Transportvaner i Region Syddanmark Analyse af data fra den nationale transportvaneundersøgelse
|
|
- Lise Rasmussen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Analyse af data fra den nationale transportvaneundersøgelse November 2010
2 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund Databehandling Databasen Geografisk efterkodning Stikprøven Hoved- og delture Markedet Rejsestrømme Ture, kilometer og minutter Rejseformål Trafikantprofiler I hele regionen I områdetyper Ude på landet Kategorisering af landområde Opsamling Dato: Notatnummer: version 2.0 Udarbejdet af: LM/SFJ Filnavn: S:\ Region Syddanmark TU\Notat\Notat final.doc
3 1 Baggrund Region Syddanmark ønsker en bedre viden om, hvem der bruger busserne i områdets landdistrikter, og hvem der ikke gør. Det er viden, der skal bruges i det fremtidige arbejde med at tilrettelægge den kollektive trafikbetjening i landområderne. Notat indeholder en analyse baseret på data fra den nationale transportvaneundersøgelse (TU). Her spørges løbende et repræsentativt udsnit af danskere mellem år indgående og konkret om deres transportadfærd på en enkelt dag. Siden 2006, hvor undersøgelsen blev genoptaget efter en pause, og frem til og med 2009 er der i Region Syddanmark registreret oplysninger om ca ture - heraf er knap busture. For at få adgang til at arbejde med data har Region Syddanmark måtte foretage et datakøb af DTU, som gennemfører og administrerer undersøgelsen. For at nyttiggøre dette datakøb mest muligt er det valgt i notatet at tegne profiler af transportmarkedet og trafikanter i hele regionen samt opdelt på fire forskellige geografiske områdetyper. Hermed bliver det muligt at relatere transportadfærden i landområder til andre områder. I notatet beskrives først datagrundlaget og hvordan der er arbejdet med det (kapitel 2). Derefter tegnes der profiler af hhv. transportmarkedet (kapitel 3) og trafikanterne (kapitel 4) i forskellige områdetyper. I det sidste kapitel beskrives betydningen af afgrænsningen af landområder for resultaterne (kapitel 5). Der er overvejende tale om en beskrivelse af forholdene i regionen en slags fotografi af virkeligheden, som man kan aflæse den i data fra den nationale transportvaneundersøgelse. Derfor præsenteres tabeller og figurer kun med enkelte kommentarer, og ikke en egentlig analyse. 1
4 2 Databehandling 2.1 Databasen Data fra TU rummer en præcis og geokodet angivelse af, hvor respondenterne bor, samt hvor deres ture starter og slutter. Alle bopælsadresser og størstedelen af alle ture er geokodet 1. Der er til denne undersøgelse etableret en database, som indeholder oplysninger om de registrerede ture med relation til Syddanmark, dvs. ture internt i eller til/fra regionen, i perioden Databasen indeholder både oplysninger om turene (formål, transportmiddel mm), og om de personer der har udført dem (køn, alder, beskæftigelse mm). Databasen med turoplysninger danner baggrund for alle tabeller og figurer i dette notat. Også trafikantprofilerne er baseret på turoplysninger, som er den eneste mulighed for at segmenterer trafikanterne efter deres brug af transportmidler. Den samme person kan optræde i turdatabasen med flere ture - måske endog med flere forskellige transportmidler. I gennemsnit registreres der ca. tre ture pr. interview, men der er en stor variation i antallet af ture. Knap en femtedel har slet ikke været ude på den dag de interviews om, og andre har haft mange ture på den pågældende dag. Da stikprøven er repræsentativ, kan data lægges samme over perioden. I TU findes vægtningsprocedurer som sikrer, at materiale over flere år kan opregnes til et gennemsnitsår i perioden. 2.2 Geografisk efterkodning Der er foretaget en efterkodning af de geokodede registreringer af respondenternes bopæl samt rejsernes start og slutpunkt. Alle disse adresser er henført til denne kategorisering i områdetype se også figur 1: Land og byer med under indbyggere Byer med indbyggere Byer med indbyggere Byer med mere end indbyggere dog ekskl. Esbjerg og Odense Esbjerg og Odense Udenfor Region Syddanmark Adresser udenfor regionen forekommer, når andre end områdets beboerne rejser i Syddanmark, eller når beboere rejser over regionsgrænsen. 1 For en nærmere beskrivelse af undersøgelsen henvises til artiklen Bedre viden om danskernes transport, som findes på Mere omtale findes på 2
5 Figur 1. Byer i Region Syddanmark efter bystørrelse 2.3 Stikprøven I tabel 1 er vist datagrundlaget fra TU i Region Syddanmark med en opdeling i de geografiske områdetyper, som trafikanterne bor i. Der er registreret mere en ture udført af lidt over personer. Langt størstedelen, nemlig 96 % af turene, er udført af indbyggere i Region Syddanmark. Datagrundlaget er relativt svagt i områdetyperne: Byer med indbyggere og byer med indbyggere. Tilsammen er der i de to grupper kun registreret 80 busture, hvilket anses for at være et absolut minimum, som der kan analysers på. De to områdetyper slås derfor samme i beskrivelsen af markedet og trafikantprofiler i de næste to kapitler. Der arbejdes med vægtet materiale, dvs. der er korrigeret for, at stikprøven er skæv, fordi ikke alle personer er lige tilbøjelige til at svare på spørgeundersøgelser. Fx er kvinder lidt mere villige til at besvare end mænd, og folk i landområder lidt nemmere at få fat i end folk i byområder. Desuden korrigeres for skævheder i hvilke dage der interviewes om, således, at de vægtede resultat repræsenterer et årsdøgn, som repræsenterer en gennemsnitsdag over alle årets dage. 3
