Tekster: Sl 118,19-29 og 1. kor 5,7-8 og Mark 16,1-8 Dette hellige evangelium til påskedag, står skrevet hos evangelisten Markus

Transkript

1 Prædiken til 16. april 2017 ved Brian Christensen. Lemvig Bykirke Tekster: Sl 118,19-29 og 1. kor 5,7-8 og Mark 16,1-8 Dette hellige evangelium til påskedag, står skrevet hos evangelisten Markus v1 Da sabbatten var forbi, købte Maria Magdalene og Maria, Jakobs mor, og Salome vellugtende salver for at gå ud og salve ham. v2 Meget tidligt om morgenen den første dag i ugen kommer de til graven, da solen var stået op. v3 Og de sagde til hinanden:»hvem skal vi få til at vælte stenen fra indgangen til graven?«v4 Men da de så derhen, opdagede de, at stenen var væltet fra. For den var meget stor. v5 Og da de kom ind i graven, så de en ung mand i hvide klæder sidde i den højre side, og de blev forfærdede. v6 Men han sagde til dem:»vær ikke forfærdede! I søger efter Jesus fra Nazaret, den korsfæstede. Han er opstået, han er ikke her. Se, dér er stedet, hvor de lagde ham! v7 Men gå hen og sig til hans disciple og til Peter, at han går i forvejen for jer til Galilæa. Dér skal I se ham, som han har sagt jer det.«v8 Og de gik ud og flygtede fra graven, for de var rystede og ude af sig selv. Og de sagde ikke noget til nogen, for de var bange.

2 Skærtorsdag, langfredag, påskedag og anden påskedag. Dagene i påsken har deres egne navne. Men hvad med dagen i går lørdag? Mon ikke de fleste i dag vil kalde den for påskelørdag altså den lørdag, der er i påskedagene. Men går vi lidt tilbage i tiden, så havde den et særligt navn. Den blev kaldt Skidt-lørdag eller Skiden lørdag, fordi man brugte den dag til at vaske tøj i. Nu om dage bruger man den vist mest til at køre i Bilka. Men i gamle dage kunne man altså kalde den for Skidt-lørdag og menuen til aftensmaden bestod gerne af Skiden æg kogte æg med sennepssovs, for det var festmad i fattige tider at kunne spise mange æg. Jeg kan også godt huske, at det en sjælden gang var på menuen i mit barndomshjem, men jeg tvivler på, at det var så mange hjem i Danmark, der spiste skiden æg til aftensmad i går. Gamle traditioner kan gå i glemmebogen og gamle navne kan miste deres betydning, så vi ikke længere har et særligt navn for påskelørdag.

3 Men påskelørdag er der stadig. Dagen mellem langfredag og påskemorgen. Og det er den dag vores evangelietekst til i dag begynder. Da sabbatten var forbi det var lørdag aften efter kl , hvor solen var gået ned. Da gik de tre kvinder, Maria, Maria og Salome ud for at købe salver til at salve Jesu lig. Vi kan forestille os deres sindsstemning fulde af sorg og fortvivlelse, men også handlingskraftige de ville vise deres herre den sidste ære og sørge for at han fik en værdig begravelse. Han var blevet begravet i hast, for at de kunne nå det inden sabbatten begyndte fredag aften ved solnedgang, så der havde ikke været tid til at salve hans lig. Og i dagene op til hans død havde der ikke været tid til at købe begravelses-salver, der var jo sket så meget og ingen af dem havde vel troet, at det skulle ende med hans død.

4 Påskelørdag har været lang for dem, en sabbatsdag uden hvile, for det hele var så forfærdeligt. Derfor var det sikkert ikke svært for dem at tage ud for at købe salver lørdag aften, for så havde de da noget de kunne gøre. Hvad de 12, som var blevet til 11 efter Judas havde taget sit eget liv, foretager sig påskelørdag hører vi ikke noget om i Markus-evangeliet og heller ikke hos nogen af de andre evangelister. De holder sig sikkert bag lukkede døre, under radarhøjde, skjulte, skræmte, skamfulde på grund af deres svigt. Til gengæld hører vi om hos Mattæus, hvad ypperstepræsterne og farisæerne (Jesu fjender) foretager sig her om lørdagen. De er blevet bekymret for om de forskræmte disciple skulle finde på at stjæle Jesu lig og senere påstå, at han var opstået. Derfor søger de fortræde for Pilatus og får ham til at sende et vagtmandskab ud til graven. De sikrer graven med vagter og sætter segl på stenen, naturligvis efter at de har sikret sig, at Jesu lig stadig befinder sig i graven.

