder med styrelserne i Miljøministeriet. Det kan blive nødvendigt at justere ambitionsniveauet for de udviklingsmål, som vedrører nye uddannelser (mål S03 til S06), når det endelige budget for 2011 er fastlagt. Milepælen om 10 større presseomtaler i 2011 (mål K06) kan ikke opfyldes som følge af beslutningen om at nedlægge Infoenheden på. Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning og bemyndigede Direktøren til at færdiggøre og publicere Udviklingsmål 2011 inden for de udmeldte rammer. 5. Bestyrelsens selvevaluering Bilag 5a: Selvevaluering 2010 af Centerbestyrelsen for Formanden havde med interesse læst den udsendte rapport, og han fandt, at den foreliggende form og metode er et bedre grundlag for selvevalueringen end den mundtlige evaluering, som blev benyttet i Øvelsen er gennemført af seniorforsker Berit C. Kaae, som vil deltage i den efterfølgende frokost og ved denne lejlighed kan besvare særlige spørgsmål til undersøgelsen. I relation til de enkelte spørgsmål knyttede bestyrelsen følgende kommentarer til rapporten: 1.3 Følger bestyrelsen i tilstrækkelig grad op på, om trufne beslutninger på bestyrelsesmøderne føres ud i livet? (Helt enig: 4, enig: 5, hverken/eller: 3, uenig: 0, helt uenig: 0) Formanden bad Direktøren overveje, hvorledes man kan forbedre opfølgningen. 1.5 Har bestyrelsen løftet sit ansvar for at placere S&L i politiske og andre relevante kredse i det danske samfund? (Helt enig: 0, enig: 3, hverken/eller: 8, uenig: 0, helt uenig: 0) Carsten With Thygesen var generelt tilfreds med undersøgelsens resultater, men i relation til dette spørgsmål pegede han på vigtigheden af at styrke indsatsen med at synliggøre de samfundsrelevante kompetencer i overfor omverdenen. Her kan de enkelte bestyrelsesmedlemmer bidrage i forhold til deres respektive kontaktflader og bagland, og herved kan man opnå en større samlet effekt. Formanden var enig og nævnte den gode dialog herom med Fakultetsdirektionen på LIFE, men der er også et behov for at øge indsatsen i retning mod Christiansborg. 2.6 Oplever du, at der i bestyrelsen er et skel mellem eksterne og interne bestyrelsesmedlemmer? (Helt enig: 0, enig: 6, hverken/eller: 0, uenig: 5, helt uenig: 0) 2.7 Hvis ja til 2.6, er dette skel problematisk? (Ja: 0, nej: 6, ved ikke: 3, oplever ikke et skel: 0) Lone Søderkvist Kristensen fandt, at der er, og der bør være en forskel mellem eksterne og interne medlemmer, idet førstnævnte sidder i bestyrelsen i kraft af en særlig ekspertise. Formanden var enig heri, men fremhævede samtidig vigtigheden af, at ingen hermed oplever en begrænsning af sin ytringsfrihed, og at det interne input er et vigtigt bidrag til bestyrelsens arbejde. Agnete Thomsen lagde vægt på, at alle er ligeværdige, men at man har forskellige roller i arbejdet Oplever du som bestyrelsesmedlem i tilstrækkelig grad at blive holdt løbende orienteret om de sager og forhold, som det er vigtigt, at bestyrelsen følger med i? (Helt enig: 1, enig: 7, hverken/eller: 3, uenig: 1, helt uenig: 0) Formanden opfordrede Direktøren til at overveje, hvorledes informationen mellem møderne kan styrkes. Niels Elers Koch svarede, at man for at begrænse informationsmængden har valgt fortrinsvis at orientere skriftligt i forbindelse med møderne under punktet Orientering og meddelelser, men at man gerne justerer denne praksis. Carsten With Thygesen nævnte som eksempel på nyttig aktuel information konsekvenserne af finanslovsforhandlingerne for.

