[HELHEDSPLAN LOKALSAMFUND 33 - SOLBJERG]
|
|
- Sten Markussen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 2017 Rev [HELHEDSPLAN LOKALSAMFUND 33 - SOLBJERG] Lokalsamfundsbeskrivelse til Kommuneplan 2017 Aarhus Kommune gældende for Lokalsamfund 33 Solbjerg. Indeholdende lokalsamfundsbydelene Solbjerg og Astrup og de tilhørende lokalsamfunds landsbyer, Ask, Fastrup, Hvilsted, Onsted, Ravnholt, Tiset, Tulstrup, Kildegårdsvej og Ravnholt Skov.
2 INDHOLD FORORD 02 INDLEDNING 03 1 BAGGRUND 03 LOKALSAMFUNDSBESKRIVELSEN KORT FORTALT 03 HELHEDSPLAN LOKALSAMFUND 33 SOLBJERG 03 BY- OG LANDSKABSANALYSE 04 SOLBJERG FØR OG NU 04 LANDSKABET 05 BYEN 06 VEJE 07 STIER OG TILGÆNGELIGHED 08 STRATEGISK HELHEDSPLAN OG INDSATSER 09 # 1 Byudviklingsområder 10 # 2 Byrumsgenerator som samlingssted 11 # 3 Sammenhæng mellem Sø-By-Skov 12 # 4 Skoven som grøn infrastruktur 13 PROCESSEN 14
3 FORORD Igennem arbejdet med at kortlægge Solbjergs DNA, identiteten, styrken i lokalsamfundet, det bevaringsværdige skal lyde en særlig tak til Solbjerg og Omegns lokalhistoriske arkiv. Én ting er at udarbejde helhedsplaner og kigge fremad med ønsker til fremtidens udvikling. Noget andet er at se bagud og belyse, hvilke faktorer der har haft indvirkning på det lokalsamfund vi har i dag områdets identitet og tilblivelse. 2 Solbjerg og Omegns lokalhistoriske arkiv blev dannet tilbage i 1966 på initiativ fra Gerda Reppke og Th. Schulz og har gennem tiden blandt andet udgivet Solbjergbøgerne Fire sogne omkring Solbjerg der gennem fire bind (1/1979, 2/1981, 3/1992 og 4/ 1999) og samlet over 900 sider og 130 artikler beskriver lokalhistorien i fortællinger om skoler, kirker, købmænd, herregårde, vejtrafik, møller, biblioteker, idræt, folkeliv, betydende foreninger og mange enkeltpersoner, bl.a. lærere, præster, emigranter og markante erhvervsfolk.
4 INDLEDNING BAGGRUND I 2017 udarbejder Aarhus Kommune på baggrund af Planstrategi 2015 en kommuneplan. Kommuneplanen indeholder de kommunale lokalsamfundsbeskrivelser opdelt i overskrifterne, Trafikstruktur, Den grønne struktur, Centerstruktur og Skolestruktur. Tanken er at lade Kommuneplan 2017 med Aarhus Kommune som afsender suppleres med fællesrådenes lokalsamfundsbeskrivelser samlet i et særskilt hæfte. Hæftet bliver i sagens natur ikke en del af den officielle kommuneplan, som byrådet er afsender på, men hæftet kommer til at ligge sammen med kommuneplanen som udtryk for, hvordan fællesrådene spejler deres tanker om fremtidens lokalsamfund i de værdier og retninger for byudvikling, som byrådet har udstukket i planstrategien. Hæftet for Lokalsamfund 33 Solbjerg kan lokalt skabe mødested for den videre dialog og i samarbejde med byens borgere, foreninger og institutioner danne ramme for en helhedsplan for Solbjerg. 3 LOKALSAMFUNDSBESKRIVELSEN KORT FORTALT Lokalsamfundsbeskrivelsen til Kommuneplan 2017 Aarhus Kommune er gældende for Lokalsamfund 33 Solbjerg, som indeholder lokalsamfundsbydelene Solbjerg og Astrup og de tilhørende landsbyer, Ask, Fastrup, Hvilsted, Onsted, Ravnholt, Tiset, Tulstrup, Kildegårdsvej og Ravnholt Skov. HELHEDSPLAN LOKALSAMFUND 33 - SOLBJERG Formålet med lokalsamfundsbeskrivelsen er fra Solbjerg Fællesråds side, at få belyst og beskrevet de kvaliteter der er i lokalområdet Solbjerg og ikke mindst få belyst de ting der kan arbejdes med at forbedre. Sætte fokus på tilgængeligheden mellem lokalsamfundsbydelen Solbjerg og de omkringliggende landsbyer og tilgængeligheden til områdets natur. Formålet er at strukturere visionerne for udviklingen og skabe sammenhæng mellem de enkelte områder og dermed skabe fundamentet for en bæredygtig byudvikling. Lokalsamfund 33 - Solbjerg
