Fædres dilemmaer i mødet med sundhedsplejersken
|
|
|
- Erik Justesen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fædres dilemmaer i mødet med sundhedsplejersken Landskonference for Sundhedsplejersker - Kolding v/ Asim Latif [email protected]
2
3 Hvorfor overhovedet sætte fokus på fædre?
4
5 Fakta om baba 2 ansatte 64 fædre har gennemført et baba-forløb 4 etableret baba-hold (Fredensborg, Nørrebro, Brønshøj og Høje Taastrup) I gang med 6 nye forløb (Bispebjerg, Valby, Høje Taastrup, Nørrebro, Frederiksberg, Brønshøj) og flere på vej (Ballerup, Viborg og Sønderborg). Peer 2 Peer: baba-frivillige har kontaktet over 3000 fædre og haft samtaler om far-rollen og om at have tillid til systemet. Målgruppen: Alle fædre, dog primært med etniske minoritetsbaggrund uagtet uddannelses- og indkomst niveau, alder mv.
6
7 Problemkompleks
8 Babas fokusområde ift at skabe forandringer I egen farrolle og familien Systemet / Samspil med systemet Hos andre fædre
9 Et baba-forløb Opstartsfase Rekrutteringsfase Læringsforløb Forankring Kontrakt, rolle- og ansvarsfordeling. Oplæring af i babas metoder Rekruttering af fædre og lokale aktører (gæster). Etablering af lokal styregruppe Læringsforløbet består af en opstartsweekend og 8 lørdage Baba-frivillige forankres i lokale baba-hold og fortsætter deres peer 2 peer arbejde med fædre
10 0 til 10 måneder 10 mdr 3 år 3 6 år 6 12 år år Læringsforløbet Opstartsdag: Fællesskab, personlige visioner, fokusområder og handlingsplan Modul 1 Modul 2 Modul 3 og 4 Modul 5 og 6 Modul 7 og 8 Opsamling på personlig handlingsplan Opsamling på personlig handlingsplan Opsamling på personlig handlingsplan Opsamling på personlig handlingsplan Opsamling på personlig handlingsplan Dialogmøde: Sundhedsplejerske Babas rum Ny personlig handlingsplan Dialogmøde: Vuggestueleder Babas rum Ny personlig handlingsplan Dialogmøde: Børnehave- og helhedsplans leder Babas rum og forandringsledelse Ny personlig handlingsplan Dialogmøde: Indskolingsleder og familie forvaltning Babas rum og forandringsledelse (P2P) Ny personlig handlingsplan Dialogmøde: Udskolingsleder og SSP Babas rum og forandringsledelse Ny personlig handlingsplan
11 Forandring i egen far-rolle og familien!?
12 Hvordan vil du huskes som far?
13 Fokus områder Egen far rolle 13
14
15 Eksistentiel Forandringskapacitet (Specht & Andersen 2014) McMann Berg A/S Anerkendelse / identitet Mestringsforventning Bliver set som kompetent bidragydende Relationer Selvkompetence IDENTITET Autonomi At kunne vælge til og fra Handle ift eget værdisæt 15
16 Teori U 16
17 Auto poiese Teorien bag vores måde at kommunikere / skabe refleksion på. 17
18
19 Forandring i samspillet med systemet!?
20 Dialogmøde Vender dialogen om på hovedet Gæsten må ikke holde oplæg for fædre NO GO!
21 (Videoklip om dialogmødets opbygning)
22 Forandring hos andre fædre
23 Peer 2 Peer Skabelse af ny kultur En til en samtaler En til mange - Oplæg i diverse netværk (i kaffe klubber, forældremøder på skolen mv.) - Arrangerer aktiviteter for fædre om relevante emner (f.eks baba-stormøde) Rekruttering af fædre ifm opstart af nye hold, samt hjælpe dem i gang i forløbet Møder med systemet mhp at finde løsninger på diverse udfordringer
24 Peer to peer på Nørrebro
25 At skabe refleksion hos andre (Peer2Peer) (bud fra baba frivillige) MOD baba frivillige skal turde at tage snakken VISIONÆRE Vi skal italesætte drømmen om den gode farrolle ÅBNE OP Vi skal være nysgerrige på den anden ved spørge og lytte. Vi skal blive personlige og bruge os selv som eksempler. LET AT KOPIERE Det vi siger / gør skal være let for den anden at gøre HANDLINGSORIENTERET Når vi slutter en samtale, så sikrer vi, at vi har en aftale om, hvad den anden skal gøre 25
26 Baba er: Ledelse af far-identitet i forandring
27 Dilemmaer i møde med Sundhedsplejersken? Hvilket dilemmaer har i, i mødet med fædrene? Hvilket dilemmaer mener i, at fædrene har i mødet med jer?
