Eksempler på aktiviteter er:
|
|
- Michael Mølgaard
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DialogDag på KG
2 Sammenhængskraft og dialog i stedet for opdeling Vi har en fantastisk skole, hvor vi sætter en ære i at være forskellige, i at være åbne, tillidsfulde, interesserede i hinanden. Vi skaber en helt særlig skole sammen. Men vi har også udfordringer og vi kan blive endnu bedre til at møde hinanden og lære hinanden at kende på tværs af årgange og sociale grupper. Vi har en skole, med et sammenhold, der rækker ud over forskellige skel. Men vi skal blive endnu bedre til at skabe rum for dialog og tillidsfuld samtale. Vi skal blive endnu bedre til at håndtere forskellighed og de konflikter, der naturligt opstår, når mennesker mødes på tværs. DialogDagen er et forsøg på at sætte gang i samtalen, så vi bliver klogere på hinanden. Skolens sammenhængskraft og den gensidige tillid styrkes, når vi ved mere om hinanden. På den måde lægger dagen sig i naturlig forlængelse af You and Me Are We-dagen i oktober. Dagen skal således være med til at konkretisere vores motto og synliggøre skolens værdier. Dagen harmonerer også med elevrådet og elevgruppen globale gymnasiers ønske om at eleverne på KG får større kendskab til hinanden, at lytte til hinanden på tværs af forskelligheder. Eleverne på KG har et ønske om, at vi udnytter vores mangfoldighed til at blive klogere på verden og det forsøger vi at understøtte med DialogDagen. Hvem deltager? Mellemfolkeligt Samvirke er partner på projektet og vil assistere elever og lærere i tre klasser (en 1.g, en 2.g. og en 3.g.) til at udvikle indholdet og aktiviteterne på dagen. I første omgang inddrages kun disse tre klasser, men næste år kunne DialogDagen udvides til at inkludere flere elever på KG. På sigt kunne projektet åbnes op, således at KG kunne invitere lokalsamfundet og andre aktører indenfor. Vores samfund præges af en stigende opdeling og KG bør skubbe København og Danmark i den anden retning. Læringsforløb og aktiviteter Eleverne og lærerne i de tre klasser vil blive ført igennem to heldagsworkshops, som skal klæde dem på til at kunne afholde egne workshops/aktiviteter, der vil fungere som indhold på tredjedagen; DialogDagen. Hver enkelt klasse skal således forberedes til at præsentere eller gennemføre dialog- og historiefortællingsaktiviteter for de to andre klasser. Eksempler på aktiviteter er:
3 Historiefortællingsworkshop, hvor en klasse faciliterer deling af historier i de to andre klasser. Menneskebiblioteket, baseret på foreningen Menneskebibliotekets koncept. Magt i sociale relationer, hvor eleverne opfører mini-sketches og fortæller historier, der illustrerer hvordan man kan inkludere eller ekskludere andre personer i sociale situationer. FællesFrokost dette er ikke en workshop, men en fællesaktivitet for hele skolen, hvor der udleveres samtalekort, som eleverne kan snakke om over maden. Fokus for alle aktiviteterne på DialogDagen vil være at synliggøre eleverne historier og oplevelser med det formål at øge forståelse, dialog og sikre større sammenhængskraft på skolen. Det indebærer også en undersøgelse af de barrierer for dialog, der eksisterer på skolen. En uddybende beskrivelse af workshops og forløb findes nederst i dokumentet. Datoer for heldagsworkshops: - Projektopstart: 25. okt. kl Udvikling og pilot-workshop: 10. nov DialogDag: 28. nov Arbejdsfordeling og roller KG: Lone Andersen er kontaktperson på KG og kører kommunikation og samarbejde med Mellemfolkeligt Samvirke. De andre involverede undervisere vil ikke behøve at have kontakt til MS, men er mere end velkomne til at engagere sig yderligere, hvis de har tid og lyst. De involverede undervisere skal være tilstede under de to forberedende workshops, samt på DialogDagen, hvor aktiviteterne afvikles. De har ikke ansvar for undervisningen, men deres tilstedeværelse bidrager til at eleverne tager forløbet seriøst - og samtidig kan underviserne støtte op, hvis der opstår problemer eller konflikter undervejs, da de kender eleverne. Samtidig vil undervisernes deltagelse bidrage til at forandre viden om dialog-metoder på KG, hvis der skal arbejdes videre med disse initiativer. Mellemfolkeligt Samvirke (MS): Malte Warburg Sørensen er uddannelseskonsulent hos MS og er overordnet ansvarlig for projektets kvalitet og implementering. Pil Grundahl er praktikant hos MS og vil primær kontaktperson, når forløbet går i gang. Pil er i løbende kontakt med den gruppe af frivilligundervisere, som vil implementere forløbet på KG.