5 BY- OG LANDSKABSANALYSE SOLBJERG FØR OG NU Da Aarhus-Horsens landevej i 1870 blev flyttet uden om det vi i dag benævner Gl. Solbjerg flyttede den daværende kroejer Hans Madsen sin kro ved søen i Tiset sogn til vejkrydset Solbjerg Hovedgade og Østergårdsvej i Astrup sogn og opkaldte denne Ny Solbjerg Kro. Grundlaget for bysamfundet der voksede op omkring kroen og som vi nu kender som Ny Solbjerg (1871) eller i dag blot Solbjerg. Næste skelsættende indvirkning på Solbjergs udvikling kom i 1963, hvor Solbjerg Kommune blev dannet ved sammenlægning af Tiset og Astrup-Tulstrup-Hvilsted med planer om en fælles centralskole, Solbjergskolens grundlæggelse i Solbjerg Kommune bestod indtil 1970, hvorefter den blev indlemmet i Aarhus Kommune. I dag udgør lokalsamfundet Solbjerg i alt indbyggere ( ) og med den igangværende udbygning ved Møddebro Parkvej vest for Solbjerg er lokalsamfundsbydelene Solbjerg og Astrup fuldt ud sammenbygget. 4 Ny Solbjerg grundlagt 1871 Solbjerg 2016
6 LANDSKABET Skoven Fra Gl. Solbjerg i vest og nord om Solbjerg til landsbyerne Tiset og Ravnholt er landskabet gennemskåret af rammeområder udlagt som grønne kiler. I alt har Naturstyrelsen planer om at rejse 315 ha skov i samarbejde med Aarhus Vand, for at sikre værdifulde drikkevandsboringer i området. De første arealer blev beplantet tilbage i 2002 og danner i dag ramme om blandt andet hundeskov. Skovrejsningen udgør i Solbjerg dags dato cirka 130 ha ud af de planlagte 315ha. 5 Astrup mose Ligger i det bevaringsværdige landskab syd for Solbjerg, hvor landskabet strækker sig øst-vest og terrænet hæver sig meter syd og nord for området. Astrup Mose er betegnet som potentielt værdifuldt kulturmiljø. Aarhus Å starter sit tilløb fra området, der ligger meter over havets overflade. Området har gennem tiden været anvendt som tørvemose helt frem til 2. verdenskrig. Solbjerg Sø Strækker sig vest for Solbjerg til Stilling med et overfladeareal på ca. 370ha. I 1936 blev søen sænket 1,5 meter til den nuværende kote 50. Søen har ved Solbjerg tilløb fra Løjenkær og Møddebro bæk. Det vand, der løber ud af søen, løber igennem Aarhus Å via Årslev- og Brabrand Sø til Aarhus bugten. Søen indgår sammen med Pilbrodalen mod syd i en større fredning.
7 BYEN Solbjerg By har gennem tiden primært udviklet sig ved udstykning af boligområder vest for den oprindelige hovedgade anlagt tilbage i Solbjerg Hovedgade Primært udlagt som blandet boligområde, hvor husene fremstår med små forhaver eller trukket ud til fortovskanten. Enkelte allétræer og lave buske fremstår i gadebilledet. I starten af 1900 tallet var Hovedgaden præget af mindre erhverv som købmand, bager, læge og lignende. I dag står den tilbage som beboelse ikke mindst forsaget af omfartsvejens anlæggelse mellem Aarhus og Horsens vest for hovedgaden i 1977, nuværende rute 433 Centerområde Nord: Tidligere erhvervsområde omdannet til centerområde, udelukkende dagligvarehandel. Syd: Dagligvarehandel mod øst og tidligere stålvarefabrik omdannet i midten af 90érne til mindre lejemål for servicefag i den vestlige del. Erhvervsområde Området består af Solbjerg Halmværk og to mindre kontordomiciler. Området er ikke fuldt udbygget. Fællesskabets institutioner Skolen, idrætshal, svømmehal, folkebibliotek, børneinstitutioner, lokalcenter udgør alle væsentlige Institutioner med potentiale for at understøtte de lokale fællesskaber og aktiviteter i byen.
8 VEJE Vest for Solbjerg gennemskæres byen fra det øvrige landskab af den trafikale korridor Gammel Horsensvej. Parallel med denne løber Solbjerg Hovedgade, der mødes af de tre veje fra øst, Solbjerg Hedevej, Kærgårdsvej og Østergårdsvej og fra vest Fastrupvej. 7 Ankomst til Byen De tre primære ankomstområder til byen er fra vest ad Østergårdsvej. Fra nord ad Solbjerg Hovedgade og syd ligeledes fra Solbjerg Hovedgade ved skæring med Fastrupvej. Busvej Forbinder Kærgårdsvej og Egevangen til Solbjerg Hedevej. Solbjerg Hedevej Er i dag eneste vej til og fra det lukkede boligområde, der dækker Solbjerg Hedevej, Hasselvangen, Hyldevangen, Pilevangen, Egevangen, Birkevangen og Møddebro Parkvej. Forbindelsen fra disse boligområder og videre øst for Solbjerg By foregår primært via Elleskovvej, Kærgårdsvej og videre ud af byen ad Østergårdsvej. Der er som en del af boligudvidelsen ved Møddebro Parkvej planlagt en forlængelse af Solbjerg Hedevej til Østergårdsvej. Kærgårdsvej Kærgårdsvej er den naturlige forbindelse for gennemkørsel fra øst til nord ud af Solbjerg. Samtidig er skole, hal og institutioner langs denne vej og dertil eneste udkørselsmulighed for det lukkede område ved Kærgårdsparken.
