KOMMUNE I TAL RANDERS KOMMUNE

Transkript

1 KOMMUNE I TAL RANDERS KOMMUNE

2 Randers kommune tal Hvad laver en kommune egentlg for skattekronerne? Det er absolut kke så ldt og på vdt forskellge områder. På de kommende sder, har du mulghed for at få et overblk over nogle af de væsentlgste tal 2016 nden for hvert af de større områder, Randers Kommune har ansvaret for lge fra sundhed tl veje, fra mljø tl børnepasnng. I 2016 har Randers Kommune brugt 4 ma. kr. på servce tl borgerne samt små 2 ma. kr. på de såkaldte overførselsndkomster (kontanthjælp, førtdspenson mv.). Dertl kommer ldt over 200 mo. kr. på anlægsområdet. På servce og anlæg er forbruget ldt over budgettet. Samlet set er der dog allgevel tale om et fornuftgt regnskabsresultat ford v har haft færre udgfter tl ndkomstoverførsler. V har derfor et godt afsæt for 2017 og årene frem, så længe v holder fokus på fortsat at styre økonomen stramt. Denne korte udgave af årsregnskabet vser blot noget af alt det, der er sket Hvs du er nteresseret at vde mere om regnskabet, kan du læse årsberetnngen for Den kan du fnde på kommunens hjemmesde under menupunktet: Om Kommunen/Økonom/Regnskab. Rgtg god fornøjelse med Randers 2016-tal. 2

3 BØRN OG SKOLE - Alle tal er fra 2016 medmndre andet er angvet HVOR MANGE BØRN GIK I DAGTILBUD I vuggestuer 709 dagplejen børnehaver 69 prvate pasnnger 229 prvate nsttutoner ÅRLIG FORÆLDREBETALING I 2016 VUGGESTUE DAGPLEJE BØRNEHAVE FROKOST UDGIFTER TIL BØRN OG UNGE med særlge behov var 2016 på kr. pr årge. I 2007 lå udgften på kr kr kr kr kr RANDERS GÅR I SKOLE med over elever fordelt på alle typer skoler kommunen SKOLE FORDELING AF ELEVER Folkeskoler Specalklasser Specalskoler Efterskoler Prvatskoler elever alt FORDELING AF MIDLER hele mo. kr. Almenområdet Specalundervsnng mo. kr. 870 Børn og skole Langt de fleste børn alderen 0-6 år går dagtlbud og generelt er forældrene meget tlfredse med tlbuddene. Dagtlbuddene arbejder med at skabe kvaltet børns lærng, udvklng og trvsel. Børn der har gået dagtlbud af høj kvaltet, hvor der bevdst arbejdes med leg og lærng, klarer sg bedre skolen både socalt og faglgt. På folkeskoleområdet er der opmærksomhed på specalundervsnngsområdet. Selvom forholdsvs få elever får specalundervsnng,udgør området en forholdsvs stor andel af den samlede økonom for folkeskolerne. Det fremgår af ovenstående. Derfor præsenteres der marts 2017 en ny strateg for specalundervsnngsområdet. På Børn- og famleområdet er der efter flere års problemer med arbejdsmljø og den socalfaglge kvaltet nu fremgang på alle parametre, og der er værksat en økonomsk genopretnngsplan, så der skabes økonomsk balance på området. 3

4 SOCIAL - Alle tal er fra 2016 medmndre andet er angvet RANDERS HJÆLPER borgere har 2016 modtaget bostøtte I 2016 fk 682 borgere behandlng for stofeller alkoholmsbrug VOKSNE I BOTILBUD I RANDERS I 2016 har 609 borgere modtaget et mdlertdgt eller længerevarende botlbud. BØRN OG UNGE I DØGNTILBUD 66 børn modtog 2016 et døgntlbud enten på et opholdssted, en plejefamle eller på en døgnnsttuton FLYT Aps UDVIKLINGEN I ANTAL VOKSNE I BOSTØTTE OG BOTILBUD Botlbud Bostøtte Socal Socaludvalget har ansvaret for ndsatsen over for børn, unge og voksne med betydelg og varg nedsat fyssk og/eller psyksk funktonsevne. Der var et budget på området på knap 500 mo. kr Regnskabsresultatet for 2016 vser samlet set et merforbrug på godt 10 mo. kr. Indsatsen på socalområdet har tl formål at understøtte borgerne at mestre eget lv og derved opnå en øget lvskvaltet. Indsatser tlrettelægges med udgangspunkt borgerens egne behov, ressourcer og netværk. Udgangspunktet er, hvad borgeren kan dag, og hvad han eller hun ønsker at kunne morgen. Indsatsen over for børn og unge omfatter bl.a. specalbørnehaver, døgntlbud, aflastnng samt en ungdomsuddannelse for unge med særlge behov. Indsatsen over for voksne omfatter bl.a. aktvtetsog samværstlbud, bostøtte, bofællesskaber og andre botlbud. Indsatsen omfatter også behandlng for stof- eller alkoholmsbrug. Det overordnede mål for socalområdet er at skre, at borgerne også fremtden får den bedst mulge hjælp og støtte nden for de økonomske rammer. 4