4 Proces - læringsforløbet Dag1: Opstart og intro til læringsaktiviteter Fælles intro-session - 1 time - Hvad er visionen? - Hvad er det for nogle udfordringer der er på skolen? - Hvorfor gør vi det her? - Kort rammesættende snak om de tre workshops der fører til DialogDag Efter fælles intro går de tre klasser ud hver for sig og føres igennem en udvidet udgave af den workshop de selv skal lave; henholdsvis Historiefortællingsworkshop, Menneskebibliotek og Magt i sociale relationer. Dag 2: Videreudvikling og pilot-workshop - Fælles-session, 30 min - Efter fælles-sessionen går klasserne hver for sig. Der fordeles roller i klassen. Resten af dagen arbejder klasserne med den workshop, som de skal gennemføre for de andre to klasser. Der vil i løbet af dagen være en session om de vigtigste elementer af faciliteringsrollen, så eleverne bliver rustet til at kunne facilitere for de andre elever. Der vil være fokus på at alle eleverne skal aktiveres, hvorfor nogle af holdene vil arbejde i mindre grupper. Kort refleksionsøvelse: Lige inden frokost bruger alle elever 15 min. på at reflektere over første del af workshoppen, og udvikler 3-4 spørgsmål, som de skriver på små samtalekort. Samtalekortene skal bruges til FællesFrokost på DialogDagen. Dagen sluttes af med en test-workshop, hvor elever selv kører deres workshop og derefter retter til på baggrund af feedback. Dag 3: Fælles-session - 15 min En halv times forberedelse på klassen DialogDag afholdes, hvor hver klasse faciliterer deres færdige workshops for de to andre klasser. FællesFrokost
5 Workshop-beskrivelser Menneskebiblioteket Menneskebiblioteket er baseret på Foreningen Menneskebibliotekets koncept, hvor bøgerne er mennesker, og læsningen er samtale og dialog. Formålet med Menneskebiblioteket er at lære om og arbejde med begreber som fordomme, stereotyper, identitet, dialog og diskrimination. Den klasse, som vil arbejde med Menneskebiblioteket, kommer til at lære historiefortællingsteknikker, og derigennem blive bevidste om, hvordan de kan bruge dem selv: deres egne fortællinger, udfordringer eller identitet i mødet med de andre elever. Eleverne vil arbejde med og vil desuden gøre brug af elementer fra historiefortællingsmetoden Story of Self, Us & Now af Harvard-professor Marshall Ganz. Menneskebiblioteket fungerer ligesom et rigtigt bibliotek. Eleverne skal igennem forløbet, lære historiefortællingsteknikker, og derigennem blive bevidste om, hvordan de kan bruge dem selv: deres egne fortællinger, udfordringer eller identitet, i mødet med de andre elever. Hensigten er videre, at elevernes egne historier skal kontekstualiseres, fra story of self til story of us, så eleverne får en forståelse for deres rolle i det skolefællesskab, de er en del af. Det åbne møde med andre elever, er det centrale endemål. Her er formålet at få en større forståelse for, at hvert menneske har deres egne kampe og udfordringer, som vi ikke ved noget om med mindre vi spørger og går i dialog. I et mangfoldigt fællesskab, er denne dialog og åbenhed, en nødvendighed. Øvelsen har dermed til formål, at opfordre til dialog, udfordre fordomme, og nedbryde barrierer mellem opdelinger på skolen. Klassen vil på dialogdagen afholde et åbent bibliotek, hvor modtagerklassen kan låne forskellige bøger, møde historier og åbne op for problemstillinger, om og med deres medstuderende. Historiefortællingsworkshop Historiefortællingsworkshoppen tager ligeledes udgangspunkt i Marshall Ganz metode Story of Self, Us and Now. I historiefortællingsworkshoppen, vil vi gå i dybden med Story of self. Vi skaber et rum hvor eleverne, kommer ind under huden på hinanden i klassen. Først føres eleverne gennem en proces, hvor de hver i sær, skal skabe deres egen historie, og fortælle den for hinanden, i mindre grupper. Der vil være fokus på den enkeltes historie (story of self), men eleverne vil også blive introduceret til, hvordan deres historier relaterer sig til det større vi, i fællesskabet i klassen, og på skolen (story of us). Dette gøres ved at snakke om, hvilke fælles værdier elevernes historier repræsenterer, og hvordan det, at blive ved med, at fortælle historier om os selv til hinanden, er en måde sammen, at skabe en bevægelse.
