TEMA trafiksikkerhed. Systematisk uheldsanalyse. af strækninger 44 DANSK VEJTIDSSKRIFT 2007 JANUAR
|
|
- Rune Laustsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 TEMA trafiksikkerhed Systematisk uheldsanalyse og besigtigelse af strækninger Forskning og udvikling i det stedbundne trafiksikkerhedsarbejde har i mange år især omhandlet udpegningsfasen, mens der har været mindre fokus på at opstille, afprøve og vurdere nye analysemetoder, herunder konkretisere hvordan strækningsanalyser og -besigtigelser bør foretages i forhold til traditionelle sortpletanalyser. I denne artikel gennemgås derfor en række anbefalinger til, hvordan analyse af længere strækninger bør gennemføres. Af adjunkt Michael Sørensen Aalborg Universitet, Trafikforskningsgruppen michael@plan.aau.dk Manglende forskning og udvikling Det stedbundne trafiksikkerhedsarbejde opdeles traditionelt i forskellige trin i form af dataindsamling, udpegning, analyse, opstilling af løsningsforslag, projektrangering, implementering og drift samt evaluering. For de forskellige trin gælder det, at der på internationalt niveau primært har været forsknings- og udviklingsmæssig fokus på udpegningen af uheldsbelastede lokaliteter og til dels evaluering af løsningsforslag, hvorimod der har været begrænset fokus på at opstille, afprøve og vurdere nye metoder til analyse og opstilling af løsningsforslag. Derfor er det tilnærmelsesvis de samme metoder, der er blevet benyttet i de sidste over 40 år, og arbejdet hviler primært på praksiser og erfaringer i de enkelte vejbestyrelser. Ifølge blandt andet Ezra Hauer og Tarak Sayed findes der således ikke nye, velbeskrevne og tilfredsstillende metoder til analyse af uheldsdata, herunder identifikation af uhelds- og skadesfaktorer [1, 2]. Denne manglende fokus på analyseog løsningsfasen er problematisk, idet det er i disse faser, at grundlaget for forbedret trafiksikkerhed etableres, og der opfordres derfor generelt til øget forskning inden for dette område [1]. Det er ikke kun for sorte pletter, men i særdeleshed også for grå strækninger, at den manglende metodeudvikling ses. Det betyder, at grå strækninger, selvom de på mange måde adskiller sig fra sorte pletter, typisk analyseres og besigtiges på samme måde som ved traditionel sortpletanalyse og -besigtigelse. I ph.d.-projektet Grå strækninger i det åbne land Udvikling, anvendelse og vurdering af alvorlighedsbaseret metode til udpegning, analyse og udbedring af grå strækninger [3] er det derfor undersøgt, hvordan grå strækninger bør analyseres og besigtiges, og der er foretaget en konkret metodeudvikling. I det følgende gennemgås disse metoder. De er som udgangspunkt gældende for strækninger på overordnede veje i åbent land, men kan også bruges som inspiration ved analyse af andre lokaliteter. Inden metoderne beskrives, skal det bemærkes, at det i en tidligere artikel er blevet fastslået, at det grå strækningsarbejde ikke er vejen frem i det stedbundne trafiksikkerhedsarbejde [4]. Dette betyder imidlertid ikke, at der ikke skal foretages analyse og besigtigelse af strækninger, men blot at det på en anden måde end beskrevet i artiklen skal afgøres, hvilke strækninger der først skal gennemgås. Analyseformål For at kunne lave en god uheldsanalyse og besigtigelse er det vigtigt, at trafiksikkerhedsmedarbejderen er bevidst omkring formålene med analyserne, da manglende bevidsthed omkring dette eksempelvis kan betyde, at det i nogle tilfælde forsøges at løse problemer, som reelt ikke er der. Normalt kan formålene opdeles i to. For det første skal det klarlægges, hvorvidt de formodede eksempelvis sorte pletter er sande sorte pletter, eller om de er blevet udpeget grundet et tilfældigt højt antal uheld i udpegningsperioden. Med sande sorte pletter menes lokaliteter, som indeholder lokale risikomomenter, der kan henføres til fejlagtig, mangelfuld eller uhensigtsmæssig detailudformning, og som ikke er umiddelbart synlige for trafikanterne. Formålet er for det andet at klarlægge, hvorfor lokaliteten er uheldsbelastet, herunder identificere uhelds- og skadesfaktorerne. Udover de typiske analyseformål anbefales det ved analyse af længere strækninger, der betragtes som en mere helhedsorienteret analyse, at formålet også er at identificere fejl, mangler og uhensigtsmæssigheder, der tilfældigvis ikke har været uhelds- eller skadesfaktor i analyseperioden eller karakter ved vejen og dens omgivelser, der fremover kan udvikle sig til et problem. Endelig bør analysen også omfatte identificering af ikke deciderede stedbundne trafiksikkerhedsmæssige problemer, idet disse i nogle tilfælde med fordel kan elimineres vejteknisk. Overordnede analysemetoder Analysemetoderne i det stedbundne trafiksikkerhedsarbejde opdeles typisk i kontorog markanalyser. Yderligere kan der også 44 DANSK VEJTIDSSKRIFT 2007 JANUAR
2 foretages en opdeling i metoder, hvor der fokuseres på uheld, vejen og dens omgivelser, trafikken eller en kombination af disse. Ved at kombinere de to opdelinger fås en matrice med i princippet otte indgangsvinkler til, hvordan analysen kan gribes an. Dette er illustreret i tabel 1, hvor der også er angivet eksempler på konkrete analysemetoder under de forskellige indgangsvinkler. I forbindelse med analyse af længere strækninger vurderes det, at generel uheldsanalyse, kollisionsdiagram, besigtigelse samt trafikanalyser er de mest centrale. I det følgende beskrives udviklede metoder inden for de tre første kategorier. Figur 1. Uheldenes normalfordeling på hovedsituation 0-9 [5, 6]. Generel uheldsanalyse Blandt både danske trafiksikkerhedsmedarbejdere og på internationalt niveau er der bred enighed om, at en strækningsanalyse bør omfatte en generel uheldsanalyse. Denne analyse betragtes som særlig vigtig for længere strækninger, idet der, grundet strækningernes udstrækning, normalt vil være flere uheld på disse i forhold til typiske sorte pletter. Derfor kan det være vanskeligt at overskue uheldsbilledet, hvis der ikke foretages en sådan analyse. I den generelle uheldsanalyse skal dataene om de registrerede uheld organiseres på en overskuelig måde for at kunne identificere hyppige uheldskarakteristika. Dataene kan, afhængig af datamængde, beskrives ved hjælp af tabeller