1. Godkendelse af dagsorden Dagsorden godkendes

Transkript

1 Indkaldelse til skolebestyrelsesmøde nr.32 Onsdag den 28.august 2013 klokken Forældrerepræsentanter: Helle Michaelsen, Leif Gjønnes Møller, Merete Buhl, Gitte Kornum, Personalerepræsentanter: Mette Schandorph, Johannes Brøgger Andersen Ledelsesrepræsentanter: Susanne Brinkø, Maria Bælum Elevrepræsentanter: Skal vælges på fælleskommunal fastsat elevrådsvalgdag den 6.september. Dagsorden/behandling Aftaler/beslutning 1. Godkendelse af dagsorden Dagsorden godkendes 2. Praktisk omkring Susanne pensionering Susanne orienterer omkring sin pensionering. 31. december er Susannes sidste dag. Maria orienterer om procedure og plan for forløbet. Gitte og Leif melder sig til indstillingsudvalget. Merete melder tilbage i kommende uge, om hun har lyst/mulighed for at være med. Gitte vil også tale med Kaare, Roberts far, om han har lyst til at være med. Er der ingen andre, der vil være med, stiller Helle gerne op. Gitte og Leif melder sig til indstillingsudvalget som forældrerepræsentanter. 3. Planlægning af skolebestyrelsens part i forbindelse med forældremøderne den 3. og 4. september. Har I gode ideer til hvordan? Maria orienterer om, at hun på til de fælles forældremøder vil orientere om overgangen til forældreintra og om forældreundervisningen. Vi taler om, at der i alle klasser bør afsættes 30 minutter til punktet, der omhandler valg af kontaktforældre samt en snak om og valg af aktivitet/-er i klassen i løbet af skoleåret samt evt. dialogpunkter til forældremødet i foråret Vi taler om, hvordan man ellers kan reklamere for kontaktforældreordningen? Hvordan kan de gode eksempler på arrangementer videreformidles? Måske skal vi skrive hvad MB lægger kontaktforælderfolder på opslagstavlen i forældreintra (i stedet for i dokumentarkivet) Ledelsen informerer alle klasser om, at der skal afsættes 30 min. til punktet omkring kontaktforældreordningen. 1

2 vi nåede frem til? F. eks. det med at forældre kan fortælle om gode oplevelser for forældre (andre?) Ellers kan det blive svært at huske J 4. Opstart på forberedelse af skolebestyrelses-valget til foråret. I november udsendes nye retningslinjer for skolebestyrelser. Vi skal også på et tidspunkt have talt om, hvordan vi tager bedst muligt i mod nye medlemmer i skolebestyrelsen. Vi aftaler, at vi alle holder øjne og ører åbne ift. forældre, der kunne have lyst til at være med i bestyrelsen. Susanne fortæller, at der kan være flere fordele ved, at vi afholder valg på samme tid som andre skoler. Bl.a. kan nyvalgte forældrerepræsentanter, sammen med andre nyvalgte repræsentanter fra andre skoler, deltage i alle de kurser, der udbydes vedr. skolebestyrelsesarbejdet. 5. Er der nyt om evt. bydækkende special 10.klasse?? Høring?? Den 11. september er dette på Børne-ungeforvaltningens dagsorden. Der orienteres yderligere på kommende møde. 6. Helhedsrenoveringen, status. Der er ni skoler, der skal helhedsrenoveres. Der er afsat 341 mio til disse ni skoler. Et udvalg er i øjeblikket ved at inspicere alle skolerne, for at danne sig et overblik over hvad der skal prioriteres. Både Københavns ejendomme og børne- og ungeforvaltningen er med i dette udvalg. Københavns ejendomme har fokus på drift og skolen som bygning børne-ungeforvaltningen har fokus på pædagogik, undervisning og læringsmiljøet. Dette udvalg vil om et stykke tid komme med et forslag til fordelingen blandt de ni skoler. 2

