Elever og læringsteori
|
|
- Ingeborg Vestergaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Elever og læringsteori Fagdidaktik og almenpædagogik - et arbejdsseminar Odense, d. 7. december 2012 Hanne Sparholt
2 Tal og tanker. 2007: studenter 2012: studenter ( 1960: studenter svarende til 7 %) Uni.C statistik og analyse. 22. juli 2012
3 De største udfordringer i gymnasiet i dag? Elever: At få elever til at koble sig på undervisningen og også på benarbejdet. Bedstemors 1. lov: Den der arbejder lærer Hvordan kan vi gøre eleverne til subjekter i deres skoleliv? Læringsteori: Læreres ledelse af læreprocesser - Og hvor kloge er vi egentlig på det?
4 Ap1 Den didaktiske trekant Trondmans elevtyper Steen Becks læringscirkel Kolbs læringsteori
5 Den didaktiske trekant Den didaktiske trekant STOF Læring ELEV(ER) Elev/lærer samspilsorienteret LÆRER
6 Trondmans fire elevstrategier (1999) med Steen Becks bud på læringsstrategier Elevtyper Trondmans elevtyper Velsocialiserede elever Ikke socialiserede elever Den instrumentelt præstationsrettede strategi Den kommunikativt forståelsesorienterede strategi Den afstandstagende modkulturelle strategi Den afstandstagende boheme strategi Overfladelæring Dybdelæring Modlæring Alternativ læring
7 7 Læringsopfattelser: Ference Marton og Roger Saljo Goteborg Universitet: Approaches to Learning Her efter Gitte Ingerslev: Elevers opfattelae af læring.,gymnasiepædagogik At få mere viden ind i hovedet 2. At kunne huske og reproducere erhvervet viden 3. At erhverve kendsgerninger/procedurer som kan bruges i praksis 4. At forstå 5. At ændre sin viden og derigennem ændre sin tolkning af omverdenen 6. At ændre sin tolkning af omverdenen og derigennem ændre sig som person
8 8 Kolbs læringstilgange. GP s.347 &177 Erkendeform Cirkulær proces Divergent erkendelse At opleve Assimilativ erkendelse At reflektere Konvergent erkendelse At konkludere Akkommodativ erkendelse At eksperimentere Læringstilgang Konkret erfaring Reflekterende observation Abstrakt begrebsliggørelse Reflekterende observation abstrakt begrebsliggørelse aktiv eksperimenteren konkret erfaring aktiv Eksperimenteren Egenskaber hos den lærende Aktivisten: Udviklet forestillingsevne God til at udvikle ideer og undersøge ud fra forskellige perspektiver Interesserer sig for mennesker Bredt interessefelt Reflektoren: Udviklet evne til at danne teoretiske modeller God til induktiv ræsonnering Interesse for abstrakte begreber frem for mennesker Teoretikeren: Stærk i praktisk anvendelse af ideer God til deduktivt ræsonnement Ikke følelsesbetonet Snævert interssefelt Pragmatikeren: Allerbedst til at handle. Chancerytter God til at handle i nuet Løser problemer intuitivt
9 Workshop 1 ( september) Workshop 2 (oktober) Workshop 1: Arbejdsformer og læringsformer Metakognition Forløbsplanlægning og progression - I forhold til Beck og Kolb Workshop 2 Evaluering også for at undersøge hvad eleverne lærer og hvordan de lærer forskellige
10 Workshop 3 (november) Hvilke problemstillinger ser du i din undervisning ift 95% - målsætningen? Hvilke krav stiller 95% målsætningen til klasserumsledelse?
