DOKUMENTATIONSRAPPORT SUNDHEDSTEKNOLOGI AKKREDITERING AF JANUAR 2010 AALBORG UNIVERSITET BACHELOR- OG KANDIDATUDDANNELSE I

Transkript

1 DOKUMENTATIONSRAPPORT AKKREDITERING AF BACHELOR- OG KANDIDATUDDANNELSE I SUNDHEDSTEKNOLOGI JANUAR 010 AALBORG UNIVERSITET

2 Del 1 - Kriterierne Kriterium 1 Behov for uddannelsen Målepunkt Målet med bachelor- og kandidatuddannelsen i Sundhedsteknologi er at uddanne ingeniører, der kan identificere og løse medikotekniske problemstillinger og implementere dem i en klinisk sammenhæng. Dette kræver udover relevant ingeniørvidenskabelig viden, færdigheder og kompetencer et stort indblik i den menneskelige krops funktioner samt en forståelse af problemstillinger i sundhedsvæsenet og evnen til at kommunikere med fagfæller og klinisk personale. Uddannelserne er derfor oprindeligt tilrettelagt i samarbejde med to aftagergrupper. Den ene gruppe omfatter brancheorganisationen Medicoindustrien ( som er en paraplyorganisation af producenter og forhandlere af medicinsk udstyr. Den danske medikotekniske industri omsætter årligt for 43,5 milliarder kroner (008), hvoraf 90 procent udgøres af eksport. Målt per indbygger er Danmark den største eksportør af medicinsk udstyr i Europa. Efter lægemiddelindustrien investerer den medikotekniske industri mest i forskning og udvikling i forhold til andre industribrancher, og branchen har dermed et stort behov for kvalificerede forskere og udviklingsingeniører. Den anden aftagergruppe omfatter Aalborg Sygehus og repræsentanter for sundhedssektoren. Alle bachelorstuderende gennemgår et sygehusophold på ét semesters varighed (se beskrivelsen af 5. semester i bachelorstudieordningen, bilag 1), hvorved studienævnet er i løbende og systematisk dialog med regionens sygehuse. Aalborg Sygehus deltager derudover med en observatør i studienævnet. Studienævnet har dermed en løbende og systematisk dialog med sygehuset som aftager og bruger af medicinsk udstyr. Over halvdelen af evalueringerne på bachelor- og kandidatuddannelsen er dækket af ekstern censur, og særligt via ekstern censur i de halvårlige projektenheder er der tæt kontakt med eksterne censorer, der er ansat i offentlige og private virksomheder. Efter karakteren er afgivet, holdes en projektevaluering, hvor censorerne bl.a. giver tilbagemeldinger på relevansen af læringsmålene i projektet og projektenhedskurserne, således at studiet sikres en fortsat faglig relevans og tilpasses det fremtidige arbejdsmarked. Aalborg Universitet etablerede i 007 et aftagerpanel for ingeniørvidenskab, som sikrer en løbende og systematisk dialog med aftagerne. Denne dialog er forankret på fakultetsniveau, og aftagerpanelet mødes hvert halve år og diskuterer uddannelsesmæssige forhold med henblik på at sikre kvaliteten og relevansen af ingeniøruddannelserne. Dialogen følger forretningsordenen godkendt den 1. december 007 (bilag ). I 005 og 006 blev der derudover afholdt workshops med studerende og aftagerne (se bilag 3). Målsætningen for disse workshops var at synliggøre uddannelsen for aftagerne og at få tilbagemeldinger fra aftagerne på bachelor- og kandidatuddannelsen. Både bachelor- og kandidatuddannelsen i sundhedsteknologi ligger under Studienævnet for Teknologi og Sundhed. Dimittender fra bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi vælger i et stort flertal (cirka 95 procent, se målepunkt.1.1) at fortsætte på kandidatuddannelsen i Sundhedsteknologi. Dimittenderne fra bacheloruddannelsen er dermed i løbende dialog med studienævnet, undervisere og vejledere. Aalborg Universitet gennemfører hvert femte år en aftager- og kandidatundersøgelse kaldet Kandidatundersøgelsen ( Derudover har studienævnet lavet

3 en særskilt kandidatundersøgelse i 007. I forbindelse med kvalitetssikringsarbejdet er udarbejdet et notat indeholdende et resume af de seneste kandidatundersøgelser samt mulige kvalitetsforbedringer deraf. Notatet fremgår af bilag 4. Den systematiske dialog med aftagere, aftagerpanel og dimittender sker med henblik på at sikre kvaliteten og relevansen af sundhedsteknologiuddannelserne. Resultaterne af dialogen med ovennævnte grupper anvendes i det løbende kvalitetssikringsarbejde. Eksempelvis har dialogen givet en større forståelse for, at virksomheders og sundhedsvæsenets virkelighed ikke udelukkende består i videnskabelige teorier og metoder, men også i høj grad - især i den medikotekniske kontekst - standarder og regulativer, som involverer instanser som f.eks. Sundhedsstyrelsen, Lægemiddelstyrelsen, Datatilsynet, Videnskabsetisk Komite osv. og deres internationale ækvivalenter. Kurserne Entrepreneurship og innovation og Regulatoriske krav til medicinsk udstyr på bacheloruddannelsens 6. semester samt en større fokus på eksperimentelt design i statistikkurserne på både bachelor- og kandidatuddannelsen er en umiddelbar følge af dialogen. Som et andet eksempel kan anføres, at dimittendernes udtrykte behov for en klarere line inden for fagområdet data og IT teknik har resulteret i en omlægning af kurserne relateret til programmeringssprog og - færdigheder samt software design på både bachelor- og kandidatuddannelsen. Kriterium Dimittendernes arbejdsmarkedssituation Målepunkt.1.1 Videnskabsministeriets uddannelsesstatistik for nyuddannede kandidaters aktivitet 4-19 måneder efter fuldførelse fordelt på Aalborg Universitet og landsgennemsnit fremgår af tabel.1. År Kandidat, Teknisk videnskab, Civilingeniør Aalborg Universitet Total for landet 005 Beskæftiget mv. 9% 90% Øvrige 8% 10% 006 Beskæftiget mv. 91% 90% Øvrige 9% 10% 007 Beskæftiget mv. 94% 93% Øvrige 6% 7% Tabel.1: Nyuddannede kandidaters aktivitet 4-19 måneder efter fuldførelse Som det fremgår af tabellen ligger kandidatdimittendernes beskæftigelsesprocent fra Aalborg Universitet over landsgennemsnittet. Ingeniørernes Arbejdsløshedskasses (IAK) beskæftigelsesstatistik for medlemmer viser, at ledigheden for civilingeniører i oktober 009 var 3,8 procent. Herunder var ledigheden for retningerne elektro og data & IT de to områder der har den tætteste tilknytning til Sundhedsteknologi - hhv. 3,8 procent og 5,7 procent ( Af figur.1 fremgår udviklingen i ledighedsberørte medlemmer af IAK i perioden Som det fremgår af figuren har der fra 005 til slutningen af 008 været en faldende ledighed blandt medlemmerne. Denne udvikling er dog vendt med finanskrisen, og ledigheden er steget siden starten af

