Velkommen til Vejlederkursus 2014 IKV, SDU
|
|
|
- Emma Winther
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Velkommen til Vejlederkursus 2014 IKV, SDU
2 Vejlederfunktionen hvad tænker du? Hvad er den største udfordring/det svære ved at være vejleder? Hvad er det sjove/spændende ved at være vejleder? Skriv det ned, da det skal bruges i en øvelse inden længe. 2
3 Mål for uddannelsen At uddanne reflekterende praktikere, som er i stand til at forstå og udvikle undervisning gennem inddragelse af forskning og teorier om relevante emner At give kandidaten refleksionskompetence både i forhold til egen undervisning og til samarbejdet med andre fag og kolleger Et velfungerende samarbejde mellem de fagdidaktiske kurser, de almendidaktiske kurser og de fem workshops Kunne støtte progressionen i praktisk pædagogikum og dermed styrke den samlede uddannelses vekselsuddannelsesprincip, herunder sammenhængen mellem teori og praksis styrkes At involvere vejledere og kursusledere i kandidatens arbejde med stoffet til bl.a. de enkelte workshopmoduler. Bl.a. Via digitale medier og netmedieret kommunikation 3
4 Vekseluddannelse: Struktur teoretisk pædagogikum, 1/3 praktisk pædagogikum, 1/3 undervisning i egne klasser, 1/3 Praktisk og teoretisk pædagogikum skal bestås Bestået pædagogikum giver undervisningskompetence i alle gymnasiale uddannelser 4
5 Struktur og omfang - Tre spor Teoretisk pædagogikum 15 kursusdage + fem lokale workshopdage Undervisning i vejlederes klasser I kort tid overværer kandidaten vejlederens undervisning, og gradvist tager kandidaten nogle timer og vejleder andre. Egen-undervisning Undervisning i egne klasser. 5
6 Teoretisk pædagogikum Kurserne EFTERÅR Kursus: Almen didaktik 1: elever, motivation, klasseledelse og planlægning Kursus: Fagdidaktik i begge fag 4 workshops FORÅR 1 workshop Kursus: Fagenes samspil Kursus: Almen didaktik 2: Læringsteori og socialisationsteori Eksamen i teoretisk pædagogikum 6
7 Almendidaktik 1 Praktisk tilrettelæggelse og gennemførelse Mål: Mål, stofvalg og progression Kompetence og dannelse Arbejdsformer og evalueringsformer Klasseledelse, lærerroller, elevforudsætninger, kommunikation i undervisningen Motivation Særfaglige problemstillinger og faggruppers repræsentationsformer Kendskab til de gymnasiale uddannelser Relation mellem fagdidaktik og almendidaktik
8 Fem didaktiske valg Formål Indhold Metode Materiale Evaluering 8
9 Den didaktiske trekant (Jens Dolin, Gymnasiepædagogik) STOF Tilgang til undervisning LÆRER ELEV Lærer/elevsamspilsorienteret position 9 9
10 Den røde tråd
11 Lokale enkeltdage Workshops kandidater i samme geografiske område den 1. eller 2. mandag i måneden. Workshopformen: Kandidaterne skal til hver workshop lave en hjemmeopgave, hvor kandidaten analyserer sin vinkel på dagens tema ud fra fx en undersøgelse, en evaluering eller et forløb. På workshoppen diskuteres og perspektiveres kandidaternes input, så teori og praksis kombineres. Vejlederens opgave: at støtte kandidaten i udarbejdelsen af hjemmeopgaven og efterfølgende diskutere perspektiverne. 11
12 Workshoptemaer Workshop 1: Arbejdsformer og organisationsformer Workshop 2: Evaluering Workshop 3: Undervisningsdifferentiering Workshop 4: Netmedieret undervisning og digital dannelse Workshop 5: Undervisning gennem vejledning 12
13 Ikke på skolen På Skolen Efterår AD1 W1 W2 W3 W4 Forår W5 AD2 (aug..(3)) (sept.(1)) (okt.(1)) (nov.(1)) (dec.(1)) ((marts(1)) (april(3)) Fagdidaktik fag 1(3 dage) & fag 2(3 dage) - introduktion til: - observation - undervisning Sektoren/skolen Lærersamarbejde/team - vejledning / særlige vejledningsopgaver - møder o.l. Kursus i samspil mellem fagene. 3 dage i januar Observation på andre udd. Inst. Fagspecifik it-anvendelse 1. besøg 2. besøg 3. besøg Teo- Pæd. Eks. 4.maj- 11. maj Udtalelse 13
