Bevægelsesboxen Lektionsbeskrivelser

Transkript

1 Bevægelsesboxen Lektionsbeskrivelser

2 INDHOLD Sådan bruger du lektionsbeskrivelserne... 1 Ni trin til den færdige B-box... 3 Trin 1 Afprøvning af bevægelseskategorierne... 4 Trin 2 Forståelse for bevægelseskategorierne... 5 Trin 3 Justering af eksisterende aktiviteter... 7 Trin 4 Udvikling af idé-fundament til bevægelsesaktiviteter... 9 Trin 5 Grovpudsning af bevægelsesaktivitet Trin 6 Eleverne beskriver og illustrerer aktiviteter Trin 7 Eleverne afprøver og finjusterer egne aktivitetskort Trin 8 Eleverne uploader aktivitetskort til gennemsyn hos lærer Trin 9 Underviser udvælger aktiviteter og sender B-box til tryk... 14

3 Sådan bruger du lektionsbeskrivelserne Bevægelsesboxen (B-boxen) er udviklet med henblik på, at elever i klasse får medejerskab og bliver inddraget i udviklingen af bevægelsesaktiviteter. Målet er at skabe større elevmotivation samt få en fælles forståelse for, hvad bevægelse er. Nærværende lektionsbeskrivelser er ét ud af fire hjælpemidler til pædagoger og lærere, der vil arbejde med B-boxen i undervisningen. Du kan som lærer eller pædagog vælge, at I kaster jer direkte ud i at afprøve B-boxen på hjemmesiden Du kan også følge lektionsbeskrivelserne, som giver dig konkret støtte og vejledning i, hvordan du kan arbejde med processen i din undervisning. Hjælpemidlerne, der kan tages i brug i processen, er: Lærervejledning Lærervejledningen er henvendt til de pædagoger og lærere, der arbejder med B-boxen. Heri beskrives B-boxens didaktiske overvejelser. Det skitseres, hvorfor B-boxen er udviklet, og den overordnede ramme synliggøres. Desuden finder du en beskrivelse af de bevægelseskategorier, som er et centralt fundament for at arbejde med B- boxen. Lektionsbeskrivelse Lektionsbeskrivelserne konkretiserer de ni trin frem mod det færdige produkt. Du kan her finde beskrivelser af undervisningsaktiviteter samt få en tidshorisont for de foreslåede aktiviteter. Power-point-slides Arbejdsark Power-point-slides er udviklet til undervisningssituationen og er henvendt til eleverne. Her beskrives og illustreres aktiviteterne. Dette hjælpemiddel gør det nemt for læreren at formidle aktiviteterne. I flere af undervisningsaktiviteterne foreslår vi, at eleverne anvender arbejdsark med forskellige opgaver for at lykkes bedst muligt med den skitserede opgave. Arbejdsarkene kan downloades og kopieres til eleverne. Lektionsbeskrivelserne giver bud på konkrete aktiviteter, man kan anvende i udviklingen af aktivitetskort til B-boxen. Da arbejdet med B-boxen med fordel kan anvendes i et særligt tilrettelagt forløb, emnedage, fagdage eller i den understøttende undervisning, er forløbet her opdelt i trin frem for at begrænse sig til den typiske lektionslængde på 45 minutter. Trinene varierer i omfang, og nogle trin tager derfor kun 30 minutter at gennemføre, mens andre kan have en varighed på to timer. Man kan til enhver tid vælge at dele trinene op i mindre bidder, så udviklingen af aktivitetskort passer ind i den tidsramme, man har til rådighed. 1