3 Når vi starter med detailplanlægningen af renoveringen, skal vi have forældrene med i byggeudvalget. Johannes minder om, at vi skal være opmærksomme på arbejdsmiljøet for eleverne når selve byggeprocessen gå i gang. 7. skole/hjemsamarbejdet, ugebreve, praksisfortællinger, fortsættelse af arbejdet for at udvikle dette Ugebrevene bliver nu lavet efter den skabelon, der blev udarbejdet i foråret. Mette fortæller om, hvordan det går med brugen af forældreintra og om at eleverne nu er blevet uddannet til at kunne hjælpe deres forældre med at komme på intra. Forældrene er enige om, at de er meget glade for ugebrevene og den form de har. Der er god information og de giver et fint overblik og kan bruges aktivt sammen med børnene. Det er også meget brugbart, når der er en hel del bagudrettet information i brevene, som Engskolens skabelon lægger op til. Vi skal have fundet en procedure for, hvad vi gør når der i løbet af ugen justeres i ugeplanen. Vigtige informationer må sendes ud som sms er til Vi taler om, hvilken deadline der kunne være for udgivelse af ugeplanen. Det taler vi mere om med pæd.råd. MB undersøger om tidspunktet for mailudsendelse fra server kan ændres. MB og SB taler med pæd.råd om deadline for udsendelse af ugeplanen. MB orienterer også om, at der i dette efterår ikke er planlagt flere praksisfortællinger men at vi i stedet vil lade praktikerne fortælle i første omgang Charlotte. Maria laver praksisfortælling om pædagogisk udviklingsarbejde på Engskolen. Eksempel på hvordan vi vil arbejde videre med at skole/hjemsamarbejde. Inspirationskataloget blev modtaget fint af lærergruppen, som var glade for, og gerne ville benytte de råd der stod. Det var fint at blive mindet om, at det ikke kun er hvad, men også hvordan. Ønsket fra alle er at få kontaktforældrene mere ind, så forældremøderne kan blive mere dialog end information. Bestyrelsen vil gerne ind over evalueringen af ugebreve etc. Da det er vigtigt, for at få en fornemmelse af udviklingen af skole-hjemsamarbejdet på skolen. Principperne for skole/hjemsamarbejde skal op i år. I det hele taget er skole/hjemsamarbejdet bestyrelsens fokusområde. Velkomstmateriale til nye forældre udarbejdes i fællesskab skolebestyrelse og udviklingsudvalg i mellem. På kontaktforældremødet i november kan velkomstmaterialet også tages op så kontaktforældrenes input kan tages med i 3

4 Samarbejde med fritidshjemmet er vi temmelig langt med, der skal laves kontrakt på aftalerne d. 18. september. Vi tager hul på en snak om kommunikation i mellem skole og forældre. Leif ser gerne at man i højere grad kommunikerer kulturen på skolen. Hvordan får man hjulpet forældrene til at få et realistisk billede af deres barns muligheder? Det svære skole/hjemsamarbejde vi ønsker at blive endnu bedre til at tale med hinanden, både fra forældre og skole. Både medarbejdere og bestyrelse ønsker at barren sættes højt i forældresamarbejdet. Dialog og tilbagemeldinger er meget vigtige. Kommunikation er nøglen. Godt at vi er gået i gang med dialogen her i bestyrelsen EVAs rapport om 8 anerkendende greb i forældresamarbejdet er godt inspirationsmateriale. Personalet på Engskolen er opmærksomme på, at der skal arbejdes med hvordan der etableres en god kommunikation/dialog med alle grupper af forældre, her er det rigtig godt at have dialogen i bestyrelsen og forhåbentlig fremover også med kontaktforældrene, så vi kan dygtiggøre os. udformningen af dette. Se bilag1 vedr. de 8 anerkendende greb, samt links til Evas undersøgelse og rapport Susanne, Gitte og Maria finder ud af hvornår der kan findes tid og plads på skb møderne til større og mere struktureret samtale om de vanskelige skole/hjemsamtaler. 8. Folkeskolereformen den første lille introduktion, - udlevering af folkeskoleforliget til lystig læsning J Brochurer uddeles på mødet. 9. Orientering om sygefraværsstatistikken herunder status på personalesituationen, ansættelser etc. 4

