Helle Jensen, Lene Staub Jensen, Jens Sejr Jensen, Karsten Stær, Brian Jonassen.

Transkript

1 Solbjerg Fællesråd. Referat af forretningsudvalgsmøde den og Forretningsudvalget: Helle Jensen, Lene Staub Jensen, Jens Sejr Jensen, Karsten Stær, Brian Jonassen. Beboerhuset: Aftenskolen: Afbud: Lene Staub Jensen (080218). 1. Opfølgning på møde Godkendelse af mødereferat. Ingen bemærkninger. 1.2 Status på opfølgningslisten. Behandles ikke. 2. Aftenskolen. Behandles ikke. 3. Beboerhusstyrelsen. Behandles ikke. 4. Orientering siden sidst. Behandles ikke. 5. Ad Hoc opgaver 5.1 Høringssvar vedrørende VVM-redegørelse for Ny bane Hovedgård-Hasselager. (Bilag1.0) Forretningsudvalgsmødet og fortsættelsen heraf drejede sig udelukkende om høringen vedrørende Ny bane Hovedgård-Hasselager. Hovedpunkter er anført nedenfor Baggrund. Ny bane Hovedgård-Hasselager, herunder naturligvis de 3 linjeføringsforslag og deres konsekvenser for lokalsamfundet, har været et gennemgående tema på FU-møder gennem flere år. Den aktuelle bearbejdelse har især omfattet følgende: - Aktiviteter i lokalsamfundet forud for borgermødet med BaneDanmark Borgermødet med BaneDanmark De tilsvarende borgermøder i Skanderborg og Odder. - Mediedækning i forlængelse af borgermøderne. - Møde med mobilitetschef Susanne Krawack (Aarhus kommune, Teknik og Miljø, Center for Byudvikling og Mobilitet). - Høringssvar fra Skanderborg kommune Holdninger, synspunkter samt situationen som helhed som sammenfattet i En Fællesrådsformands betragtninger (appendix 1). KST SFFU , Referat.doc 27/02/2018 1

2 Solbjerg Fællesråd Konklusion. Idet Ny bane Hovedgård-Hasselager formentlig er den mest betydende sag, der i nyere tid har ramt Solbjerg-området, blev forskellige muligheder for stillingtagen og høringssvar samt konsekvenserne heraf grundigt diskuteret. Det blev på denne baggrund konkluderet, at såfremt Fællesrådet fremadrettet skal kunne forholde sig konkret til sager, der påvirker lokalsamfundets borgere, må dette også ske i denne sag. Forretningsudvalget kan derfor ikke udelukkende afvise hele projektet men vil vurdere og kommentere redegørelsen med udgangspunkt i Helhedsplan Lokalsamfund 33 Solbjerg. Det endelige høringssvar findes nedenfor som appendix Fællesrådsformands betragtninger (Bilag 2.0) Orientering. Se også appendiks Årshjulsopgaver Behandles ikke. 7. Eventuelt. Intet. Næste møde: kl Mødeliste FU: Intet møde i juli Forslag vedr. december? Repræsentantskabsmøder: Forkortelser. BJ FR FU HB HJ IP JSJ KST LSJ Brian Jonassen Solbjerg Fællesråd. Fællesrådets Forretningsudvalg. Henning Bramsen Helle Jensen Ingelise Pedersen Jens Sejr Jensen Karsten Stær. Lene Staub Jensen Ref. Karsten Stær KST SFFU , Referat.doc 27/02/2018 2