4 Opbygningen af udviklingsprocessen tager afsæt i at skabe en ramme, hvor eleverne: 1. får en forståelse for og viden om de fire bevægelseskategorier: Puls, Koncentration og opmærksomhed, Tillid og samarbejde samt Koordination (læs mere i Lærervejledningen). 2. anvender denne viden til at udvikle egne bevægelsesaktiviteter. 3. afprøver og giver feedback til hinanden med henblik på at finpudse aktiviteterne. B-boxen kan udvikles i samarbejde med dine kollegaer i årgangsteamet eller på tværs af årgange. Det kan for eksempel være en god idé at inddrage idrætslærere i udviklingen af B-boxen - Især når elevernes bevægelsesaktiviteter skal afprøves og justeres. Hvis du ønsker at få et flot, fysisk eksemplar af B-boxen med jeres aktivitetskort i, er dette en mulighed, hvis I er blandt de 750 første klasser, der bestiller. God fornøjelse! Signe Bøtter-Jensen & Torben Hansen Projektledere Sæt Skolen i Bevægelse, Dansk Skoleidræt. 2

5 Ni trin til den færdige B-box De ni trin, der hver indeholder proces- og udviklingsaktiviteter, er inspiration til, hvordan man som lærer eller pædagog kan opbygge udviklingsprocessen frem mod de færdige aktivitetskort. De forskellige trin i undervisningsprocessen er relevante i forbindelse med at udvikle nye idéer i innovationsprocesser. Trin 1: Klassen afprøver de forskellige bevægelseskategorier Trin 2: Eleverne får en forståelse for bevægelse Trin 3: Eleverne justerer eksisterende aktiviteter og får kendskab til Aktivitetshjulet Trin 6: Eleverne beskriver og illustrerer egen bevægelsesaktivitet Trin 5: Eleverne grovpudser egen bevægelsesaktivitet Trin 4: Eleverne udvikler idéfundamentet til bevægelsesaktiviteter Trin 7: Eleverne afprøver og finjusterer egne aktivitetskort Trin 8: Eleverne uploader aktivitetskort til gennemsyn hos lærer Trin 9: Læreren gennemlæser, udvælger og uploader B-Box til trykkeri Som lærer eller pædagog står det dig frit for at plukke fra de forskellige trin, så aktiviteterne i højere grad tilgodeser netop dine elever og jeres tidsramme. 3

6 Trin 1 Afprøvning af bevægelseskategorierne Trin 1 har fokus på, at: eleverne får en kropslig erfaring med og kendskab til de fire bevægelseskategorier. eleverne kan skelne mellem forskellige bevægelseskategorier. På dette trin afprøver klassen udvalgte aktiviteter fra de fire bevægelseskategorier med henblik på, at eleverne får kropslige erfaringer og kendskab til kategorierne. Jo flere aktiviteter eleverne prøver, desto større kendskab og indsigt får eleverne i kategorierne. 1) Afprøvning: Eleverne prøver aktiviteter fra B-boxens forskellige kategorier (Puls, Koordination, Tillid og samarbejde, Koncentration og opmærksomhed). Pointen med aktiviteten er, at eleverne selv skal forholde sig til, hvilken kategori de afprøvede bevægelsesaktiviteter tilhører. Læreren kan finde aktiviteter på Log ind med UNIlogin, og tag afsæt i de præfabrikerede aktivitetskort. Tidsramme: 5-10 min. pr. bevægelsesaktivitet 2) Opsamling: Læreren har hængt plancher (4 x A4) med kategorierne på væggen eller gulvet. Når underviseren nævner en af de afprøvede aktiviteter, skal eleverne placere sig ud for den planche med den bevægelseskategori, de mener, at aktiviteten passer på. Aktiviteten kan også organiseres parvist, hvor eleverne i par/grupper først drøfter det rigtige svar, hvorefter den ene af eleverne placerer sig ved den kategori, de mener, er den rigtige. Slides: Aktiviteten er illustreret i pp-slide nr. 1.1.: B-boxens bevægelseskategorier. Arbejdsark 1.1: Bevægelseskategorierne på hver sin planche. Tidsramme: 10 min. Opsamlingen er dog meget afhængig af antallet af aktiviteter, som underviseren vil have gennemgået. 4

