Referat fra kontaktforældremødet på Rødkilde Skole d. 9. nov Referat fra kl. bordet

Transkript

1 Referat fra kontaktforældremødet på Rødkilde Skole d. 9. nov Deltagerne var 30 kontaktforældre, 6 medlemmer af skolebestyrelsen samt Anders Busk og Svend Erik Jørgensen fra skolens ledelse. Ivar Tønnesen indledte mødet med et 20 minutters foredrag om kontaktforældrenes rolle. Skolebestyrelsen vil i den kommende tid arbejde med at beskrive det nærmere i et princip, som når det er vedtaget, vil blive lagt ud på skoleporten. Der vil samtidig blive udarbejdet en kort pjece, som alle forældre fremover skal modtage inden skoleårets første forældremøde. Herefter fortalte Anders Busk om de første måneders arbejde siden han tiltrådte som skoleleder d. 1. september. Han fortalte at han er ved at samle viden om skolens stærke og svage sider. Han forventede at han efter jul kan komme med en række initiativer. For tiden var han i gang med at holde medarbejdersamtaler med hver enkelt medarbejder. Deltagerne blev herefter opdelt efter årgange i 5 grupper, som fik til opgave at give deres syn på skolen og på hvordan vi kunne styrke forældresamarbejdet. Resultatet af bordgruppernes drøftelser blev fremlagt for forsamlingen og de er gengivet nedenfor. Anders Busk kommenterede flere af forslagene, der nu vil indgå i det videre arbejde. Ivar Tønnesen Referat fra kl. bordet Opgaver for Rødkilde Skole: Gårdvagter: Selv om der tilsyneladende er mange gårdvagter kan det være svært for børnene at finde en. Der er andre skoler (fx Rådmandsgade og måske også Jagtvejen) der har frivillige gårdvagter. Der bliver samlet et team af lærere med særlig interesse i denne opgave, de får afsat timer til at holde møder, og de får et tillæg på fx 6000 kr. om året. De sørger selv for vikardækning, og for at afløse hinanden i løbet af frikvarteret så de så vidt muligt alle får pauser. Denne løsning gør det nemmere for gårdvagterne at håndtere tilbagevendende konflikter, og gør det også nemmere for børnene at forholde sig til gårdvagterne. Klassedannelse: Her havde vi to modstridende ønsker. På den ene side ville vi gerne have at den endelige klassedannelse blev udskudt til fx efter efterårsferien, så man måske kan undgå at en enkelt klasse bliver nitten som plages af elevflugt. På den anden side vil vi gerne undgå at eleverne deles på de forskellige fritidshjem, da det indskrænker deres muligheder for at danne venskaber indenfor klassen, og ødelægger lege der kan fortsætte efter skoletid. Der var flere der havde erfaringer med at der fx var ganske få piger på det ene fritidshjem og ganske få drenge på et andet fritidshjem. Der var dog også nogen der mente at det var en fordel at møde børn fra andre skoler sådan som det fx sker på Brønsparken. De ville til gengæld gerne have at de få børn der gik på Brønsparken så vidt muligt kom i samme klasse.

2 Personlige venner over årgange: Der har tidligere været et system hvor 3. klasser var venskabsklasser for 0te klasser. Det virker ikke rigtig i praksis mere. Man kunne overveje at lave personlige venskaber mellem større børn (fx 6. klasse) og børnehavebørn så de små har en stor de kan kontakte i frikvarteret hvis de har problemer, og så de store føler et ansvar for de små. Feature uger: For mange år siden var der en Rødkilde-skole-som-by feature uge hvor hele skolen var engageret i et mini-samfund. Det kunne hjælpe med at opbygge skole-ånd og igen forbedre forholdet mellem de små og de store. Kontaktforældre: Flere ville gerne have haft informationsfolderen om hvad det vil sige at være kontaktforældre FØR det første forældremøde, så man kunne læse den inden man meldte sig. Det kan dog også potentielt skræmme nogen væk som kun havde tænkt sig at hjælpe med at lave sociale arrangementer. Forældreintra: Lærerne skal vide mere om hvordan forældreintra virker. Der bliver kun sendt adviseringer ud én gang i døgnet, klokken 23. Beskederne er synlige på forældreintra så snart de bliver lagt ud, men de bliver ikke adviseret før klokken 23. Det vil være en MEGET stor fordel hvis adviseringerne kan komme oftere. (Det er måske muligt for lærere at gennemtvinge en advisering, men der er vist ikke nogen på skolen der ved hvordan). Det er også vigtigt at lærerne ved hvordan de kan se hvem der læser deres beskeder. Hvordan kan man involvere andre forældre: Ring til dem der ikke har svaret: De forældre som ikke bruger forældreintra får ikke altid de sedler børnene får med hjem. Så et manglende svar kan skyldes at de ikke ved at arrangementet er der. Karrebæk: En årlig familietur til Karrebæk med overnatning kan varmt anbefales. Det kan være svært at få fx indvandrerfamilier med til den slags (kunne man bruge indvandrerkonsulenten her?), men det er tit muligt at få børnene med. Det er derfor vigtigt at man aftaler hvordan børn kan komme med uden forældre, og ikke mindst at disse børn føler sig velkomne og accepterede. Andre opsamlingskommentarer: Elevmægling: Katja opfordrede til at forældrene fik mere at vide om elevmægling, og at de bakkede op om det så børnene får lyst til at bruge det. De store børn fra 6. klasse er virkelig dygtige til det, så alle bliver hørt og ingen bliver tromlet. Klassens time: Vi diskuterede om de små skulle deltage i elevrådet, men konkluderede i stedet at det var vigtigt at klassens time blev brugt som et mini-elevråd for den enkelte klasse. Det betyder at det er vigtigt at klassens time bliver brugt til at lade børnene komme til orde og forklare hvordan de opfatter livet i klassen. Laura, kontaktforælder i 1.X.