6 Tabel 1. Stikprøvens størrelse. TU i Region Syddanmark Trafikanternes bopæl Ture helt eller delvist i regionen % af ture med relation til regionen Busture helt eller delvist i regionen Turene er udført af antal personer* Land og byer < indbyggere % Byer med indbyggere % Byer med indbyggere % Byer > indb. excl. Esbjerg og Odense % Esbjerg og Odense % Udenfor Region Syddanmark % *En femtedel af de interviewede havde ingen ture % Hoved- og delture På nogle ture anvendes flere forskellige transportmidler på den samme rejse. Der skelnes mellem hovedture og delture, hvor hovedturen er hele rejsen, som kan bestå af flere delture fx ved kombination af bus og tog. Hovedtransportmidlet defineres som det transportmiddel, der anvendes på den længste deltur. Det er valgt alene at basere analyserne i dette notat på hovedtransportmidler, da langt de fleste rejser foretages med kun ét transportmiddel. Herved overses de i alt 48 registreringer, hvor bussen er brugt til eller fra en rejse med relation til regionen. Flere af disse busture finder sted i den ende af en togrejse, der ligger udenfor regionen, og data tabet er derfor begrænset. Som det fremgår af tabel 2, så er 71 % af alle kollektive ture i regionen en ren bustur og 25 % en ren togtur - evt. med en tilknyttet cykel eller biltur. Kun 4 % af alle kollektive ture er en kombination af bus og tog. Eller sagt på en anden måde: I 14 % af togturene er tilknyttet en bustur. Tabel 2. Fordeling af kollektiv ture i Region Syddanmark, efter hoved- og deltransportmidler. TU Hovedtransportmiddel Kombination af transportmidler Bus Tog Bus eller tog Kun tog 0 % 5 % 5 % Kun bus 60 % 0 % 60 % Tog og bus 0 % 4 % 4 % Inkl. deltur på cykel 8 % 10 % 18 % Inkl. deltur med bil 3 % 10 % 13 % Alle 71 % 29 % 100 % 4
7 3 Markedet 3.1 Rejsestrømme De overordnede rejsestrømme i region Syddanmark er vist i tabel 3, hvor årsdøgntrafikken mellem de forskellige områdetyper er vist, idet land svarer til kategorien land og byer under indbyggere, mindre by er byer med indbyggere og større byer er de øvrige byer undtagen Esbjerg og Odense, som har sin egen kategori. Tabel 3. Årsdøgntrafik mellem områdetyper i Region Syddanmark. TU Mellem Land og byer < Byer ture pr. årsdøgn Byer ekskl. Esbjerg og Odense Esbjerg og Odense Udenfor Regionen Cykel/ Land og byer < gang Byer Byer ekskl. Esbjerg og Odense Esbjerg og Odense Alle Bil Land og byer < Byer Byer excl. Esbjerg og Odense Esbjerg og Odense Alle Bus Land og byer < Byer Byer ekskl. Esbjerg og Odense Esbjerg og Odense Alle 694 Tog Land og byer < Byer Byer ekskl. Esbjerg og Odense Esbjerg og Odense 1 57 Alle 325 Alle Land og byer < Byer Byer ekskl. Esbjerg og Odense Esbjerg og Odense Alle Alle Samlet set så rejses der på en gennemsnitsdag (et årdsdøgn) ca. 28 mio. ture som starter og/eller ender i Region Syddanmark. Det kan beregnes, at det dækker over, at der køres knap 44 mio. kilometer på et årsdøgn fordelt således: Cykel og gang 1,8 mio. km, bil 37,8 mio. km, bus 0,8 mio. km og tog 3,3 mio. km. 5
8 Ud fra tallene i tabel 3 kan man bl.a. beregne, at: Lidt over 5 % af alle turene går ind eller ud af regionen - resten er interne ture Knap 3 % af alle busturene krydser regionsgrænsen 41 % af alle turene har deres udgangspunkt og/eller endemål i landområder defineret som land og byer med under indbyggere Bussens position i markedet er vist i tabel 4, som baseres på en beregning ud fra tallene i tabel 3. Først er vist busturenes fordeling på relationer mellem områdetyper. Derefter er vist bussens markedsandel af alle turene i de samme relationr. Man kan bl.a. aflæse, at: 44 % af alle busture er interne ture i byer med mere end indbyggere 44% af alle busture kommer fra eller ender i et landområde, defineret ved land og byer under indbyggere 10 % af områdets busture foregår internt i landområder, mens resten har en by med mere end indbyggere i den ene eller begge ender af rejsen De største markedsandele for bussen i finder man i relationerne landområde til større by og mindre by til Odense/Esbjerg, hvor 5 % af rejserne i begge relationstyper foretages med bus De laveste markedsandele finder man internt i mindre byer, hvor det ofte slet ikke er relevant eller muligt at bruge bus, samt mellem større byer og Esbjerg/Odense, hvor toget i de fleste tilfælde er det primære kollektive transportmiddel Tabel 4. Bussen i markedet i Region Syddanmark. TU Byer Land og byer Byer ekskl. Esbjerg og Udenfor < Esbjerg og Odense regionen Alle Odense Andel af Land og byer < % 11 % 16 % 7 % 0 % busture Byer % 4 % 4 % 0 % Byer ekskl. Esbjerg og Odense 16 %* 0 % 2 % Esbjerg og Odense 28 % 0 % Alle 100 % Busandel Land og byer < % 2 % 5 % 3 % 1 % af alle Byer % 3 % 5 % 1 % ture Byer ekskl. Esbjerg og Odense 2 % 0 % 3 % Esbjerg og Odense 4 % 1 % Alle 2 % *Heraf er kun 4 % mellem forskellige byer - resten er internt i samme by 6
9 3.2 Ture, kilometer og minutter I figur 2 er vist, hvordan alle ture med relation til regionen fordeler sig på transportmidler, når man ser på ture, kilometer og minutter. Man kan bl.a. aflæse, at: Bilen er det dominerende transportmiddel, idet totredjedel af turene og en større andel af kilometer- og tidsforbrug foretages med bil Busser og tog kun har en andel på 3 % af det samlede antal ture i regionen, men tilsammen tegner de sig for 10 % af både kilometer- og tidsforbruget Ture Kilometer Minutter bus 2% tog 1% gang 15% bus 2% tog 8% gang 1% cykel 3% bus 4% tog 6% gang 10% cykel 10% cykel 16% bil 66% bil 86% bil 70% Figur 2. Transportmidler: Ture, kilometer og minutter for ture med relation til Region Syddanmark. TU I tabel 5 er vist ture, kilometer og tidsforbrug for beboere i Region Syddanmark bosat i de fire forskellige områdetyper. Tabellen afslører, at der er forskel på befolkningens transportadfærd i de forskellige områdetyper: Bilen er dominerende i alle områder - mest i landområderne og aftagende med stigende by størrelse Gang og cykel udgør en betragtelig andel af turene i alle områdetyper, men dog med en større andel i alle typer af byområder Bussen har næsten den samme markedsandel blandt beboere på landet som blandt beboere i de to største byer Bussens markedsandelen blandt beboere i små og mellemstore byer er begrænset Togturene udgør kun en mindre andel af de samlede antal ture, men togturene er lange og de tæller derfor i det samlede kilometerantal (en del af disse kilometer ligger dog udenfor regionen) 7
10 Tabel 5. Fordeling på ture, kilometer og minutter efter områdetyper og transportmidler for indbyggere i Region Syddanmark. TU Trafikantens bopæl Land og byer < Byer Byer ekskl. Esbjerg og Odense Esbjerg og Odense Alle ture Ture Gang 11 % 16 % 19 % 17 % 15 % Cykel 11 % 20 % 17 % 25 % 16 % Bil 74 % 62 % 61 % 53 % 65 % Bus 3 % 1 % 2 % 4 % 2 % Tog 1 % 1 % 1 % 1 % 1 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Kilometer Gang 1 % 1 % 2 % 2 % 1 % Cykel 3 % 4 % 4 % 7 % 3 % Bil 90 % 89 % 86 % 75 % 86 % Bus 3 % 2 % 1 % 3 % 2 % Tog 3 % 4 % 7 % 13 % 8 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Minutter Gang 8 % 12 % 15 % 14 % 10 % Cykel 8 % 11 % 11 % 18 % 10 % Bil 75 % 70 % 64 % 54 % 70 % Bus 6 % 3 % 4 % 7 % 4 % Tog 3 % 3 % 6 % 8 % 6 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 8