7 Trin 2 Forståelse for bevægelseskategorierne Trin 2 har fokus på, at: eleverne får viden om, hvad der kendetegner de forskellige kategorier. eleverne skaber en holdning til, hvilke bevægelseskategorier der tiltaler dem mest. klassen udvikler konsensus om, hvad der karakteriserer en god bevægelsesaktivitet inden for de fire kategorier. 1) Hvad kendetegner særligt en aktivitet inden for Puls, Koordination, Koncentration og opmærksomhed, Tillid og samarbejde? Eleverne skriver særlige kendetegn på plancherne, som efterfølgende skal bruges, når de skal udvikle og kvalificere deres egne aktiviteter. Elevernes input giver underviseren viden om, hvorvidt eleverne har forstået bevægelseskategoriernes kendetegn og kan skelne mellem disse. (Læs udførlig beskrivelse af bevægelseskategorierne i Lærervejledningen). Slides: Aktiviteten er illustreret i pp-slide nr og 2.2.: Særlige kendetegn for bevægelseskategorierne. Arbejdsark : Plancher med særlige kendetegn. Husk: Post-it. Aktiviteten kan fx udformes som en Post-it stafet, hvor eleverne placerer deres post-it på et ark med deres idéer til emnet. Eleverne, og en bunke med post-its, placeres 4-5 meter fra planchen, så eleverne skal gå/løbe op med deres post-it. Tidsramme: 10 min. 2) Opsummering: Eleverne sorterer deres input med kendetegn og giver bud på de tre mest centrale kendetegn for aktiviteten. Disse plancher skal bagefter være en guideline for grupperne, når de skal udvikle deres egne bevægelsesaktiviteter inden for kategorierne. Slides: Aktiviteten er illustreret i pp-slide nr. 2.3.: Tre vigtigste kendetegn. Arbejdsark 2.5.: Tre vigtigste kendetegn. For at komme i dybden med opgaven kan hver gruppe fokusere på én kategori frem for at forholde sig til alle bevægelseskategorier. Tidsramme: 15 min. 5

8 3) Hvad skal der til for, at en aktivitet inden for Puls, Koordination, Tillid og samarbejde, Koncentration og opmærksomhed er god? Aktiviteten kan fx udformes som en Post-it-stafet, hvor eleverne placerer deres post-it på et ark med alle deres input til emnet. Tidsramme: 10 min. 4) Klassen opdeles i fire grupper, som hver især sorterer input fra ovenstående aktivitet samt kommer med fem bud på, hvad der skal til for, at en aktivitet inden for de forskellige kategorier er god. Tidsramme: 15 min. Slides: Aktiviteten er illustreret i ppslide nr. 2.4.: Hvad er en god bevægelsesaktivitet? Arbejdsark : Hvad skal der til, for at en bevægelsesaktivitet er god? Husk: Post-it Slides: Aktiviteten er illustreret i ppslide nr. 2.5.: Sortering og præsentation af input. Arbejdsark 2.7.: En bevægelsesaktivitet er god, når den 5) Opsamling: Der samles op med hele klassen, hvor alle bevægelseskategorierne præsenteres af de grupper, der har arbejdet med dem. Tidsramme: 20 min. (5 min. pr. gruppe/ kategori) 6) Gruppeinddeling: Eleverne inddeles i grupper inden for den bevægelseskategori, de gerne vil arbejde med. Eleverne arbejder i disse grupper, når de fremadrettet udvikler deres egne bevægelsesaktiviteter. Slides: Aktiviteten er illustreret i pp.- slide nr. 2.6.: Gruppeinddeling for udvikling af aktivitetskort. Det anbefales, at grupperne er på 3-4 elever, dels for at alle elever får indflydelse, og dels for at der bliver udviklet flere aktiviteter. Der må gerne være flere grupper inden for hver kategori. Man kan selvfølgelig også lave grupperne på forhånd, uden at eleverne selv har indflydelse på den bevægelseskategori, de arbejder med. Tidsramme: 10 min. 6

