DE OPLEVEDE ÅRSAGER TIL JOB OG UDDANNELSE HVAD GØR EN FORSKEL FOR DEN ENKELTE BORGER?

Transkript

1 HVAD GØR EN FORSKEL FOR DEN ENKELTE BORGER? Et øjebliksbillede af, hvad udvalgte borgere oplever som årsagen til at de er kommet i job og uddannelse. DE OPLEVEDE ÅRSAGER TIL JOB OG UDDANNELSE Undersøgelsen beror på svar fra et udpluk af de borgere, der har deltaget i et af Beskæftigelses- og Socialforvaltningens investeringsprojekter og som er kommet i job eller uddannelse. Beskæftigelses- og Socialforvaltningen April 2018

2 EN NYSGERRIGHED PÅ, HVAD DER GØR EN FORSKEL FOR DEN ENKELTE Beskæftigelses- og Socialudvalget igangsatte d. 6/ en undersøgelse af, hvad borgerne oplever som årsagen til, at de kommer i job eller uddannelse. Anledning er en nysgerrighed på, hvad den enkelte borger oplever som effektfuldt. I 2017 blev der igangsat en række investeringsprojekter for at nedbringe ledigheden i Odense. Undersøgelsen er koblet til disse investeringsprojekter og kan indgå i de politiske drøftelser om, hvad der virker. Beskæftigelsespolitikken Odense i job sætter rammerne for arbejdet med at få borgere i job og uddannelse. Investeringsprojekterne spiller ind i dette arbejde. Undersøgelsen er ikke en tilfredshedsundersøgelse, men en undersøgelse af, hvad der virker for den enkelte borger. Med denne viden kan udvalget og Beskæftigelses- og Socialforvaltningen gøre mere af det der virker bedst. Undersøgelsen er udarbejdet af Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i foråret Undersøgelsen indeholder følgende afsnit: Afsnit 1: Introduktion (side 3) Afsnit 2: Afsnit 3: Afsnit 4: Afsnit 5: Afsnit 6: Hvad kendetegner de borgere, der deltager i undersøgelsen? (side 7) Hvilke vilkår er borgerne i undersøgelsen ansat under? (side 13) Forløb for ansættelse eller uddannelsesstart (side 17) Den oplevede årsag til job eller uddannelse (side 20) Rammer for undersøgelsen og metodebemærkninger (side 26) Undersøgelsen giver et øjebliksbillede af, hvad en lille gruppe borgere oplever som effektfuldt i forhold til at komme i job og uddannelse. 2

3 AFSNIT 1: INTRODUKTION, HERUNDER EN KORT BESKRIVELSE AF INVESTERINGSPROJEKTERNE OG OPSUMMERING AF UNDERSØGELSENS FUND Dette afsnit giver en introduktion til undersøgelsen og investeringsprojekterne. Endvidere præsenteres en opsummering af undersøgelsens fund. 3