eller histogrammer. Filosofien for gennemførelse af analysen er, at hyppige uheldssituationer og omstændigheder højst sandsynligt vil forekomme igen, hvis der ikke foretages ændringer af den givne strækning. På baggrund af de i projektet gennemgåede kilder og foretagne interview med trafiksikkerhedsmedarbejdere anbefales det, at de i tabel 2 angivne parametre indgår i analysen. For at få inddraget hensynet til uheldenes alvorlighed i analysen anbefales det samtidigt, at analysen foretages med udgangspunkt i både uheld og personskader. Uheldenes normalfordeling For at få identificeret lokale risikomomenter er det ikke nok at identificere eventuelle uheldsmønstre, da disse kan svare til, hvad der er normalt for den givne strækningskategori. Derfor anbefales det, at der foretages en sammenligning med uheldenes normalfordeling for at få undersøgt, om nogle uheldsmønstre på de givne strækninger er overrepræsenteret i forhold til det normale uheldsmønster. Er dette tilfældet, indikerer det, at der er noget galt med den givne strækning. Sammenligningen kan baseres på egne dataudtræk, men for at lette arbejdsgangen anbefales det at tage udgangspunkt i Trafikuhelds normalfordeling [5] eller Trafikuheld i det åbne land - Makroanalyse af uheld fra [6]. Her er uheldenes normalfordeling analyseret og beskrevet på baggrund af uheld fra den seksårige periode henholdsvis uheld i det åbne land fra den femårige periode Begge kilder omhandler uheldenes normalfordeling på blandt andet vejrlig, føre, lysforhold, sigt, hovedsituation og partskombination. I figur 1 ses eksempler på uheldenes normalfordeling på hovedsituation. Udvidet kollisionsdiagram Ligesom der generelt er enighed blandt fagfolk om, at strækningsanalysen skal omfatte generelle uheldsanalyser, er der også enighed om, at analysen bør omfatte optegning og analyse af et kollisionsdiagram, idet dette ikke kun betragtes som et vigtigt redskab i Figur 2. Udvidet kollisionsdiagram for strækningen Thisted-Fjerritslev i Viborg Amt, km 0-4,3, på baggrund af uheldsdata fra den femårige periode Tal langs strækningen angiver kilometrering. Ellipse angiver personskadeuheld, rektangel angiver materielskadeuheld og stiplet rektangel angiver ekstrauheld [3]. JANAUR 2007 DANSK VEJTIDSSKRIFT 45
3 sortpletanalysen, men også ved analyse af længere strækninger. Et kollisionsdiagram består af en grafisk fremstilling af uheldene på den givne lokalitet, hvor forskellige parametre ved uheldene kan tolkes ud fra fremstillingen. Dette giver et godt grafisk overblik over hvilke uheldssituationer, der er hyppige på lokaliteten, hvilket kan medvirke til at identificere eventuelle stedbundne problemer og indgå i vurderingen af, om der er tale om en sand uheldsbelastet lokalitet. Metoden har dog en ulempe i forhold til analyse af længere strækninger, idet der er risiko for, at problematiske uheldsmønstre på en delstrækning bliver overset, idet problemet drukner i det gennemsnitlige resultat for den samlede strækning, og således ikke bliver identificeret. For at undgå dette problem anbefales det at udvide det traditionelle kollisionsdiagram med de vigtigste oplysninger fra den generelle uheldsanalyse. Uheldsalvorlighed, uheldstype, sted og transportmiddel fremgår af kollisionsdiagrammet, og dette kan således udvides med oplysninger om tid, oplysninger om omstændigheder som vejr, lysforhold, føre og eventuelt skolevejsuheld, sprituheld og hastighedsskøn samt oplysninger om personkarakteristik som køn, alder, nationalitet, sygdom og sikkerhedsudstyr. Af hensyn til overskuelighed anbefales det at supplere med de ønskede oplysninger på tabelform på de anvendte kort ved siden af selve kollisionsdiagrammet. I figur 2 ses et eksempel på et udvidet kollisionsdiagram. Tabel 1. Overordnede stedbundne analysemetoder fordelt på kontor- og markanalyser. Strækningsbesigtigelse På trods af, at det kan være ressourcekrævende, anbefales det, at kontoranalyserne suppleres med en strækningsbesigtigelse. Det er der to grunde til. For det første er det vigtigt i forhold til at få af- eller bekræftet de i uheldsanalysen opstillede hypoteser, og herved øge pålideligheden af resultaterne fra analysefasen. For det andet er det væsentligt i forhold til at få identificeret eksisterende og kommende problemer ved vejen og dens udformning, som ikke fremgår af uheldsanalysen, og derved give analysefasen et mere fremadskuende perspektiv, som samtidig er uafhængig af den officielle uheldsdatabases lave og skæve dækningsgrad. For at sikre objektivitet, fuldstændighed, reproducerbarhed, sammenlignelighed og god mulighed for efterbehandling og dokumentation bør besigtigelsen foretages efter en formaliseret metode. Der er derfor opstillet en checkliste for, hvilke parametre der bør indgå i besigtigelsen. I tabel 3 er disse punkter sammenfattet. Checklisten er i princippet uafhængig af det i uheldsanalysen identificerede uheldsmønster, idet det er risikomomenter, der både har og ikke har resulteret i uheld, som skal identificeres. Derudover indeholder listen parametre, som både har betydning for uhelds- og skadesrisikoen. Endelig gælder det, at parametre, der betyder total ombygning af vejen, i princippet ikke skal besigtiges. Besigtigelse bør foretages af to personer. En trafiksikkerhedsmedarbejder samt en medarbejder fra den givne vejbestyrelses drifts- eller anlægsafdeling. Det kan være svært at gennemføre i praksis, men sikrer iagttagere, som har forskellig viden og fokus samt mulighed for løbende drøftelse. Besigtigelsen skal foretages i bil, idet der er tale om længere strækninger i det åbne land, hvor det vil være vanskeligt og sjældent aktuelt med besigtigelser på cykel eller til fods. På særligt problematiske steder bør der dog gøres ophold for til fods at undersøge lokaliteterne nærmere. Der skal foretages en gennemkørsel i hver retning, hvor der fokuseres på selve vejen samt vejens højre side. I særlige tilfælde kan det være hensigtsmæssigt eller nødvendigt med flere gennemkørsler. Udover gennemkørsel af selve strækningen bør der foretages gennemkørsler fra sidevejene. Medmindre der er et meget specielt uheldsbillede, anbefales det af hensyn til gennemførlighed ikke at foretage besigtigelsen på et bestemt