Anmeldt tilsyn 2009 på Skole- og behandlingshjemmet Orøstrand, afdeling Viskinge, Københavns Kommune

Transkript

1 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn 2009 på Skole- og behandlingshjemmet Orøstrand, afdeling Viskinge, Københavns Kommune Torsdag den 10. december 2009 fra kl og onsdag den 3. marts 2010 fra kl Indledning Vi har på vegne af Københavns Kommune aflagt tilsynsbesøg på Skole- og behandlingshjemmet Orøstrand, afdeling Viskinge. Formålet med tilsynet generelt er at påse, at man efterlever de aftaler, der er indgået med børnene/de unge, deres forældre og anbringende kommune. Det skal tilstræbes, at indsatsen samlet set bidrager til at give den enkelte en selvstændig tilværelse og mulighed for livsudfoldelse, samt at indsatsen leveres på en ordentlig måde. Socialforvaltningen, Københavns Kommune har valgt, at der som hovedregel kun skal gennemføres ét årligt tilsyn på de private og kommunale tilbud. Tilsynet har valgt, at alle tilsyn i 2009 er anmeldte med den begrundelse, at vi ønsker at skabe et så godt og troværdigt grundlag for vores vurderinger som muligt. Vi er fuldt ud opmærksomme på, at det åbner mulighed for at forberede sig på tilsynene samtidig med, at vi som tilsyn altid kun vil få et øjebliksbillede af opgaveløsningen det enkelte sted. Der er dog, hvis vores iagttagelser taler for det, principielt mulighed for at følge op med uanmeldte tilsyn. Her har vi valgt at aflægge yderligere ét anmeldt tilsyn. Ved det første tilsyn var lederen forholdsvis ny, afdelingslederen endnu ikke fastansat og flere grundlæggende forhold vedrørende indsatsen var under genovervejelse ligesom flere lokaler var under ombygning. Det er begrundelsen for valget. De obligatoriske temaer udover det generelle driftstilsyn er børnene/de unges indflydelse og inddragelse af pårørende. Konklusionerne vedrørende dette besøg fremgår af afsnittet Hovedkonklusioner. Herefter følger afsnittet Iagttagelser og anbefalinger, hvor vi uddyber, hvad der har ført til konklusionerne, og hvor vi eventuelt også fremsætter forslag og anbefalinger til justering af fremgangsmåder m.v. I afsnittet Formål og fremgangsmåde beskrives grundlaget for tilsynet, og hvordan tilsynsbesøgene er blevet afviklet. Hovedkonklusioner det er vores umiddelbare vurdering, at de unge hører til den beskrevne målgruppe. Den forholdsvis høje alder på indskrivningstidspunktet understreger behovet for en hurtig, systematisk og målrettet indsats den pædagogiske indsats er præget af respekt og en rummelig og individualiseret tilgang, som sikrer, at den enkelte beboer kan tilbydes relevant behandling. Fagligt trækkes der på flere relevante referencer 1

2 det er medarbejdernes indtryk, at styrken i hverdagen er helheden i de unges liv, altså de klare linjer i samarbejdet mellem skole- og bodel her arbejdes med oplevelses- og erfaringsture, som en væsentlig del af behandlingsarbejdet. Med ledelsen har vi drøftet, om man med fordel kan variere rejsemål og prioriteringen af indhold i både disse ture og den årlige skitur efter gennemgang af den gældende organisationsplan forekommer der umiddelbart at blive anvendt mange ressourcer på det teknisk- administrative personale mv. Man kan med fordel igangsætte en proces med det formål at vurdere, hvorvidt en anden og måske mere tidssvarende organisering vil rumme fordel på flere fronter, herunder hvilke opgaver de unge kan inddrages i som en del af behandlingsarbejdet der gives udtryk for, at der er et godt, systematisk og konstruktivt dagligt samarbejde mellem medarbejderne i den interne skole og medarbejderne i bodelen. Noget sådant er af afgørende betydning for nødvendig helhed i arbejdet med den enkelte beboer. Det er således med til at sikre ensartethed og en rød tråd i behandlingsarbejdet. de unge giver udtryk for, at de er tilfredse med den støtte, de modtager og oplyser, at samarbejdet med kontaktpersonerne er velfungerende. De