SOLRØD KOMMUNE Faktaark sådan står det til i Solrød Kommune
|
|
- Minna Andresen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 SOLRØD KOMMUNE Faktaark sådan står det til i Solrød Kommune Viden om sundhed og sundhedsudfordringer
2 Indholdsfortegnelse Udarbejdet i april 2018 Indledning... 2 Sundhedsprofiler udviklingen i borgernes sundhed over tid (2010, 2013 og 2017)... 3 Børn og unge trivsel, sundhedsadfærd og overvægt... 5 Mental sundhed og psykisk sygdom... 6 Tobak - risikofaktor... 7 Alkohol risikofaktor... 7 Fysisk aktivitet, aktiv fritid og frivillighed... 8 Kost og overvægt... 8 Ledighed, langtidssygemelding og social ulighed i sundhed... 9 Det nære sundhedsvæsen ældreområdet Indledning Sundhed er afgørende for, at borgerne kan leve det liv de ønsker med færrest mulige begrænsninger. Manglende trivsel og dårligt helbred kan være en hindring for at udfolde sig. Mange borgere lever med fysisk eller psykisk sygdom og mistrivsel. Det er en udfordring for den enkelte med nedsat livskvalitet, såvel som for samfundet, der skal afholde de stigende udgifter til behandling, pleje og omsorg samt til sygefravær og overførselsindkomster. Forebyggelse er en nødvendig investering i nutidens og fremtidens velfærd for at mindske behandlingsbehovet og fremme den enkelte borgers livskvalitet med flere gode leveår og for at skabe mere lighed i sundhed. I dette hæfte, er der samlet fakta og viden om et udsnit af de centrale sundhedsudfordringer som gør sig gældende - både på landsplan og i Solrød. Solrød Kommune gør allerede meget på tværs af fag- og kernevelfærdsområder som direkte eller indirekte er med til at fremme borgernes sundhed. Generelt indgår forebyggelse og sundhedsfremme som en del af kerneopgaven mange steder i kommunen, eksempelvis i børnehaver, skoler, genoptræning og ældrepleje. Sundhed: Sundhed kan defineres meget forskelligt, afhængig af konteksten og hvem der bliver spurgt. I en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst, bliver sundhed ofte defineret bredt. Ud fra en bred tilgang i tråd med WHO s definition, handler sundhed om vores fysiske, psykiske og sociale velbefindende, og om at have muligheder for og ressourcer til, at leve det liv vi gerne vil. 2
3 Sundhedsprofiler udviklingen i borgernes sundhed over tid (2010, 2013 og 2017) Sundhedsprofil er en spørgeskemaundersøgelse om sundhed, trivsel og livsstil, som et repræsentativt udsnit af borgere over 16 år er blevet bedt om at besvare. Undersøgelsen er landsdækkende - med resultater for hver enkelt kommune og region. Ud fra sundhedsprofilen kan man se, hvilke forandringer, der er sket i sundhedstilstanden over tid, da undersøgelsen er blevet gennemført flere gange. Den gør det også muligt at vurdere den sociale ulighed i sundhed, da data viser, hvordan sundhed hænger sammen med uddannelse og civilstatus. Sundhedsprofilen er et samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen, regionerne og Statens Institut for Folkesundhed, SDU. Udviklingen i sundhed Generelt går udviklingen i danskernes sundhed og trivsel den forkerte vej. Den nationale sundhedsprofil (2017) viser at borgernes sundhed og trivsel er blevet dårligere. Danskerne er blevet mere overvægtige og mere stressede, de sover dårligere og spiser mere usundt end tidligere. Der er også flere unge der direkte mistrives og flere unge begynder at ryge 1. Undersøgelsen viser desuden, at sundhed fortsat er ulige fordelt i Danmark. Der er på alle områder en stor forskel på sundhedstilstanden blandt personer med en kort uddannelse og personer med en lang uddannelse. Tendenser i Solrød Kommune Overordnet tegner Sundhedsprofilen et billede af at borgere i Solrød Kommune, på de fleste indikatorer, er lidt sundere (med hensyn til sundhedsadfærd og sygelighed) end gennemsnittet i Region Sjælland. Ligesom på landsplan, tyder resultaterne på at udviklingen i sundhed og trivsel går den forkerte vej i Solrød Kommune på flere områder, se tabel 1: Udvalgte resultater. Resultaterne giver en indikation af sundhedstilstanden i Solrød Kommune, men der er ikke tilstrækkelig statistisk styrke i datamaterialet til at konkludere noget sikkert om udviklingen på kommuneniveau, over tid, for de fleste indikatorer. 1 Sundhedsstyrelsen (2018) Danskernes sundhed - den nationale sundhedsprofil