tidspunkt. Derudover vil det, selvom besigtigelse foretages på de tidspunkter, uheldene er sket, ikke være muligt at rekonstruere uheldssituationer, idet der er mange variable, som ikke kendes, og som ikke er mulige at genskabe. Det anbefales, at der maksimalt benyttes en arbejdsdag på selve besigtigelsen af den enkelte strækning. Det er erfaret, at det tager minutter at besigtige 1 km i begge retning. Sand eller falsk Er den givne strækning blevet analyseret, fordi den er blevet udpeget i en udpegning af uheldsbelastede lokaliteter, er det vigtigt, at der foretages en vurdering af, hvorvidt den udpegede formodede uheldsbelastede lokalitet er en sand uheldsbelastede lokalitet, eller om der er tale om en lokalitet, som fejlagtigt er blevet udpeget grundet en tilfældig høj uheldsforekomst i udpegningsperioden. Denne vurdering er central i forhold til motivet om at få mest trafiksikkerhed for pengene, idet udbedring af en falsk uheldsbelastede lokalitet sjældent vil være en god forretning. Vurderingen er især vigtig, hvis hensynet til uheldenes tilfældige variation kun i begrænset omfang er inddraget i udpegningsmetoden, hvilket er tilfældet i mange af de udpegningsmetoder, som de danske Tabel 2. Oplysninger som det anbefales, at den generelle uheldsanalyse omfatter. 46 DANSK VEJTIDSSKRIFT 2007 JANUAR
4 vejbestyrelser råder over på nuværende tidspunkt. Til at vurdere, om de udpegede lokaliteter er sande uheldsbelastede lokaliteter, er der to kilder til information. Det er resultatet af udpegningen henholdsvis resultatet af analysen og besigtigelsen. I tabel 4 er der angivet, hvilke vurderingskriterier der kan benyttes under de to overskrifter. Det skal bemærkes, at både hensynet til antal og alvorlighed af registrerede uheld er inddraget i disse kriterier. Ved gennemgang af disse kriterier for udpegede uheldsbelastede lokaliteter er det erfaret, at der typisk vil være kriterier, der peger på, at der er tale om både en sand og en falsk uheldsbelastet lokalitet. Det kan derfor være vanskeligt at foretage vurderingen, idet resultatet sjældent vil være entydigt. I et vist omfang bliver der derfor tale om en subjektiv vurdering på baggrund af en afvejning af, hvor mange og hvilke kriterier der peger på det ene og det andet. Gennemgangen tvinger imidlertid den givne vejbestyrelse til en aktiv og langt hen ad vejen systematisk stillingstagen til, om det er formålstjenstlig at arbejde videre med den givne lokalitet. Denne stillingstagen vil trods indvendingerne derfor være at foretrække i forhold til alternativet, der er helt at undlade at foretage vurderingen. Metoden bør dog videreudvikles, så graden af objektivitet og entydighed øges. Gennemførelse, vurdering og anbefaling Til at identificere trafiksikkerhedsmæssige problemer tages der udgangspunkt i relativt traditionelle uheldsanalyser og besigtigelser. Det er dog blevet konkretiseret, hvad der præcist skal gøres, samt hvordan arbejdet adskiller sig fra kendte analyser og besigtigelser af sorte pletter. Således er det beskrevet, hvorfor og hvordan registrerede uheld skal sammenlignes med uheldenes normalfordeling, hvorfor og hvordan udvidede kollisionsdiagrammer optegnes, samt hvorfor og hvordan strækningsbestigelse bør gennemføres. De beskrevne metoder er blevet benyttet i forbindelse med analyse af fire strækninger i Ringkøbing og Viborg amter. Resultaterne af analyserne er sammenfattet i tabel 5. På baggrund af disse konkrete analyser og besigtigelser er det erfaret, at det i et vist omfang kan være vanskeligt at identificere Tabel 3. Parametre som det anbefales, at strækningsbesigtigelsen omfatter. Tabel 4. Kriterier til vurdering af om udpegede lokaliteter er sande uheldsbelastede lokaliteter på baggrund af resultater af udpegning henholdsvis resultater af analyse og besigtigelse af vej, trafik og uheld. Tabel 5. Karakteristik, analyseresultater og løsningsforslag for fire udvalgte analysestrækninger i Ringkøbing og Viborg amter. Uheldsdata stammer fra den femårige uheldsperiode JANAUR 2007 DANSK VEJTIDSSKRIFT 47
5 nogle entydige fejl, mangler og uhensigtsmæssigheder ved vejen og dens omgivelser på de gennemgåede strækninger. Således er der foretaget grundig analyse og besigtigelse i bestræbelserne på at identificere uheldsmønstre og trafiksikkerhedsmæssige problemer, men det var sjældent muligt at identificere helt entydige mønstre. Dette kan tolkes som en kritik af de benyttede metoder og kan således være argument for, at der er behov for yderligere udvikling af metoder til analyse og besigtigelse, som det for eksempel også efterlyses i kilderne [1, 2]. Et andet og efter alt sandsynlighed endnu mere afgørende kritikpunkt er en kritik af datamaterialet. Således indgår der forholdsvis få uheld i analyserne grundet det heldigvis lave uheldsniveau i Danmark, men også grundet den uheldigvis lave dækningsgrad i den officielle uheldsstatistik. Dette gør det vanskeligt at identificere nogle uheldsmønstre, især fordi flere af uheldene grundet uheldenes stokastiske natur må betragtes som tilfældige uheld, som ikke nødvendigvis har noget med den givne strækning at gøre. For med større sikkerhed at kunne identificere og udbedre trafiksikkerhedsmæssige problemer er det derfor af vital betydning at få et større datagrundlag. Her vil det i første omgang være ønskværdigt at få inddraget informationer om de skadestueregistrerede trafikuheld. Dette vil også give mulighed for en bedre udpegning af uheldsbelastede lokaliteter. Litteratur [1] Hauer, Ezra, Identification of sites with Promise, Transportation Research Record, nr. 1542, side 54-60, Transportation Research Board, [2] Sayed, Tarak m.fl., Identifying Accident-Prone Locations Using Fuzzy Pattern Recognition, Journal of Transportation Engineering, årgang 121, nr. 4, side , [3] Sørensen, Michael, Grå strækninger i det åbne land - Udvikling, anvendelse og vurdering af alvorlighedsbaseret metode til udpegning, analyse og udbedring af grå strækninger, ph.d.