11 I figur 3 er for de enkelte transportmidler vist, fra hvilke områdetyper trafikanterne kommer. Figuren bekræfter billedet beskrevet ovenfor. Men samtidig illustrerer den, at forskelle måske ikke er så store, som man kunne forvente områderne imellem. Beboerne i alle områdetyper bruger alle former for transportmidler. Forskellen ligge måske mere i, hvem der bruger hvilke transportmidler hvor. Det vendes der tilbage til i næste kapitel. gang 26% 21% 29% 21% 2% cykel 23% 24% 23% 29% 1% Land Små byer bil 40% 18% 21% 15% 6% Større byer Esbjerg og Odense Udenfor Regionen bus 40% 9% 18% 30% 3% tog 19% 14% 21% 23% 24% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Figur 3. Fordeling af bopælslokalisering for trafikanter i Region Syddanmark. Opdelt efter transportmiddel. TU I figur 4 er vist gennemsnitligt antal kilometer og minutter for ture med forskellige transportmidler. I tabel 6 er der vist tilsvarende, men opdelt efter i hvilken områdetype trafikanterne bor. Man kan af figur og tabel bl.a. aflæse, at: Gang- og cykelture i alle områder er relativt korte (1-3 km) Bilturene har næsten samme gennemsnitslængde i alle områdetyper (15-17 km). Når det samlede gennemsnit for bilture er højere (21 km), skyldes det de få men lange ture som udføres af personer bosiddende udenfor regionen Busturene har en stor variation i rejselængde områdetyperne imellem - de længste ture er i landområder og i mindre byer (14-16 km), og de kortest ture i de store byer (8-9 km) Togturene er relativt lange for alle områdetyper (forskelle kan skyldes usikkerhed pga. er begrænset datagrundlag for disse ture) 9
12 Kilometer pr. tur Minutter pr. tur Alle 16 Alle 20 tog 101 tog 102 bus 12 bus 36 bil 21 bil 21 cykel 3 cykel 12 gang 1 gang Figur 4. Gennemsnitlig rejselængde og tidsforbrug for ture i Region Syddanmark opdelt efter transportmiddel. TU Tabel 6. Gennemsnitligt antal kilometer og minutter pr. tur opdelt på områdetyper og transportmidler. TU i Region Syddanmark Trafikantens bopæl Land og byer < Byer Byer ekskl. Esbjerg og Odense Esbjerg og Odense Alle ture Kilometer pr. tur Gang Cykel Bil Bus Tog Alle Minutter pr. tur Gang Cykel Bil Bus Tog Alle
13 I figur 5 er vist fordeling på turlængder for bil-, bus- og for togture. Figuren afslører, at gennemsnitsbetragtningerne ovenfor dækker over forskellige turlængder: Blandt bilturene er der en relativt stor spredning i rejselængder. Mere end en tredjedel af turene er under fem kilometer, men der er også en del lange bilture som trækker gennemsnittet op Busturene ligger for størstedelens vedkommende i intervallet 1-25 kilometer, og der er relativt få meget korte og meget lange busture 40% 35% 30% 25% 20% 36% 20% 22% Bil 40% 35% 30% 25% 20% 24% 33% 33% Bus 70% 60% 50% 40% Tog 59% 15% 10% 5% 0% 3% 0-1 km 1-5 km 5-10 km km 10% 9% km over 50 km 15% 10% 5% 0% 1% 0-1 km 1-5 km 5-10 km km 8% km 1% over 50 km 30% 20% 10% 0% 0% 0% 0-1 km 1-5 km 2% 5-10 km 16% km 23% km over 50 km Figur 5. Fordeling af ture efter længde og hovedtransportmiddel. Alle ture med relation til Region Syddanmark. TU Rejseformål I figur 6 er vist en opdeling efter rejseformål 2 og transportmiddel for alle ture med relation til Region Syddanmark. I tabel 7 er tilsvarende vist opdelt på områdetyper. Af figur 6 fremgår det bl.a., at: Indkøb/ærinde og fritid er de hyppigste rejseformål, idet mere end en tredjedel af alle rejser har indkøb/ærinde som formål og mere end en tredjedel har fritid som formål Cyklen bruges til alle rejseformål Bilen bruges til arbejde, men er særligt populær til indkøb/ærinde og fritidsrejser Mere end hver tredje bustur har skole/uddannelse som formål, men bussen bruges også i et vist omfang til fritidsrejser, og kun i begrænset omfang til indkøbsrejser Toget er særlig populært i arbejds-, uddannelses- og erhvervsrejserne 2 Det er valgt at anvende den rejseformålsdefinition, som defineres af dataproducenterne på DTU. Her defineres formålet som det, man rejser til, medmindre man rejser til bopælen, hvor formål defineres som det sted i turkæden, hvor man har haft det længste ophold 11
14 alle 16% 5% 37% 38% 3% gang 5% 4% 31% 58% 1% cykel 20% 14% 30% 34% 1% bil 17% 2% 41% 35% 4% bus 13% 38% 21% 27% 1% tog 27% 20% 10% 33% 7% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Arbejde Uddannelse Ærinde/indkøn Fritid Erhverv Figur 6. Fordeling af rejser i Region Syddanmark efter transportmiddel og rejseformål Ud fra tabel 7 se det bl.a., at: På landet er bussen et af de foretrukne transportmidler til uddannelsesrejserne på niveau med bil og cykel Også i de øvrige områdetyper spiller bussen en vis rolle blandt uddannelsesrejsende, idet omkring en tiendedel af disse foretages med bus 12
15 Tabel 7. Turformål opdelt på hovedtransportmidler samt trafikanternes bopæl. Ture med relation til Region Syddanmark. TU Arbejde Uddannelse Ærinde/ indkøb Fritid Erhverv Alle Bopæl land og byer < Gang 4 % 7 % 7 % 20 % 4 % 11 % Cykel 11 % 31 % 7 % 12 % 6 % 11 % Bil 83 % 31 % 84 % 66 % 90 % 74 % Bus 1 % 28 % 1 % 2 % 0 % 3 % Tog 1 % 3 % 0 % 1 % 0 % 1 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Bopæl byer Gang 5 % 15 % 13 % 25 % 2 % 16 % Cykel 28 % 49 % 16 % 17 % 12 % 20 % Bil 64 % 21 % 70 % 56 % 83 % 62 % Bus 1 % 10 % 0 % 1 % 2 % 1 % Tog 2 % 5 % 0 % 0 % 1 % 1 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Bopæl byer ekskl. Esbjerg og Odense Gang 8 % 22 % 16 % 27 % 4 % 19 % Cykel 22 % 43 % 14 % 15 % 5 % 17 % Bil 67 % 23 % 68 % 56 % 88 % 61 % Bus 2 % 8 % 1 % 2 % 1 % 2 % Tog 2 % 3 % 0 % 1 % 3 % 1 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Bopæl Esbjerg eller Odense Gang 3 % 10 % 17 % 24 % 1 % 17 % Cykel 34 % 62 % 21 % 21 % 11 % 25 % Bil 54 % 12 % 58 % 51 % 83 % 53 % Bus 4 % 13 % 3 % 3 % 1 % 4 % Tog 4 % 3 % 0 % 1 % 4 % 1 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 13