11 Interviewundersøgelse (W3) Din opgave til WS 3 er at lave et gruppeinterview på ca. 30 minutter med fire-fem elever fra en af dine klasser. Målet er, at du skal skaffe dig indsigt i elevernes opfattelser af, hvad god undervisning er, og hvordan de bedst lærer. - Lærerne får stor indsigt i elevernes vinkler
12 Workshop 4 (december) It Didaktisk refleksion over anvendelsen af IT i undervisningen Idé- og erfaringsudveksling om anvendelse af IT i undervisningen + didaktiske overvejelser over de nye programmer/muligheder -også i relation til elevroller
13 AP1 og workshop 5 De ungdomsgymnasiale uddannelser m.h.p. profiler og elevtyper Ligheder og forskelle mellem de fire gymnasiale uddannelser - med henblik på lærer- og elevroller, elevtyper og uddannelsernes profil Undervisningsdifferentiering Elevdifferentiering
14 Workshop 6 Vejledning af elever Formidlingsorienteret vejledning Procesorienteret vejledning Kritisk orienteret vejledning Afpasset til eleverne niveau forskellige strategier til de for skellige elever
15 Læringsteorier (AP 2, april): Behaviorisme(Watson og Skinner) Konstruktivisme (Piaget) Socialkonstruktionisme ( fx Vygotsky) Erfaringsbaseret læring (Kolb) Batesons læringsniveauer Qvortrups læring af 1., 2., 3. og 4. orden Psykodynamisk og socialpsykologisk teori (Fokus på relationer) - Læringsledelse
16 En undervisningsaktivitet i dit fag, hvis den primært skal bygges på en behavioristisk/læringstilgang /konstruktivistisk/socialkonstruktivistisk. Skriv i nedenstående skema Behavioristisk Konstruktivistisk Socialkonstruktivistisk Timens opbygning og struktur Læreraktivitet Elevaktivitet Elevernes læreprocesser Hvilke kompetencer erhverver eleverne sig? Hvilken slags dannelsesideal ligger der bag undervisningen?
17 Problemer & muligheder Hukommelsesteori (Atkinson & Shiffrins hukommelsesniveauer: SR, KTH,LTH) ind i varmen igen? ( Huske. Forstå. Problemløse) Bandura (Social indlæringsteori. Selveffektivitet. Forventninger til egne evner. Modelindlæring) Seligman (Indlært hjælpeløshed)
18 Problemer og muligheder Hvordan kan kandidater få nyere viden om elever, og hvordan kan de bruge den i planlægning af undervisning? Hvordan kan elever motiveres fx metakognition og ved at få mere indflydelse på deres skolearbejde? Hvordan kan kandidaterne inddrage eleverne i planlægningen af undervisningen? Hvordan kan vi anvende læringsteorier på AP2 mere konstruktivt? Hvordan kan viden om elever og læringsteorier bruges på de fagdidaktiske kurser?
Øvrige deltagere i projektet (navne og mailadresser): Nanna Sig Kramer nghna@efif.dk; Mette Pryds nghpy@efif.dk
Disposition for projektplanen Projekttitel: Kønnet undervisningsdifferentiering Uddannelsessted: Næstved Gymnasium og HF Intern tovholder (navn og mailadresse): Henrik Nevers, nghnh@naestved-gym.dk Forskningskoordinator
Læs mereVidens- og praksisformer på almenpæd-kurserne
Videns- og praksisformer på almenpæd-kurserne Fredag d. 7/12-2012 Ulla Wogensen (ved Erik Damberg) Mål for uddannelsen Bekendtgørelse.14.01.09 At uddanne reflekterende praktikere, som er i stand til at
Læs mereTeori-praksis i pædagogikum
Teori-praksis i pædagogikum Orienteringsmøder om pædagogikum efteråret 2013 Erik Damberg IKV/SDU Efterår Forår Ikke på skolen AP1 W1 W2 W3 W4 W5 W6 AP2 (aug..(3)) (Sept.(1)) (okt.(1)) (nov.(1)) (dec.(1))
Læs mereHoney og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori
Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det
Læs mereKursusprogram 2013 Fagdidaktisk kursus i organisation 27.11 2013 Hotel Fredericia
Kursusprogram 2013 Fagdidaktisk kursus i organisation 27.11 2013 Hotel Fredericia Kursets identitet På det fagdidaktiske kursus i organisation undervises både om didaktik, men specielt i didaktik, forstået
Læs merePædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015
Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Praktiske oplysninger Kursus for årsvikarer Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her Tilmeldingsfristen
