Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Transkript

1 Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Arbejdsgruppe 1`s forslag 3. udgave Den 11. oktober

2 Stærkere fokus på elevernes læring Folkeskolens elever skal blive fagligt dygtigere uanset social baggrund, og elevernes trivsel skal øges. De skal blive bedre til at læse, til matematik, engelsk, naturfag og it samtidig med, at de lærer at arbejde innovativt, indgå i sociale relationer og skabe kreative løsninger på komplekse problemer. Det er færdigheder og kompetencer, som fremtidens unge i højere grad har brug for både i deres videre uddannelse og i deres arbejdsliv, men også som borgere i et demokratisk samfund. Fra lovforslaget 1 : Danmark har en god folkeskole, som skal udvikles og blive endnu bedre. Elevernes og folkeskolens faglige niveau skal forbedres og alle elever skal have mulighed for at udfolde deres potentiale fuldt ud. Styrkelse af elevernes læring og folkeskolens faglige niveau skal afspejles i øget ambitionsniveau, herunder særligt i dansk og matematik. Mere uv. i fagene dansk og matematik giver mere tid til fordybelse og mulighed for varierede undervisningsformer. Faglig fordybelse og evt. lektiehjælp skal fokusere på at styrke elevernes faglige niveau Valgfag fremrykkes fra 8. klasse til 7. klasse for at imødekomme forskellige interesser og forudsætninger, og for at øge motivationen. Valgfag gøres obligatorisk. Der indføres følgende måltal: Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne, målt i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Elevernes trivsel skal øges. At skolerne har et højt ambitionsniveau, og at der stilles høje, realistiske og positive forventninger til alle elever. At skolen opstiller tydelige læringsmål, har fokus på progression og dokumenterer denne. At læring og oplevelse af progression er grundlag for trivsel og i øvrigt er læring og trivsel gensidigt afhængige af hinanden. At alle elever forlader folkeskolen med forudsætninger til at påbegynde en ungdomsuddannelse. At ledelsen understøtter undervisernes samarbejde (team og faglige vejledere) i forhold til opstilling af mål, evaluering og dialog med såvel elever som forældre om elevernes resultater og indsats. At ledelsen formulerer tydelige krav om, at lærere og pædagoger skal opstille mål for elevernes udbytte af læringen. At ledelsen understøtter anvendelsen af læringsmål som redskab i dialogen med elever og forældre om elevernes faglige- og trivselsmæssige resultater og progression. Ledelsen følger op på elevernes resultater og indsatser. 1 Forslag til Lov om ændring af folkeskoleloven, lov om ungdomsskoler og musikskoler og forskellige andre love. 2

3 At lærere og pædagoger er i løbende dialog med eleven og forældrene i udarbejdelsen af og opfølgning på læringsmål. At lærere og pædagoger i ord og handling signalerer forventning om, at alle elever udvikler og dygtiggør sig. At forældre tager medansvar for klassens og fællesskabets trivsel. At forældre aktivt støtter deres barn og skolen i at nå læringsmålene. At eleven er aktiv i udarbejdelsen af egne læringsmål og arbejdet hen i mod disse. At eleven har et medansvar for trivslen i klassen og i fællesskabet. At skolebestyrelserne minimum 1 gang årligt forholder sig til skolens arbejde med trivsel, læringsmål, progression og dokumentation. 3