9 Trin 3 Justering af eksisterende aktiviteter Trin 3 har fokus på, at: eleverne får erfaringer med at justere aktiviteterne fra de forskellige bevægelseskategorier. eleverne lærer at justere aktiviteter, så de i højere grad tilgodeser de udfordringer, man ønsker at løse. 1) Introduktion til Aktivitetshjulet: Når eleverne skal justere deres aktiviteter, kan de med fordel anvende Aktivitetshjulet. Beskrivelse af og inspiration til brugen af Aktivitetshjulet kan findes her. Slides: Aktivitetshjulet er beskrevet på pp-slide nr : Justér aktiviteten. 2) Justering af aktivitet: Vælg en vilkårlig bevægelsesaktivitet på Med udgangspunkt i spørgsmålet Hvad kendetegner en god aktivitet? skal hver gruppe justere den vilkårlige bevægelsesaktivitet, så den bliver rettet mod bevægelsesaktiviteten inden for gruppens valgte bevægelseskategori. Tidsramme: 25 min. Slides: Aktiviteten er illustreret i pp-slide nr. 3.2 & 3.3.: Justér aktiviteten. Arbejdsark 3.1 & 3.2: Aktivitetshjulet. Husk: Post-it 3) Feedback på aktivitet: Grupperne præsenterer deres nye aktivitet for en anden gruppe, som giver feedback på aktiviteten. Feedbackgruppen skal være opmærksomme på den bevægelseskategori, de giver feedback på, og hvad der er hensigten med aktiviteten. Slides: Aktiviteten er illustreret i pp-slide nr. 3.4.: Feedback på aktivitet Arbejdsark 3.3.: Feedbackark. Tidsramme: 30 min. (15 min. pr. gruppe) 4) Opsamling af elevernes erfaringer med at justere deres egne aktiviteter. Tidsramme: 15 min. Slides: Aktiviteten er illustreret i pp-slide nr. 3.5.: Opsamling af aktivitetsjustering. 7

10 Inden du bevæger dig videre til Trin 4 Inden du går i gang med Trin 4, skal du tage en beslutning om, hvad der udgangspunktet for de bevægelsesaktiviteter, dine elever skal udvikle. Skal dine elever 1) udvikle deres egne aktiviteter helt fra bunden, eller skal dine elever 2) lade sig inspirere af eksisterende bevægelsesaktiviteter (fx på forskellige hjemmesider) og med afsæt i disse tilpasse dem til den bevægelseskategori, de har fået tildelt/valgt? Udvikling af aktiviteter fra bunden er den mest omfattende opgave. Desuden indebærer dette, at dine elever har nogle forkundskaber fra fx idrætsfaget eller tidligere innovationsprocesser (fx Aktivitetshjulet), som de kan anvende til at udvikle nye aktiviteter. Vi anbefaler, at eleverne fra klasse anvender denne model. Såfremt dine elever ikke har større kendskab til udvikling af nye aktiviteter, og tidsrammen i forhold til at udvikle egne bevægelsesaktiviteter er meget begrænset, vil et afsæt i andre aktiviteter og en gennemgående justering af disse være at foretrække. Her får de også stort kendskab til de forskellige bevægelseskategorier. Denne tilgang indebærer, at man tager udgangspunkt i en eksisterende aktivitet fra start, og at den aktivitet, som grupperne udvikler, skal afprøves og justeres i mindre omfang, inden den er færdigudviklet. 8