5 Det er ikke megen håb at spore, hverken hos kvinderne eller hos disciplene påskelørdag er trang og trist. Stenen er rullet foran graven og lukket med vagt og segl. Jesus er død og der er ikke noget at gøre. K.L. Aastrup, præst og salmedigter skrev i 1939 i skyggen af de mørke skyer som trak op over Europa en salme om påskelørdag. Der venter bag langfredags nat en påske-morgenrøde - det er nummer 216 i salmebogen. Den fremhæver påskelørdag, som noget særligt, fordi den dag er et billede på vore menneskeliv: I den dag kender jeg jo mine kår Der er for graven sat en sten, som ej sig lader røre og indenfor er tørre ben, hvad er da mer at gøre? Døden er et vilkår i denne verden. Vi kender alt for godt til sorg, savn og smerte, fordi vi mister vore kære og vi ved, at vi selv skal dø og døden lader sig ikke røre.

6 Der er for stenen sat et segl, som holder mig i mulde. Den som lægges i mulde bliver dernede, det ved vi. Intet menneske kan flytte dødens sten. Påskelørdag er sandheden om mit liv som menneske i denne verden. Men, slutter K.L.Aastrup sin salme: Så er det da en nådessag, hvad der af mig skal blive, om Herren gør en påskedag og kalder dødt til live. Påskedag, opstandelse af døde, ingen menneskeret, ikke noget vi har krav på. Vi har måske hørt det så ofte, at vi betragter det som en selvfølge. Men det er en nådes-sag. Det er Herren selv, der griber ind i vores verden. Påskemorgen sprænger enhver menneskelig erfaring og gør alting nyt. Derfor kan vi tro, at han også for os vil kalde det døde til live. Påskelørdags mørke håbløshed afløses af påskemorgens helt forunderlige lys og håb.

7 1. del Men er det sandt? Kan vi stole på kvindernes og evangeliernes beretning om påskemorgen? Kan en død mand virkelig opstå af graven eller er det bare gamle historier og ønskedrømme? I vores kritiske samfund, hvor der sættes spørgsmål ved det meste og hvor den ligefremme og bogstavelige forståelse af opstandelsen har trange kår også langt ind i den kristne kirke må vi tage den slags spørgsmål alvorlige. Svaret er ganske enkelt JA! Det er sandt. Vi kan stole på evangeliernes beretning. Man mener, at den tidligste skriftlige vidnesbyrd, som vi har om opstandelsen er skrevet ca. 20 år efter, at det skete, nemlig i Paulus s første brev til Korintherne skrevet i foråret år 53. Her fortæller Paulus om det som han selv har modtaget en mundtlig beretning om: at Kristus døde for vore synder efter Skrifterne, at han blev begravet, at han opstod på den tredje dag efter Skrifterne, og at han blev set af Kefas og

8 dernæst af de tolv. Dernæst blev han set af over fem hundrede brødre på én gang, de fleste af dem er endnu i live, men nogle er sovet hen. Dernæst blev han set af Jakob, siden af alle apostlene. (1. Kor 15,3-7). Det vil sige: Jesus stod virkelig op af graven! Når det gælder troen på Jesu opstandelse, så er der 4 konkrete hændelser: Jesu død hans begravelse opstandelsen Jesu tilsynekomst for disciplene. Der er altså fire punkter, som vi skal forholde os til. For at kunne tro på en opstandelse, så er alle fire nødvendige, så lad os se på én ad gangen. 1) Jesus må være død. Det fortælles der selvfølgelig om i bibelen, men det er der også almindelig enighed om, hvis man spørger enhver verdslig, ikke-kristen forsker. Det konkluderes f.eks. af tidsskriftet Historie, som er kendt for at gå kritisk til kristendommen.

9 Det er et historisk faktum, at Jesus fra Nazareth levede og virkede i Israel for ca år siden og at han døde i fuld offentlighed, henrettet af de romerske myndigheder. Det fortælles der om i andre historiske kilder end de kristne. Der er heller ikke nogen tvivl om, at han blev begravet. De jødiske begravelsesskikke krævede, at man blev begravet samme dag og vi ved fra historiske kilder, at romerne respekterede de jødiske skikke. Også Johannes Døberen, som blev henrettet af Herodes Antipas, blev begravet af sine disciple efter at han var blevet halshugget. Vi kan roligt kalde det et historisk faktum, at Jesus blev begravet. Så langt så godt men heller ikke noget usædvanligt. En mand dør og bliver begravet, men det skal jo til, for at man kan opstå. Det særlige begynder ved det tredje punkt. Det er påstanden om at graven var tom på den tredje dag. Paulus siger, at han modtog overleveringen om, at Jesus opstod af graven det var der dog ingen der så.

