Den 7. december 2010 traf Pengeinstitutankenævnet afgørelse i en klagesag indgivet af A. Af afgørelsen fremgår blandt andet:

Transkript

1 RETTEN l HOLSTEBRO Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 25. januar 2012 i sag nr. BS 4-305/2011: A mod Morsø Bank AIS under konkurs Algade Nykøbing M Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag, der er anlagt den 18. marts 20 Il, drejer sig om, hvorvidt sagsøgte, Morsø Bank AIS under konkurs, er erstatningsansvarlig for det tab, sagsøgeren, A, har lidt, idet et indestående på kr. på hans garantbeviskonto gik tabt i forbindelse med, at Morsø Bank AIS er trådt i likvidation. Sagsøgeren har nedlagt påstand om, at sagsøgte skal tilpligtes at udbetale kr. til sagsøgeren med procesrente fra 9. februar Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse. Oplysningerne i sagen Den 7. december 2010 traf Pengeinstitutankenævnet afgørelse i en klagesag indgivet af A. Af afgørelsen fremgår blandt andet: " Sagens omstændigheder. Den l. marts 2002 tegnede klageren garantbeviser for kr. i Sparekassen Spar Mors. Den l. august 2002 tegnede klageren garantbeviser for yderligere kr. Beløbet på i alt kr. stod på en garantbeviskonto (kontonummer -013). Renterne, der løbende blev tilskrevet på kontoen blev overført til en separat g-konto (kontonummer -005). Den 30. november 2007 blev garantbeviskontoen opgjort. Samme dag tegnede klageren garantbeviser for kr. via sin pensionsordning i Sparekassen. Efter det oplyste hjemtog klageren i slutningen af 2007 via Sparekassen et forhåndslån på kr. i Totalkredit bl.a. til finansiering af klagerens tilkøb af jord og en ombygning af klagerens faste ejendom.

2 Side 217 Den 19. december 2007 blev kr. af låneprovenuet indsat på en nyoprettet garantbeviskonto (kontonummer -815) i Sparekassen. Af kontooversigten pr. den 31. december 2007 for klagerens engagement fremgår garantbeviskonto -013 som udgået. På garantbeviskonto -815 fremgår et indestående på kr. og på g-kontoen (-005) et indestående på kr. Endvidere fremgår bl.a. en garantkassekredit nr med et indestående på ,79 kr. Af kontooversigten fremgår en opfordring til at blive garant i Sparekassen, jf. følgende tekst: "Bliv garant i din lokale sparekasse Spar Mors og få medindflydelse. Du f'ar en høj indlånsrente p.t. 4,5% og 5% samt mulighed for en Garantikassekredit max. kr pr. pers. til p.t. 6,75% p.a. Kontakt din lokale afdeling hvis du vil vide mere." Den 17. januar 2008 blev der overført kr. fra garantbeviskonto -815 til klagerens kapitalpension, og den 27. februar 2008 blev der hævet kr. på garantbeviskontoen. Morsø Bank overtog i efteråret 2008 aktiviteterne i Sparekassen Spar Mors, bortset fra forpligtelser over for garanter. Sparekassen trådte efterfølgende i likvidation. Herved gik restindeståendet på kr. på klagerens garantbeviskonto -815 tabt. Parternes påstande. Den 9. februar 2009 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Morsø Bank skal betale kr. og frafalde garantiprovision på forhåndslånet. Morsø Bank har nedlagt påstand om frifindelse. Ankenævnets bemærkninger og konklusion. Ankenævnet finder, at placeringen af provenuet på kr. af forhåndslånet i garantbeviser må anses for usædvanlig, navnlig under hensyn til risikoen ved placeringen, herunder risikoen i forhold til realkreditinstituttet, der havde udbetalt lånet til brug for klagerens istandsættelse af sin ejendom. Tre medlemmer- John Mosegaard, Jesper Claus Christensen og Karin Duerlund - udtaler herefter: Det fremgik imidlertid klart af årsopgørelsen pr. den 31. december 2007, at forhåndslåneprovenuet på kr. var placeret på en garantbeviskonto. Det må lægges til grund, at klageren, der havde været garant siden 2002, vidste eller burde have vidst, at garantbeviser var ansvarlig kapital, som han risikerede at miste, hvis Sparekassen fik økonomiske problemer. Vi finder på den baggrund, at klageren ved at undlade at reagere på årsopgørelsen accepterede placeringen og den risiko, der var forbundet hermed. Vi stemmer derfor for, at klagerens påstand om, at Morsø Bank skal ST006 1-I..J(,.$() I STO 1-K 19 -T3-LO 1-MI)(J...\DlJ