5 BESKÆFTIGELSE - Alle tal er fra 2016 medmndre andet er angvet BESKÆFTIGELSEN ER STEGET med 1,34% Randers, hvlket er over stgnngen på landsplan TRAVLHED PÅ JOBCENTERET Jobcentret har 2016 hjulpet over personer vdere job, uddannelse, fleksjob, ressourceforløb mv. LEDIGHEDEN ER FALDET Ledghed procent af arbejdsstyrken Sæsonkorrgeret FLERE HAR UDDANNET SIG hvlket er en stgnng på ca. 22% fra 2007 tl blandt årge 20 17,1 Randers der har en 15 vderegående uddannelse , DANMARKSMESTER I PRAKTIK Randers er Danmarks bedste, når flygtnnge skal praktk. 67% flygtnnge kom prvat vrksomhedspraktk Beskæftgelse 67% Beskæftgelsesudvalget har ansvaret for beskæftgelsesndsatsen, kontante ydelser på beskæftgelsesområdet samt danskuddannelse af flygtnnge og ndvandrere. Der var 2016 et budget på godt 1,3 ma. kr. tl forsørgelse af borgere, f.eks. dagpenge, kontanthjælp, sygedagpenge og beskæftgelsesrettede ndsatser. Regnskabsresultatet for 2016 vser samlet set et mndreforbrug på knap 5 mo. kr. Va en lang række beskæftgelsesrettede ndsatser er det målet at skabe en ramme for alle borgeres lv, som gver dem mulghed for at deltage Hejsa! Hej! 73% HAR GENNEMFØRT en danskuddannelse blandt flygtnnge og famlesammenførte på Randers Sprogcenter fællesskabet og for at opnå et selvstændgt lv. Det er den forbndelse jobcentrets opgave at skre, at flere borgere blver selvforsørgende, og at færre er på en offentlg forsørgelsesydelse. Uddannelse er vgtg for at opnå og fastholde en tlknytnng tl arbejdsmarkedet. Jobcentret hjælper unge uden uddannelse vdere va brobygnngsforløb og andre uddannelsesforberedende aktvteter. Danskuddannelse af flygtnnge og ndvandrere sker på Sprogcenter Randers. Sprogcentret opnår fne resultater form af højere beståelsesprocenter end landsgennemsnttet og en høj tlfredshed blandt 5 kurssterne med sprogcentrets undervsnng.

6 NATUR OG MILJØ - Alle tal er fra 2016 medmndre andet er angvet SKOVREJSNING I RANDERS Over borgere har fået rejst en skov ndenfor meter af deres hjem EGEN VANDFORSYNING 550 hustande har egen vandforsynng Randers Kommune OPPUMPET VANDMÆNGDE Faldende mængder af oppumpet vand fra Randers Kommunes 91 vandværker m3 Fald oppumpet vandmængde 11,5% År SJÆLDNE OG FREDEDE PADDEARTER som strandtudsen og vandsalamanderen er fundet 22 af 102 vandhuller Randers Kommune BESØGENDE hos Randers Naturcenter 2016 Naturen tæt på borgerne At have adgang og nærhed tl natur og grønne områder er af stor betydnng for borgernes lvskvaltet og sundhed. V har størst glæde af naturen, hvs den lgger tæt på vores bopæl. Derfor arbejder v med at skabe ny natur - fx at plante skov - tæt på bolgområder. På vores hjemmesde er der forslag tl mange forskellge oplevelser naturen, både tl fods, på cykel, på hest eller med hund, hvs du gerne vl overnatte og meget andet. Vores Naturcenter Randers er elsket af mange v har mere end besøgende om året. Her formdles naturen tl børnehave- og skolebørn, og der er mange offentlge arrangementer året rundt. Rent vand, jord og luft Lgesom naturen skal vores drkkevand beskyttes. V skal skre, at der er rent og rgelgt drkkevand også tl kommende generatoner. Og så er det vores opgave at forebygge og begrænse forurenng af jord, luft, vandløb, fjorde og søer. Det gør v blandt andet ved at skre, at vrksomheder og landbrug overholder mljølovgvnngen og at spldevand renses. 6

