Fra KBU til speciallæge i almen medicin: Supervision og uddannelse
|
|
- Helena Lorentzen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fra KBU til speciallæge i almen medicin: Supervision og uddannelse Yngre Læger September 2018 København 0
2 Indhold 1. Indledning Supervision og tilfredshed med uddannelsen i almen medicin Får uddannelseslægerne den fornødne supervision? Regionale forskelle i supervision på hospitalet men ingen forskelle mellem praksistyper Størst tilfredshed med uddannelsen i praksis Klar sammenhæng mellem supervision og tilfredshed med uddannelsen Tutorlægeordning, returdage og lægevagt Tilfredshed med tutorlægen Returdage giver uddannelsesmæssig mening Vagtlægefunktionen Supervisors speciale er afgørende for supervisionen Konklusion Appendiks: Metode og stikprøve Stikprøve og baggrundsoplysninger Metode Statistisk model for hospitalsophold Statistisk model for praksis
3 1. Indledning I sommeren 2018 sendte Yngre Læger med hjælp fra de tre videreuddannelsesregioner et spørgeskema ud til alle sine medlemmer inden for almen medicin. Spørgeskemaet indeholdt spørgsmål om yngre lægers uddannelsesvilkår og deres oplevelse af kvaliteten af speciallægeuddannelsen i almen medicin. I alt besvarede 744 yngre læger spørgeskemaet, hvoraf 660 var uddannelseslæger som endnu ikke havde opnået speciallægeautorisation. Blandt konklusionerne i denne rapport er to centrale: For det første viser resultaterne, at der er en signifikant forskel på yngre lægers oplevelser i henholdsvis praksis og i forløb på hospitalsafdelingerne. Disse forskelle vedrører både den generelle tilfredshed med uddannelsen og vurderingen af den supervision, uddannelseslægerne modtager i henholdsvis praksis og på hospitalet. For det andet viser en nærmere analyse af disse resultater, at de betydelige forskelle på tilfredsheden med uddannelsen i hhv. praksis og på hospitalet ikke er tilfældige. Tværtimod viser analysen af tallene, at der er en signifikant sammenhæng mellem tilstrækkeligheden af supervisionen og tilfredshed med uddannelsen. Jo mere tilstrækkelig supervisionen er, desto højere vurderer yngre læger uddannelsen i almen medicin. Dermed kan den lavere grad af supervision på hospitalerne være en del af forklaringen på, at uddannelsen på dette område opnår signifikant lavere vurderinger. Indledningsvis præsenteres forskellene på oplevelsen af supervision og tilfredshed med uddannelsen i almen medicin for hhv. praksis og ophold på hospitalsafdelinger. I afsnit 2 præsenteres resultaterne af den statistiske regressionsanalyse, der tydeligt viser sammenhængen mellem tilfredshed og supervision. I afsnit 3 præsenteres en række andre konklusioner vedrørende tutorlægeordning, returdage under hospitalsophold og lægevagtsordningen. Bagerst i rapporten findes et appendiks, hvor undersøgelsens respondenter, stikprøve og de statistiske modeller med koefficienter og signifikansværdier præsenteres. 2
4 2. Supervision og tilfredshed med uddannelsen i almen medicin Respondenternes vurderinger af supervision og den generelle tilfredshed med uddannelsen i almen medicin er tydelige. Begge forhold vurderes betydeligt mere positivt for almen praksis vedkommende sammenlignet med hospitalsophold. For at se om der er en sammenhæng mellem variationerne i tilfredsheden og tilstrækkeligheden af supervision på de to uddannelsessteder, er der foretaget en regressionsanalyse. Den viser, at der eksisterer en højsignifikant sammenhæng mellem supervision og tilfredshed med uddannelsen selv når der tages højde for relevante kontrolvariable. I jo højere grad behovet for supervision dækkes, desto højere vurderes uddannelsen som helhed. I denne del af undersøgelsen deltager kun de læger, der endnu ikke har opnået speciallægeautorisation. 2.1 Får uddannelseslægerne den fornødne supervision? Indledningsvist viser vurderingerne af supervisionen i almen praksis, at yngre læger i meget vid udstrækning får den supervision, de har behov for: Diagram 1: Får du den supervision, du har behov for i den praksis, du er tilknyttet? 70% 60% 50% 40% 30% 10% 0% 64% 12% 4% 0% I høj grad I nogen grad Acceptabelt I mindre grad Slet ikke 64% af respondenter svarer, at de i høj grad får den supervision, de har behov for. får i nogen grad den supervision, de har brug for. 12% finder niveauet acceptabelt, mens 4% angiver, at de kun i mindre grad får den supervision, de har brug. Svarfordelingen baserer sig på 660 respondenter (alle minus speciallægerne i stikprøven). Ved sammenligning er der en større spredning på svarfordelingerne i forhold til om respondenterne får den fornødne supervision på hospitalet: 3
5 Diagram 2: Får du den supervision, du har behov for på sygehuset? 40% 35% 30% 25% 15% 10% 5% 0% 33% 29% 22% 13% 3% I høj grad I nogen grad Acceptabelt I mindre grad Slet ikke Her angiver 13% af respondenterne, at de i høj grad får den supervision, de har behov for. 33% angiver, at de i nogen grad får den fornødne supervision. 29% finder niveauet acceptabelt, mens 22% angiver, at de kun i mindre grad får den supervision, de har behov for på hospitalet. 3% angiver, at de slet ikke får den supervision, de har behov for. Det skal bemærkes, at kun de læger, der har haft ophold på hospitalsafdelinger er blevet spurgt (dvs. læger i fase 2 og fase 3 samt fase 1 læger med igangværende hospitalsophold). Sammenlignes de to mål for, hvorvidt behovet for supervision opfyldes, er der en signifikant forskel mellem oplevelsen i praksis og oplevelsen på hospitalerne. På en skala fra 0-4 hvor slet ikke er lig 0 og i høj grad er lig 4, er gennemsnitsvurderingen for vurderingen af supervisionen i praksis 3.43 (et sted imellem i nogen grad og i høj grad ), mens gennemsnittet for vurderingerne af supervisionen på hospitalerne er 2.31 (lidt over acceptabelt niveau) Regionale forskelle i supervision på hospitalet men ingen forskelle mellem praksistyper På lignende vis er der testet for signifikante forskelle imellem praksistyper angående opfyldelse af supervisionsbehovet. Der findes ingen signifikante forskelle mellem de forskellige praksistyper. Ovenstående spørgsmål vedrørende supervision testes desuden for at undersøge, om der er signifikante regionale afvigelser. Testen foretages ved at omdanne svarkategorierne til værdier på en 0-4-skala, hvor slet ikke svarer til en værdi på 0 på skalaen og i høj grad svarer til værdien 4. Herefter måles gennemsnittet for hver region op imod et gennemsnit bestående af værdierne for de øvrige regioner for at se, om den pågældende region skiller sig ud. 1 Konfidensintervaller overlapper hverken ved alphaniveau på 0.05 eller Forskellen er dermed højsignifikant. 4