4 Flere undervisningstimer og en anden skoledag Folkeskolereformen betyder, at eleverne får flere undervisningstimer, men flere timer er i sig selv ikke nok til at sikre en bedre læring og en højere kvalitet. Man kan ikke løse folkeskolens udfordringer med mere af det samme. Hvis elever, der i dag har svært ved at indfri skolens faglige krav, skal lykkes bedre i fremtiden, skal de møde en anden skoledag. Det skal være en skoledag som er længere, men frem for alt en skoledag, som motiverer og aktiverer alle elever i kraft af en varieret undervisning. Fra lovforslaget: Styrkelse af faglig fordybelse i klasseundervisningen og i den understøttende undervisning kan der arbejdes med elementer, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, læring, motivation og trivsel. (a) Varierede og differentierede læringsformer, der udfordrer både fagligt stærke og fagligt svage elever. (b) Praktiske og anvendelsesorienterede undervisningsformer, der åbner skolen mod den omgivende verden. (c) Tilegnelse af viden, innovation, entreprenørskab og kreativitet, der gør eleverne i stand til og giver dem forståelse for at omsætte viden til produkter af værdi for andre. (d) Understøttende læringsaktiviteter, der har til formål at udvikle elevernes undervisningsparathed ved at arbejde med deres sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel. Mere undervisning i fagene dansk og matematik giver mere tid til fordybelse og mulighed for varierede undervisningsformer. Undervisningen, der foregår i den øvrige del af skoledagen, skal hæve det faglige niveau og give mulighed for at lære på flere måder og bl.a. koble af teori og praksis og undervisning Den understøttende undervisning supplerer og understøtter den fagopdelte undervisning i fagene Den understøttende undervisning vil kunne varetages af både lærere, pædagoger og personale med andre uddannelser. På klassetrin kan flg. fag og emner udbydes som valgfag: (tysk, fransk, spansk, medier, billedkunst, fotolære, filmkundskab, drama, musik, håndværk og design, madkundskab, almindelige indvandrersprog, arbejdskendskab) Herudover kan kommunalbestyrelsen godkende undervisning i valgfag, der ligger ud over, fx astronomi, metal/teknologiværksted og udformningen af hjemmesider eller valgfagspakker ud fra temaer som fx innovation og naturfag. Undervisningstiden tilrettelægges, så eleverne deltager i motion og bevægelse i gennemsnitligt 45 minutter om dagen. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at oprette særlige eliteklasser i idræt og musik på klassetrin. Skolens leder kan tillade, at en elev på klassetrin delvist opfylder sin undervisningspligt ved at deltage i undervisning i fag inden for folkeskolens fagrække i den kommunale ungdomsskole. Skolens leder kan tillade, at en elev i begrænset omfang opfylder sin undervisningspligt ved at deltage i undervisning i den kommunale musikskole eller ved eliteidrætsudøvelse i en idrætsforening. Den understøttende undervisning skal supplere og understøtte undervisningen i fagene i den del af skoledagen, som ligger ud over undervisningen i fag og obligatoriske emner. 4

5 Den understøttende undervisning skal anvendes både til direkte fagrelateret indhold, og til at styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel. Undervisningsministeriet mener, at lovforslaget har positive ligestillingsmæssige konsekvenser for drengene i folkeskolen. At eleverne har en sammenhængende, motiverende og aktiv skoledag, som er båret af høj kvalitet og variation i undervisningen At ledelsen skaber rammerne for den sammenhængende skoledag og sikrer, at skoledagen på denne måde understøtter elevernes læring. At ledelsen arbejder med en fleksibel tilrettelæggelse af skoleåret, herunder muligheden for holddannelse. At ledelsen sammen med personalet integrerer kommunale strategier på skoleområdet, f.eks. den kulturelle rygsæk, science, film og medier, sundhed og motion, gerne på tværs af skoler. At ledelsen sammen med lærere og pædagoger sikrer en skoledag, hvor forskellige læringsformer er i spil, såsom teoretisk, praktisk, kropslig, kreativ og æstetisk læring. At lærere og pædagoger sikrer, at eleverne kan relatere de faglige problemstillinger i skolen til deres hverdag og virkeligheden uden for skolen. Elevernes hverdagsliv skal bringes ind i skolen og omvendt. At forældre og bestyrelse informeres om formålet med den nye skoledag og de anderledes undervisningsformer, så de har mulighed for aktivt at støtte op om arbejdet At eleverne er aktive ift. at tilkendegive hvornår og hvordan, de bedst lærer. At innovation og entreprenørskab indgår i elevernes hverdag. 5