9 STIER OG TILGÆNGELIGHED Overordnet prioriteres cykelstier og dermed sikring af de bløde trafikanter i Aarhus Kommune ud fra Cykelhandlingsplanen. Lokalt omkring skolerne er stier og overgange belyst i Skolevejsanalyser. I Solbjerg Skov er der udlagt stier og der forefindes outdoor fitness. Området har begrænset adgang, da erhvervsområde adskiller Skov og By. 8 Solbjerg Sø er et aktiv for ikke mindst Solbjerg Søsport. Adgangen til søen er langs stier i det sydøstlige hjørne. Området har begrænset adgang, da Gammel Horsensvej adskiller Sø og By. Igennem boligområder ældre som nye i Solbjerg er der et godt net af stier, der forbinder boligområder og fællesskabets institutioner skole og hal. Med udgangen af 2017 forventes et stort skridt taget i forhold til at sikre en bedre tilgængelighed fra Landsbyerne Ask og Tulstrup, når cykelsti mellem Solbjerg og Malling indvies. Udfordringerne er stadig mod syd, med tilgængeligheden fra Onsted og Hvilsted, hvor ikke mindst strækningen fra Trolddalsvej til Solbjerg bør sikres for de bløde trafikanter. Mod nord ender cykelstien ud af Solbjerg, hvor Gammel Horsensvej bliver til Landevejen. Vejstrækningen, hvor de bløde trafikanter ledes ud på, er samtidig hængsel for motorvejstilkørsel i Hasselager, hvorved trafikintensitet og fart er høj. Strækningen har et særligt fokus i forhold til sammenhæng med Landsbyerne Tiset, Ravnholt og Kildegårdsvej, men også i forhold til adgang til Tranbjerg Station og letbanens muligheder.
10 STRATEGISK HELHEDSPLAN OG INDSATSER Solbjerg bør dyrke de store bynære landskabstræk Søen og Skoven for at udnytte de rekreative og brandingmæssige potentialer, der ligger heri. De to områder rummer kapacitet for at organisere nuværende og fremtidige bynære natur- og rekreative områder. Således foreslås, at - nye relevante aktiviteter og attraktioner tænkes ind i mindst én af disse landskabelige rammer. - naturen trækkes ind i nye udviklingsområder som grønne og blå elementer i byrummet. 9 I Solbjerg bør der værnes om de eksisterende kvaliteter og byliv og skabes sammenhænge til natur- og kommende byudviklingsområder. Solbjergs identitet bør bevares gennem de grønne kiler i landskabet, der sikrer mod at bymæssig bebyggelse vokser sammen byerne imellem. # 1 Byudviklingsområder # 2 Byrumsgenerator som samlingssted # 3 Sammenhæng mellem Sø-By-Skov # 4 Skoven som grøn infrastruktur
11 BYUDVIKLINGSOMRÅDER 10 Solbjerg Byport Omforandring af tidligere erhvervsområde ved indkørsel til Solbjerg. Ca m2. Solbjerg Have Solbjerg Have, der i starten af 1900 tallet var et populært udflugtssted, har gennem mange år været privat område. Gennem partnerskab med bygherre, vil området igen kunne blive byrum for byens borgere. Plan foreligger med 4 punkthuse med i alt 48 lejemål. Solbjerg Hovedgade I området ved den tidligere købmandsgård på Solbjerg Hovedgade 80 er der mulighed for fortætning med boliger. Hasselvangen Området udlagt som storparcel, men endnu ikke udbygget. Hyldevangen Området forventes udbygget fra medio Plan foreligger med i alt 41 lejemål i form af halvanden plans huse. Møddebro Parkvej Sidste del af lokalplan 854 er under byggemodning, der forventes afsluttet ultimo 2017, hvorved 96 parcelhusgrunde er klar til grundsalg.
12 BYRUMSGENERATOR SOM SAMLINGSSTED 11 Solbjerg ALIVE 2.0 I 2011 blev der arbejdet visionært på at få sammenbygget Skole og Idrætshal. Tankerne bagved var forud for sin tid og projektet bør stadig have fokus. En modning - version 2.0 Hvad nu hvis? Folkebiblioteket blev placeret mellem gymnastik og svømmehal og bandt de to bygninger sammen. Facaden ud mod byen danner indgangsparti for de der besøger biblioteket og de der skal dyrke idræt. Pludselig anvendes folkebibliotek som venteværelse for de der nu i samme rum enten venter på børn i gymnastiksal, svømmehal, hallen eller boldbanen. Cafeen serverer kaffen. Hvis der under biblioteket blev anlagt 2 ekstra omklædningsrum, kunne de nedslidte ved gymnastiksalen ryddes. Scenen fjernet og festsalen ville blive dobbelt så stor og danne plads, ved anvendelse af skydedørsvægge, for yoga, gymnastik eller karate om aftenen og dermed få udbygget idrætsfaciliteterne i eksisterende bygninger. Eller blot være et alternativ til hallen ved større borgermøder eller foredrag. 1. Solbjerg Folkebibliotek 2. Solbjerg Skolebibliotek 3. Skolens Gymnastiksal 4. Solbjerg Svømmehal 5. Solbjerg Idrætsforenings Cafe 6. Solbjerg Idrætshal De borgere, der oplever at de fratages en del af mange års fællesskab, når børnene forlader skolen, kan nu gennem fællesskaber i folkebiblioteket fortsat være en del af miljøet og have fingeren på pulsen til dagligdagen i bysamfundet. Solbjerg Bibliotek som byrumsgenerator og samlingssted.
13 SAMMENHÆNG MELLEM SØ-BY-SKOV 12 På kanten af naturen I dag er forbindelse mellem Skov og Sø på kanten af dem begge uden naturlig forbindelse med Byen. Samtidig en primær adgang på tværs af den trafikale korridor Gammel Horsensvej. Hvad nu hvis? At der ved byudvikling blev sat fokus på at trække skoven til byen gennem grønne byrum og passagen til søen foregik via stibro eller den menneskelige faunabro? Ved anviste sted er kote forskel mellem Solbjerg Hovedgade og Gammel Horsensvej på i alt 5 meter, hvortil krav om frihøjde ved danske broer er 4,5 meter. Ved Søen kunne den tilgroede gryde renses op og anlægges amfiscene med skue til søbad eller sejllads på søen sydvendt og solbeskinnet Hvad nu hvis?