6 I forhold til opfyldelse af supervisionsbehovet i praksis findes der ingen regionale forskelle. Der er således ingen statistisk signifikante forskelle på, i hvor høj grad yngre læger for opfyldt behovet for supervision i almen praksis. Angående opfyldelse af supervisionsbehovet på hospitalet findes to signifikante afvigelser: I Region Midtjylland får respondenterne i højere grad den supervision, de har behov for, mens de er på hospitalet sammenlignet med andre regioner. Gennemsnittet for Regionen er 2.59 på 0-4-skalaen, mens gennemsnittet for de øvrige regioner (Hovedstaden, Nordjylland, Sjælland og Syddanmark) er På hospitalerne i Region Sjælland får respondenterne i lavere grad den supervision, de har behov for. Gennemsnittet for Regionen er 1.86 på 0-4-skalaen, mens gennemsnittet for de øvrige regioner (Hovedstaden, Midtjylland, Nordjylland og Syddanmark) er Gennemsnitsafvigelser for de øvrige regioner er ikke signifikante og indikerer dermed ikke nogle sikre afvigelser. Kigger man på gennemsnittet for alle regioner (2.31 på 0-4-skalaen), er de ovennævnte ligeledes de eneste signifikante afvigelser. 2.2 Størst tilfredshed med uddannelsen i praksis Overordnet set er yngre læger tilfredse med indholdet af uddannelsen i almen medicin, hvad angår praksis: 60% 50% 40% Diagram 3: Er du overordnet tilfreds med indholdet i uddannelsen i praksis? 30% 10% 0% 49% 38% 10% 2% 0% I høj grad I nogen grad Acceptabelt I mindre grad Slet ikke Omtrent halvdelen af respondenterne tilkendegiver, at de i høj grad er tilfredse med indholdet i uddannelsen i praksis. 38% angiver, at de i nogen grad er tilfredse, mens 10% angiver, at de i acceptabel grad er tilfredse. 2% tilkendegiver, at de i mindre grad er tilfredse med indholdet i speciallægeuddannelsen i almen medicin i praksisdelen. Svarfordelingen baserer sig på 660 respondenter (alle minus speciallægerne i stikprøven). 5
7 Anderledes forholder det sig for sygehusdelen: Diagram 4: Er du overordnet tilfreds med indholdet af uddannelsen i sygehusdelen? 45% 40% 35% 30% 25% 15% 10% 5% 0% 42% 29% 12% 15% 2% I høj grad I nogen grad Acceptabelt I mindre grad Slet ikke For sygehusdelen gælder, at kun 12% af yngre i læger i høj grad er tilfredse med indholdet af uddannelsen her. 42% er i nogen grad tilfredse, mens 29% i acceptabel grad er tilfredse med uddannelsens indhold i sygehusdelen. Omtrent hver sjette yngre læge er i mindre grad eller slet ikke tilfreds med indholdet af uddannelsen i sygehusdelen. Forskellen mellem tilfredsheden for henholdsvis praksis og hospitalerne er statistisk højsignifikant 2. Gennemsnittet for tilfredsheden er 3.33 (svarende til en vurdering mellem i nogen grad og i høj grad ) for praksis. Tallet for sygehusdelen er 2.47 (svarende til en vurdering mellem acceptabel og i nogen grad tilfreds). Ligesom med opfyldning af supervisionsbehovet, er der testet for regionale forskelle. Region Sjælland den eneste region, der skiller sig ud. Tilfredsheden med uddannelsens indhold i sygehusdelen er signifikant lavere 3 end gennemsnittet for undersøgelsen. Der findes ingen signifikante afvigelser i tilfredsheden mellem forskellige praksistyper. 2 Gældende for alpha-niveau på p=0.04. Dermed på kanten af konventionelt alpha-niveau på
8 2.3 Klar sammenhæng mellem supervision og tilfredshed med uddannelsen De tydelige forskelle i vurderingerne mellem praksis og hospitalerne giver anledning til at undersøge, om der er en sammenhæng mellem supervision og vurderingen af uddannelsen overordnet set. Til dette formål anvendes en lineær regressionsanalyse. Indledningsvist foretages et enkelt, bivariat mål for både praksis og hospitalerne. Dette indikerer, at der er en signifikant sammenhæng. For at udelukke, at sammenhængen ikke skyldes alder eller køn inddrages disse som kontrolvariable i en multipel lineær regressionsanalyse. For vurderingerne på hospitalsområdet inddrages ligeledes længden af opholdet på afdelingen (halvt års ophold eller ej) som kontrolvariabel. Analysen viser, at sammenhængen mellem tilstrækkeligheden af supervisionen og tilfredsheden med indholdet i uddannelsen er robust og statistisk højsignifikant 4 selv når der tages højde for de andre forhold. Dette gælder både for praksis og for hospitalsophold. Når tilstrækkeligheden af supervision på hospitalet stiger med et trin på 0-4-skalaen, så stiger tilfredsheden med indholdet i uddannelsen med omtrent 0,5 på 0-4-skalaen for tilfredshed. Det betyder, at hvis respondenterne får den supervision de har behov for på sygehuset, så er de mere tilfredse med uddannelsens indhold. Som nævnt ovenfor er sammenhængen højsignifikant. Herved skal forstås, at det er meget usandsynligt (mindre end 0,1% sandsynlighed) at få den gældende sammenhæng i stikprøven fra spørgeskemaet, hvis der ikke fandtes en sammenhæng. Sagt med andre ord: Selv når vi tager højde for en række forhold, der kunne tænkes at påvirke yngre lægers vurdering af uddannelsen, findes der en højsignifikant sammenhæng mellem supervision og tilfredshed med uddannelsen. De statistiske modeller for henholdsvis praksis og hospitalsophold findes i appendiks bagerst i rapporten. 4 p<0.01 7
9 3. Tutorlægeordning, returdage og lægevagt Spørgeskemaundersøgelsen berørte en række andre væsentlige forhold vedrørende speciallægeuddannelsen i almen medicin. Det drejer sig mere specifikt om tutorlægeordningen i almen praksis, returdagene til praksis under opholdene på hospitalet samt deltagelse og supervision i vagtlægeordningen. 3.1 Tilfredshed med tutorlægen 660 respondenter (alle respondenter minus færdiguddannede speciallæger) er blevet spurgt om tilfredsheden med deres tutorlæge: Diagram 5: Hvor tilfreds er du med din tutorlæge i den praksis du er tilknyttet? 70% 60% 50% 40% 30% 10% 0% 63% 23% 8% 5% 1% I høj grad I nogen grad Acceptabelt I mindre grad Slet ikke På landsplan og på tværs af praksistyper er der udbredt tilfredshed med tutorlægen i den praksis, man er tilknyttet. 86% angiver, at de i høj eller nogen grad er tilfredse med deres tutorlæge. 8% angiver, at de i acceptabel grad er tilfredse med tutorlægen, mens 6% angiver at de i mindre grad eller slet ikke er tilfredse. Der findes ingen statistisk signifikante regionale forskelle i tilfredsheden med tutorlægen. Inden for den statistiske usikkerhed er tilfredsheden altså lige stor i samtlige regioner. 8