6 Ledelsesopgaven Kommunalbestyrelse, direktion, undervisningschef og skoleledere skal være opmærksomme på ledelsens fremtidige rolle. De vilkår, som ledelsen skal lede under, vil være meget forandrede. Arbejdstilrettelæggelsen på lærerområdet stiller i højere grad krav til, at skolelederne tilrettelægger lærernes arbejdstid individuelt. Tilrettelæggelsen skal fremover begrundes i, hvad der gavner elevernes læring og trivsel bedst muligt. Rammevilkår og styringsbestemmelser skal være helt tydelige, og ledelsen skal være den væsentligste garant for en vellykket reformproces på den enkelte skole. Fra lovforslaget: Ledelsen skal sikre sammenhæng mellem undervisningen i fagene og den understøttende undervisning. Ledelsen skal sikre, at der etableres tilbud om lektiehjælp og faglig fordybelse inden for undervisningstiden Ledelsen forpligtes til at sikre, at opgaven som klasselærer varetages af en lærer eller uddelegeres til flere af klassens lærere eller pædagoger, der er tilknyttet klassen, Kommunalbestyrelsen kan efter indhentning af udtalelse fra skolebestyrelsen og ungdomsskolebestyrelsen træffe beslutning om fælles ledelse af en folkeskole og en ungdomsskole. Ledelsen afgør, inden for kommunalbestyrelsens rammer og skolebestyrelsens principper, hvordan tiden ud over minimumstimetal, undervisning i obligatoriske emner, daglig motion og bevægelse og lektiehjælp, skal anvendes. Lokalt kan der arbejdes med et højere timetal end minimumstimetallet, idet tid til understøttende undervisning kan konverteres til undervisning i fagene eller som en udvidelse af skoledagen, dog som udgangspunkt ikke for så vidt angår udskolingen At skoleledelse primært er pædagogisk ledelse, så ledelsen sammen med personalet løbende skaber bedre resultater for elevernes læring At ledelsen udviser synlig og tydelig pædagogisk ledelse og i sit samarbejde med personalet forstår såvel at udfordre som at understøtte. At ledelsen har indsigt i og erfaring med pædagogik, metodik og didaktik således, at den kan indgå i kvalificeret sparring med lærere og pædagoger. At ledelsen, lærere og pædagoger arbejder med baggrund i evidensbaserede erfaringer og resultater. At ledelsen ser forældrene som en ressource og en naturlig samarbejdspart og sikrer, at forældrene inddrages i elevernes hverdag og læring. At ledelsen sikrer, at skolens ressourcer anvendes målrettet og differentieret under hensyntagen til klassernes størrelse, kompleksitet og opgavernes omfang, således at ressourcerne anvendes optimalt og med udgangspunkt i personalets forudsætninger. At ledelsen sikrer en systematisk opfølgning på og dokumentation af progressionen i elevernes læring og trivsel. At skolens ansatte og bestyrelse indgår i en konstruktiv dialog med ledelsen om elevernes læring og trivsel At ledelsen sikrer, at der på alle niveauer arbejdes efter kommunens politikker og værdier vedrørende ledelse og samarbejde. 6