4 INTRODUKTION Anledningen til at igangsætte undersøgelsen er en nysgerrighed på, hvad borgerne oplever som årsagen til, at de kommer i job eller uddannelse. Årsagerne til at komme i job eller uddannelse kan være mange og forskellige. Denne undersøgelse giver et øjebliksbillede af, hvad en gruppe af udvalgte borgere individuelt oplever som effektfuldt. Øjebliksbilledet kan nuancere de politiske drøftelser af, hvad der gør en forskel for den enkelte borger i forhold til at komme i beskæftigelse eller uddannelse. Undersøgelsen er koblet til de investeringsprojekter, som blev igangsat på beskæftigelsesområdet i Odense i Undersøgelsen tager udgangspunkt i de borgere, der har modtaget et tilbud, der udspringer af et investeringsprojekt og som var selvforsørgende i primo februar Borgere, der kom i job i løbet af 2017, men som er faldet tilbage i ledighed i primo 2018, indgår således ikke i undersøgelsen. Afgrænsningen har resulteret i en respondentgruppe på 235 borgere, der har deltaget i seks forskellige investeringsprojekter. Gennem telefoninterview blev der opnået kontakt til 127 af de 235 borgere. Af de 127 borgere ønskede 104 at deltage i undersøgelsen. De 104 borgere fordeler sig på fem af investeringsprojekterne. Der er således ét investeringsprojekt, der indgik også i respondentgruppen, men som ingen af 104 borgere i undersøgelsen har deltaget i. Afgrænsningen uddybes på næste side. I arbejdet med effekt er der ofte fokus på kvantitative data, altså på de aktiviteter, der kan måles objektivt. Når borgere spørges til deres personlige oplevelse, er det for at få mere viden om, hvad der ligger bag tallene. I kvalitative undersøgelser som denne, skal man derfor være meget opmærksomme på, hvordan man kan opgøre effekt. En valid kvalitativ undersøgelse, som ikke udelukkende peger på tendenser, vil være tidskrævende. Der ville dels skulle iværksættes individuelle interviews med borgere og borgere skulle følges og observeres til diverse samtaler med forvaltningen. I denne undersøgelse har perioden for dataindsamling været begrænset og der indgår kun et begrænset antal borgere. Borgerne i undersøgelsen har yderligere deltaget i forskellige tilbud og ikke lige mange borgere har deltaget i de enkelte investeringsprojekter. Denne undersøgelse bør derfor ikke give anledning til konklusioner på tværs af investeringsprojekterne og resultaterne bør ikke ses som en indikation på effekten af de enkelte investeringsprojekter. Undersøgelsen metodiske grundlag er ikke tilstrækkeligt til dette. 4

5 KORT BESKRIVELSE AF INVESTERINGSPROJEKTERNE I juni 2017 besluttede det tidligere byråd at igangsætte en række investeringsprojekter på beskæftigelsesområdet. Målet er at nedbringe ledigheden og overførselsudgifterne i Odense Kommune. Det samlede investeringsbeløb udgør ca. 72 mio. kr. og der blev igangsat i alt 14 investeringsprojekter. Projekterne er bl.a. formuleret på baggrund af anbefalinger fra Beskæftigelses Task Force Odense og ud fra det tidligere Beskæftigelses- og Socialudvalgs arbejde for at understøtte den virksomhedsrettede beskæftigelsesindsats. 5 ud af de 14 projekter indgår i undersøgelsen Undersøgelsen er afgrænset til de projekter, der direkte involverer borgere og som var i drift i Denne afgrænsning resulterede i syv investeringsprojekter. Et af de syv projekter er IGU en. IGU er i drift, men de første deltagere er først færdige med uddannelsen i Derfor deltager der ikke nogen borgere i undersøgelsen, der har deltaget i IGU. Respondentgruppen på 235 borgere blev således fundet blandt de seks tilbageværende investeringsprojekter. Af de 235 borgere i respondentgruppen blev der opnået telefonisk kontakt med 127 borgere og 104 ønskede at deltage i undersøgelsen. Der er igangsat følgende investeringsprojekter: Styrker CV indsats Academic Partnership* Flere samtaler forsikrede ledige* Flere samtaler kontakthjælpsmodtagere* Individuelle midler til opkvalificering* Minijobmesser* Integrationsgrunduddannelsen (IGU) Sygedagpenge tværfagligt team Efterværn Minifleksjob HR funktion Udbud af indsatsen for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere Udbud af indsats for sygedagpenge modtagere Et samlet investeringsprojekt (Styrket kommunikation, Beskæftigelsesalliancen mv.) *Projekter der indgår i undersøgelsen. De 104 borgere, der deltager i undersøgelsen fordeler sig på fem af investeringsprojekterne. Respondentgruppen indeholdt også deltagere fra projektet Styrket CV indsats, men ingen af disse var blandt de 104 borgere, som der blev opnået kontakt til. 5