14 SKOVEN SOM GRØN INFRASTRUKTUR Grøn infrastruktur i skoven 13 Det foreslås at tænke i og bearbejde sammenhænge i hele det grønne område Skoven, således at det kan opfattes som en grøn infrastruktur, der samler landsbyerne Ravnholt og Tiset med Solbjergområdet. Det samlede grønne område ses som en ramme for nuværende og nye rekrative oplevelser og aktiv udfoldelse organiseret som uorganiseret sport. En grøn infrastruktur, hvor forskellige ruter, dels et primært der binder byerne sammen og en rækkes oplevelsesruter som tilføjelser. Adgang til præstegård, kirke, udsigtsposter, outdoor fitness, shelters osv.
15 PROCESSEN Solbjerg Fællesråd har i samarbejde med lokalsamfundets borgere udarbejdet lokalsamfundsbeskrivelsen for området Solbjerg. I processen har der blandt andet været afholdt infomøde i Solbjergskolens festsal tirsdag d Hovedpunkterne fra mødet er sammenfattet i overskrifter på denne side. Lokalsamfundsbeskrivelsen anses som værende et dynamisk arbejdsredskab for Solbjerg Fællesråd i arbejdet med områdets fremadrettede udvikling. STYRKER Varieret natur med sø og skov, tryghed, sammenhold, stærkt foreningsliv MULIGHEDER SVAGHEDER Manglende cykelsti til Tranbjerg, Hovedgaden fremstår ikke præsentabel, ringe kollektiv transport, idrætsfaciliteter fra 70érne, tilbud til byens unge, halmværkets aftryk på indkørsel til byen 14 I Solbjerg Fællesråd tror vi på at tænke anderledes, og alt vi gør, gør vi gør vi for at udfordre vanetanken om et lokalsamfund. Det gør vi ved at tænke visionært og se byen som en helhed, hvor alle borgere føler sig som en del af fællesskabet Solbjerg Have tilbage til byen, sti om Solbjerg Sø, frilufts- vinterbadning, tilgænglighed til søen, binde by og sø tættere sammen, moderne bibliotek TRUSLER Vindmølle, linjeføring gennem byen, forringelse af den offentlige transport
[HELHEDSPLAN LOKALSAMFUND 33 - SOLBJERG]
2017 Rev. 2017.02.21 [HELHEDSPLAN LOKALSAMFUND 33 - SOLBJERG] Lokalsamfundsbeskrivelse til Kommuneplan 2017 Aarhus Kommune gældende for Lokalsamfund 33 Solbjerg. Indeholdende lokalsamfundsbydelene Solbjerg
Læs mereHelle Jensen, Lene Staub Jensen, Jens Sejr Jensen, Karsten Stær, Brian Jonassen.
Solbjerg Fællesråd. Referat af forretningsudvalgsmøde den 290118 og 080218. Forretningsudvalget: Helle Jensen, Lene Staub Jensen, Jens Sejr Jensen, Karsten Stær, Brian Jonassen. Beboerhuset: Aftenskolen:
Læs mereDagsorden: FU møde Solbjerg Fællesråd. Dagsorden forretningsudvalgsmøde. Forretningsudvalgsmøde. Dato: , kl
Dagsorden: FU møde 27.2.2017 Emne: Forretningsudvalgsmøde Dato: 27.2.2017, kl. 19.00-22.00 Sted: Fritidscentret, Solbjerg Hovedgade Forretningsudvalg: Beboerhuset: - Brian Jonassen Jens Sejr Jensen Henning
Læs mereHVAD ER EN HELHEDSPLAN?
AFTENENS PROGRAM Om baggrunden for Helhedsplanen Hvad er en helhedsplan og hvordan skal den bruges Mårslets første helhedsplan Præsentation af ny lokalsamfundsbeskrivelse Principper for byens udvikling
Læs mereAarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen. Afslaget begrundes bl.a.
15105 Bæredygtig byudvikling, Mårslet Syd Emne: Fortræde for Teknisk Udvalg Dato: 08-05-2017 Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen.
Læs mereStrukturbillede VIBY Sjælland
Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.