3 Side 317 betale kr. ikke tages til følge. To medlemmer- Carsten Holdum og Karin Ladegaard - udtaler: At placere pengene til et byggeri i garantbeviser svarer til at placere sin pensionsopsparing i lotterisedler i Klasselotteriet. Det giver ikke nødvendigvis et tab, det kan oven i købet give overskud, men kunden løber den risiko at tabe penge, som ikke kan tåles tabt. Det gælder dertil for en byggesag, at når pengene tabes, kan byggeriet ikke færdiggøres, hvorved tabet stiger. Det fremgår, at pengene placeres i garantbeviser enten uden kundens samtykke eller i hvert fald på Sparekassens anbefaling. Dette findes i sig selv at være en urigtig disposition, for hvilken Sparekassen ifalder ansvar. Dette gælder i hvert fald, når Sparekassen har en egen økonomisk interesse i at kundernes midler anbringes som garantkapital For når en sparekasse er i økonomiske vanskeligheder og søger mere kapital, er kundernes penge den billigste finansieringskilde; konkret aflønnes kundernes risikovillige kapital med 4,5% p.a., hvilket anslået 7% p.a. Da Sparekassen således både har lavet en objektiv forkert placering af pengene, og selv har haft en økonomisk fordel hermed, findes erstatningsansvaret ikke at bortfalde blot fordi kunden ikke opdager fejlen ved at nærlæse sin årsopgørelse, hvorved der i øvrigt lægges vægt på, at Sparekassen selv har valgt en for kunderne indviklet sprogbrug med ordene garantkonto og garantkapital, hvor den ene type er et beskyttet indskud og den anden ansvarlig kapital. Vi stemmer derfor for, at MorsøBank til klageren skal betale kr. Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet " V ed indkaldelse af 16. oktober 2008 blev garanterne i Spar Mors indkaldt til garant/valgmøde. Det fremgår blandt andet af indkaldelsen, at der på mødet skal vælges 9 garanter til repræsentantskabet. F orklariuger A har forklaret, at han købte garantbeviser første gang i I 2002 blev han skilt, og derfor flyttede han fra sit daværende pengeinstitut til Spar Mors. Han snakkede med en medarbejder, der sagde, at man skulle tegne garantbeviser, før man kunne la en garantkonto med høj rente. Han fik at vide, at garantkontoen var inde under garantien. Han går ud fra, at der var tale om den almindelige indskydergaranti. Han købte senere yderligere for kr. garantbeviser og fik at vide, at garantbeviserne var ansvarlig kapital. Pengene kunne godt hæves, men med en måneds varsel, og det var ikke sikkert, at han kunne la pengene udbetalt, fordi det var op til bestyrelsen at bestemme. Han fik ikke noget skriftligt vedrørende garantbeviserne. Han er kasserer for en fjerkræavlerforening. På et tidspunkt sad de på en generalforsamling og snakkede om, at de fik forsvindende lidt i rente. Formanden sagde, at han var kunde i Spar Mors og spurgte, om de skulle købe garantbeviser for kr. Det gjorde de. Heller ikke fjerkræavlerforeningen fik nogen skriftlig vejledning. I maj 2006 købte han sin nuværende ejendom for