6 OPSUMMERING AF UNDERSØGELSENS FUND Undersøgelsen giver et øjebliksbillede af udvalgte borgeres job, ansættelsesforløb og egen vurdering af årsagen til job- eller uddannelsesstart. Hvad kendetegner de borgere, der deltager i undersøgelsen? Borgerne i undersøgelsen har primært deltaget i tilbud der udspringer fra investeringsprojekterne Flere samtaler - forsikrede ledige, Individuelle midler til opkvalificering Borgerne i undersøgelsen er primært forsikrede ledige Hvilke vilkår er borgerne i undersøgelsen ansat under? 66 af de 104 borgere i undersøgelsen er ansat i en fast stilling 76 af de 104 borgere i undersøgelsen arbejder fuldtid 64 af de 104 borgere i undersøgelsen arbejder indenfor Odenses kommunegrænse Forløb for ansættelse eller uddannelsesstart* 63 af de 104 borgere i undersøgelsen søgte en opslået stilling 40 af de 104 borgere i undersøgelsen opsøgte selv en virksomhed De oplevede årsager til job eller uddannelse* 50 af de 104 borgere i undersøgelsen svarer, at årsagen til, at de kom i job var, at det rigtige job kom 38 af de 104 borgere i undersøgelsen svarer, at samtaler med jobcentret var en af årsagerne 51 af de 104 borgere i undersøgelsen svarer, at de fik hjælp fra jobcentret *Borgerne har kunne angive flere svar på disse spørgsmål.

7 AFSNIT 2: HVAD KENDETEGNER DE BORGERE, DER DELTAGER I UNDERSØGELSEN? Dette afsnit beskriver, hvad der kendetegner borgerne i undersøgelsen, herunder alder og uddannelsesniveau. 7

8 104 BORGERE INDGÅR I UNDERSØGELSEN Investeringsprojekt Antal borgere Procentdel af deltagere Flere samtaler - Forsikrede ledige 44 42% Individuelle midler til opkvalificering af ledige 29 28% Flere samtaler - Jobparate KTH 14 13% Academic Partnership 6 6% Minijobmesse 3 3% To eller flere investeringsprojekter 8 8% I alt % Kommentar Deltagerne i undersøgelsen blev udvalgt ud fra kriterierne om, at de har modtaget et tilbud, der udspringer af et investeringsprojekt og fortsat var selvforsørgende i primo februar Afgrænsningen resulterede i en respondentgruppe på 235 borgere. Gennem telefoninterview blev der indsamlet svar fra 127 af de 235 borgere. Af de 127 borgere ønskede 104 at deltage i undersøgelsen. Deltagelse i flere tilbud En mindre andel af borgerne har deltaget i tilbud, der udspringer af forskellige investeringsprojekter. 8

9 BORGERE I UNDERSØGELSEN ER PRIMÆRT FORSIKREDE LEDIGE (81%) Fordeling på målgruppe 18 (17%) Forsikrede ledige Kontanthjælp jobparate Integrationsydelse, jobparat (kontanthjælp) 1 (1%) 1 (1%) Uddannelseshjælp, åbenlyst uddannelsesparat Kommentar 84 af de 104 deltagere i undersøgelsen er forsikrede ledige. Det svarer til ca. 81% af deltagerne. De forsikrede ledige, der deltager i undersøgelsen, har primært deltaget i investeringsprojektet Flere samtaler Forsikrede ledige og Individuelle midler til opkvalificering. De kontakthjælpsmodtagere, der deltager i undersøgelsen, har primært deltaget i Flere samtaler kontakthjælpsmodtagere og Individuelle midler til opkvalificering. Længden for ledighed Investeringsprojekterne i undersøgelsen er primært målrettet borgere, der har været ledige i under et halvt år. 9

10 FORDELINGEN MELLEM ALDER OG KØN FOR BORGERNE I UNDERSØGELSEN BORGERNE I UNDERSØGELSEN FORDELT PÅ KØN Kommentar 53 af 104 borgere i undersøgelsen er mellem 30 og 49 år. Kvinder; 49 (47%) Mænd; 55 (53%) BORGERNE I UNDERSØGELSEN FORDELT PÅ ALDER over 50 år; 22 (21%) år; 29 (28%) år; 53 (51%) 10

