Bornholms Forsyning. Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Vestermarie, Østermarie og Østerlars.

Transkript

1 Bornholms Forsyning Projektforslag for fjernvarmeforsyning af, Østermarie og Østerlars. November 2009

2 2 af 17 Indholdsfortegnelse 0 Indledning Den ansvarlige for projektforslaget 3 2 Konklusion og sammenfatning..3 3 Forholdet til Varmeplanlægningen, herunder forsyningsforhold, varmekilder og lokalplaner Varmeplanlægningen Forsyningsforhold Varmekilder Lokalplaner Forholdet til anden lovgivning Tekniske data og fastlæggelse af forsyningsområde Nettovarmebehov og arealer Tidsplan Arealafståelser, servitutpålæg og eventuelle aftaler med grundejere mv., der er...nødvendige for projektets gennemførelse Forhandlinger med andre forsyningsvirksomheder Økonomiske konsekvenser for brugerne Etableringsomkostninger Løbende omkostninger Samlede omkostninger Energi- og miljømæssige samt selskabs- og samfundsøkonomiske vurderinger Energimæssige vurderinger Miljømæssige vurderinger Selskabsøkonomiske vurderinger Samfundsøkonomiske vurderinger...17 Bilag 1 Kort over forsyningsområder... Bilag 2 Kort over forsyningsområde Østermarie... Bilag 3 Kort over forsyningsområde Østerlars Bilag 4a b Energimæssige beregninger... Bilag 5a b Miljømæssige beregninger... Bilag 6a b Selskabsøkonomiske beregninger... Bilag 7a b Samfundsøkonomiskeberegninger Bilag 8a b Ø-konomiske beregninger... Bilag 9 Brugerøkonomi Bilag 10 Skitse af varmecentral

3 3 af 17 0 Indledning Nærværende projektforslag omhandler en etablering af fjernvarme i, Østermarie og Østerlars, varmen påtænkes produceret på flis fra Øens skove. Fjernvarmeforsyning af giver mulighed for at aftage yderligere spildvarme fra Biokraft. Forsyningsområderne er vist på kortbilag. Projektforslaget er udarbejdet i henhold til: Bekendtgørelse af lov om varmeforsyning nr. 347 af , og Bekendtgørelse nr af : Projektbekendtgørelsen. Projektforslaget forudsætter tilslutning efterhånden som områderne udbygges. Der forudsættes frivillig tilslutning, og udbygningen er opdelt i etaper. Projektet vil kun blive realiseret hvis der opnås tilstrækkelig tilslutning, som vil være ca. 65% af samtlige potentielle kunder i områderne, og at de kommunale bygninger inden for området tilsluttes, således at der opnås størst mulig rentabilitet. Endelig er det i projektforslaget forudsat, at der kan opnås en kommunegaranti til låntagningen. 1 Den ansvarlige for projektforslaget Den ansvarlige for projektforslaget er : Bornholms Forsyning v. Bornholms Varme A/S Toftelunden 1A 3790 Hasle Projektforslaget er udarbejdet med bistand fra Dale Energi ApS civ.ing. Kjeld Dale Masten Snekkersten Eventuelle spørgsmål bedes rettet til Bornholms Forsyning. 2 Konklusion og sammenfatning Projektforslaget følger hensigterne i Varmeplan Bornholm 2007 Der benyttes Bornholms Forsynings tariffer for Aakirkeby m.fl. : Hvis der kan opnås en tilslutnings på 65%, vil opvarmningsprisen for et standardhus blive 70% af opvarmningsprisen for olie. Østermarie og Østerlars : Hvis der kan opnås en tilslutnings på 75%, vil opvarmningsprisen for et standardhus blive 70% af opvarmningsprisen for olie. Ved kun 65% tilslutning for og 75% tilslutning for Østermarie og Østerlars vil projektforslaget være relativt ufølsomt overfor f. eks. følgende : - stigning i rente - større investeringer end budgetteret - stigning i afregningsprisen for flis