10 3.2 Returdage giver uddannelsesmæssig mening Respondenterne (minus speciallægerne) er derudover blevet spurgt om det optimale antal returdage til deres praksis under den del af speciallægeuddannelsen i almen medicin, der foregår på hospitalsafdelingerne. Det nugældende antal er én returdag pr. måned. De 660 svar fordeler sig således: Diagram 6: Hvad anser du for at være det mest optimale antal returdage for dig under sygehusdelen? 45% 40% 35% 30% 25% 15% 10% 5% 0% 5% Færre end 1 pr. måned 37% 41% 17% 1 pr. måned 2-3 pr. måned 1 ugentlig 37% af de adspurgte yngre læger angiver, at 1 returdag pr. måned er optimalt. De anser dermed det nuværende antal returdage som optimalt. 58% angiver et optimalt antal returdage, der ligger over det nuværende antal returdage. Samlet set ønsker 41% af de adspurgte 2-3 returdage pr. måned, mens omtrent hver sjette yngre læge (17%) angiver en ugentlig returdag som optimalt. 5% mener, at der optimalt set bør være færre returdage end 1 returdag pr. måned. Samme respondenter svarer ligeledes på, om de er interesserede i en fordeling af fase 2 almen praksis udover sygehusdelen, så der opnås flere returdage: Diagram 7: Vil du være interesseret i, at man fordeler fase 2 almen praksis (½ år i almen praksis) udover sygehusdelen, så du har flere returdage? 27% 53% Ja Nej Ved ikke Mere end halvdelen af de adspurgte respondenter svarer nej og angiver således, at de ikke er interesserede i en sådan fordeling. 27% svarer derimod ja. Hver femte respondent svarer ved ikke. 9
11 Direkte adspurgt om returdage giver uddannelsesmæssig mening for den enkelte respondent, fordeler svarene sig således: Diagram 8: Giver det uddannelsesmæssigt mening for dig med returdage? 13% 14% 73% Ja Nej Ved ikke Næsten tre fjerdedele (73%) af de adspurgte yngre læger angiver, at returdage giver uddannelsesmæssig mening for dem. 13% mener, at returdagene ikke giver uddannelsesmæssig mening, mens 14% svarer ved ikke. 3.3 Vagtlægefunktionen Blandt undersøgelsens respondenter (her også speciallægerne i alt 744 respondenter) deltager næsten halvdelen i vagtlægefunktionen: Diagram 9: Deltager du i vagtlægefunktionen? 34% 21% 1% 44% Ja Nej Endnu ikke introduceret hertil Ved ikke 44% deltager, 34% deltager ikke, mens 21% (typisk introlæger) endnu ikke er blevet introduceret til ordningen. Alle respondenter (undtagen de der endnu ikke er blevet introduceret til vagtlægefunktionen) er desuden blevet spurgt om den specialemæssige baggrund for den supervisor, de var/er tilknyttet under den obligatoriske kørevagt: 10
12 Diagram 10: Hvilket speciale var din supervisor, da du var på obligatorisk kørevagt? 11% 13% 5% 71% Speciallæge i almen medicin Ikke speciallæge Ikke relevant Andet 71% af de adspurgte yngre læger angiver, at deres supervisor var speciallæge i almen medicin. 5% angiver, at deres supervisor slet ikke var speciallæge, mens 11% svarer, at deres supervisor havde andet speciale end almen medicin. 13% svarer, at spørgsmålet ikke relevant for dem. Samme gruppe respondenter er blevet spurgt om deres oplevelse af supervisionens tilstrækkelighed under de obligatoriske uddannelsesvagter i lægevagten, hvilket de obligatoriske kørevagter er en del af: Diagram 11: Har du fået tilstrækkelig supervision under dine obligatoriske uddannelsesvagter i lægevagten? 30% 25% 15% 10% 5% 0% 25% 22% 17% 18% 11% 7% I høj grad I nogen grad Acceptabelt I mindre grad Slet ikke Ikke relevant Hver fjerde adspurgte yngre læge oplever, at han/hun i høj grad har fået tilstrækkelig supervision under de obligatoriske uddannelsesvagter i lægevagten. 22% oplever i nogen grad at have fået tilstrækkelig supervision, mens 17% angiver at niveauet har været acceptabelt. Næsten hver femte (18%) oplever imidlertid, at supervisionen kun i mindre grad eller slet ikke har været tilstrækkelig. 18% svarer, at spørgsmålet ikke er relevant. 11
13 3.3.1 Supervisors speciale er afgørende for supervisionen På regionsplan er der signifikant forskel på andelen af læger, der har speciallæger i almen medicin som supervisor under de obligatoriske kørevagter. I Region Hovedstaden er andelen af læger, der superviseres af speciallæger i almen medicin, signifikant lavere sammenlignet med de øvrige regioner. Alle andre regioner Region Hovedstaden Speciallæge i almen medicin 359 (96%) 76 (59%) Ikke speciallæge/andet 16 (4%) 53 (41%) Af de øvrige 16 læger, der har haft supervisors med anden baggrund end speciallæge i almen medicin, arbejder 10 af dem i Region Sjælland. Det betyder, at målet for Region Sjælland også skiller sig lidt ud, omend det blot er på kanten til at være signifikant. I de øvrige tre regioner oplever mellem 95% og 98% af de adspurgte læger, at deres supervisor er speciallæge i almen medicin. Der testes derudover for signifikante forskelle på tilstrækkeligheden af supervisionen i uddannelsesvagterne mellem de yngre læger, der har haft speciallæger i almen medicin som supervisors på de obligatoriske kørevagter, og de yngre læger, hvis supervisor enten ikke var speciallæge eller havde et andet speciale end almen medicin. Derfor lægges andet -kategorien og ikke-speciallæge -kategorien sammen i den statistiske behandling. Tilstrækkeligheden af supervisionen i uddannelsesvagterne vurderes på en skala fra 0-4, hvor 0 er slet ikke tilstrækkelig og 4 er i høj grad tilstrækkelig. Graden af supervisionens tilstrækkelighed vurderes signifikant 5 højere af de læger, der har haft speciallæger i almen medicin som supervisors i de obligatoriske kørevagter, sammenlignet med de læger, der ikke har haft speciallæger i almen medicin som supervisors. Blandt læger, der har haft speciallæger i almen medicin som supervisors, er den gennemsnitlige tilstrækkelighed 2.8 på førnævnte 0-4-skala, mens tallet for de øvrige læger blot er 1.66 (svarende til en tilstrækkelighedsvurdering mellem i mindre grad og acceptabelt ). Supplerer man denne analyse med en test af regionale forskelle for supervisionens tilstrækkelighed, står det klart, at der er variationer. Gennemsnittet for Region Hovedstaden, der også skilte sig ud i opgørelsen af specialefordelingen, er signifikant lavere end gennemsnittet for de øvrige regioner, når det drejer sig 5 Gældende også for alphaniveau på