11 UDDANNELSESNIVEAU BLANDT DE 104 ADSPURGTE BORGERE BORGERNE I UNDERSØGELSEN FORDELT PÅ UDDANNELSE Ufaglært; 16 (15%) Uddannelsesniveau 16 af de 104 borgere i undersøgelsen er ufaglærte og 18 ud af de 104 borgere har en Erhvervsuddannelse. Lang videregående uddannelse (incl Ph.d. mv.); 25 (24%) Mellemlang videregånede uddannelse (3-4,5år; 24 (23%) Kort videregående uddannelse (2-2,5 år); 10 (10%) Uoplyst eller andre kurser; 11 (11%) Erhvervsuddannelser ; 18 (17%) 59 ud af de 104 borgere har mere end 2 års uddannelse. 11 af de adspurgte borgere har ikke angivet noget uddannelsesniveau eller nævner andre kurser. 11

12 HERKOMST BLANDT DE 104 BORGERE I UNDERSØGELSEN BORGERNE I UNDERSØGELSENS HERKOMST Efterkommer; 3 (3%) Indvandrer; 20 (19%) Herkomst 81 ud af de 104 borgere i undersøgelsen er af dansk oprindelse. 20 af de 104 borgere i undersøgelsen er indvandre. Etnisk danske; 81 (78%) 12

13 AFSNIT 3: HVILKE VILKÅR ER BORGERNE I UNDERSØGELSEN ANSAT UNDER? Dette afsnit belyser, hvilke vilkår, borgere i undersøgelsen er ansat under. Herunder om de er fastansat, hvilken arbejdstid de har og om deres arbejdsplads ligger indenfor Odenses kommunegrænse. 13

14 66 AF DE 104 BORGERE I UNDERSØGELSEN ER ANSAT I EN FAST STILLING (63%) Vilkår for ansættelse Spørgsmål Hvilke vilkår er du ansat under? Kommentar Af de borgere, der deltager i undersøgelsen er 66 af de 104 blevet ansat i en fast stilling (18%) Kategorien andet dækker over projektansættelser, barselsvikariater, selvstændige mv. 12 (12%) 10 7 (7%) 0 Fast stilling Midlertidig ansættelse Uddannelse Andet/bemærkning 14

15 76 AF DE 104 BORGERE I UNDERSØGELSEN ARBEJDER FULDTID (73%) Ugentlig arbejdstid Spørgsmål Hvad er din arbejdstid? 70 Kommentar Af de 104 borgere, der deltager i undersøgelsen, er 76 borger ansat på fuldtid, dvs. at de arbejder 37 timer pr. uge. Det svarer til ca. 73% af deltagerne i undersøgelsen (13%) 15 (14%) De 15 borgere, der har svaret i kategorien andet, angiver at de er i uddannelse, har vikararbejde eller lignende. 0 Fuldtid Deltid Andet 15

16 64 AF DE 104 BORGERE I UNDERSØGELSEN ARBEJDER INDENFOR ODENSES KOMMUNEGRÆNSE ARBEJDSPLADSENS PLACERING Spørgsmål Ligger din arbejdsplads indenfor Odenses kommunegrænse? Udenfor Odenses kommunegrænse; 40 (38%) Kommentar Af de adspurgte borgere har 40 ud af 104 fået job udenfor kommunegrænsen. Indenfor Odenses kommunegrænse; 64 (62%) 16

17 AFSNIT 4: FORLØB FOR ANSÆTTELSE ELLER UDDANNELSESSTART I dette afsnit belyses, hvad der gik forud for, at borgerne kom i job eller uddannelse. 17

18 63 AF DE 104 BORGERE I UNDERSØGELSEN SØGTE EN OPSLÅET STILLING 70 Forløb for ansættelse Spørgsmål Hvordan fik du jobbet? 63 (61%) 60 Kommentar (38%) Borgerne i undersøgelsen havde mulighed for at vælge flere svarkategorier. Derfor summer procenttallene heller ikke til 100% Søgte selv opslået stilling Opsøgte selv virksomhed 12 (12%) Rekrutteret gennem jobcenter 20 (19%) 21 (20%) Netværk Andet Erfaringer fra den private sektor viser, at en stor del af ledige stillinger i private virksomheder bliver besat uden forudgående opslag. Når ledige selv opsøger virksomheder, kommer disse job i spil. 18