4 Tabel 1: Udvalgte resultater fra sundhedsprofilerne 2017, 2013 & 2010* NB. Der bør udvises forsigtig ved sammenligninger af resultaterne på tværs af årene, grundet statistisk usikkerhed samt evt. justeringer i opgørelsesmetode. Psykisk velbefindende og helbredsrelateret livskvalitet Fremragende, vældig godt eller godt selvvurderet helbred Solrød Kommune 2010 (%) Solrød Kommune 2013 (%) Solrød Kommune 2017 (%) Region Sjælland gennemsnit 2017 (%) 85,3 86,8 85,3 81,4 Føler sig ofte nervøs eller stresset 11,2 13,4 15,1 17,2 Højt stressniveau - 19,9 22,5 25,6 Dårligt mentalt helbred 7,7 10,1 10,1 13,2 Andel, der har oplevet søvnbesvær/søvnproblemer inden for de sidste 14 dage Sociale relationer og deltagelse Aldrig eller næsten aldrig nogen at tale med, hvis der er problemer mv. 39, ,4 47,4 3,6 4,1 4,0 5,1 Andel, der ofte er uønsket alene 3,9 4,5 4,6 6,5 Sundhedsadfærd Usundt kostmønster 10, ,1 16,4 Dagligryger 17, ,2 18,4 Tegn på problematisk alkoholadfærd 16, ,1 13,6 Andel, der overskrider højrisiko-grænsen for alkoholindtag 11,5 8,9 7,3 7,1 Langvarig sygdom og helbredsproblemer Forhøjet blodtryk 18,7 19,8 18,8 21,5 Sukkersyge 6 5,2 5,5 6,6 KOL 3,7 4,4 4,4 4,0 Diskusprolaps eller anden rygsygdom 13,4 15,1 13,8 15,7 Smerter eller ubehag i ryg eller lænd inden for de 52,9 50,8 53,9 56,3 sidste 14 dage Kræft 3,1 3,7 3,4 4,0 Svær overvægt 14,5 14,7 15,6 20,4 Moderat eller svært overvægtige 50,0 50,8 49,8 56,3 Langvarig sygdom, langvarig eftervirkning af skade, handicap eller anden langvarig lidelse 35,9 32,3 34,4 37,7 Kilde: Databasen: Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil * Resultaterne er baseret på besvarelser fra omkring solrødborgere på hver enkelt spørgeskemaundersøgelse. 4
5 Børn og unge trivsel, sundhedsadfærd og overvægt Det kan være afgørende for hele livet at få en god start. Det er centralt at børnene trives og får udviklet en social robusthed i barndommen, samt at de får grundlagt nogle gode sunde vaner, som de kan bære med sig ind i voksenlivet. Sundhedsvaner grundlægges i barneårene, og overvægt i barndommen og især i teenageårene øger risikoen for at blive overvægtig som voksen. Børn af forældre med overvægt udvikler hyppigere svær overvægt 2. Der eksisterer desuden en stærk kobling mellem mentale helbredsproblemer tidligt i livet og forekomsten af psykiske symptomer eller lidelser senere 3. I de seneste år har der på landsplan været en stigning i andelen af unge, som oplever nervøsitet, stress og angst, især yngre kvinder føler sig ofte stressede. 4 Trivsel i grundskolen - 94 % af folkeskoleeleverne har samlet set en høj trivsel i skolen, beregnet ud fra indikatorerne i den nationale trivselsmåling for skoleåret 2016/ Langt de fleste elever oplever at de altid, eller for det meste, er med i fællesskabet i klassen og oplever samtidig, at de er gode ved hinanden i klassen. Enkelte elever (1,1%) i klasse oplever dog, at de sjældent eller aldrig er en del af fællesskabet i klassen. 6-4 % af eleverne i klasse føler sig tit ensomme. Omkring 3-4% oplever, at de ikke har nogen (kammerater og/eller voksne) at tale med, hvis noget går dem på. 6 Overvægt i grundskolen - 11,2 % af indskolingsbørnene i Solrød (årgang 2009) er overvægtige, heraf 2,6 % svært overvægtige. Andelen ligger en smule under landsplansniveauet på 11,9 %. 7-12,4 % af udskolingsbørnene i Solrød (årgang 2001) er overvægtige, heraf 1,7 % svært overvægtige. Andelen ligger et pænt stykke under landsplansniveauet på 18,5 %. 7 Sundhedsadfærd - 65 % af udskolingseleverne oplever, at de har rigtig god eller god fysisk form. Men en mindre gruppe på 5-7 % oplever, at de har dårlig eller rigtig dårlig form. Omkring en fjerdedel af eleverne synes at deres krop er lidt eller alt for tyk. 6-2,3 % af eleverne i klasse angiver at de ryger hver dag. 6 - Der er fortsat en drukkultur blandt de unge, idet knap 20% af eleverne i klasse angiver, at de, inden for de sidste 30 dage, har været fuld mindst én gang. 6 2 Sundhedsstyrelsen (2013) Forebyggelsespakke overvægt. 3 Vidensråd for Forebyggelse (2014), Børn og unges mentale helbred. 4 KL (2018) Forebyggelse for fremtiden. 5 Styrelsen for It og Læring, skoleåret 2016/17, Uddannelsesstatistik - kommune tal, 6 Solrød Kommune, Ungeprofilundersøgelse 2016 om sundhed, trivsel og risikoadfærd, 7-9.klassetrin på folkeskolerne i Solrød Kommune. 7 Udtræk fra Den Nationale Børnedatabase, tilgået den 15/
6 Mental sundhed og psykisk sygdom Mental (psykisk) sundhed handler om trivsel og ikke kun fravær af psykisk sygdom. Mental sundhed handler om at kunne udfolde sine evner, håndtere dagligdags udfordringer og stress, bidrage til positive sociale fællesskaber samt generelt at være tilfreds med livet. 11 Dårlig mental sundhed er en betydelig sundhedsudfordring både hos børn og voksne. Stadig flere borgere får mentale sundhedsudfordringer som stress, angst og depression. Der er markant social ulighed i mental sundhed, idet der er en højere forekomst i mistrivsel, stress og psykisk sygdom blandt borgere med kort uddannelse og blandt dem der er uden for arbejdsmarkedet. 4 Ensomhed og mangel på socialt netværk kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte og hænger sammen med både lavere selvværd, angst, utryghed, psykiske og fysiske lidelser 8. Ældre, der oplever sygdom og funktionstab, samt tab af sociale relationer (kolleger, ægtefælle og venner), eller ældre, som tager sig af syge og svækkede pårørende, er særligt sårbare overfor mentale helbredsproblemer 9. Socialt samvær forbedrer ældres mentale sundhed. Som forebyggelsesområde er mental sundhed et udviklingsfelt med behov for at udvikle nye metoder og virkningsfulde indsatser. 4 Blandt borgere over 16 år: - 10,1 % har dårligt mentalt helbred. - 4,0 % har aldrig eller næsten aldrig nogen at tale med, hvis der er problemer mv. - 4,6 % er ofte uønsket alene. - 8,9 % har sjældent eller aldrig kontakt med venner. - 22,5 % af har et højt stressniveau. - 47,4 % har oplevet søvnbesvær/søvnproblemer inden for de sidste 14 dage Sundhedsstyrelsens hjemmeside, tilgået marts Sundhedsstyrelsen (2012) Forebyggelsespakke mental sundhed. 10 Sundhedsprofildata (2017) fra databasen: tilgået marts