7 VEJE - Alle tal er fra 2016 medmndre andet er angvet LAMPER UDSKIFTET med strømbesparende LED-pærer Gver en energbesparelse på 5,3 mo kwh pr. år Sparet tons Co2 pr. år 2,6t KM VEJE OG 230 KM CYKELSTI vedlgeholdes Randers Kommune. 742 kr. pr. ndbygger er brugt på de kommunale veje Veje Det er halvvejs turen tl Rom. MÅL: 60% CYKLER TIL SKOLE I 2020 Randers Kommune har ansvaret for km veje og 230 km cykelster. Veje og ster skal vedlgeholdes. Asfalt, vejstrber, sklte, sgnalanlæg, gadebelysnng, rabatter, rastepladser og afvandng skal være orden, og om vnteren skal der saltes og sneryddes. Gennem de seneste 5 år har v udskftet gadebelysnngen tl LED lys. Det gver store energbesparelser. Det er vgtgt, at trafkken glder hurtgt og smdgt gennem byen. V måler derfor løbende på rejsehastgheden og optmerer på lyssgnalerne, så v kan skre den bedst mulge afvklng af trafkken. Randers er kendt som Cykelby. Det er sundt at cykle og godt for mljøet. Det skal være rart og skkert at cykle skole, og v nvesterer hvert år nye cykelster, skaber skre skoleveje og gennemfører cykelkampagner. I 2016 deltog elever kampagnen Alle Børn Cykler. 7

8 AFFALD - Alle tal er fra 2016 medmndre andet er angvet RANDERS SMIDER MINDRE UD Der blev smdt 231 kg. restaffald ud pr. borger. Et fald på mere end 20% sden 2009 KG ÅR Total mængde restaffald t ORGANISK AFFALD HITTER I Randers Kommune er der sammenlagt blevet sorteret kg. affald KG 0 86% 86% Langå er Meget tlfredse eller Tlfredse med affaldsordnngen ved husstanden J F M A M J J A S O N D MÅNED KR uddelt fra Gen- Brugen Randers UDDELINGER TIL HUMANITÆRE ORGANISATIONER fra GenBrugen Randers hele tusnde kr kroner fra salg GenBrugen 414 GenBrugen år ANTAL BESØGENDE på genbrugspladserne Randers Kommune antal besøgende BESØGENDE PÅ genbrugspladserne Randers 2016 hvlket er en STIGNING på 43% ft Affald år Affald betragtes ofte, som alt det v smder væk. Affald er mdlertd en brugbar ressource, der kke bør gå tabt. Vores opgave er derfor at begrænse tabet af ressourcer mest mulgt og at gøre det på en måde, som tager hensyn tl både mljø og økonom. I 2016 blev ndsamlngen af organsk affald fra husstandene rullet ud. Det organske affald ndsamles og forbehandles, så urenheder fjernes. Herefter kommer det tl bogasanlæg, der producerer varme, og restproduktet udbrnges som gødnng på landbrugsjord. På sorterngsanlægget på Randers Affaldstermnal sorteres store mængder emballage, herunder plast, der kan sælges og anvendes gen forskellge ndustrer. 8