16 4 Trafikantprofiler 4.1 I hele regionen I tabel 8 er vist profilen af trafikanterne i hele Region Syddanmark, opgjort på de centrale baggrundsspørgsmål, som indgår i TU undersøgelsen, og fordelt indenfor de forskellige trafikanttyper opgjort efter transportmiddel. I figur 7-9 er vist transportmiddelbrugen indenfor demografiske opdelinger af: Køn, beskæftigelse og alder. For Region Syddanmark som helhed fremgår det bl.a., at: Knap totredjedele af busbrugerne bor i en husstand med én eller flere biler, hvilket ikke nødvendigvis betyder, at busbrugeren selv kan køre bil eller har rådighed over en Kvinder går lidt oftere end mænd, og de brugere oftere bussen Flere busbrugere kommer fra husstande med kun én person end gennemsnittet. Men mange kommer også fra parfamilier med børn ofte er det børnene i disse familier, der tager bussen Skoleelever udgør mere end halvdelen af bussernes kundeunderlag. Skoleelever og studerende udgør tilsammen knap totredjedele af kundeunderlaget Den personlige indkomst og husstandsindkomsten er lavere blandt busbrugere end for gennemsnittet Kvinde/pige 17% 17% 63% 3% Mand/dreng 13% 16% 68% 2% 0% 20% 40% 60% 80% 100% gang cykel bil bus tog Figur 7. Mænd og kvinders transportmidler i Region Syddanmark. TU
17 Tabel 8. Profil af alle trafikanter i Region Syddanmark opdelt på transportmidler. TU Gang Cykel Bil Bus Tog Alle Biler i husstanden Ingen bil 22 % 23 % 3 % 36 % 35 % 10 % Én bil 60 % 61 % 64 % 44 % 51 % 63 % To eller flere biler 18 % 16 % 32 % 20 % 14 % 26 % Køn Mand 40 % 46 % 49 % 39 % 45 % 47 % Kvinde 60 % 54 % 51 % 61 % 55 % 53 % Familietype Enlige uden børn 21 % 18 % 11 % 24 % 24 % 14 % (barn<18 år) Enlige med børn 8 % 8 % 5 % 14 % 9 % 6 % Par uden børn 31 % 24 % 33 % 11 % 26 % 31 % Par med børn 41 % 50 % 51 % 51 % 41 % 49 % Beskæftigelse Skoleelev 18 % 29 % 8 % 52 % 17 % 14 % Studerende, lærling 7 % 8 % 5 % 12 % 25 % 6 % Pensionist 27 % 16 % 16 % 16 % 6 % 18 % Ikke i arbejde 6 % 3 % 4 % 3 % 2 % 4 % I arbejde 39 % 42 % 62 % 16 % 49 % 54 % Selvstændig 3 % 2 % 6 % 0 % 1 % 4 % Personlig indkomst Middelværdi brutto kr./år Median Husstands indkomst Middelværdi brutto kr./år Median Alder (10-84 år) Middelværdi Median Aldersgrupper % 28 % 6 % 43 % 14 % 13 % % 14 % 15 % 25 % 41 % 15 % % 13 % 21 % 4 % 15 % 18 % % 15 % 23 % 6 % 11 % 20 % % 14 % 17 % 7 % 10 % 16 % % 11 % 12 % 7 % 9 % 12 % % 6 % 6 % 8 % 2 % 7 % 15
18 Selvstændig 11% 8% 81% 0% I arbejde 11% 13% 75% 1% Ikke i arbejde 20% 13% 64% 2% Pensionist 23% 14% 60% 2% Studerende, lærling 17% 21% 52% 5% Skoleelev 19% 34% 35% 9% 0% 20% 40% 60% 80% 100% gang cykel bil bus tog Figur 8. Transportmidler i Region Syddanmark efter beskæftigelse. TU år 24% 14% 58% 3% år 18% 15% 65% 1% år 13% 14% 71% 1% år 10% 12% 76% 1% år 12% 12% 75% 1% år 15% 16% 61% 4% år 20% 37% 34% 8% 0% 20% 40% 60% 80% 100% gang cykel bil bus tog Figur 9. Aldersgruppernes transportmidler i Region Syddanmark. TU
19 4.2 I områdetyper I tabel 9-12 er vist profiler for trafikanter med forskellige transportmidler i den fire områdetyper. Her kan man bl.a. aflæse, at: Busbrugere i landområder, defineret som land og byer <2.000 indbyggere, er for mere end halvdelens vedkommende under 18 år, og for over firefemtedeles vedkommende under 30 år. Det stemmer overens med at 80 % af brugerne er skoleelever eller studerende. Busbrugerne i de mindre byer, dvs., byer med indbyggere, er for en fjerdedels vedkommende under 18 år. og for,totredjedeles vedkommende under 30 år. Der er her relativt set lidt færre folkeskoleelever og lidt flere studerende og som bruger busserne her end ude på landet. Desuden ser man et lille segment ad arbejdspendlere. I de større byer, dvs. byer med mere end indbyggere ekskl. Esbjerg og Odense, er en tredjedel af busbrugerne under 18 år og lidt over halvdelen er under 30 år. Forskellen til de lidt mindre byer består overvejende i, at i de lidt større byer er der en del brugere i gruppen af pensionister. I Odense og Esbjerg er skoleelever og studerende også dem, der er flest af i busserne. Men også pensionister benytter busser her - knap en fjerdedel af busbrugerne er pensionister. Til gengæld er der relativ få personer i arbejde, hvilket er lidt usædvanligt for større byer, og kan være en afspejling af, at tog og cykel formentlig både i Esbjerg og Odense spiller en vis rolle for pendlersegmentet. 17
20 Tabel 9. Profil af trafikanter i region Syddanmark med bopæl på landet eller i byer<2.000 indbyggere opdelt på transportmidler. TU Gang Cykel Bil Bus Tog Alle Biler i husstanden Ingen bil 11 % 8 % 1 % 16 % 25 % 4 % Én bil 60 % 67 % 57 % 53 % 46 % 58 % To eller flere biler 29 % 26 % 41 % 32 % 29 % 38 % Køn Mand 40 % 48 % 48 % 35 % 35 % 46 % Kvinde 60 % 52 % 52 % 65 % 65 % 54 % Familietype Enlige uden børn 14 % 10 % 7 % 8 % 10 % 8 % (barn<18 år) Enlige med børn 6 % 7 % 5 % 13 % 13 % 5 % Par uden børn 31 % 22 % 32 % 10 % 23 % 30 % Par med børn 50 % 61 % 56 % 69 % 54 % 56 % Beskæftigelse Skoleelev 19 % 40 % 8 % 72 % 25 % 14 % Studerende, lærling 4 % 2 % 4 % 8 % 21 % 4 % Pensionist 24 % 12 % 12 % 7 % 2 % 13 % Ikke i arbejde 10 % 5 % 7 % 5 % 6 % 7 % I arbejde 40 % 40 % 62 % 8 % 46 % 55 % Selvstændig 4 % 2 % 7 % 0 % 0 % 6 % Personlig indkomst Middelværdi brutto kr./år Median Husstands indkomst Middelværdi brutto kr./år Median Alder (10-84 år) Middelværdi Median Aldersgrupper % 38 % 6 % 58 % 11 % 12 % % 7 % 14 % 24 % 54 % 14 % % 10 % 20 % 2 % 13 % 18 % % 16 % 24 % 3 % 9 % 22 % % 10 % 17 % 5 % 5 % 15 % % 13 % 12 % 4 % 9 % 12 % % 7 % 6 % 5 % 0 % 6 % 18
21 Tabel 10. Profil af trafikanter i region Syddanmark med bopæl i byer med indbyggere opdelt på transportmidler. TU Gang Cykel Bil Bus Tog Alle Biler i husstanden Ingen bil 17 % 16 % 2 % 22 % 6 % 8 % Én bil 67 % 65 % 70 % 62 % 68 % 68 % To eller flere biler 16 % 19 % 28 % 16 % 26 % 24 % Køn Mand 42 % 49 % 50 % 55 % 41 % 48 % Kvinde 58 % 51 % 50 % 45 % 59 % 52 % Familietype Enlige uden børn 19 % 14 % 10 % 7 % 7 % 12 % (barn<18 år) Enlige med børn 8 % 8 % 5 % 18 % 20 % 6 % Par uden børn 30 % 23 % 35 % 13 % 10 % 31 % Par med børn 44 % 55 % 51 % 61 % 64 % 51 % Beskæftigelse Skoleelev 19 % 28 % 8 % 49 % 42 % 14 % Studerende, lærling 5 % 2 % 4 % 12 % 11 % 4 % Pensionist 25 % 14 % 15 % 9 % 9 % 16 % Ikke i arbejde 10 % 5 % 7 % 0 % 3 % 7 % I arbejde 37 % 47 % 62 % 29 % 35 % 54 % Selvstændig 4 % 4 % 4 % 0 % 0 % 4 % Personlig indkomst Middelværdi brutto kr./år Median Husstands indkomst Middelværdi brutto kr./år Median Alder (10-84 år) Middelværdi Median Aldersgrupper % 26 % 6 % 28 % 27 % 13 % % 9 % 11 % 35 % 34 % 11 % % 12 % 19 % 9 % 10 % 16 % % 15 % 24 % 12 % 13 % 20 % % 20 % 19 % 3 % 6 % 19 % % 10 % 13 % 6 % 6 % 13 % % 7 % 8 % 7 % 6 % 8 % 19