Læs mereDagsorden: FU møde Solbjerg Fællesråd. Dagsorden forretningsudvalgsmøde. Forretningsudvalgsmøde. Dato: , kl
Dagsorden: FU møde 27.3.2017 Emne: Forretningsudvalgsmøde Dato: 27.3.2017, kl. 19.00-22.00 Sted: Fritidscentret, Solbjerg Hovedgade Forretningsudvalg: Beboerhuset: - Brian Jonassen Jens Sejr Jensen Henning
Læs mereKommentarer til forslag til anlægsprogram 2018
Fællesrådet for Beder, Malling og Ajstrup Beder, 7. juni 2017 Til Center for Byudvikling og Mobilitet Kommentarer til forslag til anlægsprogram 2018 Allerførst vil vi fortsat fremhæve at Bering-Beder vejen
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereBæredygtighedsskema. Sådan gør du:
Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer
Læs mereHelhedsplan for 8320 Udkast fra 23. oktober 2016
Helhedsplan for 8320 Udkast fra 23. oktober 2016 Indhold: 1. FU s forord og vision, herunder helhedsplanens baggrund og tilblivelse 2. Hvad er en helhedsplan 3. Lokalsamfundsbeskrivelse 4. Uddybende afsnit
Læs mereAnlægsarbejder i Anlægsprogram samt ønsker om større og mindre vej og stianlæg
Anlægsarbejder i samt ønsker om større og mindre vej og stianlæg Gruppenr: 1 Fællesrådsområde: Beder Malling Ajstrup Fællesråd Lokalområde: Beder Malling Projektnr: 21 Ajstrup Strandvej, cykelsti fra Elmosevej
Læs mereBevaringsværdige bygninger
18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereAnlægsarbejder i Anlægsprogram samt ønsker om større og mindre vej- og stianlæg
Beder-Malling-Ajstrup Fællesråd Beder-Malling 31 Byagervej, buslomme Buslomme i sydsiden ved udmunding af Kristiansgårdsvej for at sikre sammenhæng i to buslinier. 3. nr. 914 Byagervej, fartdæmpning Etablering
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereBilag 3 Notat om beslutninger i strukturplan
Fællesmøde TU og KMU 22. okt. 2012 Kvalitetsmanual Arnbjerg Ved økonomiudvalgets behandling 19. sept. 2012 af kvalitetsmanualen for Arnbjerg blev der udtrykt ønske om et overblik over, de beslutninger,
Læs mere04. Billum Billum By. Bevaringsværdige bygninger. Rammer
04. Billum 04.01 Billum By Bevaringsværdige bygninger Rammer 04.01 Billum By Status Billum er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Billum ligger ca. 10 km vest for Varde
Læs merePlanstrategi 2011 og Kommuneplan 2013
Årligt møde med Fællesrådene 5. oktober 2010 Århus Kommune Planlægning og Byggeri Lisbeth Errboe Svendsen Planstrategi 2011 og Kommuneplan 2013 Lidt om lovgrundlaget Om Kommuneplan 2009 Opgaver i perioden
Læs mereKOMMUNEPLAN 2017 PLANHÆFTE FOR HORNE
KOMMUNEPLAN 2017 PLANHÆFTE FOR HORNE Kommune 1 09. Horne 09.01 Horne By Bevaringsværdige bygninger Rammer Kort materialet i dette planhæfte indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering,
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereELEV BAKKE Et perspektivareal med unik beliggenhed
ELEV BAKKE Et perspektivareal med unik beliggenhed Det 140 HA store perspektivareal på Elev Bakke har en unik beliggenhed tæt på skov og sø, eksisterende by og store infrastrukturelle tiltag; letbanen
Læs mere12. Nordenskov Nordenskov By Åbent land Nordenskov. Rammer
12. Nordenskov 12.01 Nordenskov By 12.10 Åbent land Nordenskov Rammer 12.01 Nordenskov By Status Nordenskov er en lokalby med udviklingspotentiale inden for bosætning. Byen er placeret ca. 13 km øst/nordøst
Læs mereUDKAST PROJEKTKATALOG LANDSBYER PLANDISTRIKT 02 HORNSLET. Juli 2011
UDKAST 05 12 07 09 10 06 02 03 11 08 04 01 PROJEKTKATALOG LANDSBYER Juli 2011 PLANDISTRIKT 02 HORNSLET INDHOLD D Baggrund & Formål 3 Projekter i kataloget 3 LANDSBYER Eskerod 4 Krajbjerg 8 SAMMENFATNING
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereDispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING
Dispositionsplan for ByUdvikling 11. december 2014 1 Støvrings Historiske Udvikling 1842-1899 1900-1960 1957-1976 1977-1992 1983-1997 I dag 2 Mod Nibe Støvrings Struktur Motorvej og Jegnbane Hovedveje
Læs mereIndholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 8 Hovedstruktur 11 Vision 12 Overordnet struktur 13 Udvikling 21 Landskab 26 Bæredygtighed 28 Forudsætninger 32 Forhold til anden planlægning
Læs mereBæredygtighedsskema. Sådan gør du:
Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereNy bane Hovedgård - Hasselager
Ny bane Hovedgård - Hasselager Informationsmøde i KHIF Hallen tirsdag den 15. marts 2016 kl. 19.00 Formålet med i aften At informere om de nye linjeføringsforslag. At fortælle om den videre proces. Dette
Læs mereIntroduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1
Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt
Læs mereAlslev 02. ALSLEV KOMMUNEPLAN 2013
Alslev 02. ALSLEV KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de
Læs mereDagsorden Velkomst v/marie Stærke Gennemgang af Forslag til Kommuneplan Pause Spørgsmål og diskussion 21.
Forslag Dagsorden 19.00 Velkomst v/marie Stærke 19.05 Gennemgang af Forslag til Kommuneplan 2017 19.45 Pause 20.00 Spørgsmål og diskussion 21.00 Afrunding Kommuneplan 2017 Kommuneplanen er bindende for
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereBevaringsværdige bygninger
25. Årre 25.01 Årre By 25.02 Roust 25.03 Rousthøje 25.04 Hjortkær 25.10 Åbent land Årre Bevaringsværdige bygninger Rammer 25.01 Årre By Status Årre er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning.