4 4 af 17 Miljømæssigt Projektforslaget vil betyde at olieforbruget kan reduceres med 950 tons pr. år ved 75% tilslutning CO 2 emmisionen vil reduceres med tons/år ved 75% tilslutning. Samfundsøkonomi Samfundsøkonomisk vil projektforslaget være ca 16 mio. kr. bedre end individuel oliefyring ved 75% tilslutning. Ø konomi Ved 75% tilslutning er der et ø-konomisk overskud på ca. 45 mio. kr ved etablering af fjernvarme. Disse relative store overskud skyldes anvendelse af indenlandsk brændsel og øget beskæftigelse på øen ved gennemførelse af projektforslaget. Projektforslaget muliggør større aftag af spildvarme fra Biokraft ved etablering af fjernvarme i Alternativ forsyning med biomassekraftvarme er ikke selskabsøkonomisk rentabelt og vil betyde større samfundsøkonomiske udgifter end projektforslaget. Ligeledes vil individuelle træpilleanlæg betyde en betydelig forøgelse af de samfundsøkonomiske omkostninger i forhold til projektforslaget. Sammenfatning Nedenstående forudsætter 75% tilslutning Konsekvenser ved gennemførelse af projektforslag Østermarie og Østerlars Total, Østermarie, Østerlars Reduktion af varmeudgifter i f. t. oliefyring 30% 30% 30% Selskabsøkonomi ved uforandret kr kr kr. varmeafregning Samfundsøkonomisk overskud 4,5 mio. kr. 11,6 mio. kr. 16,1 mio. kr. Ø-konomisk overskud 7,6 mio. kr. 37,1 mio. kr. 44,7 mio. kr. Reduktion af olieforbrug 209 ton/år 748 ton/år 957 ton/år Reduktion af CO 2 emission 557 ton/år ton/år ton/år 3 Forholdet til Varmeplanlægningen, herunder forsyningsforhold, varmekilder og lokalplaner 3.1 Varmeplanlægningen Projektet er en realisering af hensigterne i Varmeplan Bornholm Projektet er omfattet af Bekendtgørelse nr af om varmeplanlægning og godkendelse af anlægsprojekter for kollektive varmeforsyningsanlæg hvorfor projektforslaget skal godkendes, inden fjernvarmeforsyningen kan foregå. 3.2 Forsyningsforhold

5 5 af 17 tilsluttes via en transmissionsledning til fjernvarmesystemet Aakirkeby, Lobbæk og Nylars og vil modtage spildvarme fra Biokraft (og måske Bornbiofuel i fremtiden). Østerlars og Østermarie forsynes fra et flisfyret varmeværk placeret ved Østermarie Østerlars forsynes fra værket i Østermarie via en højtrykstransmissionsledning. Bornholms Forsyning forsyner 10 parcelhuse i Østermarie med fjernvarme fra plejehjemmet, disse huse tilsluttes naturligvis fjernvarmesystemet.. Forsyningsområder og værker samles i en driftsenhed under Bornholms Forsyning. 3.3 Varmekilder Varmeværket ved Østermarie, der også skal levere varme til Østerlars, vil producere varme på skovflis. Spids- og reservelastenhed består af 1 oliekedel med en samlet kapacitet på 100% % af den fremtidige maximale belastning. forsynes fra fjernvarmesystemet Aakirkeby, Lobbæk og Nylars som har kapacitet til denne udvidelse på træflis, kombineret med spildvarme fra Biokraft. Reserve/spidslast er ligeledes tilstrækkelig med en kapacitet på 100% bestående af en oliekedel i Aakirkeby og de to oliekedler på Lobbæk Halmvarmeværk, der udgør resten af reservekapaciteten den ene kedlel er omstillet til træpiller. 3.4 Lokalplaner m.v. Projektforslaget vil ikke komme til at stride mod nogen lokalplan, eller anden fysisk planlægning, og forsyningsområderne er afstemt med kommuneplanen. 4 Forholdet til anden lovgivning. Projektet strider ikke mod anden lovgivning. Der vil blive søgt om byggetilladelse til varmeværket ved Østermarie, når placering er fundet, ligesom der vil blive søgt miljøgodkendelse, og om nødvendigt VVM-godkendelse. Kommunalbestyrelsen skal nedlægge elvarmeforbud i de planlagte fjernvarmeforsyningsområder 5. Tekniske data og fastlæggelse af forsyningsområde Forsyningsområdet er markeret på kortbilag. Projektet er opdelt i flere etaper. Projektet omfatter hovedledninger, fordelingsledninger og stikledninger i området. Stikledninger etableres i takt med udlægning af hovedledninger / fordelingsledninger.