10 Ingen øjenvidner så Jesus gå ud af graven, hverken før eller efter at stenen var væltet fra. Men det som der var enighed om var, at graven var tom. Det så kvinderne og det bekræftede Jesu modstandere, der havde sat vagter ude ved graven. Vagterne blev senere pålagt at sige, at graven var tom, fordi Jesu disciple havde stjålet liget. Men uanset om man tror på kvindernes forklaring om, at en engel fortalte dem, at Jesus var opstået eller man tror på hans modstanderes forklaring om. at liget var stjålet, så var alle enige om, at søndag morgen var graven tom. Historikeren Michael Grant, der har skrevet omkring 50 bøger om antikkens historie siger: Ingen historiker kan på forsvarlig vis fornægte den tomme grav. Hvis vi anvender samme slags kriterier, som vi ville anvende på en hvilken som helst anden kilde fra antikken, så er beviserne så velunderbyggede og sandsynlige, at det tvinger os til at drage den konklusion, at graven faktisk blev fundet tom.. Graven var tom søndag morgen.

11 Nu er spørgsmålet så, hvad den bedste forklaring er på det? Paulus nævner en lang række personer, som senere så Jesus, altså mødte den opstandne og det samme fortæller evangelierne. Kvinderne, Peter, apostlene, Jakob (Jesu bror) og omkring 500 personer. Hvis nogen i Korinth var i tvivl om, hvad de rent faktisk havde set og oplevet, så var der stadig nogle af dem i live på det tidspunkt, hvor Paulus skriver sit brev dvs man kunne bare spørge dem, hvad de havde set. Når man fra et historisk synspunkt, skal beskrive, hvad der skete med den skare af mennesker, som havde fulgt Jesus fra Nazareth i dagene, månederne og årene efter Jesu død, så er der ingen tvivl om, at der var sket noget. Den eneste forklaring på, at forskræmte disciple kunne forvandle sig til brændende forkyndere, ivrige missionærer der satte liv, ejendom og alting ind på at stifte en kirke, der på afgørende punkter var anderledes end deres jødiske baggrund må være, at de selv mente, at Jesus var blevet levende igen.

12 Jesus var jo ikke den eneste prædikant på den tid, som havde skaffet sig tilhængere og mens de andres tilhængere var blevet spredt for alle vinde, da deres leder blev dræbt, så var antallet af tilhængere til den nye tro eksploderet i stedet. Den bedste forklaring på dét, er det som Paulus skriver. De så noget. De mente virkeligt, at de mødte Jesus efter at han var død. Nogle vil sige, at det var en slags kollektiv hallucination, syner eller en åndelig åbenbaring. Men antallet af vidner, de konkrete beskriver af, hvordan Jesus spiste mad, viste dem sårmærkerne fra korset, de omfavnede ham og det faktum, at han selv havde forudsagt, at det ville ske alt det gør opstandelsen til den mest sandsynlige forklaring på den tomme grav. Opstandelsen er ikke bevist. Det er overladt til den enkelte af os at tro det. Men det er værd at tage med sig ud i et kritisk, verdsligt samfund, at

13 Troen på Jesu opstandelse er troværdig og faktisk den mest logiske historiske forklaring på, hvad der skete dengang i Israel for 2000 år siden. 2.del Galilæa. Det var dér det hele begyndte. Det var her, at Jesus voksede op i Nazareth og da han flyttede hjemmefra, så var det til Kapernaum ved søen. Den sø, hvor Jesus havde kaldt flere af sine disciple. De havde vandret sammen med Jesus i Galilæa, på kryds og tværs og nu skulle de mødes med ham dér igen. Det var englens budskab: Han går i forvejen til jer til Galilæa. Hvorfor egentlig? Hvorfor skulle de vende tilbage til deres hjemegn og alt det gamle, når nu at Jesus havde forandret alting ved at stå op fra de døde? Det var vel tid til at begynde på noget nyt! Ja, men det nye var tæt forbundet med det gamle.

14 Jeg vil tro, at de skulle vende tilbage til Galilæa for at få alt det nye sat ind i den rette sammenhæng. Jesus som var opstået var ham, som de havde lært at kende. Alt det som han havde lært dem i de år, hvor de havde været disciple skulle ikke glemmes og lægges bag dem. Tværtimod, så var det nu, at de for alvor skulle bruge det. Det budskab, som den opstandne Jesus ville sende dem ud i verden med, var det budskab, som han havde undervist dem i. Både i ord og gerning. At den største er den der tjener. At ethvert menneske har værdi. At Gud længes efter at frelse ethvert menneske. At det ikke er vores gode gerninger eller perfekte liv, der frelser os, men alene Guds nåde. I Galilæa havde de lært at følge Jesus på de støvede landeveje, de havde spist med ham, svedt og arbejdet med ham, de havde hvilet ud og bedt sammen med ham.

