Kopi fra DBC Webarkiv

Transkript

1 Kopi fra DBC Webarkiv Kopi af: Entreprenørskab fra ABC til ph.d. : kortlægning af entreprenørskabsundervisning i det danske uddannelsessystem : / Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. dbc@dbc.dk

2 Entreprenørskab fra ABC til ph.d. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning i det danske uddannelsessystem

3

4 3 Entreprenørskab fra ABC til ph.d. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning i det danske uddannelsessystem

5 4 Indhold Grafisk tilrettelæggelse: Heidi Kunst, kunstdesign.dk Udgivet: November Kunstakademiets Designskole Kontaktperson: Lene Vestergaard ISBN Det Kongelige Kunstakademiets Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Redaktion: Lene Vestergaard, Casper Jørgensen, Sose Hakhverdyan, Elisabeth Markussen Foto: Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise Entreprenørskab fra ABC til ph.d. udgives af: Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise Ejlskovsgade 3D, 000 Odense C, Danmark Online version: Der tages forbehold for trykfejl Copenhagen School of Venture Cup IDEA Centre Karriereværkstedet

6 Indhold Indhold Konklusion Grundskolen Ungdomsuddannelserne De videregående uddannelser 12.4 Opummering Indledning Hvad er entreprenørskabsundervisning på ungdomsuddannelserne? 4 Indledning 1.1 Hvad er entreprenørskab i undervisningen? Ungdomsuddannelserne 44 Forord 1.2 Hvad vil vi i rapporten? Afgrænsning Afgrænsning Metode Metode Undervisning på gymnasier og EUD 2 1. Opbygning af rapport FFEYE konkurrenceforløb: Company Programme og Innovation & Design 62 Bilag FFEYE undervisningsmateriale Danish Award Særlige aktiviteter Opsummering Koncept for spørgeskemaundersøgelse Spørgeskema NEIS medlemsskoler 144 Grundskolen 2.1 Indledning Hvad er entreprenørskabsundervisning i grundskolen? Afgrænsning Metode Undervisning i grundskolen FFEYE konkurrenceforløb: Edison og NextLevel FFEYE undervisningsforløb: Kreativitetstornado FFEYE undervisningsmateriale NEIS Særlige aktiviteter Opsummering 40 De videregående uddannelser 4.1 Indledning Hvad er entreprenørskabsundervisning i de videregående uddannelser? Afgrænsning Metode Undervisning på de videregående uddannelser 77 Perspektivering. Fag der indeholder entreprenørskab på gymnasierne Estimat af elevdeltagelse på Virksomhedsøkonomi og Teknologi Kategoriseringsmodellen 148 Bilag kun i netversion 8. Kurser på Erhvervsakademierne 4. FFEYE konkurrenceforløb: Start Up Programme Kurser på Professionshøjskolerne 4.6 Særlige aktiviteter Kurser på De maritime uddannelser 4.7 Opsummering Kurser på De kunstneriske og kulturelle uddannelser 12. Kurser på Universiteterne

7 1. Indledning Forord Indledning 1.1 Hvad er entreprenørskab i undervisningen? Hvad vil vi i rapporten? Afgrænsning Metode Opbygning af rapport 1

8 Indhold 7 Forord Entreprenørskabsundervisning er kommet for at blive. Det er nok ikke nogen nyhed, men det er en stor tilfredsstillelse med denne kortlægning af skoleåret / at kunne vise, at entreprenørskab er ved at have vundet fodfæste generelt i uddannelsessystemet og på alle niveauer. For eksempel kan vi nu i denne rapport vise, at et øget antal kommuner har sat projekter i gang i folkeskolerne, hvor elever bliver sporet ind på den entreprenørielle tankegang og undervises med sigte på entreprenørielle kompetencer. Mange faktorer gør sig selvfølgelig gældende i forhold til det øgede fokus en af dem er givet forståelsen for, at hvis Danmark skal klare sig globalt er det ikke nok at uddanne dygtige unge til det traditionelle arbejdsmarked. Det, der skal til, er de kompetencer, der opnås gennem entreprenørskabsundervisning: som fx evnen til at se muligheder, handlekompetence, kreativitet osv. Dette giver de unge bedre muligheder i forhold til ansættelse men også kompetencerne til at skabe deres eget job på sigt måske endda at kunne skabe job for andre i deres egne innovative virksomheder. De undersøgelser Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise har gennemført de sidste par år viser, at det ikke blot gavner den enkelte og samfundet i forhold til øget indtjening og opstart af virksomheder, men også allerede tidligt i skolesystemet får eleverne højere ambitioner i forhold til fremtidig uddannelse og job samtidig med, at de er gladere for at gå i skole. Med vores fortsatte undersøgelser af effekter af entreprenørskabsundervisning håber vi med tiden at kunne give anbefalinger til, hvad entreprenørskabsundervisning mere præcist bør indeholde på de forskellige niveauer for at gavne elever og studerende bedst i deres videre uddannelse, karriere og liv i det hele taget. Der er dog stadig udfordringer, som må overvindes fx tilpasning af eksamensformer til denne særlige undervisning, så de studerende eksamineres på en måde som harmonerer med de kompetencemål, der ligger for undervisningen og som erhvervsliv og samfundet har brug for. En udvidelse af entreprenørskab i uddannelsessektoren kræver en dedikeret indsats, som vi er overbeviste om at den nuværende regering også vil bidrage til at prioritere. En sådan indsats kræver ud over ændrede eksamenskrav også målrettede ressourcer. Her hjælper dansk erhvervsliv heldigvis allerede talstærkt, når det gælder om at hjælpe de unge til at afprøve deres iværksætterdrømme. Christian Vintergaard Adm. direktør // Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise

9 8 Indhold 1 Indledning 1.1 Hvad er entreprenørskab i undervisningen? Formålet med at undervise børn og unge i entreprenørskab er, at de forlader uddannelsessystemet med evner og kompetencer til at tænke nyt, se muligheder og omsætte idéer til værdi. Disse kompetencer betegnes under et begreb som at være entreprenøriel. i Entreprenørskab handler således i bred forstand om, at undervisningen er tilrettelagt så elever og studerende: Får en introduktion til entreprenøriel tankegang Udvikler deres viden om entreprenørskab Udvikler deres evner til at handle entreprenørielt1 I Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise arbejder vi ud fra denne brede definition af entreprenørskab: Entreprenørskab er, når der bliver handlet på muligheder og gode idéer, og disse bliver omsat til værdi for andre. Den værdi, der skabes, kan være af økonomisk, kulturel eller social art. Der ligger således i denne definition en forståelse af, at det ikke blot handler om, at flere unge skal have evner og færdigheder, der sætter dem i stand til at skabe nye virksomheder men også, at det, der skabes, kan udfylde et samfundsmæssigt behov eller tilføre værdi til det kulturelle område; det kan fx være projekter, der medvirker til at løse miljømæssige problemer eller sikrer social inklusion. Det er også almindeligt anerkendt, at entreprenørskab ikke kun kommer til udtryk gennem opstart af nye virksomheder men også gennem entreprenøriel adfærd i eksisterende virksomheder og organisationer. Hermed også sagt, at entreprenørskab kan optræde i private såvel som offentlige virksomheder samt i organisationer med det formål at skabe økonomisk overskud såvel som i nonprofit organisationer. Undervisning i entreprenørskab har altså således et bredt sigte og indebærer for børn og unge en læring og kompetenceudvikling, der kan komme dem til gode i alle former for arbejdsliv. EU inkluderer da også entreprenørskab (Sense of initiative and entrepreneurship) i deres liste over kompetencer, som er nødvendige for individet/borgeren for at kunne tilpasse sig en hastigt forandrende og stærkt globaliseret verden.2 Disse nøglekompetencer er nødvendige, for at det enkelte individ kan opnå personlig udfoldelse og udvikling, aktivt medborgerskab, social inklusion og beskæftigelse. 1. Kilde: Erhvervsstyrelsen: Strategi for undervisning i entreprenørskab i det danske uddannelsessystem (2009) 2. Kilde:

10 Indhold 9 Det giver god mening at undervise i entreprenørskab helt fra grundskolen. Undersøgelser har nemlig vist, at denne type undervisning har en markant positiv effekt på nonkognitive entreprenørielle færdigheder hos elever på mellemtrinnet, det vil sige evner, som ligger ud over den rent faglige læring. Det kan fx være tro på egne evner (selfefficacy) og risikovillighed.3 FFEYE s undersøgelser af 9. klasses elever viser desuden, at elever, der har deltaget i denne type undervisning i deres grundskoleforløb, er gladere for at gå i skole samt har højere ambitioner både for fremtidig uddannelse og job end andre. En tidligere undersøgelse4 i den brede befolkning viste desuden, at jo flere gange den enkelte havde deltaget i entreprenørskabsundervisning eller træning, jo større effekt giver det. Effekten viste sig bl.a. i øget indtjening for den enkelte og øget lyst og kompetencer både til innovation og til at starte egen virksomhed. I Kortlægningsrapporten for 2010/ beskrev vi nærmere, hvordan entreprenørskabsundervisning i Danmark fortolkes bredt. Det er en forståelse, der fortsat debatteres, også internationalt. Kreativitet, innovation og iværksætteri er nøglebegreber i forståelsen af entreprenørskab og kommer naturligt derfor også til udtryk i entreprenørskabsundervisningen. Det handler om at give elever og studerende kompetencer til at tænke nyt, få nye idéer. Lade dem indgå i fællesskaber og processer, hvor muligheder spottes og kreativiteten bruges til at skabe nyt, som er værdifuldt for den enkelte og for andre. De unge skal gennem undervisningen opnå handlekompetence, evnen til at sætte noget i gang samt opdage eller skabe muligheder for at skabe værdifuldt nyt, omsætte disse til idéer og handle på dem. Entreprenørskab er altså selve handlingen og bestræbelsen på at omsætte muligheder til værdi; at forsøget ikke lykkes, gør ikke handlingen mindre entreprenøriel. Ligesom det at anerkende, opdage, skabe og udnytte muligheder er centralt for den entreprenørielle proces, anses det at kunne håndtere usikkerhed og risiko (dealing with uncertainty) også for at være tæt knyttet til entreprenørskab og et af entreprenørens eller iværksætterens særlige kendetegn. 3. Kilde: Huber, Sloof and Van Praag (): The effect of early entrepreneurship education 4. Effektmåling af entreprenørksabsundervisning. Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise

11 10 Indhold Entreprenørskabsundervisning rummer således flere aspekter, dels den faglige side altså indholdet som fx kan handle om forretningsforståelse, planlægning og organisering, økonomisk forståelse osv. Dels de pædagogiske og didaktiske metoder, der undervises efter. Populært tales der også om undervisning om og undervisning i entreprenørskab. Undervisning om entreprenørskab kan sammenlignes med mere traditionel lærebogsundervisning, hvor det handler om at tilegne sig viden om området og hvor læreren er i centrum. Undervisning i entreprenørskab er praksisorienteret, og her benyttes en pædagogik og didaktiske metoder, hvor elever og studerende handler, mærker og gør samtidig med og på baggrund af tilegnet viden og erfaringer. I FFEYE s forståelse af entreprenørskabsundervisning ses entreprenørskab både som en faglighed, der har sin egen berettigelse, og som en pædagogisk metode som samtidig kan virke i samspil med kernefagligheden i andre kurser og fag. Igennem uddannelsessystemet fra 0. klasse til ph.d.niveau vil der udover den gradvise opbygning af ny viden i forhold til den lærendes udviklingstrin også være en stigende fokus på entreprenørskabsfagligheden. Der arbejdes fortsat med at beskrive den såkaldte progression op i gennem niveauerne. Entreprenørskab får således ikke det samme udtryk på de forskellige niveauer. I denne kortlægning kommer dette også til udtryk, når entreprenørskabsuddannelse skal identificeres på de forskellige uddannelsestrin. Hvor der i grundskolen overvejende vil være fokus på entreprenørielle elementer som kreativitet og tilskyndelse til foretagsomhed, det man kunne kalde entreprenørskab som metode, vil der på ungdomsuddannelserne typisk være fokus også på elementer som forretningsforståelse og mere konkretisering i form af fx reelle innovationsprojekter eller forretningsplaner. På de højere niveauer lægges der således vægt også på entreprenørskab i den klassiske forstand, hvor det handler om viden om, hvordan man starter en virksomhed. På det videregående uddannelsesniveau kan kernefagligheden foldes ud i specifikke kurser og fag, hvor den studerende indføres i de bagvedliggende tanker og teorier om innovation, designprocesser, vækst og forretningsudvikling, såvel som integreret del i andre fagligheder. På alle niveauer vil pædagogik og didaktik indebære en høj grad af inddragelse af eleven/den studerende. Den drivkraft og motivation, der er nødvendig for læringsprocessen, får elever og studerende bl.a., når de meget konkret oplever, hvad deres skolelærdom kan bruges til; når de bliver stillet rigtige opgaver af andre end underviseren i virkeligheden uden for skolen. Entreprenørskabsundervisning er praksisorienteret undervisning, der inddrager omverdenen, understøtter kreativitet samt tilskynder til foretagsomhed og handling. Det er eleven/den studerende, der er aktiv i læringsprocessen, som foregår i samspil med andre, og underviseren fungerer som rådgiver og rollemodel.

12 Indhold 11 Som blade på en blomst illustrerer nedenstående de vigtigste elementer i og forhold ved entreprenørskabsundervisning. Undervisningens status På de enkelte niveauer i uddannelserne kan entreprenørskab Rammer være indlejret i fag eller optræde Tidsmæssige og fysiske som selvstændigt fag eller Kultur og ledelse rammer skal understøtte og kursus. En entreprenørskabskultur muliggøre, at elever og studerende fremelskes ved ledelsens fokus på er aktive og samarbejdende, at området og skabelsen af rammer kreativitet kan udfoldes og at og incitamenter for at både omverdenen kan inddraundervisere og lærende ges. involverer sig Metode Metoderne understøtter et Entreprenørskab er, når der bliver verdenen læringssyn, der bygger på at handlet på muligheder og gode idéer, og Undervisningen forholder elever og studerende lærer med disse bliver omsat til værdi for andre. sig ikke kun til omverdenen på både hjerne og krop. Metoderne afstand, den bevæger sig ud i skal anspore til engagement Den værdi der skabes, kan være af økovirkeligheden eller trækker omverog handling, analyse og nomisk, kulturel eller social art. denen ind i skolen. De lærendes reflektion. kompetencer bringes i spil i relation til reelle forhold. Indhold Entreprenørskab kan i sig selv være det faglige indhold Elever og studerende dvs. undervisning om entrepreden lærende er aktiv og nørskab eller betragtes som en involveret i undervisningen. Underviser metode, undervisning i entrekernebegreber er samarbejde, Underviseren formidler, guiprenørskab, hvor det indgår i initiativ, kreativitet, der, rådgiver samt motiverer, og andre fag handling er den kompetente anden som den lærende i læringsprocessen spejler sig i. Underviseren er bevidst om sit eget værdigrundlag og påvirkning af den lærende. Figur 1.1 For at blomsten kan udfoldes, er der altså en række overordnede forhold, der skal tages stilling til. Indholdet i bladene vil variere på de tre uddannelsesniveauer, som beskrives i senere afsnit.

13 Indhold Hvad vil vi i rapporten? Dette er den tredje kortlægning af entreprenørskabsundervisning i det danske skolesystem. Formålet er at vise den udvikling, der foregår på alle niveauer ikke blot i antal kurser og deltagende elever og studerende, men også at beskrive hvilke nye områder entreprenørskab vinder indpas på. Desuden vil vi på universitetsniveau give et overblik over, hvordan det forholder sig med fordelingen af mænd og kvinder på området. Kortlægningen tilstræber således at vise i tal, hvor udbredt entreprenørskabsundervisning er på uddannelserne fra grundskole til universitet, samt hvor mange elever og studerende der modtager denne undervisning. Udviklingen fra tidligere år vises i figurer. Det er en kvantitativ opgørelse, og skal ikke ses som en evaluering eller vurdering af undervisningens indhold. Der findes rigtigt mange initiativer på de forskellige uddannelsesinstitutioner, som understøtter entreprenørskabsundervisning, bidrager til et entreprenørielt miljø og udvikling af elevernes og de studerendes entreprenørielle kompetencer. Nogle af disse initiativer vil blive beskrevet og særskilt opgjort men vil ikke indgå i den overordnede kvantitative opgørelse medmindre de er en del af undervisningen på institutionen. Danish Award er et godt eksempel på dette. Det er en årlig begivenhed, hvor elever og studerende mødes og deltager i en forretningsidékonkurrence eller andre aktiviteter relateret til kreativitet og innovation på tværs af alder og uddannelser. Se bilag 1 for en nærmere beskrivelse. Kortlægningen dækker skoleåret /. Det tilstræbes, at data er så præcise som overhovedet muligt, hvilket betyder, at der kan være foretaget korrektioner i forhold til sidste års rapport, fordi vi har modtaget nye informationer. Da formålet med denne kortlægning bl.a. er at vise udviklingen i udbredelsen af undervisningen, er det nødvendigt, at registreringen er så tro mod den oprindelige kategorisering af entreprenørskabsundervisning som muligt. Der kan derfor være områder, som det nu kunne synes rimeligt at inkludere men af hensyn til opgørelsens konsekvens ikke bliver det.

14 Indhold Afgrænsning Hovedfokus i denne kortlægning er den formelle undervisning, der foregår i det ordinære uddannelsessystem. Det varierer dog fra niveau til niveau, hvad den formelle undervisning omfatter. Dette vil blive beskrevet i de enkelte hovedafsnit. Der findes dog mange andre måder hvorpå og sammenhænge hvori børn og unge kan lære om entreprenørskab og tilegne sig entreprenørskabskompetencer. Det gælder eksempelvis studentervæksthuse og de miljøer, der skabes i den forbindelse. Generelt dækker kortlægningen: De tre niveauer i uddannelsessystemet: Grundskole, Ungdomsuddannelser og De videregående uddannelser med sammenlagt knap 1,2 mio. elever og studerende. Konkrete fag, kurser og moduler i uddannelsessystemet. FFEYE aktiviteter, der for hovedpartens vedkommende, indgår i den almindelige undervisning. Særlige aktiviteter af undervisningskarakter i regi fx camps og konkurrencer. Skoleåret /; her inkluderes universiteternes sommerkurser. Der er i kortlægningen forskel i detailniveau, idet tilgængeligheden af informationer er meget forskellig, både på uddannelsesniveauerne og fra institution til institution. Vi har tilstræbt at gøre kortlægningen så præcis som mulig, men vi kan ikke garantere, at alle eksisterende uddannelsestilbud eller elevdeltagelse er registreret. Dette skyldes bl.a. kvaliteten og tilgængeligheden af data på nettet.

15 14 Indhold 1.4 Metode Der er i denne kortlægning anvendt forskellige metoder til at identificere entreprenørskab i undervisningen på de tre uddannelsesniveauer. Entreprenørskab optræder ikke som selvstændigt fag i grundskolen. I grundskolen tælles derfor elever, der deltager i undervisningsaktiviteter på flere måder: Et særligt koncept for kortlægning af undervisning i entreprenørskab i bred forstand, der inkluderer en spørgeskema undersøgelse blandt lærerne. Optælling af antallet af udleverede og downloadede materialer fra Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise. Optælling af deltagere i undervisningsforløb og konkurrencer udbudt af Fonden for Entreprenørskab Young Enter prise, som kører over minimum to lektioner. Optælling af medlemmer af Netværk for Entreprenørskab og Innovation i Skolen (NEIS). Indberetning fra cfukonsulenter, særlige initiativer som fx Opfindertjenesten samt kommunale og regionale projekter af undervisningsaktiviteter, som kører over minimum to lektioner. Ungdomsuddannelserne omfatter flere segmenter: På gymnasieuddannelserne identificeres entreprenørskabsundervisning som fag, hvor læreplaner og vejledninger beskriver indhold af entreprenørskab eller entreprenørskabsdidaktik. Information om antal elever i disse fag indhentes via direkte kontakt med skolerne og søgning på På erhvervsuddannelserne identificeres entreprenørskabsundervisning som fag og moduler, hvor fagbeskrivelser og studieordninger beskriver indhold af entreprenørskab eller entreprenørskabsdidaktik. Information om antal elever indhentes ved direkte henvendelse til uddannelsesinstitutionerne. Antal deltagere i undervisningsforløbene Company Programme og Innovation & Design udbudt af Young Enterprise registreres. Optælling af antallet af udleverede og downloadede materialer fra Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise. Antal deltagere i øvrige idékonkurrencer og undervisningsaktiviteter af minimum 2 lektioners varighed som fx European Business Game. På de videregående uddannelser arbejdes med forskellige uddannelsessegmenter. På Erhvervsakademier og Professionshøjskoler identificeres entreprenørskabsundervisning gennem screening af studieordninger og fagbeskrivelser samt gennem direkte kontakt med uddannelsesinstitutionerne. Kun ECTS givende kurser og fag inkluderes. sinstitutionerne supplerer også med information om antal studerende på kurserne.

16 Indhold 1 På de maritime uddannelser samt de kunstneriske og kulturelle uddannelser sker identificeringen ved hjælp af en særlig kategoriseringsmodel udviklet i regi af Øresund Academy til brug på universiteterne. Ud over ECTSgivende kurser, moduler og fag inkluderes kurser og workshop udbudt af CAKI og Ark: på de kunstneriske uddannelser. Antal studerende indhentes ved direkte kontakt med studiestederne. På universiteterne identificeres og kategoriseres entreprenørskab i ECTSgivende kurser og fag ved hjælp af en særlig kategoriseringsmodel udviklet i regi af Øresund Academy. Studieordninger og fagbeskri velser screenes for indhold af entreprenørskab i henhold til modellen og antallet af studerende indhentes ved direkte kontakt til universiteterne. På alle niveauer og segmenter har vi fået god hjælp af de enkelte institutioner til denne kortlægning. 1. Opbygning af rapport Rapporten er inddelt i tre hovedafsnit, der behandler de tre uddannelsesniveauer: Grundskolen Ungdomsuddannelser De videregående uddannelser For at give et overblik indledes hvert afsnit med en beskrivelse af området. Herefter følger en afgrænsning af kortlægningens fokusområde på netop dette uddannelsesniveau, inden selve dataindsamlingen og målemetode beskrives. Selve kortlægningen vil bringe resultater og analyser fra behandling af de indsamlede data, der herefter samles i en opsummering. Der vil være forskellig detaljeringsgrad på de forskellige niveauer som følge af tilgængeligheden af data og selve målemetoden. Nogle af de indsamlede data vil være at finde i tabeller og skemaer som bilag sidst i rapporten eller som bilag, der kan downloades fra Endelig følger en samlet konklusion på udbredelsen af entreprenørskab i undervisningen og hvor mange elever og studerende, der deltager i undervisning samt en perspektivering.

17 2. Grundskolen 2 Grundskolen 2.1 Indledning Hvad er entreprenørskabsundervisning i grundskolen? Afgrænsning Metode Undervisning i grundskolen Analyse 2.6 FFEYE konkurrenceforløb Edison 34 Next Level 3 Kortlægning af undervisning FFEYE undervisningsforløb: Kreativitetstornado 3 FFEYE konkurrencer FFEYE undervisningsmateriale 36 FFEYE undervisningsforløb NEIS 36 FFEYE undervisningsmaterialer Særlige aktiviteter Opsummering 40 Deltagere i NEIS (Netværk for Entreprenørskab og Innovation i Skole og uddannelser) 23 Særlige aktiviteter 23

18 Grundskolen Indledning Grundskolen dækker uddannelsesområdet fra 0. klasse til 10. klasse og omfatter forskellige skoletyper: Folkeskolen, frie grundskoler (friskoler og private grundskoler) samt efterskoler. Af nedenstående figur fremgår fordelingen af de elever i de danske grundskoler62i. I skolerne er der ansat ca lærere.73 Folkeskoler Friskoler og private grundskoler Efterskoler % 10% 20% 30% 40% 0% 60% 70% 80% % 100% Figur 2.1 I Folkeskoleloven åbnes op for, at lærerne anvender undervisningsmetoder, der styrker elevernes evne til innovativ brug af fagligheden, samt at eleverne udvikles til selvstændighed og tro på egne evner; kompetencer, der styrkes gennem undervisning i entreprenørskab. I denne kortlægning tilstræber vi at give et overblik over i hvilket omfang, der undervises i entreprenørskab i grundskolen herunder kreativitet, innovation og iværksætteri, og hvor mange elever der deltager i denne slags undervisning. Folkeskoleloven, 1 Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.. Kilde Databanken, Elevtal grundskole (EGS) 6. Kilde: ionsregister 7. Kilde: skoleåret 2009/10

19 Grundskolen Hvad er entreprenørskabsundervisning i grundskolen? I dag undervises der i entreprenørskab med fokus på kreativitet og idéudvikling, fra fantasi over mestring til æstetisk produktion, og først i de ældste klasser mere i iværksætteri og entreprenørskab. På disse klassetrin kan entreprenørskabsundervisning nærme sig udarbejdelse af forretningsidéer og egentlig forretningsskabelse, som i den klassiske forståelse af entreprenørskab. På grundskoleniveau handler det således primært om en påvirkning af holdninger, hvor projektbaseret og entreprenøriel undervisning samt kreativitetsfremmende aktiviteter m.v. skal fremme foretagsomhed og lysten til at sætte i værk hos eleverne. Det er elevernes handlekraft, kreativitet og evnen til at se muligheder, der således skal styrkes. På dette niveau er entreprenørskabsfagligheden ikke så tydelig og gennemgribende, som den vil være på højere niveauer i uddannelsessystemet, om end den sagtens kan indgå som element i de gængse fag. Det handler meget om, at eleverne arbejder praktisk med det boglige i relation til konkrete opgaver. Mulige indikatorer på undervisning, som styrker elevernes udvikling til entreprenørskab, er fx. fokus på Mulighedsidentifikation, Værdioptimering, Realiseringsevne, Æstetiske processer, Nyttiggørelse, Involvering og Fremtidsbevidsthed Kilde: Renfrewshire Council s guidance paper on Determined to Succeed, som citeret i Entreprenørskab i undervisningen, Selvstændighedsfonden, 2008

20 Grundskolen 19 Nedenstående blomst viser, hvordan de forskellige forhold omkring entreprenørskabsundervisning kan fortolkes i grundskolen. Undervisningens status Indarbejdes oftest som element eller metode i de almene fag. Kan Rammer også være et egentligt fag eller Fleksible rammer muliggør tværfaglige undervisningsat eleverne både kan arbejde i Kultur og ledelse forløb. klassen, på skolen, i nærområdet En entreprenørskabskultur og via internet også ud i verden. fremelskes ved ledelsens fokus på området og skabelse af rammer og incitamenter for at både undervimetode sere og lærende involverer Metoderne understøtter et sig. læringssyn, der bygger på at elever og studerende lærer med Entreprenørskab er, når der bliver verdenen både hjerne og krop. Metoderne handlet på muligheder og gode ideer, og Undervisningen forholder sig omfatter eks. projektarbejde, disse bliver omsat til værdi for andre. ikke kun til omverdenen på afidégenerering, løsning af stand, den bevæger sig ud i virke virkelige opgaver. Den værdi, der skabes, kan være af økoligheden eller trækker omverdenen nomisk, kulturel eller social art. ind i skolen. Elevernes kompetenindhold cer bringes i spil i forhold til det Der arbejdes med at opbyg virkelige liv ge et mindset, der tilsiger mulighedstænkning og foretagsomhed Elever omkring entreprenørskab fx som Aktive medskabere af projekter, koncepter, prototyper undervisningen. De forholder sig Lærer eller konkrete opgaver i eller aktivt og sætter handling bag deres Underviseren formidler, udenfor skolen. idéer, koncepter eller projekter. De guider, rådgiver samt motiverer, indgår aktivt i samarbejdsrelaog er den kompetente anden som tioner og inddrager personer den lærende spejler sig i i læringsuden for skolen. processen. Underviseren er bevidst om sit eget værdigrundlag og påvirkning af den lærende. Figur 2.2 Entreprenørskab i grundskolen fokuserer på kreativitet, aktiviteter der rækker ud over skolens/klassens mure og på undervisningsformer, som fordrer elevernes aktive involvering og handling. Entreprenørskab kommer i grundskolesammenhæng oftest til udtryk som en særlig pædagogisk indfaldsvinkel, der sætter elevernes initiativ, foretagsomhed og faglighed i spil. Undervisning i entreprenørskab tager udgangspunkt i skolens fag og arbejder målrettet mod at styrke elevernes selvværd, kommunikative evner, omverdensforståelse, kreativitet og handlekompetence.

21 20 Grundskolen 2.3 Afgrænsning I denne rapport kortlægges udbredelsen af entreprenørskabsundervisning i grundskolen i form af antal elever, der har deltaget i entreprenørskabsforløb af forskellig art. Herudover inkluderes det antal elever, der er blevet undervist med materialer fra FFEYE eller af lærere, der er involveret i et særligt netværk for entreprenørskabsundervisere. Vi kan dog ikke garantere, at al sådan aktivitet er blevet registreret; derfor må den endelige opgørelse ses som et minimum. På grundskoleniveau dækker kortlægningen følgende: Undervisning afdækket via spørgeskemaundersøgelse Konkurrencer udbudt af FFEYE: NextLevel og Edison Undervisningsforløb udbudt af FFEYE: Kreativitetstornado og øvrige forløb Materialer Udleveret undervisningsmateriale fra FFEYE NEIS Antal deltagere i Netværk for Entreprenørskab i Skole og uddannelser Særlige aktiviteter Antal deltagere i andre konkurrencer, Opfindertjenesten og regionale/kommunale projekter.

22 Grundskolen Metode Indsamling af data på området vanskeliggøres af, at entreprenørskab i grundskolen ikke er et skemalagt selvstændigt fag. Entreprenørskab integreres på forskellig måde på de forskellige niveauer i uddannelsessystemet; således findes fx egentlige kurser og fag med entreprenørskabsindhold på universitetsuddannelserne, mens det må integreres i de almene fag i grundskolen som metode eller som eksempelvis særlige tværfaglige forløb. Dette gælder fx også det timeløse fag s, erhvervs og arbejdsmarkedsorientering (Faghæfte 22), som til en vis grad har entreprenørskabsindhold, idet slutmålene bl.a. omfatter, at eleverne skal kunne diskutere innovation og iværksætterkultur, gøre rede for arbejdsmarkedsforhold, herunder vilkår for medarbejdere og selvstændige samt diskutere muligheder for at etablere og drive egen virksomhed. Ligeledes er der mulighed for i 10. klasse at udbyde Iværksætteri som valgfag. Indsamlingen af oplysninger til udbredelsen af entreprenørskabsundervisning er derfor foregået på flere måder: ved en spørgeskemaundersøgelse blandt lærere, indhentning af information fra skoler, kommuner og cfukonsulenter samt brug af data fra FFEYEs egne konkurrenceforløb og undervisningsaktiviteter. Kortlægning af undervisning På grundskoleniveau eksisterer som tidligere nævnt ikke et egentligt fag, der hedder entreprenørskab. Det integreres derfor i de almene fag som element eller i særlige forløb, som ofte er tværfaglige. I den model FFEYE har udviklet til at identificere entreprenørskabsundervisning indgår derfor en række indholdsmæssige samt metodemæssige hovedtemaer, som kan indgå i de almene fag. Herudover forholder modellen sig til, hvorvidt undervisningen har fokus på kreativitet, innovation og iværksættelse, som også kan betragtes som faser i et projekt. Ud fra modellen har vi udformet et spørgeskema målrettet lærere. Se bilag 2 for en beskrivelse af model og koncept. I lighed med sidste år har vi udsendt det elektroniske spørgeskema til landets skoler. Alle skoleledere ved landets folkeskoler, fri og privatskoler og efterskoler (i henhold til Undervisningsministeriets lister) har modtaget en mail, hvori de er blevet bedt om at videresende en mail til deres lærere med link til det elektroniske spørgeskema (mail vedlagt som bilag 1). I nogle kommuner har lærerne fået mailen med kommunens udviklingskonsulent som afsender. Der er sendt mail ud til skoler, vi har i alt modtaget 633 besvarelser; heraf er 26 fuldt gennemført. De gennemførte besvarelser fordeler sig på 183 skoler; dvs. blot ca. 8 pct. af de danske skoler medvirker i kortlægningen. Resultatet af analysen kan således ikke umiddelbart siges at være repræsentativt for alle skoler i Danmark og udbredelsen af entreprenørskabsundervisning og antallet af elever, der deltager, kan derfor være langt større. En gennemgang af besvarelser viser da også, at ikke alle skoler, der er medlem af NEIS (beskrives i et senere afsnit), har deltaget i undersøgelsen (blot 22 ud af 86), på trods af, at der er lærere på disse skoler, som underviser i entreprenørskab. Denne kortlægning kan således blot give en indikation af udbredelsen af entreprenørskab i undervisningen, og besvarelserne kan ikke umiddelbart anses som repræsentative for alle grundskolelærere. Det forholdsvis lave antal besvarelser betyder, at de tal vi kan bringe ikke er absolut dækkende for udbredelsen af entreprenørskabsundervisning.

23 22 Grundskolen Der er flere forhold, der spiller ind i forhold til indsamlingen af data: Der findes ikke et tilgængeligt centralt register med lærernes adresser. Det ville sandsynligvis have øget svarprocenten, hvis vi havde kunnet kommunikere direkte med lærerne. Skolelederne har fungeret som gatekeepere i forhold til lærerne. De har været det første led, der har skullet være åbne over for projektet. Skolelederne modtager mange mails og henvendelser om deltagelse i undersøgelser, så det har været vanskeligt ikke at drukne i mængden. I et forsøg på at nå ud til lærerne kontaktede vi flere kommuner, men ikke alle har kunnet sende mails direkte til kommunens lærere. Der har også i kommunerne været en afvejning af, hvilken prioritet denne undersøgelse skulle have i forhold til for eksempel omstruktureringer på de lokale skoler. I år blev mailudsendelsen foretaget i midten af april og starten af maj måned. Det virker dog ikke, som om det har haft nogen indflydelse på mængden af besvarelser. Enkelte kommuner bad om at måtte vente til august med at sende spørgeskemaet videre, hvilket blev imødekommet. Manglende interesse for og kendskab til emnet og dermed prioritering af andre tiltag på skolen; dette kan gælde både skoleledere og lærere. Det har således været en udfordring i første omgang at nå ud til alle ca lærere og dernæst at beregne, hvor mange elever der er blevet undervist i entreprenørskab. Vi har benyttet os af tal fra Undervisningsministeriets Databank, og har valgt ud fra den enkelte lærers angivelse af, hvilke klasser vedkommende underviser, at anvende antallet af elever på årgangen. I de tilfælde hvor flere lærere på samme skole angiver samme klassetrin, er disse ikke talt med flere gange. vendt kan vi ikke garantere, at det er alle elever på en årgang, der har modtaget undervisningen. Tallet er således behæftet med en vis usikkerhed. Vurderingen er dog, at vi med denne metode, når frem til et kvalificeret estimat for hvor mange elever, læreren er i berøring med og underviser i entreprenørskab. Vi har valgt denne fremgangsmåde frem for at bede lærerne angive i spørgeskemaet præcis, hvor mange elever, de underviser ud fra den betragtning, at vi ville besvære dem mindst muligt. Det ville blive kompliceret for læreren, at skulle

24 Grundskolen 23 angive, om det nu var den ene eller den anden klasse, som vedkommende underviste i det ene eller det andet fag med entreprenørskab som indhold eller metode. Det er en forholdsvis lille andel af lærere, der har deltaget i undersøgelsen. Man kan derfor ikke generalisere ud fra resultatet, men vi kan sige, at det antal lærere, som analysen viser underviser i entreprenørskab, er et minimum. FFEYE konkurrencer Fonden for Entreprenørskab Young Entreprise tilbyder to konkurrenceforløb i grundskolen, som begge kan indgå i de fleste af skolens fag. Optælling af deltagere i konkurrencer baseres på deres tilmelding til konkurrencerne hos FFEYE. FFEYE undervisningsforløb FFEYE udbyder også selv undervisningsforløb og aktiviteter, som kan indgå som supplement i den almindelige undervisning, eksempelvis Kreativitetstornadoen. Aktiviteterne er registreret og deltagerantal indhentet fra skolerne. FFEYE undervisningsmaterialer FFEYE udgiver en del undervisningsmaterialer til brug i grundskolen. En stor del af disse kan genanvendes, det vil sige, at det ikke er muligt at sige præcist, hvor mange elever der reelt undervises ved brug af disse. Fra årsskiftet kunne alt materiale downloades fra Fondens hjemmeside, og lærerne skulle her registrere, hvor mange elever de ville bruge materialet til. Det registreres således løbende, hvilke og hvor mange materialer der leveres til skoler, og dette antal kan derfor antages at være en minimumsangivelse af antallet af elever, der modtager entreprenørskabsundervisning. Deltagere i NEIS (Netværk for Entreprenørskab og Innovation i Skole og uddannelser) NEIS drives af FFEYE og deltagerne er følgelig registreret. Det er skolerne som institution, der er meldt ind, men de reelle deltagere er naturligvis lærerne. Det antal lærere, der optræder på FFEYE s liste som kontaktpersoner, indgår i opgørelsen med det antal elever, de underviser. Særlige aktiviteter Flere kommuner arbejder med projekter, der har entreprenørskab som fokus. Gennem direkte kontakt til udviklingskonsulenter har vi fået oplysninger om aktiviteter og antal deltagende elever. Herudover er indsamlet oplysninger fra de projekter, der har fået støtte fra FFEYE, samt eksempelvis Opfindertjenesten, som ligger i regi af Teknologisk.

25 24 Grundskolen 2. Undervisning i grundskolen Konceptet er bygget op omkring en elektronisk spørgeskemaundersøgelse målrettet lærere i den danske grundskole. Hovedtemaerne i spørgeskemaet omfatter: At eleverne bliver undervist i at udvikle og gennemføre nye idéer i en eksisterende virksomhed eller anden organisation; eller som et helt nyt projekt eller forretning/virksomhed (Entreprenørskab). Økonomi er en del af forståelsen af værdiskabelse (om end denne ikke nødvendigvis skal være af økonomisk art eksempelvis social innovation og socialt entreprenørskab), som også kan knyttes til forskellige faser i et projekt. Inddragelse af lokalmiljøet indikerer at undervisningen når ud over klassens og skolens mure. Eleverne lærer at begå sig i verden udenfor skolen og får en større forståelse for sammenhængen mellem skolelærdom og virkeligheden og ser en mening med undervisningen. Elevinvolvering er på en måde kernen i undervisningen. Det er den enkelte elev, der skal være aktiv for at lære experiential learning er en af teserne. Tværfaglighed omfatter både det at bruge sine egne erfaringer og viden fra andre arenaer i skolen og generelt og det at arbejde sammen med andre elever med anden faglig og erfaringsmæssig ballast. Globalt perspektiv er inkluderet, fordi det dels handler om udsyn og muligheder, dels om fremtidsperspektivet. Eleverne vil blive mere og mere klar over og konfronteret med, at verden er større end det lokale samfund og må derfor rustes til at møde udfordringerne og se mulighederne. Fremtiden ligger lige så meget globalt som lokalt. Herudover forholder modellen sig til, hvorvidt undervisningen har fokus på kreativitet, innovation og iværksættelse, som også kan betragtes som faser i et projekt. I spørgeskemaet er der til hvert spørgsmål knyttet et eller flere eksempler for at gøre det lettere for læreren at forholde sig til. Læreren bliver bedt om at besvare, i hvor høj grad vedkommende underviser i det pågældende tema eller på den pågældende måde. I temaet eller kategorien Fagfaglighed spørges fx ind til, i hvilken grad læreren/eleverne arbejder med de forskellige faser (Kreativitet, Innovation, Iværksættelse) i de almene fag, som de underviser i. Grundmodellen for konceptet er en matrix, som indeholder dels faglige og pædagogisk/didaktiske kategorier, dels de tre faser Kreativitet, Innovation og Iværksættelse.

26 Grundskolen 2 Matrix grundmodel for analyse af entreprenørskab i grundskolen Temaer/ Faser Entreprenørskab Økonomisk forståelse Fagfaglighed Inddragelse af lokalmiljø Elevinvolvering Tværfaglighed Globalt perspektiv Kreativitet (idéudvikling) Innovation (fra idé til udviklet produkt) Iværksættelse (gennemførelse) Tabel 2.1 Analyse Data fra undersøgelsen er efterfølgende analyseret i forhold til indhold af entreprenørskab i undervisningen. Besvarelserne udløser følgende point: I høj grad: I nogen grad: I mindre grad: Slet ikke: Ved ikke: Spørgsmålene relaterer sig til hvert felt i matricen og afhængigt af besvarelsen gives point i de forskellige felter. I analysen er entreprenørskabsundervisningen defineret i to forskellige grader91afhængigt af, hvilke temaer og faser undervisningen dækker. Når der undervises i Entreprenørskab ud fra en bred forståelse undervises som minimum i én af de tre faser Kreativitet, Innovation eller Iværksættelse med metoder, der udvikler og styrker entreprenørielle kompetencer, indenfor temaerne Fagfaglighed, Inddragelse af lokalmiljø og Tværfaglighed. Her er der altså ikke i særlig grad lagt vægt på værdiskabelse i forbindelse med forretning eller økonomi, det handler mere om at skabe et entreprenørielt mind set hos eleverne. I Bilag 2 ses pointfordelingen i matricen, når der er tale om det, vi vælger at kalde Entreprenørskab som metode. Det globale perspektiv anses i denne model ikke for et nødvendigt element eller tema at inddrage i undervisningen. Det er medtaget i modellen og spørgeskemaet for at skabe opmærksomhed om det væsentlige i, at undervisningen også bør tage højde for de vilkår, eleverne vil møde i fremtiden. I forhold til at besvare spørgsmålet om, hvor mange der underviser i entreprenørskab i den klassiske forståelse med udgangspunkt i det økonomiske område, er resultatet grupperet, så pointmønstret i matricen ser anderledes ud (Bilag 2: Klassisk entreprenørskab). Alle overordnede spørgsmål skal besvares med et ja. I denne form er der lagt vægt på, at der 9. I sidste års kortlægning blev entreprenørskabsundervisningen også defineret i en mellem grad, som Entreprenørskab som værdiskabelse. Denne version er udeladt i år, da vi så at denne gruppe stort set var indeholdt i Klassisk entreprenørskabgruppen.