Læs merePædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber
Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum 1 Vejledning af kandidater, modul 1: vejledningens elementer og værktøjer Målgruppen er vejledere for kandidater i praktisk
Læs mereKurser for vikarer, vejledere og kursusledere
Kurser for vikarer, vejledere og kursusledere 2016 Praktiske oplysninger Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her TILMELDING Bekræftelse på tilmeldingen sendes til kursusdeltageren
Læs mereWorkshop 5: Undervisning gennem vejledning
Workshop 5: Undervisning gennem vejledning Hvilken læring kan ske/sker, når vi vejleder gymnasieelever/hf- kursister? Gymnasielærergerningen forudsætter, at vi kan indtage forskellige lærerroller. Lærerrollen
Læs mereSteen Beck Lærerroller, arbejdsformer, Tværfaglighed. Workshop i Nuuk
Steen Beck Lærerroller, arbejdsformer, Tværfaglighed Workshop i Nuuk Uddannelse og videnssamfund MERE og BEDRE: Faglige kundskaber: Viden om og indsigt i faglige områder Kompetence: Anvendelse i simple
Læs merePædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum
Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber 2013 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer og værktøjer
Læs mereGymnasiedage.dk 25. sep. 2013 Klasse(rums)ledelse
Gymnasiedage.dk 25. sep. 2013 Klasse(rums)ledelse Søren Justesen Aalborg Tekniske Gymnasium og IKV/SDU 1 Hvem sætter dagsordenen i klasseværelset og hvad er god klasse(rums)ledelse? Workshoppen vil sætte
Læs mereVejledning og vejledningsstrategier
Vejledning og vejledningsstrategier Vejledning Som vejvisning V har hovedansvaret V kender de rigtige valg V påpeger faldgruber V tydelig identifikationsmodel for K V er håndværkeren, der kan sit kram
Læs mereVelkommen til Vejlederkursus 2014 IKV, SDU
Velkommen til Vejlederkursus 2014 IKV, SDU Vejlederfunktionen hvad tænker du? Hvad er den største udfordring/det svære ved at være vejleder? Hvad er det sjove/spændende ved at være vejleder? Skriv det
Læs mereKurser for vikarer, vejledere og kursusledere
Kurser for vikarer, vejledere og kursusledere 2017 Praktiske oplysninger Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Tilmeldingsfristen for kurser afviklet før 15. sept. er 28. juni, for kursusdatoer
Læs mereUniversity Colleges. Læringstyper Jensen, Camilla Gyldendahl; Madsen, Jannie Dodensig. Publication date: 2009
University Colleges Læringstyper Jensen, Camilla Gyldendahl; Madsen, Jannie Dodensig Publication date: 2009 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication Citation for pulished
Læs mereNy Nordisk Skole Akademidag
Ny Nordisk Skole Akademidag Workshop: Motivation og klasserumsledelse Marts 2014 Gitte Holten Ingerslev ghi@dpu.dk 1. Forskningsprojektet Klasseledelse Læreren som Leder Hans Reitzels Forlag 2010 Adfærdsledelse/disciplin
Læs mereKurser for vikarer, vejledere og kursusledere
Kurser for vikarer, vejledere og kursusledere 2016 Praktiske oplysninger Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her TILMELDING Bekræftelse på tilmeldingen sendes til kursusdeltageren
Læs mereStudieordning. for. Uddannelsen i teoretisk pædagogikum
Studieordning for Uddannelsen i teoretisk pædagogikum Indholdsfortegnelse I. Bestemmelser for uddannelse i teoretisk pædagogikum A. Mål for uddannelsen... 3 B. Forløbsmodel... 4 II. Beskrivelse af uddannelse
Læs merePædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer
Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Syddansk Universitet Institut for filosofi, Pædagogik og Religionsstudier 2011 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer
Læs mereInnovation i historieundervisningen. Kirsten Lauta / Københavns åbne Gymnasium og INNOVATIONSFABRIKKEN
Innovation i historieundervisningen Kirsten Lauta / Københavns åbne Gymnasium og INNOVATIONSFABRIKKEN Uddannelsens formål stx. Stk. 4. Uddannelsen skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes
Læs merePsykologi B valgfag, juni 2010
Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.