finder dog, at det vil være godt med flere planlagte tilbud om aktiviteter i eftermiddags- og aftentimerne. Det har vi henledt ledelsens opmærksomhed på Hovedhuset og tilbygningen er eller vil komme under ombygning. Det er også tiltrængt. Som planen er, anser vi indretningen for at være tilpasset målgruppens behov det er medarbejdernes indtryk, at der er mange nye tanker og projekter. De oplever sig inddraget, informeret og delagtiggjort, og rammer og retning er blevet tydelige den skriftlige dokumentation er under revision og vil vi følge op ved det kommende tilsyn. Iagttagelser og anbefalinger Dette er vores det første tilsynsbesøg her, delt over to dage. Konklusioner og iagttagelser mv. er således på nuværende tidspunkt baseret på et forholdsvis begrænset grundlag. Viskinge er en foreningsejet døgninstitution under KFBU (Kristelig Forening til Bistand for Børn og Unge). Tilbuddet drives i henhold til overenskomst mellem Københavns Kommune og KFBU. Opfølgning fra foregående tilsynsbesøg Her er os bekendt ingen punkter til opfølgning fra tidligere tilsyn. Målgruppe Viskinge er en selvstændig afdeling under hovedinstitutionen, Skole- og behandlingshjemmet Orøstrand og er beliggende cirka 50 km herfra. Tilbuddet er normeret til at modtage 8-10 børn og unge (drenge) i alderen år på indskrivningstidspunktet. To af de 10 pladser er projektpladser. Som hovedregel er de unge år på indskrivningstidspunktet og kendetegnet ved normal begavelse, men karakteriserede ved omsorgssvigt, tidligt skadet, en til tider udadreagerende adfærd, begyndende misbrug og på kanten til en kriminel løbebane og i øvrigt tilknytningsforstyrrelser og for nogle ADHD-diagnoser. 2

3 Kendetegnende for målgruppen her er, at den udviser en mere hårdfør og udadreagerende adfærd end målgruppen på Orø. Børnenes behov ved indskrivningen er blevet mere massive end tidligere. Det beskrives som, hvis ikke man vil Viskinge, er der ikke andet. Den forholdsvis høje alder på indskrivningstidspunktet understreger behovet for en hurtig, systematisk og målrettet indsats. Ved det første tilsyn er der 8 indskrevet samt en projektplads. Én er på vej til at blive udskrevet. Ved det andet tilsyn er der 9 unge indskrevet, hvoraf de 6 går i intern skole (heraf 1 er på vej tilbage til intern skole og 1 har været i Spanien). Tre af de unge går i et eksternt tilbud, blandt andet produktionsskole. Anbringelse med tvang forekommer sjældent. Det er vores umiddelbare vurdering, at de indskrevne børn og unge hører til den beskrevne målgruppe. De unges forhold Målet med opholdet er at yde en professionel behandling og danne strukturerede rammer, der medvirker til at fremme de unges udviklingsmuligheder uanset deres individuelle behov. Det pædagogiske sigte er gennem fælles handlinger at sikre dem de bedst mulige opvækstvilkår, hvormed de på lige fod med andre børn og unge får gode muligheder for udvikling, udfoldelse og sundhed, jf. hjemmesiden. Den pædagogiske tilgang og metode tager afsæt i den enkelte unges individuelle ressourcer. Her arbejdes med erfaringspædagogik, udvikling af børnenes og de unges kompetencer, relationsdannelse, hele arbejdsprocesser og fælles oplevelser. Her er samlet set fokus på behandling og socialisering. De unge er opdelt i to grupper med fire i hver. Den ene gruppe bor i hovedhuset og den anden tilbygningen. Her er etableret en kontaktpersonordning, hvor hver pædagog har ansvaret for en til to af de unge. Der er tilknyttet en sekundær kontaktpædagog. Kontaktpædagogens opgave er at danne og udvikle en relation til den unge, der skaber mulighed for, at den unge kan drage nye erfaringer i samarbejdet med en troværdig og pålidelig voksen. Et indslusningsforløb starter typisk med et formøde og fremvisning, hvor den unge og forældrene samt sagsbehandler er til stede. Herefter følger et møde med kontaktpædagogen, og ønsker og behov afklares. Når en ny ung starter er kontaktpædagogen