6 En fælles værdi i historierne, kunne eksempelvis være tolerance hvis story of us er værdier som tolerance, bruges metoden til at bevidstgøre om, hvilke værdier tolerance er i konflikt med (fx intolerance). Den sociale forandring starter der, hvor eleverne kan sætte ord på, hvor de med deres fælles værdier, gerne vil hen (story of now). Tanken er at illustrere hvordan story of self, kan bruges til at kommunikere strukturelle problematikker i deres hverdag, som eleverne gerne vil udfordre. På tredje workshopdag, skal historiefortællingsklassen, facilitere historiefortælling for en publikumsklasse. Modtagerklassen vil blive opdelt i mindre grupper, for at skabe de nødvendige trygge rammer, for både facilitering og deling af historier. Magt i sociale relationer Denne workshop vil sætte fokus på, hvordan vi bevidst og ubevidst kan inkludere og ekskludere hinanden, i hverdagens fællesskaber. I workshoppen vil facilitatorerne først igennem sketches, illustrere begrebet herskerteknikker, som eksempelvis usynliggørelse, imødekommende modstand, steretypificering, dobbeltstraf eller påførelse af skyld og skam. Herskerteknikkerne bliver brugt (bevidst eller ubevidst) til at skabe eller opretholde magthierarkier i sociale relationer, fx i skoleklassen, på arbejdet, i vennekredsen eller i familien. At kende herskerteknikkerne, betyder at man kan genkende dem, når man møder dem. Man lærer at se magt - og hvis man kan genkende dem, kan man også afvæbne dem og udligne magtforhold. Der vil i gennem dialogøvelser og diskussion videre blive fokuseret på, hvordan man kan imødekomme og udfordre herskerteknikker. Ligeledes vil vi introducere eleverne til en række inklusionsteknikker, som åbner op for hvordan man inddrager andre i ellers lukkede fællesskaber. Eleverne vil blive støttet i selv at udvikle sketches, der illusterer herskerteteknikker og inklusionsteknikker. FællesFrokost FællesFrokost skal udvikles på tværs af de tre deltagerklasser. Ideen er, at eleverne skal udvikle dialogskabende samtalekort, med forskellige spørgsmål. Spørgsmål kunne eksempelvis være: Hvad er dialog for dig? Hvilken udfordring i dit liv, har haft størst indflydelse på den, du er i dag? Hvad er det vigtigste, du tager med dig fra DialogDag projektet? Hvordan kan vi sammen føre det vi har lært/vores fælles værdier, videre? Hvilke udfordringer oplever du på skolen? (andre eksempler?) Osv. På DialogDagen, bliver samtalekortene placeret på frokostbordene, og eleverne bliver bedt om, at placere sig sammen med nogen de ikke normalt snakker med, eventuelt med hjælp fra nogle elever, der faciliteter øvelsen.
7 Eleverne ved bordene, skal trække kort og over frokosten uformelt samtale om det, spørgsmålene lægger op til. Tanken er, helt konkret at udfordre den eksisterende opdeling i elevernes pauser og fritid, og skabe grobund for nye møder og venskaber. Desuden kan FællesFrokost bruges til at reflektere over, hvad eleverne har lært af DialogDag projektet, og hvordan de vil bruge det fremover. FællesFrokost kan på den anden side af projektets afslutning også bruges til, at formidle projektet til resten af skolen, og kunne eventuelt være en tilbagekommende månedlig begivenhed, der støtter eleverne og skolen i deres fælles vision: You and Me are We. Kontakt Lone Andersen, lonemade@hotmail.com, Malte Warburg Sørensen, mwa@ms.dk Pil Grundahl, hpg@ms.dk,
BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen
BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen
Læs mereFUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS. Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans
FUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans Dette er et gratis undervisningsforløb, der åbner op for fysisk tilgang til tekst. Vi vil gerne forundre,
Læs mereTAKEAWAY TEACHING. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS
TAKEAWAY TEACHING Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS Udviklet af Ulla Hjorth Andersen (Arts Karriere), Susanne Kronborg
Læs mereHF projekt for KS lærere i Globale Gymnasier
HF projekt for KS lærere i Globale Gymnasier Deltagende skoler (8 i alt): Kalundborg Gymnasium, Københavns åbne Gymnasium, Ikast Brande Gymnasium, Struer Statsgymnasium, Langkær Gymnasium, Rosborg Gymnasium,
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs merePå Søndre Skole går høj faglighed hånd i hånd med høj trivsel.