9 KULTUR OG FRITID - Alle tal er fra 2016 medmndre andet er angvet BESØGENDE på Randers Kunstmuseum 2016 BIBLIOTEKSUDGIFTER på 413 kr. pr. ndbygger Randers BIBLIOTEK Randers Kunstmuseum BELØB PR. BORGER brugt på kultur Randers 546 kr. BIBLIOTEKSUDLÅN pr. ndbygger Randers lå på 12,8 bøger ,8 FORENINGSLIVET LEVER medlemmer er aktve 330 folkeoplysende forennger Randers BESØGENDE PÅ VÆRKET gæster har deltaget over 300 forskellge arrangementer 2016 BESØGENDE PÅ EGNSTEATER gæster har set over 20 teaterstykker Kultur og frtd - for alle Kulturen lever og har det rgtgt godt Randers. I grafkken herover ses blandt andet at mange besøger vores museer - her har v valgt kunstmuseet ud, som har haft ca besøgende, der har været godt gæster på Værket og crka på egnsteatret og v har kke nævnt alt det andet spændende, der foregår, for eksempel på Museum Østjylland, Gaa, Underværket og Randers-Ugen. Også Bbloteket er en vgtg del randrusanernes kulturtlbud med rgtg mange besøgende både på Hovedbbloteket Kulturhuset, flalerne og bogbussen. På frtds- og drætsområdet er der godt medlemmer ca. 330 folkeoplysende forennger så breddedrætten og frtdsaktvteter er på superlganveau Randers og med det ord kan v også glæde os over gode eltesports-tlbud Randers. I 2016 glædede v os jo blandt andet over pokalsejr tl Randers HK og opryknng tl bedste række for Randers HH. 9

10 - Alle tal er fra 2016 medmndre andet er angvet SUNDHED OG OMSORG 120 HJEMMEPLEJEBILER kørte 2.7 mo. km for at hjælpe borgere eget hjem. Derudover blev der kørt km. egne bler. 150 HJEMMEPLEJECYKLER sørgede sammen med bler for at levere den bedste pleje tl borgerne 3,33 TIMER brugte hjemmeplejen gennemsnt på borgere eget hjem GENOPTRÆNINGSPROGRAMMER PSYKIATRISKE INDLÆGGELSER NYFØDTE Randers Kommune kr. BELØB PR. INDBYGGER tl sundhedsydelser Randers Kommune (ex. medfnanserng) Stgnng på 17% ft Sundhed og omsorg Sundheds- og omsorgsydelserne er noget, de fleste borgere gør brug af dog kke nødvendgvs hvert år for alle. Men med tlbud sundheds- og tandplejen, tlbud tl ældre og andre, der har behov for hjemmepleje, sygepleje, genoptrænng og hjælpemdler når v bredt ud. Og hertl er kommunen medfnanserende på alle sundhedsydelser som besøg hos praktserende læger, specallæger, tandlæger osv. og ndlæggelser og ambulante besøg på hosptalerne. Randers kommune er stor arealmæssg, og det betyder at vores hjemmepleje kører rgtg mange km. Med 2,7 mo. km. hjemmeplejebler, godt km. prvate bler og mange km. på cykler kommer v bredt omkrng et godt bud er at der hvert år bruges mellem og tmer bag rattet og på cyklerne. Personalet på omsorgsområdet kommer tl mange borgere, dels på plejecentrene hvor der bor ca personer, tl ca borgere forbndelse med pleje og sygepleje samt godt borgere, der har hjælpemdler. På sundhedsområdet genoptrænes næsten personer, når de kommer hjem fra ndlæggelser eller ambulante besøg. 10

11 LANDDISTRIKTERNE LAG-PROJEKTER FOR 11 MIO. I Alle tal er fra 2016 medmndre andet er angvet Der blev uddelt 11 mo. kr., hvoraf de 1,45 mo. kr. er betalt af LAG. LANDSBYPULJEN støttede 2016 VINDMØLLERÅDET støttede 2016 BORGERBUDGETTERING støttede projekter. 17 projekter. 4 projekter. Herblandt Øster Bjerregrav Aktvtetspark og energoptmerng af Hald Forsamlngshus 54 STØTTEDE PROJEKTER I ALT Landdstrkt Randers Kommune har et stort landdstrkt med næsten mennesker, der bor vores 89 landsbyer. Der er ndført en række ntatver, der skal understøtte udvklngsmulghederne for borgere, forennger og vrksomheder landdstrktet. Landdstrktsservce, adgang tl højhastghedsbredbånd samt adgang tl fundrasngværktøjer er eksempler herpå. Der arbejdes struktureret med at etablere dalog og samarbejde med landdstrktet. Derfor afvkles der årlgt en større landdstrktskonference, hvor der udveksles vden om og erfarnger med udvklng af landsbyer og landdstrktet. 11

