Bilag Afrapportering på strategier og beskæftigelsesplan 2017 og 2018

Transkript

1 Bilag Afrapportering på strategier og beskæftigelsesplan 2017 og 2018 Til brug for BSU 20. marts 2018 Dette notat giver en kort afrapportering på hver af de tre strategier der hører under Beskæftigelsespolitikken: Uddannelsesstrategien Rekrutteringsstrategien og Strategi for mødet med borgeren. Den kvartalsvise afrapportering på beskæftigelsesområdet tager udgangspunkt i styringskæden, hvor Beskæftigelsespolitikken sætter en tydelig retning for arbejdet i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen. Uddannelsesstrategi Uddannelsesstrategien i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen På baggrund af retningen og målsætningerne i Beskæftigelsespolitikken Odense i Job har Beskæftigelses- og Socialudvalget sat den politiske retning for Uddannelsesstrategien. Strategien indeholder fire strategiske fokusområder. Fokusområde 1: Unge skal bevidst vælge ungdomsuddannelse, der fører til beskæftigelse Det er politisk vedtaget, at der skal være fokus på, at uddannelse er vejen til beskæftigelse. Dette fokusområde indebærer vejledning ift. at træffe et bevidst uddannelsesvalg, hvor uddannelse er midlet, og målet er job. Det gøres bl.a. ved praksisnær branchevejledning om, at der både er teoretiske og praktiske uddannelsesveje til samme job. De konkrete initiativer under fokusområde 1 er fx: Åben Virksomhed: 25. november 2007 åbnede 47 virksomheder i UUO s geografiske område dørene for elever og forældre. Målet var er at give unge og forældre indsigt i uddannelse og job inden for forskellige brancher. Åben Virksomhed forventes ligeledes afholdt i Unge på uddannelsesmesse: Overbygning i grundskolerne har deltaget på uddannelsesmessen, og i kølvandet deraf har der været arbejdet med karrierelæring og uddannelsesvalg i vejledningen i grundskolernes overbygning. 1/9

2 Karrierelæring: Unge støttes i at lære at træffe valg ud fra tilegnede refleksioner. Det adskiller sig fra den klassiske vejledning om uddannelsesvalg, som er baseret på information om uddannelse. Uddannelsesbasen: Virksomhedskonsulenter og jobkonsulenter er fremskudte i Uddannelsesbasen for at sikre en virksomhedsrettet indsats for unge på uddannelseshjælp. Garantiskolen: Garantiskolen er et samarbejde mellem 19 uddannelsesinstitutioner og de fem kommuner, Odense, Assens, Kerteminde, Nordfyns og Nyborg. Det er et forpligtende samarbejde om valg, parathed og fastholdelse af unge i uddannelse. 2/9

3 Fokusområde 2: Odense har brug for dimittender, der er efterspurgt på arbejdsmarkedet Det er afgørende for væksten i Odense, at virksomhederne kan ansætte fra en veluddannet og tilstrækkelig arbejdsstyrke. Odense er en stor uddannelsesby, der hvert år uddanner mange dimittender med uddannelse af høj kvalitet. Når dimittender forlader uddannelsesinstitutionerne, er det afgørende, at de er parate til at tage arbejde i en virksomhed. De konkrete initiativer under fokusområde 2 er fx: Academic Partnership: Fremskudt indsats på SDU med henblik på orientering om det aktuelle arbejdsmarked. Deltagelse i jobmesse på OCC, hvor de unge bliver præsenteret for arbejdsmarkedet, job og virksomheder. Fokusområde 3: Beskæftigelse kan være vejen til uddannelse Unge starter uddannelse på forskellige tidspunkter i deres liv. Når en ung ikke starter uddannelse lige efter grundskole eller gymnasium, må det ikke være ensbetydende med, at den unge kommer på offentlig forsørgelse. For nogle unge kan et arbejde være det første skridt mod uddannelse. Ordinær beskæftigelse skal være at foretrække frem for offentlig forsørgelse for unge, der ikke er klar til at træffe uddannelsesvalg. Derudover kan etablering af flere brobygningsforløb og snusepraktikker for unge også være gode valgmuligheder. De konkrete initiativer under fokusområde 3 er fx: Uddannelsesbroen: Uddannelsesbroen er et samarbejde mellem 5 fynske kommuner og de 4 erhvervsskoler i Odense. Hensigten med forløbet er, at uddannelsesparate unge i jobcenterregi tilbydes et forløb forankret på en erhvervsskole, der afklarer (brobygning), opkvalificerer (undervisning) og motiverer dem til at påbegynde uddannelse. Derudover er der tilbud om jobbroen for aktivitetsparate og unge på ressourceforløb, som udover afklaring, opkvalificering og motivation indeholder praktik. Erhvervspraktikker: Tilbydes i dag unge på uddannelseshjælp (som en del af den virksomhedsrettede indsats) samt elever i overbygning i grundskolen (som frivillige praktikker) Fokusområde 4: Opkvalificering og efteruddannelse til virksomhedernes behov Der er et stort antal borgere i Odense uden, med for lidt eller forældet uddannelse. Deres kompetencer efterspørges kun i begrænset omfang på arbejdsmarkedet. Det er derfor vigtigt, at uddannelse og opkvalificering af ledige skal hægtes op på et virksomhedsbehov. Der kan etableres forpligtende samarbejder, hvor uddannelse målrettes virksomheder med forventning om efterfølgende ansættelse. 3/9