4 Figur.1. Udvikling i ledighedsberørte medlemmer af IAK For undersøgelser specifikt vedr. kandidatdimittender i Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet henvises til notatet om gennemførte kandidatundersøgelser (bilag 4). Ifølge kandidatundersøgelserne fra hhv. 007 og 009, som giver information om kandidatårgange , havde 1/3 del af kandidaterne arbejde før de var færdige med deres uddannelse, og mere end /3 var i beskæftigelse inden for tre måneder efter den afsluttende eksamen. På måletidspunkterne for kandidatundersøgelserne var alle responderende kandidater i beskæftigelse. Dimittender fra bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi er endnu ikke repræsenteret i Videnskabsministeriets uddannelsesstatistik for nyuddannedes aktivitet 4-19 måneder efter fuldførelse. Af Aalborg Universitets statistik fremgår det dog, at 34 af de 37 bachelordimittender i 007 fortsatte på kandidatuddannelsen i Sundhedsteknologi ( fortsatte på anden uddannelse og 1 valgte et års orlov), i 008 fortsatte 30 ud af 3 bachelordimittender på kandidatuddannelsen (1 studerende valgte en anden kandidatuddannelse og 1 studerende tog orlov i et år for efterfølgende at fortsætte på kandidatuddannelsen i Sundhedsteknologi). I 009 valgte 5 ud af 5 dimittender at fortsætte deres uddannelse på kandidatuddannelsen i Sundhedsteknologi. Målepunkt.1. Som det fremgår af målepunkt.1.1 fortsætter langt hovedparten (95 procent) af bachelordimittenderne på kandidatuddannelsen i Sundhedsteknologi. Som det fremgår af målepunkt.1.1 var der på måletidspunktet for kandidatundersøgelserne en beskæftigelsesprocent på 100 procent for kandidater i Sundhedsteknologi. Af kandidatundersøgelserne (bilag 4) fremgår det derudover, at cirka 80 procent af de responderende kandidater er i job inden for uddannelsens traditionelle fagområde, hvoraf cirka 0 procent finder beskæftigelse, der ligger i umiddelbar forlængelse af deres speciale. De sidste 0 procent finder beskæftigelse uden for det traditionelle fagområde, men dog i jobs, der kræver generelle/faglige kompetencer fra kandidatuddannelsen. Som det fremgår af notatet finder kandidaterne blandt andet beskæftigelse ved Aalborg Universitet, Region Nordjylland, Hvidovre Hospital, Novo Nordisk, CSC Scandihealth, Danske Bank, Vestas Wind Systems. For de privatansatte har følgende brancher mere end én kandidat ansat: IT-området, produktion og fremstilling, konsulent/rådgivning og medicinalområdet. Jobfunktionerne dækker hele skalaen fra forskning på universitetet til udvikling og implementering af sundhedsteknologisk udstyr i offentlige og private virksomheder, herunder hospitaler. 4

5 Kriterium 3 Uddannelsen er forskningsbaseret Målepunkt Nedenstående oversigter er opgjort for efterårssemesteret 008 og forårssemesteret 009 og viser sammenhængen mellem uddannelsernes fagelementer og tilknyttede forskningsområder og VIP ere for bachelor- og kandidatuddannelsen. Specificeringen SE eller PE i kolonnen Omfang refererer til studieenhedskurser (SE) og projektenhedskurser (PE). SE-kurser eksamineres separat, mens PE-kurser giver den nødvendige baggrund til projektarbejdet og eksamineres gennem projekteksamen. Studieordningen for bacheloruddannelsen 1 fremgår hhv. af bilag 5 og 1, mens studieordningen for kandidatuddannelsen fremgår af bilag 6. Forskningsområder Følgende forskningsområder fra Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi (HST Health Science and Technology) er centrale for bacheloruddannelsen: HST-SMI: Center for Sanse-Motorisk Interaktion HST-MI: Afdeling for Medicinsk Informatik HST-MMDS: Afdeling for Model-based Medical Decision Support Derudover kommer enkelte undervisere på bacheloruddannelsen fra følgende institutioner: ISP: Institut for Samfundsudvikling og Planlægning (Aalborg Universitet), MAT: Institut for Matematiske Fag (Aalborg Universitet), KMB: Institut for Kemi, Miljø og Bioteknologi (Aalborg Universitet), FYS: Institut for Fysik og Nanoteknologi (Aalborg Universitet), AAS: Aalborg Sygehus (del af Århus Universitetshospital). Følgende forskningsområder fra Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi er centrale for kandidatuddannelsen: HST-SMI: Center for Sanse-Motorisk Interaktion HST-MI: Afdeling for Medicinsk Informatik HST-MMDS: Afdeling for Model-based Medical Decision Support HST-Biomed: Afdeling for Biomedicin Derudover kommer enkelte undervisere på kandidatuddannelsen fra følgende intitutioner: IES: Institut for Elektroniske Systemer (Aalborg Universitet), LUF: Institut for Læring, Uddannelse og Filosofi (Aalborg Universitet), Mask: Institut for Maskinteknik (Aalborg Universitet), AAS: Aalborg Sygehus (del af Århus Universitetshospital). For en beskrivelse af de centrale forskningsenheder (SMI, MI, MMDS, Biomed) og deres samarbejde med praksis se bilag 7. Bacheloruddannelsen På bacheloruddannelsen er der på alle semestre minimum 15 ECTS projektarbejde i grupper varierende mellem 4 og 6 studerende. Projekterne har temaer, som ligger inden for det sundhedsteknologiske forskningsfelt. 1 Bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi består af et basisår (1.-. semester) og semester. Som en konsekvens heraf er studieordningen for bacheloruddannelsen opdelt i to studieordninger. 5