3 Solbjerg Fællesråd. En Fællesrådsformands betragtninger Appendiks 1 SolbjergNU årgang Nr. 6 Følgende skriv, skal ene og alene ses som en Fællesrådsformands egne betragtninger forud for et forestående forretningsudvalgsmøde i Solbjerg Fællesråd, hvor dagsordenen blandt andet indeholder stillingtagen til Høringssvar for linjeføringen Hovedgård- Hasselager. På borgermødet i Solbjerg var der formentlig ingen tvivl om, at her var samlet 819 borgere, der alle nærede det ene HÅB, at forligspartierne i 2019 trækker denne strækning ud af timemodellen. Et HÅB, som jeg tror deles af størsteparten af borgerne i lokalsamfundet Solbjerg. Det HÅB, som vi i lokalsamfundet kan samles om at være enige i, da den tilgodeser alle vore borgere, alle går fri. Der ligger også hos mange i lokalsamfundet et HÅB om at dette kan bakkes op af et enigt Aarhus Byråd. Et HÅB om at kommunen kan agere stødpude mellem den lille mand og systemet. Men hvor står vi, hvis vi for en stund bortvisker alt HÅB og betragter Solbjergs situation fra en mere RATIONEL vinkel. Dette høringssvar har til formål, at der skal vælges en linjeføring. Det er det opdrag Banedanmark har fået at undersøge, så forligspartierne i 2019 kan tage stilling. At afholde sig fra at pege på en linje betyder samtidig et afkald på indflydelse i forhold til at præge Banedanmarks indstilling til forligspartierne. Valget bliver dermed alene deres ud fra den betragtning de finder mest fordelagtig. Det kan være billigst anlægsomkostning eller hurtigste strækning. Det er i sidste ende forligspartiernes valg om de vælger at følge indstillingen eller pege på en af de to andre. HÅBET er stadig, at forligspartierne ikke peger på nogle af de tre fremlagte. Men hvordan ser dette ud fra en RATIONEL betragtning? På borgermødet udtalte Transport- og bygningsordfører Kim Christiansen (DF) meget klart at forlig ikke er noget der bare brydes, men at det samtidig var vigtigt at borgerne ikke var stavnsbundet over længere tid og en beslutning blev truffet i Så er der én linje der bliver sure og to der bliver glade, men alle ved i det mindste, hvor de står Hvordan kan Kim Christiansen udtale dette, når han samtidig udtaler, at strækningen ikke er finansieret? Hvorfor så overhovedet vælge en linje? Helt RATIONELT er Jernbanelovens 34 det bedste svar på dette. For selv om denne linje aldrig nogen sinde måtte blive finansieret grundet manglende flertal for at anvende 3,5 mia. på 6 min. så underkender forligspartierne formentlig ikke det arbejde de selv har igangsat ved Banedanmark. Det ville være et signal om spildt arbejde fra en rækkes forligspartier der går til næste folketingsvalg med håb om regeringsskifte. I stedet kan én af de tre linjer vælges og i henhold til 34 kan denne linje pålægges byggelinjer i en vis udstrækning, hvor der så ikke må bebygges eller ombygges uden transportministerens tilladelse. Denne arealreservation gør at VVM undersøgelsen ikke skal gå om, hvis linjen måtte finde finansiering på et senere tidspunkt, men blot suppleres med enkelte ekstra undersøgelser. Dermed skal vi formentlig ikke forhold os til timetog, men i stedet forholde os til, at et større areal i op til 20 år arealreserveres. Et område der ikke kan bebygges eller udvikles. Dette skete fornylig da linjeføringen endelig blev vedtaget for Beder-Beringvejen. Vedtaget på et tidspunkt, hvor finansieringen ikke var på plads fra Aarhus Kommune. Et andet eksempel er Ring 5 i København, der har været arealreserveret siden 1982 uden der siden har været flertal eller finansiering for etablering i denne korridor. HÅBET er stadig, at Aarhus Kommune kan beskytte os med deres høringssvar. Men hvordan ser dette ud fra en RATIONEL betragtning? KST SFFU , Referat.doc 27/02/2018 3