-projekt, Trafikforskningsgruppen, Aalborg Universitet, [4] Sørensen, Michael, Grå strækninger - er det vejen frem?, Dansk Vejtidsskrift, årgang 83, nr. 11, side 8-13, [5] Madsen, Jens Christian Overgaard, Trafikuhelds normalfordeling (med tilhørende regneark), Vejforum, [6] Sørensen, Michael, Trafikuheld i det åbne land - Makroanalyse af uheld fra (med tilhørende regneark), Institut for Samfundsudvikling og Planlægning, Aalborg Universitet, Skriftserie nr. 297, n M i n i s t e r i e l l e a f g ø r e l s e r Vejdirektoratets brev af 4. april 2006 om hundeefterladenskaber på fortov I af 23. februar 2006 til Justitsministeriet har De anmodet om en udtalelse vedrørende ovennævnte. Justitsministeriet har anmodet Vejdirektoratet om at besvare henvendelsen. De har medsendt en artikel fra en lokal avis, hvori politiet oplyser, at der ikke i lovgivningen er bestemmelser, der forpligter en hundeejer til at fjerne en hunds efterladenskaber. Derimod er ejeren af fortovet forpligtet til at holde fortovet rent både for sne og affald. De har på denne baggrund anmodet om at få oplyst, om en grundejer kan blive pålagt en bøde, hvis den pågældende ikke fjerner hundeefterladenskaber, som en fremmed hundeejer har efterladt på det offentlige fortov ved grundejerens ejendom. Vejdirektoratet skal indledningsvis oplyse, at direktoratet alene kan påtage sig at besvare spørgsmål på grundlag af den lovgivning, direktoratet administrerer, det vil sige vejlovene. Kommunen kan som vejbestyrelse bestemme, at ejerne af ejendomme, der grænser til en offentlig vej eller sti i byer og bymæssig bebyggelse, skal renholde fortov og sti ud for ejendommene, jf. vintervedligeholdelseslovens (Lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, jf. lovbekendtgørelse nr. 714 af 11. september 1997) 5, stk. 1. Beslutningen skal forhandles med politiet. Desuden skal beslutningen offentliggøres i et eller flere af de blade, der har almindelig udbredelse i kommunen, jf. lovens 5, stk. 4. Renholdelsespligten omfatter efter lovens 13, stk. 1, bl.a. pligt til at fjerne affald og andet, der er særlig forurenende eller til ulempe for færdslen. Den lokale vejbestyrelse kan efter forhandling med politiet fastsætte nærmere konkrete bestemmelser om renholdelsens udførelse, jf. bestemmelsens stk. 3. Efter disse bestemmelser er en grundejer forpligtet til at fjerne alle former for affald herunder dyrs efterladenskaber på fortovet ud for den pågældendes ejendom, uanset hvordan affaldet er blevet placeret det pågældende sted. Hvis en grundejer ikke udfører den pålagte renholdelse, kan vejbestyrelsen udføre arbejdet på den pågældendes regning, jf. lovens 16. Overtrædelse af ovennævnte bestemmelser kan efter lovens 20 straffes med bøde. En grundejer kan således straffes med bøde for ikke at fjerne affald, herunder hundes efterladenskaber, fra en offentlig vejs fortov ud for sin ejendom. Har vejbestyrelsen (eller politiet) sikkert kendskab til, hvem der har anbragt affald, herunder hundes efterladenskaber, på fortovet, kan vejbestyrelsen (i påtrængende tilfælde også politiet) dog fjerne affaldet på den pågældendes regning og den pågældende kan pålægges en bøde for at have anbragt affaldet. Dette fremgår af vintervedligeholdelseslovens 17 og vejlovens (Lov om offentlige veje, jf. lovbekendtgørelse nr. 671 af 19. august 1999) 102 og 113. Vejdirektoratet, den 4. april j.nr. A01-D DANSK VEJTIDSSKRIFT 2007 JANUAR
Analyse og besigtigelse af grå strækninger i Viborg Amt
Analyse og besigtigelse af grå strækninger i Viborg Amt - Metode og resultater Michael Sørensen Adjunkt, civilingeniør Trafikforskningsgruppen, AAU Adjunkt Michael Sørensen Trafikforskningsgruppen på AAU
Læs mereAnalyse og besigtigelse af grå strækninger Resultater fra ph.d.-projekt
Analyse og besigtigelse af grå strækninger Resultater fra ph.d.-projekt Michael Sørensen Civilingeniør, ph.d.-studerende Trafikforskningsgruppen ved AAU AVF-seminar, Vejle Onsdag den 2. nov. 2005 Side
Læs mereSortpletudpegning på baggrund af skadestuedata
Sortpletudpegning på baggrund af skadestuedata Civilingeniør Camilla Sloth Andersen, Viborg Amt e-mail: camilla@schioldan.net Det er almindelig kendt, at den officielle uheldsstatistik kun dækker 10-20
Læs mereStudieophold hos TØI
Studieophold hos TØI Michael Sørensen Civilingeniør, ph.d.-studerende Trafikforskningsgruppen ved Aalborg Universitet Fagmøde i Afdeling for Sikkerhed og Miljø Transportøkonomisk institutt Tirsdag den
Læs mereTil Helle og min mor
Ph.d.-afhandling af Michael Sørensen Aalborg Universitet, august 2006 Til Helle og min mor 1 Aalborg Universitet Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Sektion for Byplanlægning, Veje og Trafik
Læs mereTrafiksikkerhed på strækninger i åbent land. Metode til udpegning og besigtigelse af grå strækninger
Trafiksikkerhed på strækninger i åbent land Metode til udpegning og besigtigelse af grå strækninger Af Peter Sønderlund, Nordjyllands Amt, amt.pets@nja.dk & Peter Søndergaard, Via Trafik, ps@viatrafik.dk
Læs mereEffekt af sortplet-arbejdet i Århus Amt
Effekt af sortplet-arbejdet i Århus Amt Sektionsleder, civilingeniør Henning Jensen Vejplanafdelingen, Århus Amt E-mail: hej@ag.aaa.dk Ph.d.-studerende, civilingeniør Michael Sørensen Trafikforskningsgruppen,
Læs mereUdvikling, gennemførelse og vurdering af kategoribaseret udpegningsmetode
Udvikling, gennemførelse og vurdering af kategoribaseret udpegningsmetode Michael Sørensen Adjunkt, civilingeniør Trafikforskningsgruppen, AAU Trafikdage på Aalborg Universitet Mandag den 28. august 2006
Læs mereTrafikuheld i det åbne land
Trafikuheld i det åbne land Af ph.d.-studerende Michael Sørensen Aalborg Universitet, Trafikforskningsgruppen Hmichael@plan.aau.dkH Trafiksikkerhedsarbejdet i Danmark hviler på en målsætning om, at antallet
Læs mereSkadestueregistrering - Betydning for trafiksikkerhedsarbejdet
Skadestueregistrering - Betydning for trafiksikkerhedsarbejdet Michael Sørensen Civilingeniør, ph.d.-studerende Trafikforskningsgruppen ved AAU Trafiksikkerhedsseminar Århus Kommune Århus Rådhus, værelse
Læs mereUdpegning af grå strækninger i det åbne land
Udpegning af grå strækninger i det åbne land Michael Sørensen, civilingeniør, ph.d.-studerende Trafikforskningsgruppen ved Aalborg Universitet Trafikdage på Aalborg Universitet, 25. august 2003 Baggrund
Læs mereInddeling af vejmyndighedens vejnet Vejmyndighedens vejnet skal opdeles i passende strækninger, så det er muligt at udpege de farlige strækninger.