6 BACHELOR, 1. SEMESTER (efterår 008) Koordinator = Lektor Winnie Jensen (SMI) Fagelement ECTS Underviser & forskningsmiljø P0 projekt Introduktion til teknologisk projektarbejde 4 Lektor Winnie Jensen, (SMI) Videnskabelig assistent Pia Elberg (MI) P1 projekt Virkelighed og modeller 16 Lektor Winnie Jensen (SMI) Videnskabelig assistent Pia Elberg (MI) PhD. stud. Lone Stub Pedersen, (ISP) Matematik 1A 5 (SE) Lektor Morten Nielsen, (MAT) Samarbejde, læring og (PE) Lektor Palle Qvist, (ISP) projektmanagement Videnskab, menneske og samfund 1 (PE) Professor Christian Nøhr / Lone Stub Pedersen, (ISP) Sundhedsteknologisk grundkursus (PE) Lektor Winnie Jensen (SMI)/ Adjunkt John Hansen (MI) / Videnskabelig assistent Pia Elberg (MI) BACHELOR,. SEMESTER (forår 009) Koordinator = Lektor Winnie Jensen (SMI) Fagelement ECTS Underviser & forskningsområde P projekt Modellernes virkelighed 17,6 Lektor Winnie Jensen (SMI) Lektor Pascal Madeleine (SMI) Phd.stud. Lone Stub Pedersen (ISP) Matematik A 3 (SE) Lektor Leif Kjær Jørgensen (MAT) Human biologi & fysiologi (SE) Lektor Kåre Lehmann (KMB) Lektor Michael Voigt (SMI) Grundlæggende programmering (SE) Lektor Jens Dalsgaard Nielsen / Jan Dimon Bendtsen (IES) Måling, behandling og præsentation af biologiske signaler Samarbejde, læring og projektmanagement 5 (PE) Lektor Pascal Madeleine / Winnie Jensen (SMI) 0,4 (PE) Ekstern lektor Claus Spliid (ISP) BACHELOR, 3. SEMESTER (efterår 008) Koordinator = Adjunkt Erika Spaich, (SMI) Fagelement ECTS Underviser & forskningsområde Projekt Opsamling og præsentation af biologiske signaler 16 Adjunkt Erika Spaich (SMI) Lektor Lotte Struijk / Romulus Lontis (SMI) Professor Steen Andreassen (MMDS) Lektor Winnie Jensen (SMI) Lektor Uwe Kersting / Mathijs Kurstjens (SMI) Basal anatomi og fysiologi 3 (SE) Lektor Michael Voigt (SMI) Matematik 3 3 (SE) Lektor Hans Ebert / Tatiana K. Madsen / Lektor Flemming B. Frederiksen, (IES) Kredsløbsteori 3 (SE) Lektor Ole Kiel Jensen / Lektor Jan Mikkelsen /Adjunkt Jesper Larsen, (IES) Numerisk matematik of programmeringsmetoder Medikoteknisk instrumentering og måleteknikker 1 (PE) Adjunkt Kristian Hennings (SMI) 4 (PE) Professor Steen Andreassen / Erika Spaich (SMI) 6

7 BACHELOR, 4. SEMESTER (forår 009) Koordinator = Adjunkt John Hansen (MI) Fagelement ECTS Underviser & forskningsområde Projekt Behandling af biologiske signaler 16 Adjunkt John Hansen (MI) Adjunkt Erika Spaich (SMI) Professor Steen Andreassen (MMDS) PhD. Stud. José B. Manresa (SMI) PhD. Stud. Dan Stieper Karbing (MMDS) Biomekanik (SE) Lektor Carsten Dahl Mørch / Michael Voigt (SMI) Elektromagnetisme (SE) Lektor Johannes Struijk (MI) Signalbehandling og matematik 1 (SE) Adjunkt Erika Spaich / PhD stud. Samuel Schmidt (SMI) Signalbehandling og matematik (PE) Lektor Johannes Struijk (MI) Programmering af algoritmer og processer (PE) Adjunkt John Hansen (MI) / PhD stud. José Manresa (SMI) Mikrodatamatsystemer (PE) Adjunkt John Hansen (MI) Fysiologske systemer (PE) Professor Steen Andreassen (MMDS) BACHELOR, 5. SEMESTER (efterår 008) Koordinator = Professor Ole K. Hejlesen (MI) Overlæge Karsten Nielsen (AAS) Fagelement ECTS Underviser & forskningsområde Projekt Teknologi-analyse i sygehuskontekst 17 Professor Ole Hejlesen (MI) Professor Thomas Graven-Nielsen (SMI) Adjunkt Mette Dencker Johansen (MI) Overlæge Mogens Berg Laursen (AAS) Shona Pedersen (AAS) Overlæge Lars P. Madsen, Børneafd. (AAS) Lars Jødal, Nuklearmedicinsk Afd (AAS) Mikkel Futtrup, Lungemedicinsk Afd (AAS) Nils Johannesen, Karkirurgisk Afd. (AAS) Intern medicin og kirurgi 3 (SE) Ole Hejlesen (MI) Overlæge Karsten Nielsen (AAS) Læger fra AAS til individuelle forelæsninger Billedannende fysik (SE) Lektor Carsten Dahl Mørch (SMI) Professor Steffen B. Petersen (FYS) Hospitalsintroduktion 1 (PE) Overlæge Karsten Nielsen (AAS) Genoplevningskursus 1 (PE) Niels Boe Andersen (AAS) Informationssystemer på sygehuse 1 (PE) Videnskabelig assistent Pia Elberg (MI) Paraklinik (PE) Biokemiker, PhD. Shona Pedersen (AAS)/ Overlæge, dr. med. Søren Risom Kristensen (AAS) Biostatistik 1 (PE) Lektor Lundbye-Christensen, afd. Biostatistik, (AAS / MAT) Videnskabsteori og metode 1 (PE) Professor Ole Hejlesen (MI) Professor Thomas Graven-Nielsen (SMI) Adjunkt Mette Dencker Johansen (MI) 7

8 BACHELOR, 6. SEMESTER (forår 009) Koordinator = Lektor Steve Rees (MMDS) Fagelement ECTS Underviser & forskningsområde Bachelorprojekt Design af sundhedsteknologiske systemer 18 Adjunkt Ulrike Pielmeier (MMDS) Lektor Steve Rees (MMDS) PhD stud. Dan Stieper Karbing / Lektor Steve Rees (MMDS) PhD stud. Samuel Schmidt (MI) Adjunkt Simon Eskildsen (MI) Adjunkt Mette Dencker Johansen (MI) Menneske-maskine interaktion 1 (SE) Lektor Stig Kjær Andersen (MI) Stokastiske processer (SE) Professor Dario Farina (SMI) Fysiologisk modellering 1 (SE) Lektor Steve Rees (MMDS) Objektorienteret analyse, design og programmering med JAVA 3 (SE) Adjunkt Mette Dencker Johansen / Adjunkt Simon Eskildsen (MI) Kroppens energibalance (SE) Lektor Pascal Madeleine / Lektor Carsten Dahl Mørch (SMI) Videnskabsteori og metode 1 (SE) Adjunkt Mette Dencker Johansen (MI) Regulatoriske krav til medicinsk udstyr Entrepreneurship og innovation 1 (PE) Professor Olav Jull Sørensen (ISP) 1 (PE) Lektor Kim Dremstup Nielsen (SMI) / Claus Lindholt (Mermaid Care) Kandidatuddannelsen For kandidatuddannelsen gælder, at alle projekter, der i omfang er minimum 15 ECTS på 1. og. semester og 30 ECTS på 3. og 4. semester, tager udgangspunkt i reelle forskningsproblemstillinger inden for det forskningsområde, som vejlederen/erne beskæftiger sig med. På 1. semester forstærkes forskningssituationen ved, at de studerende skal afrapportere i artikelform (peer review artikel format), præsentere en poster og holde en mundtlig konference præsentation. Dette forskningsmæssige koncept støttes ved kurset Scientific communication, theory and ethics. På kandidatuddannelsen er der en stor udstrækning af valgfrihed blandt af studienævnet forud definerede kurser. De valgfri kurser er markeret med VF. Hvert semester har et omfang af 30 ECTS. KANDIDAT, 1. SEMESTER (efterår 008) Fagelement (kurser er valgfrie) Projekt Medicinsk Informatik Repræsentation og fortolkning af medicinsk data / information Medicinske Systemer Medicoteknisk signalbehandling Biomekanik Kvantitativ biomekanik Drug and Tissue Technology Drugs and drug delivery Scientific communication, theory and ethics Biostatistics ECTS 8 Koordinator: Lektor Pascal Madeleine (SMI) Underviser & forskningsområde Lektor Johannes Struijk (MI) Professor Dario Farina (SMI) Professor Ole K. Andersen (SMI) Adjunkt Simon F. Eskildsen (MI) Lektor Lasse Riis Østergaard (MI) (PE) Professor Ole K. Andersen (SMI) / Patrik Obligatorisk Kjærsdam Telléus, (LUF) (SE) Lektor Carsten Dahl Mørch / Bernhard M. Ege Obligatorisk 1 (VF) Lektor Mark de Zee (SMI) Experimental and clinical protocol design Pattern recognition (VF) Lektor Lasse Riis Østergaard (SMI) / Thomas Moeslund (IES)