6 6 af Nettovarmebehov og opvarmet areal Østermarie Østerlars Antal forbrugere opvarmet boligareal m2 opvarmet erhvervsareal m2 antal forbrugere blokvarme 10 opvarmet areal blokvarme 700 m2 Antal forbrugere i alt Opvarmet areal i alt m2 Nettovarmebehov i alt MWh Tilsluttet effekt 1,2 2,7 1,6 MW Dimensionerende effekt 0,8 1,8 1,0 MW 5.2 Varighedskurver Nedenstående varighedskurver angiver fordelingen af nettets optagne effekt over året Varighedskur ver 3,5 3 2,5 2 W M 1,5 1 Østermarie og Østerlars Østermarie Østerlars 0,5 0 h 5.3 Tekniske data for varmeværket ved Østermarie 3 MW fliskedel med 0,5 MW røggaskøler 3,5 MW oliekedel som reserve/spidslast m 3 flislager Fuldautomatisk indfødning med traverskran Cyklon, røgvasker og båndfilter til røg og slamrensning

7 7 af 17 Askecontainer Cirkulationspumper til bynet Cirkulationspumper til transmissionsledning til Østerlars; denne ledning skal køre som højtryksledning med maks temperatur a.h.t. ledningstab

8 8 af ledningsnet, investeringer og ledningstab Østermarie Kanal meter Dimension Etableringsomkostninger Ledningstab m DN mm kr. MWh Østerlars Transmissionsledning Lobbæk Transmissionsledning Østermarie - Østerlars Østermarie -Østerlars Invetsteringer i stikledninger Investeringer i hoved ledninge Klippeforanstaltninger Uforudsete samt projektering o I alt Ledningstab i alt 3.190

9 9 af Varmecentral i Østermarie investeringer og produktionspris. Investeringer Grund kr. Bygning incl betonarbejde kr. Brovægt kr. Skorsten kr. Olietank kr. 3,5 MW fliskedel kr. Røggaskøler incl vasker kr. Spånfilter kr. Slagge-askesystem kr. Indfyringssystem kr. Traverskran kr. Cirkulationspumper kr. Rørinstallation og vandbehandling kr. El-SRO kr. Belægning m.v kr. Uforudsete,projekt m.v kr. I alt kr. Driftsomkostninger Bygninger afskrives 30 år kr. Kedelanlæg m.m. afskrives over 20 år kr. Flis ved 105% virkningsgrad incl olie 40 kr./gj Drift og vedligehold kr. Pasning kr. Forventet gennemsnitspris ved 75 % tilsl 87 kr./gj