19 FORLØB FOR ANSÆTTELSE SAMMENHOLDT MED INVESTERINGSPROJEKT Investeringsprojekt Søgte selv Opsøgte opslået selv stilling virksomhed Rekrutteret gennem jobcenter Netværk Andet Flere samtaler - Forsikrede ledige Individuelle midler til opkvalificering af ledige Flere samtaler - Jobparate KTH Academic Partnership Kommentar Tabellen viser borgernes svar fordelt på, hvilke investeringsprojekter, de har deltaget i. Rækken To eller flere investeringsprojekter dækker over den mindre gruppe, der har deltaget i to eller flere investeringsprojekter. Minijobmesse To eller flere investeringsprojekter Total

20 AFSNIT 5: DEN OPLEVEDE ÅRSAG TIL JOB ELLER UDDANNELSE Dette afsnit belyser, hvad borgerne oplever som årsagen til, at de er kommet i job eller uddannelse. 20

21 DEN UMIDDELBARE VURDERING AF ÅRSAGERNE TIL JOB OG UDDANNELSE (48%) Årsag til job eller uddannelse Spørgsmål Hvad mener du umiddelbart var årsagen til, at du kom i job/uddannelse? (37%) 43 (41%) Kommentar Borgerne i undersøgelsen havde mulighed for at vælge flere svarkategorier. Derfor summer procenttallene heller ikke til 100% Det rigtige job kom 18 (17%) 16 (15%) 18 (17%) Kursus Netværk Bedre CV Samtaler med jobcenteret 5 (5%) 3 (3%) Jobmesse Løntilskud / praktik Andet En stor andel angiver ligeledes andre årsager. Her blev bl.a. beskrevet at deres eget gåpåmod og initiativ gjorde forskellen. Andre nævner uddannelse og erfaring fra branchen som årsagen til, at de fik et job. Se et udpluk på side

22 DEN UMIDDELBARE VURDERING AF ÅRSAG SAMMENHOLDT MED INVESTERINGSPROJEKT Investerings projekt Det rigtige job kom Kursus Netværk Bedre CV Samtaler med jobcentere t Jobmesse Løntilskud / praktik Andet Flere samtaler - Forsikrede ledige Individuelle midler til opkvalificering af ledige Flere samtaler - Jobparate KTH Academic Partnership Minijobmesse To eller flere investeringsproj ekter Antal svar i alt Af tabellen fremgår, hvad deltagerne i de enkelte investeringsprojekter har angivet som årsag til, at de kommet i job eller uddannelse. Borgerne i undersøgelsen havde mulighed for at vælge flere svarkategorier. 22

23 KOMMENTARER TIL SPØRGSMÅL OM ÅRSAG TIL JOB ELLER UDDANNELSE Projekt Fra ufaglært til faglært Fik foretaget en Reel kompetenceudvikling RKV og det var årsagen til jeg kom i job Videreuddannelse og nye kvalifikationer Den regionale positivliste udbød relevant kursus, der fik mig i job Egen vilje og gåpåmod var årsagen A-kasse tilbød mig et kursus om, at fastholde et job. Dette kursus bør kommunen også tilbyde Projektet Min vej videre gjorde forskellen 23

24 BORGERNES OPLEVELSE AF SAMARBEJDET MED JOBCENTRET 70 Oplevet hjælp fra jobcenteret Spørgsmål: Fik du hjælp af jobcentret? (38%) 51 (49%) 59 (57%) Kommentar Borgerne i undersøgelsen havde mulighed for at vælge flere svarkategorier. Derfor summer procenttallene heller ikke til 100% Jeg fik ingen hjælp Jeg fik hjælp Andet Af de 44 borgere der har deltaget i projektet Flere samtaler - Forsikrede ledige angiver 16, at de fik hjælp af jobcentret, mens 21 angiver, at de ikke fik hjælp. Af de 29 borgere, der har deltaget i projektet Individuelle midler til opkvalificering, angiver 18 at de fik hjælp af jobcentret og 8 angiver at de ikke fik hjælp. Kategorien andet dækker over en række bemærkninger. Et udpluk af bemærkningerne fremgår på næste side. 24