14 Vejledningen til pædagogikumbekendtgørelsen, side 12 Sammenhæng mellem praktisk og teoretisk pædagogikum Det er af afgørende betydning, at kursusleder og vejledere medvirker til, at pædagogikumkandidaten får sammenhæng mellem undervisningspraksis og de teoretiske pædagogiske overvejelser. Det er derfor væsentligt, at vejlederne har indsigt i det stof, som gennemgås på pædagogikumkandidatens kurser i almenpædagogik og fagdidaktik. Vejlederne kan på denne baggrund kvalificere såvel pædagogikumkandidatens arbejde i praktikklasserne som vejledningssamtalerne ved, at begreber og temaer fra kurserne inddrages. 14
15 Materialer og mailingliste Materialer ved teoretisk pædagogikum: se link: Paedagogikum1/Kursusmateriale/Optag+2014 Tilmelding til mailingliste for vejledere: Paedagogikum1/Mailinglister 15
16 Netmedieret undervisning mellem kursusgangene Netmedierede fora og brug af digitale medier, fx vodcasts. Workshop 4 om IT, netmedieret undervisning og digitale medier Diskussion på et teoretisk grundlag om værktøjernes potentiale egen undervisning. 16
17 Hjemmeopgaven: Øvelse: Workshop 2 om Evaluering Foretag selv eller sammen med andre pædagogikumkandidater på din skole følgende to små interviews: Udvælg et par erfarne kolleger som du/i ikke deler fag med. Spørg åbent og nysgerrigt ind til hvad dine kolleger anvender som belæg for karaktergivning? Spørg desuden ind til, hvordan kollegerne sikrer sig, at eleverne ved, hvordan de kan forbedre sig. Overvej i forlængelse heraf om/hvordan faget spiller en rolle. Udvælg herudover et par elever og spørg ind til hvad de mener, lærerne anvender som belæg ved karaktergivning, og om eleverne ved, hvordan de kan forbedre sig? N.B. Hvis du er HF/VUC-lærer spørges i stedet ind til grundlaget for de kommentarer, der skrives i kursistens studiebog. Medbring herudover 1-2 eksempler på formativ evaluering fra din og/eller din vejleders undervisning om muligt en skriftlig og kortfattet beskrivelse i 6 eksemplarer. Vurdér eksemplet/et af eksemplerne ud fra de kriterier om pålidelighed og gyldighed, som Jens Dolin opstiller i den vodcast, I skal have set på forhånd. Brainstorm over muligheder for formative elementer i din undervisning/dit fag. 17
18 Øvelse 1: Individuelt : Tænkeskrivning om hvordan du ville støtte din kandidat ifm denne opgave (5 min) Parvis: A fortæller B om sine overvejelser B lytter aktivt (5 min) Dernæst: B fortæller A lytter aktivt (5 min) 18
19 Aktørerne i praktikken På skolen Kandidaten En kursusleder på skolen Vejlederne på skolen Fra ministeriet En tilsynsførende beskikket af ministeriet 19
20 Kursuslederens rolle Sørger for den overordnede tilrettelæggelse af kandidatens forløb på skolen (I nogle tilfælde kan det være skolens leder eller en uddannelsesleder). Lægger skema og (kan) udpege vejledere, Udarbejder uddannelsesplanen, Følger kandidatens undervisning og sikrer, at der løbende udpeges/arbejdes med fokuspunkter. Planlægger de tre besøg, Laver udkast til udtalelsen. 20
21 Vejledernes rolle Introducerer til den praktiske undervisning i faget Rådgiver og vejleder om, hvordan man planlægger, gennemfører og evaluerer undervisning Drøfter mål og metoder med kandidaten Hjælper kandidaten til at reflektere over sin undervisning. Deltager i kandidatens forberedelse til workshop ved at give respons på en mindre opgave Deltager i de to (tre) besøg og evaluerer løbende kandidaten 21
22 Tilsynsførendes rolle FØRER TILSYN MED KANDIDATENS UDDANNELSESFORLØB: Godkender uddannelsesplanen Deltager i de tre besøg, overværer kandidatens undervisning og udpeger fokusområder for den kommende tid. Afgør sammen med kursuslederen, om kandidaten består, Skriver sammen med kursuslederen en udtalelse. Dokumentation for pædagogikumkandidatens uddannelse (eksamensbevis, [ ] og forhåndsgodkendelse af eventuelt speciale) skal foreligge ved første besøg. 22
23 Skabelon for udtalelsen A. Generelle kompetencer Lærerpersonligheden B. Den fungerende praksis En udvidet praksis-definition Faglighed og kernefaglighed Tværfaglighed Planlægning, gennemførelse og evaluering af uv. Anvende forskellige undervisnings- og arbejdsformer Variation og progression i undervisningen Skriftlighed Planlægge og gennemføre forskellige evaluerings- og prøveformer C. Den reflekterende praksis Refleksion Kritisk analyse af / refleksion over egen praksis D. Lærersamarbejdet og udviklingsaktiviteter Organisationsniveauet Samarbejdsevne / lærersamarbejde Skoleudvikling 23