Søndre Skole På Søndre Skole går høj faglighed hånd i hånd med høj trivsel. HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller
Læs mereSamarbejde og inklusion
1 Samarbejde og inklusion Materielle Tid Alder B4 30-60 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer/stereotyper, skolemiljø Indhold En bevægelsesøvelse, hvor eleverne bliver udfordret på deres interkulturelle
Læs mereMIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6
MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...
Læs mereHvordan kan skolerne implementere
Hvordan kan skolerne implementere Der er mange vaner, rutiner og antagelser forbundet med forældresamarbejde i folkeskolen. For at skolerne kan lykkes med at øge samarbejdet med forældrene om elevernes
Læs mereSammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune
Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske
Læs mereGlobale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse
Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse Projektbeskrivelse, 08.05.2013 Evalueringen af HF projektet Verdensborgerens Rettigheder viste, at projektet har bidraget med nye tilgange til undervisningen
Læs mereSKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)
SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) Udkast 2016 Indhold National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik...2 Vision...3 Mål for Dragør skolevæsen...4 Prioriteter for skolevæsenet...5 Trivsel...5 Faglige
Læs mereFrivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev
Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik
Læs mereFormand, Majbrit Berlau
Formand, Majbrit Berlau Fokus på klubberne Stærke klubfællesskaber Nyt? Nej men vigtigt Kl. 11.00 11.35 Hvorfor skal vi styrke vores fællesskaber? Kl. 11.00 11.35 Fagbevægelsen er udfordret på styrken
Læs mere7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011
7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...
Læs mereVEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid. Oplæg om værdier November 2013
VEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid Oplæg om værdier November 2013 EN GOD FÆLLES KULTUR BASERET PÅ STÆRKE VÆRDIER STYRKER ENGAGEMENTET OG LYSTEN TIL AT GÅ I SKOLE.
Læs mereANTIMOBBESTRATEGI FOR RUDOLF STEINER SKOLEN KVISTGÅRD
ANTIMOBBESTRATEGI FOR RUDOLF STEINER SKOLEN KVISTGÅRD Hvad forstår vi ved trivsel? Trivsel er, når vi kan føle tryghed i fællesskabet ti l trods for vores forskelligheder. Hvad forstår vi ved mobning?
Læs mereFra idrætshal til lokalt mødested for kultur, idræt og foreningsliv
Fra idrætshal til lokalt mødested for kultur, idræt og foreningsliv DGI Facilitetsudvikling. BF 2017 Der er ingen grund til at bygge noget, hvis der ikke er nogen der vil, kan eller har mulighed for at
Læs mereUsserød Skoles værdiregelsæt
Usserød Skoles værdiregelsæt Skolens overordnede motto er Her har vi lyst til at lære og dette værdiregelsæt støtter op om dette ved at definere fem værdier samt uddybe hvad disse betyder i hverdagen.
Læs mereFÆLLES OM ALBERTSLUND
FÆLLES OM ALBERTSLUND En politik for fællesskab, medborgerskab og ligeværdig deltagelse 2. UDKAST 1 FORORD Fremtidens Albertslund er en by, hvor alle kan deltage i fællesskabet. En by, hvor mennesket kommer
Læs mereSamtalehjulet et værktøj til personcentreret samtale om livet med demens
Samtalehjulet et værktøj til personcentreret samtale om livet med demens Undervisere: Karin Juul Viuff, leder af Videnscenter for Demens, Esbjerg Kommune Jette Kallehauge, uddannelseskonsulent, Nationalt
Læs mereKulturen på Åse Marie
Kulturen på Åse Marie Kultur er den komplekse helhed, der består af viden, trosretninger, kunst, moral, ret og sædvane, foruden alle de øvrige færdigheder og vaner, et menneske har tilegnet sig som medlem
Læs mereklassetrin Vejledning til elev-nøglen.
6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan
Læs mereSkolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016
Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft
Læs mereLedelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009
Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik
2018-2022 Børne- og ungepolitik 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Læs mereEt modul består af 12 seminardage. Hvert seminar består af 3 dage. Hvordan vurderer du din egen forberedelse til undervisningen på seminarerne?