4 Solbjerg Fællesråd. I Aarhus Byråd sidder 31 medlemmer. Flertallet kan alene samles ved S og SF der i alt tæller 16 mandater. Begge forligspartier for timemodellen. En modarbejdelse af denne fra Borgmester Jacob Bundsgaard vil formentlig være at betragte som politisk selvmål. Rådmand for Teknik & Miljø er mindretals rådmand og skal have høringssvaret til debat i teknisk udvalg, hvilket forventes d Hvad ønsker vi så af høringssvaret fra Aarhus Kommune, hvis vi tager en RATIONEL betragtning? At de stiller sig udenfor indflydelse og lader Banedanmark egenrådigt indstille til forligspartierne? Ønsker Solbjerg Fællesråds medlemmer ud fra en RATIONEL betragtning, at vi ikke tager stilling til, hvad vi mener rammer Solbjergs Lokalsamfund mindst muligt i forhold til byens fremtidige udvikling? Det er et HÅB, at Solbjerg Fællesråds høringssvar kan sikre alle mod at blive ramt. Den RA- TIONELLE betragtning er at dette ikke lader sig gøre. Vælger vi at indgive et høringssvar, hvor vi fremhæver at vi ikke ønsker at pege på en linje, men overlader dette til Banedanmark. Ja så har vi medlemmer der mener vi spiller russisk roulette med byens fremtidige udvikling, når vi end ikke fravælger en eventuel arealreservation i en bredde af 100 meter ned gennem centerlinjen, der de næste 20 år kan bremse alt udvikling ved Solbjerg Midtpunkt og Solbjerg Byport og ramme en lang række borgere. Vælger vi at tilgodese dette og påpege at vi på det kraftigste fraråder Banedanmark at pege på Centerlinjen ud fra tidligere betragtninger. Ja så har vi medlemmer der påråber, at Fællesrådet indirekte har peget på øst- og vestlinjen for dermed at tilgode nogle borgere og ikke andre. Vælger vi i Fællesrådet en strategi for høringssvaret, hvor vi så kommenterer på alle 3 linjer uden at pege på en generel som vi anbefaler. Ja så har vi medlemmer, der tæller op på, hvorfor den ene linje har fået 5 argumenter, den næste 4 og den tredje 3 kun 2 og at vi dermed indirekte jo har peget på den tredje uden at ville stå ved det i høringssvaret. Der er ingen tvivl om, at lige meget hvad vi ender med at indgive af høringssvar ud fra en RA- TIONEL betragtning, så risikerer vi at lande i den digitale gabestok på de sociale medier. Det er og bliver vilkårene for at arbejde for lokalsamfundet Solbjerg i en sag, hvor nogle bliver taberne. MEN.. et håb fra min side som konklusion på mine betragtninger er, at vi i denne demokratiske proces, hvor alle har lige ret til at ytre sig bibeholder et samlet HÅB om at timemodellen aldrig finansieres. MEN.. at vi i lige så høj grad anerkender, at der formentlig er borgere, der vælger ikke at stå udenfor indflydelse men vælger at anbefale Banedanmark en korridor. Ud fra en RATIONEL betragtning, så håber jeg at de, der er ramt vælger at indgive høringssvar, hvor de frabeder sig linjen. Dette uden at blive beskyldt for ikke at ville Solbjerg som Lokalsamfund det bedste. Sammen kan vi så have et fælles HÅB om at den aldrig finansieres. Mvh Brian Jonassen Formand, Solbjerg Fællesråd KST SFFU , Referat.doc 27/02/2018 4

5 Solbjerg Fællesråd. Høringssvar v./solbjerg Fællesråds forretningsudvalg Appendiks 2 BANEDANMARK AMERIKA PLADS KØBENHAVN Ø Mail: hovedgaard-hasselager@bane.dk Vedr.: Høringssvar v./solbjerg Fællesråds forretningsudvalg Solbjerg Fællesråds forretningsudvalg repræsenterer med dette høringssvar sine 56 medlemsforeninger i lokalsamfundet Solbjerg. Høringssvaret vil tage udgangspunkt i Helhedsplan Lokalsamfund 33 Solbjerg. Indeholdende lokalsamfundsbydelene Solbjerg og Astrup og de tilhørende lokalsamfunds landsbyer, Ask, Fastrup, Hvilsted, Onsted, Ravnholt, Tiset, Tulstrup, Kildegårdsvej og Ravnholt Skov. Lokalsamfundsbeskrivelsen er udarbejdet i samarbejde med Aarhus Kommune og indgår som tillæg til Kommuneplan 2017 vedtaget ved Aarhus Byråd 13. december Lokalsamfundsbeskrivelsen kan læses i forlængelse af dette høringssvar. Indledningsvist, skal det påpeges, at alle 3 linjeforslag er et markant indgreb i det etablerede lokalsamfund Solbjerg, hvor borgere og natur ikke foretager et tilvalg om at etablere sig op mod tekniske anlæg, men i en stavnsbinding heller ikke har mulighed for et fravalg. Skanderborg station er et vigtigt knudepunkt for adgang til banenettet for borgere i den sydlige del af Aarhus. Vi har samtidig hørt Banedanmark udtale på borgermødet i Solbjerg, er det er svært at argumentere for, at Skanderborg kobles af hovednettet. Dermed er det også bekymrende, at der i VVM redegørelsen ikke er gjort mere ud af 0-alternativet således bevarelse og udbygning af Skanderborg som trafikknudepunkt bliver en reel mulighed. I henhold til lokalsamfundsbeskrivelsen Helhedsplan Lokalsamfund 33 Solbjerg tages primært udgangspunkt i strategisk helhedsplan og indsatser (side 9) og de tilhørende 4 indsatsområder, Solbjerg bør dyrke de store bynære landskabstræk Søen og Skoven for at udnytte de rekreative og brandingmæssige potentialer, der ligger heri. De to områder rummer kapacitet for at organisere nuværende og fremtidige bynære natur- og rekreative områder. Således foreslås, at - nye relevante aktiviteter og attraktioner tænkes ind i mindst én af disse landskabelige rammer. - naturen trækkes ind i nye udviklingsområder som grønne og blå elementer i byrummet. I Solbjerg bør der værnes om de eksisterende kvaliteter og byliv og skabes sammenhænge til naturog kommende byudviklingsområder. Solbjergs identitet bør bevares gennem de grønne kiler i landskabet, der sikrer mod at bymæssig bebyggelse vokser sammen byerne imellem. # 1 Byudviklingsområder (Helhedsplanens side 10) Igangværende by fortætning og omdannelse langs Solbjerg Hovedgade, herunder centerområder i henhold til helhedsplanens side 6 (Byen) vil blive bremset af en eventuel centerlinje gennem byen. Herunder i lige så høj grad, hvis bane- og vejlinjer pålægges KST SFFU , Referat.doc 27/02/2018 5