5 5 3.3 Synes du, at bestyrelsen i den nuværende sammensætning har den fornødne indsigt i: formidling? (Helt enig: 3, enig: 3, hverken/eller: 4, uenig: 2, helt uenig: 0) Formanden rejste spørgsmålet om, hvorvidt bestyrelsen skal styrke formidlingskompetencen ved den næste udskiftning af medlemmer. Jan Eriksen var grundlæggende tilfreds med evalueringen og fremhævede, at når man går nærmere ind i besvarelsen af de enkelte spørgsmål, kan der være forskelle mellem eksterne og interne medlemmer, eksempelvis i oplevelsen af opfølgningen på trufne beslutninger, som de interne medlemmer kan have en særlig interesse i. Med hensyn til formidling bør man også inddrage, hvem formidlingen er rettet imod: brugere, offentlighed, presse eller det politiske niveau, samt hvorvidt formidlingen kan fremmes gennem alliance med en ekstern partner. Den nuværende formidling reflekterer de emner, som bestyrelsen har beskæftiget sig med, dvs. uddannelse og forskning snarere end om f.eks. natur. Disse spørgsmål kunne gøres til genstand for en temadrøftelse i bestyrelsen. Agnete Thomsen fandt det vigtigt at overveje, hvorvidt der er behov for supplerende formidlingskompetencer i bestyrelsen. Jens Kr. Poulsen påpegede, at også formidlingen til baglandet skal indgå i overvejelserne. Carsten With Thygesen var af den opfattelse, at der er brede kompetencer i bestyrelsen, som også kan inddrages til delvis erstatning for Infoenheden, eksempelvis gennem øget deltagelse i den offentlige debat. Grete Bertelsen fremhævede vigtigheden af uddannelsesformidling og foreslog, at man inviterer LIFE s kommunikationschef Jacob Søby Bang til at deltage i diskussionen heraf på et kommende bestyrelsesmøde, hvilket Formanden tilsluttede sig. 3.5 Synes du, at bestyrelsen i den nuværende sammensætning har den fornødne indsigt i: personale-, organisations- og ledelsesudvikling? (Helt enig: 3, enig: 5, hverken/eller: 1, uenig: 3, helt uenig: 0) Agnete Thomsen undrede sig over besvarelsen og spurgte, om man i bestyrelsen ikke er gode nok til at udnytte de tilstedeværende kompetencer. Lone Søderkvist Kristensen mente, at der er behov for en præcisering af formuleringen af spørgsmålet næste år. 3.8 Hvordan synes du, at bestyrelsesformanden varetager følgende opgave: tilrettelægger bestyrelsens arbejde, så indsatsen rettes mod de rigtige opgaver (Helt enig: 1, enig: 7, hverken/eller: 1, uenig: 1, helt uenig: 0) Formanden så det som en vigtig opgave at prioritere dagsordenen for bestyrelsesmøderne i dialog med Direktøren, og han tog bemærkningen om for meget fokus på skov ad notam. Agnete Thomsen fandt, at prioriteringen af dagsorden og ledelsen af bestyrelsesmøderne fungerer godt. Man kan overveje, om der i den aktuelle situation er behov for øget fokus på økonomi og de strategiske spørgsmål i tilknytning hertil. Formanden pegede på, at økonomien optager en væsentlig del af møderne, men man kan overveje, om regnskabsmaterialet kan gøres bedre. Agnete Thomsen supplerede med spørgsmål til, hvorvidt bestyrelsen bruger værktøjerne godt nok. Carsten With Thygesen mente ikke, at bestyrelsen skal bruge mere tid på økonomi, og han foreslog, at den økonomiske rapportering i højere grad skal præsenteres som en kort oversigt på 1 side, hvor særlige opmærksomhedspunkter er vist med farvemarkeringer (rød, gul, grøn) suppleret med forklarende noter om usikkerheder og følsomheder. Han var enig i forslaget om det strategiske sigte i den økonomiske diskussion, som eksempelvis kan udmøntes i bestyrelsens input til særlige indsatsområder inden for de kommende 2-4 år. Også øget anvendelse af lean-tankegangen kan bidrage til en mere strategisk baseret ledelse og prioritering som modstykke til grønthøsterbesparelser. Formanden var enig i synsvinklen, og han støttede tanken om en økonomisk oversigt med trafiklysmarkeringer. Han pegede på, at lean anvendes mange steder i det offentlige, hvilket om ønsket kan belyses nærmere af Direktøren. Han fandt det vigtigt, at bestyrelsen bidrager til at vurdere, hvor der er overensstemmelse mellem centrets strategi og den forventede udvikling i samfundet, således at prioriteringen af indsatsen kan foregå på et bedre grundlag end ved at følge bevillingerne. Jens Kr. Poulsen var tilfreds med den nuværende rapporteringsform, men fandt det utilfredsstillende, at bestyrelsen og skal arbejde under stor budgetusikkerhed langt ind i regnskabsåret. Lene Holm advarede mod, at den økonomiske usikkerhed kan medføre, at man bliver for indadskuende det er vigtigt at fastholde den eksterne vinkel, og dette bør fortsat gives prioritet på bestyrelsesmøderne. Formanden roste initiativerne omkring de nye uddannelser og så frem til, at diskussionen udbredes til også at omfatte strategi og udvikling inden for hele centrets arbejdsområde. Niels Elers Koch gav tilsagn om at vende tilbage med forslag til en række faglige temaer, fx byplanlægning og bio-refineries, til nærmere drøftelse i bestyrelsen. Formanden takkede for kommentarerne og konstaterede, at den nuværende udformning af selvevalueringen har vist sig nyttig, således at øvelsen vil blive gentaget næste år med en passende justering af spørgsmålene i

6 lyset af dagens diskussion. Niels Elers Koch foreslog, at punktet sættes på dagsordenen for mødet i oktober Opfølgning på Budget 2010 samt foreløbige forventninger til Budget 2011 Bilag 3a: Kvartalsrapport for 3. kvartal 2010 Bilag 3b: Udkast til Budget 2011 Bilag 3c: Oversigt over kontrakter indgået i 2010 Bilag 3d: Bevillingsark (omdelt på mødet) Punktet blev behandlet sammen med temadrøftelsen om den langsigtede økonomi. Konstitueret dekan, prodekan for forskning Erik Bisgaard Madsen deltog under disse punkter Temadrøftelse: s langsigtede økonomi Bilag 6a: Møde mellem Fakultetsdirektionen og S&L s Bestyrelsesformand den 24/ Bilag 6b: Notat fra møde den 24/ Formanden bød velkommen til Erik Bisgaard Madsen, der deltager som konstitueret Dekan. Niels Elers Koch redegjorde indledningsvis for drøftelserne på mødet mellem Fakultetsdirektionen og Bestyrelsesformanden samt Direktøren den 24/ , jf. bilag 6a og 6b. Som følge af de udmeldte besparelser og under forudsætning af en acceptabel økonomisk aftale med Fakultetsdirektionen forventer S&L at reducere med ca. 10 årsværk, primært på de administrative områder samt gennem lean-effektiviseringer. Som anført i bilag 3c er det desuden lykkedes at tiltrække midler fra nye finansieringskilder, bl.a. 15. juni Fonden, hvilket medvirker til, at indtjeningen på de eksterne kontrakter forventes at overstige budgettet med mere end 30 %. Erik Bisgaard Madsen forklarede i tilknytning til bevillingsark for S&L med budgettallene for 2011 og 2012 (bilag 3d omdelt på mødet), at Fakultetsdirektionen i modsætning til andre fakulteter på KU har besluttet at se på en 3-årig periode for herved at tilrettelægge en samlet strategi for de besparelser på 34 mio. kr., som LIFE er blevet pålagt for perioden Hertil kommer 14 mio. kr., der skal tilbageføres til de institutter, som i 2010 har overskud, samt til faglige strategiske midler, således at LIFE s samlede besparelse udgør 48 mio. kr. over perioden. Fakultetsdirektionen vil indføre en ny performance-baseret model for fordelingen af midler til institutterne på grundlag af præstationerne inden for forskning og undervisning kombineret med Direktionens skøn. STÅmidlerne vil fremover blive kanaliseret videre til de institutter, som varetager undervisningen. Erik Bisgaard Madsen beklagede, at man havde overset Aktstykket fra 2006 om midler til Skovskolens vedligeholdelse, som nu er medtaget fra Formanden takkede for orienteringen og henviste til et udestående fra mødet den 24/11 vedrørende beskrivelse af og opfølgningen på pengestrømmen i forbindelse med Erasmus Mundus uddannelserne. Grete Bertelsen svarede, at man forventer, at udredningen vil foreligge inden 1/ Formanden håbede på en tidligere afslutning, og Niels Elers Koch tilbød at bidrage til arbejdet for herved at fremskynde dette, hvilket Grete Bertelsen ville tage med tilbage. Niels Elers Koch beklagede, at væksten i Erasmus Mundus indsatsen ikke afspejles i bevillingstallene; men at den nye budgetmodel tværtimod medfører, at S&L straffes for denne ekstra indsats, hvilket forværrer S&L s dobbelte dødsspiral med både en for stor STÅ-produktion og en for stor ekstern bevilling i forhold til basisbevillingen. I relation til de 13,1 mio. kr., der er anført som Generel myndighedsbetjening, undrede Agnete Thomsen sig over, at tallet ikke er større, da Miljøministeriet overførte et større beløb til KVL i forbindelse med fusionen. Henrik Paaby redegjorde for, at S&L indbetaler 6 mio. kr. pr. år til KU-LIFE til dækning af fællesudgifter mod at kunne beholde overhead-indtægter, idet han samtidig fremhævede, at overhead-indtægter ikke kan betragtes som et LIFE-tilskud. Henrik Paaby påpegede i relation til performancemodellen, at uddannelsesincitamentet afhænger af udgangspunktet for STÅ-beregningen, og at en samtidig reduktion af basistilskuddet har en modsatrettet effekt. Erik Bisgaard Madsen svarede, at udgangspunktet for STÅ-beregningen er gennemsnittet fra de sidste 3 år samt instituttets egen indmelding, hver vægtet med 50 %. Niels Elers Koch påpegede, at Erasmus Mundus uddannelserne delvis indgår i gennemsnittet, mens de af tekniske årsager ikke indgår i de fremtidige tal, hvorved S&L reelt vil blive straffet for den ekstra indsats og den ekstra indtjening til LIFE i forbindelse med Erasmus Mundus uddannelserne. Erik Bisgaard Madsen lovede at følge op på dette. Agnete Thomsen spurgte, om det er rimeligt, at de 6 mio. kr. til administration alene skal gå ud af Miljøministeriets 21 mio. kr.. Niels Elers Koch svarede, at skal levere forskningsbaseret myndig-