på arbejde de første 24 timer. Der foreligger en udviklingsplan efter første gruppemøde, og der afholdes opfølgningsmøde efter 3 måneder. Medarbejdernes arbejdsplan er udarbejdet således, at kontaktpædagogen foruden omkring 2 fastlagte ugentlige arbejdsdage har en form for puljetimer ( 50 timer pr år pr barn), der kan anvendes når den unge har brug for det. Vi har anbefalet ledelsen mere detaljeret at følge op på, hvornår og med hvilke formål, disse timer anvendes, således at effekten kan vurderes, herunder relationsarbejdet. Aktiviteterne fremgår af et særligt skema og kan være én-til-én aktiviteter eller gruppeaktiviteter, som også er en del af relationsarbejdet. Der afholdes ugentlige gruppemøder, hvor også afdelingsledelsen er til stede. I det daglige drøftes dagen også med de unge, fx over frokosten, så indsatsen bliver gennemsigtig, også for den unge. Fast struktur, forudsigelighed og genkendelighed i trygge og rolige rammer kendetegner dagligdagen for de unge. Her forefindes forskellige rutiner og normer for de unge, der er drøftet nøje i medarbejdergruppen. Dette med henblik på at alle medarbejdere får en ensartet opfattelse af og forståelse for indsatsen. Det skaber forudsigelighed for de unge. Det er medarbejdernes indtryk, at styrken i hverdagen er helheden i de unges liv, altså de klare linjer i samarbejdet mellem skole- og bodel. Efter skoletid holdes der siesta i en halv times tid. Det antages, at de unge profiterer heraf selvom fjernsyn, pc og mobil er tilgængelig. Herefter er der børnemøde, hvor eftermiddagens aktiviteter planlægges. 3

4 Der er planer om at øge mulighederne for blandt andet styrketræning, også på stedet. Det er også vores erfaring, at mange unge profiterer på flere måder heraf. Her arbejdes med oplevelses- og erfaringsture, som en væsentlig del af behandlingsarbejdet, herunder ski-, klatre-,vandre- og mountainbikesture. Disse tiltag begrundes i behovet for at de unge lærer at skabe sociale relationer gennem oplevelser og aktiviteter, som samtidig skaber spænding og udfordringer og forståelse for konsekvenserne af, at man er afhængige af hinanden. Et eksempel er 3 ugers vandreture. Her er de unge afsted i 3 uger på en i alt 300 kilometer lang vandretur. Med ledelsen har vi drøftet, om man med fordel kan variere rejsemål og prioriteringen af indhold i både disse ture og den årlige skitur. Hertil kommer akutture, som er en mulighed, når særlige situationer opstår. Der er åbent hver anden weekend samt alle ferier, afhængigt af (behandlings)behov. Normalt er der 1-2 af de unge i weekenden. En typisk weekend tilrettelægges sådan, at de unge pakker torsdag, således at de kan tage hjem efter skole om fredagen. De, der går i ekstern skole, er oftest hjemme i weekends. Der gives nu udtryk for, at der er et godt, systematisk og konstruktivt dagligt samarbejde mellem medarbejderne i den interne skole og medarbejderne i bodelen. Noget sådant er af afgørende betydning for nødvendig helhed i arbejdet med den enkelte beboer. Det er således med til at sikre ensartethed og en rød tråd i behandlingsarbejdet. Maden tilberedes af en medarbejder ansat primært til denne opgave. Som hovedregel spises der varm mad til middag i hovedhuset, mens tilbygningens beboere spiser varm mad til aften. Den kan være helt eller delvist tilberedt. Varm mad serveret til middag mindsker efter vores opfattelse mulighederne for fleksibilitet i hverdagen. En medarbejder tager sig af vasketøjet. Omkring dette har vi anbefalet en vurdering af, hvorvidt begge opgaver kan inddrages som elementer i behandlingen. Samarbejdet med forældrene prioriteres højt. Det kan forekomme, at der er begrænsninger i forhold til det at være eller kunne være hjemme, og da er det oftest den kommunale sagsbehandler, som er mellemled. Efter udslusningen slår mange af de unge sig ned i lokalområdet, som et resultat af efterværnstilbuddet. De kommer gerne tilbage til