15 Det var den samme Jesus, som de havde lært at kende på den måde, som de nu skulle tjene som den opstandne. Nu blev opgaven blot, at de skulle dele evangeliet med hele verden og at Jesus ville være nær hos dem på en ny måde. Vi er som Jesus disciple døbt til at tilhøre den korsfæstede og opstandne herre Jesus Kristus og vi er kaldet til at tjene ham på samme måde i dag. Med hånd og ånd. Når vi skal tjene Jesus, så er det ikke kun det åndelige, som det kommer an på. Dét at Jesus er opstået fra de døde og har magt over døden og kan gå gennem lukkede døre og altid vil være nær ved os. Jesus sætter også os stævne i vores Galilæa i vort daglige liv med hinanden i arbejde og fritid. Vi skal ikke kun tjene den opstandne Jesus, der i herlighed hersker over jorden vi skal også tjene den korsfæstede, ham som blev en del af vores

16 menneskeliv, som delte vore kår, som oplevede smerte, svigt og sorg. Gud har skabt os som hele mennesker, hvor krop, sjæl og ånd hører sammen og hvor vi skal tage vare på alle dele. Vi skal tjene Jesus, ved at elske Gud og vores næste som hele mennesker. Se sammenhængen mellem hverdagsliv og kristenliv. Vores tro svæver ikke oppe i den åndeliges sfære, løsrevet fra vores daglige liv, ligesom Jesus heller ikke opstod som en ånd. De kunne røre ved ham og give ham et knus. Sådan skal vi også elske hinanden, så det kan mærkes. Afslutning Vi har i dag hørt om, hvordan opstandelsen forvandler påskelørdags mørke til påskemorgens lys. Vi har hørt, at det virkelig skete i vores verden, at en mand, et menneske, døde og blev levende igen. Derfor skal vi tro og tjene Ham i vores hverdag.

17 Til sidst skal vi minde hinanden om, hvad det betyder for os i dag, at Jesus er opstået. Hvad er det egentlig, der er på færde? Guds kraft er på færde i blandt os. Jesus blev stadfæstet som Guds søn med magt og vælde da han opstod fra de døde (Rom 1,4) og det skete i kraft af Helligheds Ånd. Den magt, der var på færde i Jerusalem den søndag morgen er den samme magt, som er på færde i vores liv, i vores kirke. Kraften, der kan vække det som er dødt til live. Kraften, der kan gøre det umulige muligt. Kraften, der kan gøre alting nyt. Den kraft bor i os. I enhver som ved dåb og tro hører Jesus til. Jesus sendte sine disciple ud i verden, men ikke alene. Han gav dem Helligånden, som skulle være der i hans sted.

18 Nogle gange virker den i det skjulte. Som da Jesus blev vakt til live og tog sig tid til selv at rulle det klæde sammen, som han havde haft om hoved og gik ud af graven. Helligånden opvakte Jesus fra de døde, men det skete usynligt, stille og roligt. Sådan virker Helligånden nogle gange i vores liv, usynligt forandrer den vores sind og hjerte, så vi kommer til at ligne Jesus mere. Minder os om Jesu ord, hvisker os i hjertet, hvem vi skal se til og hvem vi skal bede for. Andre gange virker Han på en anden måde. Som da stenen blev væltet fra graven med bulder og brag og et jordskælv rystede hele Jerusalem. Helligåndens kraft er stærk og mægtig, større end 10 tons store bombe, som USA lige har smidt over Afghanistan. Helligånden er stærkere end alverdens våben, i stand til at ødelægge al Satans magt og det sker at Han gør det på én gang, så vi ikke er i tvivl om, at her er det Gud, som er på færde.

19 Når vækkelser farer hen over lande og menigheder, så sker det med den samme magt og vælde, som opvakte Jesus fra de døde. Men uanset, hvordan Gud ånd virker, så er Opstandelsen et vidnesbyrd om Guds kraft i denne verden. Den er i stand til at forvandle alt, gøre alting nyt. Både i de små, for den enkelte af os, og i det store, når hele folkeslag bliver kristne eller gamle kristne lande og kirker vækkes til live. Derfor skal vi glæde os i dag. Glæde os over, at Guds kraft og Guds magt er stærkere end død og djævel. Jesus Kristus er opstanden. Ja, han er sandelig opstanden. Amen.