6 Solbjerg Fællesråd. byggelinjer og dermed fastlåser større områder mod om- og tilbygning. Dermed er den centrale linjeføring at frabede ud fra en sådan betragtning. Fremtidig byudvikling kan i henhold til helhedsplanens side 5 (Landskabet) kun foregå mod øst, da byen mod vest er begrænset af kommunegrænse og Solbjerg sø. Mod nord er begrænset af skovrejsning i alt 315 ha til beskyttelse af drikkevandsboringer og mod syd begrænset af bevaringsværdigt landskab, Astrup mose, et potentielt værdifuldt kulturmiljø. Dermed er den østlige linjeføring at frabede ud fra en sådan betragtning. # 2 Byrumsgenerator som samlingssted (Helhedsplanens side 11) Ingen af de 3 linjeføringer har indvirkning på dette indsatsområde # 3 Sammenhæng mellem Sø-By-Skov (Helhedsplanens side 12) Siden anlæggelsen af Gammel Horsensvej (433) i 1977 har denne trafikale korridor ligget mellem Solbjerg sø og det resterende lokalsamfund. Konsekvenserne af dette mærkes stadig her 40 år efter. Dermed frabedes den centrale linje, da denne kun forværrer denne adskillelse. # 4 Skoven som grøn infrastruktur (Helhedsplanens side 13) I forbindelse med igangværende skovrejsning med op til 315 ha åbner dette op for muligheden for at tænke i og bearbejde sammenhænge i hele det grønne område Skoven, således at det kan opfattes som en grøn infrastruktur, der samler landsbyerne Ravnholt og Tiset med Solbjergområdet. Samtidig afskærer den østlige linje direkte lokalsamfundets landsbyer Tiset og Ravnholt direkte fra hinanden. Dermed frabedes den centrale og den østlige linje, da begge disse har negativ indflydelse på dette indsatsområde. Konklusion Tilbage i 1865 blev linjeføringen direkte fra Horsens til Aarhus med mulig station i Tiset droppet til fordel for at lade linjen køre over Skanderborg og anlægge station her i Siden da er lokalsamfundet Solbjerg vokset op omkring Solbjerg by, der blev anlagt i Med udgangspunkt i Helhedsplan Lokalsamfund 33 Solbjerg udarbejdet i samarbejde med Aarhus Kommune som tillæg til kommuneplan 2017, så er betragtningen, at lokalsamfundet Solbjerg berøres mindst muligt ved at frabede os den centrale og østlige linjeføring. På vegne af Solbjerg Fællesråds forretningsudvalg v/ formand Brian Jonassen KST SFFU , Referat.doc 27/02/2018 6

7 [HELHEDSPLAN LOKALSAMFUND 33 - SOLBJERG] Lokalsamfundsbeskrivelse til Kommuneplan 2017 Aarhus Kommune gældende for Lokalsamfund 33 Solbjerg. Indeholdende lokalsamfundsbydelene Solbjerg og Astrup og de tilhørende lokalsamfunds landsbyer, Ask, Fastrup, Hvilsted, Onsted, Ravnholt, Tiset, Tulstrup, Kildegårdsvej og Ravnholt Skov Rev

8 1 INDHOLD FORORD 02 INDLEDNING 03 BAGGRUND 03 LOKALSAMFUNDSBESKRIVELSEN KORT FORTALT 03 HELHEDSPLAN LOKALSAMFUND 33 SOLBJERG 03 BY- OG LANDSKABSANALYSE 04 SOLBJERG FØR OG NU 04 LANDSKABET 05 BYEN 06 VEJE 07 STIER OG TILGÆNGELIGHED 08 STRATEGISK HELHEDSPLAN OG INDSATSER 09 # 1 Byudviklingsområder 10 # 2 Byrumsgenerator som samlingssted 11 # 3 Sammenhæng mellem Sø-By-Skov 12 # 4 Skoven som grøn infrastruktur 13 PROCESSEN 14