Viskinge, og ad den vej møder de unge dér gode rollemodeller, får vi oplyst. De unge giver udtryk for, at de er tilfredse med den støtte, de modtager og oplyser, at samarbejdet med kontaktpersonerne er velfungerende. De finder dog, at det vil være godt med flere planlagte tilbud om aktiviteter i eftermiddags- og aftentimerne. Det har vi henledt ledelsens opmærksomhed på. Vi har i den forbindelse peget på de gode pladsmæssige muligheder i aktivitetshuset. Under det første besøg er flere unge på vej ud for at handle ind. Botilbuddet er placeret geografisk så muligheder for indkøb foregår i bil. Her kører medarbejderne de unge. Der er generel tilfredshed med den mulighed. De fysiske rammer Hovedhuset og tilbygningen er eller vil komme under ombygning. Det har blandt andet betydet, at nogle af de unge har fået et større værelse, hvilket de udtrykker megen tilfredshed med. Det er vores erfaring, at mere plads kan forebygge konflikter og hermed nedbringe antallet af magtanvendelser. 4

5 En gruppe af de unge bor i en tilbygning, der bærer præg af megen slitage. Også disse omgivelser vil som nævnt blive renoveret. Herudover er der en intern skole, flere klasselokaler, aktivitetshus og computerrum. Personaleforhold Viskinge er normeret til 20 medarbejdere. Aktuelt er hovedparten i behandler- og undervisergruppen mænd, idet der pt. kun er 2 kvinder. Det modsatte gør sig gældende i den teknisk administrative medarbejdergruppe, der er på 5 medarbejdere, nemlig en sekretær, en pedel, en køkkenmedarbejder, en medarbejder, der varetager rengøringen samt en oldfrue. Gruppen af medarbejdere, der arbejder med de unge, består af 12, hvoraf de 8 er fastansatte. De 8 er opdelt i 2 grupper, hvoraf der er 3 pædagoger og 1 medhjælper i den ene gruppe og 2 pædagoger og 2 medhjælpere i den anden gruppe. Grupperne er tilknyttet hovedhuset eller tilbygningen. Herudover er der ansat 1 fast weekendvagt samt 3 lærere. Weekendvagten arbejder hver anden weekend. Der er ligeledes ansat en vikar på 12 timer ugentligt og en medarbejder i jobtræning, Vi har gennemgået arbejdsplanen og kan konstatere, at der i planlægningen tages højde for, at medarbejderne på skift arbejder sammen, blandt med det formål at sikre udvikling og forebygge, at der opstår subkulturer. Der er altid 2 medarbejdere på arbejde om natten på hverdage, begge betegnet som sovende nattevagter. Det er også de medarbejdere, der hjælper de unge op og i skole. Kun i særlige tilfælde, fx hvis der er sygdom blandt de unge, er der pædagoger på arbejde i dagtimerne. Medarbejdernes anciennitet varierer mellem 1 og 30 år. Ses der bort fra den sidstnævnte, er gennemsnitsansættelsestiden på omkring 3-4 år. Afdelingslederen har været ansat som lærer på stedet tidligere. Den tidligere afdelingsleder er fortsat ansat på Viskinge. Der er efter vores opfattelse den rette opmærksomhed på, også fra bestyrelsens side, om det forhold giver anledning til problemer. På baggrund af det oplyste og medarbejdernes tilkendegivelser synes det ikke at være tilfældet. Derimod giver det angiveligt anledning til udvikling på særlige områder, herunder projekter. Psykologen, der også varetager opgaver på Orøstrand, kommer én gang om ugen og en ekstern psykiater inddrages efter behov. Som noget nyt er der blevet etableret et MED-udvalg, og der arbejdes blandt andet med at få lagt en linje, så stillingsopslag målrettes. Det finder man også er nødvendigt, blandt andet fordi der på nuværende tidspunkt kun er 2 kvinder ansat i opholds- og skoledelen. Vi kan tilslutte os denne prioritering. Det er medarbejdernes indtryk, at der er mange nye tanker og projekter. De oplever sig inddraget, informeret og delagtiggjort, og rammer og retning er blevet tydelige. Ledelsen er lydhør for nye ideer. Det er vores indtryk, at der er et godt samarbejde mellem skole- og døgndelen. Den fælles indsats fastholdes på skema, som er udarbejdet af psykologen og lederen