7 Rammer og mål for samarbejdet mellem skolens forskellige aktører Skolen skal åbne sig endnu mere mod omverdenen, hvilket kan være med til bygge bro mellem skolen, ungdomsskolen og musikskolen, lokale foreninger, kulturinstitutioner, virksomheder og ungdomsuddannelser. Undervisning og læring foregår i forskellige faglige fællesskaber, som kræver, at lærere og pædagoger kompetenceudvikler og forbereder sig sammen, og dermed og derfor skal de bedste rammer for samarbejde være til stede. For at nå reformens målsætninger, bliver forældrene en meget vigtig part, og de bør medtænkes i et større omfang og på nye måder end hidtil. Fra lovforslaget: Skolerne skal åbne sig overfor det omgivende samfund. Der skal skabes en større inddragelse af det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv i skolen, ved at kommunerne forpligtes til at sikre et samarbejde Der udstedes et bevis for elever, som går ud af skolen efter 7. klassetrin eller senere. Beviset kan suppleres med yderligere oplysninger om fag eller kurser, der er gennemført i den kommunale ungdomsskole. Forældrenes aktive deltagelse er en forudsætning for en god skolegang. Og forældrenes deltagelse skal bygge på et ejerskab til, en forståelse for og accept af formålet med samarbejdet To pladser i skolebestyrelsen kan tilbydes repræsentanter fra det lokale erhvervs- eller foreningsliv eller fra de lokale ungdomsuddannelser. Det er frivilligt for kommuner og skoler, om der skal dannes pædagogisk råd. Fremover bliver det op til kommunerne og den enkelte skole at tilrettelægge medarbejderinddragelsen på den mest hensigtsmæssige måde efter lokale ønsker og behov. Ungdomsskolen ligesom folkeskolen forpligtes til at indgå i samarbejder, herunder partnerskaber, med kommunens skoler. Folkeskolerne forpligtes til at indgå i samarbejder med musikskolerne, og tilsvarende forpligtes musikskolerne ved en ændring af musikloven til samarbejde med folkeskolerne. Kommunens folkeskoler skal indgå i samarbejder, fx partnerskaber, med lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-, idræts og foreningsliv, kunst- og kulturskoler og med de kommunale ungdomsskoler og musikskoler At skolens personale i fællesskab opstiller læringsmål, planlægger og gennemfører undervisningen og følger op på elevernes læringsudbytte. At forældrenes aktive deltagelse er en forudsætning for en god skoledag At der er et forpligtende, tæt og gensidigt givtigt samarbejde mellem skolen, forældrene, musikskolen, ungdomsskolen, lokale foreninger, kulturinstitutioner og ungdomsuddannelsesinstitutioner til gavn for elevernes læring, trivsel og uddannelsesmuligheder. At folkeskolens opgave i højere grad er blevet et fælles ansvar i lokalsamfundet. At der på skolen er gode fysiske og organisatoriske rammer for samarbejde. Forældresamarbejdet har karakter af gensidighed og forældrene er forpligtet på fællesskabet i skolen. Ledelsen sikrer formidling til forældrene om fællesskabets betydning for trivsel og faglighed og om deres mulighed for at understøtte det i og uden for skolen At vi byder engagerede og konstruktive forældre ind i skolens hverdag 7

8 At skolens læringscenter bliver omdrejningspunkt for ledelse og personale i arbejdet med at opnå optimale læringsudbytte gennem vejledning, udvikling og facilitering. At der politisk udarbejdes fælles mål og rammer for samarbejdet med musik- og ungdomsskolen. At kommunens skoler har et tæt samarbejde med daginstitutioner om overgangen til skole. At kommunens skoler har samarbejde med ungdomsuddannelser: o klasse har hvert år som minimum samarbejde med en uddannelsesinstitution. o klasse har hvert år som minimum samarbejde indenfor 2 emner eller fagområder med henholdsvis det almene gymnasium og erhvervsskolen. At den enkelte skole indgår samarbejder med de lokale foreninger, kulturinstitutioner, og virksomheder, og der udarbejdes beskrivelser af mål og indhold. At den enkelte skole udarbejder en årsplan sammen med ungdomsskolen og musikskolen, lokale foreninger, kulturinstitutioner, virksomheder og ungdomsuddannelser, som beskriver de konkrete forløb, som skolen har med dem. At skolebestyrelsen beskriver principper for god og ordentlig fremfærd, når forældre og andre samarbejdsparter deltager i læringssituationer At lærere og pædagoger anvender arbejdsdagen på skolen i en grad, som skaber optimale forudsætninger for internt og eksternt samarbejde omkring elevernes læringsudbytte. 8

9 Tilliden til folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Folkeskolen skal være stærk og et attraktivt valg for alle forældregrupper. Det kræver høj faglighed, trivsel og tillid til skolen, som sker gennem udvikling af professionel viden og praksis. Udvikling af professionel viden og praksis vil kræve kompetenceudvikling af lærere, pædagoger og ledere. Der bør derfor overvejes en lokal kompetenceudviklingsstrategi, som både tager højde for både det fælles udviklingsbehov og for, at kommunens skoler kan være forskellige steder fagligt og udviklingsmæssigt. Det kan i den sammenhæng være væsentlig at få inklusionsdebatten ind i den nye skoles kontekst, og i øvrigt være opmærksom på, at kompetenceudviklingen bliver praksisnær. Fra lovforslaget: I 2020 skal alle lærere have undervisningskompetence (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller have opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv. Kommunerne skal sikre, at kompetencedækningen løbende øges, så kompetencedækningen er mindst 85 pct. i 2016 og mindst 90 pct. i At vi har et højt ambitionsniveau i forhold til at forfølge intentionerne og målsætningerne i folkeskolereformen. At skolerne anvender didaktik, undervisningsformer og materialer, der virker At det er åbent og synligt, hvad der foregår på skolerne At skoleledelse, lærere og pædagoger har mulighed for løbende kompetenceudvikling At mulighederne i folkeskolereformen udnyttes maksimalt. At forældre bliver inddraget i, tager del i og føler sig informeret om skolens hverdag, så de på den baggrund fortæller de gode historier om skolen At kommunen udarbejder en lokal strategi for kompetenceudvikling, som tager højde for et fælles udviklingsbehov og for den enkelte skoles behov. Kompetenceudviklingsstrategien skal bl.a. forholde sig til det fagfaglige område, klasserumsledelse, trivsel blandt elever, inklusion, forældresamarbejde og evaluering (herunder opstilling af læringsmål) 9