27 26 Grundskolen undervises ud fra, at undervisningen indebærer, at eleverne får viden om at skabe en virksomhed eller et projekt, og at der undervises i økonomisk forståelse. Undervisningen dækker i denne form den klassiske forståelse af entreprenørskab som hørende til det økonomiske domæne. I analysen kortlægges desuden i hvilken grad, der i undervisningen er fokus på de forskellige faser og temaer samt hvilke klassetrin og fag, lærerne underviser i. Entreprenørskab som metode I alt har 26 lærere gennemført besvarelsen af spørgeskemaet. Af disse gennemførte besvarelser viser analysen, at 20 lærere bedriver entreprenørskabsundervisning i en eller anden grad, hvilket svarer til 48 pct. Det vil sige, at disse lærere benytter sig af undervisningsmetoder, der udvikler og styrker entreprenørielle kompetencer og arbejder med kreativitet, innovation eller iværksættelse. I denne gruppe er også indeholdt de lærere, som underviser i den klassiske form af entreprenørskab med større fokus på økonomi og marked. I sidste års undersøgelse var det 44 pct. af lærerne, der underviste i entreprenørskab. Umiddelbart er dette en lille stigning, men da deltagerne i undersøgelsen ikke er repræsentative for alle landets lærere kan det ikke tages som et udtryk for en generel stigning i antal lærere, der underviser i entreprenørskab, men dog give en indikation af en stigende interesse for området. Nedenstående skema giver et overblik over, hvilke temaer og faser lærerne underviser i, og hvor stort fokus de har på de forskellige områder. For at undervisningen bliver regnet for entreprenørskabsundervisning skal der gives minimum 1 point i én fase i hver kategori Fagfaglighed, Inddragelse af lokalmiljø og Tværfaglighed. I temaet Elevinvolvering kræves flere point: 1 point i Kreativitet, 2 point i Innovation og 1 i Iværksættelse. Procentsatsen henviser til det antal point, besvarelserne udløser, hvor 100 pct. angiver det mulige antal, i dette tilfælde 20 lærere x 3 point = 70 point. Analyse af Entreprenørskab som metode Temaer/ Faser Entreprenørskab Kreativitet (idéudvikling) Innovation (fra idé til udviklet produkt) Iværksættelse (gennemførelse) Tabel 2.2 Økonomisk forståelse Fagfaglighed Inddragelse af lokalmiljø Elevinvolvering Tværfaglighed Globalt perspektiv 10/11 11/12 10/11 11/12 10/11 11/12 10/11 11/12 10/11 11/12 10/11 11/12 10/11 11/12 22% 20% 36% 32% 7% 70% 1% 49% 8% 7% 66% 68% 69% 6% 22% 20% 38% 33% 71% 71% 0% 46% 8% 84% 67% 64% 49% 43% 20% 19% 33% 26% 60% 9% 41% 42% 62% 8% 1% 48% 61% 40%

28 Grundskolen 27 Af matricen for Entreprenørskab som metode (tabel 2.2) ser vi især på, hvilken fase undervisningen fokuserer på for at få svar på, om der undervises i kreativitet, innovation og iværksættelse. Her viser tabellen, at mønstret er meget lig sidste års, men at der generelt er et mindre fokus. I temaet Entreprenørskab, hvor lærerne har skullet svare på, om de underviser i, hvordan man skaber en ny aktivitet/ virksomhed, ligger andelen af point nogenlunde ligeligt på alle tre faser, dog med færrest point til iværksættelsesfasen. Der er altså generelt fokus både på kreativitet og processen fra idé til udviklet produkt, mens der er mindre undervisning i gennemførelse af idéen; om idéen bliver det til virkelighed i form af et færdigt produkt, ny aktivitet eller lignende. Under temaet Økonomisk forståelse, hvor der spørges, om økonomi og marked indgår som emner i undervisningen, er det igen i Iværksættelsesfasen, der er mindst fokus. Generelt i fagene, som i skemaet kaldes Fagfaglighed, lægges der nogenlunde lige meget vægt på den kreative fase, hvor der spørges ind til, om eleverne arbejder med idéudvikling (fx brainstorming) og processen fra idé til udviklet koncept. Der ses her et mindre fokus på den kreative fase i / end i 2010/. Der er også i denne kategori mindst fokus på iværksættelse af projektet. I spørgeskemaet er spørgsmålet til gennemførelse af projektet udformet på denne måde: I hvor høj grad arbejder I med realisering af den udviklede idé eller det færdige produkt i de almene fag? Et eksempel i dette tema kunne være en klasse, der i faget dansk skal introduceres til forskellige medier herunder aviser. Der arbejdes med idéudvikling i forhold til, hvordan eleverne kan gøre opmærksom på den dårlige stand skoletoiletterne er i. Eleverne arbejder med genren læserbreve i procesorienteret skrivning, hvor de selv har fået idéen til emnet. Eleverne har skrevet et læserbrev i faget dansk, som de indsender og måske får trykt i den lokale avis. I dette tilfælde ville der være flest lærere, der fokuserede på, at eleverne gennemgik processen med at få idéen og bearbejde den fagligt; færre ville gå skridtet fuldt ud og lade eleverne indsende læserbreve til avisen. I forhold til at inddrage lokalmiljøet arbejdes der her stort set med lige vægt på de tre faser idéudvikling, innovation og iværksættelse, men igen tildeles gennemførelsen eller realiseringen af idéen i lokalsamfundet færrest point. Det er her, man kunne forestille sig et forløb, hvor en lokal virksomhed stiller en opgave til en klasse og siden inddrager eleverne i selve implementeringen af deres idé.

29 28 Grundskolen Ikke overraskende er der stort fokus på temaet Elevinvolvering, hvor det overordnede spørgsmål lyder: Lægger du vægt på, at dine elever er aktive, involverede og medbestemmende i undervisningen? Her gives der bemærkelsesværdigt mange point i fasen Innovation, hvor der spørges ind til, om eleverne arbejder med opgaver i timerne, hvor fokus er på samarbejde. Der er stort set lige meget fokus på kreativitet og iværksættelse. Det kan tolkes som, at eleverne får opgaver, hvor de skal kommunikere med eller realisere noget i omverdenen uden for skolen, men altså ikke altid ud fra egne idéer. Det er selve processen, der har størst fokus. Med hensyn til temaet Tværfaglighed, hvor spørgsmålet går på i hvor høj grad, der arbejdes projektorienteret og i tværfaglige forløb, er der nu større fokus på kreativitetsfasen end på de andre to faser; der er igen klart mindst fokus på iværksættelsesfasen. I denne sidstnævnte fase handler spørgsmålet om, i hvor høj grad eleverne fører aktiviteten/produktet, som er skabt ved at inddrage flere fag, ud i livet. Det sidste tema som ikke anses for nødvendigt i forhold til entreprenørskabsundervisning på grundskoleniveau, men som alligevel bidrager til et mere komplet billede af undervisningen, er det globale perspektiv. I dette tema er det igen kreativitetsfasen, der tildeles flest point. Det vil sige, at der generelt arbejdes mere med de muligheder, der ligger i at have kendskab til andre kulturer og lande, end med processen fra idé til produkt eller med at realisere idéer med dette fokus. Især fokus på den sidstnævnte fase er faldet siden 2010/. Der tegner sig et mønster for entreprenørskabsundervisning i /, hvor der naturligt er størst fokus på fagfagligheden og involvering af eleverne; det er altså måden der arbejdes på og inddragelsen af nærmiljøet, der definerer det som entreprenørskabsundervisning. Der fokuseres dog samtidig hermed også på entreprenørskab, som en slags faglighed og forståelsen for økonomi og marked. Mønstret er stort set uændret fra 2010/. Analysen viser, at der generelt arbejdes en del med kreativitet og nogenlunde tilsvarende med fasen Innovation, altså processen fra idé til udviklet produkt. Undtagelserne er Globalt perspektiv, hvor der arbejdes noget mere med kreativitet, og Elevinvolvering, hvor der klart lægges større vægt på Innovation. Der arbejdes ikke inden for noget tema mest med Iværksættelse. Klassisk entreprenørskab Analysen af de indsamlede data viser, at 63 lærere underviser i entreprenørskab i den klassiske forståelse, hvilket svarer til 12 pct. af de gennemførte besvarelser (26); dette er en lidt større andel end i 2010/, hvor den lå på 11 pct. Samtidig udgør de 63 lærere 2% af alle entreprenørskabslærere. Lærerne i denne gruppe har altså svaret positivt på spørgsmålet, om økonomi og marked indgår som emner i deres undervisning samt i hvor høj grad de underviser i, hvordan man skaber en ny aktivitet/virksomhed. Det er disse temaer, der angiver det, vi kalder den klassiske form af entreprenørskab. I nedenstående skema ses, hvor stort fokus lærerne lægger i de forskellige faser og på de forskellige temaer. Procentsatsen angiver, hvor mange point ud af de mulige, spørgsmålet har fået. I dette tilfælde udgør 189 det maksimale antal point, et spørgsmål kan få; dvs. regnestykket ser således ud: 63 lærere x 3 point = 189 point svarende til 100 pct.

30 Grundskolen 29 For at undervisningen bliver regnet for entreprenørskab i den klassiske form, skal der, som angivet tidligere, svares ja til alle overordnede spørgsmål og gives minimum 1 point i én fase i hver kategori undtagen i temaet Elevinvolvering, hvor der kræves 1 point i Kreativitet, 2 point i Innovation samt 1 i Iværksættelse. Globalt perspektiv er dog ikke et nødvendigt tema og kræver derfor ikke et ja. Analyse af Klassisk entreprenørskab Temaer/ Faser Entreprenørskab Økonomisk forståelse Fagfaglighed Inddragelse af lokalmiljø Elevinvolvering Tværfaglighed Globalt perspektiv 10/11 11/12 10/11 11/12 10/11 11/12 10/11 11/12 10/11 11/12 10/11 11/12 10/11 11/12 Kreativitet 71% 6% 72% 9% 79% 78% % 9% 9% 6% 72% 76% 7% 70% Innovation 7% 66% 73% 63% 78% 78% 3% 3% 84% 84% 7% 72% 9% 3% Iværksættelse 64% 62% 9% 6% 67% 69% 49% 1% 72% 70% 62% 63% 7% 48% (idéudvikling) (fra idé til udviklet produkt) (gennemførelse) Tabel 2.3 Det ses af matricen (tabel 2.3), at der bedrives entreprenørskabsundervisning i den klassiske forståelse i nogen grad i alle temaer og faser, og at det generelt gøres mere end det var tilfældet med Entreprenørskab som metode. Mønstret er en lille smule anderledes, idet der her ikke ses så entydigt fokus på de tidligere faser, Kreativitet og Innovation. Eksempelvis er der i temaet Entreprenørskab stort set lige meget fokus i alle tre faser. I temaet om forretningsgørelse og økonomi, som også er væsentlig i definitionen af Klassisk entreprenørskab, er fokus størst på Innovationsfasen. For dette tema gælder, at fokus er mindsket en del fra 2010/ til /, mens det er uændret på Fagfaglighed og tilmed øget i temaet Inddragelse af lokalmiljøet. Fokus på Elevinvolvering og Tværfaglighed er sammenlagt øget i de tre faser. Der er fortsat mindst undervisning i Iværksættelse. Dette kan hænge sammen med rammerne for undervisningen, der kan hæmme den praktiske gennemførelse af et projekt. Det er ligeledes også temaet Inddragelse af lokalmiljø, der tildeles færrest point. Udover Entreprenørskab og Økonomisk forståelse lægges der også her vægt på tværfaglighed. Dette kan for eksempel dække over emneuger eller deciderede camps, hvor eleverne bruger deres viden og kompetencer fra de forskellige fag til at løse konkrete problemstillinger. Opsummering Analyse Samlet set viser analysen, at de lærere i undersøgelsen, som underviser i entreprenørskab (20), for de flestes vedkommende underviser i det som metode.en fjerdedel af entreprenørskabslærerne, underviser i den klassiske forståelse af entreprenørskab. Generelt kan det konkluderes, at de lærere, der underviser i den klassiske form for entreprenørskab i forhold til Entreprenørskabslærere generelt, ikke blot har mere fokus på det at skabe virksomhed og økonomisk forståelse, men også mere på at involvere eleverne i undervisningen, inddrage lokalmiljøet, arbejde tværfagligt og arbejde i de forskellige faser af et

31 30 Grundskolen projekt i de almene fag. Men det er altså ikke denne form, der synes at være mest udbredt blandt lærerne, men mere en form som benytter metoder som udgangspunkt for at styrke og give eleverne entreprenørielle kompetencer. Hvilke fag indgår entreprenørskab i som metode eller indholdselement? Analysen af besvarelserne viser, at fordelingen af fag blandt de lærere, der underviser i entreprenørskab i en eller anden form, stort set er den samme som blandt alle lærere, der har gennemført spørgeskemaundersøgelsen. Ikke overraskende er der flest, der underviser i dansk (63 pct.) og matematik (38 pct.), der er de store fag i grundskolen, hvorefter følger kristendom (32 pct.), idræt (30 pct.), historie (28 pct.), engelsk (27 pct.) og natur & teknik (22 pct.). Der er ikke blevet spurgt ind til, om læreren underviser i entreprenørskab som metode eller som element i alle sine fag, eller hvilke det drejer sig om. Det kan derfor ikke med sikkerhed siges, at det er i faget dansk, at der bliver undervist mest i entreprenørskab. Formodningen er, at man som lærer ikke knytter undervisning i entreprenørskab til et særligt fag, men at det er en metode, man benytter sig af i alle de fag, man underviser i. Ser vi på fordelingen af fag hos de lærere, der underviser i Klassisk entreprenørskab, er der også her flest (63 pct.), der underviser i dansk. Men der er ikke, som analysen viste i 2010/, tydelige forskelle mellem de to typer entreprenørskabsundervisere. Det mest bemærkelsesværdige er, at der i Klassisk entreprenørskabsgruppen er en betydelig større andel undervisere i samfundsfag, geografi og biologi end blandt underviserne generelt, og betydeligt færre Natur & Teknik lærere. Det sidstnævnte faktum kan hænge sammen med, at der ikke undervises i dette fag i de ældste klasser. De praktiskmusiske fag (Billedkunst, Musik, Sløjd og Håndarbejde) er ikke specielt godt repræsenteret blandt entreprenørskabsunderviserne, særligt ikke blandt de der underviser i Klassisk entreprenørskab. Disse fag med deres fokus på både det kreative og det praktiske harmonerer ellers med og falder godt i tråd med tankegangen i entreprenørskabsundervisning om at arbejde fra idé til færdigt produkt. Under punktet Andet nævner enkelte lærere på mellemtrinnet og i udskolingen Innovation eller Iværksætteri som fag, de underviser i.

32 Grundskolen 31 Fag, som lærerne underviser i Repræsenterede fag Alle gennemførte besvarelser 10/11 11/12 Entreprenørskab som metode 10/11 11/12 Klassisk entreprenørskab 10/11 11/12 Antal lærere Dansk 61% 63% 61% 63% 0% 63% 26% 2% 27% 27% 20% 24% Tysk 9% 8% 10% 8% 7% 14% Fransk 1% 2% 1% 2% 0% 3% Kristendom 28% 32% 30% 32% 28% 29% Historie 22% 27% 21% 28% 33% 33% Matematik 43% 43% 43% 38% 4% 3% Natur & Teknik 23% 24% 22% 23% 1% 13% Fysik/Kemi 9% 11% 7% 9% 17% 11% Biologi 12% 10% 13% 11% 20% 17% Geografi 10% 12% 11% 13% 20% 24% Samfundsfag 11% 12% 14% 12% 33% 30% Billedkunst 23% 23% 19% 22% 1% 11% Musik 16% 16% 14% 1% 4% 11% Sløjd 6% % 7% 7% 4% 10% Håndarbejde 8% 10% 7% 12% 9% 8% Idræt 31% 30% 31% 30% 33% 2% Hjemkundskab 9% 11% 7% 8% 11% 6% Andet 23% 20% 27% 23% 26% 40% Tabel 2.4 Hvilke klassetrin undervises af entreprenørskabslærere? Nedenstående tabel 2.. giver et overblik over, hvilke klassetrin entreprenørskabslærerne underviser. Fordelingen af lærere, der underviser i Entreprenørskab som metode, svarer næsten præcist til fordelingen blandt alle besvarelser. Der er en nogenlunde jævn fordeling på klassetrinnene, dog med overvægt af undervisere på mellem og udskolingstrinnet. Det fremgår derimod meget tydeligt, at det især er i de ældste klasser 7.9. klassetrin, at der undervises i Klassisk entreprenørskab. Næsten halvdelen af de lærere, der underviser i denne form for entreprenørskab, som inkluderer økonomi og marked, underviser på 8. klassetrin. I sammenligning med skoleåret 2010/ er fordelingen generelt mere jævn, specielt hvad gælder underviserne i Klassisk entreprenørskab, hvor der nu er langt flere repræsenteret i de yngste klasser.

33 32 Grundskolen Kassetrin, som lærerne underviser på Repræsenterede fag Alle gennemførte besvarelser 10/11 Entreprenørskab som metode 11/12 10/11 11/12 Klassisk entreprenørskab 10/11 11/12 Antal lærere Antal lærere som underviste 0. kl. 9% 13% 8% 12% 4% 12% Antal lærere som underviste 1. kl. 20% 21% 12% 18% 4% 12% Antal lærere som underviste 2. kl. 20% 22% 18% 18% 1% 12% Antal lærere som underviste 3. kl. 2% 23% 24% 22% 22% 14% Antal lærere som underviste 4. kl. 27% 30% 28% 31% 17% 17% Antal lærere som underviste. kl. 29% 31% 28% 32% 13% 17% Antal lærere som underviste 6. kl. 30% 28% 31% 28% 17% 21% Antal lærere som underviste 7. kl. 30% 26% 33% 26% 41% 36% Antal lærere som underviste 8. kl. 26% 29% 26% 32% 3% 4% Antal lærere som underviste 9. kl. 33% 29% 37% 30% 9% 41% Antal lærere som underviste 10. kl. 18% 12% 23% 12% 37% 17% Tabel 2. Generelt tyder det på, at jo snævrere definitionen af entreprenørskabsundervisningen er, jo højere klassetrin undervises der på.

34 Grundskolen 33 Deltagelse i undervisning De 20 lærere, som bedriver entreprenørskabsundervisning i en eller anden form repræsenterer 128 skoler. I opgørelsen af, hvor mange elever der undervises i entreprenørskab, har vi ud fra lærernes angivelse af, hvilke klassetrin, de underviser på, kunnet udtrække antal elever fra de enkelte skoler fra Undervisningsministeriets Databank10.1Det skal bemærkes, at de tilgængelige data for elevbestand er fra skoleåret. Resultatet af spørgeskemaundersøgelsen er således, at elever bliver undervist i entreprenørskab i en eller anden form. Dette svarer til knap 3 pct. af alle elever i grundskolen. I nedenstående figur 2.3 ses udviklingen fra 2010/. Det skal bemærkes, at Klassisk entreprenørskab er en del af Entreprenørskab som metode. Antal elever i entreprenørskabsundervisning Antal elever Klassisk Metode / / Figur 2.3 Som tidligere nævnt er det blot 26 lærere, der har gennemført spørgeskemaundersøgelsen. Det er derfor sandsynligt, at mange flere elever modtager undervisning i entreprenørskab. I det følgende afsnit vil vi opliste de andre projekter og aktiviteter, FFEYE har kendskab til, og hvor det har været muligt at dokumentere antal deltagende elever. I de tilfælde hvor skolen allerede er repræsenteret i spørgeskemaundersøgelsen, vil disse elevtal for at undgå dobbeltgængere ikke blive talt med. 2.6 FFEYE konkurrenceforløb: Edison og Next Level Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise udbyder to konkurrenceforløb til grundskolerne, som kan integreres i de almindelige fag eller ligge som tværfaglige aktiviteter. Kort beskrevet er Edison en opfinderkonkurrence baseret på en endags camp med en efterfølgende messe og Danmarksmesterskab for 7. klasse. Mens Next Level er en projektbaseret konkurrence med udgangspunkt i fire åbne kategorier og elevernes egne produkter og initiativer for 810. klasse. 10. Kilde: UVM Databanken elevregister skoleår : (EGS) Bestand og ioner og Tid Skoleår og ioner

35 34 Grundskolen Edison Edison er et projektorienteret undervisningsforløb for elever på 6.7. klassetrin, hvor elever arbejder struktureret med kreativitet, innovation og entreprenørskab, og udvikler koncepter og produkter, der kan løse problemer eller øge livskvaliteten for en større gruppe mennesker i samfundet. Hvert år arbejdes med et nyt tema. Edison forløbet kører bl.a. på skoler i Vejle og Esbjerg kommuner. Edisonprogrammet inkluderer: en indledende workshop, en camp og en fortsættelse af projektet tilbage på skolen. I den indledende workshop introducerer lærerne eleverne for Multiple intelligences af Howard Gardner fra Harvard. Herefter skal eleverne pege på i hvilke af de intelligenser, de har deres personlige styrker. Baseret på dette, så sammensætter læreren grupper, hvor de kan bruge hinandens styrker og kompetencer. Camp en forventes at finde sted uden for skolen for at skabe en moderat form for stress, og at tvinge eleverne out of the box. Eleverne overnatter for det meste på camp en. Det primære formål med elevcamp en er at give eleverne nogle værktøjer til idéskabelse, til at kunne vurdere og præsentere idéer, og samtidig give dem en god start for den følgende projektfase tilbage på skolen. Skolerne afsætter 400 timer til Edison, så eleverne kan arbejde videre med deres projekt, når de er tilbage på skolen. Edison er designet på en måde, der gør det muligt at arbejde tværfagligt med projekterne FFEYE foreslår en undersøgelse af Edison projektet, som måler effekten af forløbet. Resultater fra undersøgelsen offentliggøres i januar 2013.

36 Grundskolen 3 Next Level Next Level er et projektorienteret undervisningsforløb og konkurrence, som naturligt baserer sig på kreativitet, innovation og iværksættelse. Eleverne gennemgår forløb, hvor de lærer at bruge og udvikle faglig viden, og se denne i nye sammenhænge, samtidig med at de får erfaringer med kreative processer og metoder. De lærer at vurdere og reflektere over nye idéer og løsninger, samt at strukturere disse, så de giver værdi for andre. Rent praktisk lærer eleverne at bruge redskaber og metoder til planlægning af virkelige projekter. Eleverne får desuden erfaring med at udføre noget i praksis, at realisere projekter som de selv har udviklet. Forløbet giver eleverne mulighed for at se og udvikle deres skolelærdom i en sammenhæng med verden udenfor skolens mure. Konkurrencens kategorier er åbne, og giver elever og lærere mulighed for, at bruge dem som udgangspunkt for deres egne idéer. Samtidig kan den enkelte lærer selv vælge hvilke fag og temaer, som skal danne rammen for elevernes projekter. Klassen kan arbejde med en fælles kategori, eller forskellige kategorier med fag eller et tema som ramme. Deltagelse i Edison og Next Level konkurrenceforløbene Antal elever 1.00 Next Level Edison / / Figur FFEYE undervisningsforløb: Kreativitetstornado FFEYE har i skoleåret / stået for en række Kreativitetstornadoer, som er et helt særligt program, hvor elever, på baggrund af en case, arbejder med kreativitet og innovation for at komme med deres helt egne forslag til løsninger. Casen kan stilles af skolen, af en lokal virksomhed eller institution eller af FFEYE. En kreativitetstornado gennemføres på skolen eller eventuelt på en lokal virksomhed, hvilket kan gøre opgaven endnu mere virkelighedsnær. FFEYE arbejder gennem hele processen med en række værktøjer, som kan være til inspiration for både elever og de medvirkende lærere. Værktøjerne stilles til rådighed for lærerne og kan bruges uafhængigt af kreativitetstornadoen i mange andre sammenhænge. I / har i alt 702 elever fordelt på 16 skoler deltaget i en Kreativitetstornado. Dette er en stigning fra 282 elever i 2010/.

37 36 Grundskolen 2.8 FFEYE undervisningsmateriale En af de måder hvorpå FFEYE arbejder med at kvalificere og udbrede entreprenørskabsundervisning på landets uddannelsesinstitutioner er gennem udvikling og salg af undervisningsmaterialer. Det meste materiale udleveres gratis, og er nu siden årsskiftet også tilgængeligt digitalt, så det frit kan downloades mod at lærerne registrerer, hvor mange elever de har tænkt sig at bruge materialet til. På grundskoleniveau tilbyder FFEYE en række materialer til anvendelse i undervisningen klasse. En opgørelse over, hvor meget undervisningsmateriale der er udleveret, kan give en indikation af, hvor mange elever der undervises i entreprenørskab. Nedenstående figur 2. viser udviklingen over tid. Den største del af materialet kan genanvendes og noget kunne tyde på, at den forholdsvis store nedgang i antallet af udleveret materiale i skoleåret 2010/ ikke var et udtryk for mindsket undervisning i entreprenørskab. Der kan simpelthen være tale om genanvendelse af materialer. I / er antallet således steget igen; og faktisk steget med 28 pct. i forhold til det hidtil største antal i 2008/2009. Den lettere adgang til materialerne på nettet kan have betydning for denne stigning (det skal her bemærkes at åbenlyse dobbeltdownloads er sorteret fra). FFEYE undervisningsmaterialer Antal materialer / / / / /11 /12 Skoleår Figur NEIS NEIS står for Netværk for Entreprenørskab I Skole og uddannelser. Det er et netværk for entreprenørskabsundervisere på alle uddannelsesniveauer og områder. At netværke regnes ofte for en af de kompetencer, der er særligt nyttige for entreprenører at være i besiddelse af. Undervisere i entreprenørskab kan måske i denne sammenhæng betegnes som intraprenører, i hvert fald har de også stor gavn af at tage del i NEIS. I netværket deles erfaringer og viden og gennem regelmæssige møder får deltagerne ny viden og inspiration fra spændende oplægsholdere og kontakt til erhvervslivet. På studieture til udlandet får deltagerne

38 Grundskolen 37 også nye idéer til deres egen undervisning og helt konkrete nye værktøjer med hjem. Der er tillige oprettet et virtuelt mødested: NEIS Forum, som giver medlemmerne mulighed for løbende at være i kontakt med andre undervisere og udveksle viden på tværs af alle uddannelser. I netværket deltager lærere fra grundskolen, ungdomsuddannelser og undervisere fra de videregående uddannelser. Herudover er der deltagere fra kommuner og undervisningscentraler. NEIS er således et tilbud til skoler, uddannelsesinstitutioner, CFU centre og UU centre i alle regioner. Alle skoler, som er medlem af NEIS, arbejder i forskellig grad med entreprenørskab og innovation i undervisningen. Fx kan nævnes, at flere af skolerne har entreprenørskabsforløb, hvor lokale virksomheder deltager og opstiller udfordrende problemstillinger, som eleverne skal komme med løsningsforslag til. I løbet af skoleåret / har 32 nye skoler meldt sig ind i netværket. Antallet af grundskoler, der er medlem af NEIS, er således steget betydeligt fra i 2010/ til 87 i /. Se bilag 4 for en liste over medlemsskoler Skolerne i netværket repræsenterer i alt ca elever. Det er meget sandsynligt, at en stor del af disse modtager undervisning i entreprenørskab. Ud fra det antal lærere, der er registreret som kontaktpersoner på den enkelte skole, kan et estimeret minimum udregnes. Vi antager, at lærerne, der har besvaret spørgeskemaundersøgelsen er nogenlunde repræsentative i forhold til antal klasser, de underviser. Udregninger viser, at de i gennemsnittet underviser 2,6 klasser. Normalklassekvotienten for grundskoler er ifølge Undervisningsministeriet 18,812.1De 104 lærere13,2der er kontaktpersoner på NEISskolerne og deltager i netværkets arrangementer, kan derfor antages at undervise mindst.084 elever i entreprenørskab i en eller anden form i / mod elever i 2010/. 12. Kilde: Elevtal for grundskolen 2009/2010.pdf 13. For ikke at tælle dobbelt frasorterer vi de NEISskoler, der allerede har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen.

39 Grundskolen Særlige aktiviteter Der arbejdes i flere kommuner særskilt med projekter, der har fokus på entreprenørskab og innovation. I denne kortlægning følger vi op på de aktiviteter, som vi bragte data på for 2010/. Der er flere kommuner end de nævnte, der har fokus på entreprenørskab, men de vil være enten være inkluderet i spørgeskemaundersøgelsen, Edison konkurrenceforløbet eller i gruppen af FFEYE støttede projekter, som vi også bringer tal fra i dette afsnit. Det gælder bl.a. Esbjerg Kommune, Lemvig Kommune, Silkeborg Kommune, Vejle Kommune og Frederikssund Kommune. Der er altså vidt muligt sorteret gengangere fra (fx skoler der også er repræsenteret i spørgeskemaundersøgelsen). Vi kan selvfølgelig ikke garantere, at der ikke også er yderligere kommuner, der arbejder med området. Enkelte kommuner arbejder med projekter, der ligger meget tæt opad entreprenørskab som fx Kolding Kommune, der kører projektet Design & Innovation. I projektet arbejdes med, at metoderne omkring design og innovation skal blive kendte for eleverne, så de både kender dem, kan se sig selv i dem og meget gerne kan anvende dem, når de forlader folkeskolen efter 9. eller 10. klasse. Der udvikles en designpædagogik (baseret på designmetode og kollaborative processer) så der kan designundervises i alle fag på alle trin. Undervisningen bliver, hvor det passer ind, eksperimenterende og undersøgende, elevinddragende og procesorienteret. I IkastBrande Kommune arbejder man med projektet Entreprenørskabsskolen, hvor formålet er at udvikle en kultur i skolen, erhvervslivet, foreningslivet og familien, der gør det muligt at opfylde visionen om, at IkastBrande Kommune er stedet, hvor børn og unges læring bygger på innovation og kreativitet. Læringsstrategier for entreprenørskab er fra 2006 implementeret på en række skoler og fra august arbejdes der med entreprenørskab på alle skoler i IkastBrande Kommune. Tilsvarende arbejdes i Herning Kommune med udviklingsprojektet Partnerskab for Fremtiden, der er forankret i Skoleafdelingen i Herning Kommune og finansielt støttet af Det Lokale Beskæftigelsesråd, LBR. Projektets formål er at udvikle en kultur i skolen, erhvervs og foreningslivet, der gør det muligt at opfylde målsætningen om, at børn og unge motiveres til livslang læring, uddannelse og aktiv deltagelse i samfundet når læring bygger på innovation, kreativitet og iværksætterlyst. I alt 23 skoler er med i projektet. Ifølge Herning Kommunes registreringer har elever og 173 lærere arbejdet med entreprenørskab i undervisningen i /. Det er mere end en fordobling af elevtallet siden 2010/. I Odense Kommune arbejdes stadig med det seksårige projekt ISI 201, som gennemføres fra på fem folkeskoler i Odense kommune; ISI står for Innovation, Science og Integration. I / deltog i alt 28 elever i de fem

40 Grundskolen 39 skolers nu 7. klasser, som følges gennem hele projektforløbet. Projektet fokuserer på innovation som et redskab til at gøre de kreative naturfag i folkeskolen så nærværende, relevante og spændende som muligt. Det overordnede mål er at forbedre især tosprogede unges færdigheder inden for naturvidenskab. Projektet er et samarbejde mellem Industriens Fond, Odense Kommune og Dansk Naturvidenskabsformidling. Opfindertjenesten, der varetages af Teknologisk imødekommer et stigende behov for praktisk holdundervisning i handsonmetoder inden for idéudvikling, modeltilvirkning og kommercialisering, som er opstået i takt med den øgede satsning på innovationsområdet og ønsket om at styrke studerendes praktiske kompetencer inden for dette felt. Opfindertjenesten er et tillæg til Opfinderrådgivningen og er fra finansieret på en årlig bevilling fra sministeriet. Der bliver gennemført en række skræddersyede undervisningsmoduler i praktisk innovation til studerende på videregående uddannelser, de gymnasiale uddannelser og grundskolen fra klasse. I skoleåret / er der gennemført undervisning for 70 elever fra grundskolen mod 103 i 2010/. Det er ikke alle skoler, der arbejder med entreprenørskabsundervisning, som har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, men FFEYE har fået kendskab til deres aktiviteter gennem det opsøgende arbejde, vi udfører. Derfor har vi kunnet registrere, at yderligere 442 elever fordelt på 8 skoler har modtaget entreprenørskabsundervisning. I nedenstående tabel 2.6 er disse elever anført som kategorien GSK undervisning. En del skoler har benyttet sig af muligheden for at søge støtte hos FFEYE til udvikling af undervisning, materialer eller særlige aktiviteter. Der er for eksempel projektet Yes, det er mandag, hvor elever i 4 og. klasse stifter bekendskab med entreprenørskab og innovation i bred forstand i de kreative fag. Gennem opgaver stillet af primært erhvervsliv, forældre med relevante resourcer, ledelse og andre interessenter, får eleverne vha. modellen Bøvlets innovative potentiale mulighed for, at udvikle deres entreprenørielle samt innovative og kreative kompetencer. I forbindelse med disse projekter har skolerne registreret deltagelse af elever i skoleåret /. Særlige aktiviteter Skole Aktivitet IkastBrande Kommune Entreprenørskabsskolen Herning Kommune Partnerskab for Fremtiden Elever 2010/11 Elever / Skoler i Odense Kommune ISI Teknologisk Opfindertjenesten GSK undervisning 442 FFEYE støttede projekterh I alt H I 2010/ blev dette ikke opgjort særskilt. HH I 2010/ blev FFEYE konkurrencer og Kreativitetstornado medregnet somsærlig aktivitet; i / opgøres disse under Undervisning i den samlede opgørelse. Tabel 2.6 Som det fremgår af tabellen kan antallet af elever, der modtager entreprenørskabsundervisning, opgøres til I denne opgørelse af undervisningsaktiviteter skelnes ikke mellem de forskellige former for entreprenørskabsundervisning.

41 40 Grundskolen 2.11 Opsummering I denne kortlægning af udbredelsen af entreprenørskabsundervisning i grundskolen i skoleåret / bygger analysen på følgende: En spørgeskemaundersøgelse blandt lærere FFEYE konkurrenceforløb FFEYE undervisning Antal udleverede og downloadede FFEYE undervisningsmaterialer Antal deltagere i NEIS Særlige aktiviteter I skoleåret /12 deltog 26 af landets lærere i FFEYE s spørgeskemaundersøgelse. De gennemførte besvarelser fordelte sig på 183 skoler; dvs. at ca. 8 pct. af landets skoler medvirker i denne kortlægning. Analysen baseret på lærernes besvarelser viser, at 20 lærere (48 pct. af de gennemførte besvarelser) underviser i entreprenørskab i en eller anden form vi kalder det Entreprenørskab som metode. Af disse underviser 63 lærere, svarende til 12 pct. af alle respondenter, i den klassiske form af entreprenørskab, som indebærer undervisning i økonomi og marked. I undersøgelsen er der spurgt ind til forskellige temaer: Entreprenørskab, Økonomisk forståelse, Fagfaglighed, Inddragelse af lokalmiljø, Elevinvolvering, Tværfaglighed og Globalt perspektiv. Herudover stilles der spørgsmål til hvilken fase læreren fokuserer på: Kreativitet, Innovation, Iværksættelse. Der tegner sig et mønster for entreprenørskabsundervisning i /, hvor der naturligt er størst fokus på fagfagligheden og involvering af eleverne; det er altså måden der arbejdes på og inddragelsen af nærmiljøet, der definerer det som entreprenørskabsundervisning. Der fokuseres dog samtidig hermed også på entreprenørskab, som en slags faglighed og forståelsen for økonomi og marked. Mønstret er stort set uændret fra 2010/. Analysen viser, at der generelt arbejdes en del med kreativitet og nogenlunde tilsvarende med fasen Innovation, altså processen fra idé til udviklet produkt. Undtagelserne er Globalt perspektiv, hvor der arbejdes noget mere med kreativitet, og Elevinvolvering, hvor der klart lægges større vægt på Innovation. Der arbejdes ikke inden for noget tema mest med Iværksættelse. Generelt kan det konkluderes, at de lærere, der underviser i den klassiske form for entreprenørskab i forhold til entreprenørskabslærere generelt, ikke blot har mere fokus på det at skabe virksomhed og økonomisk forståelse, men også mere fokus på at involvere eleverne i undervisningen, inddrage lokalmiljøet, arbejde tværfagligt og arbejde i de forskellige faser af et projekt i de almene fag. Men det er altså ikke denne form, der synes at være mest udbredt blandt lærerne, men mere en form som benytter metoder som udgangspunkt for at give eleverne entreprenørielle kompetencer.

42 Grundskolen 41 Entreprenørskabslærerne underviser især i de store fag, dansk og matematik, og herefter følger kristendom, idræt, historie, engelsk og natur & teknik. Hos de lærere, der underviser i klassisk entreprenørskab er der stadig flest der underviser i dansk og herudover er der bemærkelsesværdigt flere, der underviser i samfundsfag, geografi og biologi end blandt underviserne generelt. Undervisning i Klassisk entreprenørskab forekommer især i de ældste klasser, 7.9. klasse, mens undervisning i Entreprenørskab som metode forekommer lige så ofte på mellemtrinnet. Generelt tyder det altså på, at jo snævrere definitionen af entreprenørskabsundervisningen er, jo højere klassetrin undervises der på.

43 42 Grundskolen Resultatet af spørgeskemaundersøgelsen er, at elever bliver undervist i entreprenørskab i en eller anden form. Dette svarer til knap 3 pct. af alle elever i grundskolen. Sidste år var resultatet af undersøgelsen, at 2 pct. bliver undervist i entreprenørskab. Tallene er fremkommet på grundlag af lærernes opgivelse af hvilke klassetrin, de underviser på samt tal for skolernes elevbestand fra Undervisningsministeriets Databank. I FFEYE s konkurrenceforløb Edison og Next Level deltog sammenlagt elever. Dette er en pæn stigning fra 663 i 2010/, hvor Next Level endnu ikke blev udbudt. Også FFEYE s undervisningstilbud Kreativitetstornado er blevet mere udbredt, her er elevdeltagelsen mere end fordoblet til 702. Et andet tilbud fra FFEYE til grundskolerne er undervisningsmaterialer, der kan bruges i entreprenørskabsundervisningen. I 2010/ udgjorde det samlede antal udleverede eller downloadede antal materialer stk.14;1 i / er dette antal steget til I løbet af skoleåret / nåede antallet af skoler der er medlem af NEIS op på 86. Skolerne i netværket repræsenterer i alt ca elever. De 104 lærere, der er kontaktpersoner på NEISskolerne (som ikke har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen), estimeres at undervise.084 elever i entreprenørskab i en eller anden form. Der er givetvis flere af disse læreres kolleger, der også underviser i entreprenørskab, men det har ikke været muligt at lave en kvalificeret opgørelse af disse eller disses elever. I flere kommuner arbejder man med særligt fokus på entreprenørskab på skolerne. Disse projekter og andre aktiviteter, vi har kunnet få elevtal fra, herunder Opfindertjenesten og FFEYEstøttede projekter indgår med i alt elever i den samlede kortlægning af grundskolens entreprenørskabsundervisning. 14. I 2010/ rapporten blev simuleringsspillet Green City inkluderet i det overordnede tal:

44 Grundskolen 43 Antal grundskoleelever, der deltager i entreprenørskabsundervisning og særlige aktiviteter Antal elever Særlige aktiviteter NEIS FFEYE undervisningsmaterialer FFEYE undervisningsforløb FFEYE konkurrenceforløb Undervisning / / / Figur 2.6 Af figur 2.6 fremgår, at det samlede antal elever, der undervises i entreprenørskab i grundskolen, udgør 4.046, hvilket svarer til 7,8 pct. af alle knap elever i skoleåret /. Dette tal skal ses som et minimum og dækker således kun over den undervisning og de aktiviteter, FFEYE har kunnet registrere. Som det fremgår, er der sket en væsentlig stigning fra de,1 pct. der blev registreret i 2010/. Andel grundskoleelever, der deltager i entreprenørskabsundervisning og særlige aktiviteter 9% 8% 7% Antal elever 6% % 4% 3% 2% 1% 0% 2009/ / / Figur 2.7

45 3. Ungdomsuddannelserne 3 Ungdomsuddannelserne Indledning Hvad er entreprenørskabsundervisning på ungdomsuddannelserne? Afgrænsning Metode 49 Kortlægning af undervisning på gymnasiale uddannelser 49 Kortlægning af undervisning på erhvervsuddannelserne 1 Kortlægning af FFEYE konkurrenceforløb, FFEYE materialeudlevering samt særlige aktiviteter 1 3. Undervisning i gymnasier og EUD Gymnasiale uddannelser 2 2 Den almengymnasiale uddannelse (stx/hf) 2 Erhvervsrettede gymnasiale uddannelser (hhx og htx) Opsummering Gymnasiale uddannelser Kortlægning af erhvervsuddannelserne (EUD) 7 EUDTek 8 EUDHG 9 EUDSosu 60 Opsummering EUD 60 Opsummering Undervisning i gymnasier og EUD 3.6 FFEYE konkurrenceforløb: Company Programme og Innovation & Design 62 Company Programme 62 Innovation & Design 62 Deltagelse i CP og I&D FFEYE undervisningsmateriale Særlige aktiviteter på ungdomsuddannelserne 6 Regionale projekter 6 4 Konkurrencer 6 7 Opsummering Særlige aktiviteter Opsummering 61 68

46 Ungdomsuddannelserne Indledning Ungdomsuddannelserne i Danmark dækker de gymnasiale uddannelser og de erhvervsfaglige uddannelser. 1. De gymnasiale uddannelser omfatter det almene gymnasium (stx / hf) samt de erhvervsrettede gymnasiale uddannelser hhx, htx og EUX De erhvervsfaglige uddannelser (EUD) foregår på landets handelsskoler, erhvervsskoler, maritime skoler og social og sundhedsskoler. Nedenstående figur 3.1. viser, hvordan den samlede elevbestand på elever fordeler sig på uddannelsestyper.162 Stx/hf Hhx Htx EUDTek % 10% EUDHG % 30% 40% EUDSOSU % 60% % 80% % 100% Figur 3.1 Antallet af elever på de gymnasiale uddannelser (stx/hf, hhx og htx) og de erhvervsfaglige uddannelser (EUD) er næsten ligeligt fordelt. Den almene studentereksamen (stx/hf) er den største gymnasiale uddannelse målt på elevtal med ca elever, hvor de erhvervsgymnasiale uddannelser tilsammen udgør ca elever, med hhx som den største. Godt elever er i gang med en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse på EUD fordelt på håndværksfag (Tek), merkantile fag (HG) og social og sundhedsområdet (Sosu). I dette afsnit af rapporten kortlægges, hvad status er i skoleåret / i forhold til undervisning, der fremmer de unges entreprenørielle kompetencer, unges deltagelse i denne undervisning og hvilken udvikling, der er sket i forhold til kortlægningen over de sidste tre år fra 2009/ Hvad er entreprenørskabsundervisning på ungdomsuddannelserne? Entreprenørskabsundervisning på ungdomsuddannelserne er både teoretisk og praksisbaseret. Det, der som tidligere nævnt kan kaldes undervisning om entreprenørskab og undervisning i entreprenørskab. Undervisning om entreprenørskab sætter fokus på, at eleven tilegner sig viden om fremherskende teorier, begreber og metoder i faget. Det er som oftest lærebøger og gennemgang af væsentlige teorier, begreber og metoder, der dominerer undervisningen. Undervisning i entreprenørskab er mere handlings og projektorienteret, og eleven lærer fx at omsætte en forretningsidé til et konkret salgbart produkt eller løse et problem gennem innovativ indsats. Der er tale om en action learningtilgang eller en learningbydoingtilgang, hvor eleven prøver entreprenørskab af i praksis, og ofte er i kontakt med omverdenen uden for uddannelsesmiljøet i form af organisationer og virksomheder Eux indgår ikke separat i denne kortlægning. 16. Senest opdaterede data fra Undervisningsministeriet: Samlet elevbestand på en ungdomsuddannelse i Kilde: Philipsen, K. og Funder. L.: Udvikling af entreprenørielle kompetencer på gymnasieuddannelser i entreprenørskab & kompetencer. GEMantologi 2008, Børsens Forlag

47 46 Ungdomsuddannelserne Hvor grundskolen har givet eleverne en basis i at arbejde med innovative projekter og kreative ideer og måske også planlægge, udføre og forstå sammenhængene i en idé eller en plan, så kobler ungdomsuddannelserne det fagfaglige på. Eleven skal på dette niveau opnå viden om innovative processer ved at arbejde med disse i virkelighedsnære situationer. Samtidig skal evnen til at arbejde selvstændigt og sammen med andre inden for flerfaglige områder opøves, så eleverne rustes til erhvervslivet, både som lønmodtagere og som potentielle iværksættere. På ungdomsuddannelserne undervises i entreprenørskab i selvstændige fag, som fx Innovation, men det kan lige som i grundskolen også indgå i andre fag, som eksempelvis Erhvervsøkonomi.