11 Trin 4 Udvikling af idé-fundament til bevægelsesaktiviteter Trin 4 har fokus på, at: grupperne udvikler et væld af idéer til deres egne bevægelsesaktiviteter. grupperne finder frem til et fælles formål for bevægelsesaktiviteten inden for den kategori, de har fået tildelt/valgt. eleverne lærer at formidle aktiviteter til andre, som ikke har været med i udviklingen, og som møder aktiviteten for første gang. Forud for dette trin er eleverne blevet inddelt i grupper, der hver har valgt eller fået tildelt en bevægelseskategori. Du kan overveje, om grupperne skal udvikle flere aktiviteter inden for samme kategori eller udvikle aktiviteter inden for flere bevægelseskategorier. 1) Udvikling af idéer til aktiviteterne: Fire plancher med de fire bevægelseskategorier er hængt op i undervisningslokalet. Eleverne fordeler sig på de fire bevægelseskategorier. Grupperne har tre minutter ved hver kategori til at bidrage med idéer til de grupper, der efterfølgende skal udvikle aktiviteter inden for denne bevægelseskategori. Aktiviteten er illustreret i ppslide nr. 4.1.: Ideer til bevægelsesaktiviteterne? Arbejdsark : Aktivitetsideer til Tidsramme: 15 min. 2) Videreudvikling af ideer: Gruppen lægger alle deres producerede idéer i en hat/pose. På skift trækker en af eleverne en idé, som læses op og afprøves i gruppen. Gruppen samarbejder om at komme med forslag til, hvordan idéen kan udfoldes. Når aktiviteten går i stå, trækker en anden fra gruppen en ny idé, som de afprøver. Aktiviteten er illustreret i ppslide nr. 4.2.: Træk en idé i hatten. Idéerne må gerne filmes på mobil for at huske dem. Tidsramme: min. Hvis du ikke har sammenhængende minutter, kan denne proces deles op i mindre dele. 9

12 Trin 5 Grovpudsning af bevægelsesaktivitet Trin 5 har fokus på, at: grupperne udvælger den bedste idé med afsæt i idéfundamentet fra Trin 4 og bruger den som udgangspunkt for at udvikle den færdige bevægelsesaktivitet. I denne del af processen kan eleverne logge ind på og påbegynde arbejdet med at beskrive deres aktivitet. 1) Udvælg den bedste idé: Grupperne udvælger den idé, der har fungeret bedst indtil videre og drøfter kort, hvad bevægelsesaktiviteten skal bidrage med. Tidsramme: 10 min. Slide: Aktiviteten er illustreret i pp-slide nr. 5.1.: Udvælg de(n) bedste ide(er). 2) Udvikling af idé: Gruppen fortsætter den praktiske udvikling af idéen med henblik på at beskrive den mundtligt og fremvise den for en anden gruppe. Tidsramme: 30 min. Denne del kan også deles op i flere kortere seancer. 3) Fremvisning og feedback: Grupperne er sammen parvis og afprøver deres udviklede aktiviteter sammen. Derefter får grupperne feedback på aktiviteten. Tidsramme: 30 min. Såfremt du ikke har 30 sammenhængende minutter, kan du tage en gruppe ad gangen, hvor de fremviser og efterfølgende får feedback. Slide: Aktiviteten er illustreret i pp-slide nr. 5.2.: Udvikling af aktiviteten. Arbejdsark 5.1.: Aktivitetsbeskrivelse. Slide: Aktiviteten er illustreret i pp-slide nr Fremvisning og feedback på aktivitet Arbejdsark 5.2.:Feedback ark. 4) Tilretning og justering. Med afsæt i feedback fra den anden gruppe justeres aktiviteten. Tidsramme: 15 min. 10

13 Trin 6 Eleverne beskriver og illustrerer aktiviteter Trin 6 har fokus på, at: eleverne beskriver, illustrerer og fremhæver centrale pointer i deres bevægelsesaktivitet, således at den hurtigt kan forstås af andre, der skal afprøve og igangsætte aktiviteten. I denne del af processen kan eleverne logge ind på og arbejde med beskrivelsen af aktiviteter samt uploade billeder til deres aktivitetskort. 1) Grupperne beslutter, hvilke elementer der er mest relevante at få illustreret på deres aktivitetskort. Tidsramme: 10 min. Slide: Aktiviteten er illustreret i pp-slide nr. 6.1.: Planlæg billeder til aktivitetskort. Arbejdsark 6.1.: Billedbeskrivelse af aktivitetskort. 2) Grupperne skal med afsæt i deres aktivitetsbeskrivelse illustrere aktivitetens vigtigste dele med nogle billeder. Grupperne afprøver hver især deres aktivitet og tager billeder, der giver et visuelt indtryk af aktiviteten. Tidsramme: 15 min. 3) Grupperne logger på og uploader deres billeder på B-boxens digitale platform og beskriver deres bevægelsesaktivitet. Slide: Aktiviteten er illustreret i pp-slide nr Tag billeder og upload til aktivitetskort. Husk: Kamera/ smartphone Adgang til Tidsramme: 20 min. Denne aktivitet kan også foregå løbende, hvor dele af aktiviteten beskrives i mindre bidder. 11