5 Susanne sender denne ud til bestyrelsen 10. Forberedelse af SKB-møde nr. 33 Skolens kommentarer til kvalitetsrapporten for Engskolen Status på budget Godkendelse af ordensregler Orientering om sanktioner og skolens antimobbeplan Undervisningsmidler. Pæd. Center laver udstilling af materialer til udvalgt fag Skal vi fortsætte med praksisfortællinger Erfaringer fra forældremøderne i september Forældreintra hvordan går det CA skal fortælle mere overordnet om hvilke overvejelser der ligger bag valg af undervisningsmateriale, som eksempel på fag kunne fokuseres på faget matematik. MBs tilføjelser: Jeg har talt med CA, som foreslår at vi så i stedet går mere i dybden med danskmaterialerne og at hun ved siden af laver en udstilling med matematikmaterialerne. 11. Meddelelser fra: Formand Personalet Ledelsen 12. Evt. 5

6 Referent: Maria Bælum Fremtidige møder: fælles forældremøde 0.-5.klasse fælles forældremøde klasse skolens fødselsdag og elevrådsvalg (involverer IKKE skolebestyrelsen) SKB nr dialogmøde SKB og politikere på rådhuset formandsmøde, Forum for specialundervisning. Dyvekeskolen SKB nr kontaktforældremøde Møde med SKB og Området, Valby, Vesterbro, Kgs.Enghave SKB nr.35 Punkter til kommende møder samt forslag til placering: (punkterne er placeret udfra et ønske om kvalitet frem for kvantitet): -Digital kommunikation skole/forældre, herunder SKB s brug af forældreintra (brochure fra Uni-C) -Skulle vi arrangere et fælles forældremøde, hvor en oplægsholder kunne tale om hvordan det er, at have et handicappet barn for derefter at gå ud i klasserne og fortsætte en forhåbentlig god og åben snak om emnet? Gæster til SKB-møder: Peter kok, Marianne og Anne Mette læsevejledere, Christian IT-vejleder Bilag 1: 6

7 En intro til undersøgelsen: Hele rapporten: Link til de 8 anerkendende greb: 8 anerkendende greb til skole-hjemsamarbejdet med udsatte forældre Hvordan sikrer man samarbejdet med forældre, som på grund af manglende socialt overskud, sprogvanskeligheder, misbrug eller andre årsager ikke tager aktivt del i skolelivet? I en ny undersøgelse går EVA tæt på seks skoler, der alle har succes med at skabe en god relation til udsatte forældre. EVAluering zoomer ind på deres 8 vigtigste greb. 1. Se alle forældre som en ressource også de udsatte En positiv, åben og anerkendende tilgang til forældrene er helt afgørende, også selv om forældrene har svært ved at tage del i samarbejdet og ikke selv er opsøgende i forhold til skolen. Skolen kender nemlig kun til en del af barnet og de sociale kontekster, barnet indgår i, og hjemmet og forældrene spiller derfor en vigtig rolle i forhold til forståelsen af det hele barn og barnets udvikling. Lærere og ledere på de seks skoler ser alle forældre som samarbejdspartnere, selv om deres bidrag i visse tilfælde kan være reduceret til at sørge for, at barnet kommer i skole. 7