9 Medical image analysis (VF) Lektor Lasse Riis Østergaard (MI) Decision support systems 1 (VF) Professor Ole Hejlesen (MI) / Adjunkt Mette Dencker Johansen (MI) Stochastic processes (VF) Professor Dario Farina (SMI) Motor control and neurophysiology 1 (VF) Lektor Winnie Jensen (SMI) / Lektor Michael Voigt (SMI) System identification and model 1 (VF) Professor Torben Knudsen (IES) based signal analysis Statistical signal processing 1 (VF) Lektor Per Rubak (IES) Biomechanical measurement (VF) Lektor Pascal Madeleine (SMI) / Michael Voigt (SMI) Pharmacology (VF) Adjunkt Camilla Ståhl (AAS) Drug absorption barriers (VF) Lektor Kim Lambertsen Larsen (KMB) Developmental biology and (VF) Lektor Vladimir Zachar (Biomed) microscopic anatomy Mammalian cell culture 1 (VF) Lektor Vladimir Zachar (Biomed) I alt, projekt plus obligatoriske og valgfag 30 KANDIDAT,. SEMESTER (forår 009) Koordinator: Lektor Stig Kjær Andersen (SMI) Fagelement ECTS Underviser & forskningsområde (Kurser er valgfrie) Projekt Medicinsk Informatik Medicinsk informatik i klinisk praksis Medicinske systemer Medicinske systemer 15 Professor Dario Farina (SMI) Lektor Johannes Struijk (MI) Professor Ole K. Andersen (SMI) Lektor Carsten Dahl Mørch (SMI) Professor Ole Hejlesen (MI) Adjunkt Mette Dencker Johansen (MI) Biomekanik Anvendt biomekanik med fokus på klinik, arbejde og idræt Drug and Tissue Technology Tissue engineering Sensory physiology and sensorymotor 1 (VF) Professor Thomas Graven-Nielsen (SMI) integration Biomedical signal processing and 1 (VF) Professor Dario Farina (SMI) classification Biocompatibility 1 (VF) Lektor Cristian Sevcencu (SMI) / Adjunkt Cristian P. Pennisi (Biomed) Bio-electric modeling 1 (VF) Lektor Johannes Struijk (MI) Adaptive filters 1 (VF) Lektor Søren Holdt Jensen (IES) Joint time-frequency analysis and (VF) Professor Dario Farina (SMI) wavelets Rehabilitation technology 1 (VF) Professor Dejan Popovic (SMI) Sports biomechanics and ergonomics 1 (VF) Lektor Pascal Madeleine (SMI) / Michael Voigt (SMI) Advanced biomedical modeling and optimization 1 (VF) Lektor Mark de Zee (SMI) / Professor John Rasmussen (Mask) Methods in tissue engineering (VF) Lektor Vladimir Zachar (Biomed) Drug delivery technology (VF) Lektor Kim Lambertsen Larsen (KMB) Tissue and organ technology (VF) Lektor Vladimir Zachar (Biomed) Pharmacokinetics and dynamics (VF) Lektor Steve Rees (MMDS) Stem-cell based therapies 1 (VF) Lektor Vladimir Zachar (Biomed) Clinical information systems and 1 (VF) Videnskabelig assistent Pia Elberg (MI) infrastructure Database systems and data (VF) Adjunkt Mette Dencker Johansen (MI) / Adjunkt 9

10 networks Simon Eskildsen (MI) / Videnskabelig assistent Pia Elberg (MI) Human computer interaction (VF) Lektor Lars Bo Larsen ( IES) I alt, projekt plus valgfag 30 KANDIDAT, 3. SEMESTER (efterår 008) Koordinator: Professor Ole K. Andersen (SMI) Fagelement ECTS Underviser & forskningsområde (Afgangs)projekt med mulighed for udlands- eller virksomhedsophold. Anvendt Sundhedsteknologi og Informatik 30 Professor Dario Farina (SMI) Professor Steen Andreassen (MMDS) Professor Lars Arendt-Nielsen (SMI) (ELITE) Lektor Johannes Struijk (MI) - Medicinske systemer Videnskabelig assistent Pia Elberg (MI) - Medicinsk informatik Professor Ole Hejlesen (MI) - Biomekanik - Drug and Tissue Technology KANDIDAT, 4. SEMESTER (forår 009) Koordinator: Professor Ole K. Andersen (SMI) Fagelement ECTS Underviser & forskningsområde Afgangsprojekt Anvendt Sundhedsteknologi og Informatik 30 Professor Ole K. Andersen (SMI) Professor Dario Farina (SMI) Professor Steen Andreassen (MMDS) - Medicinske systemer Lektor Pascal Madeleine (SMI) - Medicinsk informatik Professor Ole Hejlesen (MI) - Biomekanik Lektor Steve Rees (MMDS) - Drug and Tissue Technology Videnskabelig assistent Pia Elberg (MI) Lektor Vladimir Zachar (Biomed) Lektor Kim Lambertsen Larsen (KMB) Både på 3. og 4. semester (som kan lægges sammen til et lang afgangsprojekt ) er vejlederen minimum på adjunktniveau. Dog er de fleste vejledere til afgangsprojekterne i praksis på lektor- eller professorniveau. I perioden var 45 procent af specialevejlederne professorer, 45 procent lektorer og 10 procent adjunkter. I efteråret 008 og foråret 009 var fordelingen: 53 procent professorer, 47 procent lektorer og 0 procent adjunkter. Målepunkt 3..1 Sammenhængen mellem overordnede mål for viden, færdigheder og kompetencer og fagelementerne beskrives her for bachelor- og kandidatuddannelsen. Kompetenceprofilerne fremgår af studieordningen for hhv. bachelor- og kandidatuddannelsen i Sundhedsteknologi, bilag 1 og bilag 6. Bachelor Vidensfeltet er dækket direkte gennem relevante kurser og indirekte gennem projektarbejdet. Tabel 3.1 giver et overblik over sammenhængen mellem vidensfeltet og kurser / projekter. Projekterne integrerer flere videnselementer, men i tabellen er kun det vigtigste element fremhævet. 10