24 Vejledningens felter ift. kandidatens undervisning Praksiskompetence: K1 At gennemføre undervisning, den daglige pædagogiske praksis Didaktisk kompetence:k2 At kunne planlægge, overveje og evaluere undervisning i forhold til fastsatte rammer Refleksionskompetence: K3 At kunne begrunde sin praksis. Diskutere og begrunde pædagogisk og konstruere didaktisk teori. Hvad er de rigtige pædagogiske handlinger for os? 24
25 Øvelse 1a: Fang en makker Find den seddel, som du skrev tidligere, og find der de punkter, som du synes er udfordringen ved at være vejleder. Fang en makker - og bed om et godt råd til, hvordan du tackler denne udfordring. Du skal nå at have snakket med mindst 3 kolleger (10 minutter) 25
26 26 Forslag til fokuspunkter i vejledningen Målformulering (forløb/lektion) Materialevalg, stofudvælgelse Niveau differentiering Sekvensering Progression Undervisningsprincipper, induktiv - deduktiv Arbejdsformer Undervisning/læring Taksonomier Elevroller lærerroller Spørgeteknik Brug af tavle, Smartboard, projektor mv. Motivation Start afslutning Perceptionstyper, læringsstil Kommunikation, verbal nonverbal Klasseledelse Skriftlighed Evaluering
27 Koblingen mellem teori og praksis Hvordan kan man støtte kandidaten? Lade kandidaterne pege dele af pensum fra teo-pæd. ud, og læs og diskuter dem i fællesskab: - fx om arbejdsformer, om evaluering, om pædagogiske grundholdninger eller om læringsteori Tale med kandidaten om læreplanen/vejledningen i faget, fx: - Hvilken pædagogisk grundholdning udtrykker de? - Hvilken læringsteori og hvilket syn på læring ligger aflejret i læreplanen? 27
28 Teori og praksis ud i faget Start en fagdidaktisk diskussion om, hvordan elementerne fra de almendidaktiske kurser kan bruges i netop dette fag. Kandidaten refererer kort fra kurset, og I diskuterer anvendeligheden for jeres vejledningsforløb Giv kandidaten tid i faggruppen til at fortælle om indholdet af de fagdidaktiske kurser for på den måde at bidrage til den fagdidaktiske diskussion 28
29 Supervision i pædagogikum Mulighed for at kandidaten kan tilbydes vejledning hos en anden kollega, der er kompetent inden for et eller andet område Ikke nødvendigvis ind og observere kan også være samtale Fx forsøgsopstillinger i fysik, skriftlighed i faget, rettestrategier, formativ evaluering, andre niveauer, dialogbaseret undervisning, IT, særlige elever 29
Øvelse 1: Refleksionsøvelse individuel og parvis
1 Øvelse 1: Refleksionsøvelse individuel og parvis Målet med denne øvelse er, at du som vejleder skal blive god til At støtte din kandidat i forberedelsen til næste workshop At træne evnen til at tydeliggøre
Teori-praksis i pædagogikum
Teori-praksis i pædagogikum Orienteringsmøder om pædagogikum efteråret 2013 Erik Damberg IKV/SDU Efterår Forår Ikke på skolen AP1 W1 W2 W3 W4 W5 W6 AP2 (aug..(3)) (Sept.(1)) (okt.(1)) (nov.(1)) (dec.(1))
Studieordning. for. Uddannelsen i teoretisk pædagogikum
Studieordning for Uddannelsen i teoretisk pædagogikum 2014 1 Indholdsfortegnelse I. Bestemmelser for uddannelse i teoretisk pædagogikum A. Mål for uddannelsen... 3 B. Forløbsmodel... 4 II. Beskrivelse
Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber
Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum 1 Vejledning af kandidater, modul 1: vejledningens elementer og værktøjer Målgruppen er vejledere for kandidater i praktisk
Rollen som tilsynsførende. (se f.ex. Fakta under Pædagogikum på www.uvm.dk)
Rollen som tilsynsførende (se f.ex. Fakta under Pædagogikum på www.uvm.dk) 1 Loven siger: Fra Bekendtgørelse om undervisningskompetence i de gymnasiale uddannelser (pædagogikumbekendtgørelsen): 18. Undervisningsministeriet
Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum
Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber 2013 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer og værktøjer