4 De konkrete initiativer under fokusområde 4 er fx: IT-udvikler-uddannelse for unge i samarbejde med EAL og Technology Denmark. Forløbet inddrager virksomhederne og er skruet sammen, så det matcher virksomhedernes behov. Flere jobrettede samtaler, hvor vejledningen om opkvalificeringsmuligheder indgår. Dagligt samarbejde på tværs af jobrådgivere og jobkonsulenter: Virksomhedernes behov afdækkes af virksomhedskonsulenter og den rette borger findes af jobrådgiver. Der skabes match mellem borger og arbejdsgiver. Behov for revitalisering af Uddannelsesstrategien Siden Beskæftigelses- og Socialudvalget godkendte Uddannelsesstrategien er der sket flere udviklinger, der peger mod behovet for en revitalisering af strategien. For det første godkendte Odense Byråd i efteråret 2017 Odense Kommunes første Uddannelsespolitik. Den viser en tydelig retning for det samlede uddannelsesområde i Odense. I den forbindelse bør det overvejes om elementer i Beskæftigelses- og Socialudvalgets Uddannelsesstrategi i højere grad bør sammentænkes med Uddannelsespolitikken. For det andet forestår Beskæftigelses- og Socialforvaltningen en reformproces i forlængelse af forliget Bedre veje til uddannelse og job. Forligets intentioner om en ny FGU-skole samt en sammenhængende kommunal ungeindsats kan medføre et behov for gentænkning af Uddannelsesstrategien. Endeligt er det i forbindelse med implementeringen af Uddannelsesstrategien blevet tydeligt, at der er betydeligt overlap mellem Uddannelsesstrategien og Rekrutteringsstrategien. En revitalisering vil derfor være en god anledning til at gentænke snitflader mellem Beskæftigelses- og Socialudvalgets Rekrutteringsstrategi og Uddannelsesstrategien. Rekrutteringsstrategi Rekrutteringsstrategien med undertitlen Arbejdskraft til byens virksomheder består af tre fokusområder: 4/9

5 Strategien tager udgangspunkt i, at flere af byens mere end 6000 virksomheder har vanskeligheder med at rekruttere den arbejdskraft de har behov for. Samtidig er der næsten et lige så stort antal odenseanere, hvis eneste udfordringer er, at de mangler et job. Målet med rekrutteringsstrategien er derfor at sikre byens virksomheder den nødvendige arbejdskraft og dermed bidrage til, at nedbringe den odenseanske ledighed. Rekrutteringsstrategien blev til i et tæt samarbejde med et bredt udsnit af byens virksomheder og den skal leve og realiseres i det daglige samspil med virksomhederne. Ligeledes har både uddannelsesinstitutioner, faglige organisationer og a-kasser været involveret i strategiarbejdet som bidragydere. På denne baggrund blev de tre strategiske fokusområder udpeget. Fokusområde 1: Direkte dialog og målrettet rekruttering til virksomhederne Der arbejdes med at optimere mødet med virksomhederne. Følgende tiltag er sat i værk: Udrulning af Key account manager tilgang til virksomhedskontakt Mere systematik ift. SMV-virksomheder. Fra mindre tilfældigheder i kontakterne til systematisk tilgang Øget samarbejde med brancheorganisationer Udvikling Fyn, DI (Industri), Technology Denmark (IT) Fortsat systematisering og strukturering af virksomhedsrollen og virksomhedsbesøg 5/9

6 Håndtering af arbejdskraft til nye arbejdsområder og virksomheder: Nyt OUH BSF ønsker at udstationere en virksomhedskonsulent Key Account Manager) fuld tid on site på byggepladsen til at håndtere alle forespørgsler om arbejdskraft. Virksomhed flytter til byen i samarbejde med 3F håndterer BSF rekruttering til større lagervirksomhed der flytter til byen. Fokusområde 2: Sammen om udvikling af den odenseanske arbejdsstyrke Det akademiske område er et selvstændigt indsatsområde for BSF, da akademisk uddannede ledige udgør op mod ¼ af de forsikrede ledige i Odense Kommune. Det er et problem for den ledige akademiker, der ikke finder fodfæste på arbejdsmarkedet. Det er en udfordring for væksten, da akademiske kompetencer ikke omsættes til vækst på Fyn. Indsatsen skal reducere afstanden fra studie til job ved at bringe højtuddannede kompetencer tættere på de behov, der er i fynske små-og mellemstore virksomheder. Indsatsen går på flere ben: Samarbejde med SDU, med a-kasserne på sidelinjen Mere erhvervsrettet indsats for før-dimittender Academic Partners hip samtaler, messer, mentorordninger. Nedbryde fordomme om akademikere for SMV er mødet med virksomhederne Studiejob ift. udvikling af den akademiske arbejdskraft Fokusområde 3: Odense skal være kendt for attraktive virksomheder, spændende job og god arbejdskraft Dette fokusområde understøttes i form af videoer om de spændende job i Odense. Virksomheder i Odense stiller medarbejdere til rådighed der fortæller om, hvorfor de er glade og stolte af deres job. KarrierebyOdense Status Antal producerede videoer 17 (Inwatec, On Robot, Clayton, Gibotech, Newtec, Umbraco, Creo, Hesehus, Odense Zoo, Anderup El, Fingerspitz Reklamebureau, 6/9