14 om tilstrækkeligheden af supervisionen i lægevagten. Gennemsnittet for Region Nordjylland 6 og Region Syddanmark er signifikant højere. Gennemsnittet for Region Sjælland er kun akkurat signifikant over gennemsnittet for de øvrige regioner. Vurderingen blandt yngre læger i Region Midtjylland afviger ikke på statistisk signifikant vis fra gennemsnittet Konklusion Der er signifikant forskel på yngre lægers tilfredshed med uddannelsen under henholdsvis praksisforløb og forløb på sygehusafdelinger. Uddannelseslægerne er betydeligt mere tilfredse med den del af uddannelsen i almen medicin, der foregår i praksis sammenlignet med del, der foregår på hospitalerne. Ligeledes er tilfredsheden med graden af supervision større i praksis sammenlignet med forløb på hospitalsafdelingerne. Rapporten dokumenterer, at der er en klar og signifikant sammenhæng imellem den supervision, yngre læger modtager på hospitalet og tilfredsheden med indholdet af uddannelsen. Dette understreger vigtigheden af et godt uddannelsesmiljø med tilstrækkelig og velkvalificeret supervision. En forbedring af tilfredsheden med speciallægeuddannelsen i almen medicin kan altså ske ved at prioritere supervision, ikke mindst på hospitalerne. Uddannelseslægerne er overordnet set godt tilfredse med deres tutorlæge og supervisionen i praksis. Et stort flertal af yngre læger inden for almen medicin tilkendegiver derudover, at returdage giver god mening uddannelsesmæssigt. Hertil kan tilføjes, at undersøgelsen peger på, at flertallet af yngre læger ønsker flere returdage. I forhold til vagtlægeordningen er der betydelige regionale forskelle. I Region Hovedstaden svarer omtrent 40% af yngre læger, at de ikke bliver superviseret af speciallæger i almen medicin, når de er i obligatorisk kørevagt. I de andre regioner bliver stort set alle yngre læger derimod superviseret af speciallæger i almen medicin. Der findes tilmed en signifikant forskel på vurderingen af supervisions tilstrækkelighed: De yngre læger, der er blevet superviseret af speciallæger i almen medicin, vurderer supervisionen højere end de læger, hvis supervisor enten ikke var speciallæge eller speciallæge i et andet speciale. 6 Kan skyldes meget få (38) observationer. 7 En del af forklaringen på disse afvigelser kan skyldes, at Region Hovedstaden trækker gennemsnittet ned, når der testes op imod en gennemsnitsværdi indeholdende værdierne for Region Hovedstaden. 13
15 5. Appendiks: Metode og stikprøve 5.1 Stikprøve og baggrundsoplysninger I alt har 744 yngre læger besvaret spørgeskemaet. Af disse respondenter er 564 kvinder og 180 er mænd. Det giver en kønsfordelingen blandt respondenterne på 76% kvinder og 24% mænd: Diagram 13: Køn Kvinde Mand Gennemsnitsalderen for respondenterne i spørgeskemaet er lige under 36 år 8. Adspurgt om deres ægteskabelige status fordeler respondenterne sig således: Diagram 14: Hvad er din nuværende ægteskabelige status? 6% 2% 1% 91% Gift / samboende Single Separeret / skilt Andet 8 To observationer udelades fra gennemsnitsberegningen, da de har angivet en alder på hhv. 399 og 1000 år. 14
16 Antal respondenter Langt størstedelen (91%) af de adspurgte yngre læger er gift/samboende med partner. 6% er single, 2% er separerede/skilt, 1% angiver andet som sin ægteskabelige status. Størstedelen af yngre læger indenfor almen medicin har børn: Diagram 15: Har du børn? Ingen børn Flere 85% har ét eller flere børn. 19% af alle adspurgte har 1 barn, 39% har 2 børn, 24% har 3 børn, 3% har 4 børn. Kun 0,4% af de adspurgte har flere end 4 børn. 15% har ikke børn. I forhold til bopælsregion fordeler respondenterne sig således 9 : Region Antal respondenter Procent Nordjylland 61 8% Midtjylland % Sjælland 66 9% Hovedstaden % Syddanmark % 9 3 respondenter angiver Færøerne som bopælsregion. 15
17 Antal respondenter I forhold til arbejdspladsens geografiske placering fordeler respondenterne sig således: Region Antal respondenter Procent Nordjylland 61 8% Midtjylland % Sjælland % Hovedstaden % Syddanmark % Andet 7 1% Ved sammenligning skiller Hovedstaden og Sjælland sig ud. For Hovedstadens vedkommende har en større andel af respondenterne bopæl her sammenlignet med hvad der gør sig gældende for arbejdspladsens placering. Det modsatte gør sig gældende for Sjælland. Respondenterne fordeler sig således på de forskellige dele af uddannelsesforløbet: Diagram 16: Hvor langt er du i dit uddannelsesforløb? Intro Mellem intro og hovedudannelse Fase 1 praksis 303 Fase 1 sygehusophold Fase 2 Fase 3 Speciallæge i almen medicin 41% af de adspurgte yngre læger er i fase 1 på sygehusophold. 17% er i fase 3, 11% er færdiguddannede speciallæger i almen medicin, 11% er i introduktionsforløb i almen medicin, 9% er i fase 2, 9% er i fase 1 i praksis. 2% er mellem introduktionsuddannelse og hoveduddannelse. Blandt respondenterne, der er færdiguddannede speciallæger i almen medicin, ser ansættelsesmønstret således ud: 16
18 Antal respondenter Antal respondenter Diagram 17: Speciallæge i almen medicin - hvor er din nuværende ansættelse? I praksis 12 Speciallæge på sygehus 37 Vikar/ansat i praksis Vikar/ansat i regionsklinik Forskningsans ættelse Ledig Andet 68% er ansat i praksis. 14% er ansat på sygehus. 4 % er ansat i regionsklinik, og 14% angiver andet som ansættelsessted. Respondenterne er derudover blevet spurgt, hvilken type praksis de var/er tilknyttet i deres uddannelsesforløb (bemærk at det har været muligt at vælge flere praksistyper): Diagram 18: Hvilken praksisform er/var du tilknyttet i dit uddannelsesforløb? Solopraksis Kompagniskab Samarbejdspraksis Andet Størstedelen (83%) af de adspurgte yngre læger angiver, at de i løbet af uddannelsesforløbet har været tilknyttet et kompagniskab. 11% angiver, at de i løbet af uddannelsesforløbet har været tilknyttet en solopraksis, og ligeledes angiver 11% af respondenterne, at de har været tilknyttet en samarbejdspraksis. 2% angiver andet som praksisform. 79% har udelukkende været tilknyttet kompagniskab. 8% har udelukkende været tilknyttet solopraksis, mens 7% udelukkende har været tilknyttet samarbejdspraksis. 3% har været tilknyttet både solopraksis og kompagniskab. 2% har været tilknyttet både kompagniskab og samarbejdspraksis. Under 1% af respondenterne har været tilknyttet alle tre typer praksis i uddannelsesforløbet. 17