10 10 af Kapacitet og forsyningssikkerhed Ledningsanlægget er dimensioneret i henhold til nedenstående. For området er der forudsat, at det opvarmede areal udgør ca. 100 % af det bebyggede areal på m 2 og tilslutningsværdien er sat til 7 kw/100 m 2. Ved dimensioneringen af ledningerne er der regnet med en afkøling af fjernvarmevandet på 40 C ved maksimal belastning. Biomassekedel er udlagt efter 90% af den dimensionerende effekt, hvilket giver mindst 98 % dækning af energiproduktionen ved normalt klimaår. 5.6 Brændselsindkøb og priser Prisen for levering af skovflis er undersøgt, og fundet til at være ca. 42 kr./gj. Flismængden vil være ca tons/år, og der benyttes flis fra øen Produktionsprisen ved 75% tilslutning vil være 87kr./GJ, svarende til 313 kr./mwh. Ved 100% tilslutning vil prisen være 76 kr./gj svarende til 273 kr./mwh. kobles på værket i Aakirkeby og produktionsprisen er 42 kr./gj svarende til 152 kr./mwh 5.7 Alternative forsyningsmuligheder Alternativ forsyning med biomassekraftvarme er ikke selskabsøkonomisk rentabelt p.g.a. meget store investeringer i produktionsanlæg, og vil også betyde større samfundsøkonomiske udgifter end projektforslaget. Ligeledes vil individuelle træpilleanlæg betyde en betydelig forøgelse af de samfundsøkonomiske omskostninger i forhold til projektforslaget. 6 Tidsplan Tidsplanen for projektet er : 2009 November November 2010 Januar Februar-Marts April Maj Juni August-September Oktober November-December 2011 Marts-Juli April-Oktober August December Udarbejdelse af projektforslag Bestyrelsen Bornholms Forsyning A/S TMU ØK + KMB + offentlig høring administrativ behandling af høringssvar TMU ØK + KMB - endelig godkendelse af projektforslag projektering projektering, udbud indgåelse af kontrakter transmissionsledning Lobbæk-+ ledningsnet i etablering af værk i Østermarie ledningsnet i Østermarie 2012

11 11 af 17 Mar-Maj Juni-November transmissionsledning Østermarie - Østerlars ledningsnet Østerlars 7 Arealafståelser, servitutpålæg og eventuelle aftaler med grundejere, der er nødvendige for projektets gennemførelse Alle ledningsanlæg undtagen stikledninger fremføres i vejareal efter gæsteprincippet, og det er derfor ikke nødvendigt med arealafståelse for gennemførelse af anlægsprojektet. Varmeværket placeres på en grund ved Østermarie, der erhverves til formålet. 8 Forhandlinger med andre forsyningsvirksomheder. Der er indgået aftale med Biokraft om levering af spildvarme. 9 Økonomiske konsekvenser for brugerne Ved belysningen af brugerøkonomien for forbrugerne er der taget udgangspunkt i et standardhus på 125 m 2 og et varmebehov på 15 MWh/år til varme og varmt brugsvand. Der er regnet med en årsnyttevirkning på 75% for oliefyret og en brændværdi på 10 MWh/1000 l. for fyringsolien. Som alternativ til fjernvarmeforsyning forsynes ejendommen med individuel opvarmning baseret på fyringsolie. Alle prissammenligninger er eksklusive moms. 9.1 Etableringsomkostninger Etableringsomkostningerne til fjernvarmetilslutningen er ca kr. inkl. konvertering i ejendommen. De samlede omkostninger for forbrugeren bliver på kr. inkl. moms. Det forudsættes i beregningerne, at beløbet lånes og afdrages over 30 år ved en lånerente på 5 %, hvilket giver en årlig ydelse på 976 kr./år. De tilsvarende omkostninger til installation af individuel oliefyring er beregnet til kr. for standardhuset. Dette beløb dækker etablering af skorsten, olietank samt oliefyr og kedel. Der forudsættes en lidt kortere levetid på oliefyringsanlægget og i beregningerne forudsættes, at beløbet lånes og afdrages over 20 år ved en lånerente på 5% svarende til kr./år. 9.2 Løbende omkostninger.