22 Tabel 11. Profil af trafikanter i region Syddanmark med bopæl i byer med indbyggere ekskl. Esbjerg og Odense opdelt på transportmidler. TU Gang Cykel Bil Bus Tog Alle Biler i husstanden Ingen bil 25 % 27 % 4 % 60 % 40 % 14 % Én bil 58 % 59 % 70 % 28 % 55 % 65 % To eller flere biler 16 % 14 % 26 % 12 % 5 % 21 % Køn Mand 36 % 46 % 49 % 37 % 50 % 46 % Kvinde 64 % 54 % 51 % 63 % 50 % 54 % Familietype Enlige uden børn 21 % 20 % 14 % 33 % 33 % 17 % (barn<18 år) Enlige med børn 10 % 8 % 6 % 13 % 6 % 7 % Par uden børn 33 % 28 % 36 % 14 % 22 % 33 % Par med børn 36 % 44 % 45 % 39 % 39 % 43 % Beskæftigelse Skoleelev 20 % 27 % 8 % 37 % 14 % 14 % Studerende, lærling 6 % 5 % 5 % 9 % 20 % 5 % Pensionist 22 % 17 % 15 % 19 % 4 % 16 % Ikke i arbejde 11 % 9 % 6 % 5 % 12 % 8 % I arbejde 38 % 41 % 62 % 29 % 48 % 53 % Selvstændig 4 % 1 % 5 % 0 % 1 % 4 % Personlig indkomst Middelværdi brutto kr./år Median Husstands indkomst Middelværdi brutto kr./år Median Alder (10-84 år) Middelværdi Median Aldersgrupper % 24 % 6 % 33 % 9 % 12 % % 14 % 16 % 22 % 37 % 16 % % 13 % 19 % 6 % 10 % 17 % % 14 % 21 % 5 % 11 % 18 % % 12 % 16 % 14 % 13 % 15 % % 16 % 14 % 8 % 18 % 15 % % 7 % 7 % 12 % 1 % 8 % 20
23 Tabel 12. Profil af trafikanter i region Syddanmark med bopæl i Esbjerg eller Odense opdelt på transportmidler, TU Gang Cykel Bil Bus Tog Alle Biler i husstanden Ingen bil 34 % 36 % 6 % 56 % 48 % 21 % Én bil 57 % 55 % 72 % 35 % 48 % 63 % To eller flere biler 9 % 9 % 22 % 9 % 4 % 16 % Køn Mand 45 % 44 % 50 % 43 % 52 % 47 % Kvinde 55 % 56 % 50 % 57 % 48 % 53 % Familietype Enlige uden børn 30 % 23 % 15 % 43 % 41 % 21 % (barn<18 år) Enlige med børn 8 % 10 % 7 % 15 % 6 % 8 % Par uden børn 29 % 24 % 32 % 12 % 29 % 28 % Par med børn 33 % 44 % 47 % 30 % 23 % 43 % Beskæftigelse Skoleelev 14 % 23 % 6 % 37 % 4 % 13 % Studerende, lærling 12 % 18 % 6 % 19 % 39 % 11 % Pensionist 22 % 10 % 14 % 23 % 1 % 15 % Ikke i arbejde 8 % 4 % 7 % 7 % 4 % 6 % I arbejde 43 % 42 % 62 % 13 % 51 % 52 % Selvstændig 2 % 2 % 4 % 0 % 1 % 3 % Personlig indkomst Middelværdi brutto kr./år Median Husstands indkomst Middelværdi brutto kr./år Median Alder (10-84 år) Middelværdi Median Aldersgrupper % 21 % 5 % 23 % 2 % 10 % % 26 % 17 % 35 % 54 % 22 % % 14 % 21 % 4 % 22 % 18 % % 14 % 23 % 7 % 7 % 18 % % 12 % 16 % 9 % 10 % 14 % % 9 % 12 % 10 % 4 % 11 % % 5 % 7 % 12 % 1 % 7 % 21
24 5 Ude på landet 5.1 Kategorisering af landområde Region Syddanmark har bedt om, at vi ser på betydningen af afgrænsningen mellem land og by for resultaterne. Landområder afgrænset ved byer på 2.000, eller indbyggere: Land 1: Land og byer op til indbyggere I denne afgrænsning vil langt de fleste have behov for dagligt eller en gang imellem at rejser til større byområder. Først ved en størrelse på indbyggere vil en by normalt indeholde alle de byfunktioner, der er behov for i dagligdagen: Skoler, fritidsfaciliteter, mulighed for indkøb af dagligvarer mm. Land 2: Land og byer op til indbyggere Kan karakteriseres som en mellemkategori mellem Land1 og Land3. Land 3: Land og byer op til indbyggere I denne afgrænsning er inkluderet byer af en størrelse, hvor de fleste byfunktioner, som der er behov for i dagligdagen, findes: Skoler, daginstitutioner, indkøbsmuligheder for dagligvarer og udvalgsvarer, lægehus mm. De unge vil dog ofte skulle rejse til en større by for at komme til ungdomsuddannelser, og mange vil skulle rejse til arbejdspladser i større byer. Byer under indbygger vil normalt ikke have egentlige bybusser. I tabel 13 er vist datagrundlaget i landområder i de forskellige definitioner, og nederst er vist procentfordeling på transportmidler. Som det også blev beskrevet i kapitel 2 om databehandling, så er der meget få observerede busture i byer med indbyggere og byer med indbyggere. Der ses endvidere ikke væsentlig forskel på de forskellige transportmidlers markedsandele i de tre forskellige landområdeafgrænsninger. Tabel 13. Tre forskellige afgrænsninger af land versus by Land 1 Land 2 Land 3 Indbyggere i land og byer: <2.000 <5.000 < Registrerede ture Gang cykel bil bus tog Fordeling af ture vægtede data gang 11 % 13 % 13 % cykel 11 % 13 % 14 % bil 74 % 71 % 70 % bus 3 % 2 % 2 % tog 1 % 1 % 1 % 100 % 100 % 100 % 22
25 I tabel 14 er vist profilen både af trafikanter generelt og af busbrugere i de tre forskellig afgrænsninger af landområder. Samlet set så må det konkluderes, at brugerprofilen er praktisk taget identisk for de tre landområdedefinitioner. Tabel 14. Profil af en trafikant og af en busbruger med tre forskellige definitioner af land. TU Alle ture Busture Land og byer < Land og byer < Land og byer < Land og byer < Land og byer < Land og byer < Biler i husstanden Ingen bil 4 % 5 % 5 % 16 % 16 % 17 % Én bil 58 % 60 % 61 % 53 % 53 % 54 % To eller flere biler 38 % 35 % 33 % 32 % 31 % 29 % Køn Mand 48 % 48 % 48 % 35 % 37 % 39 % Kvinde 52 % 52 % 52 % 65 % 63 % 61 % Familietype Enlige uden børn 9 % 9 % 10 % 8 % 9 % 8 % (barn<18 år) Enlige med børn 5 % 6 % 6 % 13 % 14 % 14 % Par uden børn 30 % 30 % 30 % 10 % 9 % 10 % Par med børn 56 % 55 % 54 % 69 % 68 % 67 % Beskæftigelse Skoleelev 14 % 15 % 14 % 72 % 70 % 68 % Studerende, lærling 4 % 4 % 4 % 8 % 8 % 9 % Pensionist 13 % 13 % 14 % 7 % 7 % 7 % Ikke i arbejde 7 % 7 % 7 % 5 % 4 % 4 % I arbejde 55 % 55 % 55 % 8 % 10 % 12 % Selvstændig 6 % 6 % 5 % 0 % 0 % 0 % Personlig indkomst Middelværdi brutto kr./år Median Husstands indkomst Middelværdi brutto kr./år Median Alder (10-84 år) Middelværdi 41 % 41 % 42 % 22 % 23 % 24 % Median 42 % 42 % 43 % 16 % 16 % 17 % Aldersgrupper % 13 % 12 % 58 % 55 % 52 % % 13 % 13 % 24 % 26 % 26 % % 18 % 17 % 2 % 3 % 3 % % 21 % 21 % 3 % 2 % 5 % % 16 % 17 % 5 % 5 % 5 % % 12 % 12 % 4 % 4 % 4 % % 7 % 7 % 5 % 5 % 5 % 23
26 5.2 Opsamling Opgaven var oprindelig begrundet I et ønske om at tegne en billede af, hvem der bruger busserne i landområder i Region Syddanmark, samt at få et billede af, hvor man eventuelt kan botanisere, hvis man vil have flere til at bruge busserne. Uanset hvilke definition af landområder der anvendes, så tegner der sig et meget entydigt billede af busbrugerne på landet i Region syddanmark: Langt de fleste busbrugere på landet er skoleelever, som skal til skolerne i deres lokalcentre eller studerende, som skal til ungdomsuddannelser i større byer I landområder har bussen kun en ubetydelig andel af rejser til arbejde, ærinde/indkøb eller fritid 24
Markedet ifølge Transportvane Undersøgelsen
Bilag 2 til udredningen: Flere buspassagerer Hvad skal der til? Markedet ifølge Transportvane Undersøgelsen Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Databehandling... 1 1.1 Databasen... 1 1.2 Geografisk efterkodning...