Uddannelsesplan og udtalelse kursuslederens opgaver. UVM-kursus for tilsynsførende
Uddannelsesplan og udtalelse kursuslederens opgaver. UVM-kursus for tilsynsførende Kompetencer: Mål: At kandidaterne bliver så gode lærere som muligt Kommunikation med eleverne Indsigtsfuld parathed til
Studieordning. for. Uddannelsen i teoretisk pædagogikum
Studieordning for Uddannelsen i teoretisk pædagogikum Indholdsfortegnelse I. Bestemmelser for uddannelse i teoretisk pædagogikum A. Mål for uddannelsen... 3 B. Forløbsmodel... 4 II. Beskrivelse af uddannelse
Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015
Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Praktiske oplysninger Kursus for årsvikarer Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her Tilmeldingsfristen
Kurser for vikarer, vejledere og kursusledere
Kurser for vikarer, vejledere og kursusledere 2016 Praktiske oplysninger Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her TILMELDING Bekræftelse på tilmeldingen sendes til kursusdeltageren
Kursus for nye tilsynsførende
Kursus for nye tilsynsførende Fredericia Gymnasium, tirsdag d. 6. september 2016 Jens Refslund Poulsen Side 1 Kursus for nye tilsynsførende Elisabeth Lysén Sørensen, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet,
Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer
Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Syddansk Universitet Institut for filosofi, Pædagogik og Religionsstudier 2011 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer
Workshop om kursuslederens rolle
Workshop om kursuslederens rolle Deltagernes noter Deltagerne i workshoppen flyttede rundt mellem 5 stationer, som hver behandlede et emne af betydning for kursuslederens rolle. Til hver station var der
Kursuslederens opgaver. UVM-kursus for tilsynsførende
Kursuslederens opgaver UVM-kursus for tilsynsførende Kompetencer: Mål: At kandidaterne bliver så gode lærere som muligt Kommunikation med eleverne Indsigtsfuld parathed til handling Handlekompetence Refleksionskompetence.
Pædagogikum. Kurser for vejledere og kursusledere. Er du kursusleder eller vejleder, og vil du gerne arbejde kompetent med vejledning af kandidaten?
Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere Er du kursusleder eller vejleder, og vil du gerne arbejde kompetent med vejledning af kandidaten? Er du interesseret i at støtte kandidatens udvikling mod
Kursuslederen Opgaver, udfordringer og forslag til løsninger
Formål Kursuslederen Opgaver, udfordringer og forslag til løsninger At give inspiration til, hvordan man kan udfylde kursuslederrollen og skabe en god PG-kultur på gymnasiet. Disposition Præsentation Strukturen
Vejledning om undervisningsplan i faget praktik
Læreruddannelsen Vejledning om undervisningsplan i faget praktik 2 / 10 Niveau 1 Kompetenceområde 1: Didaktik Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning.
Vejledning og vejledningsstrategier
Vejledning og vejledningsstrategier Vejledning Som vejvisning V har hovedansvaret V kender de rigtige valg V påpeger faldgruber V tydelig identifikationsmodel for K V er håndværkeren, der kan sit kram
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler og
Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet
FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning
AT VÆRE I UDDANNELSESSTILLING V/SIGNE BECK MEINICKE. 1. Det at være i uddannelsesstilling 2. Min oplevelse med tilsynsførende
AT VÆRE I UDDANNELSESSTILLING V/SIGNE BECK MEINICKE 1. Det at være i uddannelsesstilling 2. Min oplevelse med tilsynsførende MINE FORUDSÆTNINGER OG FORVENTNINGER To år som årsvikar - To år med forskellige
Teambaseret kompetenceudvikling i praksis
Teambaseret kompetenceudvikling i praksis Marianne Georgsen, VIA Marianne Georgsen, VIA Projektleder for demonstrationsskoleprojektet ITfagdidaktik og lærerkompetencer i organisatorisk perspektiv Mv. Hvad
Bekendtgørelse om undervisningskompetence i Grønlands gymnasiale Uddannelse (GU) mv.