7 Tobak - risikofaktor Rygning er fortsat den mest betydningsfulde risikofaktor for sygdom og tidlig død 11. Flertallet af rygerne ønsker at stoppe med at ryge, men kun få lykkes med det. Der er større sandsynlighed for at rygere bliver røgfrie, hvis de får proaktiv hjælp hvor de bliver kontaktet, fremfor hvis de selv skal henvende sig 12. På landsplan skønnes rygning årligt at lede til ekstra hospitalsindlæggelser, 2,2 millioner ekstra lægekontakter samt mere end fem millioner ekstra sygefraværsdage ,2 % borgerne over 16 år ryger dagligt. 10 Alkohol risikofaktor Overforbrug af alkohol er en central risikofaktor for udvikling af sygdom og for tidlig død. Overforbrug af alkohol har ikke alene konsekvenser for den, der drikker, men kan også have væsentlige følger for de pårørende og samfundsmæssigt. Som enkeltstående risikofaktor er alkohol årsag til 10 % af den samlede sygdomsbelastning. 13 Med alderen har kroppen sværere ved at klare alkohol, hvilket fx kan give koordinationsproblemer og resultere i faldulykker 14. Et stort alkoholforbrug kan få sociale konsekvenser såsom tab af arbejde, skilsmisse, førtidspension, kriminalitet 15. I gennemsnit går der 11 år før borgere med alkoholoverforbrug søger hjælp. Der ligger et stort forebyggelsespotentiale i tidligt at opspore alkoholoverforbrug og tilbyde hjælp. Der er betydelige kommunale omkostninger forbundet med borgernes overforbrug/misbrug af alkohol. Meromkostningerne forbundet med alkoholoverforbrug er ud fra en registeranalyse beregnet til 31 mio. kr. årligt for en gennemsnitskommune med borgere, fordelt på overførselsindkomster, personlig og praktisk hjælp, medfinansiering af sundhedsydelser samt anbringelse og andre hjælpeforanstaltninger til børn og unge. 11 Blandt borgere over 16 år: - 15,1 % har tegn på problematisk alkoholadfærd. - 7,3 % overskrider højrisiko-grænsen for alkoholindtag KL (2018) Forebyggelse for fremtiden. 12 Center for Interventionsforskning, Statens Institut for Folkesundhed, SDU (2018), Fri Start. Effektiv rygestoprådgivning. 13 Sundhedsstyrelsen (2012) Forebyggelsespakke- alkohol. 14 Sundhedsstyrelsen (2010) Notat Sundhedsstyrelsens nye udmelding vedrørende alkohol 15 Sundhedsstyrelsen (2016) Kommunale omkostninger forbundet med overforbrug af alkohol, nr. 3 en registerbaseret analyse af kommunerens meromkostninger til overførselsindkomster, personlig og praktisk hjælp og andre støttende foranstaltninger. 7
8 Fysisk aktivitet, aktiv fritid og frivillighed Borgernes deltagelse i kultur- og foreningsliv og som frivillige kan bidrage positivt til den enkeltes liv og skabe sammenhængskraft i lokalsamfundene. Har man et aktivt liv fyldt med fritidsaktiviteter og regelmæssig kontakt til venner og familie, har man markant mindre risiko for at udvikle depression og angst, ligesom man nedsætter risikoen for at få hukommelsestab og andre mentale funktionsnedsættelser. 16 Fysisk aktivitet har en betydelig forebyggende effekt på en række sygdomme, som er hyppigt forekommende i den danske befolkning, samt på for tidlig død. 17 Der er en stigende polarisering i, hvem der deltager i foreningslivet. Eksempelvis har faktorer som forældrenes uddannelsesniveau og tilknytning til arbejdsmarkedet betydning for børnenes deltagelse 11. Socialt udsatte børn er mindre fysisk aktive end øvrige børn, og færre deltager i de idrætsaktiviteter, de gerne vil ,2 % af borgerne, opfylder ikke WHO s anbefalinger for fysisk aktivitet 10. Foreningsaktivitet - Idrætsforeninger og øvrige folkeoplysende foreninger i Solrød har tilsammen 4283 medlemmer under 25 år og 8878 medlemmer over 25 år, der bosiddende i kommunen. Kost og overvægt Sunde mad- og måltidsvaner har i samspil med bl.a. fysisk aktivitet stor betydning for at fremme og bevare et godt helbred og for at forebygge sundhedsskadelig overvægt, underernæring og livsstilsrelaterede sygdomme. 18 Der er en betydelig social skævhed i forekomsten af overvægt. Jo færre års uddannelse, jo højere forekomst af overvægt. 19 Der er højere forekomst af overvægt blandt arbejdsløse, efterlønsmodtagere og førtidspensionister end blandt beskæftigede. Borgere med psykisk sygdom samt psykisk og fysisk handikap har særlig høj risiko for at udvikle overvægt. 19 Blandt borgere over 16 år: - 13,1 % har et usundt kostmønster - 49,8 % er moderat eller svært overvægtige. - 2,1 % er undervægtige Statens Institut for folkesundhed (2017) Lavere risiko for depression og angst hos personer med fritidsinteresser og familie. 17 Sundhedsstyrelsen (2012) Forebyggelsespakke fysisk aktivitet 18 Sundhedsstyrelsen (2013) Forebyggelsespakke mad og måltider 19 Sundhedsstyrelsen (2013) Forebyggelsespakke overvægt. 8