Metode til forbedring af trafiksikkerheden i åbent land Af Peter Sønderlund, Nordjyllands Amt, amt.pets@nja.dk og Peter Søndergaard, Via Trafik, ps@viatrafik.dk Sortpletudpegning har hidtil været et vigtigt
Læs mereDATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 15. juni 2011 10/16469 Lovligheden af ændring af ordning om renholdelse og vintervedligeholdelse Vejdirektoratet har behandlet klage af 16. marts 2011 fra A over
Læs mereNOTAT. 1. Opdatering af uheldsanalyse for Syddjurs Kommune Uheldsudvikling i forhold til målsætning
NOTAT Projekt Opdatering af uheldsanalyse for Syddjurs Kommune 2016 Kunde Syddjurs Kommune Notat nr. 01 Dato 2016-04-25 Til Fra Peter Sandell Anders Kusk og Maria Krogh-Mayntzhusen 1. Opdatering af uheldsanalyse
Læs mereNOTAT. 1. Opdatering af uheldsanalyse for Syddjurs Kommune Uheldsudvikling i forhold til målsætning
NOTAT Projekt Opdatering af uheldsanalyse for Syddjurs Kommune 2015 Kunde Syddjurs Kommune Notat nr. 01 Dato 2015-04-23 Til Fra Peter Sandell Brian Jeppesen og Maria Krogh-Mayntzhusen 1. Opdatering af
Læs mereUdpegning af grå strækninger i det åbne land
Udpegning af grå strækninger i det åbne land Af civilingeniør Michael Sørensen Trafikdage på Aalborg Universitet 2003 1 Udpegning af grå strækninger i det åbne land Dette paper er lavet på baggrund af
Læs mereAnalyse og forbedring af uheldsbelastede strækninger fra teori til praksis
Analyse og forbedring af uheldsbelastede strækninger fra teori til praksis Ph.d.-studerende, civilingeniør Michael Sørensen Trafikforskningsgruppen, Aalborg Universitet E-mail: michael@plan.auc.dk Baggrund
Læs mereAalborg Universitet. Grå strækninger på det overordnede vejnet i det åbne land Sørensen, Michael
Aalborg Universitet Grå strækninger på det overordnede vejnet i det åbne land Sørensen, Michael Published in: Trafikdage på Aalborg Universitet [Online] Publication date: 2006 Document Version Også kaldet
Læs mereHelhedsorienteret inspektion af transportanlæg i byer
Helhedsorienteret inspektion af transportanlæg i byer Michael W. J. Sørensen og Jan U. Hanssen Transportøkonomisk institutt Vejforum, 8. december 2011 Civilingeniør, ph.d. Michael W. J. Sørensen Transportøkonomisk
Læs mereUheldsrapport Rebild Kommune
Uheldsrapport Rebild Kommune For perioden 2011 2015 December 2016 [Skriv her] Rebild Kommune 1 Uheldsanalyse [Skriv her] Rebild Kommune 2 Uheldsanalyse Uheldsrapporten skal anvendes til at få kendskab
Læs mereAalborg Universitet. Kategoribaseret udpegning af grå strækninger i praksis Sørensen, Michael. Publication date: 2006
Aalborg Universitet Kategoribaseret udpegning af grå strækninger i praksis Sørensen, Michael Publication date: 2006 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University
Læs mereLyngby-Taarbæk Kommune redegør i udtalelse af 23. juni 2014 for indholdet af aftalen.
Dato 7. november 2016 Sagsbehandler Tom Løvstrand Mortensen Mail tlm@vd.dk Telefon +45 7244 3119 Dokument 16/14172-2 Side 1/5 Lyngby-Taarbæk Kommunes serviceaftale vedrørende private fællesveje Statsforvaltningens
Læs mereOdense Kommune. Cyklistsikkerhed i kryds Evaluering af tilbagetrukne cykelstier ved vigepligtskryds
Odense Kommune Cyklistsikkerhed i kryds Evaluering af tilbagetrukne cykelstier ved vigepligtskryds Juli 2004 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 3 2 BAGGRUND 4 2.1 Lokaliteter 4 2.2 Metode 5 3
Læs mereUheldsrapport 2012 Uheldsperiode
Thisted Kommune Uheldsrapport 212 Uheldsperiode 28-212 Juni 213 Thisted Kommune Asylgade 3 77 Thisted Telefon 9917 1717 E-mail: teknisk@thisted.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S Indholdsfortegnelse
Læs mereUheldsrapport Baggrundsrapport til Thisted Kommunes Trafiksikkerhedsplan
Uheldsrapport 13-17 Baggrundsrapport til Thisted Kommunes Trafiksikkerhedsplan Thisted Kommune Teknik og Erhverv Kirkevej 9 776 Hurup Telefon 9917 1717 E-mail: teknisk@thisted.dk Udarbejdet i samarbejde
Læs mereUDKAST. Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR
UDKAST Fredensborg Kommune Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR 1 Indholdsfortegnelse 2 Indledning 1 Indholdsfortegnelse...2 2 Indledning...2 3 Uheldsbillede...2
Læs mereDu har efterfølgende uddybet din klage og i den forbindelse påberåbt, at der ikke er angivet et passende
Dato 7. maj 2015 Sagsbehandler Søren Peter Kongsted Mail spk@vd.dk Telefon 7244 3113 Dokument 14/17630-20 Side 1/5 Påbud om vintervedligeholdelse mv. af sti uden for ejendom I brev af 10. december 2012
Læs mereDetailudformning af cykelstier i kryds En undersøgelse baseret på skadestuedata
Detailudformning af cykelstier i kryds En undersøgelse baseret på skadestuedata Speciale på civilingeniøruddannelsen Vej- og trafikteknik på Aalborg Universitet Cykel- og knallerttrafik Højest Næstmest
Læs mereThisted Kommune Teknik og Erhverv Kirkevej Hurup. Telefon
Uheldsrapport 8 Thisted Kommune Teknik og Erhverv Kirkevej 9 77 Hurup Telefon 997 77 E-mail: teknisk@thisted.dk Udarbejdet i samarbejde med Sweco Danmark A/S, marts 9 Indholdsfortegnelse GRUNDLAGET FOR
Læs mereHerning. Trafiksikkerhedsby 2011. Trine Bunton og Thomas Bøgh 07.11.11
Herning Trafiksikkerhedsby 2011 Trine Bunton og Thomas Bøgh 07.11.11 Herning bliver udpeget til trafiksikkerhedsby Jubelbillede da fandt ud af det, så blev virkeligheden en realitet Fotograf Claus Fisker
Læs mereUheld. Uheldsanalyse
Uheld 04 Uheldsanalyse 04 Indledning Hvert trafikuheld medfører et økonomisk og socialt tab for samfundet og påvirker de involverede parter. Rudersdal Kommune arbejder derfor målrettet for at minimere
Læs mere3. Renholdelse Grundejernes forpligtelser med hensyn til renholdelse er i henhold til 13 stk. 1 og 2 fastsat således:
Afsnit I Regulativet omfatter vintervedligeholdelse og renholdelse af veje og stier, der i henhold til Trafikministeriets lovbekendtgørelse nr. 432 af 31. maj 1991 administreres af Ballerup Kommune, samt
Læs mereHerudover har I stillet spørgsmål om størrelsen på renholdelsesafgiften samt renholdelsesniveauet.