12 - Alle tal er fra 2016 medmndre andet er angvet ERHVERV & TURISME RANDERS SOLGTE ERHVERVSGRUNDE for over 13. mo. kr fordelt på kvm2. I 2014 blev der solgt for 1.2 mo. kr. fordelt på kvm2. 34 PARCELGRUNDE er blevet solgt Randers for over 19 mo. kr. TIL SALG ETABLEREDE IVÆRKSÆTTERE FØRSTARTERE $ $ $ $ RANDERS VEJLEDER I alt er 294 vrksomheder og personer vejledt gennem erhvervsfremmesystemet UDSTEDTE OG KØREKORT fra Borgerservce Randers TURISMEN ER I VÆKST Over 1.2 mo. personer besøgte attraktoner Randers 2016 MERE TID OG TRIVSEL Randers Kommunes sygefravær er faldet fra 17,9 tl 15,1 kalenderdage gennemsnt pr. medarbejder Erhverv og tursme Vækst og arbejdspladser Randers er afhænggt af et konkurrencedygtgt erhvervslv. Derfor er der sat gang en række ntatver, som understøtter vrksomhedernes produktvtet. Det drejer sg om ntatver som en god dgtal nfrastruktur, en velfungerende og effektv fyssk nfrastruktur og at styrke vrksomhedernes adgang tl en velkvalfceret arbejdsstyrke. Samtdg har Randers Kommune lavet særlge satsnnger med Industry Smart Center Randers for at understøtte fremstllngsvrksomheder, og med E-busness Randers, der understøtter lokale engros- og detalhandlere at sælge va dgtale kanaler. Admnstraton I 2016 blev der arbejdet med en tværgående sygefraværsndsats Mere td og trvsel. Indsatsen havde tl formål at reducere sygefraværet tl 15,2 fraværsdage gennemsnt pr. medarbejder. Målet er nået, da fraværet er faldet tl 15,1 dage. 12

13 ANLÆG - Alle tal er fra 2016 medmndre andet er angvet RENOVERING AF DEN BLÅ BRO I 2016 er den Blå Bro renoveret og malet for 8 mo. kr FORBEDRING AF SKOLER Der blev nvesteret 72 mo. kr. på skoleområdet 2016 SKOLE ANLÆGSUDGIFTER I MIO. KR Skoleudbygnng Psykatrens hus Gadebelysnng Den Blå Bro Atletkhallen på Langvang Turbnen Bygnngsvedlgehold øvrgt Øvrge projekter I alt Anlæg Der er gennemført nvesternger for 203 mo. kr., og det er 50 mo. kr. mere end oprndelgt forudsat budgettet. Det er sær på skoleområdet, der er foretaget massve nvesternger med henblk på at skabe bedre rammer for skolebørnene kølvandet på skolestrukturændrngerne. Der er udarbejdet en flerårg nvesterngsplan, og 2016 er der nvesteret godt 70 mo. kr. på skoleområdet. Derudover er der nvesteret 24 mo. kr. en mere grøn og energvenlg gadebelysnng. Der er tale om sdste etape af en samlet nvesterng på 100 mo. kr. NY ATLETIKHAL PÅ LANGVANG I 2016 er byggeret af en ny atletkhal på Langvang afsluttet tl 17 mo. kr. ATLETIKHAL Randers vl gerne være en kommune, som kan tlbyde gode rammer for såvel breddedrætten som eltedrætten. I 2016 er byggeret af en ny atletkhal tlknytnng tl drætscentret på Langvang afsluttet. I hallen er der mulghed for at afvkle atletkstævner på et højt nveau, samtdg med at hallen kan anvendes tl en række andre formål. Der er samlet set nvesteret 20 mo. kr. den nye hal. Den Blå Bro er et kon for byen, som bnder nordog sydbyen sammen for cyklster og gående. I 2016 er broen blevet renoveret og malet for 8 mo. 13 kr., og der er etableret ny belysnng.