7 MiR, Leica, Danvan, SDU Robotics, Skovdal Nordic og Goma.) På vej Odense Invest og Space Composite Structure Denmark. Der er også aftale på vej hos San Videoerne bliver udgivet på forvaltningens egen facebookside, Odense i job: Og på kommunens facebookside, Odense Kommune: Videoerne De har samlet opnået en reach på gennem delinger på Odense i Job, Odense Kommune og hos uddannelsesinstitutioner Mødet med borgeren Introduktion til Strategi for mødet med borgeren Baggrunden for Strategien for mødet med borgeren er, at Beskæftigelsesog Socialudvalget ønskede at sætte fokus på, hvordan borgeren oplever mødet med forvaltningen. Strategi for mødet med borgeren blev vedtaget af Beskæftigelses- og Socialudvalget i januar Det overordnede mål med strategien er at opsætte idealer for, hvordan borgeren skal opleve mødet med kommunen, og på den måde bidrage til at skabe et bedre samarbejde mellem kommunen og borgerne. På den måde skal strategien i samarbejdet med Rekrutteringsstrategien og Uddannelsesstrategien bidrage til at realisere Beskæftigelsespolitikken Odense i Job og nedbringe ledigheden i Odense Kommune. Strategien er blevet skabt gennem dialog med en række organisationer, foreninger, råd og andre relevante aktører. Alle med erfaringer fra og som borgere i vores by. Indholdet af Strategi for mødet med borgeren Strategi for mødet med borgeren indeholder fire overordnede fokusområder: 1. Hvor mødes vi? (fysisk placering) 2. Hvordan mødes vi? (relation) 3. Hvordan taler vi sammen? (kommunikation) 4. Hvordan skaber vi gode muligheder sammen? 7/9

8 Hvor mødes vi? (fysisk placering) Det første fokusområde omhandler den fysiske placering af mødet mellem borger og Beskæftigelses- og Socialforvaltningen. Et eksempel på, hvordan der arbejdes med dette fokusområde i forvaltningen, er ved arbejdet med fremskudt sagsbehandling. Fremskudt sagsbehandling handler om at lave sagsbehandlingen, der hvor borgeren kommer i forvejen. Dette kan være hjemme hos borgere, på et værested eller på en delvist sygemeldt borgers arbejdsplads. Hvordan mødes vi? (relation) Det andet fokusområde omhandler relationen mellem borgeren og Beskæftigelses- og Socialforvaltningen. Et eksempel på, hvor der arbejdes med dette er den skrankeløse betjening i Borgerservice. Mødet med borgeren skal ske i øjenhøjde og med respekt fra begge parter. Borgeren skal opleve, at de bliver mødt med en interesse, og at Beskæftigelses- og Socialforvaltningen kan stå ved, indrømme og undskylde, hvis vi har lavet en fejl. Hvordan taler vi sammen? (kommunikation) Det tredje fokusområde omhandler måden vi kommunikerer på. Et eksempel på, hvordan der arbejdes med dette er projektet Et brev man kan forstå. Her gennemgås alle forvaltningens breve, og man forsøger at omskrive brevene til et mere forståeligt og indbydende sprog. Hvordan skaber vi gode muligheder sammen? Det fjerde fokusområde omhandler at skabe de gode løsninger i fællesskab. Et eksempel på dette er JobFirst projektet, hvor borgerens jobmål med til at sætte kursen. Formålet med dette er, at vi i samarbejde borger og forvaltning imellem skal finde de bedste løsninger for borgeren. Forslag til fremtidig afrapportering til Beskæftigelses- og Socialudvalget På baggrund af erfaringerne med det tidligere format for afrapportering på Strategi for mødet med borgeren, præsenteres her et forslag til fremtidig afrapportering på strategien. I det fremtidige format for afrapportering foreslås en model, som kombinerer fordelene fra det tidligere kvantitative og kvalitative format. Her foreslås en model, hvor udvalget fra gang til gang præsenteres for et konkret initiativ, som er igangsat i en eller flere af forvaltningens afdelinger. Præsentationen indeholder formålet med initiativet, dets sammenhæng til strategien og effekten af initiativet i afsnittet. Nedenfor er et eksempel på en sådan afrapportering, med afsæt i projektet Et brev der er til at forstå : 8/9

9 Formålet med Et brev der er til at forstå er, at forvaltningens breve i en årrække har været svære at forstå, og ikke haft fokus på at motivere borgeren. Målet med Et brev der er til at forstå er derfor, at forvaltningens breve skal være lettere for borgeren at gennemskue, og i højere grad give borgeren lyst til at møde op til samtale på jobcentret. 9/9