9 Igennem arbejdet med at kortlægge Solbjergs DNA, identiteten, styrken i lokalsamfundet, det bevaringsværdige skal lyde en særlig tak til Solbjerg og Omegns lokalhistoriske arkiv. Én ting er at udarbejde helhedsplaner og kigge fremad med ønsker til fremtidens udvikling. Noget andet er at se bagud og belyse, hvilke faktorer der har haft indvirkning på det lokalsamfund vi har i dag områdets identitet og tilblivelse. Solbjerg og Omegns lokalhistoriske arkiv blev dannet tilbage i 1966 på initiativ fra Gerda Reppke og Th. Schulz og har gennem tiden blandt andet udgivet Solbjergbøgerne Fire sogne omkring Solbjerg der gennem fire bind (1/1979, 2/1981, 3/1992 og 4/ 1999) og samlet over 900 sider og 130 artikler beskriver lokalhistorien i fortællinger om skoler, kirker, købmænd, herregårde, vejtrafik, møller, biblioteker, idræt, folkeliv, betydende foreninger og mange enkeltpersoner, bl.a. lærere, præster, emigranter og markante erhvervsfolk. 2 FORORD

10 3 INDLEDNING BAGGRUND I 2017 udarbejder Aarhus Kommune på baggrund af Planstrategi 2015 en kommuneplan. Kommuneplanen indeholder de kommunale lokalsamfundsbeskrivelser opdelt i overskrifterne, Trafikstruktur, Den grønne struktur, Centerstruktur og Skolestruktur. Tanken er at lade Kommuneplan 2017 med Aarhus Kommune som afsender suppleres med fællesrådenes lokalsamfundsbeskrivelser samlet i et særskilt hæfte. Hæftet bliver i sagens natur ikke en del af den officielle kommuneplan, som byrådet er afsender på, men hæftet kommer til at ligge sammen med kommuneplanen som udtryk for, hvordan fællesrådene spejler deres tanker om fremtidens lokalsamfund i de værdier og retninger for byudvikling, som byrådet har udstukket i planstrategien. Hæftet for Lokalsamfund 33 Solbjerg kan lokalt skabe mødested for den videre dialog og i samarbejde med byens borgere, foreninger og institutioner danne ramme for en helhedsplan for Solbjerg. LOKALSAMFUNDSBESKRIVELSEN KORT FORTALT Lokalsamfundsbeskrivelsen til Kommuneplan 2017 Aarhus Kommune er gældende for Lokalsamfund 33 Solbjerg, som indeholder lokalsamfundsbydelene Solbjerg og Astrup og de tilhørende landsbyer, Ask, Fastrup, Hvilsted, Onsted, Ravnholt, Tiset, Tulstrup, Kildegårdsvej og Ravnholt Skov. HELHEDSPLAN LOKALSAMFUND 33 - SOLBJERG Formålet med lokalsamfundsbeskrivelsen er fra Solbjerg Fællesråds side, at få belyst og beskrevet de kvaliteter der er i lokalområdet Solbjerg og ikke mindst få belyst de ting der kan arbejdes med at forbedre. Sætte fokus på tilgængeligheden mellem lokalsamfundsbydelen Solbjerg og de omkringliggende landsbyer og tilgængeligheden til områdets natur. Formålet er at strukturere visionerne for udviklingen og skabe sammenhæng mellem de enkelte områder og dermed skabe fundamentet for en bæredygtig byudvikling. Lokalsamfund 33 - Solbjerg

11 Da Aarhus-Horsens landevej i 1870 blev flyttet uden om det vi i dag benævner Gl. Solbjerg flyttede den daværende kroejer Hans Madsen sin kro ved søen i Tiset sogn til vejkrydset Solbjerg Hovedgade og Østergårdsvej i Astrup sogn og opkaldte denne Ny Solbjerg Kro. Grundlaget for bysamfundet der voksede op omkring kroen og som vi nu kender som Ny Solbjerg (1871) eller i dag blot Solbjerg. Næste skelsættende indvirkning på Solbjergs udvikling kom i 1963, hvor Solbjerg Kommune blev dannet ved sammenlægning af Tiset og Astrup-Tulstrup-Hvilsted med planer om en fælles centralskole, Solbjergskolens grundlæggelse i Solbjerg Kommune bestod indtil 1970, hvorefter den blev indlemmet i Aarhus Kommune. 4 BY- OG LANDSKABSANALYSE SOLBJERG FØR OG NU I dag udgør lokalsamfundet Solbjerg i alt indbyggere ( ) og med den igangværende udbygning ved Møddebro Parkvej vest for Solbjerg er lokalsamfundsbydelene Solbjerg og Astrup fuldt ud sammenbygget. Ny Solbjerg grundlagt 1871 Solbjerg 2016