7 7 hedsbetjening til Miljøministeriet for 21 mio. kr., således som det også fremgår af KU s udviklingskontrakt med Videnskabsministeriet. Jens Kr. Poulsen fandt det frustrerende igen at skulle se på budgetreduktioner samtidig med, at man kan læse, at der tilføres øgede midler til universiteterne. Hvor bliver disse penge af, og hvor skal man fremover søge nye midler? Erik Bisgaard Madsen svarede, at pengene i vid udstrækning er øremærket til byggerier, feriepenge, ph.d.- optag samt en række konkrete formål. LIFE skal lave flere og bedre ansøgninger, og overhead skal føres ud til institutterne. Herefter var Erik Bisgaard Madsen nød til at forlade mødet pga. andet vigtigt møde. Carsten With Thygesen spurgte til, hvorledes LIFE s samlede besparelse på 34 mio. kr. fordeles centralt og i forhold til institutterne. Grete Bertelsen havde ikke de konkrete tal, men mente at det er ca. 10 mio. kr. centralt og 24 mio. kr. på institutterne. Niels Elers Koch tilføjede, at den procentuelle besparelse er lavere centralt end på institutterne. Jens Kr. Poulsen undrede sig over, at de øgede midler, som Regeringen afsætter til forskning og undervisning, ikke når frem til S&L, som netop har vist gode resultater i relation til både øget STÅ-produktion, stor stigning i antal ph.d.-studerende og øgede eksterne bevillinger. Grete Bertelsen svarede, at de øgede midler hovedsagelig er øremærket til de formål, som Erik Bisgaard Madsen omtalte. Niels Elers Koch henviste til dias 2 i bilag 6a, hvoraf det fremgår, at S&L er dét institut på LIFE, der både har den største STÅ-produktion og samtidig en meget stor ekstern bevilling i forhold til basis-bevillingen, og dermed er kommet længst ned i den dobbelte dødsspiral. Grete Bertelsen henviste til bevillingsarket, hvor 600 t.kr. er afsat til initieringstilskud til nye uddannelser, hvortil Niels Elers Koch påpegede, at beløbet kun er en éngangs-bevilling for 2011 og ikke fremefter. Henrik Paaby anførte, at der hidtil har været en bevilling til forskning og en til uddannelse. En reduktion i forskningsdelen og en øget uddannelsesbevilling som følge af øget STÅ giver en uændret samlet bevilling, men en mindre mulighed for forskning og dermed tiltrækning af eksterne bevillinger. Jette L. Ljunggren spurgte, hvorfor LIFE har valgt at tage besparelsen i én omgang, hvortil Grete Bertelsen svarede, at man derved håber at have taget højde for udviklingen i de kommende år. Jan Eriksen pegede på bestyrelsens politiske ansvar for S&L som en institution med en lille basisbevilling og en høj grad af ekstern finansiering, og hvor man nu er ved at blive indhentet af fortiden, således at S&L i dag står i en endnu vanskeligere situation på trods af den store indsats, som centret har gjort. Lene Holm opfordrede til at se på mulighederne og spurgte til, om ph.d. erne eksempelvis kan inddrages mere i undervisningen. Niels Elers Koch svarede, at man allerede udnytter denne mulighed, i det omfang det er fagligt forsvarligt. Jette L. Ljunggren advarede mod, at forskerne pålægges øget administrativt arbejde omkring ansøgninger som følge af de administrative besparelser på S&L. Jens Kr. Poulsen spurgte, om tilbageførslen af de opsparede midler kun gælder de 2½ mio. kr. i år og ikke de opsparede midler fra tidligere år, hvilket Grete Bertelsen bekræftede, idet LIFE ikke har rådighed over midler fra de tidligere år. Formanden konkluderede, at Centerbestyrelsen hermed har udtrykt sin bekymring over de forelagte budgettal og nu beder Direktøren og Sekretariatschefen om at arbejde videre i samarbejde med Fakultetsdirektionen om et nyt budgetoplæg. Niels Elers Koch lovede at vende tilbage med et nyt budgetoplæg til godkendelse i bestyrelsen snarest muligt. Grete Bertelsen understregede, at Fakultetsdirektionen anerkender den store indsats, som S&L yder, og som også fremgår af performance-indikatorerne. Såfremt Formanden eller Bestyrelsen ønsker det, vil Fakultetsdirektionen gerne deltage i et nyt møde. 7. Ændringer i de Rådgivende Udvalgs sammensætning Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning. 8. Orientering og meddelelser Bilag 8a: Beretning 2010 vedr. LIFE s studenteroptag, -bestand og -dimission Det udsendte materiale gav anledning til følgende kommentarer og supplerende bemærkninger: I relation til omtalen af Skovskolens bygninger i Nødebo fremhævede Niels Elers Koch den indsats, som Formanden har ydet, og som har øget sandsynligheden væsentligt for fondsmidler til de nødvendige nye undervisningslokaler og kontorer som følge af den kraftigt øgede undervisningsaktivitet.