4 Side kr. Han havde ikke solgt sin hidtidige ejendom før købet, men talte med B om det. B anbefalede, at han købte ejendommen. B sagde, at banken nok skulle finansiere det. Sparekassen lagde pengene ud og skulle efterfølgende dækkes ind via kreditforeningslån. På et tidspunkt i 2007 kom B ud til ham for at vurdere hans nye ejendom. De sad i køkkenet og drak kaffe og snakkede om, hvad der skulle laves på ejendommen. B sagde, at han syntes, han skulle låne penge til ombygning med det samme. Så havde han to år til at lave arbejdet. Han fik kr. i kreditforeningslån. Efter inddækning af det sparekassen havde lagt ud, var der ca kr. tilbage. B sagde, at han ville spare penge i skat, hvis han skød nogen penge ind på en kapitalpension. De blev enige om, at der skulle skydes garantbeviser for kr. i en kapitalpension. Da de havde talt kapitalpension, spurgte B, hvor resten af pengene skulle placeres. Sagsøgeren ønskede dem placeret på en kassekredit, fordi han skulle bruge pengene løbende. B sagde, at det var bedre, at sætte dem ind på garantkontoen, fordi den gav bedre rente og fungerede som en kassekredit. Det sagde han ok til. Der var ikke snak om garantbeviser. Han fik ikke en skriftlig redegørelse efterfølgende. Han købte jord for kr., som han hævede med dags varsel. Det er rigtigt, at han fik en årsopgørelse i slutningen af 2007, hvor der stod, hvor meget han havde stående i garantbeviser, men han lagde ikke mærke til, hvad der stod på årsopgørelserne. Han var ikke gået i gang med byggeriet, før sparekassen gik konkurs, fordi han skulle lave noget på den ejendom, han havde solgt, før han kunne begynde på sin egen. Først da han hørte, at Spar Mors var krakket, gik det op for ham, at pengene var tabt. Han tog op og snakkede med Laurits Pedersen, der var blevet hans bankrådgiver, fordi B var fratrådt. Da han opdagede, at pengene stod i garantbeviser, klagede han straks. Han var til garantmøde i 2002, men har ikke deltaget siden. Det afgørende for ham var, at han kunne hæve sine penge på anfordring. B har forklaret, at han er tidligere direktør i Spar Mors og tidligere bankrådgiver for A. A købte en ejendom i Karby, og sparekassen mellemfinansierede købet. Det var meningen, at A ville renovere ejendommen, og ved hjemtagelsen af kreditforeningslån talte de om mulighederne. A er håndværker og ville selv lave det meste. Det er rigtigt, at vidnet var ude at se ejendommen for at vurdere den. De lavede en aftale om, hvad der skulle laves over en 2-årig periode. Da lånet kom hjem, fik A lov til at disponere over det beløb, der var til rest, efter at sparekassen var blevet dækket ind med det, der var lagt ud i forbindelse med mellemfinansieringen, fordi der allerede var lavet noget ved ejendommen, og vidnet havde tillid til, at A ville få det resterende lavet. Pengene blev sat i garantbeviser, for at A kunne få en rente, der modsvarede kreditforeningslånet. Garantbeviser gav den højeste forrentning, og man kunne hæve pengene igen på anfordring. De drøftede mulighederne og efter vidnets bedste overbevisning, var A klar over, at pengene blev sat i garantbeviser. Han har også STD061.W(,.$1_li-STU I K 1?-l-T\-LOI-M00-\02.3

5 Side 517 sagt til A, som han altid gør, at hvis sparekassen gik nedenom og hjem, så var pengene væk. Så vidt han husker, havde A haft en kassekredit på et tidspunkt. A ønskede, at spare i skat, og derfor skød han garantbeviser ind på en kapitalpension. Man kan både sætte kontanter og værdipapirer ind på sin pensionsopsparing. A skød de kr. i garantbeviser ind på kapitalpensionen, som han hele tiden havde haft. Der var ikke en måneds opsigelse på garantbeviser. Man kunne hæve pengene, når det passede en. Man skulle have garantbeviser for at få en g-konto, som var en højrentekonto. De drøftede, at hele beløbet skulle sættes i garantbeviser for at eliminere renteforskellen imellem kreditforeningslånet og indlånet. Der kunne sættes l kr. ind på en g-konto, for hver l kr. man havde i garantbeviser. Renteforskellen på de to ting var en procent. Han tror ikke, at han skriftligt har bekræftet aftalen med A. Indestående på g-konti var ikke ansvarlig kapital. De diskuterede ikke risikoen for, at sparekassen ville gå konkurs. C har forklaret, at hun er bankrådgiver i Jyske Bank. Hun har tidligere været ansat i Spar Mors. Der var ikke en skriftlig instruks for forretningsgangen vedrørende salg af garantbeviser i Spar Mors, men de var mundtligt blevet orienteret om, at de skulle oplyse om risikoen, når de solgte garantbeviser. Hun sidestillede garantbeviser med aktiekapital og sagde altid, at pengene var tabt ved konkurs. Hun mener, at retningslinierne for disse oplysninger blev fulgt ved salg af garantbeviser. Hun kan selvfølgelig ikke være l 00% sikker på, at alle altid rådgav på denne måde. Umiddelbart ville hun ikke selv råde en kunde til at investere alle pengene i garantbeviser. Parternes synspunkter Sagsøgeren har gjort gældende, at sagsøgeren er erstatningsansvarlig for det tab sagsøgeren har lidt ved, at provenuet fra hans kreditforeningslån blev placeret på en garantkonto, idet der fra bankens side er udvist alvorlige rådgiverfejl og udøvet mangelfuld rådgivning i forbindelse med placeringen af pengene. Banken har således ensidigt foretaget en risikobetonet investering, der, set i lyset af forudsætningerne for kreditforeningslånet og det forhold, at beløbet var øremærket til ombygning af sagsøgerens faste ejendom, også var af u sædvanlig karakter. Bankrådgiveren, der har handlet på egen hånd til skade for sagsøgeren, var desuden inhabil i forbindelse med sin rådgivning om placeringen af midlerne, idet han var vidende om, at pengene var til brug for ombygning af sagsøgerens ejendom. Placeringen af pengene på en garantkonto var således også i direkte modstrid med forudsætningen for kreditforeningslånet Endelig har sagsøgeren gjort gældende, at sagsøgte ikke skriftligt har bekræftet den risikobetonede investering, hvilket burde være sket. STOo6 J 4..J6 SO 1-STO 1-K l 'J.& TJ-LIII M00-\02J