9 Ledighed, langtidssygemelding og social ulighed i sundhed Borgernes sundhed og sygelighed har stor betydning for beskæftigelsesområdet. Sundhed påvirker eksempelvis lediges arbejdsmarkedsparathed. Mentale helbredsproblemer er årsag til 50 procent af alle langtidssygemeldinger 20 og skader og sygdomme i muskler og led er skyld i 25 procent 21. Generelt er personer i arbejde mere lykkelige end arbejdsløse 22. Risikoen for at komme på sygedagpenge, førtidspension eller anden overførselsindkomst stiger med 40 procent, hvis man har et fysisk eller psykisk hårdt arbejde sammenlignet med andre lønmodtagere 23. Der er en markant social ulighed i, hvem oplever smerter og ubehag i bevægeapparatet det er oftere personer med kortere uddannelser. Gennem fysisk aktivitet og træning er det muligt at forebygge en stor del af disse smerter og lidelser 24. Arbejdsløse med en kort eller ingen uddannelse har oftere en uhensigtsmæssige sundhedsadfærd i forhold til den øvrige befolkning Ca borgere rammes årligt af sygdom i mere end fire sammenhængende uger. Det svarer til ca. 13 % af arbejdsstyrken i Solrød. Hertil kommer sygdom, som har en varighed på under fire uger. - Omregnet i fuldtidspersoner svarer ovenstående til at 219 borgere var fuldtidssygemeldte i Hertil kommer ca. 50 fuldtidspersoner på jobafklaringsydelse, hvor borgerne stadig er sygemeldte efter sygedagpengelovens regler. - Efter fradrag af statsrefusion udbetaler Solrød over 35 mill. årligt til sygemeldte borgere Sundhedsstyrelsen (2013) Forebyggelsespakke Mental Sundhed. 21 Sundhedsstyrelsens hjemmeside, Smerter i kroppen står bag hver fjerde langtidssygemelding, tilgået marts Sustainable Development Solutions Network (2017) World Happiness Report Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (6. marts 2018) Hver femte med hårdt arbejdsmiljø er på overførsler fire år efter. 24 SST hjemmeside, tilgået februar SST (2008) Sundhed og sygelighed blandt socialt udsatte borgere. 26 Baseret på dataudtræk fra Job- og Socialcenter, Solrød Kommune, marts
10 Det nære sundhedsvæsen ældreområdet Udviklingen går i retning af, at der bliver flere ældre borgere - ikke mindst borgere over 80 år. Flere borgere lever længere, og flere borgere lever med livsstilsrelaterede og kroniske sygdomme. Det stiller betydelige krav til den kommunale indsats på ældreområdet hvor der er stigende efterspørgsel på (syge)pleje, genoptræning og rehabilitering osv. Der er stor opmærksomhed på fortsat at styrke det nære sundhedsvæsen. De fleste ældre er i dag aktive, men med alderen følger ofte en øget skrøbelighed og mindsket modstandskraft. Det er derfor vigtigt at sætte hurtigt ind ved tegn på svækkelse eller sygdom, så denne begrænses bedst muligt og borgerens livskvaliteten bliver fremmet. Hermed kan sygehusindlæggelser potentiel forebygges til gavn for borgeren. Ved at forhindre indlæggelser ved en rettidig indsats af høj kvalitet, vil de kommunale udgifter til medfinansiering af borgernes sygehusbehandling potentielt kunne nedbringes. Afregningsmodellen for den kommunale medfinansiering er blevet ændret med virkning fra 2018, således at den er differentieret efter aldersgrupper. Medfinansieringen er højere for de aldersgrupper (dvs. 0-2 årige, 65+-årige), som kommunerne har stor kontakt til, og dermed også har større mulighed for at forebygge indlæggelser/genindlæggelser hos. I et forebyggelsesperspektiv er det også centralt at have fokus på fremme af fysisk aktivitet. Fysisk aktivitet og træning har betydelig effekt på funktionsevnen, som hos ældre har speciel betydning for opretholdelse af en normal dagligdag og forbedring af livskvalitet. Træning kan desuden udsætte demenssymptomer. Øget muskelstyrke kan desuden reducere risikoen for fald og knoglebrud Den Kommunale Sygepleje har på to måneder (medio januar- medio marts 2018) haft tilknyttet over 400 borgere og anvendt 3900 sygeplejetimer på disse. - Genoptræningscenteret modtog i 2017 i alt 1119 henvisninger til div. aktiviteter (herunder genoptræning, kroniker- og kræftrehab, hverdagsrehabilitering, vedligeholdende træning). Sygdomsforekomst - antal borgere i Solrød diagnostiseret med udvalgte sygdomme (data fra 2016) 28 : med demens med KOL med knogleskørhed med diabetes type 2 27 Sundhedsstyrelsen (2011) Fysisk aktivitet håndbog om forebyggelse og behandling. 28 Udtræk af data fra esundhed.dk/sundhedsregistre, opgørelse fra 2016, tilgået marts
Faktaark sådan står det til i Næstved Kommune. Viden om sundhed og sundhedsudfordringer
Faktaark sådan står det til i Næstved Kommune Viden om sundhed og sundhedsudfordringer 2 Indledning Sundhed er afgørende for, at borgerne kan leve det liv de ønsker med færrest mulige begrænsninger. Manglende
Læs mereDer har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.