Læs mereHele Danmark. TU-rapport for. Dataperiode 2012 Dataperiode 2012
TU-rapport for Hele Danmark Dataperiode 2012 Dataperiode 2012 Danmarks Tekniske Universitet Institut for Transport Bygningstorvet 116 Vest 2800 Kgs. Lyngby Rapporten er udarbejdet: 30-10-2013 TU-rapport
Læs mereTRANSPORT TIL OG FRA RIGSHOSPITALET INDHOLD. 1 Indledning 2. 2 Områdeafgrænsning og datagrundlaget 2. 3 Transportmidler 4. 4 Ankomst og afgangstider 4
REGION HOVEDSTADEN TRANSPORT TIL OG FRA RIGSHOSPITALET ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk BASERET PÅ UDTRÆK FRA DEN NATIONALE TRANSPORTVANEUNDERSØGELSE
Læs mereDen nye Transportvaneundersøgelse
Vejforum 2010 Den nye Transportvaneundersøgelse Transportvaneundersøgelsen (TU) blev relanceret i 2006 med en ny og forbedret spørgeteknik og dataopsamlingsmetode. Datakvaliteten, datamængden og ikke mindst
Læs mereTransportprofiler og rejsemønstre i Region Sjælland
Region Sjælland Transportprofiler og rejsemønstre i Region Sjælland Rapport December COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Region Sjælland Transportprofiler
Læs mereAnalyse af TU data for privat og kollektiv transport. Marie K. Larsen, DTU Transport,
Analyse af TU data for privat og kollektiv transport Marie K. Larsen, DTU Transport, mkl@transport.dtu.dk Analyser af TU Analyserne er udført for at få et bedre overblik over data til brug i ph.d.-projekt
Læs mereINTERVIEW AF BESØGENDE PÅ FREDERIKSBERG KOMMUNES HANDELSSTRØG INDHOLD. 1 Introduktion 2. 2 Analysens design og omfang 2
FREDERIKSBERG KOMMUNE DECEMBER 2018 INTERVIEW AF BESØGENDE PÅ FREDERIKSBERG KOMMUNES HANDELSSTRØG ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk
Læs mereBORGERPANEL. Vi elsker bilen. Juni 2012
BORGERPANEL Juni 2012 Vi elsker bilen Borgerne i Region Syddanmark er til bil. Biler findes i ni ud af ti husstande, og tre ud af fire har bilen som den primære transportform i hverdagen. Halvdelen af
Læs mereNotat. TU data. Hvis antallet og dermed andelen af ture med et transportmiddel er lavt, er usikkerheden høj. Bil/MC
Notat TU data DTU foretager hvert år de nationale transportvaneundersøgelser (TU), der kortlægger danskernes transportvaner efter et meget præcist system. Oplysningerne indhentes som interviews. Kun i
Læs mereHVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015
HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 2 Indhold Baggrund Side 3 De 13 teser Side 6 Metode Side 8 Resultater Side 10 Beregninger
Læs mereDetailhandelskunders transport og indkøbsvaner
Detailhandelskunders transport og indkøbsvaner Transport til indkøbsområder og butikstyper Maj 2015 Detailhandelskunders transport og indkøbsvaner Transport til indkøbsområder og butikstyper Maj 2015 Dato:
Læs mereStatus for busbetjeningen
Status for busbetjeningen Indholdsfortegnelse 0 SAMMENFATNING...1 1 INDLEDNING...5 2 TILGÆNGELIGHED...6 2.1 DEN KOLLEKTIVE TRANSPORT I HORSENS...6 2.2 AFSTAND SOM MÅL FOR TILGÆNGELIGHED...7 2.3 TILGÆNGELIGHED
Læs mere174 SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE
174 SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE Sådan transporteres danskerne Af Data- og Modelcenter, DTU Transport SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE 175 For at kunne træffe hensigtsmæssige beslutninger om landets trafik
Læs merePendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget.
N O T A T 21-11-2016 Sag nr. 15/1003 Dokumentnr. 32130/16 Henrik Severin Hansen Tel. E-mail: Flere danskere tager bilen på arbejde og uddannelse men de regionale forskelle er store Efter en længere periode,
Læs mereNotat. Transportvaner for Odense 2018
Notat Transportvaner for Odense 2018 DTU foretager hvert år de nationale transportvaneundersøgelser (TU), der kortlægger danskernes transportvaner efter et meget præcist system. Oplysningerne indhentes
Læs mereNår butikkerne lukker, vil husstandene i gennemsnit foretage 2,3 indkøbsture pr. uge og i gennemsnit køre 4,1 km i bil i forbindelse
Notat Projekt: Butikslukninger fører til øget kørsel i bil Dato: 6. december 013 Udarbejdet af: Emil Foged og Jonas Herby Butikslukninger fører til øget kørsel i bil Konklusion Butikslukningerne frem mod
Læs mereDetailhandelsudvalget. Detailhandelkunders transport En analyse baseret på data fra Den Nationale Transportvaneundersøgelse
Detailhandelsudvalget Detailhandelkunders transport En analyse baseret på data fra Den Nationale Transportvaneundersøgelse Juni 2006 Detailhandelkunders transport En analyse baseret på data fra Den Nationale
Læs mereUDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014
RANDERS KOMMUNE UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT 1 Baggrund Hvert år foretager DTU en transportvaneundersøgelse.
Læs mereCykelregnskab for Region Hovedstaden
Cykelregnskab for Region Hovedstaden Baggrundsrapport Region Hovedstaden Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 1.1 Gennemgående geografisk opdeling 3 1.2 Baggrundrapportens opbygning 3 2 Cykling i tal 4 2.1
Læs mereRejsevaneundersøgelser med fokus på trafikanttyper og transportmiddelvalg
Rejsevaneundersøgelser med fokus på trafikanttyper og transportmiddelvalg Af Lone Marie Holm Jensen, Betina Kjerulf og Camilla Stegsted Rasmussen Afgangsstuderende i Trafikplanlægning ved Aalborg Universitet
Læs mereEffekt og Analyse Analyseteam
Relativt fattige i Danmarks Statistik har som opfølgning på FN s bæredygtighedsmål om at reducere fattigdommen i 2018 udviklet et nyt mål for relativ økonomisk fattigdom. På baggrund af dette mål opgøres
Læs mereUdvikling i risiko i trafikken
Udvikling i risiko i trafikken Seniorrådgiver Camilla Riff Brems, Danmarks TransportForskning, cab@dtf.dk Seniorforsker Inger Marie Bernhoft, Danmarks TransportForskning, imb@dtf.dk Resume I bestræbelserne
Læs mereIndsamling af data for rutevalg i kollektiv transport. Marie K. Larsen Ph.d.-studerende DTU Transport
Indsamling af data for rutevalg i kollektiv transport Marie K. Larsen Ph.d.-studerende DTU Transport mkl@transport.dtu.dk Outline Baggrund Rutevalg Transportvaneundersøgelsen Undersøgelsens udformning
Læs mereBilagsnotat til projektet Let at komme rundt. Tilgængelighed til ungdomsuddannelser
Bilagsnotat til projektet Let at komme rundt Tilgængelighed til ungdomsuddannelser August 2012 Bilagsnotat til projektet Let at komme rundt Tilgængelighed til ungdomsuddannelser August 2012 Dato: 14-08-2012
Læs mereTransportvaner i Odense Kommune
Transportvaner i Odense Kommune Arbejdsnotat 2001 Søren Underlien Jensen Transportvaner i Odense Kommune Arbejdsnotat 2001 Søren Underlien Jensen Transportvaner i Odense Kommune Arbejdsnotat 2001 Af Søren
Læs mereRejsevaner blandt personalet i regionshuset, Region Syddanmark
Rejsevaner blandt personalet i regionshuset, Region Syddanmark - 1 - Ansatte i Region Syddanmark, regionshuset, blev i marts 29 spurgt om deres rejsevaner til og fra arbejdsstedet. Hermed følger et overblik
Læs mereBilagsnotat til projektet Let at komme rundt. Tilgængelighed til de 11 hospitaler
Bilagsnotat til projektet Let at komme rundt Tilgængelighed til de 11 hospitaler August 2012 Bilagsnotat til projektet Let at komme rundt Tilgængelighed til de 11 hospitaler August 2012 Dato: 14-08-2012
Læs mereDanskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen
Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund
Læs mereMarkedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017
Markedsanalyse 22. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forhold til naturen anno 2017 I en ny undersøgelse har landbrug & Fødevarer
Læs mereSammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser
Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan
Læs mereNye danske tidsværdier
Nye danske Katrine Hjorth Danmarks TransportForskning, DTU Trafikdage 2007 Outline 1 2 3 4 Det danske tidsværdistudie har bestået af tre faser: Fase 0 Forstudie til at fastlægge metode vedr. dataindsamling
Læs mereDel 3: Statistisk bosætningsanalyse
BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49
Læs mereDen landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU)
Den landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) Af Torfinn Larsen Vejdirektoratet 1. Indledning Den løbende, landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) startede i sin nuværende form i august 1992. Tidligere
Læs mereTaxiundersøgelse for. Færdselsstyrelsen
April 2010 Taxiundersøgelse for Færdselsstyrelsen Udarbejdet af: Charlotte Egholm Nielsen Majbrit Petersen Baggrund og metode I 2004 blev der på anledning af Færdselsstyrelsen gennemført en undersøgelse
Læs mereAnalyse 27. marts 2014
27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse
Læs mereBilløs i bilsamfundet
Billøs i bilsamfundet Af Lykke Magelund, projektleder Transportrådet Nedenfor er gengivet sammenfatningen af rapporten Billøs i bilsamfundet som blev udgivet af Transportrådet i oktober 2000. Rapporten
Læs mereKundeundersøgelse uge 40 2012
Kundeundersøgelse uge 40 5 Vejledende kvalitetsindeks - Lokalbanen 4 3,75 3,78 3,79 3,95 3,99 4,09 4,07 4,08 4,09 3 2 1 2003 2004 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Indholdsfortegnelse Baggrund for undersøgelse...