Læs mereFORTÆTNINGSSTRATEGI. - en del af Kommuneplan
FORTÆTNINGSSTRATEGI - en del af Kommuneplan 2017-2029 FORTÆTNINGSSTRATEGI - en del af Kommuneplan 2017-2029 Retningslinjekort for fortætning 3 Retningslinjer for fortætning 1.2.1 Fortætningsområderne afgrænses
Læs merePhoto: Stiig Hougesen. Joy Mogensen, borgmester i Roskilde Kommune
Photo: Stiig Hougesen Byudvikling i Roskilde Kommune Joy Mogensen, borgmester i Roskilde Kommune Bygger på kommunens styrker og planstrategi Beliggenhed i smukt landskab Balanceret bystruktur Centralt
Læs mereLydum. Kvong. Lunde 11. LUNDE KOMMUNEPLAN 2013
Lydum Lunde Kvong 11. LUNDE KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der
Læs mereVelkommen til borgermøde i Godthåb
Velkommen til borgermøde i Godthåb Velkommen v/ Rådmand Hans Henrik Henriksen Godthåb Samråd v/ Poul Tradsborg Byudviklingsplanen, byudviklingsprojekt og lokalplan for Døsebækparken v/ Lise Overby Nørgård
Læs mereBillum 04. BILLUM KOMMUNEPLAN 2013
Billum 04. BILLUM KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de
Læs mereGodkendelse af opsamling på fordebat på byudviklingsplan for Vestbjerg, kommuneplantillæg 5-021
Punkt 12. Godkendelse af opsamling på fordebat på byudviklingsplan for Vestbjerg, kommuneplantillæg 5-021 2015-061874 By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at By- og Landskabsudvalget godkender, at
Læs mereAffald 212 Generelle rammebestemmelser 293 Afstandsklasser 127 Afstandszoner Erhverv Almene boliger 52 Antennemaster 240
7. INDEKS Indeks A Affald 212 Afstandsklasser 127 Afstandszoner Erhverv 126-130 Almene boliger 52 Antennemaster 240 Anvendelse Detaljerede rammebestemmelser 331 Hovedstruktur 73 Arbejdsmarked 124 Arealudlæg
Læs mereLokalområde Holme-Olstrup / Toksværd
Lokalråd og Toksværd Lokalområde / Toksværd Vi ønsker et stærkt lokalsamfund bygget på sammenhold, omsorg og gensidig respekt! Vi vil være synlige Lokalråd og Toksværd Forord: Hvad og hvorfor har vi sat
Læs mere11. 16/11444 Principbeslutning om omfartsvej vest for Tommerup
11. 16/11444 Principbeslutning om omfartsvej vest for Tommerup Indstilling: Direktøren for By, Land og Kultur indstiller: at der tages principiel beslutning om, om den udlagte vejreservation til en omfartsvej
Læs mere19. Skovlund Skovlund By Åbent land Skovlund. Rammer
19. Skovlund 19.01 Skovlund By 19.10 Åbent land Skovlund Rammer 19.01 Skovlund By Status Skovlund er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og erhverv. Byen ligger i det nordøstlige hjørne
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereBredsten Balle. Udvikling i fællesskab. Bredsten Balle. registrering af. september 2009. side
Bredsten Balle Udvikling i fællesskab registrering af Bredsten Balle side Bredsten kirke Bredsten Balle registrering af side Bredsten Balle - INFO Indbyggertal 2008 Hjemmeside Bredsten og Balle 1622 pers
Læs mereGodkendelse af fordebat til kommuneplantillæg. Byudviklingsplan for Nørresundby
Punkt 5. Godkendelse af fordebat til kommuneplantillæg. Byudviklingsplan for Nørresundby 2019-025285 By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at godkender igangsætning af ovennævnte fordebat i perioden
Læs mereGrundsalg i samt salgspriser i 2016
Grundsalg i 2014-2015 samt salgspriser i 2016 Byrådet traf den 20. januar 2016 beslutning om at fremsende indstilling om Grundsalg i 2014-2015 samt salgspriser i 2016 til Teknisk Udvalg. Byrådet rejste
Læs mereTillæg til Plan- og udviklingsstrategi - Holbæk i Fællesskab. Nyt byudviklingsområde i Holbæk Vest
Tillæg til Plan- og udviklingsstrategi - Holbæk i Fællesskab Nyt byudviklingsområde i Holbæk Vest Forord Formål Erhvervsministeren har med brev af den 10. februar 2017 inviteret kommunerne til at forberede
Læs mereProgram Plansporets udflugt til Skanderborg 8. juni 2017
9.00 (9.15) Afgang fra Kolding - Skovbrynet 1, 6000 Kolding Kaffe og croissant eller frugt i bussen ca. 9.45. 10.15 Ankomst og Afgang Skanderborg Rådhus - Skanderborg Fælled 1, 8660 Skanderborg nyere sidevej
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereRanders - Neder Hornbæk
Randers - Neder Hornbæk Opsummering af høringssvar 5) Det foreslås at matr. 5e, Neder Hornbæk ændrer anvendelse til boligområde i kommuneplanen. (se kort) 18) Det foreslås at den vestlige del af matr.