11 Videnselement Fagelement (kursus) Placering (semester) Matematik, statistik Matematik 1A Matematik A Matematik 3 Numerisk matematik Signalbehandling og matematik 1 & Biostatistik Naturvidenskab Elektronik og datateknik Software design Signalanalyse og behandling Biomekanik Elektromagnetisme Billedannende Fysik Kroppens ligevægt Kredsløbsteori Medikoteknisk instrumentering og måleteknikker Projekt: Opsamling of præsentation af biologiske signaler Mikrodatamater Projekt: behandling af biologiske systemer Grundlæggende programmering Projekt: Modellernes virkelighed Programmering af algoritmer og processer Projekt: behandling af biologiske systemer Objektorienteret analyse, design og programmering med JAVA Afgangsprojekt: Design af sundhedsteknologiske systemer Måling, behandling og præsentation af biologiske signaler Signalbehandling og matematik 1 & Projekt: Behandling af biologiske signaler Stokastiske processer Fysiologisk modellering P1 projekt Virkelighed og modeller P projekt Modellernes virkelighed Fysiologske systemer Fysiologisk modellering Anatomi og fysiology Human biologi & fysiologi Basal anatomi og fysiologi Fysiologiske systemer Fysiologisk modellering Sundhed og sygdom Intern medicin og kirurgi 5 Klinisk praksis og teknologi vurdering Tabel 3.1: Fagelementernes relation til vidensfeltet P1 Projekt Virkelighed og modeller Projekt Teknologi-analyse i sygehuskontekst Hospitalsintroduktion Informationssystemer på sygehuse Paraklinik Regulatoriske krav til medicinsk udstyr Gennem den projektbaserede undervisning, som foregår på alle semestrene, opnås en høj grad af forståelse og refleksion, og der opøves en videnskabelig tankegang, hvor de sundhedsteknologiske problematikker relateres til fagområdets videnskabelige teorier og metoder. Færdighederne og kompetencerne opøves i stor grad gennem projektarbejdet, hvor metoder og teorier fra semestrenes kurser omsættes til akademiske kompetencer og færdigheder, herunder kritisk artikellæsning, sundhedsteknologisk informationssøgning samt mundtlig og skriftlig formidling. Generelt starter projekterne med en identificering af et komplekst sundhedsteknologisk problem og en analyse af problemstillingen. Herefter

12 vælges og implementeres en specifik løsning. Problemstillingen, løsningen og processen afrapporteres gennem en rapport og en mundtlig præsentation. Projektarbejdet øger i høj grad den studerendes selvstændighed, både i fagligt og tværfagligt samarbejde med ingeniører og læger. Dette foregår med en professionel tilgang til komplekse problemstillinger, hvor der udover teknologiske problemstillinger også inddrages patientproblematikker, etik, regulatoriske krav, økonomiske forudsætninger og klinisk praksis. Informationssøgning og identificering af egne læringsbehov stimuleres ligeledes gennem projektarbejdet. Kandidat Kandidatuddannelsen giver den studerende frihed til at specialisere sig i en af fire forskellige retninger: Medicinske Systemer (med fokus på signalanalyse), Medicinsk Informatik, Biomekanik, og Drug and Tissue Technology. Der lægges stor vægt på vidensgenerering gennem videnskabelige projekter helt fra det første semester. På 1. og. semester følger de studerende fælles kurser og specialiseringskurser. Sidstnævnte vælges i sammenhæng med projekterne. Semestertemaerne danner rammerne for mulige specialiseringsforløb, og kurserne er tæt forbundet med projektindholdet. Et overblik over projekttemaerne: Medicinsk informatik 1. sem.: Repræsentation og fortolkning af medicinsk data/information. sem.: Medicinsk Informatik i klinisk praksis Medicinske Systemer 1. sem.: Medicoteknisk signalbehandling. sem.: Medicinske systemer Biomekanik 1. sem.: Kvantitativ biomekanik. sem.: Anvendt biomekanik med fokus på klinik, arbejde og sport Drug and Tissue Technology 1. sem.: Drugs & drug delivery. sem.: Tissue engineering: From stem cell to tissue formation På 3. og 4. semester arbejdes der ud fra den overordnede formålsbeskrivelse gældende for alle specialiseringer: Anvendt Sundhedsteknologi og informatik. Se i øvrigt de detaljerede formål-, mål-, og indholdsbeskrivelser for alle semestre i studieordningen, bilag 6, kapitel 3. Vidensfeltet er dækket direkte gennem relevante kurser og indirekte gennem projektarbejdet. Tabel 3. giver et overblik over sammenhængen mellem vidensfeltet og kurser. Projekterne integrerer flere videnselementer og er derfor ikke gengivet i tabellen. 1

13 Videnselement Fagelement (kursus) Placering (semester) Medical Systems - Advanced signal processing System identification and model based signal analysis Biomedical signal processing and classification Adaptive filters Joint time frequency analysis and wavelets 1 - Stochastic signals - Electrophysiology - Physiological modelling Medical Informatics - Image analysis - Pattern recognition - Decision support - Clinical information and database systems Biomechanics - Motor control - Biomechanical measurements - Biomechanical modelling - Rehabilitation technology Drug and Tissue Technology - Pharmacology - Drug delivery - Microscopic anatomy Stochastic processes Statistical signal processing Bioelectric modelling Sensory physiology and integration Biocompatibility Medical image analysis Pattern recognition Biomedical signal processing and classification Decision support systems Clinical information systems and infrastructure Database systems and data networks Human computer interaction Motor control and neurophysiology Sensory physiology and sensory-motor integration Biomechanical measurement techniques and analysis Sports biomechanics and ergonomics Advanced biomechanical modelling and optimization Rehabilitation technology Pharmacology Pharmacokinetics and -dynamics Drug absorption barriers Drug delivery technology Developmental biology and microscopic anatomy Stem cell technology Mammalian cell culture Tissue and organ technology Stem cell based therapies Tabel 3.: Fagelementernes relation til vidensfeltet 1 Projektarbejdet øger i meget høj grad den studerendes forståelse af videnskabelige metoder, redskaber og generelle færdigheder, herunder videnskabelig kommunikation og refleksion over fagområdet. Derudover opøves der færdigheder og kompetencer i hypotesedannelse, vurdering af løsningsforslag, videnskabelig diskussion og samarbejde inden for videnskabeligt projektarbejde. Problemstillingen, løsningen og processen afrapporteres gennem en rapport og en mundtlig præsentation. De videnskabelige kompetencer opøves i høj grad gennem projektforløbene, hvor der er fokus på aktiv 13