Læs mereRegionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler
November 12, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.
Læs mereLanddistriktskommuner
Landdistriktskommuner - indikatorer for landdistrikt Inge Toft Kristensen Chris Kjeldsen Tommy Dalgaard Danmarks Jordbrugsforskning Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø GEO-data og Regionale Analyser
Læs mereTransport, forbrug og adfærd i 4 sjællandske bymidter
DECEMBER 2016 HELSINGØR, HILLERØD, ROSKILE OG SLAGELSE KOMMUNER Transport, forbrug og adfærd i 4 sjællandske bymidter NOTAT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45
Læs mereLivssituationen bestemmer, hvor vi helst vil bo bare vi bor grønt
Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Strategi og Analyse Dato: Marts 2009 Livssituationen bestemmer, hvor vi helst vil bo bare vi bor grønt Borgerpanelet. 6 ud af 10 i borgerpanelet vil helst bo grønt
Læs mereTransportformer og indkøb
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereAfsluttende afrapportering af boligsociale data for Helhedsplan for Nordbyen Glarbjergvejområdet, Jennumparken & Vangdalen
Afsluttende afrapportering af boligsociale data for Helhedsplan for Nordbyen 2013 2017 Glarbjergvejområdet, Jennumparken & Vangdalen September 2017 1 Boligsociale data, september 2017 Baggrund... 3 0.
Læs mereSpørgeskemaanalyse i byer med lukningstruede dagligvarebutikker
Notat Projekt: Spørgeskemaanalyse i byer med lukningstruede dagligvarebutikker Dato: 6. december 2013 Udarbejdet af: Jonas Herby og Casper Tolstrup Spørgeskemaanalyse i byer med lukningstruede dagligvarebutikker
Læs mereFORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid
28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For
Læs mereGate 21 - Smart mobilitet i Ringbyen Skøn over potentialer for mobilitetsplanlægning omkring letbanen
Gate 21 - Smart mobilitet i Ringbyen Skøn over potentialer for mobilitetsplanlægning omkring letbanen... 1 Indledning Gate 21 har udarbejdet en projektskitse: Smart mobilitet i Ringbyen, til et tværgående
Læs mereKOLLEKTIV TRANSPORT I YDEROMRÅDER Serviceniveau, udbud og brug af kollektiv trafik
KOLLEKTIV TRANSPORT I YDEROMRÅDER Serviceniveau, udbud og brug af kollektiv trafik Indholdsfortegnelse Dato: Januar 2016 Læsevejledning og metode Læsevejledning til faktaark (side 1) Side Læsevejledning
Læs mereKORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse
KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008 1. halvår 2011 2012 Tal og analyse Koronararteriografi og CT-scanning af hjertet 2008-1. halvår 2011 Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen, 2012.
Læs meretemaanalyse 2000-2009
temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte
Læs mereProfil af den økologiske forbruger
. februar 1 Profil af den økologiske forbruger Af A. Solange Lohmann Rasmussen og Martin Lundø Økologiske varer fylder markant mere i danskernes indkøbskurve. Fra 3 pct. af forbruget af føde- og drikkevarer
Læs mereTRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV
TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV OKTOBER 2015 Analysen af transport, forbrug og adfærd En undersøgelse af danskernes handelsliv er udarbejdet af COWI A/S i samarbejde
Læs mereMarkedsanalyse. Danskerne har tillid til Fairtrade-mærket. 17. juli 2017
Markedsanalyse 17. juli 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne har tillid til Fairtrade-mærket Fairtrade-mærket er en af de bedst
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Metode 2. 3 Spørgeskemaets indhold 2
KOLDING KOMMUNE BRUGERUNDERSØGELSE TEKNISK NOTAT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 1 2 Metode 2 3 Spørgeskemaets indhold
Læs mere18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ
18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU
Læs mereRisiko i trafikken 2000-2007. Camilla Brems Kris Munch
Risiko i trafikken 2000-2007 Camilla Brems Kris Munch November 2008 Risiko i trafikken 2000-2007 Rapport 2:2008 November 2008 Af Camilla Brems og Kris Munch Copyright: Udgivet af: Rekvireres hos: Hel eller
Læs mere- Knap halvdelen af befolkningen er helt eller overvejende enige i, at vikarer har lav status blandt de fastansatte.
Analysenotat Befolkningsundersøgelse om vikarbureauer Til: Fra: Dansk Erhverv/LBU Capacent har på vegne af Dansk Erhverv gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt befolkningen på 18 år eller derover.
Læs mereUnges brug af tandpleje
Grafikrapport Unges brug af tandpleje Undersøgelse om unges brug af tandpleje Gennemført af CEM Institute Voxmeter for TANDLÆGEFORENINGEN Metode Undersøgelsen er baseret på 500 interview med et nationalt
Læs mereBeskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt
Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Ikke-medlem af udvalget (MFU) Yildiz Akdogan yildiz.akdogan@ft.dk Beskæftigelsesministeriet
Læs mereStigende pendling i Danmark
af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig
Læs mereHovedresultater. Den 26. oktober Ref JNC. Dir Weidekampsgade 10. Postboks København S.
L OKALE BYCENTRE Den 26. oktober 2015 Dobbelturbaniseringen består på den ene side af en overordnet befolkningsforskydning mod de større byer, og på den anden side af befolkningsforskydninger mod lokale
Læs mereANALYSENOTAT Streaming boomer frem
ANALYSENOTAT Streaming boomer frem AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Nye tal for streaming Andelen af forbrugerne som streamer fortsætter med at stige. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at andelen som
Læs mereDet er sundt at cykle
Cykelregnskab Indholdsfortegnelse 5 Forord 6-7 Vi cykler mere 8-9 Sund på cykel 10 Hvem cykler? 12-13 Cyklen hjælper klimaet 14-15 Borgernes holdning til cykling 16-17 Potentiale for mere cykling i Favrskov
Læs mereOdense - Danmarks Nationale Cykelby
Odense - Danmarks Nationale Cykelby Midtvejsevaluering af transportvaner Notat 7 2001 Søren Underlien Jensen Odense - Danmarks Nationale Cykelby Midtvejsevaluering af transportvaner Notat 7 2001 Søren
Læs mereMidttrafiknettet - efterspørgsel og serviceniveau
- efterspørgsel og serviceniveau Marts 2010 Midttrafiknettet -efterspørgsel og serviceniveau Marts 2010 Dato: 8.3.2010 Udarbejdet af: LM/JaH/HMJ/SFJ Kontrolleret/godkendt: LM Filnavn: S:\1520031.Midttrafik
Læs mereBYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren. TEMA: Hverdagsmobilitet indkøb og fritid -- // --
BYREGIONER I DANMARK Jyllandskorridoren TEMA: Hverdagsmobilitet indkøb og fritid -- // -- INDHOLD Et blik på helheden Business Region Aarhus Kun hver fjerde tur er til arbejde... 3 Hverdagens mobilitet...