12 12 af 17 De løbende omkostninger ved opvarmning er som følger: Oliefyring Drift og vedligehold Oliekøb Fjernvarme Målerleje Grundafgift Varmepris kr. pr. år kr. pr l 2000,00 kr. pr. år 15,00 kr. pr. m 2 / år 450,00 kr. pr. MWh 9.3 Samlede omkostninger I nedenstående tabel er omkostningerne ved oliefyring og fjernvarme sammenlignet. Sammenligningen gælder standardhuset på 125 m 2, men eksemplet er dækkende for boliger eller erhvervsejendomme i forskellige størrelser. Oliefyring Oliekøb Drift og vedligehold Ydelse på lån (tillægges ikke moms) Samlede omkostninger Samlede omkostninger inkl. moms kr kr. kr kr kr. Fjernvarme Målerleje Grundafgift Energipris Ydelse på lån (tillægges ikke moms) Samlede omkostninger Samlede omkostninger inkl. moms kr kr kr kr kr. Som det fremgår er der en brugermæssig gevinst på kr. pr. år inklusive moms. Over den betragtede periode betyder det en nuværdibesparelse på kr. En prisstigning på 10 % på flisprisen vil kun hæve varmeprisen med ca 3 % 10 Energi- og miljømæssige samt selskabs- og samfundsøkonomiske vurderinger. Analyserne er generelt gennemført for en periode på 20 år. Der er regnet med en jævn udbygning af området i løbet af 3 år. Dog forudsættes det, at ledningsnettet anlægges ved start af etape Energimæssige vurderinger. Der er foretaget en sammenligning med opvarmning med olie. Da fjernvarmeforsyningen er baseret på 100% biomassevarme anvendes mindre primær energi i forhold til oliefyring. Besparelsen i primær energianvendelse over 20 år er beregnet til 689 TJ ved 75% tilslutning.

13 13 af 17 Beregningerne er vedlagt som bilag 4a og 4b 10.2 Miljømæssige vurderinger. De miljømæssige vurderinger tager udgangspunkt i de energimæssige vurderinger. Emissionsværdierne er beregnet ud fra Emission factors, stationary combustion for year 2002, udgivet af DMU. Miljøvurderingen er foretaget på emissionerne til luft, og der er ikke foretaget vurderinger på andre eksterne forhold, eksempelvis lokalt oplag af olie samt tankbiltrafik i lokalområdet. Den foretagne miljøvurdering falder ud til fordel for en forsyning med fjernvarme i området. Som det fremgår af figur 1, er der tale om en betydelig emissionsreduktion for CO 2 i forhold til individuel olieopvarmning, medens emmisionen af NOx stiger lidt. Projektforslaget vil betyde at olieforbruget kan reduceres med 957 tons pr. år ved 75% tilslutning CO 2 emmisionen vil reduceres med tons/år ved 75% tilslutning tilslutning. Emissioner Emissioner Østermarie og Østerlars

14 14 af 17 Detaljerede beregninger over de miljømæssige konsekvenser er vedlagt som bilag 5a og 5b Selskabsøkonomiske vurderinger Der er foretaget selskabsøkonomiske beregninger på projektet. I beregningerne er der foretaget følgende forudsætninger. Ledningsanlæg og bygninger afdrages og afskrives over 30 år Kedler og maskindele afdrages og afskrives over 20 år Rente p.a. 4% Der tilsluttes i alt 384 ejendomme ved 75% tilslutning til fjernvarmenettet. Anlægsoverslaget er gældende for år 2010, og varmepriserne er som angivet i afsnittet om økonomiske konsekvenser for forbrugere og følger Bornholms Forsynings tariffer Aakirkeby. De samlede investeringer for projektforslaget udgør ved 75% tilslutning: Emne kanalmeter Pris kr. Ledninger i områderne Ledninger stik Transmissionsledninger uforudsete udgifter mv Varmeværk I alt Beregningerne viser at projektet har en positiv nuværdi på kr beregnet over den 20 årige periode ved 75% tilslutning. Den positive nuværdi på kr. ved 75% tilslutning betragtes som en buffer i tilfælde af at nogle af forholdene ved etablering ikke forløber som planlagt i projektforslaget, for at kunne sikre at opvarmningsprisen bliver 30% mindre end opvarmningsprisen med individuelle oliefyr. Følsomhedsanalyserne viser derfor, at projektet ikke er så følsomt for tilslutningstakten og antal tilslutninger. Det betyder at projektet stadig er rentabelt, såfremt der tilsluttes mindst 65% af husene i og 75% af husene i Østermarie og Østerlars. Kurverne nedenfor viser at projektforslaget med 65% tilslutning for og 75%f for Østermarie og Østerlars stadig vil være rentabelt med en rentestigning på 2% p.a., en flisprisstigning på 20% ændrer heller ikke rentabiliteten og en budgetoverskridelse på 20% vil stadig gøre projektforslaget attraktivt