8 8 Formanden bekræftede, at Skovskolen vil have høj prioritet i den resterende del af formandsperioden. Agnete Thomsen henledte opmærksomheden på den netop vedtagne aftale i Mexico om stop af afskovning i troperne og de muligheder, der ligger heri for S&L. Niels Elers Koch var enig heri og oplyste, at man overvejer flere initiativer. Centerbestyrelsen tog i øvrigt orienteringen til efterretning. 9. Forslag til mødetidspunkter i 2011 Bilag 9a: Forslag til temaemner i Centerbestyrelsen i 2011 Der var tilslutning til de tre sidste mødedatoer, hvorimod flere medlemmer var forhindret på den foreslåede dato i april. Der udsendes mødekort vedr. april-mødet. Mødeplanen for 2011 er herefter følgende: Møde nr. 32 mødekort udsendes. Efterfølgende netværksmøde med de studerende Møde nr. 33 8/6 kl :30 på Frederiksberg. Efterfølgende møde i Aftagerpanelet Møde nr. 34 4/10 kl :30 i Nødebo med efterfølgende ekskursion og middag Møde nr /12 kl :30 på Frederiksberg. Efterfølgende møde i Aftagerpanelet. Blandt forslagene til temaemner i bilag 9a valgte bestyrelsen følgende emner: Møde 32: Sundhed og energi i kobling med fundraising Møde 33: Internationalisering af undervisningen Møde 34: Perspektiver for Skovskolens udvikling + rundtur/ekskursion Møde 35: Hvordan kan S&L understøtte det biobaserede samfund? 10. Eventuelt Formanden meddelte, at Kirsten Vintersborg udtræder af bestyrelsen, og han takkede hende for en god og aktiv indsats i bestyrelsesarbejdet. Opfølgningsliste: Kursiveret tekst: Opfølgning er sket. Udgår i næste liste. Nr. Tekst Status pr /2 Ad 5: Drøftelse af praktikindholdet i SLing-uddannelsen Behandlet på møde i Aftagerpanelet den /4 Ad 6: Oplæg til det videre strategiske arbejde Behandles på møde nr /1 Ad 3: Tal fra sidste år medtages i afdelingsbudgetterne (tab.2, bil. 3a) Indgår f.o.m. møde nr /2 Ad 4: Oplæg om praksisforankret feriearbejde for de studerende Behandlet på møde i Aftagerpanelet den /1 Ad 5: Opfølgning på trufne beslutninger på bestyrelsesmøderne Nyt opfølgningspunkt 31/2 Ad 5: Styrket information til bestyrelsen mellem møderne Nyt opfølgningspunkt 31/3 Ad 5: LIFE s kommunikationschef inviteres til drøftelse af formidlingen Nyt opfølgningspunkt 31/4 Ad 5: Udvikling af økonomioversigt med trafiklys-markeringer Nyt opfølgningspunkt 31/5 Ad 5: Forslag til faglige temaer til drøftelse i bestyrelsen Nyt opfølgningspunkt 31/6 Ad 5: Ny selvevaluering baseret på metoden i 2010 med forbedringer af spørgsmålene Behandles på møde nr. 33 og 34

9 9 Centerbestyrelsen CB-møde nr. 32, bilag 2b /PHH Opfølgningsliste fra tidligere møder i Centerbestyrelsen for Nedenstående skema viser de ikke-afsluttede opfølgningspunkter fra tidligere møder. Nr. Tekst Status pr /4 Ad 6: Oplæg til det videre strategiske arbejde Behandles på møde nr /1 Ad 3: Tal fra sidste år medtages i afdelingsbudgetterne (tab.2, bil. 3a) Indgår f.o.m. møde nr /1 Ad 5: Opfølgning på trufne beslutninger på bestyrelsesmøderne, som de Løbende opfølgning interne medlemmer kan have særlig interesse i 31/2 Ad 5: Styrket information til bestyrelsen mellem møderne Løbende opfølgning 31/3 Ad 5: LIFE s kommunikationschef inviteres til drøftelse af formidlingen Behandles på møde nr /4 Ad 5: Udvikling af økonomioversigt med trafiklys-markeringer Indgår f.o.m. møde nr /5 Ad 5: Forslag til faglige temaer til drøftelse i bestyrelsen Behandles på møde nr /6 Ad 5: Ny selvevaluering baseret på metoden i 2010 med forbedringer af spørgsmålene Behandles på møde nr. 33 og 34

10 Centerbestyrelsen /HPA/PBO MATERIALE TIL MØDE I CENTERBESTYRELSEN Mødenr. og dato marts 2011 Dagsordenspunkt 3 Godkendelse af Regnskab 2010 Type Beslutningspunkt Sagsfremstilling Ved indgangen til 2010 var det forventet, at S&L ville komme ud af 2010 med balance mellem indtægter og udgifter. Regnskabet udviser et overskud på 3,5 mio.kr. for Resultatet er i overensstemmelse med Sekretariatets forventninger i efteråret 2010 og må betegnes som tilfredsstillende. Årets resultat skal ses i lyset af, at Fakultetsdirektionen medio 2010 bad institutterne om at maksimere resultatet for 2010, da fakultetet på daværende tidspunkt så ud til at komme ud af 2010 med et større underskud. I den forbindelse blev S&L bedt om at stile mod et årsresultat på ikke under 2,5 mio.kr. Det gode resultat skal endvidere ses i lyset af den omfattende spareplan, som S&L iværksatte i sommeren 2010, og som betød en væsentlig besparelse på centrets fællesudgifter. I forbindelse med overgangen til KU s standard økonomisystem, har det været nødvendigt at foretage en gennemgang af alle projekter og saldi med henblik på at ensarte bogføringspraksis m.v.. I den forbindelse er der foretaget en række posteringer i regnskabet, der må betegnes som ekstra ordinære i forhold til den almindelige løbende drift på såvel indtægts- som udgiftssiden. Disse poster har i sagens natur påvirket årets resultat. Der er endvidere udgifter og indtægter, der reelt vedrører 2010 eller tidligere, som ikke er nået at komme med i 2010-regnskabet. Det gælder ikke mindst indtægter på Skovskolen på 2,6 mio. kr., hvor regnskabstekniske afstemninger ikke blev færdige før regnskabet for 2010 lukkede. Disse indtægter vil blive regnskabsført i Skovskolens årsresultat for 2010 ser derfor dårligere ud, end der reelt er tale om. Indstilling Det indstilles, at bestyrelsen godkender årsregnskabet Bilag Bilag 3a. Regnskab 2010