ET SPADESTIK DYBERE INTRODUKTION Dette er en uddybning af de grafikker og informationer der kan findes i SUND ODENSE Hvordan er sundheden i Odense 2017?. For hver indikator er vist udviklingen fra 2010
Læs mereSOLRØD KOMMUNE. Sundhedspolitik
SOLRØD KOMMUNE Sundhedspolitik Titel: Sundhedspolitik 2019 X Udgivet af: Solrød Kommune, Solrød Center 1, 2680 Solrød Strand. Tiltrådt på Byrådsmøde den X. Skriv til Solrød Kommune på e-mail: forebyggelse@solrod.dk
Læs mereDette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,
Læs mereSocial ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor
Social ulighed i sundhed Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Danskernes sundhed De fleste har et godt fysisk og mentalt helbred men der er store sociale forskelle i sundhed Levealderen stiger,
Læs mereUddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge
UDDYBENDE SESSION UDDYBENDE TALPRÆSENTATION Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum Sygelighed Unge SYGELIGHED Disposition: Hvordan står det til Kronisk sygdom
Læs mereUdfordringer for sundhedsarbejdet
Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2015
SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK
INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2015
SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn
Læs mereSundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune
Notat 25. maj 2018 Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Kort om sundhedsprofilen Sundhedsprofilen "Hvordan har du det? 2017" er en spørgeskemaundersøgelse blandt borgere i. Undersøgelsen
Læs mereSundhedspolitik. sunde borgere i alle aldre
Sundhedspolitik sunde borgere i alle aldre Indholdsfortegnelse Forord....................... 3 Pejlemærke og principper.............. 4 Indsatsområder.................... 5 1. Sunde børn, unge og familier
Læs mereSundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18
Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal
Læs mereStrategi for sundhedsfremme og forebyggelse
Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse Maj 2019 Indhold Forord... 2 Baggrund... 3 Sundhed i Danmark... 3 Social ulighed i sundhed... 3 Sundhed på tværs... 4 Strategimodel... 5 Sundhedsfaglige fokusområder...
Læs mereSundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?
Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75
Læs mereSundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner
Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedstopmøde Gerlev Idrætshøjskole 24. marts 2014 Inger Helt Poulsen, Kvalitet og udvikling Indhold 1. Fakta om Sundhedsprofilen 2. National Sundhedsprofil
Læs mereSundhedspolitik Omsorgs- og Forebyggelsesudvalg
Sundhedspolitik 2020 Omsorgs- og Forebyggelsesudvalg 25.3.19 Involvering i - og kvalificering afsundhedspolitikken Langsigtet rammepolitik med principper og pejlemærker 2 årige strategier Handleplaner
Læs mereRubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14
Rubrik Hvordan har du det? - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Sønderborg Kommune 1/14 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND... 3 2. SUCCESER OG UDFORDRINGER... 3 3. ULIGHED I
Læs mereDen Nationale Sundhedsprofil
Den Nationale Sundhedsprofil 2017 www.danskernessundhed.dk Anne Illemann Christensen Forskningschef Statens Institut for Folkesundhed 7. juni 2018 Danskeres sundhed Spørgeskemaet Nationale undersøgelser
Læs meregladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik Sammen om sundheden i Gladsaxe Vores sundhed er afgørende for, at vi kan leve det liv, vi gerne vil. Desværre har ikke alle mennesker de samme
Læs mereMental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende
Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere
Læs meregladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1 2 Indledning Vision Et godt helbred er udgangspunktet for at kunne trives fysisk, psykisk og socialt. I Gladsaxe
Læs mereHighlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom
Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom Ved Mahad Huniche, direktør for Produktion, Forskning og Innovation, Region Sjælland Agenda 1.