3 2-3. klasses kontaktforældrenes bordresume. kontakt omkring mødet var godt (i forhold til Forældreintra). Behov i forhold til at løse skolens problemer Vikardækning. Vigtigt med fokus. Meget tidsspilde Godt i nogle klasser (langtidsvikar i 2.U/3.U) Lærernes/skolens ansvar at få styr på en ensartet vikardækning Især planlagt fravær må kunne give mere kontinuitet, f.eks. i form af fast vikar. Ikke opsummeret: Information om vikardækning (eller mangel på samme) i udskolingen Kan kontaktforældre hjælpe med vikarplanlægning? Forankring i lokalområdet. Hvordan: Markedsdage, måske på en ny måde Flere traditioner Fælles oplevelser (bl.a. takt-tone uge med video på Skoleeintra) Integration Det er de samme der møder op Andre kulturer mangler Integrationskonsulent. Der er lang vej fra kontakt til handling Et mål kunne være to-sprogede forældre i skolebestyrelse (og kontaktforældregrupper) Mad/legegrupper for forældrene. Adfærdsproblemer Mange børn er ikke undervisningsparate Inddragelse af forældre, hvordan Obligatorisk fremmøde for at få forældrene på banen (Skolen/lærerne skal kræve det) De gode arrangementer giver lyst til at komme/engagere sig Skolebestyrelsen skal have en profil. Hvad vil den? Forældremøder skal have et nyt indhold, og ikke bare pkt. 1) Skoleledelsen, 2) Skoleportalen, 3) Pas på de ens forældremøder. Flergangsforældre gider ikke høre det samme igen og igen Søren Mørch Referat fra kl.-bordet hvor vi var 6 kontaktforældre. faglighed og trivsel - at udnytte de ressourcer, der er på skolen. vi vi gerne have bredden, men børnene og lærerne skal have det godt. vi ønsker ingen skelnen mellem kontaktforældrene. Vi synes trivsel og de sociale/kontaktmæssige opgaver hænger sammen. Kontaktforældrene kan skiftes til at tage møderne med SB. To kontaktforældremøder med skolebestyrelsen er nok - der er masser af andre møder, og har man flere børn, så bliver det for meget. Der skal også være "kød" på, for at det trækker, og så skal datoerne meldes ud i meget god tid.

4 Lav evt. en arbejdsdag, hvor forældrene kan byde ind med de ressourcer/kompetencer de har, hvad enten de er til at lave mad til arbejdskorpset, forestå renovering eller maling, gardinsyning etc. Nogle vil gerne være tovholdere for et område, og andre vil formentlig gerne møde op og "blive sat i gang". Børnene kan have glæde af at opleve, at skolen er vores allesammens skole, og vi passer på den. Udnyt forældrenes ressourcer opret en forældrebank. vi har tillid til skolens ledelse!!! Ida Sloth Bonnevie, 4Y Referat fra 6. klasse -bordet Kommunikation En højnelse af skolens kommunikationsniveau var ønskelig. Herunder afstemning af forventninger. Der bør være minimumskrav til eksempelvis ugeplaner. Lektiemængde Lektier i såkaldte temauger blev efterlyst. Udskoling Øget fokus på udskolingen, herunder er faglighed og tryghed nøglebegreber. Tryghed skal opfattes meget bredt. Og husk at rose skolen/fortælle den gode historie Sygdom/vikardækning Øget fokus på vikardækning/sygdom. Skovklassser/naturskole Synliggøre skovklasser, hvis de fortsat eksisterer Traditioner/profil Musical finde noget, vi kan blive kendt for Københavnske borgere skal kunne vækkes midt om natten, og alle vil vide, at Rødkilde Skole er kendt for Henrik Svendsen Referat fra klasse -bordet Vigtige tiltag ifht. udskolingen: 1. Understøtte klassesammenlægninger. Fx ved at: - Arrangere lejrskoler og ture, der ryster klassen sammen (kontaktforældrene kan være med til at arrangere. - Inddrage kontaktforældrene i udarbejdelsen af principperne for klassesammenlægningen. - Have flere timer og aktiviteter på årgangsteams, sådan at man har mange venner på årgangen. - Have klare procedurer ifht. elevudskiftninger (fx ifht. hvordan man tager imod nye elever i klassen). - Ledelsen skal tage kritiske situationer alvorligt og fx indkalde til ekstra forældremøde, hvis der forsvinder mange elever fra en klasse.

5 2. Sætte fokus på overgangen til udskolingen. Udskolingen er en ny epoke det er derfor vigtigt at gøre det tydeligt for forældrene, hvad overgangen indebære og hvad de kan forvente i udskolingen. Både fagligt og ifht. nye regler. Hvorfor må eleverne fx gå ud i frikvartererne. Der er behov for mere information om den nye situation fx en folder ( som den børnehaveklasseforældrene får) eller i form af særlige forældremøder. 3. Styrk kommunikationen med forældrene fx via SMS. Traditionel kommunikation fungerer ikke altid for teenageforældre. 4. Inddrage kontaktforældre aktivt i planlægningen af forældremøder det sker ikke id ag. Tilsvarende er det vigtigt at følge op på hvem der er ansvarlig men er det skolen eller kontaktforældrenes opgave? 5. Hæv det faglige niveau i udskolingen. Man skal være gymnasieklar, når man har gået på Rødkilde. Der er mange grunde til at det faglige niveau i dag er for lavt (lærernes ambitioner, elevsammensætninger, dårlig vikardækningen). Se på erfaringerne andre steder fra (Fredericia, Valby). Camilla Hutters