11 CB-møde nr. 32, bilag 3a Til Centerbestyrelsen Fra Peter Bønneland Vedrørende Regnskab 2010 Afdeling Sekretariatet Dato 16. marts 2011 Ref. PBO E-post: INTERNT NOTAT 1. Indledning S&L benyttede sig i 2010 af Oracle Projects (Projektmodulet) i den daglige økonomistyring. Projects indeholder en række supplerende projektstyringsredskaber, der ikke findes i finansregnskabet (Oracle Financials, der benyttes som styringsgrundlag på resten af KU), herunder fordeling af timeomkostninger på grundlag af timeregistreringer. Nedenfor er angivet, hvornår oplysningerne stammer fra hhv. Finans- og Projektregnskabet. Primo 2010 meddelte universitetets ledelse at man, forud for den forestående overgang til Navision Stat forventet i 2013, ønskede at forenkle universitetets systemplatform på økonomiområdet mest muligt, og at S&L som følge heraf ikke kunne benytte sig af Oracle Projects fra og med finansåret Som følge af det heraf følgende afviklingsarbejde og overgangen til KU s standardsystemer foreligger den detaljerede data- og regnskabsanalyse endnu ikke. Nationalt center for forskning, uddannelse og rådgivning i skov og skovprodukter, landskabsarkitektur og landskabsforvaltning, byplanlægning og bydesign 2. Årets resultat Ved indgangen til 2010 var det forventet, at S&L ville komme ud af 2010 med balance mellem indtægter og udgifter. Regnskabet udviser et overskud på 3,5 mio.kr. for 2010, jf. tabel 1. Tabel 1 Resultatopgørelse Ordinære indtægter mio. kr., årets priser R2009 B2010 R2010 R10-B B2011 Bevilling, KU/LIFE 60,8 67,0 71,6 4,6 66,6 - Heraf basisbevilling (ikke-øremærket) 48,0 47,1 47,6 0,5 48,1 Forskningstilskud o.lign. 72,2 71,0 79,6 8,6 75,0 Undervisning (taxameter m.v.) 32,9 32,0 34,8 2,8 40,0 Salgsindtægter (kurser, efterudd. m.v.) 17,0 12,0 8,0-4,0 9,0 Diverse indtægter - - 3,0 3,0 2,0 Overhead til LIFE -1,6-2,8-1,2-2,6 Indtægter i alt 182,9 182,0 194,1 12,2 190,0 Ordinære driftsudgifter Timeomkostninger 129,6 133,0 139,1 6,1 141,0 Øvrige driftsomkostninger 47,5 49,0 51,5 2,5 49,5 Driftsudgifter i alt 177,1 182,0 190,6 8,6 191,5 Årets resultat 5,8 0,0 3,5 3,5-0,5 Anm.: Finansregnskab. Budgettet for 2010 er ankerbudgettet pr. ultimo Budget for 2011 er Sekretariatets vurderinger pr. marts 2010.

12 Årets resultat skal ses i lyset af, at Fakultetsdirektionen medio 2010 bad institutterne om at sætte det størst mulige fokus på at maksimere resultatet for 2010, da fakultetet på daværende tidspunkt så ud til at komme ud af 2010 med et større underskud. I den forbindelse blev S&L bedt om at stile mod et årsresultat på ikke under 2,5 mio.kr.. For at være sikker på at kunne realisere dette krav til årsresultatet, blev der iværksat en række initiativer, der skulle sikre det bedst mulige årsresultat, herunder egentlige dispositionsbegrænsninger og udskydelse af visse udgifter til Indtægterne Indtægterne ligger godt 12 mio.kr. højere end forventet i ankerbudgettet ultimo 2009, hvilket primært kan henføres til dels flere forskningsrelaterede indtægter end forventet. Dels flere bevillinger fra fakultetet end forventet, primært som følge af flere LIFE-finansierede ph.d.-studerende, men også som følge af, at der er modtaget 4 portioner á 0,5 mio.kr. fra Rektoratets EU-præmieringspulje, hvilket er 2 mere end forventet. Fakultetet har tillige bevilliget knap 1,4 mio.kr. som flyttehjælp, hvoraf en del er overført til afholdelse i 2011, da en række regninger ikke er registreret ved regnskabets afslutning. I forbindelse med overgangen til KU s standard økonomisystem er der bogført indtægter for knap 1,4 mio.kr. i 2010, som forventes udlignet af modsatrettede posteringer i 2011 for nogenlunde det samme beløb. Der forventes til gengæld bogført 1,6 mio. kr. i 2011 for AMU-taxametre, der reelt vedrører 2010, men som først er kommet til udbetaling efter årsregnskabets afslutning, se også afsnit 2.4. Salgsindtægter i tabel 1 dækker primært over centrets indtægtsdækkede virksomhed. Omsætningen i den indtægtsdækkede virksomhed er faldet markant set i forhold til omsætningen i 2009, ligesom der har været et fald i indtjeningen (dækningsbidrag), og dermed bidraget (i form af fortjeneste) til centrets øvrige aktiviteter. En nærmere analyse af årsagerne hertil udestår. 2.2 Timeomkostningerne De realiserede timeomkostninger blev godt 6 mio.kr. større end forudsat i ankerbudgettet, hvilket skal ses i lyset af primært flere ph.d.-studerende end forventet, men også af at højere eksterne bevillinger har muliggjort et lidt større aktivitetsniveau end oprindeligt forventet. 2.3 Øvrige driftsudgifter De øvrige driftsudgifter blev cirka 2½ mio.kr. større end forventet, hvilket primært kan henføres til investeringer på Skovskolen i forbindelse med etableringen af de nye uddannelsesinitiativer, men også at flere faglige projekter er blevet mere udgiftstunge end forventet. Der er blandt andet konverteret løn vedrørende fratrådte medarbejdere til konsulentydelser, mens de færdiggjorde visse arbejder (hos anden arbejdsgiver). Der er i forbindelse med overgangen til KU s økonomisystemer og bogføringspraksis bogført tab på debitorer på 0,4 mio.kr. (en stor del forventes inddrevet i 2011). Side 2 af 3