Læs merePsykologi B valgfag, juni 2010
Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne
Læs mereRammeprogram for almendidaktik 2
Rammeprogram for almendidaktik 2 Underviseren vil forud for eller senest ved modulets start præsentere et detaljeret program for modulet. Praktiske informationer: Modulet starter (dag 1): Klokken 11 Modulet
Læs mereTEORETISK PÆDAOGIKUM
Ny studieordning for Toretisk Pædagogikum 2019-2023 og Det fagdidaktiske projekt i pilotforløbet i matematik 2018/2019 Morten Blomhøj IMFUFA, INM, RUC TEORETISK PÆDAOGIKUM 2019-2023 SDU står for organisering
Læs mereIntroduktion til undervisningsdesign
TeleCare Nord Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord KOL og velfærdsteknologi Temadag til undervisere Torsdag d. 4/9-2014 Louise Landbo Larsen 1 Præsentation Fysioterapeut (2005) Underviser
Læs mereKurser for vikarer, vejledere og kursusledere
Kurser for vikarer, vejledere og kursusledere 2018 Praktiske oplysninger Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Tilmeldingsfristen er som hovedregel én måned før kursusdato, men se den gældende
Læs mereTanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut
Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Hvad er vi forpligtet til: Universitetet skal give forskningsbaseret undervisning, samt sikre et ligeværdigt samspil mellem forskning
Læs mereFÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR
FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR Furesø Kommunes fælles læringssyn 0 18 år I Furesø Kommune ønsker vi en fælles og kvalificeret indsats for børns og unges læring i dagtilbud og skoler. Alle børn og unge skal
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i Idræt
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg
Læs merePædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015
Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Praktiske oplysninger Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her Tilmeldingsfristen er den 6. juli 2015 eller
Læs mereEvalueringsrapport om kvaliteten af teoretisk pædagogikum 2011 til 2013.
Den 14. marts 014 Evalueringsrapport om kvaliteten af teoretisk pædagogikum 011 til 013. I henhold til Pædagogikumbekendtgørelsen er der i relation til teoretisk pædagogikum nedsat et rådgivende udvalg,
Læs mereVirksomhedsøkonomi A hhx, august 2017
Bilag 49 Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden og kundskaber om virksomhedens økonomiske forhold
Læs mereIt i den daglige undervisning
It i den daglige undervisning Læreplanernes krav Alle niveauer - Fagligt mål: anvende it-værkt rktøjer til løsning l af givne mat. problemer C, ingen specielle krav, men Tilrettelæggelse mhp højere niveau
Læs mereKompetencemål for Fysik/kemi
Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres
Læs mereSKurser. kolebaserede
SKurser kolebaserede IKV s SKOLEBASEREDE KURSUSUDBUD 2018-19 IKV udbyder 4 centrale kurser omkring Reform 17 og tilpasset de lokale skoleforhold: Desuden udbydes kurserne Lær at tænke ved at tale og IT-didaktik
Læs merePORTFOLIO TEORETISKE OVERVEJELSER
PORTFOLIO TEORETISKE OVERVEJELSER 2 VÆSENTLIGE SPØRGSMÅL Hvad er den etymologiske forklaring på begrebet? Hvilken videnskabsteori knytter sig til begrebet? EN DEFINITION AF PORTFOLIO En systematisk samling
Læs mereOvergange i matematik - workshop 2,
Overgange i matematik - workshop 2, 23.1.19 Gruppe 1 Oplægget af Kasper Bjerring Jensen var meget interessant og satte gang i nogle refleksioner. - helt lavpraktisk: hvordan man kan springe direkte op
Læs mereRammeprogram for workshop 3
WWW. /PAEDAGOGIKUM Rammeprogram for workshop 3 Underviseren vil forud for workshoppen præsentere et detaljeret program for workshoppen. Praktiske informationer: Let morgenanretning: Klokken 8.30 9.00 (ved
Læs mereIndhold af Delta Fagdidaktik i serien Matematik for lærerstuderende
Indhold af Delta Fagdidaktik i serien Matematik for lærerstuderende Forord Indledning Matematikkens didaktik et nyt fag Vores valg af matematikdidaktisk stof i denne bog Læringsdelen Undervisningsdelen
Læs mereFagdidaktisk kursus i dansk uge 48 hold b
Fagdidaktisk kursus i dansk uge 48 hold b Kære kursusdeltager! I dette dokument finder du: Program for kurset Praktiske oplysninger Adresser På materialeplatformen (BlackBoard) for fagdidaktik i dansk
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj 2018 HF & VUC
Læs mereForsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014
Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt
Læs merePædagogisk kursus for instruktorer gang. Gry Sandholm Jensen Hanne Buhl
Pædagogisk kursus for instruktorer 2013 1. gang Gry Sandholm Jensen Hanne Buhl Hvem er vi? Dit navn? Hvor kommer du fra? Har du undervist før? 2 Program gang 1-3 1. Torsdag d. 24. januar 12-15 Læreprocesser
Læs mereLÆRINGSSTILSTEST TEST TESTVÆRKTØJ TIL VEJLEDERE / Et screeningsværktøj så du sikrer en god læring hos dine elever og mindsker frafald.