Bekendtgørelse nr. 765 af 4. juli 2006 Bekendtgørelse om undervisningskompetence i Grønlands gymnasiale Uddannelse (GU) mv. (Pædagogikumbekendtgørelsen for Grønland) I henhold til 20, stk. 1, 2 og 4, i
Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter
Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter Nedenstående beskriver skolens plan for praktikanter. Denne uddannelsesplan er i overensstemmelse med kpetencebeskrivelsen for den pågældende praktikperiode.
Workshop 5: Undervisning gennem vejledning
Workshop 5: Undervisning gennem vejledning Hvilken læring kan ske/sker, når vi vejleder gymnasieelever/hf- kursister? Gymnasielærergerningen forudsætter, at vi kan indtage forskellige lærerroller. Lærerrollen
Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...
Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med
TEORETISK PÆDAOGIKUM
Ny studieordning for Toretisk Pædagogikum 2019-2023 og Det fagdidaktiske projekt i pilotforløbet i matematik 2018/2019 Morten Blomhøj IMFUFA, INM, RUC TEORETISK PÆDAOGIKUM 2019-2023 SDU står for organisering
Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...
Retningslinjer for praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse - PAU Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning
Fagdidaktisk kursus i. Datalogi-C (stx/hf), Multimedier-C (hhx) Informationsteknologi-C (hhx-gux) Vejle Center Hotel
Fagdidaktisk kursus i Datalogi-C (stx/hf), Multimedier-C (hhx) Informationsteknologi-C (hhx-gux) 09.09.14 ( kl 14.00) 11.09.14 ( kl 16.00) Vejle Center Hotel Willy Sørensens Plads 3, 7100 Vejle ( Modul
Studieordning for Adjunktuddannelsen
Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske
Referat fra PS-mødet den 17. september 2014
www.gl.org Referat fra PS-mødet den 17. september 2014 Foreløbig dagsorden: 1. Endelig dagsorden 2. Referat fra sidste møde tirsdag den 8. april 2014 3. Seminar for de faglige foreningers bestyrelser marts
DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse
DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere
UDDANNELSESPLAN Peder Lykke Skolen. Skoleåret 2016/17
UDDANNELSESPLAN Peder Lykke Skolen Skoleåret 2016/17 Uddannelsesplaner for praktiksamarbejde Praktiske oplysninger Praktikansvarlig: Ole Mørk [email protected] Praktikkoordinator: Pia Linder Petersen [email protected]
Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang ( )
Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang (2014-15) Kultur og særkende som uddannelsessted Mørke Skole er en fuldt udbygget distriktsskole, beliggende i Mørke by, Syddjurs Kommune. Skolen
Guide til elevnøgler
21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de
Fagdidaktisk kursus. Fagdidaktisk kursus i biologi Uge 40, 2012
Fagdidaktisk kursus Fagdidaktisk kursus i biologi Uge 40, 2012 Hvem er vi? Ingrid Sigvardsen Bleeg Rasmus Gjedsted Tore Rubak Kresten Cæsar Torp Fagdidaktik i biologi Læs studieordningen Hurtigskrivning:
Effektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov
Effektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov De lærer os en masse om fag; vi skal da lære at lære Kursus for ledelser, undervisere og forældre i grundskolen Effektiv Læring I skolen lærer eleverne
At være tilsynsførende
Konference om pædagogikum på hhx og htx maj 2012 At være tilsynsførende v. tilsynsførende Mona Rask Langerhuus, Campus Vejle Tilsynsførendes opgaver Ministeriets repræsentant Fører tilsyn med pædagogikumforløbet
Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015
Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen
Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer
21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer
Søgårdsskolens målgruppe er bred og rummer elever med særlige behov, hvor elevernes ressourcer og udfordringer kommer til udtryk på forskellig vis.
UDDANNELSESPLAN 1. Søgårdsskolen som uddannelsessted Søgårdsskolen er Gentofte kommunes specialskole for elever med særlige behov. Søgårdsskolen har nuværende 152 elever, hvoraf de 11 elever går i kompetencecenteret
Forløb om undervisnings- differentiering. Introduktion
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Forløb om undervisnings- differentiering Introduktion . Introduktion Dette undervisningsforløb er udarbejdet til Programmet
Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole
Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres
Skoleudvikling i Praksis
Velkommen til Skoleudvikling i Praksis (SIP) Tema 1: Fokus på elevernes udbytte og trivsel Skoleudvikling i Praksis - SIP SIP har til formål at skabe et fælles kvalitetsudviklingsforløb for den gymnasiale
5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau
5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene
MIN LÆRING - Observation og feedback på egen praksis.