19 Diagram 19: Hvor mange læger, udover dig, er der i den praksis, du er/var tilknyttet? 30% 25% 15% 10% 5% 0% 26% 21% 12% 8% 7% 7% Eller flere To tredjedele (67%) af respondenterne har været tilknyttet praksis med 2-4 læger. Cirka en femtedel (19%) har været tilknyttet praksis med 5-6 læger. 7% har været tilknyttet praksis med flere end 6 læger, 8% har været tilknyttet praksis med kun én læge ansat udover uddannelseslægen selv. Diagram 8: Hvilket universitet har du læst medicin på? 45% 40% 35% 30% 25% 15% 10% 5% 0% 40% Københavns Universitet Syddansk Universitet 36% Aarhus Universitet 1% 3% Aalborg Universitet Andet Universitet De fleste af undersøgelsens respondenter har læst medicin på enten Københavns Universitet (40%), Syddansk Universitet () eller Aarhus Universitet (36%). 1% har læst på Aalborg Universitet. 3% har læst på et andet universitet. 18
20 5.2 Metode I forhold til signifikanstest er alle alpha-værdier på 0.05-niveau eller derunder, med mindre andet eksplicit angives. Hvis en værdi angives at være højsignifikant, er den signifikant på 0.01-niveau eller derunder Statistisk model for hospitalsophold Koefficient Standardfejl P-værdi Konfidensinterval (95%) Får du den supervision du har behov for? Køn Alder Halvt sygehusophold års Konstant R 2 = Justeret R 2 = F-statistik = Statistisk model for praksis Koefficient Standardfejl P-værdi Konfidensinterval (95%) Får du den supervision du har behov for? Køn Alder Konstant R 2 = Justeret R 2 = F-statistik =
Fremtidens arbejdsmarked for almen medicin
Fremtidens arbejdsmarked for almen medicin Yngre almen medicineres ønsker til fremtidig beskæftigelse Yngre Læger Oktober 2018 København 0 Indhold 1. Indledning... 2 2. Et bredt arbejdsmarked med mange
Læs mereHver 4. kvinde udsat for chikane på jobbet
Hver. kvinde udsat for chikane på jobbet 1 pct. af lønmodtagere har været udsat for chikane på jobbet indenfor de seneste 1 måneder. Det viser tal fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. De
Læs mereElevundersøgelse 2013-14
Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter
Læs mereMobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte
Mobning på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte September 2018 Mobning på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology, Engineering & Math) var der
Læs mereKL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig i Gladsaxe Kommune
Gladsaxe Kommune Center for Personale og Udvikling Udviklingssekretariatet CSFAMR/DOBJJE Januar 2009 KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig
Læs mereArbejdstid blandt FOAs medlemmer
8. december 2015 Arbejdstid blandt FOAs medlemmer Hvert fjerde medlem af FOA ønsker en anden arbejdstid end de har i dag. Det viser en undersøgelse om arbejdstid, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer.
Læs mereFri og uafhængig Selvstændiges motivation
Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For
Læs mereNotat: Socialsygeplejersker
Simon Martin Hansen Maj 2014 Notat: Socialsygeplejersker DSR Analyse og MEGAFON gennemførte i december 2013 en spørgeskemaundersøgelse i DSRs medlemspanel. I alt blev 3929 panelmedlemmer inviteret, hvoraf
Læs mereSygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer
Louise Kryspin Sørensen Maj 2010 www.dsr.dk/taloganalyse Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer 57% af sygeplejerskerne er tilfredse eller meget tilfredse, mens 27% er utilfredse eller meget
Læs mereArbejdstempo, bemanding og stress
19. august 2019 Arbejdstempo, bemanding og stress Seks ud af 10 (59 %) af FOAs medlemmer føler sig i meget høj, høj eller nogen grad stressede, og for størstedelen af disse (89 %) er arbejdet en vigtig
Læs mereSpecialiseret retspsykiatri
LUP Psykiatri 2015 Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit Specialiseret retspsykiatri 17-02-2016 Indledning I efteråret 2015 blev indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske
Læs mereLægepopulationen og lægepraksispopulationen
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Lægepopulationen og lægepraksispopulationen 1977 2017 Nøgletal fra medlemsregisteret 1 Indholdsfortegnelse Indledning...4 Antal praktiserende læger...4 Alder og køn...4
Læs mereBRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN OG PÅ PLEJECENTRE
BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN OG PÅ PLEJECENTRE NORDDJURS KOMMUNE 5. marts 2014 INDHOLD 1. Om rapporten 2. Tilfredsheden med hjemmeplejen i Norddjurs Kommune 3. Leverandører af hjemmepleje
Læs mereElevundersøgelse 2013-14
Elevundersøgelse 2013-14 Andel del En undersøgelse af det fysiske undervisningsmiljø i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2400 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 3 4 AFSNIT 1: Profil på
Læs mereNotat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012
Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer
Læs mereSurveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter
Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige
Læs mereSpecialiseret retspsykiatri
LUP Psykiatri 2016 Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit Specialiseret retspsykiatri 24-02-2017 Indledning I efteråret 2016 blev indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske
Læs mereE-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde
E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013 post på din måde E-HANDEL 2013 Post Danmark A/S & Megafon 2013 Internetundersøgelse foretaget af Megafon, juli 2013 Respondenter: 1042
Læs mereSkolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler
Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse
Læs mereSolidaritet, risikovillighed og partnerskønhed
Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool
Læs mereForventninger til tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet
21. marts 2017 Forventninger til tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet Næsten 2 ud af 3 FOA-medlemmer regner ikke med, at de kan blive på arbejdsmarkedet, til de går på folkepension, hvis folkepensionsalderen
Læs mereHurtigt i job som dimittend
Side 1 af 11 Hurtigt i job som dimittend DIMITTENDUNDERSØGELSEN 2018 OKTOBER 2018 Side 2 af 11 Indholdsfortegnelse 1. Dimittendernes karakteristika... 3 1.1. Flertal i job inden seks måneder... 3 1.2.