Læs mereHvordan har du det? 2017 Odder Kommune
#RMsundhedsprofil @DKfact Hvordan har du det? 2017 Odder Kommune Jes Bak Sørensen, forsker, ph.d. Program Hvordan? Sundhedsprofil for Odder Kommune Hvorfor? Fælles udfordring? Fælles løsning? Hvad? Om
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK FORSLAG VI GÅR PÅ TVÆRS MED SUNDHEDEN - OG VI GÅR SAMMEN
SUNDHEDSPOLITIK FORSLAG VI GÅR PÅ TVÆRS MED SUNDHEDEN - OG VI GÅR SAMMEN SUNDHED OG TRIVSEL FOR ALLE I NÆSTVED KOMMUNE Vores sundhed er afgørende for, at vi kan leve det liv, vi gerne vil. At være sund
Læs mereAntal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100
Sundhedsprofil 2017 Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100 Baggrund Sundhedsprofilen, 2017 viser, hvordan det går med trivsel, sundhed og sygdom blandt unge og voksne
Læs mereNetværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012
Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,
Læs mereFOREBYGGELSE - SUNDE RAMMER FOR BORGERNES LIV I HELE KOMMUNEN
FOREBYGGELSE - SUNDE RAMMER FOR BORGERNES LIV I HELE KOMMUNEN Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Adj. professor Aalborg Universitet og Syddansk Universitet Danskernes sundhed De
Læs mereSundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4.
Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 - Data for Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4. april 2018 Kort om undersøgelsen Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 : Indeholder oplysninger
Læs mereSundhedsprofil for Nordjylland 2017
Sundhedsprofil for Nordjylland 2017 Forord Denne pjece er et sammendrag af udvalgte resultater fra undersøgelsen Hvordan har du det? 2017. Pjecen har til formål at give et kort indblik i nogle af de udfordringer
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................
Læs mereHørsholm Kommune Side 2 af 7 Bilag 1, Plejeboliganalyse. Hørsholm Kommune. 24. august
Hørsholm Kommune Side 2 af 7 Hørsholm Kommune 24. august 2018 Hørsholm Kommune Side 3 af 7 Indholdsfortegnelse 1 Uddybning af baggrundsfaktorer...3 1.1 Sociale faktorer og levevilkår i Hørsholm Kommune...3
Læs mereHvordan har du det? 2010
Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet
Læs mereResultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune
Notat Resultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune BAGGRUND I 2017 er både voksne samt børn og unge i Svendborg Kommune blevet spurgt om sundheds-, sygdom- og trivselsmæssige
Læs mereIndikator Datakilde Motivation for valg af datakilder Målgruppe Monitorerings niveau/kriterier. valg (A, B, C, D) Borgerne oplever sammenhæng
Indikatorer til sundhedsaftalen 2019 til 2023 Version 28.11.2018 Forslag til indikatorer I det følgende er der under hvert af de regionale mål indsat en oversigt over de enkelte indikatorer. Indikatorerne
Læs mereHvordan har du det? 2017 Skanderborg Kommune
#RMsundhedsprofil @DKfact Hvordan har du det? 2017 Skanderborg Kommune Jes Bak Sørensen, forsker, ph.d. Program Kort om undersøgelsen Tendenser i Region Midtjylland Overblik over sundheden i Skanderborg
Læs mereTil alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik
Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik
Læs mereSSU Temadag om sundhed
SSU Temadag om sundhed { 1 Temadag om sundhed i Senior- og Sundhedsudvalget mandag d. 11. marts 2019 Program 12.30-13.00 Let arbejdsfrokost 13.00-14.00 14.00-14.10 14.10-14.55 Oplæg v. Professor Jakob
Læs mereSUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER
SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor Aalborg
Læs mereSundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede
Anders Arnfred Pia Vivian Pedersen Maria Holst Algren Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede Indhold 1 2 Forord 3 Sammenfatning og konklusion
Læs mereNOTAT. Allerød Kommune
NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16
Læs mereFOA-medlemmernes sundhed
FOA Kampagne og Analyse 9. juni 2015 FOA-medlemmernes sundhed Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har for FOA foretaget en undersøgelse af FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på den store nationale
Læs mereFakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed
Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed
Læs mereSUNDHEDS- OG PSYKIATRI- POLITIK. Gældende fra 2019 til 2022
Alle borgere i Greve Kommune skal have mulighed for at leve et så sundt og aktivt liv som muligt --- SUNDHEDS- OG PSYKIATRI- POLITIK Gældende fra 2019 til 2022 Borgere i Greve Kommune med fysiske eller
Læs mereTabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau
Kapitel 3.4 Sygefravær 3.4 Sygefravær Dette afsnit omhandler sygefravær. I regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fremgår det, at sygefravær kan have store konsekvenser både for den enkelte
Læs mereREGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme
Skema med data fra Sundhedsprofil 2017 Kronisk sygdom Prævalens og Incidens begrebsafklaringer relateret til Sundhedsprofilen 2017 - kronisk sygdom Prævalens Forekomst af kronisk sygdom. Samlet antal borgere
Læs mereSundhedsprofilen 2017 FAXE KOMMUNE
Sundhedsprofilen 2017 FAXE KOMMUNE Præsentationens indhold: Hvad er sundhedsprofilen? Hvem kan vi sammenligne os med? De ni hovedområder i Sundhedsprofilen. Hvad er gået godt og mindre godt? Fokusområder
Læs mereFOREBYGGELSES OG SUNDHEDSFREMMEPOLITIK Furesø Kommune
FOREBYGGELSES OG SUNDHEDSFREMMEPOLITIK Furesø Kommune 2018-2022 1 Forebyggelses- og Sundhedsfremmepolitik Furesø Kommune 2019-2022 Politisk forord Alle borgere i Furesø kommune skal have adgang til at
Læs mereSAMMEN OM SUNDHED. Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Adj. professor Aalborg Universitet og Syddansk Universitet
SAMMEN OM SUNDHED Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Adj. professor Aalborg Universitet og Syddansk Universitet HJØRRING KOMMUNE, JANUAR 2019 SAMMEN OM SUNDHED Danskernes sundhed
Læs mereForord. - Sundhed er en fælles opgave sundhed skaber vi sammen - Sundhed er en fælles opgave alle forventes at tage ansvar
Forord Ruth Lauridsen, Socialudvalgsformand Billund Kommune ønsker, at sundhed bliver mangfoldigt og med en klar politik om, at sundhed tænkes ind i arbejdsgange, beslutninger og nye tiltag. Sundhedstankegangen
Læs mereDenne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første
SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.