48 Ungdomsuddannelserne 47 De enkelte blade i entreprenørskabsblomsten illustrerer hvilke forhold, der gør sig gældende for undervisningen på ungdomsuddannelserne. Undervisningens status Entreprenørskab kan enten være et fag i sig selv eller en Rammer metode der lægges omkring et Undervisningen kan foregå fagfagligt fag eller et tværdelvist på og delvist uden for Kultur og ledelse fagligt område. skolen, f.eks. hos samarbejdsen entreprenørskabskultur partnere. Der kan arbejdes i korfremelskes ved ledelsens fokus på tere eller længere tidsforløb. området og skabelse af rammer og incitamenter for at både undervisere og lærende involverer Metode sig. Der arbejdes ud fra verdenen Undervisere og elever forholder sig aktivt, undersøgende til muligheder i ind og/eller udland, behov, samarbejdspartnere, netværk og ressourcer. action learning eller learning by doing pædagogik. Undervisningen motiverer til selvstændighed og foretagsomhed. Entreprenørskab er, når der bliver handlet på muligheder og gode idéer, og disse bliver omsat til værdi for andre. Den værdi der skabes, kan være af økonomisk, kulturel eller social art. Indhold Der arbejdes med elementer af både innovation og iværksætteri med det mål at styrke elevernes mulighedstænkning, foretagsomhed og handlekraft. Eleverne Aktive medskabere af undervisningen. De forholder sig Underviser aktivt og sætter handling bag Underviseren formidler, deres idéer, projekter og virksomguider, rådgiver samt motiverer, heder. De indgår aktivt i og er den kompetente anden som samarbejdsrelationer i og den lærende spejler sig i i læringsuden for skolen. processen. Underviseren er bevidst om sit eget værdigrundlag og påvirkning af den lærende. Figur 3.2 rne på ungdomsniveau har forskelligt fokus i kraft af deres erhvervs og studierettethed. Heraf følger også forskelle i kultur på de enkelte institutioner, men ovenstående blomst kan udfoldes på alle uddannelser. I de følgende afsnit beskrives, hvordan det gøres i praksis i skoleåret /.

49 48 Ungdomsuddannelserne 3.3 Afgrænsning I kortlægningen af entreprenørskab på ungdomsuddannelserne gives et overblik over udbredelsen på de forskellige studieretninger både i form af udbud og som antal deltagende elever. Entreprenørielle aktiviteter, som foregår uden for den formelle undervisning, vil også indgå i rapporten, men der vil blive skelnet imellem de to typer i opgørelserne. På ungdomsuddannelsesniveau dækker kortlægningen følgende: Undervisning på de gymnasiale og erhvervsfaglige uddannelser Konkurrencer udbudt af FFEYE: Company Programme og Innovation & Design Materialer Udleveret undervisningsmateriale fra FFEYE Særlige aktiviteter Antal deltagere i andre konkurrencer og camps, Opfindertjenesten, regionale/kommunale projekter samt FFEYE støttede projekter. Kortlægningen tager udgangspunkt i den formelle undervisning og for ungdomsuddannelsesområdet gælder, at identificering af fag og fagmoduler med entreprenørskabsindhold er foretaget ud fra læreplaner og vejledninger. Af disse fremgår ikke altid, hvilken pædagogisk metode der anvendes i undervisningen, og denne kan følgelig ikke kvantificeres. Det skal derfor bemærkes, at udbredelsen af entreprenørskabspædagogik og didaktik, som understøtter foretagsomhed, ikke nødvendigvis fremgår af denne kortlægning. Aktiviteter, der ligger ud over den formelle undervisning såsom konkurrencer, camps, o. lign., bliver som hovedregel opgjort separat fra den formelle undervisning.

50 Ungdomsuddannelserne 49 ioner, som indgår i kortlægningen, er grundlæggende alle institutioner, der er registreret i Undervisningsministeriets institutionsregister.181dog er der visse undtagelser, idet grønlandske og islandske institutioner ikke er medtaget. Derudover er et fåtal af andre institutioner udeladt på baggrund af kortlægningens vægt på den lige vej gennem uddannelsessystemet. Kortlægningen har fokus på uddannelsesområder; status på de enkelte ungdomsuddannelsesinstitutioner vil således ikke fremgå. I enkelte tilfælde kan en elev blive talt med flere gange, hvis vedkommende har deltaget i 2 forskellige fag/kurser. Det er ikke muligt at kontrollere for dette, da individdata ikke er tilgængelige. Hvis der er risiko for, at denne situation vil påvirke resultaterne væsentligt, vil det fremgå af teksten. Det er i udarbejdelsen af kortlægningen tilstræbt at give et samlet overordnet overblik over situationen på ungdomsområdet. Men det kan naturligvis ikke afvises, at enkelte uddannelsesinstitutioner, uddannelser m.m. er overset i arbejdsprocessen. Ny information og viden kan være årsag til at tal afviger ift. kortlægningsrapporten for skoleåret 2010/. 3.4 Metode Fag og moduler på de forskellige uddannelsesområder er identificeret ud fra en screening af fagenes læreplaner og vejledninger samt brug af nøgleord. I det følgende afsnit præsenteres de anvendte metoder til dataindsamlingen. Nøgleord, søgeord Kortlægning af undervisning på gymnasiale uddannelser De gymnasiale uddannelser omfatter både det almene gymnasium og de erhvervsrettede gymnasiale uddannelser. På det almene gymnasium udbydes den 3årige almene studentereksamen (stx) samt den 2årige højere forberedende eksamen (hf). På de erhvervsrettede gymnasiale uddannelser udbydes den 3årige højere handelseksamen (hhx) samt den ligeledes 3årige højere tekniske eksamen (htx). Den praktiske indgangsvinkel til indsamling af data på det gymnasiale område har bestået i at undersøge hvilke fag, der kunne betragtes som undervisning med entreprenørskabsindhold. Denne proces har omfattet gennemgang af læreplaner og vejledninger på området. I gymnasieuddannelserne192er fagene inddelt i tre niveauer: Anivau opnås ved at have samme fag i 3 år, Bniveau opnås på 2 år og Cniveau på 1 år. Ikke alle fag udbydes på alle tre niveauer. Fagene Virksomhedsøkonomi AB, Teknologi AB, Innovation BC og Erhvervsøkonomi C er identificeret som fag, der indeholder elementer af entreprenørskab.203se bilag for en nærmere uddybning af, hvad fagene indeholder. Entreprenørskab Iværksætteri Innovation Intraprenørskab Idégenerering Inkluderer også hf højere forberedende eksamen. 20. På baggrund af gennemgangen af læreplaner og videnskabelige artikler bl.a. Udviklingen af entreprenørielle kompetencer på gymnasieuddannelser af Kristian Philipsen, Syddansk universitet og Lars Funder, tidl. Adm. direktør Gumlink.

51 0 Ungdomsuddannelserne Oversigt over udbuddet af entreprenørskabsfag i de gymnasiale uddannelser Fag på uddannelserne Type Virksomhedsøkonomi A B Obligatorisk, mindst B stx/hf hhx htx X Teknologi A B Obligatorisk, mindst B Innovation B C Valgfag X X Erhvervsøkonomi C Valgfag X X X X Tabel 3.1 I første fase benyttede vi Lectio,211som er en webside, hvor uddannelsesinstitutioner kan lægge information ud til eleverne, for at finde oplysninger på fag og tilhørende deltagerantal. I anden fase af dataindsamlingen kontaktede vi de uddannelsesinstitutioner, som ikke var at finde på Lectio og bad dem udfylde et elektronisk spørgeskema. For de institutioner, der hverken var oprettet på Lectio eller besvarede vores spørgeskema, kontaktede vi relevante kontaktpersoner via mail eller telefon. Næsten al data blev indsamlet i disse første faser. I de resterende få tilfælde er anvendt indsamlet data fra kortlægningen i skoleåret 2010/ eller data, der er tilgængelige i Undervisningsministeriets databank.222 I hhx og htxuddannelserne ligger entreprenørskabsfag, som er obligatoriske på mindst Bniveau (se tabel 3.1). De to øvrige fag, Innovation og Erhvervsøkonomi er valgfag og indgår i forskellige sammenhænge i de respektive studeretninger. En sammentælling af alle deltagerne i de fire fag ville give et forvrænget billede af virkeligheden, derfor tælles kun elever i de obligatoriske fag med i den samlede opgørelse. For at give et indtryk af, hvor stor interessen for entreprenørskab ellers er blandt eleverne, vil vi dog også redegøre for deltagelsen i valgfagene. Det kan virke forkert, at deltagelsen i de obligatoriske tal ikke er 100 pct. Dette skyldes, at vi ser på ét skoleår isoleret, og faget er obligatorisk for eleverne i løbet af deres uddannelse. Det er således ikke alle uddannelsens elever, der har faget på samme tid. Se bilag 6 for en nærmere beskrivelse af beregningsmetode. 21. Lectio.dk 22. Offentlig tilgængelig databank på uvm.dk

52 Ungdomsuddannelserne 1 Kortlægning af undervisning på erhvervsuddannelserne Erhvervsuddannelserne (EUD) består af både praktik og skoleophold, og ca elever starter på et grundforløb hvert år. Der er 12 forskellige indgange til studiet. De 11 af de 12 indgange udbydes af tekniske, maritime og social og sundhedsskoler mens den merkantile indgang udbydes af handelsskolerne. Det gælder for alle indgange, at eleven starter på et grundforløb og herefter fortsætter på et af de 110 hovedforløb. På EUD har vi gennem en systematisk gennemgang af institutionernes hjemmesider, studieordninger og fagbeskrivelser identificeret de fag/kurser og moduler, som indeholdt entreprenørskab. I denne screeningsproces blev søgeordene i faktaboksen (side 49) anvendt. Herefter kontaktede vi institutionerne direkte for at få data på antal elever. Kortlægning af FFEYE konkurrenceforløb, FFEYE materialeudlevering samt særlige aktiviteter I kortlægningen gives et overblik over udviklingen i antal deltagere i de længerevarende Young Enterprise konkurrenceforløb Company Programme og Innovation & Design samt et overblik over mængden af udleveret FFEYE undervisningsmateriale. I denne forbindelse anvendes internt datamateriale og statistik. Fx registreres, hvor mange elever der melder sig til messer og konkurrencer via FFEYE s hjemmeside. Ligeledes registreres det løbende, hvilke og hvor mange materialer der leveres til skoler, samt hvor mange elever materialerne skal anvendes til, når lærerne downloader materialerne fra hjemmesiden. I et afsnit om Særlige aktiviteter beskrives andre konkurrencer og camps, Opfindertjenesten, regionale/kommunale projekter samt FFEYE støttede projekter. Antallet af elever, som har deltaget i sådanne aktiviteter, bliver, så vidt det er muligt, holdt separat fra antal deltagere i den formelle undervisning. Det kan i denne opgørelse forekomme, at enkelte elever indgår mere end én gang, men det er vores vurdering, at denne double counting ikke vil påvirke resultatet nævneværdigt. Data til disse opgørelser er indhentet via eksterne kilder og eksempelvis gennem kontakt til projekter støttet af FFEYE.

53 2 3. Ungdomsuddannelserne Undervisning i gymnasier og EUD Kortlægningen af undervisningen viser, at andelen af de ca elever i ungdomsuddannelserne, der deltager i entreprenørskabsundervisning er steget fra 17 pct. i 2009/2010 til 21 pct. i /. Det er altså nu over en femtedel af alle elever i ungdomsuddannelserne, der deltager i entreprenørskabsundervisning om året. Nedenstående figur 3.3 viser udviklingen over de seneste tre skoleår for det samlede område. Andel af alle elever på ungdomsuddannelserne, som deltager i entreprenørskabsundervisning. 30% 2% 20% 17,6% 17% 21% 1% 10% % / /11 /12 Figur 3.3 I de efterfølgende afsnit afdækkes, hvor stor udbredelsen er på de to forskellige uddannelsesområder samt mere specifikt på de forskellige studieretninger. Gymnasiale uddannelser I dette afsnit ser vi først på det almene gymnasium (stx/hf), dernæst på de erhvervsrettede gymnasiale uddannelser (hhx og htx) og bringer sidst et overblik over det samlede område. Den almengymnasiale uddannelse (stx/hf) På stx og hf udbydes de to valgfag Innovation og Erhvervsøkonomi. Figur 3.4 viser de overordnede resultater af kortlægningen at undervisningen på de almene gymnasiale uddannelser i skoleåret / samt udviklingen over de seneste tre skoleår. Antal elever i entreprenørskabsfag, stx/hf Antal elever som har deltaget i Innovation Antal elever som har deltaget i Erhvervsøkonomi Figur / /11 /12

54 Ungdomsuddannelserne 3 Den største stigning i antal elever er sket i Innovation, hvor antallet af elever er mere end fordoblet i / i forhold til i 2010/, fra 187 til 48. I Erhvervsøkonomi er der registreret 3.10 elever mod i 2010/ en forholdsvis lille stigning. I skoleåret / er Innovation blevet udbudt på 14 ud af de i alt 142 uddannelsesinstitutioner. Erhvervsøkonomi udbydes på 3 ud af 4 almene gymnasier, svarende til 106 institutioner. Dette er samme niveau som i skoleåret 2010/. Sammenlagt er der sket en stigning fra elever i 2009/2010 til 3.63 i /; en stigning på 1.18 elever svarende til 46 pct. Af nedenstående figur 3. ses, at det dog stadig er under 4 pct. af eleverne på stx/hf, der deltager i entreprenørskabsundervisning. % 4% Innovation andel ud af samlet elevtal på stx/hf 3% 2% Erhvervsøkonomi andel ud af samlet elevtal på stx/hf 1% 0 Figur / / /11 Sammenlignet med skoleåret 2009/2010, hvor andelen af deltagende elever i fagene var 3 pct., (2.477 elever) er en 0,9 procentpoint stigning markant.

55 4 Ungdomsuddannelserne Erhvervsrettede gymnasiale uddannelser (hhx og htx) På de to erhvervsrettede gymnasiale uddannelser hhx og htx udbydes fag med entreprenørskabsindhold både som obligatoriske fag og som valgfag. Hhx På hhx er Virksomhedsøkonomi obligatorisk, mens Innovation udbydes som valgfag. Som nævnt i et tidligere afsnit, vil det give et skævt billede at lægge de to grupper sammen, idet deltagerne i Innovation også vil være at finde i Virksomhedsøkonomi. Figur 3.6 viser de overordnede resultater af kortlægningen af undervisningen på hhx i skoleåret / samt udviklingen over de seneste tre skoleår. Antal elever i entreprenørskabsfag, hhx Antal elever som har deltaget i Innovation Antal elever som har deltaget i Virksomhedsøkonomi / /11 /12 Figur 3.6 Der ses en stor stigning i antallet af elever, der vælger Innovation over de tre år; dog med den største stigning i /. I alt er det ca flere elever der vælger det i /12 end i 2009/2010. Der ses en jævn stigning for Virksomhedsøkonomis vedkommende, men da dette er et obligatorisk fag, kan det ikke ses som en stigende interesse, blot som et udtryk for stigningen i det samlede antal elever på hhx. (Se i øvrigt bilag 6) På trods af stigningen i antal elever, der deltager i Innovation, er der sket et fald i antal institutioner, som udbyder faget. Det var i / 42 mod 46 i 2010/. Samtidig er antallet af institutioner, som udbyder selve hhxuddannelsen, øget med en enkelt, så der nu er 0 i alt. Andelen af elever, der tager Virksomhedsøkonomi er således konstant, mens andelen af elever på Innovation er gået fra 14,3 pct.231i 2009/2010 til 17,6 pct. af alle hhxelever i /. Se nedenstående figur 3.7. Andel af alle hhxelever i Innovation 2% 20% 1% 10% % / /11 /12 Figur Korrektion i forhold til kortlægningsrapporten 2010/

56 Ungdomsuddannelserne I 2010/ udgjorde andelen af hhxelever med Innovation på Bniveau 10,3 pct., mens den tilsvarende andel for skoleåret / er 18,7 pct. Det vil sige, at en større andel af eleverne får en dybere indsigt i fagområdet. Htx På htxuddannelsen udbydes faget Teknologi, som er obligatorisk på mindst B niveau, hvilket svarer til, at alle htxelever har faget de 2 første år på uddannelsen. Det er også muligt at vælge det på Aniveau på 3. årgang. Herudover udbydes Innovation og Erhvervsøkonomi som valgfag. Figur 3.8 viser de overordnede resultater af kortlægningen af undervisningen på htx i skoleåret / samt udviklingen over de seneste tre skoleår. Antal elever i entreprenørskabsfag, htx Antal elever som har deltaget i Innovation Antal elever som har deltaget i Erhvervsøkonomi Antal elever som har deltaget i Teknologi / /11 /12 Figur 3.8 Der ses en stigende interesse for både Innovation og Erhvervsøkonomi, hvor interessen for Innovation er størst. For begge fag gælder, at den største stigning er sket over det seneste år. Stigningen på faget Teknologi følger udviklingen i det overordnede elevtal for htxuddannelsen; dette kan, som det var tilfældet for Virksomhedsøkonomi på hhxuddannelsen, ikke tolkes som en stigende interesse særskilt for entreprenørskab, idet Virksomhedsøkonomi er obligatorisk. Grunden til at ikke alle elever registreres er, at denne måling giver en status på året og ikke på hele uddannelsen. (Se bilag 6 for en nærmere forklaring.)

57 6 Ungdomsuddannelserne Innovation og Erhvervsøkonomi blev udbudt på henholdsvis 21 og 19 institutioner, svarende til ca. 60 pct. af alle htxinstitutioner. Tolv af de 38 htxinstitutioner i /12 udbyder begge fag, mens 1 institutioner udbyder ét af fagene. Elleve institutioner udbyder hverken Innovation eller Erhvervsøkonomi. Som den foregående figur antydede, er andelen af elever på htx, som vælger Innovation eller Erhvervsøkonomi, ikke stor. Interessen for fagene er dog stigende, som det fremgår af nedenstående figur 3.9. Andel af alle elever som har valgt entreprenørskabsfag, htx 10% 8% 6% Innovation andel ud af samlet elevtal 4% Erhvervsøkonomi andel ud af samlet elevtal 2% / /11 /12 Figur 3.9 Sammenlagt er det i / knap 9 pct., der har valgt enten Innovation eller Erhvervsøkonomi udover den entreprenørskabsundervisning, de får gennem Teknologi.241Der er således sket en stigning i interessen fra 2009/2010, da andelen var knap 7 pct. 24. Der kan dog være elever, der har valgt begge fag, så de således bliver talt to gange, men som nævnt har det ikke været muligt at sortere disse fra.

58 Ungdomsuddannelserne 7 Opsummering Gymnasiale uddannelser Den detaljerede kortlægning af de forskellige gymnasieuddannelser viste, at der er en stigende interesse på alle tre retninger. Figur 3.10 viser hvor mange unge på de forskellige gymnasieuddannelser, der deltager i entreprenørskabsundervisning. Antal elever i entreprenørskabsfag, Gymnasiale uddannelser Stx/hf Htx Hhx / /11 /12 Figur 3.10 I / deltog elever på stx/hf, hhx og htx i entreprenørskabsfag; dette svarer til 21% af alle elever i gymnasieuddannelserne. Det er fortsat især den erhvervsrettede hhxuddannelse, der dominerer i forhold til antal elever i entreprenørskabsfag. Det skal bemærkes, at det her er de obligatoriske fag på hhx og htx, der er medregnet. Valgfagene Innovation og Erhvervsøkonomi er således ikke inkluderet, da nogle elever så ville blive talt flere gange. Erhvervsuddannelserne (EUD) I denne udgave af kortlægningen har vi opdelt området i tre: det tekniske område (Tek), det merkantile område (HG) og social og sundhedsområdet (Sosu). Nedenstående figur 3.11 viser størrelsesforholdet i den samlede elevbestand på mellem de tre områder. EUDTek EUDHG EUDSOSU % 10% % 30% 40% 0% 60% % 80% 90% 100% Figur 3.11 Vi skelner i kortlægningen mellem de tre områder, fordi der er en markant forskel på uddannelserne. Desuden ved vi, at den merkantile indgang (HG) har stor fokus på entreprenørskab og iværksætteri i form af deres relativt markante

59 8 Ungdomsuddannelserne tilstedeværelse i Young Enterprise forløbet Company Programme. På alle tre områder er der en række moduler, som indeholder undervisning i eller om entreprenørskab, iværksætteri eller innovation. EUDTek På de 10 forskellige EUDTek indgange (Bil, fly og andre transportmidler, Bygnings og brugerservice, Transport og logistik, Dyr, planter og natur osv.) har vi identificeret 3 forskellige moduler, som kan kategoriseres som entreprenørskabsforløb. Det er obligatorisk for institutionerne at udbyde modulet Iværksætteri og innovation F minimum som valgfag. Af samme årsag er dette det elevmæssigt største entreprenørskabsfag på de 10 indgange. Derudover udbydes på nogle institutioner Kreativitet, iværksætteri og innovation (rutineret) samt Innovation og strategi F. Der er ikke noget krav om, at disse to fag skal udbydes. De er begge fag, som er tilknyttet én bestemt uddannelse eller en bestemt indgang på erhvervsuddannelserne. Innovation og strategi er et specialefag på Landbrugets lederuddannelse, mens Kreativitet, iværksætteri og innovation er et valgfag under hovedområdet Mad til mennesker. Herudover findes institutionsspecifikke kurser og forløb, som indeholder entreprenørskab og innovationselementer. Blandt andet har Viden Djurs et forløb, som hedder Multimedie Animator. Svendborg Erhvervsskole udbyder ligeledes et specialdesignet innovationsforløb for hovedtallet af deres elever. I alt elever i de tekniske erhvervsuddannelser deltog i / i fag og moduler med entreprenørskabsindhold. Det er en stigning fra, pct. til 6,9 pct. af alle elever på disse uddannelser over de seneste tre skoleår. Nedenstående figur 3.12 viser udviklingen i antal elever i entreprenørskabsfag. Antal elever i entreprenørskabsfag på EUDTek Figur / /11 /12

60 Ungdomsuddannelserne 9 Nedenstående figur 3.13 viser hvordan antallet af elever, fordeler sig på de forskellige indgange på EUDTek samt udviklingen over de seneste tre skoleår. Antal elever i entreprenørskabsfag/uddannelsesområder Bil, fly og andre transportmidler Bygge og anlæg Bygnings og brugerservice Dyr, planter og natur 2009/10 Krop og stil Mad til mennesker 2010/11 Medieproduktion /12 Produktion og udvikling Strøm, styring og IT Transport og logistik Figur 3.13 Det ses, at stigningen det seneste år især er sket på områderne Medieproduktion, Produktion og udvikling samt Bil, fly og andre transportmidler, som nu er det område med flest elever i entreprenørskabsfag. EUDHG På HG findes forskellige fag på tværs af uddannelser og institutioner, der indeholder entreprenørskab. Erhvervsøkonomi BF er det eneste fag, der er obligatorisk på alle institutioner. Fælles for de andre 4 fag er, at de udbydes på relativt få institutioner og hovedsageligt er tilknyttet forskellige specifikke uddannelsesforløb. Det er lidt forskelligt fra institution til institution, hvordan fagene bliver udbudt. Nogle steder er det som valgfrit fag, mens det andre steder fungerer som enten et linjefag, profilfag eller obligatorisk fag på grundforløbet. Herudover udbydes på de enkelte institutioner mindre fag og specialdesignede fag. Blandt disse fag kan nævnes Min Butik, Idéudvikling, Sport og Innovation, Salg og Service, Ung virksomhed samt Købmandskab med fokus på egen start af virksomhed. Derudover findes et mindre antal variationer af de fastetablerede fag. I skoleåret / deltog i alt elever på HG i entreprenørskabsfag. Af nedenstående figur 3.14 ses udviklingen over de seneste tre år. Der er sket en forholdsvis stor stigning fra 2010/ på 2.20 elever, hvilket svarer til en stigning på 20 pct. I løbet af hele perioden er andelen af det samlede antal elever på HG, der deltog i entreprenørskabsundervisning, gået fra 28 pct. til 38,4 pct Det har ikke været muligt at afdække omfanget af undervisning, hvori der bruges entreprenøriel didaktik.

61 60 Ungdomsuddannelserne Antal elever i entreprenørskabsfag på EUDHG / /11 /12 Figur 3.14 EUDSosu Som noget nyt udbydes nu også entreprenørskabsfag på sosuområdet i form af valgfagene Iværksætteri og innovation F og Innovation. I alt deltog 34 af eleverne på sundhedsområdet i disse fag. Det svarer til godt 2 pct. af alle elever i denne uddannelse. Opsummering EUD Samlet set har elever på en erhvervsfaglig uddannelse deltaget i entreprenørskabsundervisning i skoleåret /. Udviklingen fra sidste måling er således fortsat, så der ses en stigning fra 2010/ på elever. Fra at udgøre 12,8 pct. i 2009/2010 er andelen af elever, der følger entreprenørskabsfag nu oppe på 17,8 pct. Stigningen er særligt markant på den merkantile indgang (HG), hvor over 38 pct. af eleverne har deltaget i entreprenørskabsundervisning i /. Herudover er entreprenørskab nu også blevet en del af tilbuddet til elever på sundhedsområdet. Nedenstående figur 3.1 viser fordelingen af elever på de tre forskellige områder i EUD., hvoraf det tydeligt fremgår, at det er på det merkantile område, de fleste elever skal findes. Antal elever i entreprenørskabsfag, EUD SOSU Sundhed, omsorg og pædagogik Merkantil/HG EUD Teknisk Figur / /11 /12

62 Ungdomsuddannelserne 61 Opsummering Undervisning i gymnasier og EUD Kortlægningen af undervisningen i gymnasier og erhvervsuddannelser viser, at der er øget interesse for entreprenørskab. Nedenstående figur 3.16 viser udviklingen over de seneste tre skoleår. Den tydeligste stigning ses på EUD, hvor det i / er knap 18 pct. af eleverne, der deltager i entreprenørskabsundervisning. I gymnasieuddannelserne er stigningen samlet set ikke stor, men ser man nærmere på de enkelte områder viser kortlægningen, at de fag på hhx og htx, som eleverne selv kan vælge, er i stigning. Disse er dog ikke medregnet i denne samlede opgørelse, da der så ville være tale om, at elever blev talt med to gange. De obligatoriske fag på hhx og htx ligger naturligt på det samme leje. Det er således på stx/hf, at stigningen skal findes. Her viser kortlægningen, at der er sket en stigning i elevtallet fra 2009/2010 til / på 1.18 elever svarende til en stigning på 46 pct. Det er dog fortsat kun en lille del af eleverne i de almene gymnasier, der stifter bekendtskab med entreprenørskab som fag, nemlig blot ca. 4 pct. Andel elever i ungdomsuddannelserne, som deltager i entreprenørskabsundervisning af samlet elevtal på de respektive uddannelsesområder 30% 2% Samlet andel på GYM 20% Samlet andel på EUD 1% 10% 0% 2009/ /11 /12 Figur 3.16

63 Ungdomsuddannelserne FFEYE konkurrenceforløb: Company Programme og Innovation & Design På ungdomsuddannelserne udbyder FFEYE de længerevarende forløb Company Programme og Innovation & Design, som typisk indgår i fagene Innovation, Virksomhedsøkonomi, Erhvervsøkonomi eller andre tilsvarende fag. Company Programme Formålet med Company Programme (CP) er, at unge under uddannelse afprøver det at starte egen virksomhed under vejledning af lærere og rådgivere fra erhvervslivet; under trygge forhold afprøver eleverne teoretisk viden i praksis. I den periode eleverne følger programmet, vil de blive tilbudt deltagelse i regionale, nationale og internationale aktiviteter. De regionale/nationale aktiviteter består af salgsmesser og i april måned afvikles årskonkurrencen, hvor Danmarks bedste unge iværksættervirksomhed kåres. Programmet varer mellem 4 og 10 måneder (følger et skoleår), hvor eleverne starter og driver deres virksomhed i den virkelige verden. Når forløbet slutter, har eleverne mulighed for selv at drive deres virksomhed videre. CP er et forløb og en metode til at modne eleverne personligt og til at opdyrke entreprenørielle kompetencer som handlekraft, problemløsning, refleksion og netværkskompetencer. Innovation & Design Innovation & Design (I&D) er et 10 ugers forløb, der køres i forbindelse med Teknologi på htxuddannelsen. Det er et undervisningsforløb, der giver de unge et solidt indblik i de første faser i opstarten af en virksomhed. Efter forløbet er der god mulighed for at videreføre virksomhed og projekt i CP og få en dybere indsigt i den kommercielle side af virksomhedsdrift. I&Dforløbet kan afsluttes med deltagelse i en teknisk messe, der indeholder et konkurrenceelement, idet der i forlængelse af erhvervslederes evaluering af elevvirksomhederne bliver kåret vindere i forskellige kategorier. Deltagelse i CP og I&D I / deltog i alt elever i de to konkurrenceforløb. Udviklingen fra 2003 ses af nedenstående figur Fra 2010/ er der sket en stigning på 417 elever, hvilket svarer til en stigning på 12 pct. Fra 2003 ses næsten en tredobling i antallet af elever.

64 Ungdomsuddannelserne 63 Antal deltagere i Company Programme og Innovation & Design Antal elever I&D CP / /0 200/ / / / / /11 /12 Figur 3.17 Det skal bemærkes, at CP og I&D i perioden frem til og med 200/06 opgørelsesmæssigt var lagt sammen. Forløbet udbydes primært til ungdomsuddannelserne, men det er også muligt for 10. klasse i grundskolen at deltage i CP forløbet. Nedenstående figur 3.18 viser, hvor stor en andel elever der deltager fra de forskellige uddannelsesområder. Som det ses, er hhxeleverne den dominerende gruppe. Men der ses dog en væsentlig stigning for EUDTek elevernes vedkommende. Andel deltagere i Company Programme fra de forskellige uddannelser 100% 90% 80% 10. klasse 70% Stx/Hf 60% 0% EUD Tek 40% EUD HG 30% Htx 20% 10% 0 Hhx 2006/ / / / /11 /12 Figur 3.18 Det er normalt ikke obligatorisk, at eleverne i det pågældende fag deltager i CP konkurrencen, kun at de følger undervisningen, men de bliver kraftigt opfordret til det. Enkelte steder ligger det dog direkte i pensum, at de også deltager i CP konkurrencen. Det er hermed ikke muligt at kortlægge præcis, hvor mange af deltagerne i CP, der f.eks. samtidig har fulgt fagene Innovation og Erhvervsøkonomi. Men bl.a. gennem samtaler med lærere på uddannelsesstederne afsløres, at der er en betydelig overlapning. Det reelle tal for anvendelse af CP som konceptmodel er muligvis større end angivet, idet eleverne først bliver registreret, når de deltager i messer og/eller konkurrencer med deres produkt. Dermed kan en skole godt have arbejdet med CPkonceptet, uden at FFEYE har registeret det.

65 64 Ungdomsuddannelserne En opgørelse over, hvordan CP deltagerne fordeler sig på køn, viser i figur 3.19, at der sker små udsving over årene, men at det generelle billede er, at mænd er i overtal. Det seneste år er andelen af kvinder faldet lidt, men fordelingen er fortsat ca. 40:60. CP deltagere fordelt på køn 100% 80% 44% 41% 43% 43% 40% 39% 6% 9% 7% 7% 60% 61% 2008/ / /11 /12 60% 40% 20% / /08 Kvinder Mænd Figur 3.19 Fordelingen 40:60 på kvinder og mænd afspejler meget godt fordelingen på de uddannelser, eleverne går på. Skønt der generelt på ungdomsuddannelserne er en nogenlunde ligelig fordeling på kønnene (49:1), er der stor forskel på fordelingen på htx (22:78) og stx/hf (61:39). På det område hvor langt de fleste Company Programme deltagere kommer fra, nemlig hhx, er fordelingen 47: FFEYE undervisningsmateriale FFEYE tilbyder en række forskellige undervisningsmaterialer beregnet på ungdomsuddannelserne. En opgørelse af, hvor mange enheder der er blevet udleveret eller downloadet giver en indikation af, hvor mange elever der undervises i entreprenørskab med disse materialer. Figur 3.20 viser udviklingen i det totale antal rekvirerede materialeenheder til ungdomsuddannelserne i skoleårene fra 2006/07 til /. FFEYE materiale udleveret på ungdomsuddannelserne Antal materialer / / /10 Skoleår Figur / /11 /12

66 Ungdomsuddannelserne 6 I / er antallet steget til efter et dyk i 2010/. Muligheden for nu at kunne downloade alle materialer fra FFEYE s hjemmeside har sandsynligvis haft indflydelse på den store stigning også set i forhold til 2009/2010, hvor antallet lå på det hidtil højeste niveau med stk. Dykket i 2010/ skyldtes, at et enkelt nyt materiale (Your World, your Business) publiceret i 2009/2010 ikke krævede fornyelse. 3.8 Særlige aktiviteter på ungdomsuddannelserne På ungdomsuddannelserne bliver der rundt omkring i landet gennemført forskellige entreprenørielle projekter og aktiviteter, som kan være indlejret i undervisningen. I dette afsnit vil vi kort præsentere nogle af disse projekter og aktiviteter og medregne dem i det samlede antal elever, som har haft berøring med entreprenørskab i skoleåret /.272 Regionale projekter Det 3årige projektforløb Innovationskraft og Entreprenørskab i Region Hovedstaden, også kaldet Innogym blev afsluttet i maj. Formålet var at få innovation og entreprenørskab på dagsordenen på regionens gymnasiale uddannelsesinstitutioner. Projektet omfattede udvikling af innovationspædagogiske undervisningsværktøjer og kompetenceudvikling af underviserne.283i / deltog elever fra 7 forskellige institutioner i aktiviteter i projektet. Der arbejdes stadig med projektet Selvstændighedsuddannelser i Region Sjælland ( ). Deltagere i projektets aktiviteter er inkluderet i kortlægning af undervisningen samt i FFEYE støttede projekter. Konkurrencer Ud over de længerevarende konkurrenceforløb indenfor FFEYE regi, findes også andre konkurrenceforløb, som beskæftiger sig med entreprenørskab og innovation. Nordjyske Nyskabere er fx en innovationskonkurrence for unge på alle de nordjyske ungdomsuddannelser. Konkurrencen strækker sig over et længere forløb, hvor deltagerne opfordres til og klædes på til at tænke innovativt, kreativt og entreprenant i forhold til at få nye ideer og udvikle videre herpå. Netop udviklingsdelen er meget central i konkurrencen, da det er deltagernes evne til at demonstrere udvikling i hele arbejdet med deres idé, som bliver bedømt. Konkurrencen er igangsat af Regionsrådet i Nordjylland. Nedenstående tabel 3.2. viser de konkurrencer, vi har kendskab til. Vi kan ikke garantere, at dette er en komplet liste, der kan findes andre lignende konkurrencer, som vi ikke har fået kendskab til. 26. Det har ikke været muligt at afdække omfanget af undervisning, hvori der bruges entreprenøriel didaktik. 27. Vi forsøger så vidt muligt at undgå, at en elev medregnes flere gange (double counting) men har ikke mulighed for at kontrollere det, da individ data ikke er tilgængeligt. 28. For yderligere information henvises til hjemmesiden

67 66 Ungdomsuddannelserne Konkurrenceforløb Konkurrenceforløb Antal deltagere 2010/ Antal deltagere / Finansrådets virksomhedsspil (det tidligere Gazellespillet) Online spil, hvor eleverne kan prøve kræfter med at være iværksætter. Som leder af en fiktiv virksomhed skal elevholdet hver uge træffe vigtige beslutninger om produktudvikling, marketing, investeringer m.v European Business Game EBG er en europæisk iværksætterkonkurrence for unge på stx/hf og hhx om at etablere den bedste fiktive virksomhed Samfunds Cup Samfundscup er en landsdækkende innovationskonkurrence for gymnasieelever med samfundsfag på A og Bniveau Science Cup Denmark Science Cup Denmark er en opfinderkonkurrence i biologi, kemi, fysik og naturgeografi for gymnasieelever i 2. g i stx og htx Nordjyske Nyskabere Innovationskonkurrence for elever fra de nordjyske ungdomsuddannelser FDB Bæredygtig innovation Samlet antal Tabel 3.2 Camp Adskillige institutioner arrangerer omfattende innovation camps for eleverne på tværs af fag, hvor de løser konkrete cases stillet af en lokal virksomhed eller organisation. Dette gælder eksempelvis ZBC Næstved, som afholdt en camp, hvor Næstved Storcenter stillede en case for 1. års hhxelever. I alt deltog elever i forskellige camps rundt omkring på gymnasier og skoler. Opfindertjenesten Opfindertjenesten varetages af Teknologisk og er et tilbud om praktisk holdundervisning i handsonmetoder inden for idéudvikling, modeltilvirkning og kommercialisering. Opfindertjenesten er et tillæg til Opfinderrådgivningen og er fra finansieret på en årlig bevilling fra sministeriet. Der blev i skoleåret / gennemført en række skræddersyede undervisningsmoduler i praktisk innovation med deltagelse af elever fra de gymnasiale uddannelser.

68 Ungdomsuddannelserne 67 FFEYE støttede projekter En af FFEYE s store opgaver er at uddele midler til projekter på alle niveauer af uddannelsessystemet. Det kan være til udvikling af nye moduler, fag, undervisningsmetoder, særlige forløb og materialer. I skoleåret / deltog 328 elever fra ungdomsuddannelserne i aktiviteter i nogle af disse projekter. Opsummering Særlige aktiviteter Det samlede antal elever fra ungdomsuddannelserne i skoleåret /, som har deltaget i entreprenørielle aktiviteter uden for de formelle rammer for entreprenørskabsfag, altså konkurrencer og projekter er opgjort til at være mod i 2010/. Som det ses af figur 3.21 er antallet af deltagere i konkurrencer steget, hvilket bl.a. skyldes den nye Nordjyske Nyskabere og en øget deltagelse i Samfunds Cup, som i 2010/ løb af stablen som et pilotprojekt. Til gengæld er der ikke er registreret så mange deltagende elever i projektet Innovationskraft & Entreprenørskab på gymnasier i Region Hovedstaden (Innogym). Det skal her bemærkes, at det er sandsynligt, at der foregår undervisning rundt om på uddannelserne, hvor underviseren benytter sig af metoder, der fremmer entreprenørielle kompetencer hos eleverne. Det har dog ikke været muligt for os at registrere denne undervisning, da det ville kræve en kvalitativ tilgang til kortlægningen, som ikke ligger inden for denne rapports rammer. Antal deltagere i entreprenørskabsaktiviteter / FEEYE støttede projekter Camp Opfindertjenesten Regionale projekter Konkurrencer 2010/11 /12 Figur 3.21 I 2010/ havde vi ikke kendskab til camps på ungdomsuddannelserne, hvorfor der ikke blev registreret deltagelse i sådanne. Udover de nævnte projekter og konkurrencer arrangeres andre aktiviteter, som medvirker til at øge interessen og engagementet hos de unge for entreprenørskab. Disse har vi imidlertid ikke kunnet registrere som undervisning og tælles derfor ikke med i denne kortlægning.

69 68 Ungdomsuddannelserne 3.9 Opsummering I denne kortlægning af udbredelsen af entreprenørskabsundervisning på ungdomsuddannelserne i skoleåret / bygger analysen på data om følgende: Undervisning på gymnasiale og erhvervsfaglige uddannelser FFEYE konkurrenceforløbene Company Programme og Innovation & Design Antal udleverede og downloadede FFEYE undervisningsmaterialer Særlige aktiviteter Kortlægning af selve undervisningen på ungdomsuddannelserne viste, at elever svarende til 21 pct. af alle elever i ungdomsuddannelserne deltog i entreprenørskabsfag og moduler i /. Der er hermed sket en pæn stigning fra de 17,6 pct., der blev målt i 2010/. I gymnasieuddannelserne findes på hhx og htx obligatoriske fag hvor entreprenørskab indgår, mens der på stx/hf udbydes valgfrie fag. Fordi denne kortlægning dækker et enkelt skoleår kan ikke alle (100 pct.) elever på hhx og htx dog tælles som deltagere i entreprenørskabsfag, idet fagene er obligatoriske i løbet af uddannelsen. Beregningerne viser, at det er 84 pct. på hhx og 80 pct. på htx. Den detaljerede kortlægning af de forskellige gymnasieuddannelser viste, at der

70 Ungdomsuddannelserne 69 er en stigende interesse på alle tre retninger, idet også valgfagene på hhx og htx oplever øget deltagelse. På stx/hf er det knap 4 pct., der valgte et entreprenørskabsfag, mens det på hhx og htx var henholdsvis 17,6 pct. og 8,7 pct. I alt gymnasieelever svarende til 27 pct. af alle elever på landets gymnasieuddannelser deltog i entreprenørskabsfag. I de erhvervsfaglige uddannelser var det i alt elever fordelt på de tre områder EUDTek, EUDHG og EUDSosu, som deltog i entreprenørskabsfag og moduler. Det svarer til knap 18 pct. af alle EUDelever i /. Der er her sket en væsentlig stigning fra 12,8 pct. i 2009/2010. Som noget nyt tilbydes entreprenørskabsundervisning nu også til elever på sosuområdet. Der ses således en stigning i antal elever, der får entreprenørskabsundervisning over de seneste tre skoleår. Det er på EUD området og stx/hf den største forholdsmæssige stigning ses. I antal er den samlede stigning fra 2009/2010 til / for alle uddannelserne elever svarende til en stigning på 20 pct. Antallet af elever i entreprenørskabsundervisning fordelt på de forskellige ungdomsuddannelser EUDSosu EUDTek EUDHG Htx Hhx Stx/hf Samlet skoleår 2009/10 Samlet skoleår 2010/11 Samlet skoleår /12 Figur 3.22 I opgørelsen indgår også deltagelse i FFEYE s konkurrenceforløb. Company Programme og Innovation & Design er samlet set vokset markant i forhold til antal deltagere de seneste år. Fra første registrering i 2003 til / er deltagerantallet tredoblet; fra elever til Alene fra skoleåret 2010/11 til / har 417 flere deltaget i forløbet, hvilket svarer til en stigning på 12 pct. Deltagerne kommer hovedsageligt fra de erhvervsrettede gymnasiale uddannelser (hhx og htx) samt fra handelsskolens grundforløb (HG). Andelen af kvinder, der deltager i Company Programme har svinget en lille smule over årene. Generelt på ungdomsuddannelserne er der en nogenlunde ligelig fordeling af mænd og kvinder, men der er stor variation mellem de enkelte uddannelser. Fordelingen 40:60 på kvinder og mænd afspejler meget godt fordelingen på de uddannelser, eleverne går på. Skønt der generelt på ungdomsuddannelserne er en nogenlunde ligelig fordeling på kønnene (49:1) er der stor forskel på fordelingen på de enkelte uddannelser. Det område, hvor langt de fleste Company Programme deltagere kommer fra, nemlig hhx, er fordelingen 47:3.