14 Trin 7 Eleverne afprøver og finjusterer egne aktivitetskort Trin 7 har fokus på, at eleverne lærer, at gode bevægelsesaktiviteter - og idéer generelt - kræver mange ganges testning, inden de bliver gode nok til at kunne nedskrives på de endelige aktivitetskort. eleverne lærer at give konstruktiv, kritisk og fremadrettet feedback til andre grupper om deres aktiviteter. eleverne løbende justerer deres aktivitet, inden den er 100% klar til tryk. I denne del af processen har eleverne også logget ind på og arbejdet med beskrivelsen af deres aktivitet. Den (eller de) tilknyttede undervisere har i denne del af processen mulighed for at følge elevernes aktivitetsbeskrivelser på og kommentere gruppernes produkter. 1) De bevægelsesaktiviteter, som er færdigudviklet, afprøves i klassen. Du kan alliere dig med andre kolleger for at få afprøvet samtlige bevægelsesaktiviteter. Eleverne giver feedback på såvel beskrivelser som selve aktiviteten med henblik på at finpudse alle bevægelsesaktiviteter. Ideelt set anbefaler vi, at hver bevægelsesaktivitet som minimum afprøves og justeres to gange, inden den er fuldstændig klar til godkendelse. Tidsramme: 10 min. pr. aktivitet. 12

15 Trin 8 Eleverne uploader aktivitetskort til gennemsyn hos lærer Trin 8 har fokus på, at: eleverne uploader deres færdige bevægelsesaktivitet på B-box.dk 1) De færdigbeskrevne aktivitetskort bliver uploaded til gennemsyn på B-boxens digitale platform. 2) Den ansvarlige lærer gennemlæser og godkender gruppens aktivitetskort. 13

16 Trin 9 Underviser udvælger aktiviteter og sender B-box til tryk Trin 9 har fokus på, at: læreren sammensætter et klassesæt af aktiviteter fra hhv. egen klasse, skolen og alle de skoler i Danmark, som har udviklet aktivitetskort og accepteret, at andre skoler må se dem. læreren har sammensat et klassesæt og sender det elektronisk til trykkeriet. Vær opmærksom på, at det kun er de 750 første klasser, der har mulighed for at få en fysisk boks med aktivitetskort tilsendt. Den digitale platform vil dog altid kunne tilgås. Læreren udvælger enten alene, eller i samarbejde med eleverne, de bevægelsesaktiviteter, som Sæt Skolen i Bevægelse har udviklet eller bevægelsesaktiviteter, som andre elever/klasser har gjort tilgængelige på B- boxens digitale platform. Når alle bevægelsesaktiviteter fra grupperne er godkendt af læreren, uploader/sender læreren B-boxklassesættet til trykkeriet. 14

17 Dansk Skoleidræt 2018 Udarbejdet af Torben Hansen, Thea Julie Rasmussen og Signe Bøtter-Jensen, projektledere Sæt Skolen i Bevægelse, Dansk Skoleidræt. Sæt Skolen i Bevægelse er en del af programmet Sunde Børn Bevæger Skolen, som er et samarbejde mellem TrygFonden og Dansk Skoleidræt. Det overordnede mål med programmet er, at flere børn og unge bevæger sig mere og grundlægger sunde vaner tidligt i livet.