Hvor mange dage har du deltaget i undervisningen på modulet? Et modul består af 12 seminardage. Hvert seminar består af 3 dage. Hvad synes du om antallet af seminarer? Hvordan vurderer du din egen forberedelse
Læs mereThomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard
Indhold i reformen Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard Folkeskolereformen som afsæt for fokus på læreprocesser I skoleåret 2014-2015 påbegyndtes arbejdet med at implementere den folkeskolereform,
Læs mereUngdomspolitik. Baggrund. En levende politik
Ungdomspolitik Baggrund Ungdomspolitikken er en del af Den Sammenhængende Børnepolitik i Skanderborg Kommune og skal derfor ses i sammenhæng med Den bedste start på livet og Fremtidens Skole. I udarbejdelsen
Læs mereUnderstøttende materiale til metoden Trivselsgrupper
Understøttende materiale til metoden Trivselsgrupper www.trivselsgrupper.dk Trivsel er, når alle er med Forældresamarbejdet i en klasse er, når man skaber rammen for at alle forældrene i klassen samarbejder
Læs mereplaymaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati
Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse
Læs mereFra følgeskab til ejerskab Læringsforløb med MiniNOK
Fra følgeskab til ejerskab Læringsforløb med MiniNOK Nyborg den 20. juni 2017 Hans Godske og Mona Miche Hvem er vi Program for workshop Hvad er MiniNOK? Hvilke erfaringer har vi gjort os omkring opbygning
Læs mereFRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område
FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige
Læs mereForpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen
Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereKOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse
Vejledning til elevnøgle, 6.-10. klasse I denne vejledning vil du finde følgende: Elevnøgler forklaret i elevsprog. Vejledning og uddybende forklaring til, hvordan man sammen med eleverne kan tale om,
Læs mereVejledning til afholdelse af kursus i makkerlæsning
Vejledning til afholdelse af kursus i makkerlæsning Dette er en vejledning til, hvordan du skal afholde kursus i makkerlæsning for unge, som skal agerer makkerlæsere for børn i 1. eller 2. klasse i forbindelse
Læs mereLogbog. -På vej mod Recovery-orienteret Rehabilitering. Efterår 2015
Logbog -På vej mod Recovery-orienteret Rehabilitering Efterår 2015 Aarhus Kommune Socialforvaltningen Det Sociale Akademi Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Velkommen til Basisuddannelsen - på vej mod Recovery-orienteret
Læs mereVejledning af eleven
1 Vejledning af eleven 2 Vejlederens funktioner Rådgive og vejlede eleven Oplære / dele viden teoretisk og praktisk Undervise og instruere Støtte eleven i at bearbejde det lærte Være rollemodel Udfordre
Læs mereUdkast til Ungdomspolitik
Udkast til Ungdomspolitik Baggrund Ungdomspolitikken er en del af Den Sammenhængende Børnepolitik i Skanderborg Kommune og skal derfor ses i sammenhæng med Den bedste start på livet og Fremtidens Skole.
Læs mereAnerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på.
Anerkendelse I forhold til Børn Vi bruger trivselslinealen, tras, trasmo, sprogvurdering, SMTTE, mindmapping som metode for at møde barnet med et trivsels- og læringsperspektiv. Vi skal være nysgerrige
Læs mereTranegårdskolens vision og værdigrundlag
Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Visionen Tranegård vil både i skole og fritid danne og uddanne hele mennesker, som både har et højt selvværd og et højt fagligt niveau. Mennesker, som kender sig
Læs mereTitel: Formål: Projektbeskrivelse:
Titel: Ungebyråd. Formål: Ungebyrådet har til formål at tilbyde de unge i Esbjerg Kommune et organ, hvor de kan få medindflydelse på politiske beslutningsprocesser, der vedrører de unge selv. Samtidig
Læs mereCISV Pas AktIV t VerdenSborgerSkAb
CISV Pas AktIV t VerdenSborgerSkAb Passet giver dig et overblik over CISV s tilgang til fredsuddannelse. Passet er en praktisk guide til, hvad vi arbejder med, og hvorfor vi gør det. det kan bruges som
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik
Børne- og ungepolitik 2018-2022 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Læs mereVi er her for børnenes skyld!