71 70 Ungdomsuddannelserne Mange elever bliver undervist med materialer fra FFEYE. I skoleåret / var antallet af udleveret materiale nået op på stk. Det er nu muligt at downloade materialerne fra FFEYE s hjemmeside hvilket sandsynligvis har medvirket til den store stigning over det seneste år, hvor der er tale om en tredobling i antal. Over hele landet deltager elever i særlige aktiviteter, der fremmer deres kendskab til og kompetencer inden for entreprenørskab. I denne opgørelse har vi registreret elevers deltagelse i regionale projekter, konkurrencer, camps, Opfindertjenesten og FFEYE støttede projekter. I alt deltog elever i disse aktiviteter i /. Samlet set deltager elever på ungdomsuddannelserne i entreprenørskabsundervisning og særlige aktiviteter; dette tal inkluderer elever undervist med materialer fra FFEYE og deltagere i FFEYE konkurrenceforløb. Fordelingen på de forskellige områder fremgår af nedenstående figur Antal deltagere i entreprenørskabsundervisning og særlige aktiviteter Særlige aktiviteter Undervisningsmaterialer Company Programme og Innovation & Design / /11 Undervisning /12 Figur 3.23 Overordnet set var det således i / 28 pct. af alle elever i ungdomsuddannelserne, der deltog i entreprenørskabsundervisning og særlige aktiviteter. Figur 3.24 viser udviklingen over der seneste tre skoleår. Andel elever fra ungdomsuddannelserne i entreprenørskabsundervisning og særlige aktiviteter 30% 2% 20% 1% 10% 0% Figur / /11 /12

72 71 De videregående uddannelser De videregående uddannelser 4 De videregående uddannelser Indledning Hvad er entreprenørskabsundervisning i de videregående uddannelser? 4.4 Undervisning på de videregående uddannelser 77 Erhvervsakademier Professionshøjskoler Afgrænsning 7 De maritime uddannelser Metode 7 De kunstneriske og kulturelle uddannelser 92 Universiteterne 97 Erhvervsakademier og professionshøjskoler Maritime uddannelser, kunstneriske og kulturelle uddannelser samt universiteterne Særlige aktiviteter 7 4. FFEYE konkurrenceforløb: Start Up Programme Særlige aktiviteter Opsummering /

73 72 De videregående uddannelser 4.1 Indledning De videregående uddannelser i Danmark dækker over professionsbachelor og erhvervsakademiuddannelser, maritime uddannelser, de kunstneriske og kulturelle uddannelser samt universitetsuddannelserne. rne udbydes på 9 erhvervsakademier, 11 professionshøjskoler, 11 maritime institutioner, 11 kunstneriske og kulturelle uddannelsesinstitutioner291samt 8 universiteter. Erhvervsakademier 10% 20% Maritime uddannelser De kunstneriske og kulturelle uddannelser Universiteter % Professionshøjskoler 30% 40% % 60% 70% 80% 90% 100% Figur 4.1 Ovenstående figur 4.1 giver et overblik over de fem forskellige uddannelsessegmenter med sammenlagt studerende. Langt størstedelen af de studerende, nemlig 61 pct., på de videregående uddannelser er i gang med en universitetsuddannelse, 9 pct. af de studerende på et erhvervsakademi, mens 26 pct. går på en professionsuddannelse. Den samlede bestand af studerende på de maritime samt de kunstneriske og kulturelle uddannelsessegmenter er relativt lave, svarende til henholdsvis 1 pct. og 2 pct. af det samlede antal studerende på de videregående uddannelser. Der er således stor forskel på størrelsen af uddannelsessegmenterne målt på antal studerende. Det samlede antal studerende er steget med ca siden sidste studieår, og det gælder især andelen af erhvervsakademistuderende og universitetsstuderende. Den seneste kortlægning af entreprenørskab i de videregående uddannelser, der dækkede studieåret 2010/, viste, at 8,7 pct.302af de studerende deltog i undervisning med entreprenørskabsindhold. I dette års opgørelse vil vi udover at se på udviklingen i antal fag og kurser også fokusere på, hvilke uddannelsesområder der især har taget entreprenørskab til sig i undervisningen. 4.2 Hvad er entreprenørskabsundervisning i de videregående uddannelser? På det videregående uddannelsesniveau kan kernefagligheden entreprenørskab foldes ud i specifikke kurser og fag, hvor den studerende indføres i de bagvedliggende tanker og teorier om innovation, designprocesser, vækst og forretningsudvikling. Dette betyder ikke, at entreprenørskab ikke også som på de andre niveauer i uddannelsessystemet kan indgå i andre fag som element eller som metode. Det handler i de videregående uddannelser stadig om også at stimulere de studerendes foretagsomhed og undervise i det, der kaldes entreprenøriel kapacitet Danmarks Designskole, Kunstakademiets Arkitektskole og Kunstakademiets Konservatorskole er nu fusioneret til Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (KADK). I denne kortlægning fastholdes dog opdelingen i tre enheder for at kunne sammenligne tallene med de tidligere års opgørelser. 30. Pga. nye informationer om kurser samt opdatering af antallet af indskrevne studerende på institionerne er denne andel korrigeret i f orhold til kortlægningen af 2010/. 31. Hindle, K. (2007): Formalizing the concept of entrepreneurial capacity. Refereed Proceedings of the 2007 ICSB World Conference. Finland

74 73 De videregående uddannelser Entreprenøriel kapacitet bygges op af viden, evner og erfaring. Der ligger i begrebet kapacitet et fremtidigt handlingspotentiale, som i forbindelse med en entreprenør må ses som hans eller hendes evne til på baggrund af viden og evner at kunne identificere og skabe muligheder, som vedkommende kan/vil handle på i fremtiden. Gennem den viden og de evner, den studerende erhverver sig under en entreprenørskabsuddannelse, oparbejder han/hun den erfaring og kompetence til at kunne se og skabe muligheder, som kan udnyttes i fremtiden. Entreprenøriel kapacitet indebærer således, at entreprenøren har kompetencen til at bruge sine ressourcer til at skabe, se og udnytte muligheder og på den måde omdanne dem fra at være ideer til at blive håndfaste resultater. Det gode undervisningsprojekt i entreprenørskab tager højde for, hvad entreprenørskab er i en konkret uddannelsessammenhæng inden for det givne fagfelt. I sammenhæng hermed kan Shane og Venkataraman s forståelse af entreprenørskab324skabe et overblik over, hvad det er, der kan arbejdes med i entreprenørskabsundervisningen inden for forskellige fagområder og inden for en faglig kategori. I fordansket form er der tale om: Hvorfor, hvornår og hvordan muligheder for skabelse af varer og service opstår. Hvorfor, hvornår og hvordan nogle mennesker og ikke andre opdager og udnytter disse muligheder. Hvorfor, hvornår og hvordan forskellige måder at agere på bliver brugt i udnyttelsen af entreprenørielle muligheder. Undervisererfaringer viser, at der er behov for at nytænke undervisningsformer og stil, når entreprenørskab integreres som fag. Følgende dimensioner tænkes derfor med, når det handler om didaktik og pædagogik i entreprenørskabsundervisningen: Den praktiske dimension, der kan handle om involvering af aktører fra praksisfeltet. erinvolvering, hvor der arbejdes med måden, hvorpå de studerende bliver involveret i undervisning og graden heraf. Tværfaglighed, der er måden hvorpå der arbejdes med andre fagdiscipliner og graden heraf. Den internationale dimension, som henviser til udnyttelsen af international viden og erfaringer. Som på de andre niveauer i uddannelsessystemet er entreprenørskabsundervisning særligt tilpasset de studerendes udviklingstrin på de videregående uddannelser. Igennem uddannelsessystemet fra 0. klasse til ph.d.niveau er der udover den gradvise opbygning af ny viden i forhold til den lærendes udviklingstrin også en stigende fokus på entreprenørskabsfagligheden. Entreprenørskabsfagligheden ligger således på et højt niveau på de videregående uddannelser. Bladene i nedenstående blomst afspejler tilsvarende de generelle forhold, der gælder for entreprenørskabsundervisningen på dette niveau i uddannelsessystemet. 32. Shane and Venkataraman (2000), The Promise of as a Field of Research: the study of sources of opportunities; the processes of discovery, evaluation and exploitation of oppurtunities; and the set of individuals who discover, evaluate and exploit them.

75 74 De videregående uddannelser Undervisningens status Rammer Kan enten være et ECTSRammerne kan rumme og givende fag i sig selv eller understøtte varieret undervisning. Kultur og ledelse være integreret som Entreprenørskabskultur skabes metode i et fagfagligt fag. Undervisningen omfatter fx både undervisning på uddannelsesinstipå institutionen, når ledelsen tutionen og aktiviteter uden for fokuserer på rammer og målrettede undervisningens traditioincitamenter. Ildsjæle er helt centrale nelle rammer for udviklingen af fag, viden og Metode partnerskaber på tværs af institutioner lokalt, nationalt og globalt. verdenen Undervisere og studerende forholder sig aktivt, undersøgende til muligheder og behov i ind og udland, samarbejdspartnere, netværk og økonomiske ressourcer. Der involveres rollemodeller. Studerende Entreprenørskab er, når der bliver handlet på muligheder og gode idéer, og disse bliver omsat til værdi for andre. Den værdi der skabes, kan være af økonomisk, kulturel eller social art. Indhold Der arbejdes med entreprenørskab og/eller intraprenørskab, der tones forskelligt, da undervisningen finder sted på forskellige fagretninger. Et særunderviser ligt kendetegn er at indholdet Underviseren formidler, er multidiciplinært. guider, rådgiver samt motiverer. Udvikler kompetencer, så de kan sætte handling bag egne idéer og bibringe innovative løsninger. De anspores til at være åbne for muligheder, vurdere muligheder og sætte egne kompetencer i spil Underviseren søger kongruens melmed andres i fx teams og lem de kompetencer de studerende netværk. skal udvikle, valg af metoder og eget værdigrundlag for at skabe autentiske læringsforløb Figur 4.2 Undervisningen kan variere mellem oplæg, vejledning og en mere coachende form. Metoder vælges ud fra et mål om, at de studerende agerer mulighedsorienteret, kreativt og værdiskabende igennem konkrete handlinger i omverden.

76 7 De videregående uddannelser 4.3 Afgrænsning På de videregående uddannelser dækker kortlægningen følgende: Undervisning på de danske erhvervsakademier, professionshøjskoler, maritime uddannelsesinstitutioner, de kunstneriske og kulturelle uddannelsesinstitutioner samt på universiteterne i studieåret / og udviklingen fra 2009/2010 Konkurrence udbudt af FFEYE: Start Up Programme Særlige aktiviteter Antal deltagere i Venture Cup og andre konkurrencer, camps, Opfindertjenesten, FFEYE støttede projekter samt undervisningsaktiviteter i studentervæksthuse. I denne kortlægning af entreprenørskab i de videregående uddannelser vil vi se på udbuddet af entreprenørskabsfag og kurser i den formelle undervisning samt antal deltagere i disse. Det er således en kvantitativ opgørelse. Deltagere i særlige aktiviteter som har karakter af undervisning men ligger udover den formelle undervisning, bliver som hovedregel ikke talt med i den samlede opgørelse. Der gives et overblik over aktiviteterne, men deltagere kan ikke tilskrives de enkelte institutioner, og tælles ikke med i den samlede opgørelse. Dette er for at kunne sammenligne med tidligere års data. Det er i udarbejdelsen af kortlægningen tilstræbt at give et samlet overordnet overblik over situationen på de videregående uddannelser. Men det kan naturligvis ikke afvises, at udbud på enkelte uddannelsesinstitutioner, uddannelser og kurser er overset i arbejdsprocessen. Ny information og viden kan være årsag til, at tal afviger ift. kortlægningsrapporten for studieåret 2010/. Information om fag og kurser på de videregående uddannelser samt kategoriseringen af dem findes i bilag 812, som kan downloades fra FFEYE s hjemmeside Metode På de videregående uddannelser har tilgangen til dataindsamlingen varieret afhængigt af område. I de følgende afsnit vil metoden for de enkelte områder blive gennemgået. Erhvervsakademier og professionshøjskoler Første fase i indsamling af data fra erhvervsakademier og professionshøjskoler for / har som tidligere bestået i en systematisk gennemgang af hjemmesider og information, som er tilgængelig på nettet. r, fag og moduler på erhvervsakademierne og professionshøjskolerne, som indeholdt elementer af entreprenørskab, innovation og iværksætteri, er blevet noteret i et skema sammen med de oplysninger, som var tilgængelige

77 76 De videregående uddannelser Nøgleord, søgeord Entreprenørskab/ Iværksætteri Innovation Intraprenørskab/ Idégenerering/ ideas Forretningsplan/ Business plan I anden fase har vi kontaktet uddannelsesinstitutionerne, hvor de indledningsvis fik tilsendt et skema med de informationer, som vi havde på uddannelser, fag og moduler. Herefter indgik vi i en dialog om, hvorvidt vi havde inkluderet al relevant information. Den manglende information, som fx antal deltagende studerende, kontaktpersoner osv. blev herefter udfyldt af de respektive institutioner. Deltagerne i Start Up Programme, som tilbydes til alle studerende på de videregående uddannelser med undtagelse af universiteterne, registreres i kortlægningen på deres respektive institutioner. Data på deltagerne hentes fra FFEYE s registreringslister. Erhvervsakademiuddannelser bliver udbudt både på erhvervsakademier og professionshøjskoler, og tilsvarende bliver professionsuddannelser også udbudt på både professionshøjskoler og enkelte erhvervsakademier. I denne kortlægning vil vi bringe tal for dels hvor mange kurser og fag der udbydes på de enkelte institutioner, dels hvor stor udbredelsen er på de enkelte uddannelsestyper. I 2009/2010 kortlægningen blev antallet af entreprenørskabsstuderende ikke afgrænset til studieåret men opgjort ift. studerende på uddannelserne. For ikke at give et skævt billede vises i denne udgave derfor kun udviklingen over de seneste to studieår 2010/ og / i oversigterne over udbredelsen på erhvervsakademier og professionshøjskoler. I de samlede opgørelser angives samme antal i 2009/2010 som blev registreret i 2010/ for at kunne give et samlet billede af udviklingen på de videregående uddannelser over de tre studieår. Maritime uddannelser, kunstneriske og kulturelle uddannelser samt universiteterne Der er i lighed med fremgangsmåden på de øvrige niveauer benyttet en første afsøgning og elektronisk søgning på institutionernes hjemmesider til at identificere entreprenørskabsfag på de maritime uddannelser, kunstneriske og kulturelle uddannelser samt på universiteterne. Se nøgleord i faktaboksen. I anden fase er institutionernes studieordninger og fagbeskrivelser gennemgået og nærlæst i forhold til indhold af entreprenørskab. En egentlig identificering og kategorisering af kurser/fagmoduler med entreprenørskabsindhold er herefter foretaget ved hjælp af en særlig model, som har været benyttet siden 2006 i kortlægningen af entreprenørskabsfag på universiteter i Øresundsregionen og på alle Danmarks universiteter Øresund Academy: srapport. på högskolor og universiteter i Øresundsregionen. Forsknings og Innovationsstyrelsen: Kortlægning af iværksætter og entreprenørskabskurser ved de 8 danske universiteter Innovation: Analyse og evaluering 17/2009.

78 77 De videregående uddannelser Denne model tager højde for mangfoldigheden af fag og det forskellige fokus, der er i fagene. I mange fag er der elementer af entreprenørskab; men hvad er det egentlig, der afgør, om et fag kan defineres som et entreprenørskabsfag, og hvor megen fokus skal der være på området? Modellen viser, hvor fagets faglige fokus ligger, hvilken fase i den entreprenørielle proces undervisningen tager udgangspunkt i og hvilke pædagogiske metoder, der bliver anvendt. Modellen er udviklet til brug for identificering af entreprenørskabsundervisning på universitetsniveau, men er en dynamisk model, der har vist sig også at være anvendelig på de maritime samt de kunstneriske og kulturelle uddannelser. For hvert kursus på universiteterne er udarbejdet et stjernekort, som illustrerer kursets fokus på fagligt indhold, den entreprenørielle fase og pædagogiske metode. Herefter er underviseren eller den kursusansvarlige blevet kontaktet og bedt om at verificere kategoriseringen, eller i tilfælde af uoverensstemmelser, er FFEYE gået i dialog med vedkommende for at få et så korrekt billede som muligt af kurset. I de fleste tilfælde har uoverensstemmelserne i kategoriseringen skyldtes, at de oplysninger, der var tilgængelige, ex kursusbeskrivelsen, ikke har været dækkende eller mangelfulde i forhold det egentlige indhold i faget. Det skal bemærkes, at denne verificering af kategorisering kun er foretaget på universiteternes kurser, ikke på de maritime eller de kunstneriske og kulturelle uddannelser. Kurserne er registreret i forhold til indhold af entreprenørskab eller innovation, dog med fokus på førstnævnte. Hele uddannelser er generelt ikke inkluderet, det er derimod de enkelte kurser indeholdt i uddannelserne. Kurser på universiteterne er inkluderet fra bachelorniveau til forskerniveau (ph.d.), inklusiv kurser udbudt til executives (erhvervsaktive med bachelor eller graduate eksamen). Disse er inkluderet, fordi de er med til at give et samlet billede af det enkelte universitets entreprenørskabsprofil. For en nærmere forklaring af kategoriseringsmodellen, se venligst bilag 7. Særlige aktiviteter Registrering af deltagere i særlige aktiviteter bygger på information og data fra de forskellige udbydere: Venture Cup, studentervæksthuse og regionale projekter. Som hovedregel tælles kun aktiviteter med som er af undervisningskarakter og af en vis varighed (min. 1 lektion). 4.4 Undervisning på de videregående uddannelser Kortlægning af undervisningen på de videregående uddannelser viser, at af de ca studerende er andelen, der deltager i entreprenørskabsfag og kurser samlet steget med 1,3 procentpoint over de seneste tre studieår fra 8,3 pct. i 2009/2010 til 9,6 pct. i /.

79 78 De videregående uddannelser Andel af alle studerende på de videregående uddannelser, som deltager i entreprenørskabsundervisning 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% 2009/ /11 /12 Figur 4.3 I de efterfølgende afsnit afdækkes, hvor stor udbredelsen er på de forskellige uddannelsessegmenter: Erhvervsakademier Professionshøjskoler De maritime uddannelser De kunstneriske og kulturelle uddannelser Universiteterne

80 De videregående uddannelser 79 Erhvervsakademier En erhvervsakademiuddannelse er et selvstændigt, afrundet forløb, der sigter mod et specifikt erhvervs eller professionsområde. rne er kategoriseret som korte videregående uddannelser og indeholder normalt et praktikophold på mindst 3 måneders varighed og uddannelserne består derfor både af teori og praktik. En erhvervsakademiuddannelse varer mellem 1, år og 2, år som fuldtidsstudie. Man kan blive optaget på en erhvervsakademiuddannelse med enten en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse. Har man taget en faglig uddannelse, kan en erhvervsakademiuddannelse derfor være et godt bud på en videreuddannelse. De 9 erhvervsakademier samt antal indskrevne studerende ioner Studerende Københavns Erhvervsakademi (KEA) Copenhagen Business Academy (CPHB) Erhvervsakademi Aarhus (EAAA) Erhvervsakademi Lillebælt (EAL) Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) 2.87 Erhvervsakademi Dania (EADA) Erhvervsakademi Sydvest (EASV) Erhvervsakademi Kolding (EAK) 921 Erhvervsakademi Midtvest (EAMV) 710 I alt Note: Elevtal fra Undervisningsministeriets opgørelse fra okt Tabel 4.1 Erhvervsakademiuddannelserne udbydes på 9 erhvervsakademier, hvor der i alt er indskrevet studerende. Herudover udbydes enkelte erhvervsakademiuddannelser på professionshøjskolerne VIA University College, University College Nordjylland og Metropol. I dette afsnit kortlægges kurser og fag på erhvervsakademierne uanset uddannelsestype (erhvervsakademiuddannelse eller professionsbachelor) samt deltagelse i disse. Herudover gives et overblik over, hvor mange elever fra akademiuddannelserne der deltager i entreprenørskabsundervisning. Kortlægningen bestræber sig på at differentiere mellem formel undervisning i entreprenørskab gennem kurser, fag og moduler og den ekstracurriculære del, hvor den entreprenørielle aktivitet sker uden for undervisningen. Som hovedprincip indgår kun den formelle undervisning i den samlede opgørelse af entreprenørskabsstuderende. For at se en oversigt over kurser på de enkelte uddannelsesinstitutioner, som indgår i kortlægningen, henvises til bilag Findes til download på

81 80 De videregående uddannelser Antal entreprenørskabskurser Erhvervsakademi Sydvest og Erhvervsakademi Kolding er i / kommet med på listen over udbydere af entreprenørskabskurser, så alle erhvervsakademiers elever nu har mulighed for at deltage i denne slags undervisning. Antal entreprenørskabskurser på erhvervsakademierne i 2010/11 og / / 16 / EAAA EAL EADA EAMV CPHB KEA EASJ EASV EAK Figur 4.4 Kurserne udbydes generelt på alle uddannelsesområder, men især på det økonomiskmerkantile område. I alt blev der i / udbudt 96 kurser mod 3 i 2010/; dette svarer til en stigning på 81 pct. eller tæt på en fordobling. Det er især på Erhvervsakademi Sjælland, der ses en stor stigning i antallet af kurser, men generelt er der sket en stigning i udbuddet på erhvervsakademierne. Af de 9 erhvervsakademier er det igen Erhvervsakademi Aarhus, der udbyder flest entreprenørskabskurser (18), med Erhvervsakademiet Lillebælt umiddelbart efter med 17. Antal deltagere i entreprenørskabsundervisning Det samlede antal studerende, der deltog i ECTSgivende entreprenørskabskurser på erhvervsakademierne i / er her opgjort til Dette er en stigning på hele 31 pct. fra de studerende, der blev registreret i 2010/. Af nedenstående figur 4. fremgår deltagelsen i entreprenørskabskurser på de enkelte erhvervsakademier af disse studerende var deltagere i Start Up Programme. 38. Dette tal afviger fra tal i kortlægningsrapporten 2010/. Det skyldes, at en aktivitet, der blev registreret som undervisning, reelt var en særlig ikkeects givende aktivitet, som nu ikke medregnes.

82 De videregående uddannelser 81 Antal entreprenørskabsstuderende pr. erhvervsakademi / / EADA CPHB EAAA EASJ KEA EAK EAL EAMV EASV Figur 4. En sammenligning mellem figur 4. og den foregående figur 4.4 afslører, at antallet af studerende ikke logisk følger antallet af udbudte kurser. EA Dania (EADA), der udbød 7 kurser og dermed var en af institutionerne med færrest entreprenørskabskurser, ligger her i top med over deltagere. Dette skyldes, at Dania har gennemført et introforløb, som alle studerende kunne deltage i. I andre tilfælde har der ikke været søgning til kurser, fx har 3 efteruddannelsesforløb på EA Aarhus ikke haft studerende. På EA Lillebælt skyldes faldet i antal studerende bl.a., at Eksport og teknologi uddannelsen ikke blev oprettet i /. Den største stigning i antal entreprenørskabsstuderende ses på Erhvervsakademi Sjælland, hvor det i / er knap 00 flere studerende, der deltager i entreprenørskabsundervisning. Andel deltagere i entreprenørskabsundervisning De studerende på erhvervsakademierne, der har fulgt et entreprenørskabskursus i studieåret /, svarer til 20 pct. af det samlede antal studerende på erhvervsakademierne mod 22 pct. i 2010/. Faldet i andelen af entreprenørskabsstuderende skyldes det samlede øgede antal af studerende ved erhvervsakademierne. Af nedenstående figur 4.6 fremgår, hvor stor en andel af alle studerende på de enkelte institutioner, der deltager i entreprenørskabsundervisning. Der er her fortsat ikke skelnet mellem erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser.

83 82 De videregående uddannelser Andel entreprenørskabsstuderende på de 9 erhvervsakademier 80% 70% 60% 0% 40% 30% 2010/ / 20% 10% 0 EADA EAAA EAMV CPHB EAK EASJ EASV KEA EAL Figur 4.6 Som det ses af figur 4.6 er der sket et fald i andelen af entreprenørskabsstuderende på EA Dania, Copehagen Business Academy og EA Lillebælt i forhold til studieåret 2010/. Til gengæld er andelen status quo på KEA og steget på de øvrige akademier. Det skal bemærkes, at entreprenørskabsaktiviteter, som ligger uden for kurser og fag, ikke er medregnet her. Entreprenørskab i erhvervsakademiuddannelser Som tidligere nævnt udbydes erhvervsakademiuddannelser også på professionshøjskoler. Ser vi på, hvor mange elever i erhvervsakademiuddannelser og ikke institutioner, der deltager i entreprenørskabsundervisning, ligger det samlede tal på i / mod i 2010/. Figur 4.7 viser, hvordan de studerende fordeler sig på de fem forskellige fagområder. Antal entreprenørskabsstuderende i erhvervsakademiuddannelser / / Økonomisk Teknisk Merkantil Figur 4.7 ITfagligt DesignBio og fagligt lab.teknisk

84 De videregående uddannelser 83 Det økonomiskemerkantile område er klart det største, hvad angår entreprenørskabsundervisning, idet hele 71 pct. af de studerende går på denne uddannelse. Herefter følger det tekniske område med 17 pct. og det itfaglige område med 11 pct. af de studerende. Der er færre studerende på det designfaglige område i /, der deltager i entreprenørskabsundervisning end i 2010/. Alt i alt er der sket en stigning i antal entreprenørskabsstuderende i erhvervsakademiuddannelserne på hele 8 pct. Opsummering Erhvervsakademier I alt blev der på landets erhvervsakademier i / udbudt 96 entreprenørskabskurser mod 3 i 2010/; der er således tale om en væsentlig stigning på 81 pct. i antallet af udbudte kurser over de seneste 2 studieår. Der er ikke sket en helt tilsvarende stigning i antal studerende, men deltagelsen er dog steget med 31 pct. fra de studerende, der blev registreret i 2010/ til studerende i /. Det svarer til, at 20 pct. af det samlede antal studerende på erhvervsakademierne har deltaget i entreprenørskabsundervisning. Der er sket et lille fald i denne andel idet det samlede antal studerende ved erhvervsakademierne er øget betragteligt. Udbuddet af kurser er størst på Aarhus Erhvervsakademi og Erhvervsakademi Lillebælt. Derimod har Erhvervsakademi Dania og Copenhagen Business Academy flest studerende igennem et kursus. Dermed ses ingen direkte sammenhæng mellem antallet af udbudte kurser og antal deltagende studerende. I forhold til andelen af studerende på de enkelte erhvervsakademier som tager et entreprenørskabskursus, er det EA Dania, der ligger absolut i top med 63 pct. Det er altså godt over halvdelen af de studerende, der deltager i entreprenørskabsundervisning på EA Dania. På Aarhus Erhvervsakademi, EA Midtvest og Copenhagen Business Academy gælder dette ca. en fjerdedel af de studerende. Antal deltagere i entreprenørskabskurser på erhvervsakademierne /11 /12 Figur 4.8 Erhvervsakademierne udbyder først og fremmest erhvervsakademiuddannelser, men enkelte udbyder tillige professionsbacheloruddannelser såvel som efteruddannelse. Inden for erhvervsakademiuddannelserne, som også udbydes på nogle få professionshøjskoler, er der i alt entreprenørskabsstuderende i /, hvoraf hovedparten tager en uddannelse inden for det økonomiskemerkantile område. Det er 71 pct. af de studerende i entreprenørskabskurser, der går på en uddannelse inden for dette område, herefter følger det tekniske område med 17 pct. og det itfaglige område med 11 pct. af de studerende. 39. Dette tal afviger fra tal i kortlægningsrapporten 2010/. Det skyldes, at en aktivitet, der blev registreret som undervisning, reelt var en særlig ikkeects givende aktivitet, som nu ikke medregnes.

85 84 De videregående uddannelser Professionshøjskoler En professionshøjskole er en videregående uddannelsesinstitution, der primært udbyder mellemlange videregående uddannelser, som giver en professionsbachelorgrad. n tager 3, år og består både af en praktisk og en teoretisk del. Derudover udbyder professionshøjskoler også diplomuddannelser, efteruddannelser og kurser. På VIA University College, University College Nordjylland og Professionshøjskolen Metropol er det desuden muligt at tage en erhvervsakademiuddannelse. På de enkelte uddannelser på professionshøjskolerne er der forskellige adgangskrav. Generelt for alle uddannelser er, at de gymnasiale uddannelser, hhx, htx, stx og hf giver adgang til uddannelserne. De 11 professionshøjskoler og antal indskrevne studerende ioner VIA University College (VIA) Studerende Professionshøjskolen UCC (UCC) 8.17 Metropol University College Sjælland (UCSJ) 6.78 University College Lillebælt (UCL) 6.10 University College Syddanmark (UCSyd).488 University College Nordjylland (UCN).488 Ingeniørhøjskolen i Aarhus (IHA) Danmarks Medie og Journalisthøjskole (DMJ) 1.61 Ingeniørhøjskolen i København (IHK) Den frie Lærerskole (DFL) I alt Note: Elevtal fra Undervisningsministeriets EAK tabel, Tabel 4.2 Kortlægningen bestræber sig som tidligere nævnt på at differentiere mellem formel undervisning i entreprenørskab gennem kurser, fag og moduler og den ekstracurriculære del, hvor den entreprenørielle aktivitet sker uden for undervisningen. Som hovedprincip indgår kun den formelle undervisning i talmaterialet. For at se en oversigt over kurser på de enkelte uddannelsesinstitutioner, som indgår i kortlægningen, henvises til bilag 9. Antal entreprenørskabskurser I figur 4.9 gives et samlet overblik over antallet af entreprenørskabskurser på de 11 professionshøjskoler i studieåret /. Der er sket en stigning i antallet på stort set alle institutioner. På Danmarks frie Lærerhøjskole har vi dog fortsat ikke kunnet registrere nogen entreprenørskabsundervisning.

86 8 De videregående uddannelser Antal entreprenørskabskurser på de 11 professionshøjskoler / 40 / VIA UCN UCL UCSJ IHK UCSyd Metropol UCC IHA DMJ DFL Figur 4.9. I alt har vi registeret 148 entreprenørskabskurser fordelt på de 11 professionshøjskoler i studieåret / mod 79 i 2010/. Der er således tale om næsten en fordobling af antallet af kurser over de tre studieår. Det ses, at VIA University College, som den største professionshøjskole, også er langt den største med hensyn til udbuddet af entreprenørskabskurser. Hele 68 kurser blev registeret i studieåret /. Det skal dog nævnes, at flere af kurserne var diplomkurser, som ikke blev oprettet. På de efterfølgende placeringer ser vi UC Nordjylland og UC Lillebælt med henholdsvis 24 og 10 kurser.

87 86 De videregående uddannelser Antal deltagere i entreprenørskabsundervisning Nedenstående figur 4.10 viser antallet af studerende i entreprenørskabskurser fordelt på institutionerne i de to studieår 2010/ og /. I alt deltog studerende i entreprenørskabsundervisning i /. Det er en stigning på 83 pct. fra de studerende, der blev registreret for 2010/, og antallet svarer til 11, pct. af alle studerende på professionshøjskolerne. Antal entreprenørskabsstuderende pr. professionshøjskole / 1.00 / VIA UCN UCC Metropol UCL IHK UCSJ DMJ UCSyd IHA Figur 4.10 Som det var tilfældet med udbuddet af antal kurser, ligger VIA igen i top, hvad angår antallet af entreprenørskabsstuderende. Hele studerende på VIA har haft et entreprenørskabskursus i studieåret /; der er således sket en fordobling over det seneste studieår. UCN har øget antallet af entreprenørskabsstuderende væsentligt og ligger her som nummer to. Det har ikke været muligt at registrere nogen entreprenørskabstuderende på Den frie Lærerskole. Andel deltagere i entreprenørskabsundervisning Figur 4.11 viser, hvor stor en andel af de studerende på den enkelte professionshøjskole, der deltager i entreprenørskabsundervisning af disse studerende deltog i Start Up Programme

88 87 De videregående uddannelser Andel studerende i entreprenørskabsundervisning på de 11 professionshøjskoler 30% 2% 2010/ 20% / 1% 10% % 0 VIA UCN IHK UCC DMJ IHA Metropol UCL UCSJ UCSyd Figur 4.11 Det er knap en fjerdedel af alle VIA University College s studerende, som deltager i entreprenørskabsundervisning. Andelsmæssigt er det også her UCN, der ligger på en andenplads. Ingeniørhøjskolen i København (IHK) har et rimelig beskedent antal entreprenørskabsstuderende (206), men disse udgør dog 1 pct. af alle institutionens studerende. Entreprenørskab i professionsbacheloruddannelser Ser vi på antal deltagere i entreprenørskabsundervisning i professionsbacheloruddannelser, ser billedet ud som vist i nedenstående figur Der er tale om mere end en fordobling i antallet af studerende i professionsbacheloruddannelserne, som deltager i entreprenørskabsundervisning, idet det samlede antal er gået fra i 2010/ til.874 i /. Antal entreprenørskabsstuderende i professionsbacheloruddannelser / 600 / Designfagligt Pæda Sundheds Økonomisk Teknisk Samfunds Medie og ITfagligt Tværfagligt/ gogisk fagligt Merkantilt fagligt komm. andet Figur 4.12

89 88 De videregående uddannelser Det er især det designfaglige område, der gør sig gældende, idet 28 pct. af de studerende i entreprenørskabskurser går på en uddannelse, der tilhører dette område. Fag og kurser på dette område ligger hovedsageligt på VIA. Også i de pædagogiske og de sundhedsfaglige uddannelser er der nu væsentlig flere studerende, der deltager i entreprenørskabsundervisning. På det pædagogiske område deltager næsten lige mange studerende fra pædagoguddannelsen som fra læreruddannelsen. Inden for det sundhedsfaglige område er det især fysioterapistuderende, der deltager i entreprenørskabsundervisning. Opsummering Professionshøjskoler I / var antallet af entreprenørskabskurser næsten fordoblet i forhold til studieåret 2010/. I alt har vi registeret 148 entreprenørskabskurser fordelt på de 11 professionshøjskoler mod 79 i 2010/. Antallet af studerende er tilsvarende steget med hele 83 pct. fra studerende i 2010/ til studerende i /. Det svarer til 11, pct. af alle studerende på professionshøjskolerne. Ved sidste måling var det 6,7 pct.411af de studerende, der deltog i entreprenørskabsundervisning. Både mht. udbud af entreprenørskabskurser og antal deltagere er VIA University College klart i front. Dette er dog ikke så bemærkelsesværdigt, da VIA også er landets største professionshøjskole. Tilsvarende erhvervsakademierne er mange professionshøjskoler inde i en positiv udviklingsproces mht. udbuddet af entreprenørskabsfag, hvilket ses tydeligt af denne kortlægning af studieåret /. Antal deltagere i entreprenørskabskurser på professionshøjskolerne /11 /12 Figur 4.13 I forhold til uddannelsesområder er der flest studerende på det designfaglige område, der deltager i entreprenørskabskurser. Herefter følger det pædagogiske område, hvor entreprenørskabskurser bliver udbudt til både pædagogstuderende og lærerstuderende. Entreprenørskab har også vundet godt indpas på det sundhedsfaglige område, hvor både fysioterapeut og ergoterapeutstuderende nu deltager i entreprenørskabsundervisning. 41. Korrektion ift. kortlægningsrapporten 2010/.

90 De videregående uddannelser 89 De maritime uddannelser De maritime uddannelser udbydes på 9 skoler samt to skoleskibe og omfatter uddannelser til skibsofficer, skibsfører, maskinmester, skibsmaskinist, skipper, skibsmekaniker, skibsassistent og erhvervsfisker. rne befinder sig på flere uddannelsesniveauer fra et grundlæggende erhvervsrettet niveau til professionsbachelorniveau. I denne kortlægning bliver der ikke skelnet mellem maritime ungdomsuddannelser og maritime videregående uddannelser. De 11 uddannelsesinstitutioner, antal indskrevne studerende ioner Studerende Fredericia Maskinmesterskole 211 Københavns Maskinmesterskole 327 Marstal Navigationsskole 137 MARTEC 277 Nyborg Søfartsskole 29 SIMAC 72 Skagen Skipperskole 137 Skoleskibet Danmark 80 Skoleskibet Georg Stage 63 Svendborg Søfartsskole Århus Maskinmesterskole I alt Note: Antal studerende pr. 1. oktober 2010 Tabel 4.3 I de maritime uddannelser er der det sidste par år blevet sat ekstra fokus på entreprenørskabsundervisning på baggrund af, at entreprenørskab på de maritime professionsbacheloruddannelser blev skrevet ind i regeringens strategi for uddannelse i entreprenørskab i maj I udarbejdes nye uddannelsesbekendtgørelser, hvori entreprenørskab er inkluderet i viden/færdigheder/kompetencer på forskellige niveauer i forhold til uddannelsernes placering i kvalifikationsrammen. Det er dog fortsat i begrænset omfang, at der er blevet undervist i entreprenørskab i /, som denne kortlægning vil vise. Antal entreprenørskabskurser Af nedenstående figur 4.14 ses, at det fortsat ikke er alle de maritime uddannelsesinstitutioner, der udbyder entreprenørskabsfag eller kurser. I alt blev der udbudt 13 kurser i / mod 9 i 2010/. En ny institution i denne sammenhæng er SIMAC, der i / udbød kurset Innovation & Entreprenørskab samtidig med, at de studerende også fik tilbuddet om at deltage i FFEYE s Start Up Programme.

91 90 De videregående uddannelser Antal entreprenørskabskurser på de maritime uddannelser / /11 2 / KM FM AAM MARTEC SIMAC OBS: Kun institutioner, som udbyder entreprenørskabskurser optræder i figuren Figur 4.14 Det er fortsat de tre maskinmesterskoler, der udbyder flest entreprenørskabskurser. Antal deltagere i entreprenørskabsundervisning I alt deltog 6 studerende421på de maritime uddannelser i entreprenørskabsundervisning. Dette svarer til næsten en fjerdedel (24 pct.) af alle de studerende og er samtidig en stigning fra 2010/ på pct. Over de seneste tre studieår er antallet mere end fordoblet. Antal entreprenørskabsstuderende på de maritime uddannelser / / / KM FM AAM MARTEC SIMAC OBS: Deltagerantallet på MARTEC bygger på et estimat. Figur 4.1 Af ovenstående figur 4.1 fremgår fordelingen af studerende i entreprenørskabsundervisning på de forskellige institutioner. Her er det igen Københavns Maskinmesterskole, der gør sig bemærket ved at have flest studerende i entreprenørskabskurser. Andel deltagere i entreprenørskabsundervisning Ser man på, hvor stor en andel af studerende på de enkelte institutioner, der deltager i entreprenørskabsundervisning, ser det tilsvarende positivt ud for Københavns Maskinmesterskole. Her er det nu alle (98 pct.) af skolens studerende, som deltager i entreprenørskabsundervisning af disse deltog i Start Up Programme

92 De videregående uddannelser 91 Andel entreprenørskabsstuderende på de maritime uddannelsesinstitutioner 120% 100% 2009/10 80% 60% 2010/11 40% /12 20% 0 KM MARTEC FM AAM SIMAC Figur 4.16 Både Københavns og Fredericia Maskinmesterskole har været involveret i udvikling af nye entreprenørskabs og iværksætterkurser, som vi nu ser implementeret. For at se en oversigt over kurser på de enkelte uddannelsesinstitutioner, som indgår i kortlægningen, henvises til bilag 10. Opsummering Maritime uddannelser På de maritime uddannelser mangler entreprenørskabsundervisning endnu at blive integreret i undervisningen på en del af institutionerne. På trods heraf ses en meget positiv udvikling både i antal kurser og deltagerantal. Det er nu knap en fjerdedel af alle de studerende, nemlig 6 studerende, der deltager i entreprenørskabsundervisning. Over de seneste tre studieår er dette antal mere end fordoblet. På Københavns Maskinmesterskole er det nu alle studerende, der deltager i entreprenørskabskurser. Med SIMAC er antallet af institutioner, der udbyder entreprenørskabskurser, nu øget til og med de nye uddannelsesbekendtgørelser vil fokus på området sandsynligvis blive øget på de resterende institutioner og skoleskibe. Antal deltagere i entreprenørskabskurser på de maritime uddannelser / /11 /12 Figur 4.17

93 92 De videregående uddannelser De kunstneriske og kulturelle uddannelser De kunstneriske og kulturelle videregående uddannelsesinstitutioner tilbyder uddannelser inden for arkitektur, design, billedkunst, musik, film, teater og dans samt konservering og informationsvidenskab. Der er de seneste år foretaget en række fusioner, så der i studieåret / var tale om 11 institutioner.431i denne opgørelse vil de tre enheder under det fusionerede Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering dog fortsat blive holdt adskilt for at kunne sammenligne med de foregående års kortlægning. De 11 kunstneriske og kulturelle uddannelsesinstitutioner samt antal indskrevne studerende ion Studerende Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (KADK) Danmarks Designskole (DKDS): 706 Kunstakademiets Arkitektskole (KA): 1.02 Kunstakademiets Konservatorskole (KS): Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) 793 Arkitektskolen Aarhus (AAA) 78 Det Jyske Musikkonservatorium (DJM) 409 Designskolen i Kolding (DK) 400 Det Kgl. Danske Musikkonservatorium (DKDM) 36 Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole (SMKS) 20 Rytmisk Musikkonservatorium (RMC) 219 Kunstakademiets Billedkunstskoler (KAB) 186 Statens Teaterskole (STS) 118 I alt.421 Tabel 4.4 De kunstneriske og kulturelle videregående uddannelser varer 46 år. De fleste af disse uddannelser er opbygget som bachelor og kandidatuddannelser på linje med universitetsuddannelserne. rne inden for scenekunst og film er generelt 4årige uddannelser. Kunstneriske og kulturelle studerende bliver generelt trænet i at tænke innovativt, kreativt og i at arbejde selvstændigt og har derfor mange muligheder for at udvikle entreprenørielle kompetencer. Men der har ikke indtil nu været en stærk tradition for at arbejde med entreprenørskab som selvstændig disciplin på de kunstneriske uddannelser eller for at kommercialisere kunstneriske produkter og koncepter i sammenhæng med uddannelsesforløb juni blev Danmarks Designskole fusioneret med Kunstakademiets Arkitektskole og Kunstakademiets Konservatorskole til Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (KADK). Af de herefter 11 institutioner blev det i forbindelse med regeringsdannelsen oktober besluttet at overføre følgende 4 uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet til Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående r: Det Kgl. Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, Arkitektskolen Aarhus, Designskolen Kolding og Det Informationsvidenskabelige Akademi.