MIN LÆRING - Observation og feedback på egen praksis. SKOLEN VED NORDENS PLADS 2015 Frydendalsalle 8 3450 Allerød +45 3110 1441 [email protected] www.trautner.nu VELKOMMEN side 1 Kære dig! Nu er der
Teamsamarbejde om målstyret læring
Teamsamarbejde om målstyret læring Dagens program Introduktion Dagens mål Sociale mål Gennemgang Øvelse Teamsamarbejde Gennemgang Værdispil Planlægningsredskab til årsplanlægning Introduktion Arbejde med
Holbergskolen Uddannelsesplan for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC
Uddannelsesplan for Holbergskolen Holbergskolen Uddannelsesplan 2018-2019 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Pernille
Skabelon for læreplan
Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik
Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...
Pædagogisk diplomuddannelse
Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for
Pædagogikumkandidaternes vurdering af pædagogikumuddannelsen efter 2009-ordningen
Pædagogikumkandidaternes vurdering af pædagogikumuddannelsen efter 2009-ordningen GL 2011 Indhold 1 Baggrund... 3 1.1 Pædagogikum efter 2009-ordningen... 3 1.1.1 Uddannelsens indhold og omfang... 3 1.2
Praktik. Kompetenceområder: Kompetenceområde 1: Didaktik Kompetenceområde 2: Klasseledelse Kompetenceområde 3: Relationsarbejde
Praktik Praktik omhandler den (1) praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod lærerens arbejde med elever og (2) den analytiske dimension, der retter sig mod at kunne undersøge egen og andres praksis.
19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse
Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring
FORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE
Anita Monnerup Pedersen 15.04 2013 FORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE PROJEKTBESKRIVELSE FOR SKOLEÅRET AUGUST 2013- JUNI 2014 Denne projektbeskrivelse indeholder en beskrivelse af: 1. Kursusforløb
Den konkrete deltagelse i adjunktuddannelsen beskrives i adjunktplanen (se eksempler link).
Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Formål... 4 3. Struktur og indhold... 4 3.1 Introduktions dag... 4 3.2 Kursusdage... 4 3.3... 5 3.4 Årshjul for kursusdage og workshops... 6 3.4.1 Kursusdage...
Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre
Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre Eleverne oplever lærere, som arbejder tæt sammen og involverer eleverne 2 På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være
Modulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering
Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KLINISK VEJLEDER I SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSUDDANNELSER Vejle 10 ECTS Modulet retter sig specifikt mod
Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession
Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Vejledning til praktikdokumentet for 3. praktik Du er ligesom i de første praktikperioder ansvarlig for at udarbejde et praktikdokument og dine læringsmål
Om den skriftlige prøve i teoretisk pædagogikum, 2012
Om den skriftlige prøve i teoretisk pædagogikum, 2012 I studieordningen står følgende om prøven: III. Den afsluttende opgave Prøven i teoretisk pædagogik skal dokumentere, at kandidaten opfylder de mål,
Organisation C. 1. Fagets rolle
Organisation C 1. Fagets rolle Organisation omfatter viden om organisatoriske strukturer og processer, herunder ledelse i organisationer. Faget giver viden om ledelsens og de ansattes muligheder for at
Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015
Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Praktiske oplysninger Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her Tilmeldingsfristen er den 6. juli 2015 eller
Uddannelsesplan for lærerstuderende på Tjørnegårdskolen
Uddannelsesplan for lærerstuderende på Tjørnegårdskolen Skolen som uddannelsessted Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Signe Nabe-Nielsen: [email protected], Tlf.: 46 31 44 36 Skolen som uddannelsessted
Uddannelsesbeskrivelse Uddannelse i digital læring
Uddannelsesbeskrivelse Indhold INTRODUKTION TIL UDDANNELSEN... 2 OPBYGNING AF UDDANNELSEN... 2 MÅL FOR UDDANNELSEN... 2 INDHOLDET AF UDDANNELSEN... 2 FØRSTE DEL: DET ADGANGSGIVENDE KURSUSFORLØB...3 ANDEN
Psykologi B valgfag, juni 2010
Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne
