Aalborg Kommune. Serviceniveau på handicapkompenserende ydelser indenfor servicelovsområdet 1. behandling Samlet høringssvar

Transkript

1 Aalborg Kommune Serviceniveau på handicapkompenserende ydelser indenfor servicelovsområdet 1. behandling Samlet høringssvar Socialchef Hanne Manata

2 Indhold AMU-SA... 3 Handicaprådet

3 AMU-SA Til Anne-Louise Priess Christensen Kopi til Indtast Kopi til Fra AMU-SA Sagsnr./Dok.nr / Social Sekretariat Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Sønderbro Aalborg Init.: SSG Høringssvar ift. serviceniveau på handikapkompenserede ydelser indenfor servicelovsområdet 1. behandling AMU-SA påskønner, at der nu er et fælles udgangspunkt for rådgiverne i Specialgruppen i form af handleanvisninger. AMU-SA finder, at handleanvisningerne letter forventningsafstemningen ift. borgere. Der er lavet et meget grundigt arbejde, som har været meget involverende i forhold til de medarbejdere, der sagsbehandler på området. På trods af at handleanvisningerne er en harmonisering af gældende praksis i de tidligere decentrale 41/42 teams, understreger AMU-SA, at der altid skal ske individuel vurdering i den konkrete sag, hvilket også klart fremgår flere steder i materialet. Der ytres bekymring omkring den ubetingede sammenligning med 6-byernes serviceniveauer. 3

4 Handicaprådet Handicaprådet høringssvar 28. april 2015 Punkt 3: Høring serviceniveau på handicapkompenserende ydelser indenfor servicelovsområdet Handicaprådet takker for muligheden for at blive hørt inden 2. behandlingen i Familie- og Socialudvalget. Vi er også glade for, at der i høringsmaterialet igen og igen beskrives, at der altid skal ske et konkret og individuelt skøn i sagerne, som hører under SEL 41 og 42. Sagsbeskrivelse Handicaprådet finder det underligt, at der henvises til forskellene i nøgletal i forhold til 6-byers samarbejdet som baggrund for en besparelse på merudgifterne ved at tage sig af et hjemmeboende barn under 18 år med et handicap. Og så samtidig henviser til, at det er svært at sammenligne udgifterne mellem Aalborg Kommune og de andre byer. Handicaprådet finder det beklageligt, at der ikke har været brugerrepræsentanter med til de 4 nævnte workshops, hvor man udarbejdede det nærværende forslag. Aalborg Kommune anerkender i andre sammenhænge i vidt omfang vigtigheden af disses inddragelse, så hvorfor ikke også her? Det er vigtigt med en tidlig involvering af de relevante patientforeninger. Handicaprådet finder det positivt, at serviceniveauerne offentliggøres på Aalborg Kommunes hjemmeside. Det sikrer gennemsigtighed i sagsbehandlingen og sikrer borgernes retssikkerhed. Handicaprådet undrer sig generelt over ordlyden i flere af forslagene til serviceniveau, da det fremstår, at det ikke er meget anderledes at være forældre til et barn/en ung med et eller flere handicap. Der er næsten de samme arbejdsopgaver som for almindelige børn, og hvis man bare dels om opgaverne, skal det hele nok gå. Det tvivler Handicaprådet på. Et eksempel på dette er, at der i mange tilbud for børn/unge med handicap er en bedre normering end, hvad der er for såkaldte normale børns skoler og fritidstilbud. Merudgifter Privatansat hjælper Overordnet set under dette punkt virker det som om, at man går væk fra individuelle og konkrete vurderinger af de enkelte families behov og over til en slags skema tildeling, hvor det over tid vil beskære de mindst indgribende foranstaltninger. Handicaprådet håber, at Aalborg Kommune er opmærksom på, at dette ikke får mere vidtrækkende konsekvenser. Der lægges som bekendt op til, at Aalborg Kommunes merudgifter på en privatansat hjælper under SEL 4

5 41 og 42 ligger på linje med 6-bysamarbejdet. Men har man forholdt sig til og i givet fald, hvordan de andre kommuner bruger mere eller mindre på f.eks. aflastning, familiepleje, anbringelser, grad af selvhjulpenhed (er den unge med handicap kommet i arbejde / hvor meget hjælp kræver de som voksen), hvor god har man været til at gøre en tidlig indsats, så følgesygdomme og psykisk tillægsdiagnoser forbliver på et minimum. Alt dette vil på en eller anden hænge sammen, og man skal derfor ikke ændre på en enkel ting uden at se sammenhængene. Det overordnede princip for støtte må være at bruge de mindst indgribende foranstaltninger. Det må som udgangspunktet være, at børn med handicap får den nødvendige støtte til, at de kan blive boende i familiens eget hjem. Ved at fratage hjælp i hjemmet kan der blive tale om, at forældrene har brug for at bede om endnu flere aflastningsdøgn i specialtilbud. Endvidere vil et højt pres på forældre kunne gøre det vanskeligt at tilgodese eventuelle søskendes behov, hvorved de indirekte kan komme til at lide overlast i form af manglende forældrekontakt. Endelig vil et højt pres på forældrene sandsynligvis medføre flere sygemeldinger i form af stress mm. Merudgifter Handicaprådet finder det positivt, at der for kost og diætpræparater også kan udbetales merudgifter i forbindelse med cøliaki, laktoseintolerance og kræsekost. Det letter sagsbehandlingen og skaber tryghed for de relevante familier. Aalborg Kommune må til stadighed udvikle denne liste. Merudgifter kompensation for tabt arbejdsfortjeneste Mange af de børn/unge, som besparelserne rammer, kan ikke passes af naboen datter. Det kræver en hvis faglig viden. Mange af de privatansatte hjælpere er studerende inden for primært følgende uddannelser: pædagog, lærer, psykolog, fysioterapeut, ergoterapeut og socialrådgiver. Samarbejdet er til gavn for såvel barnet/den unge/familien som den studerende. Ved en eventuel beskæring af privatansat hjælpertimerne vil mange af disse studierelevante job forsvinde. Endvidere giver det ikke mening at forsøge at besætte stillinger helt ned til to timer om ugen. Dels vil 2 timer om ugen sandsynligvis ikke være attraktivt at søge, da det ikke kan svare sig grundet transportudgifterne og -tiden (det er ikke alle børn, der bor i centrum af Aalborg, men mange af de unge gør). Dels vil det gøre det svært at koordinere et privatansat hjælperjob med et eventuelt andet arbejde. Det bliver derfor svære (grænsende til det umulige) at rekruttere privatansat hjælper fremover. Den situation kan vi ikke være bekendt at sætte familierne i. De har mere end rigeligt at gøre med at klare dagligdagen uden det problem. Desuden vil 2 timer om ugen sandsynligvis ikke være tilstrækkelig for visse børn og unge til at opretholde en god relation til sin hjælper. Derved vil forældrene ikke opnå fuld aflastning i disse 2 timer. 5