28 Overordnet dilemmaer i mellem fædrene og sundhedsplejerskerne Fordomme/mangel på viden om systemets rolle/formål Hvad er fars rolle i mødet med sundhedsplejen? Mangel på dialog og kommunikation rettet mod far i mødet med sundhedsplejen Mistillid til systemet Sproglige (dansk) misforståelser Mangelfuld kommunikation om, at Far er vigtig!
29 Mødet med systemet Hvem er "systemet" Formålet med besøget er uklart - virker som en kontrolindsats Ser ikke far som en ressource "Den løftede pegefinger" Årsager fremfor løsninger Hurtige til at underrette Far er på forhånd sat i bås Mødet med "systemet" Mangel på dialog og information rettet mod far Følelsen af ikke at være inddraget i teamet Hvad er fars rolle - hente kaffe? Problemer med at følge med i kommunikationen (sprog, emner mv.) Fars trivsel er ikke i fokus Mangel på anerkendelse af bedsteforældrenes ressourcer Tid Møderne foregår ofte, når far er på arbejde Det kan være svært at finde et tidspunkt, hvor far kan Mange fædre er der 1. gang, og bliver væk derefter. Andre dilemmaer Det er svært at træde ind i nogens private hjem Nogle familier er tilbageholdende, når de får spørgsmål om familiens trivsel "Vi prøver at få far med, men han deltager alligevel ikke"
30 Kommunikation Kontakt Sproglige misforståelser Kontakt foregår gennem mor Far er ofte på arbejde/har ikke tid Information Manglende information målrettet far - hvad er fars rolle mv.? Manglende indsigt i systemets logik og virke Sproglige misforståelser Formålet med besøget er uklart - kontrol? En oplevelse af, at far ikke bliver inddraget hvad er fars rolle under besøgene? Materiale Skriftligt materiale er målrettet kvinder/mødre Materialer bliver givet til mor Kone vs. Sundhedsplejerske; selv passe, amme mv. - "konflikt" ift. selvbestemmelse, børnepasning "mødregrupper" Oplevelse: Sundhedsplejen kommunikerer (målrettet) til mødre Sprog Ikke kunne følge med i kommunikationen; dansk sprog, "kvinde til kvinde" snak, manglende indsigt i sundhedssystemets logik Far bliver tolk og ikke mister farrollen familier ønsker ikke tolk/ser ikke behov for tolk. Sproglige misforståelser
31 Mødet med familien Far som tilskuer Følelse af ikke at være inddraget i teamet Mangel på information rettet mod far Skelner ikke nok mellem farrolle og morrolle Har far en rolle under besøgene? Oplevelse af, at sundhedsplejen kommunikerer (målrettet) til mødre Moderens domæne: Sundhedsplejen understøtter denne forståelse Far bliver brugt som tolk og ikke som far Målrettet mor "Kvinde til kvinde" snak Dialog er rettet mod mor Moderens domæne: Sundhedsplejen understøtter den forståelse Kontakt foregår gennem mor En forforståelse om rollefordeling i minoritetsfamilier Trivsel i familien Der mangler fokus på psykisk trivsel Følelse af, at far ikke bliver anset for at være omsorgsperson Fars trivsel er ikke i fokus Nogle familier er tilbageholdende, når de bliver spurgt om trivsel i deres familie
32 Løsninger på dilemmaer i samarbejdet mellem far og sundhedsplejen Sæt far i fokus - Inddrag far fra starten - Italesæt vigtigheden af fars deltagelse i alle facetter overfor både mor og far fortælle, at far er lige så vigtig som mor! - Et besøg kun målrettet fædre sammen med mor, far og sundhedsplejen - Stille krav til fædre-deltagelse - Anerledes mødefora og møde kun med far, fx kollektive farmøder/faraftener - Konkret handlingsorienteret kommunikation og klare aftaler far skriver aftaler ned - Stil spørgsmål som hvordan kan du som far selv komme på banen?