Læs mereMedlemmernes vurdering af arbejdsforholdene på skolerne
ANALYSENOTAT Februar 2014 Medlemmernes vurdering af arbejdsforholdene på skolerne I perioden november 2013 til januar 2014 har Danmarks Lærerforening gennemført en spørgeskemaundersøgelse om arbejdsforholdene
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering
BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2016:Udredning- og rehabilitering 1 Brugerundersøgelse 2016 U&R Brugerundersøgelsen er udarbejdet
Læs merePLO Analyse Høj tilfredshed med almen praksis
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 8. januar 2019 PLO Analyse Høj tilfredshed med almen praksis Hovedbudskaber Patienterne er generelt meget tilfredse med almen praksis. Mere end 121.000 patienter
Læs mereNationale lægedækningsrapport. Berit Bjerre Handberg Sekretariatschef, Videreuddannelsessekretariatet
Nationale lægedækningsrapport Berit Bjerre Handberg Sekretariatschef, Videreuddannelsessekretariatet Baggrund for Lægedækningsudvalget: Regeringen ønsker: at alle danskere skal have adgang til speciallægeressourcer,
Læs mereBESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014
BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL
Læs mereDen Landsdækkende Undersøgelse af patientoplevelser blandt fødende i 2014
Dato 27..205 Den Landsdækkende Undersøgelse af patientoplevelser blandt fødende i 204 Den Landsdækkende Undersøgelse for Patientoplevelser (LUP) er en årlig landsdækkende spørgeskemaundersøgelse af patienters
Læs merePOLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE I GRØNLAND, 2017
SYDSJÆLLAND POLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE I GRØNLAND, EN MÅLING AF TRYGHEDEN OG TILLIDEN TIL POLITIET I: HELE GRØNLAND NUUK BEBYGGELSE MED POLITISTATION BEBYGGELSE UDEN POLITISTATION MARTS 2018 1 INDHOLD
Læs mereVirksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet
Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Capacent Epinion for Arbejdsmarkedsstyrelsen November 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning og formål... 4 1.1 Rapportens opbygning... 4 1.2 Respondentgrundlag...
Læs mereRef. SOL/KNP 02.10.2014. Selvstændige 2014. Djøf undersøgelser
Ref. SOL/KNP 02.10.2014 2014 Djøf undersøgelser Indhold Indledning... 3 Baggrund... 3 Hovedresultater... 3 Metode... 5 Repræsentativitet... 5 Den typiske selvstændige... 6 Karakteristika... 6 Erfaring
Læs mere1. Generelt om almen praksis Antal praktiserende læger i
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION PLO faktaark 2016 Indhold 1. Generelt om almen praksis... 2 1.1. Antal praktiserende læger i 2016... 2 1.1. Udviklingen i antal læger i almen praksis og offentlige ansatte
Læs mereAkkreditering af almen praksis i Danmark - resultater efter eksternt survey og efter opfølgning
Akkreditering af almen praksis i Danmark - resultater efter eksternt survey og efter opfølgning Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet (IKAS) Telefon: +45 8745 0050 Email: info@ikas.dk
Læs mereNOTAT Ledelsesspændet i kommuner og regioner
Louise Kryspin Sørensen (mlf@dsr.dk) Juni 2018 NOTAT Ledelsesspændet i kommuner og regioner Dansk Sygeplejeråd har spurgt ledende sygeplejersker om blandt andet forhold som ledelsesspænd, hvilket dette
Læs merePatienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter
Patienters oplevelser i Region Nordjylland 202 Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.60 indlagte og 7.589 ambulante patienter Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af Region Nordjylland Enheden
Læs mereHovedresultater: Delrapport om selvstændige
1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer
Læs mereEfter konkursen. Formål. Hovedkonklusioner. Efter konkursen Analyse udarbejdet af ASE i samarbejde med Erhvervsstyrelsen August 2012
Efter konkursen Formål Nærværende analyse er lavet i et samarbejde mellem a-kassen ASE og Erhvervsstyrelsen. Formålet med analysen er at afdække nogle specifikke forhold vedrørende konkurser. Herunder
Læs mereResultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse)
Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse) Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse sendt ud til et tilfældigt udtræk af Djøfs erhvervsaktive medlemmer i maj/juni måned 2016. Der er
Læs mereSeksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte
Seksuel chikane på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Juni 2018 Seksuel chikane på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology,
Læs mereDimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i miljøteknologi. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse
Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i miljøteknologi 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse Ambulant genoptræning 2016
Brugertilfredshedsundersøgelse Ambulant genoptræning 2016 1 2. version Indhold Indledning... 3 Sammenfatning... 3 Metode... 3 Spørgeskemaet... 4 Samlet tilfredshed... 5 Sammenligning med landsplan... 5
Læs mereResultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer
Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer af Corona 214 Resultater Der blev udsendt 6 spørgeskemaer. 4 medlemmer har besvaret spørgeskemaundersøgelsen. Dette giver en svarprocent på 83,1 procent.
Læs mereLUP læsevejledning til afdelingsrapporter
Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Oversigtsfigur for afsnit/underopdelinger... 8 Uddybende forklaring
Læs mere10 respondenter (52,6 %) er kvinder, 9 er mænd og de har en gennemsnitsalder på 28 år.
Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i produktionsteknik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.
Læs mereHvad mener borgerne om behandlingen i. Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge J. nr A26 1 Sag: 2014/
Hvad mener borgerne om behandlingen i Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge 43-44 2018 J. nr. 29.24.00A26 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Metode og fremgangsmåde... 4 Resume...
Læs mereLæsevejledning til resultater på regions- og sygehusplan
Læsevejledning til resultater på regions- og sygehusplan Indhold 1. Overblik...2 2. Sammenligninger...2 3. Hvad viser figuren?...3 4. Hvad viser tabellerne?...6 6. Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne...9
Læs mereEfteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild
Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...
Læs mereTrivsel på regionernes arbejdspladser
Trivsel på regionernes arbejdspladser Regionerne er blevet enige om at måle trivsel på arbejdspladserne. Med benchmarking for øje er der valgt otte spørgsmål fra Trivselmeter, hvilke stilles på alle regionernes
Læs mere- Knap halvdelen af befolkningen er helt eller overvejende enige i, at vikarer har lav status blandt de fastansatte.
Analysenotat Befolkningsundersøgelse om vikarbureauer Til: Fra: Dansk Erhverv/LBU Capacent har på vegne af Dansk Erhverv gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt befolkningen på 18 år eller derover.
Læs mereDimittendundersøgelse 2015 Kandidatuddannelsen i kemi. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse
Dimittendundersøgelse 2015 Kandidatuddannelsen i kemi 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser. Undersøgelsen
Læs mereLUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter. Region Sjælland
LUP Psykiatri 2015 Regional rapport Indlagte patienter Region Sjælland 01-02-2016 Indledning I efteråret 2015 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten
Læs merePenge- og Pensionspanelet
Penge- og Pensionspanelet Undersøgelse om privatøkonomi Målgruppe: Danskere, der er blevet arbejdsløse inden for de seneste 12 måneder Grafikrapport København, november 2011 Udarbejdet af: Anja Gram Marie
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om ledere og lederskab
FOA Kampagne & Analyse 30. marts 2009 Det siger FOAs medlemmer om ledere og lederskab Denne undersøgelse er gennemført via FOAs elektroniske medlemspanel i marts 2009. 2.031 FOA-medlemmer har medvirket
Læs merePsykisk Arbejdsplads Vurdering for Ph.d.-studerende på Aarhus Universitet
ARBEJDSMILJØSEKTIONEN, AARHUS UNIVERSITET Psykisk Arbejdsplads Vurdering for Ph.d.-studerende på Aarhus Universitet Analyse af AU, hovedområder og køn December 2009 2 Indholdsfortegnelse Svarprocenter...3
Læs mereLUP Psykiatri 2015. Regional rapport. Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit. Region Nordjylland 18-12-2015
LUP Psykiatri 2015 Regional rapport Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit Region Nordjylland 18-12-2015 Indledning I efteråret 2015 blev indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske
Læs mereRadius Kommunikation // November Troværdighedsundersøgelsen 2016
Radius Kommunikation // November 2016 Troværdighedsundersøgelsen 2016 1 Indholdsfortegnelse TROVÆRDIGHEDSUNDERSØGELSEN 2016...1 AFSNIT 1: OM TROVÆRDIGHEDSUNDERSØGELSEN...3 AFSNIT 2: FAGGRUPPERNES TROVÆRDIGHED...4
Læs mereElevundersøgelse 2013-14
Elevundersøgelse 2013-14 Tredje del En undersøgelse af brugerbetaling i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2400 København NV Indhold Indledning Om Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Datagrundlag
Læs mereUndersøgelse af karakterudviklingen på de gymnasiale uddannelser
Undersøgelse af karakterudviklingen på de gymnasiale uddannelser Der har over en længere årrække været en stigning i de gennemsnitlige eksamensresultater på de gymnasiale uddannelser. I dette notat undersøges
Læs mereUndersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne.
Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne. En undersøgelse foretaget af MEGAFON for Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Ældre Sagen
Læs mereEvaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen
30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune
Læs mereDimittendundersøgelsen (2015)
Dimittendundersøgelsen (2015) Innovation and Business 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser. Undersøgelsen
Læs mereLUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter. Region Nordjylland
LUP Psykiatri 2015 Regional rapport Indlagte patienter Region Nordjylland 01-02-2016 Indledning I efteråret 2015 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten
Læs mereRip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed
16. december 2010 Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed Mangfoldighed inden for køn, etnicitet og uddannelse øger virksomhedernes innovationskraft markant. Dette har været dokumenteret
Læs mereMultisygdom. Multisygdom. TNS Dato Projekt: 63150
Feltperiode: Den 22/5 6/6 2017 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte læger landet over Metode: Lægeforeningens medlemmer (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 670 læger med patientkontakt Stikprøven er vejet
Læs mereLUP Psykiatri Regional rapport. Ambulante patienter. Region Syddanmark. Dato:
LUP Psykiatri 2012 Regional rapport Ambulante patienter Dato: 11-04-2013 Indledning I efteråret 2012 blev ambulante patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten med psykiatrien.
Læs mereRapport: Danskernes kendskab til og forestillinger om mindretallet Del 1 af undersøgelse af danskernes bånd til det danske mindretal i Sydslesvig
Rapport: Danskernes kendskab til og forestillinger om mindretallet Del 1 af undersøgelse af danskernes bånd til det danske mindretal i Sydslesvig Indhold 1. Konklusioner (side 3) 2. Om undersøgelsen (side
Læs mereResultater fra en landsdækkende patientundersøgelse
Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Bilag 79 Offentligt Hjertepatienters brug og oplevelse af rehabilitering Resultater fra en landsdækkende patientundersøgelse Afdelingen for Sundhed & Forebyggelse
Læs mere4. Selvvurderet helbred
4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.