TEST TESTVÆRKTØJ TIL VEJLEDERE / LÆRINGSSTILSTEST Et screeningsværktøj så du sikrer en god læring hos dine elever og mindsker frafald. 1 LÆRINGSSTILSTEST / Når du kender dine elevers måde at lære på, kan
Læs mereFremmedsprog i gymnasiet: Innovation, didaktik og digitale medier. Projekttitel
Afrapportering for projekter, der deltager i netværks-, analyse- og formidlingsprojekt vedr. fremmedsprogenes profil, faglige identitet og anvendelsesorientering i de gymnasiale uddannelser. Runde 2 /
Læs mereAktionslæring. Læremiddelkultur 2,0
Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt
Læs mereKolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt
Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som
Læs mereBegrebet: Didáskein 2.500 år siden: belære/lære
Hvad er didaktik? Begrebet: Didáskein 2.500 år siden: belære/lære Det skal være vores didaktiks første og sidste mål: At opspore og udfinde den undervisningsmåde, hvorved lærerne kan undervise mindre,
Læs mereStudieordning. for. Uddannelsen i teoretisk pædagogikum
Studieordning for Uddannelsen i teoretisk pædagogikum 2014 1 Indholdsfortegnelse I. Bestemmelser for uddannelse i teoretisk pædagogikum A. Mål for uddannelsen... 3 B. Forløbsmodel... 4 II. Beskrivelse
Læs mereIndividet i gruppen. Learning and reflecting individually and in the Team. Hvad er læring? Den psykologiske fejlforståelse: Mine læringsmål
Individet i gruppen Mine læringsmål Efter dette mm skulle du gerne have opnået: Kendskab til begreberne læring og metalæring Kendskab til nogle værktøjer til selvtest af læringsstil og gruppeadfærd Kendskab
Læs mereEvaluering af læring og læringspotentiale i studieretningsforløb for stx, hhx og htx
Evaluering af læring og læringspotentiale i studieretningsforløb for stx, hhx og htx Delrapport 1 - Bilagsrapport Rambøll Management i samarbejde med Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) September 2007
Læs merePædagogisk diplomuddannelse
Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for
Læs mere19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse
Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring
Læs merePædagogikum. Kurser for vejledere og kursusledere. Er du kursusleder eller vejleder, og vil du gerne arbejde kompetent med vejledning af kandidaten?
Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere Er du kursusleder eller vejleder, og vil du gerne arbejde kompetent med vejledning af kandidaten? Er du interesseret i at støtte kandidatens udvikling mod
Læs mereGymnasiedage Klasseledelse. Gitte Holten Ingerslev September 2010
Gymnasiedage Klasseledelse Gitte Holten Ingerslev September 2010 Indhold 1. Hvorfor denne store interesse for klasseledelse? 2. Adfærdsledelse 3. Læringsledelse 4. Eleverne 5. En god klasseleder 6. Et
Læs mereSkolens overordnede pædagogiske overvejelser
Skolens overordnede pædagogiske overvejelser Skolens elev- og læringssyn 1. Læring opfattes som en proces og et resultat, der finder sted i et samspil mellem elevens individuelle konstruktioner og de sociale
Læs mereInnovation er mere end et fag konference innovativt mod 09.09.11. Innovation Metropol Dorrit Sørensen
Innovation er mere end et fag konference innovativt mod 09.09.11 Innovation Metropol Dorrit Sørensen Tilgang Hvis eleverne skal lære at være innovative, skal vi nytænke hele vores måde at tænke viden,
Læs mereLærerens baggrundspapir Bilag 1. Oplæg om forsøget til elever.