Læs mereRejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri
Rejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri Undersøgelse af ændrede rejsevaner for medarbejdere i Rambøll og DI ved flytning til nye kontorer i Ørestad Metroselskabet, juli 2011 1 Baggrund I august
Læs mereTetraplan (passagereffekter) Incentive Partners (økonomi) Lykke Magelund: Movia Bestillerkonference 12. maj 2011
Tetraplan (passagereffekter) Incentive Partners (økonomi) Lykke Magelund: lm@tetraplan.dk Seks bilag findes på www.regioner.dk Det vil jeg snakke om - Mest om passagereffekter lidt mindre om økonomi Baggrund
Læs mereET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE
6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør
Læs mereAnalyse 3. februar 2014
3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer
Læs mereRegion Sjælland. Lægevagten 2009
Region Sjælland Lægevagten 2009 Rapport over undersøgelse af lægevagten i Region Sjælland. Denne rapport indeholder konklusioner baseret på kvantitative data. Ziirsen Research 29. september 2009 1. Indhold
Læs mereElevundersøgelse 2013-14
Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter
Læs mereUDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ
UDKAST Dragør Kommune Trafiksikker i Dragør NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Resume... 3 3. Analyse... 4 Respondenter... 4 Bopæl... 4 Alders- og kønsfordeling... 4
Læs mereVoksende segmenter i befolkningen og deres indflydelse på bilbrug
Voksende segmenter i befolkningen og deres indflydelse på bilbrug Sonja Haustein, DTU Transport Thomas Sick Nielsen, DTU Transport Anu Siren, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Overblik Det Danske
Læs mereBoligejernes forståelse af boliglån Bidragssats, rentetillæg, afdragsfrihed
Boligejernes forståelse af boliglån Bidragssats, rentetillæg, afdragsfrihed En undersøgelse for Penge- og Pensionspanelet Dorthe Ibinger & Christian Brüggemann 24-10-2017 Om undersøgelsen Kantar Gallup
Læs mereProfil af den danske kiropraktorpatient
Profil af den danske kiropraktorpatient Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening Version 2-2014 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Metode... 2 3. Indkomstniveau... 3 4. Aldersfordeling... 4 5.
Læs mereForbrugerpanelet om køb af fødevarer og sæson
Forbrugerpanelet om køb af fødevarer og sæson Forbrugerpanelet har i marts 2015 svaret på spørgsmål om køb af fødevarer og sæson. Resume og konklusioner Resume og konklusioner Køb af fødevarer: Næsten
Læs mereTilbagetrækning fra arbejdsmarkedet
December 2016 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Indhold Hovedresultater... 1 Forventet tilbagetrækningsalder... 2 Fastholdelse på arbejdsmarkedet... 4 Bekymringer på arbejdspladsen... 6 Arbejdsmarkedet...
Læs mereFAMILIER OG HUSSTANDE I ÅRHUS KOMMUNE 1. JANUAR 2003
Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.07 juni 2003 FAMILIER OG HUSSTANDE I ÅRHUS KOMMUNE 1. JANUAR 2003 x En familie består af en eller flere voksne personer samt børn under 18 år med
Læs mereOMBYTNING AF LINJERNE 9A OG 66 I CITY INDHOLD. 1 Konklusion. 1 Konklusion 1. 2 Baggrund 2
MOVIA OMBYTNING AF LINJERNE 9A OG 66 I CITY ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk TEKNISK NOTAT INDHOLD 1 Konklusion 1 2 Baggrund 2 3 Interviewundersøgelse
Læs mereDe sociale klasser i Danmark 2012
De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,
Læs mereMarkedsanalyse. Da det er femte år i træk, at Landbrug & Fødevarer gennemfører undersøgelsen om danskernes holdninger og adfærd i forbindelse med
Markedsanalyse 9. juni 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Langt flere danskere købere oftere økologi Siden 2013 har Landbrug & Fødevarer
Læs mereSurveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter
Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige
Læs mereUdvikling og vurdering af en dataindsamlingsmetode for rutevalg i kollektiv trafik. Marie K. Larsen, DTU Transport,
Udvikling og vurdering af en dataindsamlingsmetode for rutevalg i kollektiv trafik Marie K. Larsen, DTU Transport, mkl@transport.dtu.dk Baggrund Ønske om at få et større indblik i rutevalget i kollektiv
Læs mereKarrierekvinder og -mænd
Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir
Læs mereVINTERCYKLING TA CYKLEN DANMARK RAPPORT NOVEMBER 2016
VINTERCYKLING TA CYKLEN DANMARK RAPPORT NOVEMBER 2016 INDHOLD 1. OPSUMMERING 2. HVEM CYKLER I VINTERHALVÅRET? 3. CYKLISTER DER STOPPER MED AT CYKLE OM VINTEREN 4. CYKLISTER DER CYKLER MINDRE OM VINTEREN
Læs mereUndersøgelse af arbejdstilrettelæggelse i dagtilbud
Emne Til Undersøgelse af arbejdstilrettelæggelse i ÅFO Side 1 af 10 Undersøgelse af arbejdstilrettelæggelse i Formålet med undersøgelsen har været at belyse bemandingen i to udvalgte : Mårslet Dagtilbud
Læs mereMarkedsanalyse. Danskerne er stadig storforbrugere af naturen. 15. juni 2016
Markedsanalyse 15. juni 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne er stadig storforbrugere af naturen Hvad er danskernes holdning til
Læs mereBilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder
Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,
Læs mereMarkedsanalyse. 25. maj 2018
Markedsanalyse 25. maj 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne vil gerne på gårdbesøg Muligheden for at besøge et landbrug imødekommer
Læs mereSolidaritet, risikovillighed og partnerskønhed
Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool
Læs mere243 personer har svaret på spørgeskemaundersøgelsen, heraf har 166 peget på en eller flere utrygge lokaliteter eller strækninger i Aalborg Øst.
Tryg sti- kampagne spørgeundersøgelse Dette notat redegør for resultaterne af en spørgeundersøgelse gennemført den 7. april 2005 på forskellige lokaliteter på stisystemet i Aalborg Øst i forbindelse med
Læs mereOmdømmeundersøgelse af Danmarks Statistik
5. november 18 Omdømmeundersøgelse af Danmarks Statistik I foråret 18 har Epinion gennemført en undersøgelse af den danske befolknings kendskab og tillid til Danmarks Statistik ved at spørge et repræsentativt
Læs mereCykelBus'ter projektet fra Århus - effektundersøgelser
Session: Trafik og miljø i byer CykelBus'ter projektet fra Århus - effektundersøgelser Af Lektor Harry Lahrmann og Lektor Anker Lohmann-Hansen Trafikforskningsgruppen, Aalborg Universitet 200 århusianske
Læs mereDanskernes rejsevaner ved lange rejser. Mette Aagaard Knudsen
Danskernes rejsevaner ved lange rejser Mette Aagaard Knudsen Analyse af karakteristika for lange rejser Indledende analyse af danskeres rejser Baggrundsviden til overnatningsmodellen i NTM Grundlæggende
Læs mereIndkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012
Indkøb og transportvaner i København Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Baggrund 2 Hvad betyder cyklerne for Københavns butikker? Undersøgelser i blandt andet Holland og Sverige har udfordret
Læs mereIndsamling af data for rutevalg i kollektiv transport
Indsamling af data for rutevalg i kollektiv transport Af Marie K. Larsen, DTU Transport, mkl@transport.dtu.dk Abstract I dette paper beskrives udformningen og resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse
Læs mereBetragtes det samlede antal modtagere (inkl. herboende), har der været følgende tendenser:
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 89 Offentligt Notat 4. december 2015 J.nr. 15-2366409 Person og Pension khk Børnecheck til vandrende arbejdstagere 2008-2013 I det følgende
Læs mereStationsnærhed på Jysk
Stationsnærhed på Jysk Kan transportens sammensætning påvirkes af lokaliseringen? Anette Enemark Tetraplan ae@teraplan.dk Niels Græsbøll Olesen Trekantområdet DK ngo@trekantomraadet.dk 1 Hovedspørgsmål
Læs mereEftersyn af den kollektive transport i Helsingør Kommune
Eftersyn af den kollektive transport i Helsingør Kommune Åben køreplanlagt buskørsel og Flextur Januar 2016 Eftersyn af den kollektive transport i Helsingør Kommune Åben køreplanlagt buskørsel og Flextur
Læs mereDanskerne ønsker mere lighed i formuer
Danskerne ønsker mere lighed i formuer Formuer burde være ganske ligeligt fordelt, det mener 77 pct. af danskerne. 8 ud af 10 danskere er endda enige om, at den rigeste femtedel af danskerne burde have
Læs mere