94 De videregående uddannelser 93 Antal entreprenørskabskurser De studerende på de kunstneriske uddannelser møder en lang række uddannelseselementer, der rummer iværksætterelementer, og hele kulturen omkring projektundervisningen og dens indhold er tæt knyttet til iværksættertænkning. Antallet af specifikke entreprenørskabskurser eller den andel af studerende, der deltager i disse, giver således ikke et helt dækkende billede af, hvor meget og hvordan de studerende opnår forudsætninger for at tænke i iværksætterbaner. I kortlægningen af entreprenørskab på de kunstneriske og kulturelle uddannelser lægges vægt på, at der udover innovation og kreativitet også er fokus på andre elementer af entreprenørskab. Modellen, som benyttes på universitetsniveau, er i disse uddannelser også blevet brugt til at identificere entreprenørskabskurser på de kunstneriske og kulturelle uddannelsesinstitutionerne, men der er ikke foretaget en egentlig kategorisering af kurserne. Udover kurser og uddannelser på de enkelte institutioner har vi registreret tilbud fra CAKI Center for Anvendt Kunstnerisk Innovation, som er et væksthus for de kunstneriske uddannelser i København. CAKI udbyder flere tværinstitutionelle kurser, som har et varierende antal deltagere fra de kunstneriske uddannelsesinstitutioner. På Arkitektsskolen Aarhus udbydes entreprenørskabskurser til de studerendende gennem Karriereværkstedet.441Derfor tælles disse kurser også med i opgørelsen. 44. Karriereværkstedet drives af 3 partnere: ARK:IDEA, InSpe og Karrierevejledningen.

95 94 De videregående uddannelser I studieåret / er der registreret 22 deciderede entreprenørskabskurser på de kunstneriske og kulturelle uddannelsesinstitutionerne. Det er en ganske lille stigning fra 2010/. Af nedenstående figur 4.18 ses fordelingen af kurserne på de 13 institutioner. Entreprenørskabskurser på de kunstneriske og kulturelle videregående uddannelser / / 1 0 / DKDS AAA IVA DJM DK DKDM KAB DDF SMKS STS RMC KA KS Figur 4.18 På de fleste institutioner er der ikke sket nogen ændring i antal kurser fra registreringen i 2010/. Dette gælder dog ikke IVA, som har udbudt 4 kurser i / mod 2 kurser i 2010/. Entreprenørskab er i løbet af de sidste år opdyrket som nyt fagområde på IVA, og der udbydes nu flere kurser både på bachelor og kandidatniveau. Endvidere er entreprenørskab blevet introduceret på IVA s internationale kandidatuddannelse såvel som IVA s masteruddannelse. På Rytmisk Musik Konservatorium (RMC) blev der kun udbudt 1 kursus i / mod 2 i 2010/. Her er der nu en sammenlægning af kurser i gang, som betyder, at de to tidligere kurser samles i et kursus, Innovation og markedsføring, fra foråret På Det Jyske Musikkonservatorium er entreprenørskab nu skrevet ind i studieordningerne, så både bachelor og kandidatstuderende deltager i entreprenørskabskurser. Af figur 4.18 fremgår, at entreprenørskab fortsat ikke bliver udbudt som specifikke kurser på Kunstakademiets Skoler for Arkitektur og for Konservering. Kunstakademiets Skole for Arkitektur anvender CAKI s aktiviteter som led i særligt målrettet undervisning i iværksætteri. Fraværet af specifikke entreprenørskabskurser giver således ikke et helt korrekt billede af, hvor meget og hvordan de studerende i arkitektuddannelsen forberedes på at tænke i iværksætterbaner. Siden 2009/2010 er antallet af kurser steget med ca. en tredjedel, og med CAKI s udbud af kurser er der nu skabt bedre muligheder for de studerende i forhold til at erhverve sig entreprenørielle kompetencer. I opgørelsen over antal entreprenørskabsstuderende vil deltagerne i CAKI s kurser blive talt med på de enkelte undervisningsinstitutioner. Antal deltagere i entreprenørskabsundervisning I / deltog i alt 1.91 studerende i entreprenørskabsundervisning. Dette antal svarer til 29 pct. af alle.421 studerende ved de kunstneriske og kulturelle uddannelser. Der er således klart flere studerende, der deltager i specifikke entreprenørskabskurser ved de kunstneriske og kulturelle uddannelser, end det var tilfældet i 2009/2010, hvor der blev registreret 988 studerende. Af nedenstående figur 4.19 fremgår fordelingen af deltagere på de enkelte institutioner.

96 9 De videregående uddannelser Deltagere i entreprenørskabskurser på de kunstneriske og kulturelle videregående uddannelser / / / AAA DKDS DJM DK DKDM IVA KAB DDF SMKS STS RMC KA KS Figur 4.19 Der er fortsat flest deltagere i entreprenørskabsundervisning på Arkitektskolen Aarhus og Kunstakademiets Skole for Design (DKDS). Med indskrivningen af entreprenørskab i studieordningerne for alle studerende på Det Jyske Musikkonservatorium (DJM) er antallet her øget betydeligt. Det samme gælder Det Kgl. Danske Musikkonservatorium (DKDM), hvor alle bachelorstuderende nu skal deltage i et entreprenørskabsmodul hvert år. Andel deltagere i entreprenørskabsundervisning Nedenstående figur 4.20 viser, hvor stor en andel entreprenørskabsstuderende udgør af det samlede antal studerende ved uddannelsesinstitutionerne. På Det Jyske Musikkonservatorium er det 66 pct. af alle studerende og også på Arkitektskolen Aarhus, Designskolen Kolding og Det Kgl. Danske Musikkonservatorium (DKDM) er det nu over halvdelen af de studerende, der deltager i entreprenørskabsundervisning. Andel af studerende ved de kunstneriske og kulturelle uddannelser, der deltager i entreprenørskabsundervisning 90% 80% 70% 60% 0% 40% 2009/ % 2010/ / 20% 10% 0 AAA DKDS RMC IVA DJM DK DDF SMKS DKDM KAB STS KA KS Figur 4.20 For at se en oversigt over kurser på de enkelte uddannelsesinstitutioner, som indgår i kortlægningen, henvises til bilag deltagere i Start Up Programme kom fra det kunstneriske uddannelsesområde.

97 96 De videregående uddannelser Opsummering De kunstneriske og kulturelle uddannelser I / er der i alt identificeret 22 kurser med entreprenørskabsindhold på de kunstneriske og kulturelle videregående uddannelser samt flere tværinstitutionelle kurser udbudt af CAKI. Det er blot et enkelt kursus mere end i 2010/, men til gengæld er entreprenørskab nu indskrevet i flere studieordninger, så fx alle bachelor og kandidatstuderende på Det Jyske Musikkonservatorium får entreprenørskabsundervisning og alle bachelorstuderende på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium skal deltage i et entreprenørskabsmodul om året. Det samlede antal studerende, der deltog i entreprenørskabskurser i /, var 1.91, hvilket svarer til 29 pct. af alle studerende i de kunstneriske og kulturelle uddannelser. Det er altså nu knap en tredjedel af disse studerende, der deltager i entreprenørskabsundervisning. Der er således klart flere studerende, der deltager i specifikke entreprenørskabskurser ved de kunstneriske og kulturelle uddannelser, end det var tilfældet i 2009/2010, hvor der blev registreret 988 studerende. På 4 institutioner er det nu over halvdelen af de studerende, som deltager i entreprenørskabsundervisning: Det Jyske Musikkonservatorium, Arkitektskolen Aarhus, Designskolen Kolding og Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Nedenstående figur 4.21 viser udviklingen i antal deltagere over de seneste 3 studieår. Antal deltagere i entreprenørskabskurser på de kunstneriske og kulturelle videregående uddannelser Figur / /11 /12

98 97 De videregående uddannelser Universiteterne På de otte danske universiteter udbydes bachelorforløb, kandidatforløb og en ph.d.grad. Den såkaldte 3+2+3model. Hertil kommer voksenuddannelser, som diplomuddannelser og masteruddannelser. Herunder ses en oversigt over universiteterne samt antal indskrevne studerende, tabel 4.. De 8 universiteter samt antal indskrevne studerende461 Universitet Studerende Københavns Universitet (KU) Aarhus Universitet (AU) Syddansk Universitet (SDU) Copenhagen Business School (CBS) Aalborg Universitet (AAU) Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Roskilde Universitet (RUC) ITUniversitet (ITU) I alt Tabel 4. På universiteterne ydes der fortsat en stor indsats for at styrke undervisningen i entreprenørskab og motivere flere studerende til at starte egen virksomhed. Der oprettes nye fag og uddannelser med fokus på entreprenørskab og oprettes centre og andre initiativer, som støtter entreprenørskabskulturen ved de enkelte institutioner. Denne kortlægningsrapport er nummer 3 i rækken, som dækker et helt studieår, og vi kan derfor vise udviklingen over tid. Der anvendes samme metode i denne kortlægning som i tidligere, hvilket gør tallene umiddelbart sammenlignelige. Øresund Academy har udviklet en kategoriseringsmetode, som anvendes for at kunne identificere kurser som entreprenørskabsfag i en egentlig kortlægning af udbuddet. Denne metode er anvendt og forfinet gennem 4 år. Modellen er blevet beskrevet og forklaret i afsnittet Metode samt i bilag 7. Antal entreprenørskabskurser Helt overordnet har de otte danske universiteter udbudt 224 entreprenørskabskurser og fag i studieåret /. Dette er et lille fald fra de 226 kurser, der blev registreret i 2010/. Det er i efterårssemestret, der er sket et fald i udbuddet. I nedenstående figur 4.22 ses udviklingen i antal kurser samt opdelingen pr. semester. 46. dkuni.dk Universiteternes statistiske beredskab (F.studieaktivitet) + antal ph.d.studerende (I.Forskeruddannelse)

99 98 De videregående uddannelser Samlede udbud af entreprenørskabskurser, semesteropdelt Sommerkurser Forårssemester 100 Efterårssemester 0 0 Samlet studieår 2009/10 Samlet studieår 2010/11 Samlet studieår /12 Figur 4.22 Der er få udsving i fordelingen af kurser på universiteterne. Det er fortsat SDU, Aarhus Universitet og CBS, der udbyder flest kurser, som det fremgår af nedenstående figur 4.23 Antal kurser på de 8 danske universiteter / / 20 / 10 0 SDU AU CBS KU DTU AAU RUC ITU Figur 4.23 På Københavns Universitet er antallet af kurser øget mest, mens det nærmest er status quo på resten af universiteterne undtagen SDU og RUC. På sidstnævnte er antallet af kurser faldet; på RUC er udbuddet af kurser næsten halveret, idet antallet er gået fra 1 til 8 kurser. Det er annonceret, at der oprettes en kandidatuddannelse i socialt entreprenørskab i forårssemestret 2013, så antallet vil givetvis stige i /2013. Stigningen på KU fra 18 til 23 kurser kan skyldes det øgede fokus på entreprenørskab med oprettelsen af det tværinstitutionelle samarbejde mellem KU, DTU og CBS: CIEL Copenhagen Innovation and Lab:

100 De videregående uddannelser 99 Antal studerende i klasseværelset En opgørelse af hvor mange studerende, der i princippet er pr. kursus på det enkelte universitet, viser et lidt andet billede, som det ses af nedenstående figur Man kan af diagrammet se, hvor mange studerende der ville være på det enkelte kursus, hvis alle studerende valgte et entreprenørskabskursus. Figuren illustrerer således forholdet mellem antal kurser og universiteternes størrelse. Det er bedst at ligge så lavt som muligt jo færre studerende pr. kursus, des bedre. Antal studerende pr. kursus ud af det samlede antal indskrevne studerende Studerende pr. kursus 2009/ Studerende pr. kursus 2010/11 00 Studerende pr. kursus /12 0 ITU CBS SDU DTU AU AAU RUC KU Figur 4.24 I denne måling ser det bedst ud for de studerende på ITU, hvor der er 238 studerende pr. kursus. Mens der på KU i princippet ville være på holdet, hvis alle studerende på universitetet skulle have adgang til et entreprenørskabskursus. Det øgede antal kurser på KU viser her en tydelig effekt i faldet af antal studerende. Tilsvarende er der med faldet i antal kurser på RUC nu langt flere potentielle studerende pr. hold. Figur 4.24 giver således et indtryk af, hvor mange studerende, der skal deles om et kursus på det enkelte universitet, altså hvor stor trængsel der i princippet er i klasseværelset, hvis alle studerende skulle deltage i et entreprenørskabskursus. Samtidig fortæller det også noget om de studerendes valgmuligheder. Totalt set er der 64 studerende pr. entreprenørskabskursus, hvis alle studerende skulle gå på et. Det kræver altså et væsentligt større udbud af kurser på alle universiteterne, hvis alle studerende skal kunne deltage i entreprenørskabskurser med en rimelig holdkvotient. Dette gælder også, selvom de studerende fik mulighed for at vælge fagene på andre tidspunkter i deres studietid. Kategorisering af kurser I kortlægningen er benyttet en kategoriseringsmodel for at kunne afgøre, hvilke fag der kan defineres som entreprenørskabsfag. Det er almindeligt anerkendt, at entreprenørskab dækker over mange vidensområder og discipliner. Denne model tager højde for mangfoldigheden af fag og det forskellige fokus, der er i fagene. Nedenstående tabel 4. giver et overblik over, hvordan fokus fordeler sig på kurserne både rent fagligt og pædagogisk samt i den entreprenørielle livscyklus. Tabellen viser både, hvor meget fokus der er på de forskellige kategorier, og hvordan fordelingen er på de forskellige kategorier og faser. Tabellen opstår ud fra en akkumulering af hvert enkelt fags fokus.

101 100 De videregående uddannelser I princippet kunne hver enkelt celle i denne tabel indeholde (224 kurser x 3 stjerner=) 672 stjerner i studieåret /. Det kan dog ikke forventes, at et enkelt fag har fuldt fokus på alle fire faglige kategorier. Til gengæld kan et fag dække flere faser i den entreprenørielle proces og derved have tre stjerner i fx både og. Ideelt set burde det enkelte fag have tre stjerner i alle pædagogiske kategorier. Ingen af de fire metoder er i opposition til hinanden, og underviseren ville med fordel kunne benytte sig af alle fire metoder, for at de studerende kunne få den fulde læring ud af kurset. For at gøre de absolutte akkumulerede tal sammenlignelige på tværs af studieårene er tallene angivet i procent af det maksimalt mulige antal stjerner. På den måde kan en ændring af fokus i kurserne identificeres uden, at antallet af kurser i det enkelte studieår influerer. Samlede andel stjerner for entreprenørskabskurserne på universiteterne481 09/10 10/11 11/12 09/10 10/11 11/12 09/10 37% 40% 39% 28% 33% 36% 8% 36% 40% 42% 41% 42% 4% 18% 9% 9% 8% 11% 11% 8% % % 6% 4% 3% % 3% 3% 10/11 11/12 09/10 9% 9% 18% 17% % 3% dimension 10/11 11/12 14% 13% 1% 16% 14% 1% 4% 6% % % 2% 3% 3% 2% 09/10 10/11 11/12 30% 33% 37% 40% 37% 42% 12% 10% 9% 6% 6% % 09/10 10/11 11/12 09/10 10/11 11/12 09/10 10/11 11/12 43% 49% 2% 19% 22% 20% 22% 24% 26% 3% 4% 9% 23% 22% 21% 28% 27% 30% 16% 1% 11% 6% 8% % 12% 11% 9% 7% 9% 6% 4% 6% 4% 7% 6% 4% Tabel 4.6 Det ses af tabellen, at der overordnet set fortsat er størst fokus på de faglige kategorier og, som sammen udgør de klassiske kategorier inden for entreprenørskabsundervisning. Det handler om udvikling, strukturering og implementering af idéer til projekter i eksisterende og nye virksomheder. Der er i / øget fokus på i de tidligere faser, og, men mindre fokus i de sene faser, hvor det handler om vækst () og drift (). Det er bemærkelsesværdigt, at det for gælder, at der klart er størst fokus på. Der lægges altså mere vægt på at forme idéen til et projekt, eventuelt formulere en forretningsplan, end på den kreative proces eller det, som følger efter. En del kurser kategoriseres både som og. Fokus er også øget på i. Alt i alt ser det ud til, at de studerende får størst indsigt og kompetencer i opstart af en virksomhed eller et innovationsprojekt og fokus er langt sjældnere på, altså hvordan virksomheden vækster. Fokus på Finance og ligger også især i og, altså der hvor projektet skal gøres til forretning og etableres, rettigheder osv. skal sikres. Der ses dog, at der i / er mindsket fokus i alle faserne i kategorien Finance. Til gengæld er der øget fokus på i både og. Der ses ikke i nogen af de faglige kategorier et øget fokus i vækst og drift faserne. Her er der generelt et mindsket fokus eller status quo. På det pædagogiske og didaktiske område er der stort fokus på at involvere de studerende i undervisningen ( ). De studerende inddrages mest muligt i undervisningen ved, at der fx tages udgangspunkt i deres egen idé, som formuleres til en forretningsplan. Projekt og gruppearbejde ligger også i denne kategori. Der lægges størst vægt 48. High lightede felter indikerer stigning fra 2010/.

102 De videregående uddannelser 101 på involvering af de studerende i og, som en naturlig følge af, at det også er her, fokus er størst i de faglige kategorier. Der er sket en stigning fra sidste måling i involveringen af de studerende i både idéfase og startfase. Det kunne tyde på, at der er oprettet flere kurser, der indebærer, at de studerende lærer at idégenerere og skrive forretningsplaner. Der er øget fokus på, at de studerende skal bringes i kontakt med virkeligheden, altså praksis i erhvervslivet. Dette sker ofte i form af gæsteforelæsere fra virksomheder, brug af cases eller egentlige praktikophold. Der er mange muligheder, og det er en væsentlig fordel for de studerende allerede i studietiden at opbygge viden, kompetencer og netværk i forhold til en senere karriere som selvstændig eller innovativ medarbejder. Det tværfaglige perspektiv har stadig svært ved at vinde indpas på trods af, at det også er en vigtig dimension i undervisningen. At kunne arbejde flere fagligheder sammen og bruge hinandens fagligheder på tværs, er en vigtig kompetence for de studerende at møde arbejdslivet med. Der er sat flere initiativer i gang for at ændre på dette, og der arbejdes på flere universiteter på at gøre det muligt og tilladt at søge kurser på fremmede studieretninger. Det tværinstitutionelle samarbejde CIEL mellem DTU, KU og CBS er et af disse initiativer. Der er i / øget fokus på den internationale dimension i undervisningen, hvilket eksempelvis kan indebære, at de studerende er en blandet gruppe nationaliteter, og at dette bliver udnyttet positivt af underviseren. Det kan også indebære undervisning i internationale forhold. Det er positivt, at fokus er øget på dette område med de perspektiver, der ligger i at uddanne til det globaliserede samfund.

103 102 De videregående uddannelser Fordeling af kurser på uddannelsesområder Langt hovedparten af entreprenørskabskurserne (71 pct.)udbydes på de samfundsvidenskabelige uddannelser, som det fremgår af nedenstående figur 4.2. Herefter følger Teknisk videnskab, Naturvidenskab og Humaniora. På Sundhedsvidenskab er det under 1 pct. af kurserne, der bliver udbudt. Fordelingen stemmer meget godt overens med fordelingen på handelshøjskoler (CBS og AU) og Danmarks Tekniske Universitet. Det ses altså også i denne opgørelse, at det stadig er inden for det klassiske entreprenørskabsområde, at hovedparten af kurser udbydes. Samfundsvidenskkab 0% 10% Teknisk videnskab 20% Naturvidenskab 30% 40% Humaniora 0% Sundhedsvidenskab 70% 60% 80% 90% 100% Figur 4.2 Fordeling af entreprenørskabskurser på niveau Som det fremgår af nedenstående figur 4.26, er der fortsat en stor overvægt af kandidatkurser i forhold til kurser udbudt på andre niveauer. Det vil sige, at de fleste kurser udbydes til studerende, der allerede har etableret en basisviden og kompetencer på deres særlige fagområde. Der er dog sket et lille fald i antallet af kandidatkurser, mens der er sket en lidt større stigning i antallet af kurser på bachelorniveau. Antallet af ph.d.kurser er faldet med et enkelt fra de 14491udbudte kurser i 2010/. Det har stor betydning for entreprenørskabsmiljøet på universiteterne, at der udbydes endnu flere kurser til ph.d.studerende, hvis niveauet inden for entreprenørskabsforskning og undervisning skal opretholdes og udvikles på sigt. Fordeling af udbudte entreprenørskabskurser på niveau Skoleår 2009/ Skoleår 2010/ 40 Skoleår / 20 0 Bachelor Kandidat Ph.d. Figur Korrektion fra Kortlægning 2010/ pga. nye informationer. Executive

104 De videregående uddannelser 103 Antal entreprenørskabsstuderende I studieåret deltog i alt studerende på de 224 entreprenørskabskurser, som blev udbudt på de danske universiteter. Dette er en stigning på 7,3 pct. fra de 8.701studerende, der blev registreret i 2010/. I alt udgør de godt entreprenørskabsstuderende 6,4 pct. af alle universitetsstuderende i /. Af nedenstående figur 4.27 fremgår antal deltagere i entreprenørskabsundervisning pr. semester. Det ses, at hovedparten af de studerende fortsat følger entreprenørskabskurser i efterårssemestret, og at det er en stigende andel trods de lidt færre udbudte kurser. Sommerkurser er øget i popularitet. Her var antallet af udbudte kurser det samme som i 2010/. Samlede antal entreprenørskabsstuderende på de 8 universiteter Sommerkurser Forårssemester Efterårssemester Samlet studieår 2009/10 Samlet studieår 2010/11 Samlet studieår /12 Figur 4.27 Figur 4.28 viser fordelingen af studerende pr. universitet, og hvordan udviklingen har været over de seneste 3 studieår. Deltagere i entreprenørskabskurser på de enkelte universiteter Studerende pr. kursus 2009/ Studerende pr. kursus 2010/11 00 Studerende pr. kursus /12 0 SDU CBS AU DTU AAU KU ITU RUC Figur 4.28 Det er i / SDU, som har flest entreprenørskabsstuderende, og antallet er steget betragteligt siden 2010/. Også på CBS er antallet steget dog knap så kraftigt, mens det på Aarhus Universitet er faldet siden 2010/ og endda også i forhold til niveauet i 2009/2010. På DTU er antallet faldet fra 2010/2010, så det i / ligger lidt over 2009/2010 niveau. På RUC er antallet også faldet men dog bemærkelsesværdigt lidt i forhold til, at udbuddet af kurser er halveret siden 2010/. For de andre universiteter gælder, at antallet er steget. På Aalborg Universitet er antallet steget støt over de 3 studieår på trods af, at antallet af udbudte kurser har været det samme i 2010/ og /. 0. Korrektion fra Kortlægning 2010/ pga. nye informationer.

105 104 De videregående uddannelser KU er knap nået op på 2009/2010 niveau efter et fald i 2010/, mens antallet på ITU igen er steget og nu er over 2009/2010 niveau. Elevdeltagelsen er her opgivet i reelle tal og siger ikke noget om, hvordan tallet forholder sig til universiteternes størrelse, altså det samlede antal indskrevne studerende på det enkelte universitet. Dette bliver undersøgt i det følgende afsnit. Andel deltagere i entreprenørskabsundervisning Det absolutte antal entreprenørskabsstuderende fra forrige afsnit giver et overblik over, hvilke universiteter som umiddelbart er nået længst på området. Ved at relatere antallet af entreprenørskabsstuderende til det pågældende universitets samlede antal studerende kan billedet gøres mere nuanceret. Det samlede antal entreprenørskabsstuderende på svarer til 6,4 pct. af det samlede antal indskrevne studerende på de danske universiteter. I studieåret 2009/2010 var andelen af entreprenørskabsstuderende 6,0 pct.12i den sammenhæng skal det bemærkes, at det samlede antal indskrevne studerende på universiteterne er steget med studerende i forhold til Hvis det samlede antal studerende lå på samme niveau som i 2009, ville andelen af entreprenørskabsstuderende være 7,0 pct. Af nedenstående figur 4.29 ses, hvor stor andelen af entreprenørskabsstuderende er på det enkelte universitet i / og de foregående 2 studieår. På det mindste af universiteterne, ITU, er det nu flere end hver femte studerende, der deltager i entreprenørskabsundervisning. På CBS og SDU, som er mellemstore universiteter med henholdsvis og studerende, er det er godt hver tiende studerende, der tager entreprenørskabskurser. På DTU, som er et mindre universitet med studerende, er det lige knap 10 pct., der deltager i denne slags kurser. 1. Korrektion ift. Kortlægning 2010/ pga. nye informationer.

106 De videregående uddannelser 10 Andel entreprenørskabsstuderende på det enkelte universitet 2% 20% 1% Studerende pr. kursus 2009/10 10% Studerende pr. kursus 2010/11 % Studerende pr. kursus /12 0 ITU CBS SDU DTU AAU AU RUC KU Figur 4.29 Deltagelsesandelen hænger naturligt sammen med, hvor mange kurser der udbydes på det enkelte universitet, og hvor stor opmærksomheden er omkring emnet. På handelshøjskoler er det oftest den forretningsmæssige del, der tiltrækker studerende. Som teknisk universitet har DTU mange opfindertyper, som er interesserede i produktudvikling og innovation. Søgningen til kurserne er også præget af traditioner, kulturen og miljøet på de enkelte universiteter. På de to største universiteter KU og Aarhus Universitet er andelen på hhv. 1,9 pct. og 4 pct., hvilket kan hænge sammen med det brede udbud af uddannelser. For halvdelen af universiteterne, ITU, SDU, Aalborg Universitet og KU, ses en stigning i andelen af entreprenørskabsstuderende. På DTU er der sket et fald fra 2010/ på 4 procentpoint, mens der på de resterende universiteter ses mindre fald. Kønsfordelingen på landsdeltagerne i entreprenørskabskurser I kortlægningen af 2010/ så vi for første gang på kønsfordelingen blandt deltagerne i entreprenørskabskurserne på universiteterne. Fordelingen i entreprenørskabsundervisningen lå da på 7 pct. mænd og 43 pct. kvinder; i / var 9 pct. mænd og 41 pct. kvinder. Der er altså nu flere mænd blandt deltagerne i entreprenørskabsundervisning. Af nedenstående figur 4.30 fremgår, at det ikke er på alle 8 universiteter, at der er sket en stigning i andelen af mænd i /. På RUC og på DTU er andelen af kvinder i entreprenørskabskurser steget; mest på DTU hvor der i / var 29 pct. kvinder mod knap 2 pct. i forrige måling. Der er dog fortsat en meget stor andel mænd (71 pct.), hvilket svarer nogenlunde til den generelle kønsfordeling på universitetet, som ligger på 73 pct. mænd og 27 pct. kvinder.21med den viden in mente er kønsfordelingen blandt entreprenørskabsstuderende på DTU i højere grad et udtryk for den generelle kønsfordeling på stedet, end det er en specielt bemærkelsesværdig ulige fordeling. DTU og ITU er de eneste to universiteter, hvor andelen af kvinder i entreprenørskabsundervisning er højere end den generelle andel af kvinder på universiteterne. På ITU er der størst forskel, idet knap 42 pct. af de entreprenørskabsstuderende er kvinder, men blot 30 pct. af alle studerende på universitetet er det. Det er fortsat på RUC, at andelen af kvinder i entreprenørskabskurser er højest nemlig pct. og andelen nærmer sig den generelle andel af kvinder på universitetet, der ligger på 60 pct. 2. Kilde: DTU Profil af de studerende, Nyoptag sommer 2007.

107 106 De videregående uddannelser På Aarhus Universitet er andelen af kvinder i entreprenørskabskurser faldet; fra at udgøre halvdelen af de studerende udgør de i / blot 40 pct. Der er nu stor forskel på kønsfordelingen i disse kurser og fordelingen blandt de studerende generelt. På Københavns Universitetet er der lige mange mænd og kvinder i entreprenørskabskurserne, men generelt er der flest kvinder blandt de studerende på universitetet. Andel kvinder i entreprenørskabskurser ift. samlede andel kvinder på universiteterne 60% 0% 40% Andel kvinder på uddannelsesinstitutionerne 30% Andel kvinder i gennemsnit i entreprenørskabskurser 2010/ 20% Andel kvinder i gennemsnit i entreprenørskabskurser / 10% 0% RUC KU CBS ITU AAU AU SDU DTU Figur 4.30 Opgørelsen viste et fald i andelen af kvinder i entreprenørskabsundervisning. En sammenligning af to studieår giver dog ikke grundlag nok for at sige noget om udviklingen i kønsfordelingen på entreprenørskabskurserne; med kortlægningen i /13 kan man måske begynde at se en tendens. Opsummering Universiteterne Kortlægningen viser, at der i / blev udbudt 224 entreprenørskabskurser på de otte danske universiteter. Der er således udbudt 2 kurser mindre end i 2010/. Til gengæld er både antal af studerende i kurserne og andelen blandt alle universitetsstuderende steget. På Københavns Universitet er antallet af kurser øget mest, mens det nærmest er status quo på resten af universiteterne undtagen på SDU og RUC. På sidstnævnte er antallet af kurser faldet. På trods af stigningen i antal kurser udbudt på Københavns Universitet er landets største universitet stadig ikke blandt de universiteter, der udbyder flest. Det er til gengæld de tre andre store universiteter: Syddansk Universitet, CBS og Aarhus Universitet. Hvis alle studerende på universiteterne skulle have adgang til et entreprenørskabskursus ville der blive trængsel i klasseværelserne med i gennemsnit 64 studerende pr. hold. Dette tal følger naturligt udbuddet af kurser, og trængslen på holdene på det enkelte universitet fluktuerer afhængigt af hvor mange kurser det enkelte universitet udbyder. Der kræves et væsentligt større udbud af kurser på alle universiteterne, hvis alle studerende skal kunne deltage i entreprenørskabskurser med en rimelig holdkvotient. I denne måling ser det bedst ud for de studerende på ITU, CBS og SDU, hvor der var mellem 238 og 37 på holdene. På KU ville der i princippet være studerende på holdet, hvilket er en væsentlig forbedring fra 2010/.

108 De videregående uddannelser 107 Fokus i kurserne har ikke ændret sig væsentligt fra 2010/. Kategoriseringen af kurserne viser, at der fortsat er størst fokus på de klassiske områder såsom idéudvikling og forretningsplan både i forhold til at starte en ny virksomhed og i etablerede virksomheder. Andelen af udbudte kurser med fokus på vækst og drift er dog faldet og ligger en del lavere end i de andre faser. Dette område er netop der, hvor mange nystartede virksomheder kommer til kort, så større fokus her ville være positivt. Der er en lille smule større fokus på jura, men ellers ses ikke større udsving mht. finansiering og jura; der er fortsat ikke stort fokus på disse områder. Med hensyn til de pædagogiske metoder har underviserne i lighed med de foregående år størst fokus på at involvere de studerende og at kurserne er praksisnære, og fokus er her øget. Det handler i høj grad om, at der bruges cases i undervisningen, men kan også indebære besøg af gæsteforelæsere fra erhvervslivet eller besøg i virksomheder og organisationer. Det tværfaglige perspektiv har sværere ved at vinde indpas, og der er endda mindre fokus i / end i 2010/. Den internationale dimension får stigende opmærksomhed, hvilket er positivt i forhold til de perspektiver, der ligger i at uddanne til det globaliserede samfund. Langt hovedparten af entreprenørskabskurserne (71 pct.) udbydes på de samfundsvidenskabelige uddannelser. Herefter følger teknisk videnskab, naturvidenskab og humaniora. På sundhedsvidenskab er det under 1 pct. af kurserne, der bliver udbudt. Den største del af kurserne udbydes fortsat på kandidatniveau; det vil sige, at de fleste entreprenørskabsstuderende har basisfagligheden på plads inden de uddannes i entreprenørskab. Der er dog sket et lille fald i antallet af kandidatkurser, mens der er sket en lidt større stigning i antallet af kurser på bachelorniveau.

109 108 De videregående uddannelser Antallet af ph.d.kurser er fortsat lille. Blot 13 ud af de 224 kurser udbydes til ph.d.studerende. I studieåret deltog i alt studerende i de 224 entreprenørskabskurser, som blev udbudt på de danske universiteter. Dette er en stigning på 7,3 pct. fra de 8.732studerende, der blev registreret i 2010/. I alt udgør de godt entreprenørskabsstuderende 6,4 pct. af alle universitetsstuderende i /. I den sammenhæng skal det bemærkes, at det samlede antal indskrevne studerende på universiteterne er steget med ca studerende i forhold til 2010 og omfatter i ca studerende. Sommerkurser er øget i popularitet, men det er stadig om efteråret, at de fleste studerende deltager i entreprenørskabskurser og også her, de fleste kurser bliver udbudt. Antal deltagere i entreprenørskabsundervisning / /11 /12 Figur 4.31 Ser man på, hvor stor en andel entreprenørskabsstuderende udgør af det enkelte universitets samlede antal indskrevne studerende, er det på det mindste af universiteterne, ITU, at andelen er størst; her er det nu flere end hver femte studerende, der deltager i entreprenørskabsundervisning. På CBS og SDU, som er mellemstore universiteter med henholdsvis og studerende, er det godt hver tiende studerende, der tager entreprenørskabskurser. På DTU, som er et mindre universitet med studerende, er det lige knap 10 pct., der deltager i denne slags kurser. På de to største universiteter, KU og Aarhus Universitet, er andelen på hhv. 1,9 pct. og 4 pct., hvilket kan hænge sammen med det brede udbud af uddannelser. For halvdelen af universiteterne, ITU, SDU, Aalborg Universitet og KU, ses en stigning i andelen af entreprenørskabsstuderende. På DTU er der sket et fald fra 2010/ på 4 procentpoint, mens der på de resterende universiteter ses mindre fald. Opgørelsen af fordelingen af mænd og kvinder, der deltog i entreprenørskabsundervisning, viste et fald i andelen af kvinder. I kortlægningen af 2010/ så vi for første gang på kønsfordelingen blandt deltagerne i entreprenørskabskurserne på universiteterne. Fordelingen i entreprenørskabsundervisningen lå da på 7 pct. mænd og 43 pct. kvinder, mens det i / var 9 pct. mænd og 41 pct. kvinder. En sammenligning af to studieår giver dog ikke grundlag nok for at sige noget om udviklingen i kønsfordelingen på entreprenørskabskurserne; der skal en længere tidsperiode til for at man kan begynde at se en tendens. 3. Korrektion fra Kortlægning 2010/ pga. nye informationer.

110 De videregående uddannelser FFEYE konkurrenceforløb: Start Up Programme På de videregående uddannelser udbyder FFEYE konkurrenceforløbet Start Up Programme, som er en entreprenørskabskonkurrence og inspiration til et undervisningsforløb. Start Up Programme43henvender sig til studerende på korte og mellemlange videregående uddannelser; herunder uddannelser på erhvervsakademierne, professionshøjskolerne, de kunstneriske og kulturelle uddannelser samt de maritime uddannelser. Start Up Programme er et entreprenørskabsforløb med konkurrencer, mødet med omverdenen og inspiration til undervisning i entreprenørskab. I forløbet arbejdes der med at opbygge et entreprenørielt mindset hos den studerende, hvor det centrale er at tænke i muligheder og foretagsomhed gennem innovation og opstart af virksomhed eller organisation. Elementerne i forløbet kan integreres i ECTSgivende fag, hvor der undervises i entreprenørskab og innovation eller som en metode, der lægges omkring et fagligt fag. Læringsmæssigt er der i forløbet lagt op til, at de studerende progressionsmæssigt arbejder sig igennem teamdannelse, innovation og kreativitet, idéudvikling, værdiskabelse samt organisering af iværksætterprocessen. I Start Up Programme er konkurrencerne delt op i kategorier, der appellerer til hele uddannelsesretninger, således at underviseren har mulighed for at knytte uddannelsens fag direkte på en af kategorierne. Kategorierne er samtidig åbne for, at studerende fra samme undervisningsforløb kan involvere sig i forskellige kategorier. Kategorierne er også åbne for, at studerende på tværs af uddannelser og fag kan finde sammen i studenterteams. 4. Mere information her:

111 110 De videregående uddannelser De fire kategorier: Sundhed & Velfærd; velfærdsteknologi, velfærdsydelser, sundhedsforebyggelse, biokemi, miljø etc. Produkt & Teknologi; industrielt design, devices, hardware etc. Mobil & Web; apps, web services, søgemaskiner etc. Samfund & Mennesker; undervisning, læring, institutionskoncepter, konsulentydelser, serviceydelser, turisme, kultur etc. Første forløb i konkurrencen er en idé og innovationskonkurrence, mens andet forløb er et Danmarksmesterskab, der gør det muligt at finde et dansk studenterteam, der kan gå videre i Junior Achievement Young Enterprise Europe Enterprise Challenge (Europamesterskab). Deltagerne i Start Up Programme er registreret i det samlede antal studerende for de enkelte uddannelsesinstitutioner. I / deltog i alt 7 studerende fra 7 institutioner i konkurrenceforløbet. Det er en meget klar stigning fra 2010/, hvor 43 studerende deltog i Danmarksmesterskabet.

112 111 De videregående uddannelser 4.6 Særlige aktiviteter I lighed med de andre uddannelsesniveauer gennemføres der på de videregående uddannelser en række aktiviteter, som ikke nødvendigvis er en del af den formelle undervisning. Universitetsstuderende kan fx vælge at deltage i konkurrencen Venture Cup og de aktiviteter organisationen arrangerer eller andre forretningsidékonkurrencer. Herudover er der på rigtigt mange uddannelsesinstitutioner nu etableret studentervæksthuse eller andre initiativer, der er med til at skabe miljøer med fokus på entreprenørskab. I det følgende bliver der givet eksempler på disse. Endelig er der også etableret regionale projekter som fx Udvind & Vækst i Region Nordjylland, som arbejder på alle niveauer af uddannelsessystemet for at fremme entreprenørskab og eksempelvis CIEL i København, der arbejder tværinstitutionelt på KU, DTU og CBS. I alt har vi registreret deltagere i disse særlige aktiviteter. Deltagerne bliver ikke inkluderet i kortlægningens samlede antal entreprenørskabsstuderende, idet aktiviteterne ikke er ECTSgivende, hvilket er grundlæggende for, at aktiviteter kan inkluderes i opgørelsen. Venture Cup Venture Cup4er etableret som en konkurrence for universitetsstuderende og opererer på alle landets universiteter. Samtidig inspirerer og hjælper organisationen de studerende med idéudvikling i forbindelse med konkurrencen gennem motiverende events, workshops og netværksmuligheder. Til forskel fra Start Up konkurrencen, arbejder Venture Cup udelukkende med universitetsuddannelserne og dette sker i altovervejende grad uden for den formelle undervisning. I studieåret / deltog studerende i konkurrencen Venture Cup. I konkurrenceforløbet bliver deltagerfeltet efterhånden skåret ned og mere intensive kurser og camps bliver afholdt for de tilbageværende. Herudover har.118 studerende6deltaget i Venture Cups andre aktiviteter af undervisningskarakter. Camps, Opfindertjenesten samt FFEYE støttede projekter Et eksempel på en camp er her hentet fra Erhvervsakademi Aarhus, hvor 6 studerende fra fem forskellige uddannelser (fra agrarøkonom, finansøkonom, multimediedesigner, fysioteraupeut og markedsføringsøkonom) deltog i 48 timers camp, hvor de udviklede innovative ideer til årets tema: Hvad skal udkantsdanmark leve af på lang sigt? De studerende var taget til Øers Maritime Ferieby, hvor de blev sat sammen i tværfaglige teams, som hver især skulle udvikle innovative ideer og løsninger til årets problemstilling. I de 48 timer blev der skabt et inspirerende undervisningsmiljø, som bød på både sjov og udfordring, og hvor de studerende fik konkret erfaring med gruppe og innovationsprocesser. De engagerede studerende fik hjælp fra otte motiverede innovationsguider, som gav gode råd og kyndig vejledning i alle 48 timer. Vi har fået viden om camps med i alt 1 deltagere. Opfindertjenesten, som varetages af Teknologisk tilbyder også studerende fra de videregående uddannelser muligheden for at deltage i idéudvikling, modeltilvirkning og kommercialisering i deres regi. Opfindertjenesten er et tillæg til Opfinderrådgivningen og er fra finansieret på en årlig bevilling fra sministeriet. I studieåret / er der gennemført undervisning for 100 studerende fra de videregående uddannelser.. Mere information her: 6. De konkurrencedeltagere er en del af disse.

113 112 De videregående uddannelser FFEYE har siden starten i 2010 støttet projekter med formålet at udvikle nye entreprenørskabsfag og kurser. En del af dem er allerede udmøntet i regulære undervisningstilbud, som derfor er registreret i denne kortlægning som formel undervisning. Herudover er der i projekterne registreret forskellige undervisningaktiviteter, eksempelvis pilotforsøg, som involverede 632 studerende i /. Udover de nævnte kategorier af aktiviteter ud over den almindelige undervisning har vi registreret det, vi vælger at kalde extra curriculære aktiviteter. Det er eksempelvis deltagelse i Symposium for Biotech Research arrangeret af SBEDTU, som er den største forening i Danmark for studerende med interesse for Bioteknologi. På dagen deltog mere end 20 virksomheder, organisationer og universitetscentre, alle med den fælles interesse, at få dansk biotek til at stå stærkere men også for at promovere entreprenørskab og innovation blandt studerende. Med hjælp fra Venture Cup, BioBusiness and Innovation Program og igem kunne de studerende møde de rette folk til ikke blot at få udviklet en idé, men også at få den realiseret som en startup virksomhed. I løbet af dagen blev der afholdt diverse forelæsninger, samt en posterkonkurrence, hvor de studerende fik mulighed for at vise deres projekter frem for deltagerne på dagen og selvfølgelig også dommerne. Mere end 30 grupper deltog med projekter på alt fra bachelor til ph.d. niveau i håb om at vinde en af de fire kategorier. Under aftenreceptionen og som afslutning på symposiet, blev vinderne kåret. I denne aktivitet deltog 290 studerende. I alt har vi registreret deltagere i sådanne extra curriculære aktiviteter. ervæksthuse Mange videregående uddannelsesinstitutioner har nu etableret studentervæksthuse eller inkubatorer. ervæksthuse stiller typisk en fysisk arbejdsplads til rådighed, rådgivning samt udbyder diverse kurser og workshops. I Region Midtjylland er VIA University College nu i gang med at etablere 7 væksthuse i et projekt finansieret bl.a. af EU s Socialfond og de kommuner, hvor uddannelsesinstitutionen har afdelinger. Projektet er således forankret i kommunernes erhvervsstrategi. Idéen er, at studentervæksthusene skal løfte både de studerende og de byer, studentervæksthusene ligger i. Det betyder også, at studentervæksthusene vil blive tonet efter den erhvervsprofil, der gør sig gældende i de enkelte områder. Eksempelvis er Holstebro kendetegnet ved at have fokus på ernæring og sundhed, mens Horsens har fokus på vedvarende energi og jordvarme.