14 deltagelse i forskning. Især på 3. og 4. semester er der fokus på vidensgenerering gennem projekterne. Projektarbejdet øger i høj grad den studerendes selvstændighed, både i fagligt og tværfagligt samarbejde med ingeniører og læger. Dette foregår med en professionel tilgang til komplekse problemstillinger, hvor der udover teknologiske problemstillinger også inddrages patientproblematikker, etik, regulatoriske krav, økonomiske forudsætninger og klinisk praksis. Informationssøgning og identificering af egne læringsbehov stimuleres ligeledes gennem projektarbejdet. Målepunkt Projektarbejdet på alle semestre på bachelor- og kandidatuddannelsen tager udgangspunkt i reelle komplekse sundhedsteknologiske problemstillinger indeholdende problemanalyser, afgrænsning af problemstillinger, løsningsforslag, implementeringer mv. De studerende bruger her direkte og i stort omfang fagets videnskabelige teorier og får erfaring med valg og brug af fagets metoder og en kritisk vurdering af disse. På bacheloruddannelsens 1. og 6. semester undervises derudover eksplicit i fagområdets videnskabelige teorier og metoder i hhv. kurserne Videnskab, menneske og samfund og Videnskabsteori og metode. På kandidatuddannelsens 1. semester fokuseres på videnskabelige metoder og færdigheder gennem et projektforløb, hvor afrapporteringen baseres på deltagelse i en semesterkonference med abstract, poster-præsentation og mundtlig præsentation samt en rapport udformet som en videnskabelig artikel (se bilag 6, afsnit 3.1.1). Projektet støttes af kurset Scientific Methods and Communication. Alle projekter på kandidatuddannelsen tager udgangspunkt i videnskabelige problemstillinger, og vejlederne er alle aktive forskere inden for sundhedsteknologi. Kriterium 4 Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø Målepunkt Som dokumentation for at uddannelsen er tilrettelagt af aktive forskere vises i det nedenstående en opgørelse over bachelor- og kandidatuddannelsens tilrettelæggere. Tilrettelæggere forstås her som studienævnsmedlemmer, studielederen, semesterkoordinatorer, specialekoordinatorer og medlemmer af undervisningsudvalget. Tilrettelæggernes CV er og publikationslister ( ) er vedlagt i bilag 8 og 9. Tilrettelæggerne danner hermed en gruppe af 13 personer, som varetager følgende funktioner: Studieleder: Videnskabelig assistent Pia B. Elberg Studienævnsmedlemmer: Formand: Lektor Johannes J. Struijk Professor Ole K. Hejlesen Professor Ole K. Andersen Professor Michael Voigt Observatør: Overlæge Karsten Nielsen 14

15 Semesterkoordinatorer: Bachelor sem. 1: Lektor Winnie Jensen Bachelor sem. : Lektor Winnie Jensen Bachelor sem. 3: Lektor Erika Spaich Bachelor sem. 4: Adjunkt John Hansen Bachelor sem. 5: Professor Ole K. Hejlesen og Overlæge Karsten Nielsen Bachelor sem. 6: Lektor Stephen Rees Kandidat sem. 1: Lektor Pascal Madeleine Kandidat sem. : Lektor Stig K. Andersen Kandidat sem. 3: se specialekoordinatorer Kandidat sem. 4: se specialekoordinatorer Specialekoordinatorer (kandidatuddannelse): Medicinsk Informatik: Professor Ole K. Hejlesen Medicinske Systemer: Professor Ole K. Andersen Biomekanik: Lektor Pascal Madeleine Drug and Tissue Technology: Professor Lars Arendt-Nielsen Som det fremgår af CV er og publikationslister forsker tilrettelæggerne inden for uddannelsernes forskningsområder. Målepunkt 4..1 ACE Danmark giver på hovedområdet Teknisk videnskab/naturvidenskab følgende VIP/DVIP ratio (Notat om sammenligningsgrundlag, november 009): 006: 6,93 007: 6,35 008: 7, Nedenstående kvantitative opgørelse viser antallet af VIP/DVIP, som underviser på henholdsvis bachelor- og kandidatuddannelsen. Bacheloruddannelse Antallet af VIP, som underviser på bacheloruddannelsen: Antallet DVIP, som underviser på bacheloruddannelsen: Årsværk VIP: 3,68 Årsværk DVIP: 0,64 48 personer 8 personer VIP/DVIP ratio (årsværk): 5,75 Det relativt høje antal DVIP årsværk på bacheloruddannelsen skyldes brugen af kliniske eksterne lektorer på 5. semester, der afvikles som ophold på Aalborg Sygehus. Udtrykt i årsværk er VIP/DVIP ratioen ikke markant afvigende fra hovedområdets gennemsnit. Antallet af VIP i forhold til antallet af studerende på uddannelsen er VIP/studerende = 0,74. Udtrykt i årsværk giver det 0,066 årsværk/studerende svarende til 111 timer/studerende. Kandidatuddannelse Antallet af VIP, som underviser på kandidatuddannelsen: Antal DVIP, som underviser på kandidatuddannelsen: Årsværk VIP: 3,88 Årsværk DVIP 0 40 personer 0 personer 15

16 Antallet af VIP i forhold til antallet af studerende på uddannelsen er VIP/studerende = 0,65. Udtrykt i årsværk giver det 0,063 årsværk/studerende, svarende til 105 timer/studerende. For den samlede bachelor- og kandidatuddannelse er VIP/DVIP ratioen: 11,8 Målepunkt 4.. På både bachelor- og kandidatuddannelsen i Sundhedsteknologi varetages mere end 98 procent af undervisningen af aktive forskere. I enkelte kurser bruges gæsteforelæsere til enkelte forelæsninger, med en aktiv forsker som kursusansvarlig. I tilfælde af virksomhedsophold, (bi)vejledes de studerende af aktive forskere fra Aalborg Universitet. Bemærk at næsten alle underviserne/vejlederne på kurserne/projekter på 5. semester på bacheloruddannelsen (sygehusophold) ligeledes er aktive forskere, selvom de opgøres som DVIP er. Undervisningen på 5. semester foregår på Aalborg Sygehus til at fremme en tæt kontakt mellem de studerende og underviserne/vejlederne. Det er via Rammestudieordningen, afsnit (bilag 10) sikret, at undervisningen er forskningsbaseret: For at sikre at undervisningen er forskningsbaseret, skal studielederen sikre, at mindst fire af de studerendes projektemner kan genfindes i medarbejdernes forskningsaktiviteter; dvs. to forskningsrelevante projektemner på bacheloruddannelsen og to på kandidatuddannelsen. På professionsbachelor- og bacheloruddannelsernes to første semestre fremgår projektvalg af studieordningen. På kandidatuddannelsen i Sundhedsteknologi forventes derudover, at alle fire semesterprojekter baseres på aktiv deltagelse i vejlederens forskningsaktiviteter. Kriterium 5 Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø Målepunkt Udannelsernes forskningsmæssige fundament består i fire forskningsgrupper som nævnt under kriterium 3. På bacheloruddannelsen er det især forskere fra Center for Sanse-Motorisk Interaktion (SMI), som er knyttet til vidensfelterne Naturvidenskab, Elektronik og Datateknik, Signalanalyse og behandling og Anatomi og Fysiologi. Vidensfelterne Software Design, Klinisk Praksis og Teknologivurdering dækkes især af forskere fra afdelingen Medicinsk Informatik (MI). Fysiologisk Modellering varetages af afdelingen Medical Model-based Decision Support (MMDS). På kandidatuddannelsen er forskningsgrupperne direkte knyttet til fire anbefalede specialiseringsforløb, og de studerende deltager i forskningsarbejdet inden for gruppernes forskningsområder: Specialiseringsforløb Medical Systems Medical Informatics Biomechanics Drug and Tissue Technology Ansvarlig forskningsgruppe Center for Sanse-Motorisk Interaktion Medicinsk Informatik og Medical Model-based Decision Support Center for Sanse-Motorisk Interaktion Biomedicin og Center for Sanse-Motorisk Interaktion For en beskrivelse af forskningsgrupperne henvises til bilag 7. 16