10 Tilsyn og evaluering af undervisningens effekt Der ligger i sig selv en stor udfordring i at kunne påvise elevernes læring i bredeste forstand, men denne udfordring er endnu større, når man samtidig skal afdække sammenhængen mellem elevernes læring og den struktur, systematik og det læringssyn, der ligger til grund for skolens virksomhed. Det vil ikke alene dreje sig om det, man almindeligvis forstår ved evalueringer, hvor man måler elevernes faglighed gennem test, afgangsprøver og andre former for målinger. Det vil også dreje sig om, hvordan man kan se en sammenhæng mellem skolens resultater og de parametre, som Faaborg-Midtfyn Kommune har lagt til grund for sin styring af skoleområdet. Det vil med andre ord også handle om, hvordan kommunalbestyrelsen kan varetage sin tilsynsopgave. Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, hvordan tilsynet skal gennemføres. Kvalitetsrapporten i sin nuværende form bør gentænkes, så denne både bliver det faste og væsentligste feedbacksystem og således, at den samtidig giver mulighed for et reelt tilsyn med indfrielsen af lovens mål og de kommunalpolitiske mål. Fra lovforslaget: Følgende måltal indføres: Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne, målt i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Elevernes trivsel skal øges. 95 % af en årgang får en ungdomsuddannelse Styrkelse af elevernes læring og folkeskolens faglige niveau skal afspejles i øget ambitionsniveau, herunder særligt i dansk og matematik. Der udstedes et bevis for elever, som går ud af skolen efter 7. klassetrin eller senere Beviset kan suppleres med yderligere oplysninger om fag eller kurser, der er gennemført i den kommunale ungdomsskole. Reglerne for brug af holddannelse på klassetrin suppleres med krav om, at holddannelse på baggrund af den løbende evaluering af elevernes faglige niveau tidligst kan ske efter skoleårets begyndelse, og at der jævnligt foretages en konkret pædagogisk begrundet vurdering af brugen af holddannelse på baggrund af fagligt niveau i forhold til undervisningen af såvel klassen som sådan som den enkelte elev. At evaluering, opfølgning og fokus på progression ses som interesse for kvaliteten og udviklingen i elevernes læring. At det er tydeligt for ledelsen, lærerne, pædagogerne, forældrene og eleverne, hvor langt eleven er nået i sin læring, hvad det næste læringsmål er, og hvordan eleven når målet. At skolens evaluering og kommunens tilsyn primært har fokus på skolens, klassens og den enkelte elevs læringsudbytte. Årlig drøftelse mellem kommunalbestyrelsen og den enkelte skole, som bl.a. indeholder følgende parametre: o Undervisningsmiljøvurdering, med særligt fokus på elevernes trivsel o De nationale måltal 10

11 o Brugertilfredshedsundersøgelse blandt forældrene o Skolens evne til at skabe kreative og innovative miljøer o Skolens arbejde med egen, elevers og elevgruppers progression o Overgang til ungdomsuddannelser herunder udviklingen i antallet af elever, som opfylder kravene til optagelse på ungdomsuddannelse At alle skoler arbejder systematisk med selvevaluering Hyppigere evaluering med forældre og elever, som kan ske ved mundtlig dialog, anvendelse af forældreintra og lign. 11