114 De videregående uddannelser 113 Et eksempel på et allerede etableret initiativ er ervæksthus Aarhus på Aarhus Universitet. Det er et inkubatormiljø for studerende, som gerne vil stifte bekendtskab med den entreprenørielle proces og starte egen virksomhed. Der er forskellige tilbud i ervæksthuset. Alle er extracurriculære og sætter ind på forskellige niveauer af afklarethed i forhold til iværksætteri. ervæksthuset fokuserer på at skabe værdi med faglighed og har udviklet forskningsbaserede processer, der understøtter de studerende hele vejen fra inspiration over de tidlige afklaringsfaser til virksomhedsopstart og vækst. I København er studentervæksthuset CSE Lab fx etableret på CBS i regi af Copenhagen School of (CSE), der arbejder målrettet på at styrke iværksætteritalenter på universiteterne og hjælpe dem med at afprøve ideer og starte egen virksomhed. CSE arbejder tæt sammen med forsknings og uddannelsesinitiativer på universiteterne i Hovedstadsregionen, og især på CBS. Blandt andre arrangementer og initiativer, faciliterer CSE konferencer, sparring og workshops for undervisere med det formål at gøre iværksætteri til en integreret del af undervisningen på universiteterne. Dette var blot nogle få eksempler på studentervæksthuse som ikke blot bidrager til at skabe miljøer på uddannelsesinstitutionerne, men også tilbyder udviklende aktiviteter af uddannelsesmæssig karakter til de studerende. I alt deltog.437 studerende i studentervæksthusenes aktiviteter i /. Det skal bemærkes, at vi ikke tidligere har foretaget en systematisk indsamling af disse data, og at vi ikke kan garantere, at alle aktiviteter af denne slags er registreret. Opsummering Særlige aktiviteter I tillæg til den formelle ECTSgivende undervisning på de videregående uddannelser gennemføres en række aktiviteter, som også er lærerige for de studerende at deltage i mht. at opnå entreprenørskabskompetencer. Det gælder eksempelvis deltagelse i Venture Cup og andre forretningsidékonkurrencer, innovation camps og studentervæksthusarrangementer. Som noget nyt har vi indhentet information om disse aktiviteter og opgør her antallet af deltagere i dem. Det drejer sig om i alt studerende, der kommer fra alle de videregående uddannelser. Dette antal vil ikke indgå i den overordnede opgørelse men giver en indikation af, at der er opstået en kultur omkring entreprenørskab på uddannelsesinstitutionerne.

115 114 De videregående uddannelser 4.7 Opsummering I denne kortlægning af udbredelsen af entreprenørskabsundervisning på de videregående uddannelser i studieåret / bygger analysen på data om følgende: Undervisning på de danske erhvervsakademier, professionshøjskoler, maritime uddannelsesinstitutioner, de kunstneriske og kulturelle uddannelsesinstitutioner samt på universiteternekonkurrence udbudt af FFEYE: Start Up Programme Særlige aktiviteter Antal deltagere i Venture Cup og andre konkurrencer, camps, Opfindertjenesten, FFEYE støttede projekter samt undervisningsaktiviteter i studentervæksthuse. Entreprenørskabsundervisning er i løbet af de seneste tre studieår fra 2009/2010 til / blevet mere udbredt på de videregående uddannelser. Det er i / studerende svarende til 9,6 pct. af alle studerende, der deltager i entreprenørskabskurser. Dette er en stigning på 1,3 procentpoint fra 2009/ Den største stigning er sket over det seneste år og dette på trods af, at der nu er væsentlig flere studerende, der går på en videregående uddannelse; dette antal er steget med i samme periode. De studerende fordeler sig på erhvervsakademier, professionshøjskoler, maritime uddannelser, kunstneriske og kulturelle uddannelser samt på universiteterne. Mht. til registrering af kurser og studerende på erhvervsakademier og professionshøjskoler anvendes samme tal for studieåret 2009/2010 som for 2010/, fordi registreringen i det studieår er blevet mere præcis. Vi kan derfor vise udviklingen over de seneste 3 studieår rimelig præcist i nedenstående figur Fordelingen af deltagere i entreprenørskabskurser på videregående uddannelser Universiteter Kunstneriske & kulturelle uddannelser Maritime uddannelser Professionshøjskoler Figur 4.31 Erhvervsakademier Samlet studieår 2009/10 Samlet studieår 2010/11 Samlet studieår /12 Entreprenørskabsundervisning er i / udbredt til alle landets 9 erhvervsakademier. Vi har således registreret, at udbuddet af kurser er øget til 96, og at kurserne er rimeligt fordelt over alle institutioner, dog med Erhvervsakademi Aarhus og Erhvervsakademi Lillebælt som de absolut største udbydere. I alt deltog studerende i entreprenørskabskurser, hvilket er en stigning på 31 pct. fra 2010/. Der er flest entreprenørskabsstuderende på Erhvervsakademi 7. Det skal bemærkes, at der er foretaget korrektioner i tallene ift. tidligere kortlægninger, både pga. mere præcis registrering på erhvervsakademier og professionshøjskoler, nye oplysninger om undervisning, og opdateret tal fra Undervisningsministeriets databaser vedr. elevbestand på institutionerne.

116 De videregående uddannelser 11 Dania, og det er også dette akademi, der har den største andel entreprenørskabsstuderende ud af alle institutionens studerende, nemlig 63 pct. Det er klart det øknomiskemerkantile område, der er dominerende blandt erhvervsakademiuddannelsers entreprenørskabsstuderende. På landets 11 professionshøjskoler er der i / sket en stigning i antallet af entreprenørskabskurser på stort set alle institutioner. Vi har registreret 148 entreprenørskabskurser i studieåret / med i alt studerende. Dette svarer til, at 11, pct. af de godt studerende på landets professionshøjskoler har gennemgået et entreprenørskabskursus i studieåret /. Således er antallet steget med 83 pct. over de seneste to studieår. Både mht. udbud af entreprenørskabskurser og antal deltagere er VIA University College den største. I forhold til uddannelsesområder er der flest studerende (28 pct.) på det designfaglige område, der deltager i entreprenørskabskurser. Herefter følger det pædagogiske område (23 pct.), hvor entreprenørskabskurser bliver udbudt til både pædagogstuderende og lærerstuderende. Entreprenørskab har også vundet godt indpas på det sundhedsfaglige område (19 pct.), hvor både fysioterapeut og ergoterapeutstuderende nu deltager i entreprenørskabsundervisning. På de maritime uddannelser mangler entreprenørskabsundervisning endnu at blive integreret i undervisningen på en del af institutionerne. På trods heraf ses en meget positiv udvikling både i antal kurser og deltagerantal. Det er i / knap en fjerdedel af alle de studerende i de maritime uddannelser, nemlig 6 studerende, der deltager i entreprenørskabsundervisning. Over de seneste tre studieår er dette antal mere end fordoblet. På Københavns Maskinmesterskole er det nu alle studerende, der deltager i entreprenørskabskurser. Det er i / 1.91 svarende til 29 pct. af alle studerende ved de kunstneriske og kulturelle uddannelsesinstitutioner, der deltager i et af de 22 entreprenørskabskurser enten udbudt af de enkelte institutioner herunder Karriereværkstedet på Arkitektskolen Aarhus eller af CAKI. Der er således klart flere studerende, der deltager i specifikke entreprenørskabskurser ved de kunstneriske og kulturelle uddannelser end det var tilfældet i 2009/2010, hvor der blev registreret 988 studerende.

117 116 De videregående uddannelser På 4 institutioner er det nu over halvdelen af de studerende, som deltager i entreprenørskabsundervisning: Det Jyske Musikkonservatorium, Arkitektskolen Aarhus, Designskolen Kolding og Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Kortlægningen viser, at der i / blev udbudt 224 entreprenørskabskurser på de otte danske universiteter. Der er således udbudt 2 kurser mindre end i 2010/. Til gengæld er både antal af studerende i kurserne og andelen blandt alle universitetsstuderende steget. I studieåret / deltog i alt studerende i de 224 entreprenørskabskurser, som blev udbudt på de danske universiteter. Dette er en stigning på 7,3 pct. fra de 8.782studerende, der blev registreret i 2010/. I alt udgør de godt entreprenørskabsstuderende 6,4 pct. af alle universitetsstuderende i /. I den sammenhæng skal det bemærkes, at det samlede antal indskrevne studerende på universiteterne er steget med ca studerende i forhold til 2010 og omfatter i ca studerende. Sommerkurser er øget i popularitet, men det er stadig om efteråret, at de fleste studerende deltager i entreprenørskabskurser, og også her de fleste kurser bliver udbudt. På trods af en stigning i antal kurser udbudt på Københavns Universitet er landets største universitet stadig ikke blandt de universiteter, der udbyder flest. Det er til gengæld de tre andre store universiteter: Syddansk Universitet, CBS og Aarhus Universitet. Langt hovedparten af entreprenørskabskurserne (69 pct.) udbydes på de samfundsvidenskabelige uddannelser. Herefter følger teknisk videnskab, naturvidenskab, humaniora og sundhedsvidenskab, hvor det er under 1 pct. af kurserne, der bliver udbudt. Analysen viser, at der generelt er flere mænd end kvinder, der deltager i entreprenørskabsundervisning på de danske universiteter, så fordelingen følger ikke den generelle kønsfordeling blandt universitetsstuderende. I 2010/ kortlægningen så vi for første gang på kønsfordelingen blandt deltagerne i entreprenørskabskurserne på universiteterne. Fordelingen lå da på 7 pct. mænd og 43 pct. kvinder, mens det i / var 9 pct. mænd og 41 pct. kvinder. Der er således en større andel mænd på kurserne i /. En sammenligning af to studieår giver dog ikke grundlag nok for at sige noget om udviklingen i kønsfordelingen på entreprenørskabskurserne; der skal en længere tidsperiode til for at man kan begynde at se en tendens. 8. Korrektion fra Kortlægning 2010/ pga. nye informationer.

118 117 De videregående uddannelser På de videregående uddannelser udbyder FFEYE konkurrenceforløbet Start Up Programme til studerende på erhvervsakademierne, professionshøjskolerne, de kunstneriske og kulturelle uddannelser samt de maritime uddannelser. Konkurrencedeltagerne er talt med i opgørelsen på de enkelte institutioner. I / deltog i alt 7 studerende fra 7 institutioner i konkurrenceforløbet. Det er meget klar stigning fra 2010/, hvor 43 studerende deltog i Danmarksmesterskabet. Ser vi på, hvor stor andelen af entreprenørskabsstuderende er i de enkelte uddannelsessegmenter ses, at det er på de kunstneriske og kulturelle uddannelser, at andelen er størst og har været det samtlige 3 år, hvor kortlægningen er foretaget. I / udgør de studerende på de maritime uddannelser næsten en fjerdel af alle studerende i dette segment og har således overhalet erhvervsakademierne hvor det nu er hver femte studerende, der deltager i entreprenørskabskurser. På professionshøjskolerne er andelen steget væsentligt, mens det ser ud til at være betydeligt vanskeligere at øge andelen på universiteterne. Det skal bemærkes, at der på universiteterne skal antalsmæssigt langt flere studerende til for at rykke på procentsatsen, idet antallet af universitetsstuderende er langt højere end antallet af studerende i de andre segmenter. Det er ud af de studerende på de videregående uddannelser, der går på universitetet. Af nedenstående figur 4.32 fremgår udviklingen i andelen af studerende på de forskellige uddannelsessegmenter, som deltager i entreprenørskabsundervisning. Udvikling i deltagelsen i entreprenørskabsundervisning 40% 3% 30% Universiteter 2% Kunstneriske & kulturelle uddannelser 20% Maritime uddannelser 1% Professionshøjskoler 10% Erhvervsakademier % / /11 / Figur 4.32 Det skal bemærkes, at det estimerede antal deltagere for erhvervsakademier og professionshøjskoler sandsynligvis er sat for højt i 2009/2010, idet der er brugt tal for 2010/. Udviklingskurven for de to segmenter er derfor ikke helt retvisende i første periode. Det er vanskeligt at sige noget entydigt om denne fordeling af de entreprenørskabsstuderende. De forskellige segmenters og enkelte institutioners udbud af uddannelser og disses karakter, eksempelvis hvor merkantilt rettede de er, eller hvor praktisk betonede de er, spiller givetvis ind i forhold til deres udbud af entreprenørskabsundervisning. Hertil kommer kultur og traditioner og institutionernes åbenhed over for dette forholdsvis nye undervisningsområde. Andelen af studerende på de videregående uddannelser, som har deltaget i entreprenørskabsundervisning nærmer sig 10 pct. og har været stigende over de seneste tre studieår. Se nedenstående figur 4.33.

119 118 De videregående uddannelser Andel entreprenørskabsstuderende i de videregående uddannelser 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% 2009/ /11 /12 Figur 4.33 Udover den formelle undervisning udbudt af uddannelsesinstitutionerne sættes der mange aktiviteter og initiativer i gang for at styrke de studerendes lyst til og kompetencer inden for entreprenørskab. I dette års kortlægning har vi beskrevet en række aktivtiteter under overskriften Særlige aktiviteter. Heri indgår bl.a. Venture Cup og andre forretningsidékonkurrencer, innovation camps og studentervæksthusarrangementer. Vi har viden om, at i alt studerende, der kommer fra alle de videregående uddannelser, har deltaget i disse aktiviteter. Dette antal indgår ikke i den overordnede opgørelse, fordi vi ikke har tilsvarende tal for de foregående år, og fordi de ikke er ECTSgivende, men det giver en indikation af, at der er opstået en kultur omkring entreprenørskab på uddannelsesinstitutionerne.

120 Konklusion 119. Konklusion Konklusion Grundskolen Ungdomsuddannelserne De videregående uddannelser 12.4 Opsummering Perspektivering 6 Perspektivering 129

121 120 Konklusion Konklusion Dette er den tredje kortlægning af entreprenørskabsundervisning i det danske skolesystem. Kortlægningen viser udviklingen på alle niveauer i antal kurser og deltagende elever og studerende, samt på hvilke områder entreprenørskab især gør sig gældende. Der findes rigtigt mange initiativer på de forskellige uddannelsesinstitutioner, som understøtter entreprenørskabsundervisning, bidrager til et entreprenørielt miljø og udvikling af elevernes og de studerendes entreprenørielle kompetencer. Nogle af disse initiativer er beskrevet og særskilt opgjort. På grundskoleniveau og på ungdomsuddannelserne ligger disse aktiviteter generelt som en del af undervisningen og tælles derfor med i den endelige opgørelse. På de videregående uddannelser indgår særlige aktiviteter ikke i den overordnede kvantitative opgørelse medmindre de er en del af den egentlige formelle undervisning på den enkelte institution. Data er indsamlet på forskellige måder på uddannelsesniveauerne; bl.a. ved en spørgeskemaundersøgelse blandt grundskolelærere, brug af lektio.dk (webside til studieadministration på ungdomsuddannelserne) og direkte kontakt med uddannelsesinstitutionerne. I alle tilfælde har vi søgt at undgå, at elever ogstuderende tælles flere gange, men da individdata ikke har været tilgængelige kan det ikke udelukkes, at det forekommer i mindre grad. Kortlægningen dækker skoleåret /. Entreprenørskabsundervisning defineres i denne sammenhæng ud fra en bred forståelse af entreprenørskab: Entreprenørskab er, når der bliver handlet på muligheder og gode idéer, og disse bliver omsat til værdi for andre. Den værdi, der skabes, kan være af økonomisk, kulturel eller social art. Entreprenørskabsundervisning er praksisorienteret undervisning, der inddrager omverdenen, understøtter kreativitet samt tilskynder til foretagsomhed og handling. Det er eleven/den studerende, der er aktiv i læringsprocessen, som foregår i samspil med andre, og underviseren fungerer som rådgiver og rollemodel. i entreprenørskab handler i bred forstand om, at elever og studerende får kendskab til og viden om entreprenørskab og entreprenøriel tankegang samt udvikler deres evner til at handle entreprenørielt.

122 Konklusion 121 Denne rapport er en kvantitativ opgørelse over antallet af deltagere i entreprenørskabsundervisning på de forskellige uddannelsessegmenter. Udover at give en status på uddannelsesområdet med hensyn til undervisning i entreprenørskab vises udviklingen fra de to sidste skoleår samt gøres rede for, hvilke uddannelsesområder der især har fokus på entreprenørskab..1 Grundskolen I denne kortlægning af udbredelsen af entreprenørskabsundervisning i grundskolen i skoleåret / bygger analysen på følgende: Undervisning En spørgeskemaundersøgelse blandt lærere FFEYE konkurrenceforløb FFEYE undervisningsforløb Antal udleverede og downloadede FFEYE undervisningsmaterialer Antal deltagere i NEIS Særlige aktiviteter Resultatet af kortlægningen af udbredelsen af entreprenørskabsundervisning i grundskolen i / er, at elever deltager i entreprenørskabsundervisning og særlige aktiviteter. Det svarer til 7,8 pct. af alle knap elever i de danske skoler. Der er således sket en stigning over de seneste tre skoleår, som det fremgår af nedenstående figur.1. Andel grundskoleelever, der deltager i entreprenørskabsundervisning og særlige aktiviteter 10% 8% 6% 4% 2% 0% 2009/ /11 /12 Figur.1 I skoleåret /12 deltog 26 af landets lærere i FFEYE s spørgeskemaundersøgelse. De gennemførte besvarelser fordelte sig på 183 skoler; dvs. at ca. 8 pct. af landets skoler medvirker i denne kortlægning.

123 122 Konklusion Analysen baseret på lærernes besvarelser viser, at ca. halvdelen af lærerne underviser i entreprenørskab i en eller anden form vi kalder det Entreprenørskab som metode. En fjerdedel af disse lærere, det der svarer til 12 pct. af alle lærerne, har fokus på den klassiske form af entreprenørskab, som indebærer undervisning i økonomi og marked. Generelt kan det konkluderes, at de lærere, der underviser i den klassiske form for entreprenørskab i forhold til entreprenørskabslærerne generelt, ikke blot har mere fokus på det at skabe virksomhed og økonomisk forståelse, men også mere på at involvere eleverne i undervisningen, inddrage lokalmiljøet, arbejde tværfagligt og arbejde i de forskellige faser af et projekt i de almene fag. Men det er altså ikke denne form, der synes at være mest udbredt blandt lærerne, men mere en form som benytter metoder som udgangspunkt for at give eleverne entreprenørielle kompetencer. Undervisning i Klassisk entreprenørskab forekommer især i de ældste klasser, 7.9. klasse, mens undervisning i Entreprenørskab som metode forekommer lige så ofte på mellemtrinnet. Generelt tyder det altså på, at jo snævrere definitionen af entreprenørskabsundervisningen er, jo højere klassetrin undervises der på. Resultatet af spørgeskemaundersøgelsen er, at elever bliver undervist i entreprenørskab i en eller anden form. Dette svarer til knap 3 pct. af alle elever i grundskolen. I 2010/ var resultatet af undersøgelsen, at 2 pct. bliver undervist i entreprenørskab. Tallene er fremkommet på grundlag af lærernes opgivelse af, hvilke klassetrin de underviser på samt tal for skolernes elevbestand fra Undervisningsministeriets Databank. I FFEYE s konkurrenceforløb Edison og Next Level deltog sammenlagt elever. Dette er en pæn stigning fra 663 i 2010/, hvor NextLevel endnu ikke blev udbudt. Også FFEYE s undervisningstilbud Kreativitetstornado er blevet mere udbredt, her er elevdeltagelsen mere end fordoblet til 702. Et andet tilbud fra FFEYE til grundskolerne er undervisningsmaterialer, der kan bruges i entreprenørskabsundervisningen. I 2010/ udgjorde det samlede antal udleverede eller downloadede antal materialer stk.;91i / er dette antal steget til I løbet af skoleåret / nåede antallet af skoler der er medlem af NEIS op på 86. De 6 lærere, der er kontaktpersoner på NEISskolerne (som ikke har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen), estimeres at undervise.084 elever i entreprenørskab i en eller anden form. I flere kommuner arbejder man med særligt fokus på entreprenørskab på skolerne. Disse projekter og andre aktiviteter, vi har kunnet få elevtal fra, herunder Opfindertjenesten og FFEYEstøttede projekter indgår med i alt elever i den samlede kortlægning af grundskolens entreprenørskabsundervisning. 9. I 2010/ rapporten blev simuleringsspillet Green City inkluderet i det overordnede tal

124 Konklusion 123 Entreprenørskabsundervisning ser således ud til at brede sig i den danske grundskole. Over de sidste skoleår er andelen af elever i denne slags undervisning steget fra at udgøre 3, pct. til 7,8 pct. i /. Desværre er det stadig kun en lille del af landets lærere, der har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, hvorfor antallet af elever sandsynligvis skal ses som et minimum og ikke den fulde mængde..2 Ungdomsuddannelserne I denne kortlægning af udbredelsen af entreprenørskabsundervisning på ungdomsuddannelserne i skoleåret / bygger analysen på data om følgende: Undervisning på gymnasiale og erhvervsfaglige uddannelser FFEYE konkurrenceforløbene Company Programme og Innovation & Design Antal udleverede og downloadede FFEYE undervisningsmaterialer Særlige aktiviteter Overordnet set deltog elever på ungdomsuddannelserne i entreprenørskabsundervisning og særlige aktiviteter i /. Dette tal svarer til 28 pct. af alle elever i ungdomsuddannelserne. Figur.2 viser udviklingen over de seneste tre skoleår. Andel elever i entreprenørskabsundervisning og særlige aktiviteter 30% 2% 20% 1% 10% % 0% 2009/ /11 /12 Figur.2 Kortlægning af selve undervisningen på ungdomsuddannelserne viste, at elever svarende til 21 pct. af alle elever i ungdomsuddannelserne deltog i entreprenørskabsfag og moduler i /. Der er hermed sket en pæn stigning fra de 17,6 pct. der blev målt i 2010/. I gymnasieuddannelserne findes på hhx og htx obligatoriske fag hvor entreprenørskab indgår, mens der på stx/hf udbydes valgfrie fag. Fordi denne kortlægning dækker et enkelt skoleår kan ikke alle (100 pct.) elever på hhx og htx dog tælles som deltagere i entreprenørskabsfag, idet fagene er obligatoriske i løbet af uddannelsen. Beregningerne viser, at det er 84 pct. på hhx og 80 pct. på htx. Den detaljerede kortlægning af de forskellige gymnasieuddannelser viste, at der

125 124 Konklusion er en stigende interesse på alle tre retninger, idet også valgfagene på hhx og htx oplever øget søgning. På stx/hf er det knap 4 pct., der valgte et entreprenørskabsfag, mens det på hhx og htx var henholdsvis 17,6 pct. og 8,7 pct. I alt gymnasieelever svarende til 27 pct. af alle elever på landets gymnasieuddannelser deltog i entreprenørskabsfag. I de erhvervsfaglige uddannelser var det i alt elever fordelt på de tre områder EUDTek, EUDHG og EUDSosu, som deltog i entreprenørskabsfag og moduler. Det svarer til knap 18 pct. af alle EUDelever i /. Der er her sket en væsentlig stigning fra 12,8 pct. i 2009/2010. Som noget nyt tilbydes entreprenørskabsundervisning nu også til elever på sosuområdet. Der ses således en stigning i antal elever, der deltager i entreprenørskabsundervisning over de seneste tre skoleår. Det er på EUD området og stx/hf den største forholdsmæssige stigning ses. I antal er den samlede stigning fra 2009/2010 til / for alle uddannelserne elever svarende til en stigning på 20 pct. Antallet af elever i entreprenørskabsundervisning fordelt på de forskellige ungdomsuddannelser EUDSosu EUDTek EUDHG Htx Hhx Stx/hf Samlet skoleår 2009/10 Samlet skoleår 2010/11 Samlet skoleår /12 Figur.3 I opgørelsen indgår deltagelse i FFEYE s konkurrenceforløb. Company Programme og Innovation & Design er samlet set vokset markant i forhold til antal deltagere de seneste år. Deltagerne kommer hovedsageligt fra de erhvervsrettede gymnasiale uddannelser (hhx og htx) samt fra handelsskolens grundforløb (HG). Mange elever bliver undervist med materialer fra FFEYE. I skoleåret / var antallet af udleveret materiale nået op på stk. Det er nu muligt at downloade materialerne fra FFEYE s hjemmeside, hvilket sandsynligvis har medvirket til den store stigning over det seneste år, hvor der er tale om en tredobling i antal. Over hele landet deltager elever i særlige aktiviteter, der fremmer deres kendskab til og kompetencer inden for entreprenørskab. I denne opgørelse har vi registreret elevers deltagelse i regionale projekter, konkurrencer, camps, Opfindertjenesten og FFEYE støttede projekter. I alt deltog elever i disse aktiviteter i /. Der ses således også på ungdomsuddannelserne en øget udbredelse af entreprenørskabsundervisning i /. Samlet set deltager elever på ungdomsuddannelserne i entreprenørskabsundervisning og særlige aktiviteter, hvilket er 28 pct. af alle elever i disse uddannelser.

126 Konklusion.3 12 De videregående uddannelser I denne kortlægning af udbredelsen af entreprenørskabsundervisning på de videregående uddannelser i studieåret / bygger analysen på data om følgende: Undervisning på de danske erhvervsakademier, professionshøjskoler, maritime uddannelsesinstitutioner, de kunstneriske og kulturelle uddannelsesinstitutioner samt på universiteterne FFEYE konkurrenceforløb: Start Up Programme Særlige aktiviteter Entreprenørskabsundervisning er i løbet af de seneste tre studieår fra 2009/2010 til / blevet mere udbredt på de videregående uddannelser. Det er i / studerende svarende til 9,6 pct. af alle studerende, der deltager i entreprenørskabskurser. De studerende fordeler sig på erhvervsakademier, professionshøjskoler, maritime uddannelser, kunstneriske og kulturelle uddannelser samt på universiteterne. Samlet andel entreprenørskabsstuderende på de videregående uddannelser 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% 2009/ /11 /12 Figur.4 Entreprenørskabsundervisning er i / udbredt til alle landets 9 erhvervsakademier. Udbuddet af kurser er øget til 96 fra 3 i 2010/. I alt deltog studerende i entreprenørskabskurser, hvilket er en stigning på 31 pct. fra 2010/. Andelen af entreprenørskabsstuderende på erhvervsakademierne er således nået op på godt 29 pct. Det er klart det økonomiskemerkantile område, der er dominerende blandt erhvervsakademiuddannelsers entreprenørskabsstuderende. På landets 11 professionshøjskoler er der i / sket en stigning i antallet af entreprenørskabskurser på stort set alle institutioner. Vi har registreret 148 entreprenørskabskurser i studieåret / med i alt studerende. Dette svarer til, at 11, pct. af de godt studerende på landets professionshøjskoler har gennemgået et entreprenørskabskursus i studieåret /. Antallet er steget med 83 pct. over de seneste to studieår. I forhold til uddannelsesområder er der flest studerende (28 pct.) på det designfaglige område, der deltager i entreprenørskabskurser. Herefter følger det pædagogiske område (23 pct.), hvor entreprenørskabskurser bliver udbudt til både pædagogstuderende og

127 126 Konklusion lærerstuderende. Entreprenørskab har også vundet godt indpas på det sundhedsfaglige område (19 pct.), hvor både fysioterapeut og ergoterapeutstuderende nu deltager i entreprenørskabsundervisning. På de maritime uddannelser er det i / knap en fjerdedel af alle de studerende, nemlig 6, der deltager i entreprenørskabsundervisning. Over de seneste tre studieår er dette antal således mere end fordoblet. Det er i / 29 pct. af alle studerende ved de kunstneriske og kulturelle uddannelsesinstitutioner, der deltog i et af de 22 entreprenørskabskurser enten udbudt af de enkelte institutioner herunder Karriereværkstedet på Arkitektskolen Aarhus eller af CAKI. Der er således klart flere studerende, der deltager i specifikke entreprenørskabskurser ved de kunstneriske og kulturelle uddannelser end det var tilfældet i 2009/2010, hvor der blev registreret 988 studerende svarende til 18,4 pct. Kortlægningen viser, at der i / blev udbudt 224 entreprenørskabskurser på de otte danske universiteter. Der er således udbudt 2 kurser mindre end i 2010/. Til gengæld er både antal af studerende i kurserne og andelen blandt alle universitetsstuderende steget. I / deltog i alt studerende i entreprenørskabskurser, hvilket svarer til 6,4 pct. af alle universitetsstuderende i /. I den sammenhæng skal det bemærkes, at det samlede antal indskrevne studerende på universiteterne er steget med ca studerende i forhold til 2010 og omfatter i ca studerende. Sommerkurser er øget i popularitet, men det er stadig om efteråret, at de fleste studerende deltager i entreprenørskabskurser og også her de fleste kurser bliver udbudt. Langt hovedparten af entreprenørskabskurserne (71 pct.) udbydes på de samfundsvidenskabelige uddannelser. Herefter følger teknisk videnskab, humaniora og sidst sundhedsvidenskab, hvor det blot er 1 pct. af kurserne, der bliver udbudt. Analysen viser, at der generelt er flere mænd end kvinder, der deltager i entreprenørskabsundervisning på de danske universiteter, så fordelingen følger ikke den generelle kønsfordeling blandt universitetsstuderende. I 2010/ kortlægningen så vi for første gang på kønsfordelingen blandt deltagerne i entreprenørskabskurserne på universiteterne. Fordelingen lå da på 7 pct. mænd og 43 pct. kvinder, mens det i / var 9 pct. mænd og 41 pct. kvinder. Der er således en større andel mænd på kurserne i /. En sammenligning af to studieår giver dog ikke grundlag nok for at sige noget om udviklingen i kønsfordelingen på entreprenørskabskurserne; der skal en længere tidsperiode til for at man kan begynde at se en tendens.

128 Konklusion 127 På de videregående uddannelser udbyder FFEYE konkurrenceforløbet Start Up Programme til studerende på erhvervsakademierne, professionshøjskolerne, de kunstneriske og kulturelle uddannelser samt de maritime uddannelser. Konkurrencedeltagerne er talt med i opgørelsen på de enkelte institutioner I / deltog i alt 7 studerende fra 7 institutioner i konkurrenceforløbet. Det er meget klar stigning fra 2010/, hvor 43 studerende deltog i Danmarksmesterskabet. Nedenstående figur. viser fordelingen af de i alt entreprenørskabsstuderende på de forskellige segmenter i de videregående uddannelser. Det ses tydeligt at det er på universiteterne de fleste skal findes. Fordelingen af deltagere i entreprenørskabskurser på videregående uddannelser Universiteter Kunstneriske & kulturelle uddannelser Maritime uddannelser Professionshøjskoler Erhvervsakademier Samlet studieår 2009/10 Samlet studieår 2010/11 Samlet studieår /12 Figur. De forskellige segmenters og enkelte institutioners udbud af uddannelser og disses karakter, eksempelvis hvor merkantilt rettede de er, eller hvor praktisk betonede de er, spiller givetvis ind i forhold til deres udbud af entreprenørskabsundervisning. Hertil kommer kultur og traditioner og institutionernes åbenhed over for dette forholdsvis nye undervisningsområde. Generelt er entreprenørskab rimeligt integreret i kursusudbuddet på de merkantile og tekniske uddannelser, og analysen viser, at entreprenørskabsundervisning nu også har vundet indpas på uddannelsesområder, som ikke umiddelbart synes oplagte fx humaniora, ernærings og sundhedsområdet, ergoterapi og fysioterapi samt pædagoguddannelserne. Udover den formelle undervisning udbudt af uddannelsesinstitutionerne sættes der mange aktiviteter og initiativer i gang for at styrke de studerendes lyst til og kompetencer inden for entreprenørskab. I dette års kortlægning har vi beskrevet en række aktivtiteter under overskriften Særlige aktiviteter. Heri indgår bl.a. Venture Cup og andre forretningsidékonkurrencer, innovation camps og studentervæksthusarrangementer. Vi har viden om at i alt studerende, der kommer fra alle de videregående uddannelser, har deltaget i disse aktiviteter. Andelen af studerende på de videregående uddannelser, som har deltaget i entreprenørskabsundervisning nærmer sig 10 pct. og har været stigende over de seneste tre studieår.

129 128 Konklusion.4 Opsummering Den overordnede konklusion på denne kortlægning, der dækker skoleåret /, er at: Knap af alle 1,2 mio. elever og studerende i det danske uddannelsessystem har deltaget i entreprenørskabsundervisning. Dette antal svarer til 12, pct. 1% 10% % 0% 2009/ /11 /12 Figur elever svarende til 7,7 pct. af alle elever i grundskolen har deltaget i entreprenørskabsundervisning og særlige aktiviteter elever svarende til 27,9 pct. af alle elever på ungdomsuddannelserne har deltaget i entreprenørskabsundervisning og særlige aktiviteter studerende svarende til 9,6 pct. af alle studerende på de videregående uddannelser har deltaget i entreprenørskabsundervisning. Antal elever og studerende i entreprenørskabsundervisning og særlige aktiviteter De videregående uddannelser Ungdomsuddannelserne Grundskolen / /11 /12 Figur Det skal bemærkes, at tal for de videregående uddannelser kun inkluderer formel ECTSgivende undervisning

130 Perspektivering Perspektivering Udbredelsen af entreprenørskabsundervisning til alle niveauer af uddannelsessystemet betyder, at elever og studerende kan få styrket deres entreprenørskabskompetencer flere gange i løbet af deres skolegang. Det har en tidligere undersøgelse vist er meget positivt, for jo flere gange man møder entreprenørskab i undervisningen, jo større sandsynlighed er der for, at man starter egen virksomhed og jo højere indkomst er det sandsynligt, at man får. Og dette gælder både hvis man starter sin egen virksomhed eller man bliver ansat. Hvilken slags entreprenørskabsundervisning der bedrives og hvordan der undervises giver en god basis for at kunne arbejde med at måle effekten af undervisningen på kortere sigt. Her kan vi direkte måle på, om de kompetencer lærerne og underviserne søger at styrke hos eleverne og de studerende rent faktisk også bliver det. På længere sigt er det disse kompetencer, de unge trækker på, når de giver sig i kast med at starte egen virksomhed eller de benytter sig af som innovative og entreprenørielle medarbejdere. Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise har etableret projekter, som undersøger entreprenørskabsundevisningen effekter på alle niveauer af uddannelsessystemet. Det drejer sig om Edisonprogrammet for 6.7. klasses elever, hvor der ses på den umiddelbare effekt bl.a. på forskellige elevgrupper. Kan der ses en særlig gavnlig effekt på bogligt svage elever, er fx et af de spørgsmål, vi søger svar på. I en længerevarende 9. klasses undersøgelse følges en gruppe unge over en årrække, og her ser vi bl.a. på den enkeltes holdning og adfærd i forhold til ambitioner, personlig udvikling og valg af uddannelse. På længere sigt vil vi også kunne se resultater i form af start af virksomhed og indtjening. De første resultater af denne undersøgelse viste, at elever der har deltaget i entreprenørskabsundervisning er gladere for at gå i skole, har højere ambitioner for uddannelse og karriere samt føler, at de har noget at bidrage med til samfundet. Udenlandske undersøgelser har vist, at unge på ungdomsuddannelser, der har deltaget i Company Programme, er meget tilbøjelige til at starte egen virksomhed senere hen. Dette kunne tyde på, at programmet har en særlig effekt på de unges håndtering af usikkerhed. FFEYE har startet en undersøgelse af de danske deltagere i CP, hvor vi derfor også ser nærmere på, hvad det er i programmet, der har særlig indflydelse på de unges opfattelse af barrierer for at starte egen virksomhed ændres. Yderligere gennemføres et ph.d.projekt, der på universitetsniveau ser på undervisningens indflydelse på de studerendes entreprenørielle selfefficacy (tiltro til egne evner), intentioner og adfærd. Her undersøges også hvilke elementer og metoder i undervisningen, der giver hvilke effekter i forhold til de studerendes kompetencer. På længere sigt er måles på om undervisningen resulterer i, at flere studerende opretter egen virksomhed eller bruger deres kompetencer som innovative medarbejdere. De første resultater af effektmålingerne har vist, at entreprenørskabsundervisning har gavnlige effekter både for den enkelte og for samfundet, derfor er det meget positivt, at udbredelsen af entreprenørskabsundervisning er i stigning også til områder, hvor der ikke er tradition for at have fokus på dette.

131 130 Bilag 7. Bilag 1: Danish Award 131 Bilag kun i netversion 2: Koncept for spørgeskemaundersøgelse 132 8: Kurser på Erhvervsakademierne 12 3: Spørgeskema 134 9: Kurser på Professionshøjskolerne 17 4: NEIS medlemsskoler : Kurser på De maritime uddannelser 164 : Fag der indeholder entreprenørskab på Gymnasierne 14 11: Kurser på De kunstneriske og kulturelle uddannelser 16 6: Estimat af elevdeltagelse på Virksomhedsøkonomi og Teknologi : Kurser på Universiteterne 167 7: Kategoriseringsmodellen 148

132 Bilag Bilag Danish Award En særlig event som ikke kan opgøres direkte som undervisning, men som er med til at øge interessen for entreprenørskab og give erfaring til de medvirkende børn og unge er Danish Award. Den blev i november for første gang gennemført i regi af FFEYE i Odense Congress Center som et nationalt dansk indslag i den verdensomspændende Global Week (GEW). Danish Award 611blev gennemført som et arrangement, hvor der blev sat spot på entreprenørskabsundervisning, som et redskab til at sætte gang i væksten på den lange bane i Danmark. Den globale kampagne gennemførtes for tredje år i træk. I deltog 10 millioner mennesker i de arrangementer, der blev gennemført i 104 lande verden over. I Danmark deltog 1.00 personer i 20 arrangementer over hele landet.622 Formålet med Global Week er at generere nye idéer til vækst og iværksætteri samt skabe netværk for millioner af mennesker, der gerne vil starte egen virksomhed. Bag Global Week står Kauffman Foundation og Make Your Mark. Ideen med Danish Award er at samle deltagere fra alle uddannelsesniveauer ét sted i Danmark omkring temaet entreprenørskab og iværksætteri. Elever og studerende deltager i konkurrencer, mens undervisere og andre entreprenørskabsinteresserede kan deltage i workshops, eller blive inspireret af internationale og nationale kapaciteter. Det er desuden en lejlighed til at bygge bro mellem uddannelse og erhvervsliv gennem personlige møder og oplevelser. Der blev afholdt 7 konkurrencer på Danish Award. De fem blev afviklet i idékonkurrenceregi, som var målrettet til hele uddannelsessektoren fra grundskole til universitetsniveau. Derudover var konkurrencerne i Innovation & Design (ungdomsuddannelserne) og Edison (6.7. klasse) til stede med deres afslutning. Forud for den 17. november havde alle elever og studerende, som ønskede at deltage i konkurrencen indsendt en forretningsidé på maksimalt en side, som forinden blev læst og bedømt af en dommer. På dagen præsenterede deltagerne idéen for en dommer og fik efterfølgende feedback. Efter flere runder blev de endelige vindere af konkurrencerne kåret under afslutningen. De forskellige uddannelsesniveauer konkurrerede særskilt, mens årets særpris i Socialt Entreprenørskab blev afviklet som en tværgående idékonkurrence, hvor alle de fire niveauer, fra grundskole til universitet, konkurrerede på lige vilkår.633 I alt deltog ca elever og studerende fra alle niveauer og retninger i Danish Award ; både som aktive i konkurrencerne og som nysgerrige, videbegærlige og opbakkende kammerater. Deltagerantallet indgår ikke i den samlede opgørelse, idet der ikke som sådan er tale om formel undervisning og de fleste af de deltagende elever og studerende allerede er talt med i opgørelserne for konkurrencerne under de forskellige niveauer. Danish Award er en årligt tilbagevendende begivenhed. 61. Se en video fra dagen: Kilde: Læs om idékonkurrencerne her

133 Bilag 132 Bilag 2 Koncept for spørgeskemaundersøgelse Udformningen af spørgeskemaet er sket med udgangspunkt i teorier om undervisning i entreprenørskab, praksis i skolerne samt den metode, der bruges på universitetsniveau til identificering og kategorisering af entreprenørskabsundervisning. Det teoretiske grundlag baseres delvis på det tidligere arbejde med Entreprenørskabssøjlen641og en masterafhandling62 om entreprenørskabsundervisning i grundskolen samt en forståelse af, at undervisning i entreprenørskab i grundskolen handler om at styrke elevernes handlekraft, kreativitet og evne til at se muligheder. På grundskoleniveau handler det således primært om en påvirkning af holdninger, hvor projektbaseret og entreprenøriel undervisning samt kreativitetsfremmende aktiviteter m.v. skal fremme foretagsomhed og lysten til at sætte i værk. Kreativitet, innovation og iværksætteri er nøglebegreber i forståelsen af entreprenørskab. Kreativitet kan siges at være evnen til at tænke nyt, få nye idéer. Innovation anses for at være en social proces, hvor muligheder spottes og kreativiteten bruges til at skabe nyt, som er værdifuldt for dig selv og andre. Iværksætteri forstås som evnen til at sætte noget i gang, uden at det nødvendigvis indebærer, at der skabes noget nyt. Undervisning i entreprenørskab må tage udgangspunkt i, at eleven konstruerer sin egen viden og læring på basis af egne erfaringer og indflydelse fra andre og sine omgivelser. Eleven skal altså selv være aktiv i undervisningen og læreren ikke kun være underviser men også rådgiver, guide og rollemodel. I undervisningen handler det om at bruge metoder, der understøtter elevens tillid til egne evner (selfefficacy) og udvikler elevens kompetencer til at opdage og skabe muligheder. Indholdet i undervisningen må pege i retning af skabelse af værdi, derfor er entreprenørskabsundervisning ikke blot et spørgsmål om at bruge særlige undervisningsmetoder og pædagogik, men også et spørgsmål om hvilket indhold undervisningen har. På grundskoleniveau eksisterer som tidligere nævnt ikke et egentligt fag, der hedder entreprenørskab. Det integreres derfor i de almene fag som element eller i særlige forløb, som ofte er tværfaglige. I den model FFEYE har udviklet til at identificere entreprenørskabsundervisning indgår derfor en række indholdsmæssige samt metodemæssige hovedtemaer, som kan indgå i de almene fag. Herudover forholder modellen sig til, hvorvidt undervisningen har fokus på kreativitet, innovation og iværksættelse, som også kan betragtes som faser i et projekt. Hovedtemaerne omfatter: At eleverne bliver undervist i at udvikle og gennemføre nye idéer i en eksisterende virksomhed eller anden organisation eller som et helt nyt projekt eller forretning/virksomhed (Entreprenørskab). Økonomi er en del af forståelsen af værdiskabelse (om end denne ikke nødvendigvis skal være af økonomisk art eksempelvis social innovation og socialt entreprenørskab), som også kan knyttes til forskellige faser i et projekt. Inddragelse af lokalmiljøet indikerer at undervisningen når ud over klassens og skolens mure. Eleverne lærer at begå sig i verden udenfor skolen og får en større forståelse for sammenhængen mellem skolelærdom og virkeligheden og ser en mening med undervisningen. Elevinvolvering er på en måde kernen i undervisningen. Det er den enkelte elev, der skal være aktiv for at lære experiential learning er en af teserne. Tværfaglighed omfatter både det at bruge sine egne erfaringer og viden fra andre arenaer i skolen og generelt og det at arbejde sammen med andre elever med anden faglig og erfaringsmæssig ballast. 64. Selvstændighedsfonden (2008): Entreprenørskab i undervisningen. 6. Vestergaard, Lene (): Education in the Danish Primary and Lower Secondary Education

134 133 Bilag Globalt perspektiv er inkluderet, fordi det dels handler om udsyn og muligheder, dels om fremtidsperspektivet. Eleverne vil blive mere og mere klar over og konfronteret med, at verden er større end det lokale samfund og må derfor rustes til at møde udfordringerne og se mulighederne. Fremtiden ligger lige så meget globalt som lokalt. Nedenstående er grundmodellen for konceptet udformet som en matrix. Nummereringen henviser til rækkefølgen af spørgsmålene i spørgeskemaet. Spørgsmål 1 7 er således overordnede spørgsmål, som angiver emnet, hvortil respondenten kan svare ja eller nej. Svares der ja, føres respondenten videre til underspørgsmål. Svares der nej, føres respondenten videre til næste overordnede spørgsmål. Matrix grundmodel for analyse af entreprenørskab i grundskolen Temaer/ Faser Entreprenørskab Økonomisk forståelse Fagfaglighed Inddragelse af lokalmiljø Elevinvolvering Tværfaglighed Globalt perspektiv Kreativitet Innovation (idéudvikling) (fra idé til udviklet produkt) Iværksættelse (gennemførelse) Tabel 2.1 I spørgeskemaet er der til hvert spørgsmål knyttet et eller flere eksempler for at gøre det lettere for læreren at forholde sig til. Læreren bliver bedt om at besvare i hvor høj grad vedkommende underviser i det pågældende tema eller på den pågældende måde. I temaet eller kategorien Fagfaglighed spørges fx ind til, i hvilken grad læreren/eleverne arbejder med de forskellige faser (Kreativitet, Innovation, Iværksættelse) i de almene fag, som de underviser i. Undersøgelser viser, at entreprenørskab som begreb ikke så udbredt blandt grundskolelærere og at der også til begrebet er knyttet antagelser om, at det udelukkende handler om skabelse af økonomisk værdi. For at undgå en forudindtaget holdning til emnet er begrebet derfor omskrevet i spørgsmålene. Der spørges fx i stedet Underviser du i, hvordan man skaber en ny aktivitet/virksomhed? Fx i forbindelse med at klassen gerne vil have flere fritidstilbud i kommunen. I selve spørgeskemaet spørges der også ind til navn på skole, klassetrin samt fag, der undervises i. Respondenten deltager anonymt, men for at kunne estimere antal elever, der deltager i vedkommendes undervisning, er de andre oplysninger nødvendige. Den enkelte skole kan efterfølgende bede om en samlet analyse for skolen og kan derved dels få en unik mulighed for at tage pulsen på skolens indsats på området, og i den endelige rapport vil skolens resultat kunne sammenlignes med det generelle niveau. Den enkelte skole vil ikke kunne identificeres i rapporten. Afslutningsvis spørges der ind til undervisningsmaterialer samt om der undervises i konkurrencer eller andre aktiviteter, der ligger udover den almindelige undervisning. Svar på disse spørgsmål vil give yderligere information i forhold til skolens entreprenørielle aktiviteter. Eksempelvis gennemfører nogle skoler innovation camps. I udviklingen af skemaet er både erklærede entreprenørskabslærere og lærere uden nævneværdigt forudgående kendskab til området blevet inddraget. Herudover er der sket tilrettelser efter en testperiode, hvori lærere fra to forskellige skoler har deltaget. Spørgeskemaet er således blevet grundigt gennemtestet for såvel relevans som forståelse.