12 5 LANDSKABET Skoven Fra Gl. Solbjerg i vest og nord om Solbjerg til landsbyerne Tiset og Ravnholt er landskabet gennemskåret af rammeområder udlagt som grønne kiler. I alt har Naturstyrelsen planer om at rejse 315 ha skov i samarbejde med Aarhus Vand, for at sikre værdifulde drikkevandsboringer i området. De første arealer blev beplantet tilbage i 2002 og danner i dag ramme om blandt andet hundeskov. Skovrejsningen udgør i Solbjerg dags dato cirka 130 ha ud af de planlagte 315ha. Astrup mose Ligger i det bevaringsværdige landskab syd for Solbjerg, hvor landskabet strækker sig øst-vest og terrænet hæver sig meter syd og nord for området. Astrup Mose er betegnet som potentielt værdifuldt kulturmiljø. Aarhus Å starter sit tilløb fra området, der ligger meter over havets overflade. Området har gennem tiden været anvendt som tørvemose helt frem til 2. verdenskrig. Solbjerg Sø Strækker sig vest for Solbjerg til Stilling med et overfladeareal på ca. 370ha. I 1936 blev søen sænket 1,5 meter til den nuværende kote 50. Søen har ved Solbjerg tilløb fra Løjenkær og Møddebro bæk. Det vand, der løber ud af søen, løber igennem Aarhus Å via Årslev- og Brabrand Sø til Aarhus bugten. Søen indgår sammen med Pilbrodalen mod syd i en større fredning.

13 Erhvervsområde Fællesskabets institutioner Området består af Solbjerg Halmværk og to mindre Skolen, idrætshal, svømmehal, folkebibliotek, børneinstitutioner, lokalcenter udgør alle væsentlige kontordomiciler. Området er ikke fuldt udbygget. Institutioner med potentiale for at understøtte de lokale fællesskaber og aktiviteter i byen. 6 BYEN Solbjerg By har gennem tiden primært udviklet sig ved udstykning af boligområder vest for den oprindelige hovedgade anlagt tilbage i Solbjerg Hovedgade Primært udlagt som blandet boligområde, hvor husene fremstår med små forhaver eller trukket ud til fortovskanten. Enkelte allétræer og lave buske fremstår i gadebilledet. I starten af 1900 tallet var Hovedgaden præget af mindre erhverv som købmand, bager, læge og lignende. I dag står den tilbage som beboelse ikke mindst forsaget af omfartsvejens anlæggelse mellem Aarhus og Horsens vest for hovedgaden i 1977, nuværende rute 433 Centerområde Nord: Tidligere erhvervsområde omdannet til centerområde, udelukkende dagligvarehandel. Syd: Dagligvarehandel mod øst og tidligere stålvarefabrik omdannet i midten af 90érne til mindre lejemål for servicefag i den vestlige del.

14 7 VEJE Vest for Solbjerg gennemskæres byen fra det øvrige landskab af den trafikale korridor Gammel Horsensvej. Parallel med denne løber Solbjerg Hovedgade, der mødes af de tre veje fra øst, Solbjerg Hedevej, Kærgårdsvej og Østergårdsvej og fra vest Fastrupvej. Ankomst til Byen De tre primære ankomstområder til byen er fra vest ad Østergårdsvej. Fra nord ad Solbjerg Hovedgade og syd ligeledes fra Solbjerg Hovedgade ved skæring med Fastrupvej. Busvej Forbinder Kærgårdsvej og Egevangen til Solbjerg Hedevej. Solbjerg Hedevej Er i dag eneste vej til og fra det lukkede boligområde, der dækker Solbjerg Hedevej, Hasselvangen, Hyldevangen, Pilevangen, Egevangen, Birkevangen og Møddebro Parkvej. Forbindelsen fra disse boligområder og videre øst for Solbjerg By foregår primært via Elleskovvej, Kærgårdsvej og videre ud af byen ad Østergårdsvej. Der er som en del af boligudvidelsen ved Møddebro Parkvej planlagt en forlængelse af Solbjerg Hedevej til Østergårdsvej. Kærgårdsvej Kærgårdsvej er den naturlige forbindelse for gennemkørsel fra øst til nord ud af Solbjerg. Samtidig er skole, hal og institutioner langs denne vej og dertil eneste udkørselsmulighed for det lukkede område ved Kærgårdsparken.