Læs mereNotat om planforhold og anvendelsesmuligheder for Gjerlev-Enslev Skole
Notat om planforhold og anvendelsesmuligheder for Gjerlev-Enslev Skole ndv ej Nyere parcel- og rækkehuse Rekreativt område Bolig område Den gamle landsby Fremtidig byzone Bolig område Til R and ers Ce
Læs mereBYUDVIKLING TOMMERUP VEST. November 2016
BYUDVIKLING TOMMERUP VEST November 2016 BYSTRUKTUR Skovstrupvej - Livet på landet i byen Skolevej - LandsBYmidten Vestervangen - Parcelhusområdet Tommerup Vest inddeles i tre bebyggede områder, som knytter
Læs mereSkovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013
Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver
Læs mereKommentarer til kommuneplanforslag 2009
Fællesrådet for Beder, Malling og Ajstrup Beder, 22. januar 2009 Kommentarer til kommuneplanforslag 2009 Fællesrådet for Beder, Malling og Ajstrup har studeret det fremsendte forslag til kommuneplan 2009
Læs mereBæredygtighedsskema. Sådan gør du:
Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med udarbejdelse af en lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag projektet indeholder. Beskrivelsen er opdelt efter emner,
Læs mereMejls. Orten. Tinghøj 20. TINGHØJ KOMMUNEPLAN 2013
Mejls Orten Tinghøj 20. TINGHØJ KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur
Læs mereKLIMAPROJEKT Tinbæksøen
KLIMAPROJEKT Tinbæksøen Indledning Som led i et klimatilpasningsprojekt i Galten-Skovby har Skanderborg Forsyning og skabt et nyt område ved Tinbækstien. Det overordnede formål blev at klimasikre en tunnel
Læs mereGodkendelse af opsamling på fordebat, Byudviklingsplan for Godthåb
Punkt 5. Godkendelse af opsamling på fordebat, Byudviklingsplan for Godthåb 2016-052150 By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at By- og Landskabsudvalget godkender, at der udarbejdes et forslag til
Læs mereGrønt Råd Planstrategi 2015 26. november 2015 Navn / stilling / oplæg Bæredygtighed Planstrategi hvad er grundlaget og rammerne Forholdet til Visionen Temaer i Planstrategi 2015 Erhverv Uddannelse Trafik
Læs merePlanstrategi Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande
Planstrategi 2019 Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande I forbindelse med udarbejdelsen af Planstrategi 2019 har Byrådet besluttet at sætte fokus på udviklingen af midtbyerne
Læs mereLintrup. det idéelle hjørne
2010 2020 Lintrup det idéelle hjørne A n s v a r lig : L o k a lr å d e t i L in tr u p S e p te m b e r 2 0 1 0 Indhold Indhold...2 Forord...2 Lokal Udviklingsplan...3 Lintrup s historie...3 Lokal analyse...3
Læs mereBevaringsværdige bygninger
03. Ansager 03.01 Ansager By 03.02 Kvie Sø 03.03 Kærbæk 03.10 Åbent land Ansager Bevaringsværdige bygninger Rammer 03.01 Ansager By Status Ansager er en områdeby med udviklingspotentiale inden for bosætning,
Læs mereGodkendelse af kommuneplantillæg Byudviklingsplan for Hals med miljørapport (1. forelæggelse)
Punkt 5. Godkendelse af kommuneplantillæg 9.015 Byudviklingsplan for Hals med miljørapport (1. forelæggelse) 2016-053895 By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender forslag til Kommuneplantillæg
Læs mereHØJHUS HERNING+ Indkaldelse af idéer og forslag HERNING + til arbejdet med planlægningen af en op til 78 meter høj bygning på Sygehusgrunden i Herning
HERNING + 78 meter 55 meter FORELØBIG ILLUSTRATION HØJHUS HERNING+ Indkaldelse af idéer og forslag til arbejdet med planlægningen af en op til 78 meter høj bygning på Sygehusgrunden i Herning 16. maj 2019
Læs mereNYE OG ÆNDREDE UDPEGNINGER. Kommuneplan
NYE OG ÆNDREDE UDPEGNINGER Kommuneplan 2017 INDLEDNING Hvor kan der bygges boliger, hvor kan virksomhederne placeres, og hvor er det oplagt at give mulighed for butikker? Det skal en kommuneplan give et
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereVisionsplan for Hårlev
Visionsplan for Hårlev 1 2 VISION FOR FREMTIDENS HÅRLEV Hårlev er stationsbyen i Ådalen. I Hårlev har vi det hele. Skønne naturoplevelser i baghaven, boliger til alle aldersgrupper, et levende handelsog
Læs mereAfdelingsarkitekt Teknik og Miljø 25. februar 2014
Kommuneplanlægning l 2014-20172017 AAA Niels-Peter Mohr Niels Peter Mohr Afdelingsarkitekt Teknik og Miljø 25. februar 2014 Baggrund - Kommuneplan 2009 og 2013 AAA - Byrådskonferencer og budgetforhandlinger
Læs mereKelleris, Espergærde. Espergærde SV mellem Kelleris Hegn og Grydemoseområdet.
Indhold Kelleris, Espergærde...2 Hornebyvej 71, Hornbæk...4 Harboesvej, Hornbæk...6 Ørsholtvej 25, Gurre...8 Birkehegnet, Ålsgårde...10 RIKA Plast, Saunte Bygade...12 1 Kelleris, Espergærde Lokalitet Espergærde
Læs mereHØJE TAASTRUP C. VISION
HØJE TAAASTRUP C 1 HØJE TAASTRUP C. VISION EN SAMMENHÆNGENDE, MANGFOLDIG OG AKTIV OG TRYG BY Høje Taastrup ændrer sig, vokser, forfalder, blomstrer op på ny, omfortolkes og udvikler sig. Det tager helhedsplanen
Læs mereSØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG
SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret
Læs mereKORT FORTALT. Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Odder. Saksild. Ørting. Hov. Hundslund. Gylling. Tunø
KORT FORTALT Odder Saksild Ørting Hundslund Hov Gylling Tunø forslag til Odder Kommuneplan 2009-2021 Tales vi ved? Du sidder nu med debatoplæg til Byrådets Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Forslag til
Læs mereGodkendelse af opsamling på fordebat. Byudviklingsplan Gistrup.
Punkt 6. Godkendelse af opsamling på fordebat. Byudviklingsplan Gistrup. 2018-024168 By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at By- og Landskabsudvalget godkender, at der udarbejdes et forslag til en
Læs mereKOMMUNEPLAN 2017 PLANHÆFTE FOR LUNDE
KOMMUNEPLAN 2017 PLANHÆFTE FOR LUNDE Kommune 1 11. Lunde 11.01 Lunde By 11.02 Kvong 11.03 Lydum 11.10 Åbent land Lunde Bevaringsværdige bygninger Rammer 1/12 Kort materialet i dette planhæfte indeholder
Læs mereNyt boligområde i Smørumnedre
Boligområde med 59 parcelhusgrunde til bæredygtigt byggeri med adgang til naturskønne omgivelser Nyt parcelhusområde på kanten mellem by og land - tæt på indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang
Læs mereTillæg nr. 40 til Kommuneplan for Viborg Kommune. Rammebestemmelser for Rødkærsbro Rammeområde RØDK.R2.01_ T40. Forslag.