25 HVAD FIK VI ELLERS UD AF UNDERSØGELSEN? Hjælpen fik mig til at indse, at jeg måtte søge bredere og være knap så kræsen. Jobcenteret har ikke forsøgt at finde jobs indenfor min branche (tøjbranchen). Gerne hjælp til jobansøgning. Jobcentret skal høre mere efter hvad borgeren ønsker. Lad folk få ro til at finde et job der giver mening. Det skal ikke handle om at få folk hurtigt videre - det skal handle om hvor længe folk bliver i job. ( ) Akademisk uddannede har brug for en anden slags hjælp end de ufaglærte. Men det er som om det meste er skræddersyet til dem, der har mange barrierer ( ) Følte et behov for at opfriske IT-kursus, men når man har en videregående uddannelse, må man ikke tage kurser gennem kommunen. For meget fokus på at skabe et one size fits all system, der ikke nødvendigvis passer med virkeligheden Rigtig godt med en fast vejleder til møde på Jobcenteret, så man ikke skal gentage de samme ting hver gang ( ) Det var a-kassen, der hjalp med at finde jobbet. Man har som jobsøgende brug for en afgræsning af hvad man kan søge ift. ens kompetencer, når man skal søge over i en ny branche. ( ) kunne godt bruge nogle kurser, men de blev ikke udbudt Det eneste gode var, at der var opkvalificeringskurser ( ) Én bør sidde og gennemgå ansøgninger med en, men der er ikke tid. De er stressede. Der bør være en åben stue hvor folk kan komme ind og få hjælp. Det ville være behjælpeligt hvis der er mere fokus på skræddersyede kurser/samtaler. Indsatsen bør være mere specialiseret. 25

26 AFSNIT 6: RAMMER FOR UNDERSØGELSEN OG METODEBEMÆRKNINGER Dette afsnit giver en kort introduktion til rammerne for undersøgelsen og metoden. 26

27 OVERORDNEDE RAMMER FOR UNDERSØGELSEN OG METODEBEMÆRKNINGER Beskæftigelses- og Socialudvalget igangsatte undersøgelsen d. 6/ og den forelægges udvalget d. 10/ Undersøgelsen bygger på data fra Beskæftigelses- og Socialforvaltningens databaser og fra telefoninterview med udvalgte borgere. Undersøgelsen er afgrænset til de investeringsprojekter, der direkte involverer borgere og var i drift i Borgerne er udvalgt på baggrund af, om de har deltaget i en indsats, der tager udgangspunkt i et investeringsprojekt og som fortsat var selvforsørgende i primo februar Afgrænsningen resulterede i en respondentgruppe på 235 personer. Af de 235 borgere blev der skabt telefonisk kontakt til 127 personer. Af de 127 personer ønskede 23 personer ikke at deltage i undersøgelsen. Undersøgelsen bygger således på svar fra 104 personer. Undersøgelsen beskriver et øjebliksbillede af den oplevede effekt. Undersøgelsens resultater skal derfor kun anvendes som dette og ikke danne baggrund for generalisering. De data, der indsamles gennem telefoninterview, afspejler borgernes oplevede virkelighed og resultaterne skal behandles herefter. I forbindelse med undersøgelsen blev der foretaget en juridisk vurdering af metoden for dataindsamling og anvendelsen af data, særligt ift. brugen af evt. personoplysninger. Vurderingen er, at metoden og anvendelsen af data ikke gav anledning til særlige opmærksomhedspunkter ift. persondataloven. Undersøgelsens fund skal ses i sammenhæng med den øvrige beskæftigelsesindsats og der kan være synergier mellem den ordinære indsats og investeringsprojekterne. Undersøgelsen har et bilag. Bilaget er et baggrundsnotat for undersøgelsen med en grundig gennemgang af formål, undersøgelsesdesign, undersøgelsesspørgsmål, gennemgang af spørgeskema og metodeovervejelser.

28 BESKÆFTIGELSES- OG SOCIALUDVALGET April