17 Til dokumentation af forskningsmiljøernes kvalitet henvises til nedenstående opgørelse over forskningspublikationer opgjort som artikler i peer-reviewed journals samt forskningspublikationer i alt. Forskningsproduktion Institut for Sundhedvidenskab og Teknologi (HST) Forskningspublikationer 1.1.A Artikler i peer-reviewed videnskabelige tidsskrifter B Artikler i videnskabelige tidsskrifter, ikke peer-reviewed C Videnskabelig bog, monografi D Bidrag til videnskabelig bog, monografi Review, videnskabelig anmeldelse, editorial, kommentar/debat Konferencebidrag A Patenter 1 1 ( Som det fremgår af ovenstående har forskningsmiljøet en høj kvalitet. Målepunkt 5..1 Forskningsmiljøet har et omfangsrigt internationalt samarbejde med udenlandske forskere og institutioner både i Danmark og i udlandet, hvilket er med til at sikre en høj kvalitet i forskningsmiljøet bag uddannelsen. Den samlede oversigt over det internationale samarbejde vises i nedenstående opgørelse. Internationalt samarbejde : - Antal medlemskaber af editorial boards: 18 - Antal arrangerede internationale konferencer: 14 - Antal forskere på ophold i udlandet (minimum 3 måneder): 6 - Antal gæsteforskerophold: 66 - Deltagelse i internationale forskningsprojekter: 39 - Antal artikler i samarbejde med forskere fra udenlandske institutioner: 51 Se bilag 11 for detaljer for det internationale samarbejde. Kriterium 6 Uddannelsesstruktur Målepunkt Uddannelsens longitudinale struktur Uddannelsen i Sundhedsteknologi kan læses på både bachelor- og kandidatniveau. Uddannelsen er opbygget således, at bachelorniveauet både kan ses som en selvstændig og afsluttet uddannelse og som fundamentet for kandidatuddannelsen. Progressionen fra bacheloruddannelse til kandidatuddannelse kommer til udtryk ved, at bacheloruddannelsens kompetencer udfoldes inden for komplekse, men til fagområdet hørende problemstillinger. Kandidatuddannelsen sigter mod, at uddannelsens kompetencer udfoldes inden for såvel kendte som tilstødende kundskabsområder, f.eks. i forbindelse med udviklingsarbejde, innovation og forskning. Bacheloruddannelsens første to semestre gennemføres på det ingeniørvidenskabelige basisår. Indholdsmæssigt er basisåret opbygget således, at det dels består af fællesfaglige 17

18 elementer og dels af uddannelsesspecifikke elementer ( De uddannelsesspecifikke elementer udgør første skridt i den faglige og professionelle kompetenceudvikling, som er beskrevet i studieordningen for henholdsvis bachelor- og kandidatuddannelsen. Uddannelsens tværgående struktur Begrebet uddannelsens tværgående struktur henviser til, at alle uddannelsens semestre er opbygget af tre grundelementer: Studieenhedskurser (SE-kurser), projektenhedskurser (PEkurser) og projektet. Projektet og PE-kurserne betegnes under ét, projektenheden. Denne overordnede struktur og samspillet mellem de tre uddannelses selementer er illustreret i figur 6.1. Figur 6.1: Projektenheden består af projektett og PE-kurser. Projektenheden bedømmes via individuelle mundtlige eksaminer. SE-kurserne bedømmes separat via skriftlige eller mundtlige eksaminer. Studieenhedskurserne retter sig indholdsmæssigt mod almenee grundfaglige temaer, som fx matematik, naturvidenskabelige fag, anatomi og fysiologi. De relaterer sig ikke direkte til semestrets projektenhed, men sigter mod kompetencer, der anses for grundlæggende og alment relevante for uddannelsen. De er placeret på uddannelsen, således at de dels indpasses i uddannelsens progression og dels har størst muligt overlap med semesterets tema. De afsluttes med eksamen. Projektenhedskurserne retter sig mod den aktuelle projektenhed og belyser centralee teorier og metoder i relation til denne. De skal i uddannelsessammenhæng ses som elementer, der giver de studerende et fagligt og kvalificeret grundlag for at fortsætte selvtilrettelagte læreprocesser gennem projektarbejdet. Det er således ikke ambitionen, at PE-kurserne skal tilvejebringe alle de for projektet nødvendige og relevante kundskaber og færdigheder. PE- gennem den afsluttende projekteksamen. Studieordningernee er opbygget efter en fælles skabelon, hvor hvert uddannelseselement beskrives både i forhold til formål, mål og indhold samt ledsages af beskrivelse af dets kurserne vægtes forskelligt afhængigt af projekternes konkrete indhold og bedømmes relation til og relevans for uddannelsen. Dette sker for at undgå, at studerende, som følge af manglende kendskab til uddannelsens samlede fagfelt, opfatter et kursus eller projektenhedstema som umotiveret eller irrelevant. For alle studieordningernes uddannelseselementer angives, hvor relevant, de studerendes forudsætninger for deltagelse. En yderligere uddybning af opbygning og progression på bachelor- og kandidatuddannelsen fremgårr nedenfor. 18

19 Bacheloruddannelsen Figur 6. illustrerer ECTS fordelingen for projekter og kurser på de seks semestre. De enkelte fagelementernes placering er i detaljer vist under målepunkt ECTS Sem 1 P0-projekt P1-projekt: Modeller og virkelighed (Medicinsk Teknologi Vurdering) PE kurser SE kurser Sem P-projekt: Modellernes virkelighed PE kurser SE kurser Sem 3 ST3-projekt: Medikoteknisk instrumentering PE kurser SE kurser Sem 4 ST4-projekt: Opsamling, behandling og præsentation af biologiske signale PE kurser SE kurser Sem 5 ST5-projekt: Teknologi i sundhedssektoren PE kurser SE kurser Sem 6 Bachelor projekt: Design af sundhedsteknologiske systemer PE kursese kurser Figur 6.: Semesteropbygning på bacheloruddannelsen Uddannelsens faglige progression kan illustreres med to konkrete eksempler fra hhv. vidensfeltet software design og vidensfeltet anatomi og fysologi. For software design introduceres de studerende på. semester til det ECTS kursus Grundlæggende programmering. I projektet på. semester bruges og udvides den opnåede viden og de tillærte færdigheder. I projektet på 3. semester bruges den basale viden om programmering til at programmere enkle signalbehandlings- og præsentationsalgoritmer. På 4. semester bliver tilgangen til programmering mere systematisk gennem kurset Programmering af algoritmer og processer med anvendelse i projektet på 4. semester - både på mikrodatamat-niveau og på brugergrænseflade- og signalanalyseniveau. På 6. semester øges niveauet med kurset Objektorienteret analyse, design og programmering med JAVA, og i projektet på 6. semester designes et sundhedsteknologisk softwaresystem med vægt på systematisk brug af Unified Modeling Language. Igennem hele processen lægges der, især i projekterne, vægt på selvstændig identificering af læringsbehov og videnstilegnelse. For anatomi og fysiologi kommer de studerende på hvert enkelt semester i kontakt med en del af den menneskelige krop, og de studerende laver i hvert semesterprojekt en gennemgang og analyse af den anatomi og fysiologi, der er relateret til projektet. På. semester introduceres de studerende til den menneskelige biologi og fysiologi - både på celleniveau og en første introduktion til organer og den hele organisme. På 3. semester lægges der vægt på den klassiske anatomi og fysiologi. På 4. semester fokuseres på fysiologi af større enheder i kroppen, som det respiratoriske system og dets styring, det kardiovaskulære system mm. På 6. semester modelleres fysiologisk systemer ved hjælp af matematiske modeller. Samlet set støttes uddannelsens kompetenceprofil dermed af uddannelsens struktur. Kandidatuddannelsen Figur 6.3 illustrerer ECTS fordelingen for projekter og kurser på de fire semestre. De enkelte fagelementernes placering er i detaljer vist under målepunkt ECTS Sem 1 ST7-projekt PE kurser SE kurser Sem ST8-projekt PE kurser SE kurser Sem 3 ST9-projekt eller Specialeprojekt Sem 4 Specialeprojekt Figur 6.3: Semesteropbygning på kandidatuddannelsen På kandidatuddannelsen specialiserer de studerende sig inden for Medical Systems, Medical Informatics, Biomechanics eller Drug and Tissue Technology ved at følge kurserne på 1. og. semester og udarbejde projekter tilknyttet disse temaer. Specialiseringen fortsættes i projekterne på 3. og 4. semester. 19