Vi er her for børnenes skyld! Informationsmøde 17.01.19 på Sofiendalskolen - din lokale folkeskole på toppen af Skalborg Bakke Program: At blive en del af fortællingen om Sofiendalskolen Velkommen og intro
Læs mereledelse der inviterer og insisterer
Find vejen frem VIA University College VIAs ledelsesgrundlag ledelse der inviterer og insisterer integrerende ledelse Ledere og medarbejdere ved noget forskelligt og er gensidigt afhængige for at lykkes
Læs mereKommunikationsstrategi for skoleområdet
Kommunikationsstrategi for skoleområdet Udarbejdet af skoleafdelingen september 2014 Den brændende platform Historiefortælling om skolen i Dragør Folkeskolen er en af de mest betydningsfulde institutioner
Læs mereBIKUBENFONDENS SAMARBEJDE MED UNGEFORUM. Evaluerende opsamling på arbejdet med erfaringspanel ifm. Unge på kanten
BIKUBENFONDENS SAMARBEJDE MED UNGEFORUM Evaluerende opsamling på arbejdet med erfaringspanel ifm. Unge på kanten INDLEDNING Som en del af videreudviklingsfasen i ansøgningsrunden Unge på kanten har Bikubenfonden
Læs mereInterviewguide Evaluering af reformen forår 2016
Interviewguide Evaluering af reformen forår 2016 Problemformulering: Dragør skolevæsen er i gang med at finde gode måder at implementere folkeskolereformens forskellige hensigter og elementer, for at sikre
Læs mereRealiseringsplan. Vores vision for hele Allerød Tæt på hinanden - tæt på naturen sætter retningen for fremtidens Allerød.
Realiseringsplan 1 I 2019 får Allerød Kommune en ny vision. Visionen er blevet til gennem en bred involveringsproces. Det er sket i løbet af 2018, hvor byrådet har involveret borgere, børn og unge, foreningslivet,
Læs mereFACILITATOR FOR STUDIEGRUPPER
Udarbejdet af studievejleder Anne Garcia & Bonnie Sørensen, november 2018 FACILITATOR FOR STUDIEGRUPPER OPSTART SEPTEMBER 2018 BAGGRUND Med baggrund i rapporten Fastholdelse af studerende i VIA Sundhed-
Læs mereFællesskabsDiagrammer
1a - Drejebog - Fællesskabsdiagrammer - s1 FællesskabsDiagrammer Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? Fællesskabsdiagrammer Indhold Fælles Mål Denne øvelsesrække handler om fællesskaber og deres
Læs mereSociale færdigheder på skoleskemaet
Sociale færdigheder på skoleskemaet Skal vi nu ha pasbest igen? en elev forvekslede tydeligvis skolens omfattende problemer med asbest med skolens store indsats for at udvikle børnenes personlige kompetencer
Læs mereErhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet
AARHUS UNIVERSITET INGENIØRHØJSKOLEN Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Håndbog for mentorer og mentees Mentorskabet er en gensidigt inspirerende relation, hvor mentor oftest
Læs mereMentor ordning elev til elev
Mentor ordning elev til elev Hvad er en mentor og en mentee? Mentor er en elev på 2. og 3. år Mentor betyder sparringspartner. En elev, som gerne vil vejlede, dele sin viden og give gode råd til en medelev/mentee.
Læs mereDen Gode Klasse på Tofthøjskolen
Den Gode Klasse på Tofthøjskolen Formål Den Gode Klasse er en samarbejdsform, som sigter på at styrke kendskabet og samarbejdet mellem forældrene i skolens klasser. Formålet er at styrke dialogen i forældregruppen
Læs mereLærervejledning til MindTalk
Lærervejledning til MindTalk Lærervejledning til MindTalk 1 Lærervejledning - MindTalk MindTalk-workshop og undervisningsmateriale er udviklet med støtte fra Det Obelske Familiefond og har som formål at
Læs mereSådan afdækker du problemer i en gruppe
Sådan afdækker du problemer i en gruppe Det er ikke alltid let at se med det blotte øje, hvad der foregår i en elevgruppe. Hvis man kan fornemme, at der er problemer, uden at man er sikker på, hvad det
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering 2016 Midtfyns Efterskole
Undervisningsmiljøvurdering 2016 Midtfyns Efterskole Denne vurdering er foretaget på baggerund af spørgeskemaundersøgelse blandt skolens elever juni 2016. Alle elever var inviteret til at deltage. Omkring
Læs mereUddannelsens grundtanke er det læringssyn, menneskesyn og hestesyn, der ligger bag alt, hvad Courage (udbyder af HEALfacilitator) står for.
Hesteassisteret Læring (heal) Facilitator Vi ønsker at udbrede viden og kompetencer om hestes evne til udvikling af mennesker. HEALfacilitator er en vidensbaseret facilitatoruddannelse, der sætter dig
Læs mereTendenser i politisk ledelse i kommunerne
Tendenser i politisk ledelse i kommunerne - og konsekvenser for administrativ ledelse Eva Sørensen Roskilde Universitet Den brændende platform Nye borgere Ny mission Ny styringstænkning Nye borgere Fra
Læs mereSamtaler i udvikling. Både ledere og medarbejdere sætter pris på at selve samtalen finder sted, men ikke altid den måde, den finder sted på.