Dato 22. maj 2014 Dokument 14/04289 Side Renholdelsesordning ved banegård og Station. I brev af 20. marts 2014 har I - i forlængelse af brev af 11. februar 2014 fra Kommunen - anmodet Vejdirektoratet om
Læs mereUheldsrapport
Thisted Kommune Uheldsrapport 27-211 Baggrundsrapport til Thisted Kommunes Trafiksikkerhedsplan Marts 213 Thisted Kommune Asylgade 3 77 Thisted Telefon 9917 1717 E-mail: teknisk@thisted.dk Udarbejdet i
Læs mereTRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE
TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE Sammenfatning 0 1 Trafiksikkerhedsplan Indledning Hver ulykke er en for meget og Lejre Kommune vil med denne trafiksikkerhedsplan afstikke de kommende års kurs
Læs mereProcesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S
Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Baggrund og formål NIRAS har i løbet af det sidste år udarbejdet en trafiksikkerhedsplan
Læs mereBekendtgørelse af lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje
Bekendtgørelse af lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje Herved bekendtgøres lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, jf. lovbekendtgørelse nr. 432 af 31. maj 1991, med de ændringer,
Læs mereTrafiksikkerhedsinspektion - Fra ulykkesbaseret til ikke ulykkesbaseret udpegning
Trafiksikkerhedsinspektion - Fra ulykkesbaseret til ikke ulykkesbaseret udpegning Forsker Michael Sørensen Transportøkonomisk institutt Nordisk Trafiksikkerhedsforum København, 19. november 2009 Civilingeniør,
Læs mereFremtiden for sortpletarbejdet
Fremtiden for sortpletarbejdet Udpegning af risikolokaliteter på 2-sporede veje i åbent land på baggrund af vejkarakteristika Camilla Sloth Andersen Ph.d. studerende csa@plan.aau.dk Camilla Sloth Andersen,
Læs mereREGULATIV. om renholdelse af veje, stier, fortove og pladser
REGULATIV om renholdelse af veje, stier, fortove og pladser AUGUST 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2. Lovgrundlag 3. Renholdelse 4. Mandskab 5. Grundejere 6. Private veje og stier 7. Forskrifter
Læs mereGlostrup kommune. Uheldsanalyse NOTAT 13. maj 2016 STS/PN/TVO
NOTAT 13. maj 2016 STS/PN/TVO Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Uheldsudvikling... 3 2.1 Generel udvikling... 3 2.2 Status på målsætning... 5 3 Uheldsbelastede lokaliteter... 6 3.1 Analyse... 10
Læs mereDATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 8. februar 2013 12/06019 AFSLAG PÅ AFMÆRKNING PÅ PRIVAT FÆLLESVEJ I e-mail af 10. juni 2012 har Grundejerforeningen klaget over Kommunens afslag af 7. juni 2012
Læs mereMetoder til detektering og vurdering af trafiksikkerhedsproblemer i vejnettet
Metoder til detektering og vurdering af trafiksikkerhedsproblemer i vejnettet Dorte Vistisen Carl Bro as, IMM/CTT på DTU M.Sc., PhD studerende 1 Indledning Selvom der årligt anvendes mange millioner på
Læs mere1 Uheldsgrundlag... 3. 2 Sammenligning med andre kommuner... 4. 3 Færdselssikkerhedskommissionens målsætning... 5. 4 Uheldsudvikling...
NOTAT Projekt: Trafiksikkerhedsplan 2012-2016 Emne: Uheldsanalyse København, den 08.10.2012 Projekt nr.: 6510-001 Dir. tlf.: +45 2540 0382 Reference: epr/tfj@moe.dk Notat nr.: 01 Rev.: 0 Fordeling: Jane
Læs merePotentiale for flere uheldsdata på baggrund af fejlklassificeringer
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereRegulativ. for vintervedligeholdelse og renholdelse. af veje, stier og pladser
Regulativ for vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser 1. Indledning side 3 2. Vintertjeneste for offentlige veje og stier side 4 2.1. Aalborg Kommunes forpligtigelser ved vintervedligeholdelse
Læs mereLejre Kommune Trafiksikkerhedsplan Uheldsanalyse
Trafiksikkerhedsplan 25. januar 2010 Rev. 04. marts 2010 Odsherred kommune Indholdsfortegnelse 1 Uheldsstatistik... 3 1.1 Datagrundlag...3 1.2 Uheldsfaktorer...4 1.3 Uheldsudviklingen 1986-2008...4 1.4
Læs mereEffektundersøgelse af vejudvidelser i Nordjyllands Amt 9. semesters praktikprojekt ved Nordjyllands Amt
Effektundersøgelse af vejudvidelser i Nordjyllands Amt 9. semesters praktikprojekt ved Nordjyllands Amt Rolf Sode-Carlsen, Rambøll Nyvig Vagn Bech, Nordjyllands Amt Indledning Nordjyllands Amt er vejbestyrelse
Læs mereProcedure for behandling af Farlig skolevej
2. UDKAST Procedure for behandling af Farlig skolevej Vejcenter Syddanmark UUUUUUUuu Marts 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Formål... 4 3. Lov- og regelgrundlag... 5 4. Procedure for behandling
Læs mereAnalyse af grå strækninger og temaanalyse. Ny håndbog på vej
Analyse af grå strækninger og temaanalyse Ny håndbog på vej Håndbog om analyse af grå strækninger og temaanalyse Grå strækningsanalyser og temaanalyser kan begge medvirke til at nedbringe ulykker, der
Læs mereTrafiksikkerhedsinspektion på H145, Holbæk - Sorø
Trafiksikkerhedsinspektion på H145, Holbæk - Sorø Metode til systematisk trafiksikkerhedsinspektion og erfaringer med implementering af løsninger Vejforum 2011 1 Irene Bro Brinkmeyer, Grontmij Copyright
Læs mereTrafiksikkerhedsudvalget
Frederikshavn Kommune Aktivitetsplan 2018 Sags nr. EMN-2018-00019_Sbh_rlbr Målsætning Frederikshavn Kommune har valgt at følge Færdselssikkerhedskommissionens målsætning, der er lavet i handlingsplanen
Læs mereUDKAST Uheldsbelastede lokaliteter 2005-2009
UDKAST Uheldsbelastede lokaliteter 2005-2009 Bilag til Trafiksikkerhedsplan 2012-2018 Uheldsbelastede lokaliteter 2005-2009 1 1 Indledning...3 1.1 Læsevejledning...4 2 Deninitioner og afgrænsninger...5
Læs mereUheld Uheldsanalyse. Kortlægning og analyse
Uheld 11-13 Uheldsanalyse Kortlægning og analyse Indledning Hvert trafikuheld medfører et økonomisk og socialt tab for samfundet og påvirker de involverede parter. Rudersdal Kommune arbejder derfor målrettet
Læs mereHelhedsorienteret inspektion af transportanlæg i byer
1 Helhedsorienteret inspektion af transportanlæg i byer Forsker Michael W. J. Sørensen, Transportøkonomisk institutt (TØI), mis@toi.no Forsker Jan U. Hanssen, Transportøkonomisk institutt (TØI), juh@toi.no
Læs mereI forbindelse hermed beder I om at få oplyst, i hvilke situationer et oplag er til "ulempe for færdslen".