15 Overordnet prioriteres cykelstier og dermed sikring af de bløde trafikanter i Aarhus Kommune ud fra Cykelhandlingsplanen. Lokalt omkring skolerne er stier og overgange belyst i Skolevejsanalyser. Med udgangen af 2017 forventes et stort skridt taget i forhold til at sikre en bedre tilgængelighed fra Landsbyerne Ask og Tulstrup, når cykelsti mellem Solbjerg og Malling indvies. Udfordringerne er stadig mod syd, med tilgængeligheden fra Onsted og Hvilsted, hvor ikke mindst strækningen fra Trolddalsvej til Solbjerg bør sikres for de bløde trafikanter. Mod nord ender cykelstien ud af Solbjerg, hvor Gammel Horsensvej bliver til Landevejen. Vejstrækningen, hvor de bløde trafikanter ledes ud på, er samtidig hængsel for motorvejstilkørsel i Hasselager, hvorved trafikintensitet og fart er høj. Strækningen har et særligt fokus i forhold til sammenhæng med Landsbyerne Tiset, Ravnholt og Kildegårdsvej, men også i forhold til adgang til Tranbjerg Station og letbanens muligheder. 8 STIER OG TILGÆNGELIGHED I Solbjerg Skov er der udlagt stier og der forefindes outdoor fitness. Området har begrænset adgang, da erhvervsområde adskiller Skov og By. Solbjerg Sø er et aktiv for ikke mindst Solbjerg Søsport. Adgangen til søen er langs stier i det sydøstlige hjørne. Området har begrænset adgang, da Gammel Horsensvej adskiller Sø og By. Igennem boligområder ældre som nye i Solbjerg er der et godt net af stier, der forbinder boligområder og fællesskabets institutioner skole og hal.

16 Solbjerg bør dyrke de store bynære landskabstræk Søen og Skoven for at udnytte de rekreative og brandingmæssige potentialer, der ligger heri. De to områder rummer kapacitet for at organisere nuværende og fremtidige bynære natur- og rekreative områder. Således foreslås, at I Solbjerg bør der værnes om de eksisterende kvaliteter og byliv og skabes sammenhænge til natur- og kommende byudviklingsområder. Solbjergs identitet bør bevares gennem de grønne kiler i landskabet, der sikrer mod at bymæssig bebyggelse vokser sammen byerne imellem. 9 STRATEGISK HELHEDSPLAN OG INDSATSER - nye relevante aktiviteter og attraktioner tænkes ind i mindst én af disse landskabelige rammer. - naturen trækkes ind i nye udviklingsområder som grønne og blå elementer i byrummet. # 1 Byudviklingsområder # 2 Byrumsgenerator som samlingssted # 3 Sammenhæng mellem Sø-By-Skov # 4 Skoven som grøn infrastruktur

17 Hasselvangen Området udlagt som storparcel, men endnu ikke udbygget. 10 BYUDVIKLINGSOMRÅDER Solbjerg Byport Omforandring af tidligere erhvervsområde ved indkørsel til Solbjerg. Ca m2. Solbjerg Have Solbjerg Have, der i starten af 1900 tallet var et populært udflugtssted, har gennem mange år været privat område. Gennem partnerskab med bygherre, vil området igen kunne blive byrum for byens borgere. Plan foreligger med 4 punkthuse med i alt 48 lejemål. Hyldevangen Området forventes udbygget fra medio Plan foreligger med i alt 41 lejemål i form af halvanden plans huse. Solbjerg Hovedgade I området ved den tidligere købmandsgård på Solbjerg Hovedgade 80 er der mulighed for fortætning med boliger. Møddebro Parkvej Sidste del af lokalplan 854 er under byggemodning, der forventes afsluttet ultimo 2017, hvorved 96 parcelhusgrunde er klar til grundsalg.