Tillæg nr. 40 til Kommuneplan 2009-2021 for Viborg Kommune Rammebestemmelser for Rødkærsbro Rammeområde RØDK.R2.01_ T40 Forslag Tillæggets område KOMMUNEPLANTILLÆG Forslag til tillæg nr. 40 Forslag til
Læs mereSammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018
Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet
Læs mereIndholdsfortegnelse Landsbyer...1/13
Indholdsfortegnelse Landsbyer...1/13 Mål og midler...3/13 Ishøj Landsby...4/13 Offentlige funktioner...5/13 Helhedsplan for Ishøj Landsby...6/13 En grønnere landsby...7/13 Tranegilde...9/13 Offentlige
Læs mereFor deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 38 VEJLE-EGESKOV MORÆNEFLADE Vejle-Egeskov Moræneflade strækker sig på tværs af kommunens centrale dele fra Kværndrup i sydøst, op forbi Ringe og til Vejle og Nørre Lyndelse
Læs mereArkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011
Arkitekturstrategi 2011 1 Indhold Vision... 3 Arkitektur... 3 For byernes huse og rum vil byrådet:... 4 For nybyggeri vil byrådet:... 7 For bebyggelse i det åbne land vil byrådet:... 9 For erhvervsområder
Læs mereBevaringsværdige bygninger
25. Årre 25.01 Årre By 25.02 Roust 25.03 Rousthøje 25.04 Hjortkær 25.10 Åbent land Årre Bevaringsværdige bygninger Rammer 25.01 Årre By Status Årre er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning.
Læs mereT V I S U d v i k l i n g s p l a n f o r. Tvis Borgerforening. Grøn Kile Bolig. Landskabsbælte 1,1 km.
Tvis Borgerforening Holstebro Kommune LAG Holstebro U d v i k l i n g s p l a n f o r T V I S 2 0 3 0 Landskabsbælte 1,1 km Herningvej Fremtidig omfartsvej www.pulsen.dk 2 UDKAST TIL UDVIKLINGSPLAN FOR
Læs mereProgram. Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Fårvang? Ændringer siden sidst Ansøgninger
Program Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Fårvang? Ændringer siden sidst Ansøgninger Hvad gælder for MIN ejendom Frist for indsigelser og bemærkninger Kommuneplanen er: Byrådets mest omfattende
Læs mereIndstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 5. november 2015
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 5. november 2015 Togfonden DK, svar på idéfase-høringer Omsorg Aarhus Kommunes svar til Banedanmark om idefasehøringer for elektrificering,
Læs mereBoligudbygning. Status. Udfordringerne. Vamdrup. Mål
Boligudbygning Mål Målet er at udvikle attraktive boligområder i Vamdrup og i de omkringliggende lokal- og landsbyer i tæt tilknytning til og respekt for det eksisterende miljø og med høj arkitektonisk
Læs mereDette notat opridser de emner som er ændret eller nye i Kommuneplan 2017 i forhold til Kommuneplan 2013.
NOTAT Dato Teknik- og Miljøforvaltningen Planafdelingen 20. april 2018 2016-013350-96 Forslag til kommuneplan 2017 - baggrundsnotat Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge Dette notat opridser de emner som er ændret
Læs mereNotat om planforhold og anvendelsesmuligheder for Vorup Skole
Notat om planforhold og anvendelsesmuligheder for Vorup Skole ers Rand Etageboliger Vorup Skole Villaer 45 E rup/ Pade Villaer og rækkehuse Vorup Kirke svej Århu Vorup Plejehjem Rekreativt område Villaer
Læs mereIGANGSATTE BYUDVIKLINGSPROJEKTER
IGANGSATTE BYUDVIKLINGSPROJEKTER Assens Kommune en del af den fynske udvikling - StrategiFYN 2014-2017 - Ny strategifyn 2018-2021 på vej Vision 2018 Vi vil have flere til at bo i vores kommune, fordi Vision
Læs mereV i r k l u n d FORDEBAT: UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I VIRKLUND INVITATION TIL BORGERMØDE
FORDEBAT: UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I VIRKLUND Plan- og Vejudvalget har besluttet at indkalde idéer og forslag til, hvordan vi bedst kan sikre et attraktivt og bæredygtigt handelsliv i Virklund. Idéer
Læs mereBYENS NETVÆRK STATUS PÅ BYUDVIKLING I TINGBJERG v/ Pia Nielsen, direktør fsb, Drift, byg og jura
BYENS NETVÆRK 22.01.2019 STATUS PÅ BYUDVIKLING I TINGBJERG v/ Pia Nielsen, direktør fsb, Drift, byg og jura 1 TINGBJERG kort præsentation Planlagt mønsterby opført 1956-75 Steen Eiler Rasmussen og C. TH.
Læs mereBering-beder vejen. Tillæg nr. 43 til kommuneplan 2013
Tillæg nr. 43 til Kommuneplan 2013 Bering-beder vejen Tillæg nr. 43 til kommuneplan 2013 1 Tillæg nr. 43 til Kommuneplan 2013 kommuneplantillæg for Bering-beder vejen Udgivet af: Aarhus Kommune 2016 Indhold
Læs mereIndholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger
Grøn Strukturplan - En rekreativ plan for Hillerød Kommune - 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Det åbne land og de rekreative værdier 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger 4. Grøn Strukturplan
Læs mere