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 4. juli 2008 08/07162 BIDRAG TIL VEJLOVENS 102 STK. 1 NR. 1, 102, STK. 2, SMH MED 112, STK. 1 OG 114, STK. 2. Bidrag til fortolkning af vejlovens 102, stk. 1 og
Læs mereREGULATIV. nordfyns kommune. om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser NORDFYNS KOMMUNE. September 2007 Rev.
nordfyns kommune September 2007 Rev. november 2013 REGULATIV om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser NORDFYNS KOMMUNE Sidel Side 2 nord Fyns kommune Indholdsfortegnelse: 1. Indledning
Læs mereRegulativ. Vintervedligeholdelse og renholdelse af veje i Silkeborg Kommune
Regulativ Vintervedligeholdelse og renholdelse af veje i Silkeborg Kommune 1 1. januar 2013 Indhold 1. Indledning... 3 2. Kommunale veje... 4 2.1 Snerydning... 4 2.2 Bekæmpelse af glat føre... 5 2.3 Renholdelse...
Læs mereAnkestyrelsens brev til en borger. Henvendelse vedrørende Lyngby-Taarbæk Kommune serviceaftale
Ankestyrelsens brev til en borger 2014-215574 Dato: 13-06-2017 Henvendelse vedrørende Lyngby-Taarbæk Kommune serviceaftale Du rettede den 22. januar 2013 henvendelse til Statsforvaltningen vedrørende Lyngby-Taarbæk
Læs mereBekendtgørelse af lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje
LBK nr 1103 af 16/09/2010 (Historisk) Udskriftsdato: 7. juli 2016 Ministerium: Transportministeriet Journalnummer: Transportmin., j.nr. 2010-3538 Senere ændringer til forskriften LOV nr 1537 af 21/12/2010
Læs mereREGULATIV. om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser NORDFYNS KOMMUNE
September 2007 REGULATIV om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser i NORDFYNS KOMMUNE Vinteren 2007/2008 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...2 2. Vintervedligeholdelse offentlige
Læs mereOG RENHOLDELSE AF VEJE, STIER OG PLADSER REGULATIV. for vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser
OG RENHOLDELSE AF VEJE, STIER OG PLADSER REGULATIV for vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser REGULATIV FOR VINTERVEDLIGEHOLDELSE Indholdsfortegnelse: Indledning... side 1. Generelle
Læs mereAfgørelse af klage over påbud om at istandsætte vejareal og fjerne genstande ud for Kjærstrupvej
Dato 28. maj 2015 Sagsbehandler Kim Remme Birkholm Mail kbf@vd.dk Telefon 7244 3065 Dokument 15/07286-9 Side 1/6 Afgørelse af klage over påbud om at istandsætte vejareal og fjerne genstande ud for Kjærstrupvej
Læs mereVINTERVEDLIGEHOLDELSE
REGULATIV FOR VINTERVEDLIGEHOLDELSE OG RENHOLDELSE AF VEJE OG STIER I FREDERIKSSUND KOMMUNES Dette regulativ træder i kraft den 31. oktober 2007. 1. Udgave Vedtaget af Frederikssund Byråd 30. september
Læs mereRegulativ om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje
Regulativ om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje I henhold til lov om offentlige vejes 62 og lov om private fællesveje 8, 23, 79 m.fl., fastsættes regler for vintervedligeholdelse og renholdelse
Læs mereHastighedsplan. Baggrundsrapport 4. Hillerød Kommune Kortlægning Uheldsanalyse. August 2004 VIA TRAFIK
Hastighedsplan Baggrundsrapport 4 Hillerød Kommune Kortlægning Uheldsanalyse VIA TRAFIK August 24 Kortlægningen er foretaget i 23 2. Indholdsfortegnelse:. Indholdsfortegnelse:...2 1. Baggrund og formål...3
Læs mereVINTERVEDLIGEHOLDELSE OG RENHOLDELSE. Veje og stier m.m. i Lyngby-Taarbæk Kommune. Regulativ august 2015
VINTERVEDLIGEHOLDELSE OG RENHOLDELSE Veje og stier m.m. i Lyngby-Taarbæk Kommune Regulativ august 2015 1 Indholdsfortegnelse: Indledning 1. Vintervedligeholdelse og renholdelse af offentlige veje og stier
Læs mereUdtalelse vedr. henvendelse omkring opsætning af digitale reklamepyloner ved indfaldsvejene
Norddjurs Kommune Att. Gerda Enevoldsen Torvet 3 8500 Grenaa Sendt pr. e-mail til: ge@norddjurs.dk. Dato 12. februar 2015 Sagsbehandler Jesper Møller Mail jesm@vd.dk Telefon +45 7244 2044 Dokument 15/01839-7
Læs mereRegulativ om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje
Regulativ om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje Regler for vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, for de af Tårnby Kommunalbestyrelse bestyrede veje, stier og pladser, samt de i Tårnby
Læs mereLANDLIGGERSAMMENSLUTNINGEN i Halsnæs Kommune
LANDLIGGERSAMMENSLUTNINGEN i Halsnæs Kommune På baggrund af henvendelser fra nogle medlems foreninger, besluttede forretningsudvalget at emnet Vore veje skulle være indledning til delegeretmødet i Landliggersammenslutningen
Læs mereDu, O, har klaget over Kommunens afgørelse af den 11. november 2013 om renholdelsesordningen og vintervedligeholdelsesordningen A.
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 18. februar 2014 13/24070-13 x x x KLAGE OVER UDGIFTSFORDELINGEN Du, O, har klaget over Kommunens afgørelse af den 11. november 2013 om renholdelsesordningen og
Læs mereTRAFIKSIKKERHEDSPLAN FOR FREDENSBORG KOMMUNE 2012
1 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN FOR FREDENSBORG KOMMUNE 2012 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indledning 4 Forslag til målsætninger 5 Eksisterende vejnet og trafik 6 Forslag til hastighedsgrænser 7 Skoleveje
Læs mereTRAFIKPLAN FOR FAXE KOMMUNE UHELDSANALYSE
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Januar 2012 TRAFIKPLAN FOR FAXE KOMMUNE UHELDSANALYSE 1-2 Revision 1 Dato 2012-01-23 Udarbejdet af JPL Kontrolleret af CM Godkendt af Beskrivelse CM Baggrundsrapport
Læs mereInternetbaseret borgerinddragelse i planlægningen
Internetbaseret borgerinddragelse i planlægningen I dag er borgerinddragelse en vigtig del af kommunernes hverdag. Men hvordan fastholder kommunerne borgernes interesse for at deltage i kommunens planlægning?
Læs mereRoskilde Kommune Trafiksikkerhedsplan 2014 Kortlægning
Trafiksikkerhedsplan 2014 Kortlægning TEKNISK NOTAT rev. 5 15.juli 2014 chs/mkk/tvo Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Sammenfatning kortlægning... 5 3 Vejnet... 9 4 Uheld... 11 4.1 Datagrundlag...