Samtaler i udvikling Dette er et uddrag fra bogen Samtaler i udvikling. Kapitlet giver en praktisk anvisning til samtaler med medarbejdere og teams, hvor der anvendes løsningsfokuserede spørgsmål og inspiration
Læs mereTeam 4 Uddannelsesplan August - December 2013
Team 4 Uddannelsesplan August - December 2013 1 Modul 1 Fælles projekt Tid Undervisning Underviser/ Ansvarlige Torsdag d. 15. Aug. Velkommen Velkomst og introduktion til uddannelsens struktur, værdigrundlag
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereBØRNE- & UNGEPOLITIK HERNING SKABER VI VENSKABER Herning Kommunes Børne- og Ungepolitik og fælles Børne- og Ungesyn Her skaber
BØRNE- & UNGEPOLITIK Herning Kommunes Børne- og Ungepolitik og fælles Børne- og Ungesyn Her skaber vi venskaber er udarbejdet i samarbejde med børn og unge, forældre, medarbejdere, foreninger, erhvervslivet
Læs mereDrejebog for KA-forældre-workshops
Drejebog for KA-forældre-workshops Redskaber: Modul 1: Mindset og faldskærmsmodellen.tangram-brikker og -opgaver. Faldskærmsmodeller til at tage med hjem. Papir med anbefalinger til hvordan forældrene
Læs mereTM Projektledelse i miljø-, plan- og naturprojekter
TM 15002 - Projektledelse i miljø-, plan- og naturprojekter Stå stærkt som projektleder i samarbejdet med projektdeltagere og interessenter og giv dit projekt de bedste betingelser Formål: Målgruppe: Beskrivelse:
Læs mereEt engageret studieliv
i UCSJ Et engageret studieliv 22. april 2014 Nærværende politik for studenterinddragelse er udarbejdet i et samspil mellem organisationen UCSJ og de studerende på UCSJs grunduddannelser. Politikkens formål
Læs mereHesteassisteret Læring (heal) Facilitator
Hesteassisteret Læring (heal) Facilitator En vidensbaseret facilitatoruddannelse, der sætter dig i stand til at facilitere udvikling og læreprocesser med heste for både voksne og børn. Som eksamineret
Læs mereFind og brug informationer om uddannelser og job
Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereFACILITERING Et værktøj
FACILITERING Et værktøj Af PS4 A/S Velkommen til PS4s værktøj til facilitering Facilitering af møder Ved møder sker det ofte, at den indholdsmæssige diskussion sluger al opmærksomheden fra deltagerne,
Læs mereNordvestskolens værdigrundlag
Nordvestskolens værdigrundlag Forord: Skolens værdigrundlag er Nordvestskolens fundament. Nordvestskolen vil grundlæggende gøre eleverne livsduelige ved at være en udviklingsorienteret skole, der lægger
Læs mereLedelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning
Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises
Læs mereHar I plads til unge i jeres forening?
Artikel 22. juni 2018 Har I plads til unge i jeres forening? Af Mette Wang, rådgiver og konsulent på Center for Frivilligt Socialt Arbejde At engagere unge frivillige kræver, at I har mod på at se jeres
Læs mereAlsidige personlige kompetencer
Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer
Læs mereTAKEAWAY TEACHING TEMA: GRUPPEDANNELSE. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier. Udviklet af Rose Alba Broberg, CUDiM
TAKEAWAY TEACHING Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier v TEMA: GRUPPEDANNELSE Udviklet af Rose Alba Broberg, CUDiM TAT undertema: Gruppedannelse, Rose Alba Broberg, CUDiM og Ekstern Lektor
Læs mereVærdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus
Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Et godt sted at være Tappernøje Børnehus skal være et godt sted at være. Gennem leg og målrettede aktiviteter skal vi
Læs mereLegeinstruktørens pixiguide. Kom godt i gang
Legeinstruktørens pixiguide Kom godt i gang Denne pixiguide er skrevet til dig, der ønsker en kort introduktion til at komme i gang med digitale, inkluderende lege. Når en leg skal udvikles og bygges,
Læs mereSammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik
Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik 2019-2023 Indledning Dagtilbuds- og skolepolitikken er blevet til i en inddragende proces, hvor forældrerepræsentanter, ledere, medarbejdere,
Læs mereDig som underviser. På kurset arbejder du med: Skab en unik stil som underviser med afsæt i en DISC profil. Del af uddannelse. Hvem deltager?