135 134 Bilag Bilag 3 Spørgeskema

136 Bilag 13

137 136 Bilag

138 Bilag 137

139 138 Bilag

140 Bilag 139

141 140 Bilag

142 Bilag 141

143 142 Bilag

144 Bilag 143

145 144 Bilag Bilag 4 NEIS Grundskolemedlemmer 10 klassecenteret i Vordingborg 10. klassecenteret, Assens 10'eren på Sønderskovskolen Absalons skole Amager Fælled Skole Bredagerskole Bråskovgård Efterskole Deutsche Privatschule Apenrade Deutsche Schule Osterhoist Ejstrupholm Skole Engum Skole Erritsø Centralskole Feldballe Friskole Feldborgskole Fjelstervang Skole Fredericiaskolen Gauerslund Skole Gistrup Skole Gl. Hasseris Skole Glamsbjergskolen Haderup Skole Hadsundsvejens Skole Herningsholmskolen Hindsholmskolen Hummeltofteskolen Hunderupskolen Høng Privatskole Hørup Centralskole Ikast Nordre Skole Ikast Vestre Skole IkastBrande Ungdomscenter Ilskov skole Jægerspris Skole Katrinebjergskolen Kibæk Skole Kingoskolen Kongevejens Skole Kristrup Skole Krogårdskolen Langhøjskolen Lind Skole Læssøegades Skole Låsby Skole Mellervangskolen Munkevængets Skole Mølkærskolen Mønsted Skole N.J. Fjordgades Skole NordSamsø Efterskole Nr. Vium Troldhede Skole Nydamskolen Nærum Skole Nørre Snede Skole Odsherreds Efterskole Præstelundskolen Raklev Skole Risskov Skole Ryslinge Efterskole Rørkjær Skole Saltum Skole Skibet Skole Skolen ved Herredsåsen Skovgårdsskolen Svankjær Efterskole Sødalskolen Søhusskolen Sønder Felding Skole Sønderrisskolen Taulov Skole TH Langs Skole Timring Skole Tjørnegårdskolen Tommerup Skole Torslev Skole Treldevejens Skole Uhre Friskole Vallensbæk Skole Vejstrup Efterskole Vesterdal Efterskole Vestervangskolen Videbæk Skole Vildbjerg Skole Ørnhøj Skole Ørstedskolen Østre Skole, Holbæk

146 14 Bilag Bilag Fag der indeholder entreprenørskab på gymnasierne Virksomhedsøkonomi udbydes på hhx på både A og Bniveau og er desuden obligatorisk på mindst Bniveau. Af Vejledning til Læreplan for Virksomhedsøkonomi A (ny) fremgår, at kerneområderne for Virksomhedsøkonomi, blandt andet består i, at eleverne stifter bekendtskab med opstart af virksomhed iværksætterkultur, iværksætteregenskaber, forretningsidé og forretningsgrundlag. Teknologi er obligatorisk på htxuddannelsen på mindst Bniveau, og af Læreplanen for Teknologi A (ny) fremgår det, at formålet er at styrke elevernes forudsætninger for videregående uddannelse indenfor bl.a. innovation og iværksætteri. En del af kernestoffet i undervisningen er desuden metoder til idéudvikling, som knytter an til formålet om, at eleverne får kendskab til idéudvikling og innovative og kreative processers betydning i forbindelse med udvikling af produkter. Innovation kan udbydes som valgfag på både B og Cniveau på alle de gymnasiale uddannelser og i Bekendtgørelsen om dette fag (juni 2010) står der: Innovation er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring og projektforløb eller forretningsplan. Formålet med undervisningen er at fremme elevernes evne til at arbejde systematisk og kreativt med idéudvikling som et fundament for såvel opstart af egen virksomhed som nonprofitorganisation. Derudover giver faget viden om kommercialisering samt innovations betydning på såvel mikro som makroniveau. På faget Erhvervsøkonomi C, som udbydes på stx/hf og htxuddannelserne, er målet eksempelvis, at eleverne skal kunne redegøre for problemstillinger i forbindelse med etablering af en virksomhed Bekendtgørelse om valgfag fælles for de gymnasiale uddannelser juni 2010

147 146 Bilag Bilag 6 Estimat af elevdeltagelse i Virksomhedsøkonomi og Teknologi På de gymnasiale udannelser, henholdsvis hhx og htx, er fagene Virksomhedsøkonomi og Teknologi obligatoriske på 1. og 2. år, således at et Bniveau opnås. Derudover er det muligt at tage fagene på Aniveau, hvilket betyder at den studerende modtager undervisning i det respektive fag i alle tre studieår. Alle elever på gymnasiale erhvervsfaglige uddannelser (hhx og htx) modtager således undervisning i et entreprenørskabsfag i løbet af deres uddannelse. Grunden til at andelen af elever i fagene i et givet skoleår ikke er 100 pct. skyldes at denne kortlægning ser på ét skoleår isoleret set og ikke på hele uddannelsesforløbet. Dette notat har til formål at redegøre for estimeringen af elevdeltagelsen i de to fag Virksomhedsøkonomi og Teknologi i skoleåret /. Virksomhedsøkonomi (hhx) Elevdeltagelsen i det obligatoriske fag Virksomhedsøkonomi er udregnet på baggrund af en reel dataindsamling i skoleåret 2010/, hvor andelen af hhxelever, som modtog undervisning i faget, blev udregnet til at være 84,3 pct. af den samlede elevbestand på hhx det pågældende skoleår. I skoleåret / bliver antallet af elever som har modtaget undervisning i Virksomhedsøkonomi derfor estimeret som 84,3 % af elevbestanden i skoleåret /. Det betyder, at det reelle tal kun er afhængigt af elevbestanden. Elevdeltagelsen i skoleåret / er elever, svarende til 84,3 pct. af den samlede hhxelevbestand på Teknologi (htx) I nedenstående tabel tager vi udgangspunkt i den samlede elevbestand, fordelt på årgange, på htx i skoleåret 2009/2010. I Undervisningsministeriets publikation Fagvalg angives andelen af studerende, som vælger Teknologi på Aniveau. På den baggrund kan vi inden for en acceptabel fejlmargin estimere antallet af studerende, som har modtaget undervisning i faget. Samlet antal htxstuderende (2009/2010)H Andel studerende som deltager i Teknologi 1.årgang årgang % 3. årgang , %HH ,4 % Total Samlet antal htxstuderende (/)69 Estimeret antal htxstuderende i Teknologi (/) % H Kilde: Undervisningsministeriets database, tabel EAK (gymnasiale uddannelser) 2009 HH Kilde: Undervisningsministeriets publikation ernes fagvalg Som det kan ses i den ovenstående tabel estimerer vi, at 80,4 pct. af elevbestanden på en htx årgang har modtaget undervisning i Teknologi et givet år. 68. Undervisningsministeriets database, EAK (hhx, gymnasiale uddannelser, ) 69. se fodnote 6

148 Bilag 147 I skoleåret / bliver antallet af elever, som har deltaget i Teknologi, estimeret til 80,4 pct. af elevbestanden i skoleåret /. Dette betyder, at det reelle tal kun er afhængigt af elevbestanden. Elevdeltagelsen i skoleåret / er således elever, svarende til 80,4 pct. af den samlede htxelevbestand på Se fodnote 6

149 Bilag 148 Bilag 7 Kategoriseringsmodellen Kortlægningen benytter sig af en model udviklet af Øresund Academy, som har brugt den siden 2006 i kortlægningen af entrepreneurshipfag på universiteter i Øresundsregionen. Modellen har mødt anerkendelse ved præsentationer på konferencer og seminarer såvel i Danmark som i udlandet. Den unikke kategoriseringsmodel er udviklet for at kunne afgøre, hvilke fag der kan defineres som entrepreneurshipfag. Det er almindeligt anerkendt, at entrepreneurship dækker over mange vidensområder og discipliner. Denne model tager højde for mangfoldigheden af fag og det forskellige fokus, der er i fagene. I mange fag er der elementer af entrepreneurship, men hvad er det egentlig, der afgør, om et fag kan defineres som et entrepreneurshipfag, og hvor megen fokus skal der være på området? Modellen viser, hvor fagets faglige fokus ligger, hvilken fase i den entrepreneurielle proces undervisningen tager udgangspunkt i og hvilke pædagogiske metoder, der bliver anvendt. Faglige kategorier Valget af faglige kategorier er foretaget ud fra følgende kriterier: Hvilke fagområder inden for entreprenørskab er særligt relevante for universitetsstuderende? Der vil være forskel på hvilke kompetencer, der bør undervises i på forskellige uddannelsesniveauer og typer. En entre prenør har brug for forskellig viden og kundskaber afhængigt af om vedkommende er akademiker eller eksempelvis håndværkeruddannet. Hvilket fagligt indhold dækker universiteternes udbud af entreprenørskabskurser og uddannelser over? Det vil afhænge af universitetets geografiske placering, hvilke faglige kategorier der er relevante. Akademiets model afspejler de faglige områder, der er relevante i Danmark og Sverige. I andre dele af verden er behovet for særlige kompetencer anderledes, ex er der i Sydamerika mange familievirksomheder, og dette ville afspejles i modellen.

150 Bilag 149 Følgende kategorier er aktuelle faglige områder inden for entreprenørskab i Danmark og er derfor inkluderet i modellen: Denne kategori handler om at skabe vækst og innovation indenfor etablerede organisationer ved brug af metoder og værktøjer inden for entreprenørskab. Det klassiske område om start og drift af egen virksomhed. Herunder forståelse af marked/kunder, produkt/ teknologi, salg etc. Finance/VC Hvordan opnår man, og hvordan håndterer man kapital, både egen og fremmed, som entrepreneur? De juridiske aspekter ved entreprenørskab og innovation, ex selskabsformer eller intellectual property rights. Faser i den entreprenørielle proces Den entreprenørielle proces består af forskellige faser eller man kan sige, at projektet har en livscyklus, som spænder fra udvikling af en ide til projektet overgår til drift eller eventuelt salg. I Øresund Academy s model beskrives faserne således: Alle nye projekter starter med en ide. Specielt vidensintensive virksomheder vil typisk være kendetegnet ved behovet for et stort fokus på udvikling af den ny unikke ide, teknologi eller proces. Her finder man derfor fag, der forsøger at nurse og gøre ideudvikling konstruktiv og produktiv, eksempelvis via fag inden for applikativ kreativitet. Overgangen fra denne fase til den næste er typisk overgangen til en forretningsplan. Tager over der, hvor forretningsideen bliver mere konkret. Her kan eksempelvis arbejdes med markedsundersøgelser, produktudvikling, finansiering og etablering af selskabsform. Fag i denne fase beskæftiger sig ofte med forretningsplanen. Overgangen til næste fase sker typisk efter proof of concept, enten i form af ekstern finansiering eller markedsetablering. Denne fase handler om, hvordan man får projektet til at vokse. Hvordan skal forholdet til investorer være? Hvordan skal man skaffe sig de rigtige ansatte? Hvad skal man prioritere med de midler, man nu har? Dette er nogle af de spørgsmål, virksomheder i denne fase står overfor. Overlevelse af denne fase er garant for den næste.

151 10 Bilag Denne fase indtræder, når projektet eller virksomheden er reelt etableret, og har bevist, at den kan vækste. Her står entrepreneuren typisk over for et valg mellem 3 mulige strategier: Entreprenøriel, management, eller exit. Den første handler om at fortsætte med at tænke sig selv som et entreprenørielt foretagende, og i så fald vil faserne oven for starte forfra med udgangspunkt i det etablerede firma. Den anden handler om at overgå til et management paradigme, hvor fokus flyttes fra innovation til ex rationalisering og økonomistyring. Den tredje mulighed er at tænke forskellige exitstrategier, såsom salg, IPO, fusion eller andet. rådet for entreprenørskabsundervisning er i konstant udvikling således opleves, at der de senere år er kommet fokus på socialt entreprenørskab, som derfor også kan finde plads i modellen. Modellens indhold afhænger af de ændringer og behov, som findes i det omgivende samfund og erhvervsliv. Modellen vil derfor løbende være under udvikling. Pædagogiske kategorier Det er almindeligt anerkendt, at det kræver andre pædagogiske metoder at undervise i entrepreneurship end der bruges på andre mere traditionelle fagområder. Kendskabet til anderledes og forskellige pædagogiske metoder inden for entrepreneurshipundervisning har ikke været udbredt blandt universitetslektorer, men ønsket om at eksperimentere er karakteristisk for det unge fag og har resulteret i mere effektive undervisningsmetoder, som nu også benyttes på andre fagområder. Følgende er pædagogiske metoder, som anses for effektfulde inden for entrepreneurshipundervisning med størst mulig læring for de studerende til følge: I denne kategori evalueres i hvilken grad, de studerende kommer i berøring med erhvervslivet. Der kan eksempelvis holdes forelæsninger af en erhvervsmand/kvinde på faget, eller der kan indgå ophold i en virksomhed eller ex dialog med en virksomhed, hvor ideer testes. I hvilken grad er de studerende involveret, og deltager de selv i undervisningen? Bliver det faglige input serveret i form af en forelæsning eller indhenter de studerende selv information og viden? En høj grad af deltagelse kunne fx være, hvis de studerendes egne forretningsideer dannede udgangspunkt for undervisningen. Tværfaglighed indebærer involvering af forskellige fagligheder i undervisningen og i deltagersammensætningen. Det kunne eksempelvis være, hvis deltagerne var studerende fra forskellige studieretninger eller uddannelsesinstitutioner. I denne kategori evalueres, i hvor høj grad faget er internationalt rettet. Foregår undervisningen på et fremmedsprog vidner det ikke om særligt fokus på denne metode. Men er den internationale dimension tænkt ind i fagets forløb som fx et udlandsophold, eller tager faget udgangspunkt i udenlandske virksomheder og forhold er metoden udnyttet til fulde.

152 Bilag 11 Modellen stjernekortet Den aktuelle model ser således ud og det enkelte fag tildeles stjerner i forhold til fokus. Stjernekort på fagene udarbejdes af Akademiet, og godkendes af den enkelte underviser eller fagansvarlige. I kategoriseringen bliver faget tildelt fra 13 stjerner i forhold til hvor meget fokus, der er på den enkelte kategori. Det betyder, at et fag kan have stjerner i mere end én kategori, i mere end én fase og i mere end én pædagogisk metode. Bliver faget tildelt 3 stjerner i én faglig kategori og fase, betegnes faget som et rent fag. Opnår et fag 3 stjerner i mere end én fase i samme faglige kategori, medregnes det kun som ét rent fag i opgørelsen. Generelt tildeles stjernerne efter dette princip: 1 stjerne gives til en overfladisk behandling eller tematik. 2 stjerner gives, hvis faget går i dybden enten teoretisk eller praktisk. 3 stjerner gives, hvis faget både går i dybden og arbejder teoretisk og praktisk.

153 12 Bilag Bilag 8 Kurser på Erhvervsakademierne Erhvervsakademi Dania Kursus/fag/modul fang (ECTS) Itfaglige område Datamatiker Game Innovation Tværfagligt/andet Personlig afklaring Tværfagligt/andet Alle studerende på Dania, fortrinsvist på 1. år En dag med intro og anvendelse af kreative innovationsteknikker og redskaber samt to dages Innovation Cup uge 46, Økonomisk/Merkantile område AP Degree Programme Innovation and development Økonomisk/Merkantile område Markedsføringsøkonom Viborg Entreprenørskab Serviceøkonom Forretningsudvikling herunder kreativitet og innovation og strategi og forretningsplan Serviceøkonomi Strategi og forretningsudvikling herunder innovation og forretningsplanforløb 3 Økonomisk/Merkantile område Økonomisk/Merkantile område 1 Erhvervsakademi Kolding Designfaglige område Edesigner Kursus/fag/modul Designproces, forståelse og formgivning fang (ECTS) 1 Designfaglige område Edesigner Innovation Designfaglige område Edesigner Kultur og trend 10 Økonomisk/Merkantile område General Management Innovation Management 7, 10 Økonomisk/Merkantile område Business Økonomisk/Merkantile område handel og markedsføring Innovation og Metode Økonomisk/Merkantile område Markedsføringsøkonom Innovation and quality management

154 Bilag 13 Erhvervsakademi Lillebælt Kursus/fag/modul fang (ECTS) Tekniske område Automationsteknolog Innovation Tekniske område Eksport og teknologi Tekniske område Eksport og teknologi Tekniske område Eksport og teknologi Koncept og produktudvikling (innovation) Tekniske område El Installatør Økonomi og Virksomhedsdrift 10 6 Tekniske område Energiteknolog Innovation Økonomisk/Merkantile område Handelsøkonom Specialefag: 10 Økonomisk/Merkantile område Handelsøkonom Salg, strategi og markedsføring Økonomisk/Merkantile område handel og markedsføring Innovation Økonomisk/Merkantile område Markedsføringsøkonom Entreprenørskab 1 Økonomisk/Merkantile område Markedsføringsøkonom Entreprenørskab 2 Produktionsteknolog Produktionsudvikling, konstruktion, metode, innovation, virksomhedsteknik, materialelære, teknisk dokumentation, produktionsteknik. 9 Tekniske område Produktionsteknolog 10 ugers praktik 30 Tekniske område Produktudvikling og teknisk integration Innovativt produkt og teknologiudvikling 10 Serviceøkonom Kreativitet (2) og Innovation (2) forretningsplan (iværksætteri) (3) Økonomisk/Merkantile område Innovativ processor 10 Økonomisk/Merkantile område Produktionsoptimering 10 Tekniske område Økonomisk/Merkantile område Erhvervsakademi Midtvest Kursus/fag/modul fang (ECTS) Itfaglige område Multimediedesigner Design og Visualisering Tekniske område Produktionsteknolog Produktudvikling 9 Tekniske område Produktionsteknolog Produktudvikling, konstruktion og teknisk dokumentation Økonomiske/Merkantile område Iværksætteri entreprenørskab 10 Økonomiske/Merkantile område Innovation, produkt og produktion Innovative processer, obl. modul 10 Økonomiske/Merkantile område Oplevelsesøkonomi Ide og konceptudvikling Økonomiske/Merkantile område Prof. Bachelor i handel og markedsføring Innovation Økonomiske/Merkantile område 4

155 14 Bilag Erhvervsakademi Sjælland Kursus/fag/modul fang (ECTS) Itfaglige område Ekoncept Innovation 16 Itfaglige område Multimediedesigner Design og Visualisering 20 Tekniske område Automationsteknolog Innovation Tekniske område Elinstallatør Økonomi og Virksomhedsdrift 6 Tekniske område Jordbrugsingeniør Husdyr Personale, strategi og virksomhedsudvikling 10 Tekniske område Jordbrugsingeniør Miljø Personale, strategi og virksomhedsudvikling 10 Tekniske område Jordbrugsingeniør virksomhedsdrift og ledelse Personale, strategi og virksomhedsudvikling 1 Økonomisk/Merkantile område sales and marketing Økonomisk/Merkantile område Leisure management in the leisure industry 10 Økonomisk/Merkantile område Leisure management Innovation in the leisure industry Økonomisk/Merkantile område Markedsføringsøkonom Økonomisk/Merkantile område Serviceøkonom Kreativitet og innovation 4 Erhvervsakademi SydVest Kursus/fag/modul fang (ECTS) Designfaglige område Design og business Designfaglige område Design og business Innovation Designfaglige område Design og business Innovation & Design Thinking Tekniske område Elinstallatør Økonomi og Virksomhedsdrift 6 Økonomiske/Merkantile område sales and marketing Innovation Itfaglige område Multimediedesigner Design og Visualisering Tekniske område Produktionsteknolog Produktudvikling 9

156 Bilag 1 Erhvervsakademi Aarhus Itfaglige område Multimediedesigner Kursus/fag/modul fang (ECTS) Innovation, forretningsforståelse og projektledelse (obligatorisk) Tekniske område Autoteknolog Innovation, teknologi og designforståelse (obligatorisk) 10 Tekniske område Ekonceptudvikling Ekonceptudvikling og prjektledelse 20 Tekniske område Tværfagligt Innovation og produktion Økonomisk/Merkantile område Økonomisk/Merkantile område Agrarøkonom strategi og innovation Biløkonom Kommunikation. Organisation og ledelse (Her indgår innovation) Økonomisk/Merkantile område Innovation og entrepreneurship Den nystartede virksomhed Økonomisk/Merkantile område Innovation og entrepreneurship Praktisk virksomhedsdrift Økonomisk/Merkantile område 20 Økonomisk/Merkantile område Innovation og entrepreneurship Vækst Økonomisk/Merkantile område Innovation og entrepreneurship Vækstiværksætteren Økonomisk/Merkantile område Innovation, produkt og produktion Afgangsprojekt Økonomisk/Merkantile område Innovation, produkt og produktion Økonomisk/Merkantile område Innovation, produkt og produktion Innovative processer, obl. modul 10 Økonomisk/Merkantile område Innovation, produkt og produktion Projektledelse 10 Økonomisk/Merkantile område handel og markedsføring Innovation og metode Økonomisk/Merkantile område Markedsføringsøkonom Valgfag: Markedsføringsøkonom Kommunikation. Organisation og ledelse (her indgår innovation) Økonomisk/Merkantile område Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy Kursus/fag/modul fang (ECTS) Ledelsesfaglige område Ledelse Innovationsledelse Økonomisk/Merkantile område handel og markedsføring Innovationsprojekt Økonomisk/Merkantile område Markedsføringsøkonom (fortsætter valgfag) Økonomisk/Merkantile område Markedsføringsøkonom Økonomisk/Merkantile område Markedsføringsøkonom Innovation del af fagsøjle sammen med kultur og logistik Økonomisk/Merkantile område Markedsføringsøkonom og datamatiker/multimediedesign Anvendelse af apps i forretningsmodel 2 Økonomisk/Merkantile område Markedsføringsøkonom og PBA i finansiering Projekt: finansiering af forretningsplanen 2 Økonomisk/Merkantile område Prof. Bachelor i handel og markedsføring Innovation obligatorisk del Økonomisk/Merkantile område Serviceøkonom Kreativitet og innovation

157 16 Bilag Københavns Erhvervsakademi Designfaglige område Design og business Kursus/fag/modul fang (ECTS) tion 30 Designfaglige område Edesigner Innovation 10 Tekniske område Automationsteknolog Innovation Tekniske område Bygningskonstruktør Herunder hører emnet innovation Energiteknolog Virksomhedsteknik, Innovation, Entrepriseledelse, Entrepriseprojekt Tekniske område produktudvikling og teknisk integration Innovativ teknologi og produktudvikling/design Økonomisk/Merkantile område Økonomisk/Merkantile område Iværksætter i erhvervsturismen og eventindustrien Tekniske område Økonomisk/Merkantile område Merkonom Innovativ processor 10 Økonomisk/Merkantile område Smykker, teknologi og business Business og innovation 1 Økonomisk/Merkantile område Smykker, teknologi og business Smykker og innovation 1

158 Bilag Bilag 9 17 Kurser på Professionshøjskolerne Danmarks Medie og Journalisthøjskole (DMJ) Medie og kommunikationsfaglige område Medie og kommunikationsfaglige område Kursus/fag/modul fang (ECTS) Kreativ Basis 10 Fotojournalist Fotojournalistisk advanced visual storytelling 10 Medie og kommunikationsfaglige område Journalist Journalistisk 1 Medie og kommunikationsfaglige område Kommunikation Innovativt projektarbejde 10 Ingeniørhøjskolen i København (IHK) Kursus/fag/modul fang (ECTS) Ledelsesfaglige område Ledelse Videns og Innovationsledelse Ledelsesfaglige område Projektledelse Innovation, metoder og værktøjer Diplomingeniør Eksport Teori Forandringsprocessor og innovation af forretningskoncepter. 1 Diplomingeniør Eksport Projekt: Forandringsprocessor og innovation af forretningskoncepter 7, Tekniske område Diplomingeniør Proces og innovation Innovation i det byggede miljø Tekniske område Diplomingeniør Proces og innovation Kreativitet og innovation Diplomingeniør Proces og innovation Innovationsledelse, kultur og knowledge management Tekniske område Diplomingeniør Proces og innovation Teknologi, markedsføring og innovation Tekniske område Diplomingeniør Proces og innovation Tekniske område Tekniske område Tekniske område Ingeniørhøjskolen i Aarhus (IHA) Sundhedsteknologi Sundhedsfaglige område Kursus/fag/modul fang (ECTS) Medical Tecnology Innovation Tekniske område Start af egen virksomhed Tekniske område Innovation og forandring gennem projektledelse Elektro, IKT, Svagstrøm Tekniske område Entreprenørskab og innovation 2,

159 18 Bilag University College Lillebælt (UCL) Ledelsesfaglige område Ledelsesfaglige område Ledelsesfaglige område Kursus/fag/modul fang (ECTS) Ledelse Innovation og kvalitet i vejledningsmiljøer 10 Ledelse Innovation i offentlige institutioner (Vejle, Kolding og Middelfart kommune) Ledelse Viden og innovationsledelse (åbent hold) Ledelsesfaglige område Ledelse Forandringsledelse (åbent hold) Ledelsesfaglige område Ledelse Innovation og forandringsledelse (Hedensted kommune) 10 Ledelsesfaglige område Ledelse Innovative processer 10 Pædagogiske område pædagog Pædagogisk Entreprenør profil Pædagogiske område Pædagogisk udviklingsarbejde Pædagogisk udviklingsarbejde Pædagogiske område Socialfaglig Innovation fra strategi til praksis 9 Samfundsfaglige område Administrationsbachelor Innovation 9 Metropol Kursus/fag/modul fang (ECTS) Ledelsesfaglige område Ledelse Innovationsledelse i offentlige organisationer 10 Samfundsfaglige område Administrationsbachelor Kvalitetssikring 10 Sundhedsfaglige område Ergoterapeut og fysioterapeut Innovation and entrepreneurship 10 Sundhedsfaglige område Ernæring og sundhed Innovation, projektledelse og intervention 1 Sundhedsfaglige område Ernæring og sundhed Innovation, projektledelse og konceptudvikling 1 Økonomisk/Merkantile område Offentlig forvaltning og administration Velfærdsinnovation (valgmodul) 10 University College Sjælland (UCSJ) Kursus/fag/modul fang (ECTS) Ledelsesfaglige område Ledelse Innovation, projektledelse og konceptudvikling Ledelsesfaglige område Ledelse Innovationsledelse i offentlige organisationer Sundhedsfaglige område Innovation, projektledelse og intervention 10 Sundhedsfaglige område Social innovation, entreprenørskab og sundhedsfremme 10 Sundhedsfaglige område Ergoterapeut, bioanalytiker, fysioterapeut og sygeplejerske De innovative sundhedsprofessionelle innovation og entreprenørskab som professionel kompetence 10 Sundhedsfaglige område Ernæring og sundhed Innovation, projektledelse og konceptudvikling Sundhedsfaglige område Ernæring og sundhed Innovation, projektledelse og intervention 1 10 Sundhedsfaglige område Sundhed og ernæring Innovation, projektledelse og intervention Økonomisk/Merkantile område Den Merkantile Innovation Økonomisk/Merkantile område s, erhvervs og karrierevejledning Innovation, udvikling og kvalitet i vejledningsmiljøer 10

160 Bilag 19 University College Syddanmark (UCSyd) Efteruddannelse Pædagogisk Kursus/fag/modul fang (ECTS) Innovation og didaktik Ledelsesfaglige område Ledelse Videns og innovationsledelse Ledelsesfaglige område Ledelse Innovationsledelse i offentlige organisationer Ledelsesfaglige område Ledelse Forandringsledelse Sundhedsfaglige område Ernæring og sundhed Modul 11: innovation, projektledelse og intervention Sundhedsfaglige område Fys, Ergo, Sygepl. Skab en sund virsomhed valgmodul Sundhedsfaglige område Fysioterapeut Innovative Partnerskaber Sundhedsfaglige område Sundhedsfaglig Udviklingsbaseret og forskningsorienteret praksis Økonomisk/Merkantile område s og erhvervsvejledning Innovation og kvalitet vejdledningsmiljøer 1 6 2/3 10 Professsionshøjskolen UCC Kursus/fag/modul fang (ECTS) Ledelsesfaglige område Ledelse Innovationsledelse i offentlige organisationer 9 Ledelsesfaglige område Ledelse Viden og innovationsledelse 9 Ledelsesfaglige område Ledelse Forandringsledelse Pædagogiske område Læreruddannelse Solution camp om globalisering for 3. årgang dage af syv lektioner Pædagogiske område Læreruddannelse Introcamp for nye studerende 3 dage af syv lektioner Pædagogiske område Pædagog (Sydhavn) Medie, kreativitet og digital kultur

161 160 Bilag University College Nordjylland (UCN) Designfaglige område Ekonceptudvikling Kursus/fag/modul Econcept development and user experience fang (ECTS) 10 Designfaglige område Ekonceptudvikling Edesign 1 Itfaglige område ITteknolog Virksomheden herunder innovation 1 Ledelsesfaglige område Ledelse Forandringsledelse Pædagogiske område Natur og kulturformidleruddannelsen Oplevelsesøkonomi og innovation Pædagogiske område Pædagoguddannelsen Innovationspædagogisk profil (D klasser) Sundhedsfaglige område Ergoterapeut UCrac forløbet Sundhedsfaglige område Ergoterapeut Entreprenørskab (Valgfag) 6 Sundhedsfaglige område Ergoterapeut Projectforløb Sundhedsfaglige område Fysioterapeut Idræt, innovation og entreprenørskab 6 Tekniske område Automationsteknolog Innovation Tekniske område Bygningskonstruktør Alment: Innovation Tekniske område Datamatiker Entreprenørskab 20 6 Tekniske område Datamatiker Innovation i systemudvikling 3 Tekniske område Datamatiker Innovation i ITIO 2 Tekniske område Energiteknolog Innovation Tekniske område Energiteknolog Innovation Tekniske område Produktionsudvikling og teknisk integration Innovativ teknologi og produktudvikling/design Økonomisk/Merkantile område Eksportbachelor Økonomisk/Merkantile område FinansBA WOFIE Økonomisk/Merkantile område handel og markedsføring (1 semester af overbygning) Innovation 10 1, Økonomisk/Merkantile område Hospitality Management Redical newthinking hospitality Økonomisk/Merkantile område Markedsføringsøkonom Økonomisk/Merkantile område Serviceøkonom Kreativitet og innovation 2

162 Bilag 161

163 162 Bilag VIA University College Designfaglige område Design og business Kursus/fag/modul Sociologi & Trend, Tema: Social fang (ECTS) Designfaglige område Design og business Camp, Creation, Tema: Event Designfaglige område Design og business IDEA Camp 3 Designfaglige område Design og business Idéudvikling 2 Designfaglige område Design og business Innovation Cup Designfaglige område Design og business Userdriven Innovation Designfaglige område Designteknolog Iværksætteri 3 Designfaglige område Designteknolog Design og idégenerering 3 Designfaglige område Creation ( ECTS) Designfaglige område Spotting Trends and opportunities ( ECTS) Designfaglige område Koncept Design (10 ECTS) Designfaglige område Fashion Design Kreativ Form (6 ECTS),. semester 6 Designfaglige område Furniture design Innovation Cup ( ECTS), 6. semester 10 Designfaglige område Grunduddannelse 14 semester Iværksætteri 3 Designfaglige område Grunduddannelse 14 semester TEKO projekt 3 Designfaglige område Overbygning. semester fællesfag InSync (IDEAcamp + udvikling) (4 ECTS) 4 Designfaglige område Overbygning. semester fællesfag Koncept Design ( ECTS) Designfaglige område Overbygning. semester fællesfag Sociologi og trend (3 ECTS) 3 Designfaglige område Retail design og management Visual & commercial merch. 13(6 ECTS), 2. semester 6 Designfaglige område Retail Mangement New retail approaches and media (3 ECTS), 7. semester 3 Designfaglige område Visual Design Design projekt (4 ECTS), 3. semester 4 Designfaglige område Visual Design Design og idegenerering (2 ECTS), 2. semester 2 Efteruddannelse Teknologisk diplomuddannelse i projektledelse Innovation fra strategi til praksis Efteruddannelse Teknologisk diplomuddannelse i projektledelse Innovation metoder og værktøjer Efteruddannelse Teknologisk diplomuddannelse i projektledelse Facilitering af innovative processer og kreativ problemløsning Ledelsesfaglige område Diplomuddannelse i projektledelse/ diploma in Engineering Business Administration/teknisk diplomuddannelse i vedligehold/ teknisk diplomuddannelse i energi og miljø Facilitering af innovative processor Ledelsesfaglige område Diplomuddannelsen i ledelse Viden og innovationsledelse Ledelsesfaglige område Diplomuddannelsen i ledelse Innovationsledelse i offentlige organisationer 9 Ledelsesfaglige område Engineering business administration Innovation metoder og værktøjer Ledelsesfaglige område Ledelse Innovation i den offentlige sektor 9 Ledelsesfaglige område Ledelse Facilitering af innovative processor 9 Pædagogiske område Læreruddannelsen i Silkeborg Det tværprofessionelle innovationselement Pædagogiske område Læreruddannelsen i Skive Det tværprofessionelle innovationselement Pædagogiske område Pædagoguddannelsen i Horsens Velfærdsinnovation Pædagogiske område Pædagoguddannelsen JYDSK Iværksættelse, didaktik og dannelse

164 Bilag Pædagogiske område 163 Pædagoguddannelsen Viborg Innovativt medieforløb / Dansk Kultur Kommunikation Samfundsfaglige område Administrationsbachelor Innovation 9 Sundhedsfaglige område Den sundhedsfaglige diplomuddannelse Kvalitetsstyring og innovation Ergoterapeut, Holstebro ledelse og dokumentation og kvalitetsudvikling af ergoterapi 10 Ergoterapeut, Aarhus Modul 12 'Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling af ergoterapi' 20 Sundhedsfaglige område Ernæring og sundhed Innovation, projektledelse og konceptudvikling Sundhedsfaglige område Ernæring og sundhed Innovation. Projektledelse og intervention. Sundhedsfaglige område Ernæring og sundhed med to nye studieretninger der påbegyndes i Ledelse, fødevarer og service: Udbydes modul 11 innovation, projektledelse og konceptudvikling 1 Ernæring og sundhedsuddannelsen Sundhedsfremme, forebyggelse og formidling: Udbydes modul 11 innovation, projektledelse og intervention 1 Fysioterapeut, Holstebro Samfund, sundhed og forebyggelse Fysioterapeut, Holstebro Modul 14: dokumentation og udvikling fokus er på fysioterapeutens rolle som faglig udvikler og innovator. Fysioterapeut, Holstebro Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling Fysioterapeut, Aarhus Modul 14 'Dokumentation og udvikling' Fysioterapeut, Aarhus Modul 11 'Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonering og behandling' Sundhedsfaglige område Sundhedsfaglige område Sundhedsfaglige område Sundhedsfaglige område Sundhedsfaglige område Sundhedsfaglige område Sundhedsfaglige område Sundhedsfaglige område 20 Sundhedsfaglige område Fysioterapeut, Aarhus Modul 10 'Samfund, sundhed og forebyggelse' Sundhedsfaglige område Psykomotorikuddannelsen Modul 11: samfund, gruppe og individ Tekniske område Animation Iværksætteri Tekniske område Global Business Engineering Aktivitet: ENTX1U11 Maskiningeniør Aktivitet: PTDM1DU10 PTDM1DProduktudvikling og teknisk design Tekniske område 1 Tekniske område Maskiningeniør Aktivitet: PTDM1U20 PTDM1Product development Tekniske område Maskiningeniør Innovation og produktdesign 4 Tekniske område Produkt udvikling og teknisk integration Innovativ teknologi og produktudvikling 10 Tekniske område Tekstildesign Kulturel formidling og entrepreneurship Tværfagligt/andet Kristendom, kultur og kommunikation Organisation, innovation og projektøvelse Økonomisk/Merkantile område Diplomuddannelse i offentlig administration Velfærdsinnovation Økonomisk/Merkantile område sales and marketing Innovation Økonomisk/Merkantile område Markedsføringsøkonom Innovation week Økonomisk/Merkantile område Markedsføringsøkonom Business Pilot 1 Økonomisk/Merkantile område Markedsføringsøkonom IDEA pilot Økonomisk/Merkantile område Markedsføringsøkonom KOL1 (Innovation) Økonomisk/Merkantile område Offentlig Ledelse Innovationsledelse i offentlige organisationer 9 Økonomisk/Merkantile område Valgfag tværfaglig, udbydes af studentervæksthuset Business Pilot 2 Økonomisk/Merkantile område Value Chain Management Product development and innovation

165 164 Bilag Bilag 10 Kurser på de Maritime uddannelsesinstututioner Fredericia Maskinmesterskole Kursus/fag/modul fang (ECTS) Maritime Maskinmester Entreprenørskab Maritime Maskinmester Experts in teams (på SDU) Maritime Maskinmester Managementøkonomi, ledelse og sikkerhed 1 Københavns Maskinmesterskole Kursus/fag/modul fang (ECTS) Maritime Maskinmester management (valgfag) Maritime Maskinmester Start og drift af egen virksomhed Maritime Maskinmester Forretningsudvikling for maskinmestre Maritime Maskinmester Management Maritime Maskinmester Metodefag Maritime Maskinmester Camp 1 MARTEC Maritime Kursus/fag/modul fang (ECTS) SIMAC, Svendborg Maritime Academy Maritime Kursus/fag/modul fang (ECTS) Innovation & Entreprenørskab Aarhus Maskinmesterskole Kursus/fag/modul fang (ECTS) Maritime Maskinmester Innovation & Iværksætteri Maritime Maskinmester Værkstedsprojekt

166 Bilag Bilag Kurser på De kunstneriske og kulturelle uddannelser Arkitektskolen Aarhus (AAA) Kursus/fag/modul fang (ECTS) Arkitekt Future 0 Arkitekt K:DAYS II Workshop om teamkultur, kompetenceafklaring, kommunikation 0 Arkitekt Mit Arkitektjob 0 Danmarks Designskole (DKDS) Kursus/fag/modul fang (ECTS) Kandidat Designjura n/a Kandidat Forretningsplan n/a Kandidat Iværksætteri og innovation n/a Kandidat Projektledelse n/a Kandidat Præsentationsteknik n/a Den Danske Filmskole (DDF) Filmproducer Kursus/fag/modul fang (ECTS) Indgår i Manuskriptudvikling, Filmjura, Filmøkonomi n/a Designskolen Kolding (DK) Design Kursus/fag/modul fang (ECTS) Personlig og professionel designkompetence n/a Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Kursus/fag/modul fang (ECTS) Biblioteks og informationsvidenskab (bachelor) Entreprenørskab i et samfundsperspektiv 20 Kandidat Entreprenørskab og formidling 20 Kandidat Experimental entrepreneurship education: theory and praxis 10 Kandidat Knowledge Management 20

167 166 Bilag Det Jyske Musikkonservatorium (DJM) Kursus/fag/modul fang (ECTS) Bachelor Entreprenørskab 3 Kandidat Entreprenørskab 9 Det Kgl. Danske Musikkonservatorium (DKDM) Bachelor Kursus/fag/modul fang (ECTS) Entreprenørskab Kunstakademiets Billedkunstskoler (KAB) Tværgående kursus Kursus/fag/modul Art Administration fang (ECTS) n/a Rytmisk Musikkonservatorium (RMC) Music Management Kursus/fag/modul Iværksætteri fang (ECTS) 10 Statens Teaterskole (STS) Danseformidleruddannelsen Kursus/fag/modul Danseren som Entreprenør fang (ECTS) n/a Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole (SMKS) Bachelor Kursus/fag/modul Erhvervsmodul fang (ECTS)

168 Bilag Bilag Universiteterne

169 Bilag CBS 168 Copenhagen Business School (CBS) Undergraduate Virksomhedsetablering/start af nye forretningsområder Forår Virksomhedsetablering/start af nye forretningsområder HA E22 Undergraduate Dansk 7, for Ledelse, Politik og Filosofi (LPF) Leif Bloch Rasmussen, Faget lægger vægt på at træne deltagerne i at overføre og anvende de teorier/tekniske færdigheder de har opnået på studiet indtil nu. I faget kobles teori og praksis i forbindelse med at transformere idéer til forretningsplan, som en hybrid model imellem forretningsplanens krav fra virkeligheden og det teoretiske grundlag der forudsættes på nuværende stadie i studiet. and Innovation in a Global Perspective. Concepts, Development, and Challenges Efterår og Forår and Innovation in a Global Perspective. Concepts, Development, and Challenges BAHASOC VEIG Undergraduate 7, for Ledelse, Politik og Filosofi (LPF) Sc in Business Administration and Sociology (Valgfag) Alfred Reckendrees, are.lpf@cbs.dk The students acquire knowledge about entrepreneurship in different historical and institutional contexts and in different types of business organizations. They develop an understanding of the complex relations between organizations, individuals and institutions, and of innerorganizational relations that influence entrepreneurial decision making and the process of innovation

170 Bilag CBS 169 and Small Business Formation Sommer and Small Business Formation HA HU4B Undergraduate 7, ISUP Secretariat MSc in Economics and Business Administration (Valgfag) Each student should leave the course with the knowledge and methodology for identifying, analyzing, and implementing entrepreneurial opportunities. The student will be able to produce a business plan that will convince investors, employees, etc. of the viability of the new venture. The knowledge gained will qualify a student to successfully start and build his or her own venture. Immaterialret Efterår Immaterialret BAHAJ IMR Undergraduate 7, Juridisk (JUR) HA(jur) (Valgfag) Søren Sandfeld Jakobsen, ssj.jur@cbs.dk Immaterialretten giver en retlig beskyttelse af visse typer af immaterielle goder. Faget omfatter i hovedsagen reglerne herom i ophavsretsloven og patenloven, men berører tillige brugsmodelloven og designloven.varemærkeretten er ikke en del af faget).