Læs mereDATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 29. august 2012 12/05281 VEJBELYSNING PÅ PRIVAT FÆLLESVEJ Vejdirektoratet har behandlet klagen fra klager over Kommunens afgørelse af 22. maj 2012 vedrørende betaling
Læs mereUDKAST. Sekretariatet for Supercykelstier. Evaluering og effektmåling af supercykelstier Før-analyse for Ishøjruten. NOTAT 11. december 2014 IH/MKK
UDKAST Sekretariatet for Supercykelstier Evaluering og effektmåling af supercykelstier Før-analyse for NOTAT 11. december 2014 IH/MKK Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Resumé... 4 3 Metode... 5 3.1
Læs mereI brev af 11. januar 2016 har K klaget over Mariagerfjord Kommunes afslag af 16. december 2015 på opstilling af bom på den private fællesvej, Søtofte.
Dato 29. juni 2016 Sagsbehandler Søren Peter Kongsted Mail spk@vd.dk Telefon +45 7244 3113 Dokument 16/00595-17 Side 1/7 Opstilling af bom Kommunens j. nr.: 05.14.07-G01-51-15 I brev af 11. januar 2016
Læs mere18. juli 2012, lov nr. 169 af 26. februar 2014 om ændring af færdselsloven og lov om offentlige veje og lov nr. 552 af 2. juni 2014.
Dato 30. november 2015 Sagsbehandler Kim Remme Birkholm Mail kbf@vd.dk Telefon +45 7244 3065 Dokument 15/15375-5 Side 1/6 Afgørelse klage over påbud om beskæring Lyøvej 9 Vejdirektoratet har behandlet
Læs mereTil Gribskov Kommune. Dokumenttype Rapport. Dato Januar Foreløbig rapport TRAFIKSIKKERHEDSPLAN FOR GRIB- SKOV KOMMUNE UHELDSANALYSE
Til Gribskov Kommune Dokumenttype Rapport Dato Januar 2013 Foreløbig rapport TRAFIKSIKKERHEDSPLAN FOR GRIB- SKOV KOMMUNE UHELDSANALYSE 1-2 Revision 1 Dato 2013-01-10 Udarbejdet af JPL Kontrolleret af HHW
Læs mereAnbefalede skoleruter Jens Kristian Duhn, Troels Vorre Olsen, Via Trafik Rådgivning
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereSnerydning bekæmpelse af glat føre og rengøring af veje m. m.
Teknik & Miljø R E G U L A T I V Snerydning bekæmpelse af glat føre og rengøring af veje m. m. (Lov 714 af 11. september 1997) Teknik & Miljø Regulativ for snerydning, glatførebekæmpelse og rengøring af
Læs mereDATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 4. december 2012 11/15362 NEDLÆGGELSE AF STIAREAL I brev af 27. september 2011 har advokaten på vegne af klagerne klaget over Kommunes afslag af 31. august 2011
Læs mereAFGØRELSE - KLAGE OVER VEDLIGEHOLDELSE AF VEJAREAL UD FOR BJERGVEJ 13
Dato 6. november 2015 Sagsbehandler Tim Winther Christensen Mail twc@vd.dk Telefon +45 7244 3662 Dokument 15/13913-7 Side 1/5 AFGØRELSE - KLAGE OVER VEDLIGEHOLDELSE AF VEJAREAL UD FOR BJERGVEJ 13 Vejdirektoratet
Læs mereDATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 5. februar 2013 11/16848 EGENBETALING AF VEJBELYSNING I brev af 26. oktober 2011 har grundejerforeningen klaget over Kommunens afgørelse af 29. september 2011 om
Læs mereRegulativ for vintertjeneste på og renholdelse af veje, stier og pladser
Regulativ for vintertjeneste på og renholdelse af veje, stier og pladser Randers Kommune Indholdsfortegnelse: 1 ALMENT 4 2 KOMMUNENS PLIGTER KOMMUNEVEJE OG -STIER MV. 5 2.1 Snerydning 5 2.2 Glatførebekæmpelse
Læs mereDATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON. 18. februar / Ivan Skaaning Hansen
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 18. februar 2014 13/24070-13 Ivan Skaaning Hansen ih5@vd.dk 7244 3112 Bodil og Co I/S v/bodil og Ole Andersen Farversmøllevej 135 6200 Aabenraa KLAGE OVER UDGIFTSFORDELINGEN
Læs mereBrug af uheldsmodeller i byområder
Brug af uheldsmodeller i byområder af Civilingeniør Poul Greibe Atkins Danmark poul.greibe@atkinsglobal.com Forskningsassistent Marlene Rishøj Kjær Danmarks TransportForskning mrk@dtf.dk Danmarks TransportForskning
Læs mereIndholdsfortegnelse. 1. Indledning... side Snerydning offentlig vej.. side Kommunens forpligtelser side 3
Indholdsfortegnelse 1. Indledning... side 2 2. Snerydning offentlig vej.. side 3 2.1 Kommunens forpligtelser side 3 2.2 Grundejernes forpligtelser... side 4 3. Glatførebekæmpelse offentlig vej... side
Læs mereDATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 27. juni / x x x
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 27. juni 2013 13/11032-5 x x x ISTANDSÆTTELSE AF PRIVAT FÆLLESVEJ Vejdirektoratet har behandlet klage af 20. maj 2013 fra klagerne, L vej 33. De har klaget over
Læs mereVINTER- OG RENHOLDELSESREGULATIV. Lyngby-Taarbæk Kommune November 2018
VINTER- OG RENHOLDELSESREGULATIV Lyngby-Taarbæk Kommune November 2018 Indhold Indledning... 3 1. Vintervedligeholdelse og renholdelse af offentlige veje og stier m.m.... 4 2. Vintervejklasser... 4 3. Prioritering
Læs mere[Dokumenttitel] Regulativ for vintervedligeholdese og renholdelse af veje, stier, fortove og pladser. Søren Toft Mahler [Dato]
Gældende for 2015 og 2016 Regulativ for vintervedligeholdese og renholdelse af veje, stier, fortove og pladser Køge Kommune [Dokumenttitel] [Dokumentets undertitel] Søren Toft Mahler [Dato] Køge Kommune
Læs mereHastighed og uheldsrisiko i kryds
Trafiksikkerhed og Miljø Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafikdage på AUC 1996 Paper af: Civ. ing. Poul Greibe og Civ. ing. Michael Aakjer Nielsen Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og Miljø Tel: 33 93
Læs mereI brev af 24. november 2014 har kommunen fremsendt udkast til, hvordan udgiftsfordelingen kan udformes for vedligeholdelsen af de forskellige veje.
Dato 1. juli 2016 Sagsbehandler Søren Peter Kongsted Mail spk@vd.dk Telefon +45 7244 3113 Dokument 16/03024-11 Side 1/5 Vedligeholdelse af en række private fællesveje Jeres sagsnr.: H-860-41470 I brev
Læs mereRegulativ for vintervedligeholdelse og renholdelse
Regulativ for vintervedligeholdelse og renholdelse Indholdsfortegnelse LOVGRUNDLAG:... 3 I. OFFENTLIGE VEJE OG STIER.... 3 A. SNERYDNING... 3 Vejbestyrelsens opgaver... 3 Grundejernes forpligtelser....
Læs mere