15 15 af 17 følsomhed tilslutningsprocent Østermarie og Østerlars følsomhed tilslutningsprocent Følsomhed for prisstigning på flis i rd v æ u N prisstigning %

16 16 af 17 Følsomhed for rentestigning i r d v æ u N ( ) Østermarie,Ø sterlars Østermarie,Ø sterlars Østermarie,Ø sterlars rente p.a. Følsomhed for budgetoverskridelse i rd æ v u N ( ) Østermarie og Østerlars Østermarie og Østerlars Østermarie og Østerlars % overskridelse

17 17 af 17 Detaljerede selskabsøkonomiske beregninger er vedlagt som bilag 6a og 6b 10.4 Samfundsøkonomiske vurderinger Som udgangspunkt for den samfundsøkonomiske vurdering er der anvendt Energistyrelsens generelle forudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger af februar 2009, og Energistyrelsens samfundsøkonomiske brændselsprisforudsætninger, maj 2009 Den valgte metode består i en beregning af alle investeringer, brændsels-, drifts-, og vedligeholdelsesomkostninger over 20 år, for henholdsvis oliefyring (referencen) og forsyning med fjernvarme (projektforslaget). Alle omkostninger henregnes til samme tidspunkt, perioden start, med en kalkulationsrente, her 6%, og resultatet er nuværdien af de samlede omkostninger. Resultatet med den laveste nuværdi er den bedste samfundsmæssige investering. Beregningerne viser, at den samlede nuværdi for referencen ved 75% tilslutning og nuværdien for fjernvarmeforsyningen giver en en samfundsmæssig mindre udgift på 16,1 mio. kr., samtidig reduceres olieforbruget og dermed CO 2 -udslippet. Detaljerede samfundsøkonomiske beregninger er vedlagt som bilag 7a og 7b Ø konomiske beregninger Ø konomiske beregninger bliver beregnet efter samme model som de samfundsøkonomiske omkostninger, bare set ud fra Bornholms lokale samfundsøkonomi således at lokalt brændsel ikke belaster økonomien som importeret brændsel vil (kul,olie); dette gælder ligeledes lokal arbejdskraft. Ø-konomien for disse projekter udviser normalt relativt store overskud, da der anvendes halm eller flis fra øen, og lokal arbejdskraft i anlægsfasen til drift/vedligehold. Det er skønnet at der anvendes lokal arbejdskraft til ca. 40 % af investeringerne, og 80 % af drift/vedligehold. Dog ved individuelle oliefyr er drift og vedligehold kun svarende til 40 % lokal arbejdskraft. Skatteskævridning vil heller ikke tælle negativt ved afgiftsfrie brændsler fra øen. Ved 75% tilslutning er de ø-konomiske omkostninger ved fjernvarmeforsyning en gevinst på 44,7 mio. kr.. Disse relative store overskud skyldes anvendelse af indenlands brændsel og øget beskæftigelse på øen Deltaljerede ø konomiske beregninger er vedlagt på bilag 8a og 8b

18