Læs mereSundhedsprofil Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland
Sundhedsprofil 2013 Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland Forebyggelse i gamle dage Forebyggelsespakke 1: Forår: Rens kroppen for at få de dårlige væsker ud Forebyggelsespakke 2: Sommer: Undgå aktiviteter
Læs mereUdvalgte resultater i Region Syddanmarks sundhedsprofil. Hvordan har du det? 2017
Udvalgte resultater i Region Syddanmarks sundhedsprofil Hvordan har du det? 2017 Udvalgte resultater i Region Syddanmarks sundhedsprofil Hvordan har du det? 2017 Nedenfor ses udvalgte resultater fra Region
Læs mereSundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010
FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på
Læs mereUndersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent.
Mental sundhed blandt voksne danskere 2010. Analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 Sundhedsstyrelsen 2010 (kort sammenfatning af rapporten) Baggrund og formål med undersøgelsen
Læs mereHvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland
Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Odsherred Kommunesocialgrupper i Region Sjælland Kommune socialgruppe 1 Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve Kommune socialgruppe 2 Kommune socialgruppe
Læs meregladsaxe.dk Sammen om mental sundhed Handleplan
gladsaxe.dk Sammen om mental sundhed Handleplan 2019-2020 Sammen om mental sundhed Med Gladsaxe Kommunes sundhedspolitik ønsker vi, at alle i Gladsaxe skal have de bedste rammer og forudsætninger for
Læs mereSUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 Sundhedsprofil 2017 Folkesundheden blandt københavnerne på 16 år og derover baseret
Læs mereODENSE KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK
SUND SAMMEN ODENSE KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK Kolofon Udgivet: Udarbejdet af Odense Kommune Fotografer: VisitOdense Odense Kommune Colourbox INDHOLDSFORTEGNELSE Sund Sammen - forord... 4 Et sundere arbejdsmarked...
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................
Læs merewww.centerforfolkesundhed.dk
www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på
Læs mereHvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet
Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,
Læs mereINVITATION TIL FOLKESUNDHEDSMØDE 28. JANUAR KL PIXI-DEBATOPLÆG TIL SUNDHEDSPOLITIK
INVITATION TIL FOLKESUNDHEDSMØDE 28. JANUAR KL. 18.00-20.30 PIXI-DEBATOPLÆG TIL SUNDHEDSPOLITIK 2018-19 Sammen om Sundhed Kommunalbestyrelsen ønsker med dette debatoplæg at sætte retning for det forebyggende
Læs mereFLERE SKAL LEVE ET LIV MED BEDRE MENTAL SUNDHED. Oplæg ved Lisbeth Holm Olsen Center for forebyggelse i Praksis, KL
FLERE SKAL LEVE ET LIV MED BEDRE MENTAL SUNDHED Oplæg ved Lisbeth Holm Olsen Center for forebyggelse i Praksis, KL eller stress. Tal for mental sundhed i Hjørring Kommune Stigning i andelen af borgere
Læs mereUdviklingen indenfor: Helbred og trivsel Sygelighed Sundhedsvaner Mental sundhed
UDVIKLING HELBRED OG TRIVSEL TALPRÆSENTATION MED AFSÆT I UDVIKLINGEN Udviklingen 2010-2013-2017 indenfor: Helbred og trivsel Sygelighed Sundhedsvaner Mental sundhed UDVIKLING I HELBRED OG TRIVSEL Udfordringsbilledet
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød sundhedsprofil for solrød Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Solrød................................. 4 Fakta
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om
Læs mereAfsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning
1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø sundhedsprofil for Sorø Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Sorø................................... 4 Fakta om
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................
Læs mereHvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen
Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010-2017 Lektor Peter Lund Kristensen Baggrund o Aftale om sammenlignelige sundhedsprofiler for alle kommuner i Danmark
Læs mereUdviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse)
Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse) I Holbæk Kommune skal det være nemt at leve sundt, og træffe sunde valg i hverdagen. Det vil Holbæk Kommune gøre til virkelighed på arbejdspladser,
Læs mereHvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND
Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND Indhold Sådan står det til i Region Sjælland............................ 3 Fakta om Region Sjælland...................................
Læs mereForord. Borgmester Torben Hansen
1 Forord 2 Forord Som kommune har vi berøring med mange borgeres hverdag. Derfor påtager vi os et ansvar for at sætte rammerne for et sundt liv i de mange forskellige arenaer, hvor borgeren færdes. I Randers
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg sundhedsprofil for Vordingborg Indhold Sådan ser sundhedstilstanden ud i Vordingborg...... 3 Fakta om Vordingborg............................ 4 Fakta
Læs mereSundhedspolitik for Assens Kommune. Fra MODVILJE til MOD & VILJE HØRINGSUDKAST
Sundhedspolitik for Assens Kommune Fra MODVILJE til MOD & VILJE HØRINGSUDKAST 1 Indholdsfortegnelse Indledning. side 3 Vision, politiske mål og pejlemærker.. side 4 En sund start på livet.. side 7 De unge
Læs mereSundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 1. Indhold Sundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune 1. Indhold... 2 2. Sammenfatning... 3 4. Københavnernes sundhedsadfærd...