8 2. Sig tingene, som de er En del af den anerkendende tilgang er at forholde sig til de problematikker, der kan være omkring et barn. Svære ting kommer man let til at væve rundt om eller sige for hårdt, men det er vigtigt at kommunikere direkte og præcist. En lærer fortæller, at hvis man starter med at sige en masse positivt for at slutte af med men det går ikke så godt, kan det være svært for forældrene at forholde sig til, hvad der egentlig er vigtigt. Der er ingen modsætning mellem at være opsøgende i forhold til forældrenes ønsker og at sige tingene, som de er. Andre lærere forklarer, hvordan de sørger for at kommunikere løsningsorienteret ved fx at indlede dialogen med at spørge forældrene om hjælp til at forstå og løse problemet i en konkret situation. 3. Tilpas samarbejdet til de enkeltes behov Hjemmebesøg, ekstra matematikundervisning på forældremødet, så forældrene kan hjælpe deres børn med lektielæsning, eller en telefonopringning for at minde om en aftale. Lærerne tilpasser skole-hjem-samarbejde til forældrenes behov og forudsætninger. Og de går gerne langt i deres bestræbelser på at involvere og engagere de udsatte forældre. En lærer, der i en periode har sms et til en mor om morgenen, når hendes datter ikke var kommet i skole, forklarer: Det gør man ikke over for alle, men i specielle tilfælde. 4. Brug mundtlig kommunikation Telefonen er i mange tilfælde lærernes foretrukne kommunikationskanal, når de skal i kontakt med udsatte forældre. Mailkorrespondance kan blive misforstået og tager tid, fordi den kræver meget præcise beskrivelser. Mange lærere oplever desuden, at den telefoniske kontakt er mere ligeværdig, personlig og mindre formel og at den derfor bedre kan bruges til at tage problemer i opløbet. Som en lærer siger: Det, der går godt, kan man tage på en sms eller på intra. Det, der er svært, må man tage telefonisk. 5. Sæt i banken Skolen er den professionelle part i samarbejdet og den, der skal følge op på en dialog eller et forløb. Mange lærere kontakter således forældrene, når det går bedre efter en svær periode med deres barn, så forældrene ikke føler, de kun er i dialog med skolen, når noget er vanskeligt. Nogle lærere bruger bevidst ros for at hjælpe dialogen på vej og forebygger gennem positiv dialog og kontakt, at der på sigt kan opstå problemer. De taler om at sætte i banken eller sætte ros ind på kontoen som en måde at opbygge en god samarbejdsrelation mellem lærere og forældre. 6. Vær vedholdende Lærerne holder fast i den positive tilgang, også når samarbejdet er under pres, og forældrene egentlig ikke har ressourcerne til at indgå som partnere. Til tider strækker de sig så langt, at de i kortere perioder for at få hverdagen til at fungere kompenserer for dele af forældrerollen, ved fx at sørge for, at en elev får morgenmad eller har vinterstøvler at tage på, når det er koldt. 8

9 7. Brug hinanden Lærerne på de seks skoler involverer i udpræget grad både hinanden og ressourcepersoner som fx AKT-lærere, inklusionsvejledere og socialrådgivere, i samarbejdet med udsatte forældre. De deler erfaringer og bruger deres kolleger til fx at holde fokus på den positive forældredialog og det positive syn på barnet, når de selv synes, det kan være vanskeligt. Ledelsen på alle seks skoler er tilgængelig og bakker synligt op om samarbejdet. Fx har en skoleleder valgt hver tirsdag at servere morgenkaffe i skolegården for at skabe rum for den uformelle snak med forældre. 8. Sæt ord på grænserne Mens nogle lærere synes, det er fint at sms e med forældre om aftenen, kan andre føle det grænseoverskridende. Når dialogen med udsatte forældre ofte går gennem personlig og direkte kontakt som fx sms og telefon, bliver det mindre klart, hvor grænsen for lærerens involvering går. Skoleledelsen har derfor en vigtig opgave i at sikre, at man i medarbejdergruppen får diskuteret skole-hjem-samarbejdet og mere konkret får stillet skarpt på fx grænserne for skolens indgriben i familiens privatsfære og brugen af sms. Hvem er de udsatte forældre? Begrebet dækker over forældre som af fx sociale, kulturelle og/eller sproglige forhold er udsatte. Det kan fx være, at de ikke læser dansk, er analfabeter, har dårlige oplevelser fra egen skoletid, er ordblinde, mangler socialt overskud eller er misbrugere af alkohol eller stoffer. Fakta om projektet Undersøgelsen, der er offentliggjort i juni 2012, er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt 400 skoleledere, samt interview på seks skoler med en særlig stærk skole-hjem-praksis. Alle deltagende skoler har enten en høj andel tosprogede elever og/eller en høj andel elever, hvis forældre er socioøkonomisk svagt stillet. 9