33 Løsninger Kommunikation - Forberede forældrene på mødet Klar til barn invitation - Information om mødet med sundhedsplejen på forhånd; o Folder info. om baba + hvad sker der ved besøgene. o Roller og deltagelse - Materialer målrettes fædre Til dig der skal være far, og udleveres ved første jordemoderbesøg (kontrol, fødselsforberedelse mm.) - Fokuser på kommunikation af årsagsforklaring - det er vigtigt for ( ) - Fortælle de gode historier - Inddrage sundhedsplejen i boligsociale aktiviteter for fædre
34 Løsninger Tillid til og forståelse for møderne - Spille med helt åbne kort; formål, hvorfor stiller vi de spørgsmål, vi gør - Forventningsafstemme, afklar konteksten ved første møde - Italesætte, at forskellighed er helt fint - Snakke til, lytte og spørge - Skabe motivation - Skabe klare og tydelige aftaler hvad forventes. Har forældrene opgaver til næste møde? - Spørgeguide til møderne til far; fx 1) Hvordan ser din dag ud? 2) Er du klar? 3) Føler du dig overset/udenfor/inkluderet/tilknyttet? 4) Hvordan vil du gerne være/huskes som far? - Fortæl og vis mødre, at fædre er lige så vigtige - Sikre at mødet foregår på familiens præmisser
35
til baba-indsatsen
til baba-indsatsen www.baba.dk Indledning Denne guide fungerer som manual for praktikere, som har til opgave at sikre gennemførelsen af baba-indsatsen. Guiden beskriver roller og opgaver forbundet med
Roller og arbejdsopgaver i en lokal baba-indsats
r og arbejdsopgaver i en lokal baba-indsats De baba-frivillige fædre er indsatsens primære forandringsagenter. De indgår i et stærkt fællesskab af fædre. De deltager aktivt i læringsforløbet, og fungerer
EVALUERING: Mødrenetværk - Babygruppen Lindegården
EVALUERING: Mødrenetværk - Babygruppen Lindegården Mødrenetværk- Babygruppen er støttet af BUPLs udviklingspulje og er sammenkædet med Børnehusets Lindegårdens udviklingsprojekt Forældres betydning for
Tidlig indsats og Åbent børnehus. et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent
Tidlig indsats og Åbent børnehus et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent Hvad har været i fokus fra start Fokus på familier med særlige behov heraf isolerede familier Metodeudviklingsprojekt
FOREBYGGELSE AF SOCIAL KONTROL
FOREBYGGELSE AF SOCIAL KONTROL TILBUD MÅLRETTET BØRN OG UNGE, FORÆLDRE OG FAGPERSONER Denne pjece er henvendt til fagpersoner, der arbejder med børn, unge og forældre i Københavns Kommune. Pjecen er en
Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed
Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset
Konceptudviklere er Else Guldager og John Andersen sammen med en projektgruppe i RKSK.