Dig som underviser Dig som underviser Få gennemslagskraft og større bevidsthed om din egen undervisningsstil Skab en unik stil som underviser med afsæt i en DISC profil Med udgangspunkt i en DISC-profil
Læs mereLangelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi?
Langelinieskolens målsætning 2013-2018 Vision hvor vil vi gerne hen som skole? På Langelinieskolen skaber vi stærke og inkluderende læringsrum for vores elever. Ved afslutningen af 9. klasse har alle elever
Læs mereIndskolingen Næsby Skole 2014/2015
Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.
Læs mereProgram UNGEKONFERENCE OG WORKSHOP: 22. og 23. oktober 2019
Program UNGEKONFERENCE OG WORKSHOP:. og 23. oktober 2019 G N I R E V L O V N I G O E G UN g hvorfor? hvornår o hvad, hvordan, ppe unge an og en stor gru rm u F n e B r te ia k Mød psy Unge og involvering
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen
Mål og indholdsbeskrivelse Grejsdal skoles SFO SFO en er en integreret del af skolen 1. SFO, Grejsdal Skoles pædagogiske grundlag en vedvarende proces! Som grundlag for dette arbejde har vi formuleret
Læs mereLæringssamtaler kilden til øget læring og trivsel
Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med
Læs merePrincipper for God kommunikation og samarbejde på Ordrup Skole
Principper for God kommunikation og samarbejde på Ordrup Skole Principper Vi mødes i de forskellige fora, når det er relevant og efter behov. Som udgangspunkt afholder vi forældremøde og skole-hjemsamtale
Læs mereForandringsprocesser i demokratiske organisationer
Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet
Læs mereKan vi styrke borgernes perspektiv gennem samskabelse? Anne Tortzen
Kan vi styrke borgernes perspektiv gennem samskabelse? Anne Tortzen Hvem er jeg? Forsker erhvervs Ph.d. Samskabelse i kommunale rammer Rådgiver om borgerinddragelse og samskabelse - Leder af Center for
Læs mereLevendegørelse af. Pædagogisk grundlag for Selandia. i form af Den Gode Erhvervsskole
Levendegørelse af Pædagogisk grundlag for Selandia i form af Den Gode Erhvervsskole FKHA 02122014 FORKLARING - Dette materiale er udarbejdet af uddannelseslederne d. 1.12.2014 og er tænkt som et bidrag
Læs mereFørste del: indsatsen
Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb
Læs mereDrejebog til facilitatorer - Dialogdug
Drejebog til facilitatorer - Dialogdug Tid Punkt i det officielle program Pkt. på dugen Beskrivelse + tidsangivelse Tirsdag d. 1. november 13.45 Formålet med Faglige selskaber 5 minutter: Navnerunde, normer
Læs mereUdvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte
Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Hvis man kaster et blik ud over landets kommuner, er der ikke en fælles tilgang til forebyggelse i skolerne. Fx er der store forskelle
Læs mereBørneliv. Årsagerne til mobning kan være mange, og det er ikke altid, at mobning er en bevidst handling.
Børneliv HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller voksen)
Læs mereProjektleder i praksis. Miniuddannelse (3 kursusdage) med individuel opgave. Holdstart den 30. oktober København
Projektleder i praksis Miniuddannelse (3 kursusdage) med individuel opgave Holdstart den 30. oktober 2018 - København Projektleder i praksis På denne miniuddannelse får du styrket din viden om de grundlæggende
Læs mereTeori U - Uddannelsen
Teori U - Uddannelsen Teori U Akademiet - frisætter mennesker, forløser energi og skaber transformativ udvikling! Det er i livet og i hverdagen, det skal gøre en forskel! Teori U - Uddannelsen - deep diving!
Læs mereLær at tænke som en servicedesigner servicedesign kurser i København og Aarhus
Lær at tænke som en servicedesigner servicedesign kurser i København og Aarhus Kursus: Servicedesign 1 Serviceydelser udgør en stor andel af samfundsøkonomien. Ny teknologi ændrer eksisterende serviceydelser
Læs mereET INTERNATIONALISERINGSPROJEKT - ET FORSØG
ET INTERNATIONALISERINGSPROJEKT - ET FORSØG AFSÆTTET OG IDEEN BAG PROJEKTET http://www.youtube.com/watch?v= zdzfcdgpl4u Et forsøg på at skabe en meningsfuld kontakt med den verden eleverne lærer om i undervisningen.
Læs mereSådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole
Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres
Læs mere