Lærerens baggrundspapir Bilag 1 Oplæg om forsøget til elever. Nyere forskning og undersøgelser peger på at vi lærer på forskellige måder og ofte har en foretrukken måde at gå til en opgave på. Nogle er
Læs mereElevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.
Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger
Læs mereEleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.
Psykologi C 1. Fagets rolle Psykologi handler om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt under givne livsomstændigheder. Den videnskabelige psykologi bruger
Læs mereAfsætning A hhx, august 2017
Bilag 22 Afsætning A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Afsætning er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden, kundskaber og kompetencer inden for økonomi, sociologi og psykologi.
Læs mereSamfundsfag C. 1. Fagets rolle
Samfundsfag C 1. Fagets rolle Samfundsfag handler om grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse af det moderne, globaliserede
Læs mereLærerens rolle i forhold.l elevens kompetenceudvikling og selvrefleksion. Forståelse eller udenadslære Hanne Heimbürger
Lærerens rolle i forhold.l elevens kompetenceudvikling og selvrefleksion Forståelse eller udenadslære Hanne Heimbürger Indhold Forståelse eller udenadslære hvad har vi 9d 9l? Lærerværdier hvad er vores
Læs mereProjektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.
Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet
Læs mereOrganisation C. 1. Fagets rolle
Organisation C 1. Fagets rolle Organisation omfatter viden om organisatoriske strukturer og processer, herunder ledelse i organisationer. Faget giver viden om ledelsens og de ansattes muligheder for at
Læs mereEvalueringsrapport om kvaliteten af teoretisk pædagogikum 2014 til 2016
Evalueringsrapport om kvaliteten af teoretisk pædagogikum 2014 til 2016 Kapitel 1: Ansvar og struktur I henhold til Pædagogikumbekendtgørelsen er der i relation til teoretisk pædagogikum nedsat et rådgivende
Læs mereMotivation for projektet Problemfelt Problemformulering... 8 Underspørgsmål... 8
Abstract The purpose of this project is to examine whether the Danish educational system in their arrangement and development of their teaching possibly, accommodate some students in preference to other
Læs mereHåndværk og design KiU modul 2
Håndværk og design KiU modul 2 Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Modulomfang: 10 ECTS Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulbetegnelse (navn): Modul 2. Kompetencer i håndværk
Læs mereDet fagdidaktiske valgs rødder. Lærerens fagsyn FAGDIDAKTIK. Videnskabsfagets diskurs. Skolefagets diskurs. Politisk diskurs
Biologi FAGDIDAKTIK Det fagdidaktiske valgs rødder Lærerens fagsyn Videnskabsfagets diskurs Skolefagets diskurs Politisk diskurs Formålet med biologi c (stx) Er, at eleverne opnår biologisk indsigt og
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2009 Institution Grenaa Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Psykologi C Gitte Bjørn
Læs mereOm den skriftlige prøve i teoretisk pædagogikum, 2012
Om den skriftlige prøve i teoretisk pædagogikum, 2012 I studieordningen står følgende om prøven: III. Den afsluttende opgave Prøven i teoretisk pædagogik skal dokumentere, at kandidaten opfylder de mål,
Læs mereArktisk teknologi C. 1. Fagets rolle
Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og
Læs merewww.eva.dk Fokus på elevernes læring og motivation
www.eva.dk Fokus på elevernes læring og motivation Oplæg for ESB-netværket og Uddannelsebenchmark 20. maj 2015 Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle kvaliteten inden for ungdomsuddannelserne
Læs mereEkspert i Undervisning
Ekspert i Undervisning En kort sammenskrivning af konklusioner og anbefalinger fra: Rapport over det andet år i et forsknings og udviklingsprojekt vedrørende samspillet mellem teori og praksis i læreruddannelsen(2.