Læs mereHvordan har du det? 2017
#RMsundhedsprofil Hvordan har du det? 2017 Sundhedskoordinationsudvalget 4.4.18 Finn Breinholt Larsen Marie Hauge Pedersen www.defactum.dk 1 Hvordan har du det? 2017 Hvordan har du det? er en del af en
Læs mereNotat vedr. udvalgte data fra BørnUngeLiv skoleåret 2018/19
Notat vedr. udvalgte data fra BørnUngeLiv skoleåret 2018/19 Indledning I Odense Kommune har børn og unge siden 2011 hvert år deltaget i en spørgeskemaundersøgelse om deres sundhed og trivsel. Sundhedsprofilundersøgelsen,
Læs merelev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune
lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune 2017-2022 Sundhed handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at alle borgere er i stand til at leve det liv, de gerne
Læs merePræsentation af Region Syddanmarks. Hvordan har du det? Byråd i Assens Kommune 9. april 2018
Præsentation af Region Syddanmarks Hvordan har du det? 2017 Byråd i Assens Kommune 9. april 2018 i spørgeskemaundersøgelsen spørgsmål Assens Kommune I Assens Kommune er 2500 borgere inviteret til at deltage
Læs mereSundhedsprofilen fortæller os om: Forekomst, fordeling, sammenhæng og udviklingstendenser. Sundhedsprofilen fortæller ikke noget om
MULTISYGDOM, SUNDHED OG LIVSSTIL - RESULTATER FRA HVORDAN HAR DU DET? UNDERSØGELSEN SUNDHEDSPROFILEN Spørgeskemaudsendelse 1. februar 2017 37.600 Nordjyder (+16-årige) 22.583 besvarelser (60,1 %) 77 spørgsmål
Læs mereSundhedsprofil 2017 Sundhedspolitik
Sundhedsprofil 2017 Sundhedspolitik 2016-2019 V. Centerchef Ulla Callesen Sundheds- og Omsorgscentret Tirsdag den 25. september 2018 Den kommende time Resultater fra sundhedsprofilen Sundhedspolitikken
Læs mereGladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed
Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver
Læs mereSundhedsprofilens resultater
Sundhedsprofilens resultater Knud Juel Comwell, Middelfart 8. marts 2011 Syddansk Universitet SIF: Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Stig Eiberg Hansen Maria Holst Knud Juel RSD: Ann
Læs mereSådan står det til med Sundheden i Nordjylland resultater. 12. september 2007 Niels Kr. Rasmussen
Sådan står det til med Sundheden i Nordjylland resultater 12. september 2007 Niels Kr. Rasmussen Afrapportering Kommuneresultater: Spørgeskema med svarfordelinger Standardtabeller for et antal indikatorer
Læs mereDANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017
DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2017 Sundhedsstyrelsen 2018. Udgivelsen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Udgiver: Sundhedsstyrelsen
Læs mereHvad er mental sundhed?
Mental Sundhed Hvad er mental sundhed? Sundhedsstyrelse lægger sig i forlængelse af WHO s definition af mental sundhed som: en tilstand af trivsel hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdagens
Læs mereHvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?
Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk
Læs mereForord. Claus Omann Jensen Borgmester
Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet
Læs mereSAMMEN om det sunde liv. Strategi for Arbejdsrettet Rehabilitering
SAMMEN om det sunde liv Strategi for Arbejdsrettet Rehabilitering 1 Sundhed og beskæftigelse en fælles indsats Vi har en udfordring. Vi ved at borgere uden for arbejdsmarkedet, eller med kort, eller ingen
Læs mereSundhedspolitik 2006-2010
Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til
Læs mereSund Sammen. Odense Kommunes Sundhedspolitik
Sund Sammen Odense Kommunes Sundhedspolitik Forord Sundhed er mere end blot fraværet af sygdom. At være sund handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at den enkelte er i stand til at
Læs mereSundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland
Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik
Læs mereSTRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME
STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 15 ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGENS STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME GRUNDLAGET
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................
Læs mereStrategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr. 480-2015-359074 Sags nr.
Strategi for Sundhed 2016-2021 Sammen satser vi sundt Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr. 480-2015-359074 Sags nr. 480-2014-148763 Indhold Forord... 2 Sundhed fra flere sider... 3 Den Sunde sammenhæng...
Læs mereKommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16
Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh Baggrund: Skolesundhedstjenesten har i skoleåret 2015/16 i forbindelse med budget reduktionen fravalgt at udlevere
Læs mereMental sundhed. Niels Sandø Specialkonsulent
Mental sundhed Niels Sandø Specialkonsulent Hvad er mental sundhed Mental sundhed er mere end fraværet af psykisk sygdom. At opleve at have det godt At fungere godt i hverdagen. WHO-definition: Mental
Læs mereOplæg til Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr. 480-2015-284327 Sags nr.
Oplæg til Strategi for Sundhed 2016-2021 Sammen satser vi sundt Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr. 480-2015-284327 Sags nr. 480-2014-148763 Indhold Forord... 2 Sundhed fra flere sider... 3 Den Sunde
Læs mere