13 Sekretariatets øvrige driftsudgifter er nedbragt med godt 3,0 mio.kr. set i forhold til forventet i ankerbudgettet bl.a. som følge af sparerunden, hvor en række IT-udgifter blev reduceret/udskudt, men også som følge af ovennævnte forsinkede regninger vedrørende flytningen. 2.4 Årsresultatet uden ekstraordinære poster I forbindelse med overgangen til KU s standard økonomisystem har det været nødvendigt at foretage en gennemgang af alle projekter og saldi med henblik på, at ensarte bogføringspraksis m.v.. I den forbindelse er der foretaget en række posteringer i regnskabet, der sammen med flere andre posteringer/aktiviteter, må betegnes som ekstraordinære i forhold til den almindelige løbende drift på såvel indtægts- som udgiftssiden. Disse poster har i sagens natur påvirket årets resultat. De væsentligste poster udgør netto cirka 2,5 mio.kr.. Uden disse poster ville årets resultat have været et overskud på cirka 1,0 mio.kr.. 3. Opsparingen Årets resultat medfører, at centrets videreførselsbeholdning (opsparing) ved udgangen af 2010 udgør 9,9 mio.kr., jf. tabel 2 nedenfor. Denne opsparing var beregnet til at kunne modstå ekstra udgifter ved flytningen og aktivitetsudvidelsen på Skovskolen samt faldende bevillinger, f.eks. vedrørende skov- og landskabsforskningen i regi af Miljøministeriet og ophør af resultatkontrakten med Danida. Tabel 2 Videreførselsbeholdning ultimo året, (mio.kr.) Videreførselsbeholdning ultimo året 4,3 0,7 6,4 9,9 Anm.: Finansregnskab. I forlængelse af det samlede universitets økonomiske udfordringer har fakultetet meddelt, at den del af opsparingen ultimo 2009, der ikke vedrørte øremærkede aktiviteter, er indefrosset og (indtil videre) ikke kan disponeres. Indtil andet bliver udmeldt fra fakultetet / universitetsledelsen, må det således forventes, at S&L alene kan disponere frit over årets overskud på 3,5 mio.kr., hvoraf cirka 2 mio.kr. allerede er disponeret. En fri opsparing på 1-2 mio.kr. er utilstrækkelig, set i forhold til dels S&L meget lave andel basismidler, hvor af langt største delen er bundet i undervisningen på LIFE, dels de løbede udsving som den almindelige drift giver anledning til, og endelig S&L s evne til at håndtere faldende bevillinger, f.eks. vedrørende skov- og landskabsforskningen i regi af Miljøministeriet samt ophør af resultatkontrakten med Danida. Side 3 af 3

14 Centerbestyrelsen /HPA/PBO MATERIALE TIL MØDE I CENTERBESTYRELSEN Mødenr. og dato marts 2011 Dagsordenspunkt 4 Budget 2011 Type Beslutnings- og orienteringspunkt Sagsfremstilling I forbindelse med vedtagelsen af LIFE s 2-årsbudget for er der gennemført ændringer i LIFE s økonomistyring, idet det er besluttet at fordele 80% af taxameterbevillingerne direkte ud til institutterne efter deres produktion af STÅ. Institutterne vil således fremover kunne regne med bevillingsjusteringer efter deres STÅ-produktion. Decentraliseringen gælder også størstedelen af ph.d.-stipendier, der nu bliver fordelt efter måltal. De endelige og detaljerede retningslinier, herunder overgangen fra central til decentral styring, er endnu ikke fastlagt, så de konkrete finansielle konsekvenser for S&L s økonomi er endnu ikke kendte. Budgettet for 2011 er derfor behæftet med en stor usikkerhed. S&L forventer samlede indtægter i 2011 på 190 mio. kr., heraf 48,1 mio. kr. i ikke-øremærket basisbevilling, hvor af langt største delen er bundet i undervisningen på LIFE. Indtægternes fordeling på formål fremgår af bilag 4a. Indtægternes fordeling på indtægtstyper for LIFE s institutter fremgår endvidere af den vedlagte pjece LIFE budget 2011, s. 7. Som det fremgår af bilag 4a forventer Sekretariatet på nuværende tidspunkt et årsresultat på -0,5 mio. kr., hvorved S&L s egenkapital (akkumulerede opsparing) vil blive 9,4 mio. kr. ultimo Af disse 9,4 mio. kr. er de 6,4 mio. kr. imidlertid p.t. indefrosset af KU s ledelse som en del af bestræbelserne på at styrke KU s egenkapital, og der hersker stor usikkerhed, om og i givet fald hvornår disse midler vil blive frigivet. Yderligere ca. 2 mio.kr. forventes at være disponeret til særlige formål. Tilbage er således en opsparing på ca. 1 mio. kr., hvilket anses at være for lavt. Indstilling Der er i perioden januar - marts indgået nye kontrakter for en samlet sum på ca. 32 mio. kr., hvilket svarer til 43 % af den forventede indtjening i 2011 på forskningskontrakter. Det indstilles, at bestyrelsen godkender budgettet og tager orienteringen til efterretning Bilag Bilag 4a. Budget 2011 Bilag 4b. Oversigt over kontrakter indgået i 2011 Bilag 4c. LIFE budget 2011