Læs mereSTUDIETAKTIK. Hvordan lærer MAN Hvordan lærer JEG Hvordan lærer JEG BEDST - på medicin
STUDIETAKTIK STUDIETAKTIK Hvordan lærer MAN Hvordan lærer JEG Hvordan lærer JEG BEDST - på medicin KOGNITION - hvordan lærer MAN KOGNITION Psykiske processer, som omfatter perception, tænkning og læring
Læs mereUndersøgelsen: viden i dialog
Undersøgelsen: viden i dialog Beskrivelse af bibliotekernes sociokulturelle omverden Redegørelse for det brugte læringsbegreb Interessenternes vurdering af læringsaktiviteter samt deres relevans Vurdering
Læs mereAktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.
Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets
Læs mereCAS som grundvilkår. Matematik på hf. Marts 2015 Bodil Bruun, fagkonsulent i matematik stx/hf
CAS som grundvilkår Matematik på hf Marts 2015 Bodil Bruun, fagkonsulent i matematik stx/hf At spørge og svare i, med, om matematik At omgås sprog og redskaber i matematik De 8 kompetencer = 2 + 6 kompetencer
Læs mereDIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED
DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED OPLÆG PÅ FIP - FAGGRUPPEUDVIKLING I PRAKSIS, EFTERÅRET 2015 SARA HØJSLET NYGAARD, AALBORG UNIVERSITET Oplæggets struktur! Teoretisk
Læs mereSkabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst:
Skabelon til uddannelsesspecifikt fag Bilag 2 Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: [uddannelsens navn]
Læs mereAlmen studieforberedelse stx, juni 2013
Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:
Læs mereTilføj hjælpelinjer: Forløb i innovation
Forløb i innovation Didaktiske principper Viden, kundskaber og kompetencer i innovation forudsætter faglig indsigt. Endvidere er elevernes egne ressourcer og innovative kompetencer er i fokus. Det induktive
Læs mereKemi C - hf-enkeltfag, april 2011
Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kemi handler om stoffers egenskaber og betingelserne for, at de reagerer. Alt levende og vores materielle verden er baseret på, at
Læs mereTÅRNBY, RØDOVRE, NORRA SORGENFRI OG PARK SKOLA
FORSKNINGSCIRKEL KLASSERUMSKULTUR, MOTIVATION OG ANSVAR TÅRNBY, RØDOVRE, NORRA SORGENFRI OG PARK SKOLA GITTE HOLTEN INGERSLEV GHI@DPU.DK 2 INDHOLD Forskningscirklen Forløb og fokuspunkter Litteratur og
Læs mereUndervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? Læringsstile/metode
1 Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? 2 Læringsstile/metode Læringsstile/metode er udtryk for: en præference i måden man tilegner sig ny viden på måden hvorpå man bearbejder ny læring noget
Læs mereBilag 58. Virksomhedsøkonomi A
Bilag 58 Virksomhedsøkonomi A 1 Fagets rolle Virksomhedsøkonomi omfatter viden inden for strategi, internt og eksternt regnskab, investering og logistik. Faget giver viden om virksomhedens muligheder for
Læs mere<XX- IT> forløb HTX Aabenraa
forløb HTX Aabenraa Program for dagen Eleverne bedes medbringe bærbar computer og oplader. Program 08:10-08:55 08:55-09:40 Velkommen, rundvisning, adgang til internet Oplæg om dagens opgave Pause
Læs mereInspirationsdag på Farsø Efterskole oktober 2013
Inspirationsdag på Farsø Efterskole oktober 2013 Hvad ansporede mig til at skrive en faglig artikel om selvprogrammerende læring og implementering af ny læse/skriveteknologi? Det virker på mig som om,