18 BYRUMSGENERATOR SOM SAMLINGSSTED Solbjerg ALIVE 2.0 I 2011 blev der arbejdet visionært på at få sammenbygget Skole og Idrætshal. Tankerne bagved var forud for sin tid og projektet bør stadig have fokus. En modning - version 2.0 Hvad nu hvis? Folkebiblioteket blev placeret mellem gymnastik og svømmehal og bandt de to bygninger sammen. Facaden ud mod byen danner indgangsparti for de der besøger biblioteket og de der skal dyrke idræt. Pludselig anvendes folkebibliotek som venteværelse for de der nu i samme rum enten venter på børn i gymnastiksal, svømmehal, hallen eller boldbanen. Cafeen serverer kaffen. 1. Solbjerg Folkebibliotek 2. Solbjerg Skolebibliotek 3. Skolens Gymnastiksal 4. Solbjerg Svømmehal 5. Solbjerg Idrætsforenings Cafe 6. Solbjerg Idrætshal 2 Hvis der under biblioteket blev anlagt 2 ekstra omklædningsrum, kunne de nedslidte ved gymnastiksalen ryddes. Scenen fjernet og festsalen ville blive dobbelt så stor og danne plads, ved anvendelse af skydedørsvægge, for yoga, gymnastik eller karate om aftenen og dermed få udbygget idrætsfaciliteterne i eksisterende bygninger. Eller blot være et alternativ til hallen ved større borgermøder eller foredrag. De borgere, der oplever at de fratages en del af mange års fællesskab, når børnene forlader skolen, kan nu gennem fællesskaber i folkebiblioteket fortsat være en del af miljøet og have fingeren på pulsen til dagligdagen i bysamfundet. Solbjerg Bibliotek som byrumsgenerator og samlingssted.

19 12 SAMMENHÆNG MELLEM SØ-BY-SKOV På kanten af naturen I dag er forbindelse mellem Skov og Sø på kanten af dem begge uden naturlig forbindelse med Byen. Samtidig en primær adgang på tværs af den trafikale korridor Gammel Horsensvej. Hvad nu hvis? At der ved byudvikling blev sat fokus på at trække skoven til byen gennem grønne byrum og passagen til søen foregik via stibro eller den menneskelige faunabro? Ved anviste sted er kote forskel mellem Solbjerg Hovedgade og Gammel Horsensvej på i alt 5 meter, hvortil krav om frihøjde ved danske broer er 4,5 meter. Ved Søen kunne den tilgroede gryde renses op og anlægges amfiscene med skue til søbad eller sejllads på søen sydvendt og solbeskinnet Hvad nu hvis?

20 13 SKOVEN SOM GRØN INFRASTRUKTUR Grøn infrastruktur i skoven Det foreslås at tænke i og bearbejde sammenhænge i hele det grønne område Skoven, således at det kan opfattes som en grøn infrastruktur, der samler landsbyerne Ravnholt og Tiset med Solbjergområdet. Det samlede grønne område ses som en ramme for nuværende og nye rekrative oplevelser og aktiv udfoldelse organiseret som uorganiseret sport. En grøn infrastruktur, hvor forskellige ruter, dels et primært der binder byerne sammen og en rækkes oplevelsesruter som tilføjelser. Adgang til præstegård, kirke, udsigtsposter, outdoor fitness, shelters osv.

21 14 PROCESSEN Solbjerg Fællesråd har i samarbejde med lokalsamfundets borgere udarbejdet lokalsamfundsbeskrivelsen for området Solbjerg. I processen har der blandt andet været afholdt infomøde i Solbjergskolens festsal tirsdag d Hovedpunkterne fra mødet er sammenfattet i overskrifter på denne side. Lokalsamfundsbeskrivelsen anses som værende et dynamisk arbejdsredskab for Solbjerg Fællesråd i arbejdet med områdets fremadrettede udvikling. I Solbjerg Fællesråd tror vi på at tænke anderledes, og alt vi gør, gør vi gør vi for at udfordre vanetanken om et lokalsamfund. Det gør vi ved at tænke visionært og se byen som en helhed, hvor alle borgere føler sig som en del af fællesskabet STYRKER Varieret natur med sø og skov, tryghed, sammenhold, stærkt foreningsliv MULIGHEDER Solbjerg Have tilbage til byen, sti om Solbjerg Sø, frilufts- vinterbadning, tilgænglighed til søen, binde by og sø tættere sammen, moderne bibliotek SVAGHEDER Manglende cykelsti til Tranbjerg, Hovedgaden fremstår ikke præsentabel, ringe kollektiv transport, idrætsfaciliteter fra 70érne, tilbud til byens unge, halmværkets aftryk på indkørsel til byen TRUSLER Vindmølle, linjeføring gennem byen, forringelse af den offentlige transport