Et tilbud til alle kommende fædre og mødre i Ringkøbing-Skjern Kommune Konceptet er udviklet for Ringkøbing-Skjern Kommune af Sundhedsplejersken.dk APS og Udviklingsforum I/S i 2015 Konceptudviklere er
Tidlig indsats og samarbejde. mellem daginstitutioner/dagplejen og Sundhedsplejen
Tidlig indsats og samarbejde mellem daginstitutioner/dagplejen og Sundhedsplejen 2 Denne folder beskriver vigtigheden i samarbejdet mellem dagtilbud og Sundhedsplejen i forbindelse med opstart af børn
Gadeplansarbejde. hvad vil man med det? Marts 2014
Gadeplansarbejde hvad vil man med det? Marts 2014 Gadeplansarbejde er forskelligt fra kommune til kommune og har ofte flere dagsordner afhængig af hvem man spørger. I denne workshop vil du blive bragt
Roller og samarbejde i en travl hverdag Temadag for arbejdsmiljøledere, arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter
Roller og samarbejde i en travl hverdag Temadag for arbejdsmiljøledere, arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter D. 19. jan. 2015, kl. 9.00-17.00 v/ Lykke Mose & Timo Bohni, Perspektivgruppen Roller og samarbejde
TEMA Tværsektorielt samarbejde
Ud med parallelsystemer og overlap. Ind med koordinering og fælles indsats LENE SKJELBO OG TINA GAARDEN GEERTSEN, HJØRRING KOMMUNE Tværsektorielt samarbejde Tegning: Niels Poulsen Nr. 01 februar 2018 årgang
Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k.
Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Der ansøges om et samlet beløb på kr. 1.041.400.- til
Sundhedsfremme i boligområder på Bispebjerg og Nørrebro
Sundhedsfremme i boligområder på Bispebjerg og Nørrebro Kira Baun og Henrik M. Larsen Forebyggelsescenter Nørrebro KL temadag 21-05-2015 Dagsorden 1. Hvem er vi og hvordan ser vores område ud? 2. Etablering
Indsatser der understøtter målet om at borgere med anden etnisk baggrund gennemfører en ungdoms- og videreuddannelse
Bilag 2 Initiativbeskrivelser på Børneudvalgets område Indsatser der understøtter målet om at borgere med anden etnisk baggrund gennemfører en ungdoms- og videreuddannelse Initiativ Sprog tilegnelse hos
Temadag om velfærdsteknologi Afslutningsrapport
Temadag om velfærdsteknologi Afslutningsrapport Velfærdsteknologi Vejen kommune drømme og forventninger! Den 13.11 afholdt Vejen Kommune temadag omkring velfærdsteknologi. Dagens overskrift lød: Drømme
BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen
BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen
Analyseresultater Graviditetsbesøg
Analyseresultater Graviditetsbesøg Hovedkonklusion I analysearbejdet er der fokuseret på graviditetsbesøg som forældreforberedende generel indsats i forhold til primært jordemorens tilbud til vordende
CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet
CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken
Tidlig forebyggende indsats i Furesø Kommune. Konference Torsdag d. 26.11 2009
Tidlig forebyggende indsats i Furesø Kommune Konference Torsdag d. 26.11 2009 26.11. 2009 PROGRAM Kl. 15.00 Velkomst ved Jette Deltorp, direktør Børn og Unge, Kirsten Storinggård, leder af Sundhedstjenesten
Børn i skilsmisse. Handleplan for medarbejdere i dagtilbud og skoler
Børn i skilsmisse Handleplan for medarbejdere i dagtilbud og skoler BRØNDERSLEV KOMMUNE Far og mors skilsmisse bliver ofte betragtet som privat område, der hører til uden for skole- eller institutionstid.
Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse
Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk
Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik
Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik 2019-2023 Indledning Dagtilbuds- og skolepolitikken er blevet til i en inddragende proces, hvor forældrerepræsentanter, ledere, medarbejdere,
DIGITAL MOBNING. n INTRODUKTION
DIGITAL MOBNING DCUM anbefaler, at forebyggelsen af den digitale mobning bliver en integreret del af skolens øvrige trivselsarbejde. Kolind Centralskole og Lyshøjskolen i Kolding har særligt fokus på elevernes
INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013
INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013 MØDREHJÆLPEN Mødrehjælpen er en privat humanitær organisation. Organisationens arbejde startede ca. 1924. Fomålet er at yde social, sundhedsmæssig,
Det gode forældresamarbejde. Lykke Mose, cand. psych., konsulent, Perspektivgruppen.