og suppleres af ugeskemaerne. Medarbejderne modtager faglig supervision af den på stedet deltidsansatte psykolog, der også er en del af børnenes hverdag forstået på den måde, at pågældende fx deltager i skiture. Vi har ikke nærmere undersøgt formålet hermed. Det er dog vores generelle erfaring, at ekstern supervision bidrager positivt måske ikke mindst til refleksion over egen praksis. Medarbejderne finder, at der er relativt gode efter- og videreuddannelsesmuligheder. Det er efter vores erfaring vigtige bidrag til den videre udvikling konkret og generelt. Det tilkendegives, at samarbejdet med PPR og øvrige skoler og UU-vejledningen fungerer tilfredsstillende, hvilket også kan tilskrives den organisering, man har valgt på stedet, nemlig at en medarbejder er den røde tråd til de eksterne tilbud. 5

6 Der bør være bevågenhed omkring det forhold, at forstanderen er leder for to enheder, der ikke ligger i umiddelbar nærhed af hinanden. På begge enheder er der behov for tæt ledelsesmæssig støtte i de udviklingsprocesser, der er planlagt og iværksat. Det vil vi følge op på. Myndighedsforhold Her forekommer magtanvendelser cirka hver anden måned. Medarbejderne er bekendte med reglerne om og Kommunens procedure for indberetningspligt ved magtanvendelser. Forældrene underrettes om aktuelle tilfælde, og den tilknyttede psykolog inddrages altid efterfølgende i sagerne med henblik på at forebygge episoder fremadrettet, samt øge læring hos medarbejderne omkring deres pædagogiske tilgang til børnene. Vi følger op på husreglerne ved det kommende tilsyn. Det samme gælder medicinhåndtering. Den skriftlige dokumentation På baggrund af handleplanerne udarbejdes udviklingsplaner, på hvilke der sker opfølgning hvert halve år, hvor der udarbejdes statusrapporter. Udviklingsplanerne omhandler de unges personlige mål og fokuspunkter, deres sociale samvær med hinanden, skolen, forældrekontakt med videre. Såvel de unge som deres forældre medinddrages i målsætningen for opholdet, hvilket medvirker til gennemsigtighed, og at alle arbejder i samme retning. De unges behov drøftes i medarbejdergruppen løbende og mindst en gang om måneden, hvor der tages udgangspunkt i et dertil udarbejdet skema omkring deres aktuelle situation, udvikling og fremadrettede behov for støtte, omsorg og behandling. Da den skriftlige dokumentation er under revision vil vi følge op ved det kommende tilsyn. Godkendelsesgrundlaget Det er vores vurdering, at Skole- og behandlingshjemmet Orøstrand, afdeling Viskinge lever op til godkendelsesgrundlaget. Yderligere opfølgning til kommende tilsynsbesøg brug og effekt af puljetimer medicinhåndtering muligheden for ledelsesmæssig støtte. Formål og fremgangsmåde I henhold til Retssikkerhedslovens 16 har kommunalbestyrelsen pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses. Formålet med tilsynet er at påse, at børnene/de unge får den hjælp, de har ret til og krav på ud fra det kommunale serviceniveau, der er fastsat i kvalitetsstandarderne. Samtidig vurderes atmosfæren og den måde, hvorpå hjælpen ydes. Som grundlag for vurderingerne og konklusionerne anvender vi Service- og Retssikkerhedslovens bestemmelser og tilknyttede vejledninger. Herudover anvender vi de gældende kvalitetsstandarder og foreliggende skriftlige materiale samt erfaringer og god praksis på området. Vi har fået en rundvisning på Viskinge, og har efter individuel aftale talt med flere børn/unge. Vi har endvidere inddraget repræsentanter blandt det personale, der var på arbejde samt ledelsen. Børnenes/de unges kropsprog, atmosfæren på stedet og gennemgangen af den skriftlige dokumentation, der beskriver samarbejdet med børnene/de unge, indgår endvidere i grundlaget for vores vurderinger. 6

7 Vi har forud for afgivelsen af denne rapport diskuteret resultaterne af tilsynsbesøget med ledelsen på stedet. Aalborg, den 14. marts 2010 REVAS APS AF 1/ Aase Møller Marianne Christiansen 7