20 Uddannelsens faglige progression kan illustreres med et konkret eksempel fra vidensfeltet Advanced Signal Processing. På kandidatuddannelsen bygges videre på bachelorniveauet s viden om lineare systemer, spektral analyse på basis af Fouriertransormationen, deterministiske signaler, og FIR og IIR filtre. På det første semester introduceres stationære stokastiske signaler og systemer, især i kurserne Stochastic Processes, System Identification and Model-based Signal Processing og Statistical Signal Processing. Samtidigt fokuserer projektet på 1. semester inden for specialiseringen Medical Systems på Biomedical Signal Processing. På. semester gennemgås adaptive og moderne signalbehandlingsmetoder, f. eks. gennem kurserne Biomedical Signal Processing and Classification, Adaptive Systems, og Joint Time-frequency Analysis and Wavelets. Projekterne på det. semester og efterfølgende semestre giver mulighed for yderligere anvendelse og fordybning inden for området. Samlet set støttes uddannelsens kompetenceprofil dermed af uddannelsens struktur. Målepunkt 6.1. Frafaldet for bacheloruddannelsen fremgår af tabel 6.1. Bachelor Startet Frafald Frafaldsprocent ,% Tabel 6.1: Frafald på bacheloruddannelsen Da de første bachelorer startede i 004, er 008 den første udgangspopulation jf. Danske Universiteters definitioner. Da de første delte kandidater startede i 007, er der endnu ingen udgangspopulation, jf. Danske Universiteters definitioner. Det er derfor ikke muligt for Aalborg Universitet at dokumentere frafald på kandidatuddannelsen. Frafaldet for udelte kandidatuddannelser fremgår af tabel 6.. I 00 blev den sidste årgang optaget på den udelte kandidatuddannelse i sundhedsteknologi. Fra 004 blev nye årgange optaget på bacheloruddannelsen i sundhedsteknologi, mens kandidatuddannelsen i sundhedsteknologi tog imod første årgang studerende i 007. Udelt kandidat Startet Frafald Frafaldsprocent ,8% ,7% ,6% Tabel 6.: Frafald på den udelte kandidatuddannelse Tabel 6. viser frafaldet for de tre første år for den 5-årige civilingeniøruddannelse i Sundhedsteknologi. Den store frafaldsprocent på de første årgange skyldtes, at de optagne studerende forventede en mindre teknisk og mere medicinsk uddannelse, hvilket førte til et stort frafald. Samtidig modtog uddannelsen dog studerende fra andre ingeniørvidenskabelige uddannelser på Aalborg Universitet, hvilket ikke fremgår af tabellen. Efter de første år førte en bedre forventningsafstemning med kommende studerende til, at frafaldet efterfølgende faldt markant, hvilket også illustreres af frafaldet på første studieår i 006, 007 og 008. Frafaldet på 1. studieår for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi fremgår af tabel 6.3. I 006 skiftede fire studerende til en ny uddannelse inden for samme hovedområde, mens én studerende forlod universitetet. Både i 007 og 008 skiftede én studerende til et andet hovedområde på Aalborg Universitet, hvilket fremgår af frafaldsstatistikken. 0

21 Bachelor Startet Ny udd. Frafald Frafaldsprocent ,6% ,% ,6% Tabel 6.3: Frafald på bacheloruddannelsens 1. studieår Studieprogression for bachelor- og kandidatuddannelsen i sundhedsteknologi fremgår af hhv. tabel 6.4 og 6.5. Bachelor STÅ Studerende Effektivitet , % , % , 0 95% Tabel 6.4: Studieprogression på bacheloruddannelsen Kandidat STÅ Studerende Effektivitet , % , % Tabel 6.5: Studieprogression på kandidatuddannelsen Da de første delte kandidater startede i 007, er der ikke tal for dette år. De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter arbejder kontinuerligt med at nedbringe frafaldet og højne studieeffektiviteten ved at monitorere STÅ, frafald, studieeffektivitet, gennemførselsprocenter mv. Eksempelvis henvises til notatet Gennemførselsprocenter på INS , udarbejdet til Aalborg Universitets bestyrelse, omhandlende arbejdet med at nedbringe frafaldet og højne effektiviteten på fakultetets uddannelser (bilag 1, afsnit og 3). Ligeledes henvises til kvalitetssikringssystemet, kriterium 8. Målepunkt 6..1 Bacheloruddannelsen De uddannelses- og områdespecifikke adgangskrav for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi er dansk A, engelsk B, matematik A, fysik B samt kemi C eller bioteknologi A. Niveauet for undervisningen på bacheloruddannelsens første semestre er tilpasset disse krav. Eksempelvis forudsætter Matematik 1A på 1. semester matematik på niveau A, som angivet i de specifikke adgangskrav. Kandidatuddannelsen Optagelse på kandidatuddannelsen i Sundhedsteknologi kræver en bacheloruddannelse i Sundhedsteknologi eller tilsvarende relevant uddannelse. Da kandidatuddannelsen er en naturlig overbygning på bacheloruddannelsen sikres det, at kandidatuddannelsens faglige krav bygger oven på bacheloruddannelsens faglige niveau og indhold. Begge studieordninger tilrettelægges af Studienævnet for Teknologi og Sundhed. Optagelse med anden uddannelsesbaggrund end bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi afhænger af en konkret vurdering i studienævnet. Her sikres det, at optagne studerende har de rette forudsætninger for at følge undervisningen på kandidatuddannelsen i Sundhedsteknologi. 1