Læs mereUndervisningsplan for Matematikdidaktik 2 (5 sp)
Bergen, høst 2013 IL og PPU Undervisningsplan for Matematikdidaktik 2 (5 sp) NB!! Det fulde MATDID202 (7.5 studiepoint) omfatter Matematikdidaktik2 og realfagdidaktik 2 Fagansvarlig og underviser: Førsteamanuensis
Læs mereFagligt samspil og innovation. FIP 3 Odense d september Htx/hhx
Fagligt samspil og innovation FIP 3 Odense d. 29.- 30. september Htx/hhx Hvem er vi? Anne Øhrstrøm Maybrit Christensen Vi er begge fra Knord i Lyngby Deltaget i Gymnasiet tænkt forfra Udviklet kurser for
Læs mereKøbenhavn, 18. juni 2013
Klasserumsledelse og elevinddragelse - Følgeforskning i forbindelse med udviklingsprojekt under Børne- og Undervisningsministeriets udviklingsplan på det gymnasiale område Formål Formålet med følgeforskningen
Læs mereHvilke didaktiske overvejelser bør en lærer gøre sig i forhold til brugen af it og tablets i undervisningen? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, LIA, CELM
Hvilke didaktiske overvejelser bør en lærer gøre sig i forhold til brugen af it og tablets i undervisningen? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, LIA, CELM Didaktikkens forandring og nye elevroller Eksempler
Læs mereReligionspædagogik. Pædagogik: At føre (børn eller voksne) * hen til * frem til * ud til * ned til * over til
Religionspædagogik Pædagogik: At føre (børn eller voksne) * hen til * frem til * ud til * ned til * over til Religionspædagogik Pædagogik: At føre (børn eller voksne) * hen til et givet stof * frem til
Læs mereUddannelsesbeskrivelse Uddannelse i digital læring
Uddannelsesbeskrivelse Indhold INTRODUKTION TIL UDDANNELSEN... 2 OPBYGNING AF UDDANNELSEN... 2 MÅL FOR UDDANNELSEN... 2 INDHOLDET AF UDDANNELSEN... 2 FØRSTE DEL: DET ADGANGSGIVENDE KURSUSFORLØB...3 ANDEN
Læs merePå tværs FAGLIGT SAMSPIL OG FLERFAGLIGHED I PRAKSIS TRINE BIERREGAARD, LEKTOR CAND. MAG. VIBORG GYMNASIUM & HF, UNDERVISER PÅ TEORETISK PÆDAGOGIKUM
På tværs FAGLIGT SAMSPIL OG FLERFAGLIGHED I PRAKSIS TRINE BIERREGAARD, LEKTOR CAND. MAG. VIBORG GYMNASIUM & HF, UNDERVISER PÅ TEORETISK PÆDAGOGIKUM Bag om lovteksterne 1. Didaktisk tænkning 2. Didaktiske
Læs mereNY SKRIFTLIGHED OG DIFFERENTIERING
NY SKRIFTLIGHED OG DIFFERENTIERING - en praktisk tilgang til undervisning i skriftlighed Program 1. Introduktion til ny skriftlighed og differentiering 2. Metoder i ny skriftlighed i samfundsfag 3. Vores
Læs mereINTERVENTIONSDESIGNET. Formål, mål og proces
INTERVENTIONSDESIGNET Formål, mål og proces FORMÅL Forskning Udvikling UDVIKLINGSFORMÅL At understøtte lærerens planlægning af målstyret undervisning og de aktiviteter, der støtter målstyret undervisning
Læs merePapir til afklaring af begreber i en undervisning uden lektier
Papir til afklaring af begreber i en undervisning uden lektier Af Flemming B. Olsen I vores forsøg med næsten lektiefri undervisning er et af succeskriterierne, at der hos lærerne sker en didaktisk videreudvikling,
Læs mereFagdidaktisk kursus i. Datalogi-C (stx/hf), Multimedier-C (hhx) Informationsteknologi-C (hhx-gux) Vejle Center Hotel
Fagdidaktisk kursus i Datalogi-C (stx/hf), Multimedier-C (hhx) Informationsteknologi-C (hhx-gux) 09.09.14 ( kl 14.00) 11.09.14 ( kl 16.00) Vejle Center Hotel Willy Sørensens Plads 3, 7100 Vejle ( Modul
Læs mere