Det gode forældresamarbejde Lykke Mose, cand. psych., konsulent, Perspektivgruppen. Formål At styrke og udvikle forældresamarbejdet At få viden om pejlemærker for et godt forældresamarbejde Få drøftet
Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen 2014
Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet Enheden for Tværsektorielt Samarbejde Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 38 66 50 00 Direkte 38 66 61 07 Web www.regionh.dk Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen
Børne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale 1 Børne- og Ungepolitik for Ishøj Kommune Velfærdspolitik Borgmesteren har ordet I Ishøj Kommune har vi
Skt. Klemens Læringværksted
Skt. Klemens Læringværksted Organiseres af Ungdommens Røde Kors og i samarbejde med Skt. Klementsparkens beboer, Boligsocialthus og Skt. Klemensskolen. Stedet hvor vi lærer børn at lære. En gang om ugen
SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI
SPU Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet 1 Miniudgave... af, hvad systemteori handler om. Miniudgaven beskriver nogle nøglebegreber indenfor systemisk tænkning og praksis til brug for skoler, fritidshjem
Fællesseminar STU Viborg Kommune. Golf Hotel Viborg Lørdag d. 14. marts 2015
Fællesseminar STU Viborg Kommune Golf Hotel Viborg Lørdag d. 14. marts 2015 Velkomst v. Kim PRÆSENTATION AF MADS OG THOMAS RAMMESÆTNING Forløbets formål Formålet med forløbet er at træne og kvalificere
Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne
Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart
Fastholdelse, motivation og ledelse af frivillige
Fastholdelse, motivation og ledelse af frivillige Lørdag d. 5. November Torsten H. Hansen Vi hjælper det frivillige Danmark KURSER & NETVÆRK PROJEKT FRIVILLIG RÅDGIVNING - online guides VIDEN - Frivilligrapport
Børneinddragelse - hvorfor og hvordan inddrager vi børn i sociale sager?
Børneinddragelse - hvorfor og hvordan inddrager vi børn i sociale sager? Oplæg i Nuuk november 2016 Helle Tilburg Johnsen, vicedirektør i Børns Vilkår Program» Hvorfor inddrage børn?» Hvad er børneinddragelse?»
August 2014. Sammen kan vi mere
August 2014 Sammen kan vi mere Boligsocial helhedsplan Vapnagaard 2015-2017 1.FORORD...2 2.RESUMÉ...2 3.BAGGRUND BESKRIVELSEAFBOLIGOMRÅDETOGDESOCIALEUDFORDRINGER...4 3.1BESKRIVELSEAFBOLIGOMRÅDET...4 Fællesfaciliteterogfællesområder...4
Familieplejen. Kurser forår 2019
Familieplejen Kurser forår 2019 Arbejdet som familieplejer Obligatorisk grunduddannelse for alle, der ønsker at blive godkendt som familieplejer. Som plejefamilie skal I kunne varetage omsorgen for plejebarnet,
Kan man se det på dem, når de har røget hash?
Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet
Aktionslæring. Den ubrudte læringshistorie i Græsted
Aktionslæring Den ubrudte læringshistorie i Græsted Hvad er aktionslæring? Systematiske eksperimenter med - og refleksioner over hverdagens konkrete praksis (dét, vi gør) Aktionslæring er læring i fællesskab,
NETVÆRK FOR FRIVILLIGKOORDINATORER
NETVÆRK FOR FRIVILLIGKOORDINATORER Koldinghus 30. April 2019 VELKOMMEN VELKOMST ved Nils Jensen Organisionen Dansk Museer og Per Lunde Lauridsen FrivillighedsAkademiet til jeres netværk! PROGRAM 10.00
Bordkort til at fremme den positive forældredialog på skoler
Bordkort til at fremme den positive forældredialog på skoler - Med fokus på den lyttende og undersøgende dialog Oplever I på jeres skole, at medarbejderne bruger meget tid på kommunikation til og med forældre
Samarbejde om sundhed i boligsociale indsatser
Samarbejde om sundhed i boligsociale indsatser Erfaringer fra København Kira Baun, Projektleder, Forebyggelsescenter Nørrebro Susanne Sørensen, Projektleder, Forebyggelsescenter Vanløse Majken Krogh, Boligsocial
Bilag 1 En tidlig indsats til sårbare og udsatte familier
Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETNOTAT Bilag 1 En tidlig indsats til sårbare og udsatte familier Baggrund I ønsket om at fremme chanceligheden blandt børn og unge er det helt centralt med en tidlig
Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis
Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis LOS landsmøde 27. marts 2017 Først: En lille opvarmning Drøftelse to og to i 5 minutter Hvad er pædagogik? Hvad er anerkendelse? Og hvordan kan
Overgange version 1.0
Hornslet d. 7. juni.2016 Overgange version 1.0 Læring, trivsel og sundhed er de fælles fokuspunkter for børn og elevers udvikling i dagtilbuds- og skoleforløbet. Der blev således i december 2015 nedsat
2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Kommunikation og konflikthåndtering
Kommunikation og konflikthåndtering Kommunikation og konflikthåndtering Der kan indimellem opstå konflikter og svære situationer med krævende kunder eller andre eksterne personer som kommer om bord. Det
Antimobbestrategi for Esbjerg Kommunes skoler
Antimobbestrategi for Esbjerg Kommunes skoler Gældende fra: 01.10.2017 Revideres: Formål: Vi ønsker, at alle børn trives og oplever et trygt læringsmiljø på skolen. Derfor ønsker vi, at alle på og omkring
herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?
Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,
Hvem vil sige nej tak til en gevinst på 1,1-6 milliarder? Se beregningen på næste side.
Hvem vil sige nej tak til en gevinst på 1,1-6 milliarder? Se beregningen på næste side. Hvorfor kun spare millioner på nedskæringer, når kommuner kan spare milliarder på forebyggel En god start som forældre
Inklusion på Skibet Skole
Inklusion på Skibet Skole Definition Inklusion er, at man sammen kan leve forskelligt i verden og ikke i forskellige verdener. Arbejdet og processen er allerede i fuld gang Inklusionsaften for forældre
Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse
Idékatalog til MX - Forslag til rekruttering og fastholdelse 1 Hvad forstås ved frivilligt arbejde? På både Strategiseminaret (september 2012) og Klublederseminaret (november 2012) blev der diskuteret
Ung mor på vej PROJEKTBESKRIVELSE
Ung mor på vej PROJEKTBESKRIVELSE UNG MOR PÅ VEJ - PROJEKTBESKRIVELSE Ung mor på vej. Projektbeskrivelse Udarbejdet af projektansvarlig sundhedsplejerske Marianne Willert og ledende sundhedsplejerske Vibeke
Formål... 3 Kommunikationsveje for forældre på Kongevejens Skole... 4 Kommunikationsmodel på Kongevejens Skole... 4 Mundtlig kommunikation...
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Formål... 3 Kommunikationsveje for forældre på Kongevejens Skole... 4 Kommunikationsmodel på Kongevejens Skole... 4 Mundtlig kommunikation... 5 - Hvornår og hvordan
Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014
Workshop Ledelse på afstand Landsforeningens årsmøde 2014 Program den 25. maj 2014 Formål med workshop Vilkår for ledelse på afstand Udfordringer ved ledelse på afstand: Forventningsafstemning Formål og
Psykiatrisk Forløbskoordination. Projektets forankring i hverdagen. Hvem er vores samarbejdspartere?
Psykiatrisk Forløbskoordination Psykiatrisk forløbskoordination er et projekt finansieret af det tidl. Velfærdsministerium frem til juli 2012. Projektet er en del af en række forskellige initiativer landet
Skolebestyrelsen har udviklet principper for skolehjem- samarbejdet på Gerbrandskolen
Skolebestyrelsen har udviklet principper for skolehjem- samarbejdet på Gerbrandskolen Formålet med skole hjem-samarbejdet på Gerbrandskolen er at skabe den bedst mulige kontakt mellem skole og hjem til
Når du skal forberede din MUS-samtale MUS
Når du skal forberede din MUS-samtale MUS MUS-samtalen Om MUS Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) er en dialog mellem leder og medarbejder. I denne dialog kan I tale åbent og fortroligt om anvendelse og