Læs mereFaktaark: Studiejob. De væsentligste resultater fra undersøgelsen er:
Faktaark: Studiejob Dette faktaark omhandler studiejobs blandt Djøf Studerendes medlemmer, herunder tidsforbrug, faglig relevans og forskelle mellem bachelor og kandidatstuderende. Resultaterne stammer
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse Ambulant genoptræning 2016
Brugertilfredshedsundersøgelse Ambulant genoptræning 2016 1 1. udkast Indhold Indledning... 3 Sammenfatning... 3 Metode... 3 Spørgeskemaet... 4 Samlet tilfredshed... 5 Sammenligning med landsplan... 5
Læs mereBrugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje i 2018 Marts 2018
Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje i 2018 Marts 2018 2 Indholdsfortegnelse Formål med undersøgelsen 4 Sammenfatning af resultater fra undersøgelsen 5 Præsentation af undersøgelsens resultater
Læs mereKendskabs- og læserundersøgelse
Kendskabs- og læserundersøgelse Magasinet Sammen om Rødovre Konsulent: Connie F. Larsen Konsulent: Asger H. Nielsen Gennemført d. 16. til 21. november, 2016 1 Om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført
Læs mereLUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter. Region Sjælland
LUP Psykiatri 2013 Regional rapport Indlagte patienter Region Sjælland 15-04-2014 Indledning I efteråret 2013 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten
Læs mereLUP Psykiatri Regional rapport. Pårørende til indlagte patienter. Region Syddanmark. Dato:
LUP Psykiatri 2012 Regional rapport Pårørende til indlagte patienter Region Syddanmark Dato: 12-04-2013 Indledning I efteråret 2012 blev pårørende til indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt
Læs mereLUP Psykiatri Regional rapport. Pårørende til indlagte patienter. Region Nordjylland. Dato:
LUP Psykiatri 2012 Regional rapport Pårørende til indlagte patienter Region Nordjylland Dato: 11-04-2013 Indledning I efteråret 2012 blev pårørende til indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt
Læs mereLUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter. Region Sjælland
LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Indlagte patienter Region Sjælland 26-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten
Læs mereDimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Global Management and Manufacturing
1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser. Undersøgelsen er rettet mod dimittender fra perioden 1. januar
Læs mereFYAM s medlemsundersøgelse 2016
FYAM s medlemsundersøgelse 2016 Forum for Yngre almenmedicinere (FYAM) er en del af Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) og således en videnskabelig almenmedicinsk forening for de yngre læger, som er
Læs mereDimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse
Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.
Læs mereHVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?
HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? RAPPORT MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING OKTOBER 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD 1. Indledning og resumé 2. Indskolingen 3. Mellemtrinnet 4. Udskolingen
Læs mereLUP Fødende læsevejledning til afdelingsrapporter
Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Uddybende forklaring af elementer i figurer og tabeller...
Læs mereLUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter. Region Midtjylland
LUP Psykiatri 2015 Regional rapport Indlagte patienter Region Midtjylland 01-02-2016 Indledning I efteråret 2015 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten
Læs mereSeksuel chikane. 10. marts 2016
10. marts 2016 Seksuel chikane Hvert tiende FOA-medlem har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed og handlinger af seksuel karakter (seksuel chikane) i løbet af det sidste år. Det er især unge medlemmer
Læs mereGladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området
Gladsaxe Kommune Udviklingssekretariatet Januar 2007 Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe, januar 2007 Indholdsfortegnelse: Rapportens opbygning:... 2 1. Sammenfatning...
Læs mereLUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter. Region Nordjylland
LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Indlagte patienter Region Nordjylland 26-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten
Læs mereKOMMUNAL TRÆNING AF ÆLDRE 2009
KOMMUNAL TRÆNING AF ÆLDRE 2009 En undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer, Ergoterapeutforeningen og Ældre Sagen Udarbejdet af Celia Paltved-Kaznelson
Læs mereBilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder
Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,
Læs mereDanskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen
Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund
Læs mereSkoleKom brugerfeedback 2012
SkoleKom brugerfeedback 2012 Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere i grundskolen September 2012 Indhold 1 SkoleKom-facts... 3 2 Brugerundersøgelsens omfang... 5 1 Resume... 6 2 Brugernes
Læs mereMarkedsanalyse. Sundhed handler (også) om livskvalitet og nydelse. 10. januar 2018
Markedsanalyse 10. januar 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Sundhed handler (også) om livskvalitet og nydelse En stor del af danskerne
Læs mereLUP Psykiatri Regional rapport. Ambulante patienter. Region Sjælland
LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Ambulante patienter Region Sjælland 26-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev ambulante patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten
Læs merekommunens forebyggelsestilbud
29-09-2017 Henvisning til kommunens forebyggelsestilbud Rapport omkring spørgeskemaundersøgelse gennemført i juni 2017 Indhold 1. Indledning... 2 2. Baggrund... 2 3. Metode... 3 3.1 Praktiserende læger...
Læs mereVI ER TILFREDSE MED EU, MEN BEKYMREDE FOR AT MISTE SUVERÆNITET
VI ER TILFREDSE MED EU, MEN BEKYMREDE FOR AT MISTE SUVERÆNITET Kontakt: Ph.d.-studerende, Karsten Tingleff Vestergaard +45 26 70 52 25 ktv@thinkeuropa.dk RESUME Et stort flertal af danskerne er tilhængere
Læs mereSagsnr Referat af brugerundersøgelser 2015
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT 04-01-2016 Referat af brugerundersøgelser 2015 I 2015 er der for sjette år i træk gennemført brugerundersøgelser
Læs mereLUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter. Region Sjælland
LUP Psykiatri 2016 Regional rapport Indlagte patienter Region Sjælland 26-01-2017 Indledning I efteråret 2016 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten
Læs mereKORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE
KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE UNDERVISNINGS- MINISTERIET RAPPORT SEPTEMBER 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING OG RESUMÉ 6 SKOLEBESTYRELSENS INVOLVERING I SKEMAER Side 3 Side 35 2 INDSKOLINGEN Side
Læs mereINDHOLD. Udført i samarbejde mellem KADK Arkitektskolen Aarhus Designskolen Kolding Aalborg Universitet Forbundet Arkitekter og Designere
PRATIKANTUNDERSØGELSEN 2016 INDHOLD 1. Konklusioner i undersøgelsen... 1 2. Om undersøgelsen... 3 3. Studiearbejde og selvstændig virksomhed... 5 4. Praktikstedets geografiske placering... 7 5. Arbejdspladstype...
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse for Finansbacheloruddannelsen. Årgang 2010-2014 pr. 1. februar 2015
Beskæftigelsesundersøgelse for Finansbacheloruddannelsen Årgang 2010-2014 pr. 1. februar 2015 Udarbejdet af Kvalitetsmedarbejder Ulrik Pontoppidan, Erhvervsakademi Aarhus, marts 2015 Indholdsfortegnelse
Læs mereMarkedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017
Markedsanalyse 22. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forhold til naturen anno 2017 I en ny undersøgelse har landbrug & Fødevarer
Læs mereBarselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder
Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder Indledning ASE har i december 2012 spurgt ca. 800 selvstændige erhvervsdrivende om deres holdning til en barselsfond for selvstændige. Undersøgelsen
Læs mere