6 Side 617 Sagsøgte har gjort gældende, at banken ikke har handlet ansvarspådragende, idet sagsøgte forud for sagsøgerens erhvervelse af garantbeviser har ydet en redelig og behørig rådgivning og herunder oplyst, at der var tale om ansvarlig kapital. Det forhold, at der ikke i fuldt omfang er udarbejdet skriftlige arbejdsgange medfører ikke, at der er handlet ansvarspådragende, idet iagttagelse af god skik bekendtgørelsen ikke i sig selv har civilretlige konsekvenser. Placeringen af låneprovenuet i garantbeviser strider heller ikke mod sagsøgerens låneaftale, idet han alene skulle dokumentere byggeudgifter på mindst kr. Såfremt det mod forventning lægges til grund, at sagsøgte har handlet ansvarspådragende har sagsøgte gjort gældende, at der ikke er årsagsforbindelse mellem sagsøgtes adfærd og sagsøgerens tab, ligesom tabet ikke er adækvat, og at sagsøgeren har udvist egen skyld og passivitet. Sagsøgeren blev garant i 2002 og vidste eller burde derfor vide, hvilken investering han foretog, ligesom han ved modtagelsen af den efterfølgende information fra sparekassen, herunder årsopgørelsen for 2007 samt indkaldelse til garantmøde i 2008 var bekendt med midlernes placering og status som ansvarlig kapital. Sagsøgeren har ved ikke at reagere på den efterfølgende information accepteret købet af garantbeviserne. Den manglende reaktion er samtidig udtryk for passivitet og egen skyld. Rettens begrundelse og afgørelse Sagsøgeren, der havde været garant siden 2002, har selv forklaret, at han var klar over, at garantbeviser var ansvarlig lånekapital, og det må derfor også lægges til grund, at han var klar over, at han risikerede at miste sine garantbeviser, hvis sparekassen kom under konkurs. Dette støttes tillige af B s forklaring om, at han altid fortalte kunderne i forbindelse med køb af garantbeviser, at de risikerede at miste pengene, hvis sparekassen gik konkurs. Efter de forklaringer der er afgivet af sagsøgeren og B lægger retten videre til grund, at spørgsmålet om, hvordan provenuet fra kreditforeningslånet skulle placeres blev drøftet mellem dem, og at indsættelse på en garantkonto blev valgt, fordi sagsøgeren her kunne opnå den højeste rente samtidig med, at han kunne hæve pengene med dags varsel. Det lægges såldes til grund, at sagsøgeren var klar over, at pengene blev placeret i garantbeviser, hvilket tillige støttes af det forhold, at dette klart fremgik af årsopgørelsen pr. 31. december Retten finder således ikke grundlag for at fastslå, at sparekassen har ydet en mangelfuld eller fejlagtig rådgivning eller ensidigt og på egen hånd disponerede over sagsøgerens midler i forbindelse med placeringen af disse i garantbeviser, ligesom der heller ikke ses grundlag for at anse B for inhabil i forbindelse med rådgivningen af sagsøgeren. ST0t)6 J.. U6-S0 I STO I K 19-'-TJ-LO 1-M00-\023

7 Side 7/7 Som følge af det anførte tager retten sagsøgtes påstand om frifindelse til følge. Under hensyn til sagens værdi og omfang fastsættes sagens omkostninger til ,84 kr. Heraf udgør 637,84 kr. sagsøgtes udgifter til vidnegodtgørelse, og kr. med tillæg af moms er til dækning af sagsøgtes omkostninger til advokatbistand. Thi kendes for ret: Morsø Bank A/S under konkurs frifindes. Inden 14 dage skal sagsøgeren, A betale ,84 kr. i sagsomkostninger til sagsøgte, Morsø Bank A/S under konkurs. Linda Hangaard Udskriftens rigtighed bekræftes. Retten i Holstebro, den 25. januar ugaard, overassistent ST0061-I-16-SO 1-STU 1-K 19-' T;i-LO 1-MIXI-\021