15 Til Centerbestyrelsen Fra Peter Bønneland Vedrørende Budget 2011 Afdeling Sekretariatet CB-møde nr. 32, bilag 4a Dato 18. marts 2011 Ref. PBO E-post Tel. dir INTERNT NOTAT 1. Indledning I forbindelse med vedtagelsen af LIFE s 2-årsbudget for er der gennemført en omlægning af dele af LIFE s budgetmodel, mens andre dele først er ved at falde på plads i disse måneder, hvorfor s bevillingsmæssige situation som følge af de pågående forandringer er behæftet med stor usikkerhed. Den væsentligste ændring er, at LIFE s model for bevillingsfordeling nu indebærer, at 80 % af den del af bevillingen fra Videnskabsministeriet, der hidrører fra STÅ-indtægter nu fordeles på institutterne efter den forventede / faktiske STÅ-produktion. 1 Modellen åbner for, at institutter, der fremover yder en større undervisningsindsats, også bliver honoreret herfor, men indebærer desuden, at de institutter, der allerede yder en forholdsvis stor indsats (og dermed er klemt på forskningssiden) ikke bliver tilgodeset for den historiske vækst i STÅ-produktionen. Sidstnævnte er aktuelt vedrørende Skov & Landskab, hvor væksten i STÅ-produktionen har været betydelig siden fusionen, og hvor det ydermere forventes, at der kan realiseres en stigning på ca. 5% fra studieåret 2009/10 til 2010/11. Nationalt center for forskning, uddannelse og rådgivning i skov og skovprodukter, landskabsarkitektur og landskabsforvaltning, byplanlægning og bydesign Ændringerne omfatter endvidere en decentralisering af bl.a. LIFE s ph.d.-pulje samt ændringer i tildelingskriterierne. LIFE skal hvert år indskrive 220 ph.d.- studerende, hvoraf optaget af 180 fordeles som normtal på institutterne, og som medfinansieres af LIFE, mens de resterende 40 finansieres fuldt ud af LIFE. 2 skal efter dette hvert år indskrive 25 nye ph.d.-studerende ud af de 180, plus en andel af de 40 fuldt LIFE-finansierede ph.d.-studerende. Som medfinansiering af de årlige 25 ph.d.-studerende forventes at modtage 10,9 mio.kr. årligt, svarende til cirka 1/3 af de forventede udgifter, hvilket er en betydelig mindre medfinansieringsandel end tidligere, hvor medfinansieringsandelen for s vedkommende lå på over 2/3. 2. Det forventede årsresultat Den manglende endelige afklaring af de økonomiske konsekvenser omkring LIFE s nye model for bevillingsfordeling medfører, at budgettet for 2011 er 1 LIFE beholder 20% af STÅ-indtægten til at bidrage til dækning af fællesadministrationen. 2 Disse 40 stipendier tildeles ved ansøgningsrunder f.eks. i tilknytning til LIFE s Elitemiljøer.

16 behæftet med stor usikkerhed. Nedenstående budget er således alene baseret på Sekretariatets generelle vurderinger og ikke på konkrete projektbudgetter. Af tabel 1 fremgår, at det forventes, at vil komme ud af 2011 med et underskud på 0,5 mio. kr., hvilket er 1,5 mio.kr. bedre end tidligere forventet. Tabel 1 Budget 2011 Ordinære indtægter mio. kr., årets priser R2009 R2010 B2011 Bevilling, KU/LIFE 60,8 71,6 66,6 - Heraf basisbevilling (ikke-øremærket) 48,0 47,6 48,1 Forskningstilskud o.lign. 72,2 79,6 75,0 Undervisning (taxameter m.v.) 32,9 34,8 40,0 Salgsindtægter (kurser, efterudd. m.v.) 17,0 8,0 9,0 Diverse indtægter - 3,0 2,0 Overhead til LIFE -2,8-2,6 Indtægter i alt 182,9 194,1 190,0 Ordinære driftsudgifter Lønninger 129,6 139,1 141,0 Øvrig drifts udgifter 47,5 51,5 49,5 Driftsudgifter i alt 177,1 190,6 190,5 Årets resultat 5,8 3,5-0,5 Anm.: Budget for 2011 er Sekretariatets vurderinger pr. marts Kilden til denne forbedring skal søges på primært indtægtssiden, som er opskrevet fra 185 mio.kr. til 190 mio.kr.. Forbedringen i forventningerne til indtægter skal ses i lyset af: a. Lidt forøgede bevillinger fra LIFE. b. Afledte virkninger af budgetmodellen vedr. Erasmus Mundus studerende, hvor 80% af betalingen fremover forventes at tilflyde Skov & Landskab direkte. c. Flere indtægter på Skovskolen. d. At det i 2010 tilsyneladende har været muligt at erstatte faldende bevillinger fra primært skov- og landskabsforskningen i regi af Miljøministeriet med finansiering fra andre kilder. Ændringerne i LIFE budgetmodel (ad a. og b.) bevirker ud over, at STÅindtægterne henføres direkte til produktionsstedet - også at flere puljer i LIFEregi decentraliseres (herunder hovedparten af LIFE s ph.d.-pulje). På trods heraf vil forsat være afhængig af at kunne tiltrække bevillinger på op til et par millioner årligt fra såvel LIFE som KU-centralt, f.eks. Rektoratets EU-præmieringspulje. På trods af at det i 2010 tilsyneladende har været muligt at tiltrække nye forskningsbevillinger (ad d.), står Skov & landskab dog fortsat overfor en betydelig udfordring med at finansiere skov- og landskabsforskningen i forlængelse af de vigende bevillinger fra primært Miljøministeriet samt ophør af Resultatkontrakten med Danida.

17 Det forventede underskud på 0,5 mio.kr. medfører, at Skov og Landskab s opsparing ved udgangen af 2011 forventes at falde til cirka 9,4 mio.kr., jf. tabel 2. Tabel 2 Videreførselsbeholdning ultimo året, (mio.kr.) R2008 R2009 R2010 B2011 Videreførselsbeholdning ultimo året 0,7 6,4 9,9 9,4 Af de cirka 9,4 mio.kr. er 6,4 mio.kr. indefrosset af LIFE/KU, og der er betydelig usikkerhed m.h.t. om, der kan disponeres herover på sigt. Yderligere ca. 2 mio.kr. forventes at være disponeret til særlige formål. Tilbage er en forventet rest på ca. 1 mio.kr. der formentlig kan disponeres frit over. Set i forhold til S&L s meget lave andel basismidler, hvor af langt største delen er bundet i undervisningen på LIFE, de udsving der følger af den normale drift samt udsigten til faldende forskningsbevillinger på flere områder, anses en opsparing på 1 mio.kr. for at være for lav. 3. Risikovurdering Budgettet er forbundet med en række større usikkerheder primært på indtægtssiden. For det første er resultatkontrakten med Danida under udfasning, og forskningsindtægterne fra Miljøministeriet forventes at falde yderligere i de kommende år. F.s.v.a. Danida er det i 2010 lykkedes at hente andre bevillinger hjem fra Danida, således at det samlede indtægtsvolumen fra Danida er steget fra 2009 til Det forventes dog ikke, at det vil være muligt at opretholde 2010-niveauet på sigt hovedsageligt pga. bortfald af Resultatkontrakten. For det andet har der været en betydelig interesse for de nye initiativer på Skovskolen, men det er usikkert, hvorvidt efterspørgslen vil holde sig på samme niveau i de kommende år. For det tredje er det forudsat, at omsætningen i den indtægtsdækkede virksomhed vil ligge på et højere niveau end i 2010, hvor omsætningen lå markant under de foregående år. Især efterspørgslen efter de ydelser, som Skovskolen leverer til den indtægtsdækkede virksomhed, er forbundet med usikkerhed. For det fjerde kan overgangen til KU-standard på økonomistyringsområdet medføre en mindre indtægtsnedgang, da det ikke længere er muligt at udfakturere overarbejde i samme omfang som tidligere. Endelig, for det femte, vil omlægningen af LIFE s budgetmodel på ph.d.- området medføre et ekstra finansieringsbehov på 5-10 mio.kr. årligt, som skal dækkes via eksterne bevillinger. Da har en relativ høj udnyttelsesgrad i forhold til eksterne konkurrenceudsatte forskningsbevillinger, må det forudses, at en del af dette finansierings-behov vil komme i konkurrence med s eksisterende eksternt finansierede forskning, hvilket kan fremtvinge behov for overvejelser omkring det fremtidige forhold mellem antal ph.d.-studerende og antal seniormedarbejdere.

18 Centerbestyrelsen CB-møde nr. 32, bilag 4b /DGC Oversigt over kontrakter indgået i 2011 Opgørelsesdato: 15. marts 2011 Den følgende tabel giver en oversigt over de kontrakter, som har indgået med eksterne kontraktparter indtil ovennævnte opgørelsesdato i indeværende år. Da kontrakterne ofte er flerårige, kan den viste foreløbige kontraktsum på ca. 32 mio. kr. ikke direkte relateres til budgettet for 2011, men det kan anføres, at de eksterne kontraktmidler til forskning m.m. i 2011 forventes at udgøre 75 mio. kr. Ved udgangen af 2010 udgjorde den tilsvarende sum af nyindgåede kontrakter 94 mio. kr. Kursiv skrift: Nye kontrakter indgået siden sidste bestyrelsesmøde i december Afd. Nr. Kontraktpart(er) Beløb (kr.) Medarb. *) 2 1/11 Danida Resultatkontrakt 2011 Udenrigsministeriet LGR, SMOE, JPBL, ARE, EDK, JKH, LSC, ISK, MEFJ, JSJ 2 2/11 Forbedret genetisk materiale af stilkeg til skovrejsning (praksisnære forsøg) Miljøministeriet, Skov og Naturstyrelsen JKH 2 3/11 Askedød i nordeuropa (andet år) SNS EDK 2 4/11 AdapCar SNS EDK 2 5/11 Ph.D. Richard Asare STCP (2/3) +LIFE (1/2) QRA, EDK 3 01/11 Dieback in Norway spruce causality and future management strategies, /11 Jagt, vildtforvaltning og samfund, /11 FUNDIV-EUROPE Functional significance of forest biodiversity in Europe 3 04/11 FutMon Supplementary agreement The Research Council of Norway NOK PAM 15. Juni Fonden 1,15 mio. DKK Afd. 5 + PAM (PAMs andel af projektmidler på 6 mio. DKK sammen med afd.5) EU EUR LV + KRR EU EUR LBP, MOI, LV, IMT 3 05/11 Nordic Cone and Seed Insects. SNS DKK HPR Networking /11 COST Action FP1002. PER- MIT. Pathway Evaluation and pest Risk Management in Transport, EU Travel and accvomodation expenses only HPR, ANDY 3 07/11 EUPHRESCO. ANOPLORISK. Risk management for the EC listed Anoplophora species, A. chinensis and A. glabripennis, FERV DKK HPR

19 Afd. Nr. Kontraktpart(er) Beløb (kr.) Medarb. *) 3 08/11 Rodudvikling i rodvenlig befæstelse. Københavns Kommune + Legat fra Nordisk Fond for Bytræer DKK DKK AFD. 6 + LBP 3 09/11 Skovrejsning med popler Skov- og DKK PAM Naturstyrelsen 3 10/11 Nitrogen retention traits of common tree species ViVa (KU-LIFE) DKK PGU 3 11/11 Skovovervågning - intensiv MIM/NST KRR/LV/LBP/ MOI 4 01/11 Phd Biodiversitet LIFE AB/IKS 02/11 Using enzymes to produce FI ANSR cellulose nanofibers and wiskers for biodegradable and biomedical applications: collaboration with Embrapa Instrumentation & Nanotechnology, Brazil 03/11 Phd Forest adaptation (bonus for erhvervsphd) LIFE JBL/PAM 04/11 Skovstatistik MIM/NST VKJ/TNL/AB/ BJ 5 01/11 Contract with UM on Dev. Research 5 02/11 UM TREUEVALUE EU FP7 Marie Curie CPH, INA, TTR, IDA, TEB, CSO, FH, JFL BJT/Martin Dallimer/NST 6 1/11 Region Syddanmark/ Det gode Region Syddanmark CCK liv 6 2/11 Astrup-forretningsudvikling Forsknings- og innovationsstyrelsen TODA 6 3/11 Grindsted-forbedring af produkter Forsknings- og innovationsstyrelsen JLS 7 1/11 Publikum i bynære skove Gl. Carlsen-Langes Kjøgegaard som eksempel Legatstiftelse 7 2/11 Forest preferences as affected SamNordisk by field layer characteristics Skovforskning 7 3/11 Unge i planlægningen af mindre Socialministeriet, Vejle byers udvikling og Skive kommune 7 3/11 Innovativ plankultur i kommunerne 7 4/11 Outlooks towards Europe in national planning of the Northern and Baltic Countries Realdania, 8 kommuner og Trekantsområdet NORBA v/lead partner University of Eastern of Finland kr. FSJ (+stud.) kr. FSJ (heraf kr. til SL) 1 mio. (heraf kr. til SL) KAR/LOKR/T AC/DHL KAR/DHL 1000 Euro NBG 7 5/11 Regional Integrated strategies ESPON Euro NBG/KAR in Europe (RISE) 7 6/11 LKM Kursus Nyborg commune kr. OHC 7 7/11 Klyngemidler sundhed Geografisk Institut kr. OHC 7 8/11 Videreudvikling af landskabskaraktermetoden Kommunernes landsforening kr. OHC 7 9/11 CLUVA Climate change and urban vulnerability in Africa EU FP Euro til GEJ/LIH/TEB S&L 7 10/11 Center for Strategisk Byforskning netværk Realdania 2.5 mio kr GEJ