171 Bilag CBS 170 Innovation Efterår Innovation BAHA E129 Undergraduate 7, for Innovation og Organisationsøkonomi (INO) BSc in Economics and Business Administration (Valgfag) Christoph Grimpe, The course aims at introducing theories, models and tools to the students that are central to managing the identification, development and commercialization of innovations, plus the consequences of doing so in a competitive environment. Innovation in Emerging Markets Efterår Innovation in Emerging Markets BAHA E81 Undergraduate 7, for Økonomi og Virksomhedsledelse (INT) BSc in Economics and Business Administration (Valgfag) Peter Gammeltoft,pg.int@cbs.dk Innovation and its underpinnings in science and technology, is crucial for the competitiveness of firms and national economies. In emerging economies innovation is important for economic transformation and for catching up with the global technology frontier. Learning about the relationships between science, technology and innovation helps business students understand the role of emerging markets in the global knowledge economy.

172 Bilag CBS 171 Innovation management Efterår Innovation management BAHA E24 Undergraduate 7, for Ledelse, Politik og Filosofi (LPF) BSc in Economics and Business Administration (Valgfag) Anders Paarup Nielsen, This course will complement the mandatory BSc courses by focusing on two different issues. Firstly, the course will focus on the concrete managerial tasks, processes, and challenges in connection with the management of innovation primarily adopting a microperspective on the management of innovation. Secondly, the course will challenge the rational and analytical management models being taught in many mandatory BSc courses thereby supplementing the rational approach to management. Innovation management in a knowledge society Forår Innovation management in a knowledge society HA E24 Undergraduate 7, for Ledelse, Politik og Filosofi (LPF) BSc in Economics and Business Administration (Valgfag) Anders Paarup Nielsen, ap@engsci.aau.dk This course will complement the mandatory BSc courses by focusing on two different issues. Firstly, the course will focus on the concrete managerial tasks, processes, and challenges in connection with the management of innovation primarily adopting a microperspective on the management of innovation. Secondly, the course will challenge the rational and analytical management models being taught in many mandatory BSc courses thereby supplementing the rational approach to management.

173 Bilag CBS 172 Copenhagen Business School (CBS) Agribusiness and Innovation Efterår H Agribusiness and Innovation KANCM V for Innovation og Organisationsøkonomi (INO) MSc in Economics and Business Administration (Valgfag) Christoph Grimpe, cg.ino@cbs.dk The main objective of the course is to provide the student with a basic understanding of the agrifood industry, innovation economics and management, as well as the innovationrelated challenges in the agrifood industry in Denmark, Europe and internationally. BioBusiness & Innovation Efterår BioBusiness & Innovation KANCM J46 7, for Innovation og Organisationsøkonomi (INO) MSc in Economics and Business Administration (Valgfag) Finn Valentin, valentin@cbs.dk In this course students learn the central skills in sciencebased entrepreneurship and innovation management in the biotech industry. The course provides students with the necessary knowledge on how to bridge science and business and translate biotech concepts into commercial terms.

174 Bilag CBS 173 Business Plan Writing for Social Enterprises Efterår Business Plan Writing for Social Enterprises CM J28 7, for interkulturel Kommunikation og Ledelse (IKL) MSc in Economics and Business Administration (Valgfag) Kai Hockerts, The course will develop capabilities in social opportunity identification as well as the writing of business plans for social enterprises. You will learn how to identify ideas for social innovation that will help create charitable or societal benefits. Furthermore, you will be introduced to the discipline of business plan writing. Cleantech Innovation Camp Sommer Cleantech Innovation Camp KANCM SU9K 7, ISUP Secretariat Cand.Merc. Mette Mønsted, s have to clearly show that they are capable of understanding theories, concepts and methods in: Sciencebased entrepreneurship, Innovation management, Link this knowledge to issues in developing and commercializing innovations in the cleantech industry.

175 Bilag CBS 174 Creative Enterprise Design Forår Creative Enterprise Design KANCM E34 7, for Ledelse, Politik og Filosofi (LPF) MSc in Economics and Business Administration (Valgfag) Stefan Meisiek, The course particularly addresses issues of entrepreneurial startups, both within existing companies (intrapreneurship), and the design and development of new companies. s will work with live venturing problems presented by entrepreneurs and managers of larger companies. The course goes beyond other entrepreneurship courses in its emphasis on design thinking, the creation of venture solutions that both delight and deliver, and the development of robust and generative designs. Design Thinking Efterår Design Thinking KANCMP VDET 7, Department of Marketing BSc/MSc in Business Administration and Psychology (Valgfag) Jesper Clement, jc.marktg@cbs.dk The aim is to develop basic design skills, and give an understanding of how design elements influence visual, cognitive and emotional perception.

176 Bilag CBS 17 DesignDriven Innovation Strategy Efterår DesignDriven Innovation Strategy KANCM E3 7, for Ledelse, Politik og Filosofi (LPF) MSc in Economics and Business Administration (Valgfag) Stefan Meisiek, The project developed in the course will provide opportunities for students to draw from what they have learned in other courses, as well as from their own experiences. The course is integrative and complementary with the offers of programs in strategy, innovation, and marketing Easts meets West: Corporate Strategy, Innovation & IP Efterår Easts meets West: Corporate Strategy, Innovation & IP English 7, Department of Innovation and Organizational Economics MSc in Economics and Business Administration (Valgfag) Lee Davis, The course begins by introducing students to different business models and their practical implementation, based on case studies and real life examples. We then focus on IP strategic and anticounterfeiting issues.

177 Bilag CBS 176 Economics and Management of Innovation Efterår Economics and Management of Innovation KANCM N73 7, Økonomisk MSc in Economics and Business Administration (Valgfag) Cédric Schneider, The course aims at providing the students with a comprehensive understanding of the origins, dynamics and consequences of innovation and intellectual property from an economic and managerial perspective. as social creativity Forår as social creativity KANOI0 7, for Ledelse, Politik og Filosofi MSc of Social Science Ester Barinaga, eb.lpf@cbs.dk is here taken beyond the limits of the startup process and the ownermanager image that historically has dominated the societal understanding of. is presented as a driver of innovation and contextualized by the formula: Invention + = Innovation. In addition, entrepreneurship is understood as primarily creation of sociality that has the effect of increasing the possibilities for and values of living for people. This value enhancement includes products that serve consumer needs, but it also includes services that serve citizen needs. Examples of entrepreneurship, understood this way, are taken from arts (theatre, literature, film ), science (creation of new knowledge; scientific discoveries), and business (innovation of products/services; creation of new markets).

178 Bilag CBS 177 for Development Efterår for Development CBL ENDE 7, for interkulturel Kommunikation og Ledelse (IKL) MSc in Business, Language and Culture (Valgfag) Thilde Langevang, The course for Development will explore who the entrepreneurs in developing countries are; their gender, age, culture, education and economic and class background, social networks, psychological traits etc. The course will also direct attention to the conditions of entrepreneurship in the institutional environment in different regions and countries, for example, by identifying the barriers in labor and capital markets for the creation of new firms : Innovation, Enterprise, Success Sommer : Innovation, Enterprise, Success CM SUB 7, ISUP Secretariat MSc in Economics and Business Administration Through lectures, class discussion, and case studies of various new ventures, students will amass a store of knowledge, of the necessary and sufficient requirements, to enable them to produce a business plan for a feasible and realistic venture.

179 Bilag CBS 178 Flashofgenius: From creative insight to successful innovation Efterår Flashofgenius: From creative insight to successful innovation KANCM J31 7, for Innovation og Organisationsøkonomi (INO) MSc in Economics and Business Administration (Valgfag) Lee This course explores the key management challenges involved in generating value from inventive insights. We take students through the innovation process progressively, from the initial flashofgenius through commercial development From good idea to venture: How highpotential startup companies overcome strategic issues Efterår og Forår From good idea to venture: How highpotential startup companies overcome strategic issues KANCM E36 7, Department of Marketing MSc in Economics and Business Administration (Valgfag) Nicolaj Højer Nielsen, The course is on the strategy and action of how to approach the network to sell the idea and get the business started.

180 Bilag CBS 179 Green Innovation & the Consumer Citizen Efterår og Forår Green Innovation & the Consumer Citizen KANCM A , Department of Marketing MSc in Economics and Business Administration (Valgfag) Niels Kornum, The course aims to provide students with an opportunity to gain insights about green innovation and the role of consumer citizens in order to develop their comprehension of ethical aspects of consumer behavior, consumer culture and communities. Green Innovation The climate change opportunities Efterår og Forår Green Innovation The climate change opportunities BAHA E14 7, for Produktion og Erhvervsøkonomi (PEØ) MSc in Economics and Business Administration (Valgfag) Patricia This course provides students with an opportunity to gain insights based on concepts and theories as well as best practices for managing climate change risks drawing on a range of published materials that provide practical and actionable advice.

181 Bilag CBS 180 Innovation and Management coarranged with Entrepreneuship Efterår Innovation and Management coarranged with Entrepreneuship KANOI MSc of Social Science Sigvald Harryson, sha.lpf@cbs.dk & Stine Haakonsson, sh.dbp@cbs.dk This course introduces the students to innovation & entrepreneurship as a phenomenon in society and economy and the evolution of entrepreneurship as practice. Innovation and New Product (Including Green Products) Management Sommer Innovation and New Product (Including Green Products) Management KANCM SU82 7, ISUP Secretariat MSc in Economics and Business Administration At end the end of the course, the student should be able to apply methods of identifying and analyzing customers needs for newproducts/services, understand analytic methods of screening and evaluating newproduct concepts, etc.

182 Bilag CBS 181 Innovation for sustainability Solving realworld problems in the Øresund Region Efterår Innovation for sustainability Solving realworld problems in the Øresund Region KANCMIT VISS 7, for Produktion og Erhvervsøkonomi (PEØ) BSc/MSc in Business Administration and Information Systems (Valgfag) This course aims to provide students with an opportunity to gain insights based on models, concepts and theories as well as practical handson experience with realworld innovation for sustainability projects formulated by municipalities in the Øresund Region Innovation Management, module of Minor in Process Management and Innovation Efterår Innovation Management, module of Minor in Process Management and Innovation KANCM J33 7, for Produktion og Erhvervsøkonomi (PEØ) MSc in Economics and Business Administration (Valgfag) Claus J. The course focuses on managerial issues related to innovation and improvement in public and private organizations, that is: What are the managerial challenges and how can we manage those?

183 Bilag CBS 182 Instant Innovation Camp: Creating sustainable tools and business models Efterår Instant Innovation Camp: Creating sustainable tools and business models KANCM V82 7, for Innovation og Organisationsøkonomi (INO) MSc in Economics and Business Administration (Valgfag) Cristoph Hiernerth, Tuyala Bernado You learn how to find, evaluate and develop innovative ideas for the benefit of individuals, companies and the society (resulting in sustainable innovations). The course has two main parts. In part one you get to learn the theory, models and tools to work with, taken from innovation management and entrepreneurship literature. In part two you take part in an instant innovation camp where you will learn t reflect and learn from theories and models. In this camp you will experience the generation of ideas live. We will work on real projects and come up with ideas and solutions right at the end of the camp. Integrated Design Efterår Integrated Design KANCM A14 7, for Afsætningsøkonomi MSc in Economics and Business Administration (Valgfag) Tore Kristensen, tk.marktg@cbs.dk The course topics include issues of multidisciplinary creative teamwork, analysis of user needs and demands, identification of business opportunity, problem formulation, establishment of design criteria, concept development, idea generation, product development, and development of communication platforms.

184 Bilag CBS 183 Intellectual Property for Business Success Efterår Intellectual Property for Business Success KANCM M83 7, Juridisk (JUR) MSc in Economics and Business Administration Robin Elizabeth Herr, This course is designed to teach the legal basics of intellectual property law and of how the law can be used not just to protect but to promote a business. s will first learn the principles and legal rules of how to qualify, protect and promote trademarks, patents, copyrights and industrial designs immaterialret, konkurrence og innovation Forår immaterialret, konkurrence og innovation KANCMJ I61 Dansk 7, Juridisk (JUR) Lee Davis, ld.ino@cbs.dk ; Søren Sandfeld Jakobsen, ssj.jur@cbs.dk Med udgangspunkt i såvel den juridiske som den økonomiske teori behandler faget immaterialrettigheder og deres praktiske anvendelse ved virksomhedens innovation i international sammenhæng, herunder mulighederne for og problemerne ved international eneretsbeskyttelse af virksomhedens egne teknologiske frembringelser, problemerne vedrørende virksomhedens forhold til andre virksomheders enerettigheder og Faget vedrører beskyttelse og udnyttelse af virksomhedens forsknings og udviklingsresultater.

185 Bilag CBS 184 Internship in Efterår Internship in KANCM IIE 22, for Økonomi og Virksomhedsledelse (INT) MSc in Economics and Business Administration (Valgfag) Peter The aim of the course is to provide a firsthand learning experience regarding the strategic and managerial problems and opportunities encountered by small startup companies. It provides participants with both practical and analytical understanding for the processes and management challenges associated with the management of innovation and strategic change in small companies. Læreanstalternes fælles projektleder og innovationskursus Efterår Læreanstalternes fælles projektleder og innovationskursus Dansk 1 Studieforvaltningen Henrik Herlau, lfpi@cbs.dk Formålet med kurset er at træne de studerende i at forestå projektledelse og innovation omkring nye produkter og aktiviteter indenfor portentielle vækstområder. Samtidig er det målet at de studerende lærer at lede, indgå og samarbejde i innovative teams.

186 Bilag CBS 18 Managing in the Creative Economy Efterår Managing in the Creative Economy KANCM E98 7, for Ledelse, Politik og Filosofi (LPF) MSc in Economics and Business Administration (Valgfag) Stefan Meisiek, The course examines the nature of work and management that consistently produces valuable creative outcomes. We find examples of this kind of work in many important industries (design, entertainment, media, pharmaceuticals) and in expanding enclaves (product development, even manufacturing) within industrial firms. Managing Innovation in Multinational Enterprises Efterår Managing Innovation in Multinational Enterprises KANCM U90 7, for Økonomi og Virksomhedsledelse (INT) MSc in Economics and Business Administration (Valgfag) Volker Mahnke, This course aims to enable students to better identify, understand, analyze, and critically assess the strategic and operational challenges facing firms that seek to exploit international corporate innovation networks to build or maintain their competitive advantage. It will allow students to better engage in managerial and decisionmaking processes related to international business and innovation and prepare for careers in a global environment of firms that compete on innovation in products, services, and business models.

187 Bilag CBS 186 Managing Outsourcing in the age of Globalization and Innovation Efterår Managing Outsourcing in the age of Globalization and Innovation KANCM V67 7, for Innovation og Organisationsøkonomi (INO) MSc in Economics and Business Administration (Valgfag) Serden The course is divided into two modules equal in duration. In the first module, we focus on the first wave of outsourcing that the world has experienced since late 1990s. The second module takes us to the road ahead. It is structured around the idea that sources of novelty have become increasingly distributed and that success in outsourcing of innovation is strongly related to the ability to tap such sources. Organizing Ecoinnovation and Market Creation Forår Organizing Ecoinnovation and Market Creation KANCM_ , MSc in Economics and Business Administration (Valgfag) Peter Karnøe, The course is structured around two overarching themes: the dynamics of innovation and the making of markets for innovations, including what it takes to format and establish the market value of these innovations.

188 Bilag CBS 187 Social : Creating Social Change Using the Power of Efterår Social : Creating Social Change Using the Power of CM K72 7, for interkulturel Kommunikation og Ledelse (IKL) Kai Hockerts,kai.hockerts@cbs.dk The domain of social change is no longer reserved to students of political sciences and development studies. Increasingly business students are recognized as possessing important skills that can drive social change. This new discipline is often referred to as Social (SENT). SENT describes the discovery and sustainable exploitation of opportunities to create public goods. Strategic Design Efterår Strategic Design KANSOC VSTD 7, Department of Finance MSc of Social Science (Valgfag) Tore Kristensen, tk.mrkt@cbs.dk This course deals with business aspects of design and the ability of design to solve business problems, increase competitiveness, and achieve economic growth and innovation.

189 Bilag CBS 188 Strategy making and value creation by using intangibles Efterår Strategy making and value creation by using intangibles KANCM J42 7, for Produktion og Erhvervsøkonomi (PEØ) MSc in Economics and Business Administration (Valgfag) Jan This course is about business firms and other organizations that master their hidden resources and capabilities (intangible assets) when shaping strategy, managing innovation and incremental change, and creating value. Copenhagen Business School (CBS) Ph.d kurser Management of Innovation Efterår Management of Innovation Kurser//ManagementofInnovationSeptemberCANCELLED Ph.d 7, for Innovation og Organisationsøkonomi (INO) The Ph.D. School in Economics and Management Keld Laursen, The course aims to provide a set of advanced insights into the field of Management of Innovation spanning from foundational themes to the most recent developments of the field.

190 Bilag CBS Copenhagen Business School (CBS) 189 Executive kurser CBS Fulltime MBA Efterår CBS Fulltime MBA Executive 30 CBS Executive Eythor Ivar Jonsson, The fulltime MBA Program approach entrepreneurship from different perspectives, helping you to understand how to make it into a skill, developing your ability to explore, frame and turn ideas into actions. Three main courses focusing on entrepreneurship: The Entrepreneurial Mindset how to help CEOs think like entrepreneurs, the ABoard an advisory board program where students sit on boards of startup and growth companies, and Business development which focuses on preparing and starting a business.

191 190 Bilag DTU Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Undergraduate Innovation og digitale medier Efterår Innovation og digitale medier Undergraduate Teknik og Naturvidenskab for Informatik og Matematisk Modellering Peter Looms, Michael Kai Petersen, De overordnede mål for kurset at give et forretningsmæssigt, strategisk og operationelt perspektiv til at kvantificere, modellere og planlægge crossmedia design komponenter, eksemplificeret i Web 2.0 social interaktion, spil og audiovisuelle formater hvor brugeren bliver en integreret del af indholdet. Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Cleantech Innovation Camp Sommer Cleantech Innovation Camp 7, Mette Mønsted, mm.lpf@cbs.dk s have to clearly show that they are capable of understanding theories, concepts and methods in: Sciencebased entrepreneurship, Innovation management, Link this knowledge to issues in developing and commercializing innovations in the cleantech industry.

192 Bilag DTU 191 Development projects in an organizational context Efterår Development projects in an organizational context Teknik og Naturvidenskab for Planlægning, Innovation og Ledelse Design og Innovation Christian Clausen, Thomas Howard, Kurset præsenterer et eksempel på en samlet tilgang til produktudvikling / systematik placeret i en virksomhedssammenhæng inklusiv tilhørende organisatoriske processer og projektledelse. Produktudvikling og andre udviklingsprocesser ses som forankret i en organisatorisk proces og som del af en virksomheds strategi. Dette omfatter følgende temaer: Tilrettelæggelse og organisering af produktudviklingsprojekter: fasemodeller, milepæle og disponeringsmodeller. Development projects in companies Forår Development projects in companies DTU Management Engineering Saeema AhmedKristensen, sakr@dtu.dk Kurset præsenterer et eksempel på en samlet tilgang til produktudvikling / systematik placeret i en virksomhedssammenhæng inklusiv tilhørende organisatoriske processer og projektledelse. Produktudvikling og andre udviklingsprocesser ses som forankret i en organisatorisk proces og som del af en virksomheds strategi. Dette omfatter følgende temaer: Tilrettelæggelse og organisering af produktudviklingsprojekter: fasemodeller, milepæle og disponeringsmodeller.

193 Bilag DTU 192 Innovation i produktudvikling Forår Innovation i produktudvikling Teknik og Naturvidenskab for Planlægning, Innovation og Ledelse Thomas J. Howard, thow@mek.dtu.dk Kurset har til formål, at skabe en forståelse for innovationsaktiviteter og tekniske innovationer. På samme tid stræbes der efter en forståelse for forretningsskabelse og innovation som strategi mod konkurrencedygtighed. Kurset giver den studerende viden om de vigtigste faktorer som har indflydelse på aspekter som omkostning, kvalitet, miljø og udviklingsmæssig gennemløbstid. Til sidst giver kurset en forståelse for nogle innovationsteknikker som anvendes i projektarbejde til opnåelse af tekniske løsninger. Integrated Design Efterår Integrated Design 7, Tore Kristensen, tk.marktg@cbs.dk The course topics include issues of multidisciplinary creative teamwork, analysis of user needs and demands, identification of business opportunity, problem formulation, establishment of design criteria, concept development, idea generation, product development, and development of communication platforms.

194 Bilag DTU 193 Kemisk og biokemisk produktdesign Efterår Kemisk og biokemisk produktdesign Teknik og Naturvidenskab for Kemiteknik Anne Ladegaard Skov, Efter kurset vil du være bekendt med typiske situationer fra produktinnovation i den kemiske, biokemiske og farmaceutiske industri. Generelt vil du være i stand til at organisere og håndtere produktdesign. Knowledge based entrepreneurship (Virksomhedsstart) Forår Knowledge based entrepreneurship (Virksomhedsstart) Teknik og Naturvidenskab for Planlægning, Innovation og Ledelse John Heebøll, johe@man.dtu.dk At sætte deltagerne i stand til at danne og analysere en forretningsidé med udgangspunkt i deres faglige viden inden for en række relevante tekniske, juridiske og økonomiske fagområder samt at bygge konklusioner og viden ind i en forretningsplan for en virksomhedsetablering.

195 Bilag DTU 194 Technology, economics, management and organization Efterår Technology, economics, management and organization Teknik og Naturvidenskab for Planlægning, Innovation og Ledelse Niels Møller, Søren Lybecker, Sara Grex, De studerende introduceres til et bredt udsnit af teorier indenfor økonomi, ledelse og organisation omhandlende strategi og forretningsforståelse, økonomi og forretningsudvikling, innovation, patentering, iværksætterteori samt organisering og ledelse af videns arbejde. Udform og afprøv dine egne produktideer Efterår og forår Udform og afprøv dine egne produktideer Dansk Teknik og Naturvidenskab for Kemiteknik Lars Georg Kiørboe Dette kursus giver innovative studenter lejlighed til at afprøve bæredygtigheden af deres produktideer. Projektets idegrundlag skal komme fra kursusdeltagerne.

196 Bilag DTU 19 Viden og innovation i netværk Efterår og forår Viden og innovation i netværk Teknik og Naturvidenskab for Planlægning, Innovation og Ledelse Anders Kristian Munk, ankm@man.dtu.dk; Joakim Juhl, jjuh@man.dtu.dk Kurset skal bidrage til de studerendes forståelse af de organisatoriske og samfundsmæssige processer, der fører til innovation, herunder virksomhedsinterne og eksterne videnssystemer og netværk, forskning, regulering mv. Kurset formidler forståelse af innovation i relation til konkurrence, marked, institutionelle forhold, teknologiske udviklingsbaner og paradigmer samt regulering og de samfundsmæssige krav i design og innovationsarbejdet. Kurset skal give de studerende kendskab til strategier og metoder til at fremme innovative processer og håndtering af viden i virksomhedens netværk. Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Ph.d kurser in photonics, optics and nanotech Sommer in photonics, optics and nanotech Ph.d Teknik og Naturvidenskab for Fotonik Sommerkursus Christian Pedersen, chrp@fotonik.dtu.dk The overall objective of this course is to achieve a basic business insight that will allow the student to efficiently participate in commercializing inventions and knowledge within photonics, optics, or nanotechnology.

197 Bilag DTU 196 Innovative processes and their staging Efterår Innovative processes and their staging Ph.d Teknik og Naturvidenskab for Planlægning, Innovation og Ledelse Christian Mirjam Irene Godskesen, Frank Gertsen (AAU), While innovation is increasingly depending on the incorporation of knowledge from a diversity of sources, questions are raised as to what kinds of sources, and how they are incorporated in processes of innovation. As innovative challenges and conditions are changing with increasing pace these questions cannot just be solved through a singular choice of organization or established guidelines for selecting innovative ideas. Issues of how to stage the scene and circumstances and how to facilitate processes and the involvement of diverse actors in innovation has increasingly come into focus. ITMAN School Seminars Efterår ITMAN School Seminars Ph.d 2, Teknik og Naturvidenskab for Informatik og Matematisk Modellering Rasmus Larsen, rl@imm.dtu.dk; Ulla Jensen, ulje@imm.dtu.dk The aim of this course is to give a broad introduction to a series of nontechnicalscientific subjects which are vital for the PhD student s academic and private business career. The invited guest speakers will introduce their specialist topics and expand on these according to the specific needs of the target audience, e.g. how to secure a software patent, how to raise capital for private enterprise and dissemination of knowledge in research networks.

198 Bilag DTU 197 Knowledge based entrepreneurship Forår Knowledge based entrepreneurship Ph.d Teknik og Naturvidenskab for Planlægning, Innovation og Ledelse John Heebøll, Deltagerne udvikler grundlæggende og praktiske kvalifikationer i forbindelse med kommercialisering af avanceret viden, teknologi og forskningsresultater primært gennem etablering af ny virksomhed eller nyt forretningsområde. Der fokuseres på forretningsudvikling inden for deltagernes faglige interesseområder. Der fokuseres på etablering af virksomhed med et væsentligt vækstpotentiale i samarbejde med venturevirksomheder og strategiske partnere. Patent Course Forår Patent Course Ph.d 3 Teknik og Naturvidenskab John Heebøll, johe@man.dtu.dk This course gives future researchers an insight and training in Intellectual Property Rights (IPR) and technology transfer that allows them to properly handle earlystage researchbased inventions and to work efficiently together with techtrans specialists in commercializing and industrial implementation.

199 Bilag DTU 198 Ph.D. Course in Management in Science and Innovation Efterår Ph.D. Course in Management in Science and Innovation Ph.d Teknik og Naturvidenskab for Planlægning, Innovation og Ledelse Kristian Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Executive kurser CEL Certificate in Entrepreneurial Leadership Efterår og forår CEL Certificate in Entrepreneurial Leadership Executive 0 Executive School of Business (Tidligere TEMcentret) Jacob Holst, jhols@business.dtu.dk The program integrates the creation of new business, innovation, and growth leadership, rooted in business opportunities brought into the program by the participants. The program blends teaching, coaching and execution in a unique format producing business opportunities ready for corporate funding and people ready to develop and build them. The majority of the sessions will be undertaken by leading international experts in corporate entrepreneurship.

200 Bilag DTU 199 MMT, Master in Management of Technology (Modul A) Efterår MMT, Master in Management of Technology (Modul A) Executive 1 Executive School of Business (Tidligere TEMcentret) Mette Flindt,mefl@tem.dtu.dk DTU s executive MBA omfatter alle de emner, der er nødvendige for at lede en virksomhed. Frem for forvaltning og administration fokuserer MMT uddannelsen på innovation og værdiskabelse samt på de udfordringer, den innovative leder står overfor. I fag som operations management, marketing, organisation, og internationalisering lægges der især vægt på deres indflydelse på innovationsprocesserne f.eks. i form af intern effektivisering og fornyelse i service og kunderelationer. Til hvert fag er knyttet en opgave hvor deltageren analyserer væsentlige problemstillinger i den enkelte virksomhed.

201 Bilag ITU 200 ITUniversitetet (ITU) Undergraduate Innovation og iværksætteri Forår Innovation og iværksætteri p=t&goto= Undergraduate Dansk 7, Teknik og Naturvidenskab Bachelor digitale medier og design Bachelor i digitale medier og design (bdmd) Elisabeth Broe Christensen This course provides an introductory overview of the necessary activities and analysis, and the challenges that need to be addressed in order to assess the business value of an idea and take it to market. Projektklynge: Konceptudvikling med virksomhed Forår Projektklynge: Konceptudvikling med virksomhed p=t&goto= Undergraduate 7, Teknik og Naturvidenskab Bachelor digitale medier og design Bachelor digitale medier og design Suzan Boztepe, suzb@itu.dk The student needs to understand the key similarities and differences between concept development and product development. The lectures and readings will introduce methods from ideation and preliminary investigations to systematic concept development leading to a concept and accompanying business case that can be pitched internally within the organisation or presented externally to a potential client.

202 Bilag ITU 201 Sketching og Prototyping Forår Sketching og Prototyping p=t&goto= Undergraduate Dansk 7, Teknik og Naturvidenskab Bachelor digitale medier og design Bachelor digitale medier og design Tomas Sokoler, Kurset retter sig mod sketching og rapid prototyping som en essentiel designaktivitet og fokuserer på hvordan tilstræbte brugeroplevelser kan sketches som del af individuelle såvel som kollaborative designprocesser. Centralt for kurset er sketchingsprocessens konstante vekselvirkning mellem det at udfolde, udforske og opdage en designide i en stadig dialog mellem designer og sketch givet en designsituation. ITUniversitetet (ITU) Innovation, Concept Development and Project Management Efterår og forår Innovation, Concept Development and Project Management p=t&goto= , Cand.it Digital design og kommunikation Cand.it., digital design og kommunikation Thomas Pederson, tped@itu.dk A substantial part of the course consists of a concept development process. You will plan and develop a concept idea from start to finish in small project teams. All facets must be reviewed from the initial idea development phase to the creation of a sound business case for launching / marketing of your idea in competitive market. On this course we will deal with all the skills needed to develop innovative digital solutions. The goal is that students acquire the tools to concept develop digital projects ensuring that they match the special opportunities and conditions related to interactive media.

203 202 Bilag ITU

204 Bilag ITU 203 Innovative forretningsmodeller med mobile enheder Forår Innovative forretningsmodeller med mobile enheder p=t&goto= Dansk 7, Teknik og Naturvidenskab Master i it, itledelse og strategi (ils) Master i it, itledelse og strategi (ils) Carsten Levin Kurset har til formål at sætte de studerende i stand til at analysere og redegøre for de forretningsmæssige problemstillinger såvel som at beskrive strategier for virksomheders udnyttelse af de nye mobile enheder. Juridiske forhold ved opstart af ITvirksomheder (p) Forår Juridiske forhold ved opstart af ITvirksomheder (p) p=t&goto= Dansk 7, Teknik og Naturvidenskab Cand.it Ebusiness Cand.it., ebusiness Kim Grud Hansen Faget omhandler følgende hovedemner: virksomhedsetablering, regnskab, moms, revision, aftaleindgåelse, ansættelsesjura, regler om beskyttelse af patenter, varemærker, ophavsret, tilvejebringelse af venturekapital, børsintroduktion, rekonstruktion og virksomhedsophør. Undervisningen foregår ved at de studerende laver en fiktiv virksomhed, som fungerer som case gennem forløbet.

205 Bilag KU 204 Københavns Universitet (KU) Undergraduate Brewing Course Sommer Brewing Course LLEB Undergraduate Department of Food Science Sommerkursus Axel Grøndahl Kristiansen, The National Food e provides a basic, practical introduction to brewing beer while simultaneously developing their skills in entrepreneurship. Humanistisk entrepreneurship Forår Humanistisk entrepreneurship Undergraduate 1 Humaniora for, Germansk og Romansk Ezio Pillon, pillon@hum.ku.dk Eksaminanden skal kunne analysere og vurdere forudsætninger for iværksætning af en forretningsidé med inddragelse af et historisk og kulturelt perspektiv analysere og evaluere interne og eksterne aspekter, som indgår i en forretningsplan.

206 Bilag KU 20 Innovation og Iværksættelse Efterår Innovation og Iværksættelse Undergraduate Dansk 1 Humaniora for Kunst og Kulturvidenskab Kunsthistorie og Visuel Kultur (valgfag) Marianne Svenningsen, mzs@live.dk Det overordnede formål med kurset er at skabe en kontakt mellem kursisterne og erhvervslivet samt give kursisterne en viden og indblik i hvad der skal til for at starte sin egen virksomhed. Innovation og Markedsføring Efterår Innovation og Markedsføring Undergraduate Dansk 7, Teknik og Naturvidenskab Skov & Landskab Steen Aagaard Pedersen, sap@rts.dk Formålet med kurset er, at den studerende opnår en forretningsmæssig viden og indsigt i de processer, der kendetegner innovation og markedsføring samt færdighed i at anvende nogle af de mest udbredte metoder i denne sammenhæng.

207 Bilag KU 206 Procesledelse og interaktion Forår Procesledelse og interaktion Undergraduate Dansk 1 for Nordiske Studier og videnskab Mie Femø Nielsen, femoe@hum.ku.dk Formålet med undervisningsforløbet skal være at bringe kommende facilitatorer, proceskonsulenter, projektledere, teamledere og Human Resourcekonsulenter i stand til at gennemføre innovationsfremmende processer og som et led heri identificere innovationshæmmende faktorer med henblik på at bearbejde disse i innovationsfremmende retning. Den studerende ender med at kunne analysere konkrete eksempler på processer og give velbegrundede, kritiske vurderinger af kommunikationens forhold til afsenders strategiske mål med henblik på at foreslå procesledelsesform. Københavns Universitet (KU) Advanced Biotechnology and Intellectual Property Rights Forår Advanced Biotechnology and Intellectual Property Rights LBIK Teknik og Naturvidenskab LIFE Claus Bøttcher Jørgensen, chj@life.ku.dk It is the goal of the course to demonstate to students how a biotechnological product is developed starting with the idea and ending with the marketable product. This chain of development covers any steps including how to select the best project, how to define the product, preclinical or technical development, patenting, defining IPR opportunities, financial aspects, approval etc.the course covers several aspects of developing a product from idea to market.

208 Bilag KU 207 Business Development and Innovation Forår Business Development and Innovation LFKA , Fødevareøkonomisk Carsten Nico Portefée Hjortsø, The course has a managerial perspective and integrates an overview of general strategic management, innovation management and entrepreneurship. Participants will acquire skills for analysing internal and external environment and capabilities influencing small and mediumsized enterprise (SME) startup and development processes. Based on such analysis participants will obtain the capacity to participate in strategic deliberation aiming at identifying businesslevel strategic choices. Finally, participants will be capable of identifying central aspects of strategy implementation, including organising the enterprise, leadership and management of people, information, finance and technology. Business development in practice Forår Business development in practice LFKA , e of Food and Resource Economics Carsten Nico Portefée Hjortsø, cnh@foi.dk The main theoretical content of the course will include: concept development approaches; business model development approaches; project management approaches; and project pitch techniques.

209 Bilag KU 208 Rapid Prototyping in High Knowledge Based Ventures Sommer Rapid Prototyping in High Knowledge Based Ventures 7, Department of Economics Søren Hovgaard The students will work in teams on the practices of identifying value generating ventures, select among alternative solutions through rapid prototyping and present end results to a panel comprising entrepreneurs, advisors, investors and instructors. Projects will be assessed according to criteria related to value creation, likelihood of success, resource requirements and risk factors. Various incentives for students will be considered as part of the course development process.

210 Bilag KU 209 European Corporate Finance Efterår European Corporate Finance Det Juridiske Fakultet Jura Jesper Lau The unregulated market for venture capital and private equity financing are attracting still more attention as a new attractive means of finance especially for startups and highgrowth companies. It is an objective of this course to provide an understanding of how proper contract drafting and selfregulation can make this particular market function. Immaterialret Efterår og forår Immaterialret Dansk 10 Det Juridiske Fakultet Jura Professor Morten Rosenmeier, Morten.Rosenmeier@jur.ku.dk Den moderne immaterialret er af afgørende betydning for væsentlige dele af kultur og erhvervssektoren, herunder kommunikationssektoren (presse, radio og TV) og entertainment og de innovationsprægede industrigrene, f.eks. IT og bioteknologi. Kurset tilsigter at give en indførelse i denne problemstilling ved en gennemgang af det nationale og internationale immaterialretlige normsystem.

211 Bilag KU 210 Intellectual Property Rights in Pharmaceutical Sciences Efterår Intellectual Property Rights in Pharmaceutical Sciences Sundhedsvidenskab Det Farmaceutiske Fakultet Jukka Rantanen, Kursets overordnede mål er at give deltagerne et overblik over, hvilken betydning patentering har for den farmaceutiske forskning og udvikling i almindelighed og specielt for den farmaceutiske industri. Kurset giver deltagerne et indblik i, hvorfor en aktiv patenteringsstrategi inden for lægemiddelområdet er en nødvendighed for en virksomhed for dels at muliggøre, at de store investeringer i forskning og udvikling tjenes hjem igen, og dels at muliggøre, at virksomhedens kerneområder kan bevares uden at andres patentrettigheder krænkes. Knowledge based entrepreneurship Efterår Knowledge based entrepreneurship , Teknik og Naturvidenskab Datalogisk Klaus Marius Hansen, klausmh@diku.dk The course aims to arouse students' interest in establishing their own independent companies, building and strengthening relevant competencies, as well as training some of the fundamental methods and tools within the fields of idea generation, concept development, business planning, business development and management.

212 Bilag KU 211 Kreative processer/innovation Forår Kreative processer/innovation Dansk 1 for Kunst og kulturvidenskab Anders F.B. Jensen, anders.fb.jensen@midtlab.dk Undervisningen tager udgangspunkt i konkrete opgaver i en organisation inden for privat, offentlig og ngobaseret virksomhedsdrift. Forløbet indledes med et fagligt seminar, som forbereder den studerende på traineeforløbet. Dette seminar følges op af et midtvejsmøde mellem partner, underviser og trainee i den husende organisation, hvor det foreløbige forløb drøftes. I de mellemliggende perioder modtager den studerende fortløbende instruktion, coaching og feedback fra den husende organisation. Kreative processer/innovation modul 1 Efterår Kreative processer/innovation modul Dansk 1 Humaniora for Kunst og Kulturvidenskab Anders F.B. Jensen, anders.fb.jensen@midtlab.dk Kreative Processer / Innovation modul 1 er fokuseret på at forstå teoretiske og analytiske problemstillinger ift kreative processer og innovation. Modulet er bygget tværfagligt op og vil tage udgangspunkt i at besvare spørgsmålet: hvordan kan den humanistiske metode bidrage til kreative processer og innovation.

213 Bilag KU 212 Microbial biotech Forår Microbial biotech 7, Teknik og Naturvidenskab Department of Biology Bo Jensen, The course aims to give students insight into and understanding of areas of biotechnology research and provide background information on the molecular biological methods, which are prerequisites for this research. Patentkommercialisering og entreprenørskab Efterår Patentkommercialisering og entreprenørskab English Teknik og Naturvidenskab Nanoscience center Peter Ottesen, You can learn to: Work with structured innovation, Work with Intellectual Property Rights (IPR), Identify business opportunities in a patent, Read a patent, Make a sales pitch.

214 Bilag KU 213 Private Equity Forår Private Equity Det Juridiske Fakultet Søren Hovgaard, The course is a joint University of Copenhagen Department of Economics/Faculty of graduate course introducing students to key aspects of private equity. The course is designed to be of interest to students of law, economics, finance and public policy, emphasizing the interrelationships between academic disciplines within this field. Project Management Forår Project Management LFKK , e of Food and Resource Economics Tina Hansen, tih@life.ku.dk The objective of the course is to provide participants with the knowledge, skills and competencies necessary to participate in high performance projects.

215 Bilag KU 214 Rapid prototyping in highgrowth knowledge based ventures Efterår Rapid prototyping in highgrowth knowledge based ventures CO100%2FNO38728.html 7, Økonomisk Søren Hovgaard The students will work in teams on the practices of identifying value generating ventures, select among alternative solutions through rapid prototyping and present end results to a panel comprising entrepreneurs, advisors, investors and instructors. Projects will be assessed according to criteria related to value creation, likelihood of success, resource requirements and risk factors. Various incentives for students will be considered as part of the course development process. Serviceinnovation Efterår Serviceinnovation Dansk 7, Humaniora Humanistisk fakultet Marjanne Kurth, mkurth@hum.ku.dk Kurset er bygget op over en innovationsproces, hvor du skal løse en konkret udfordring stillet af en virksomhed. Du arbejder i et tværfagligt team, hvor du vil skulle sætte din faglighed på prøve.

216 Bilag KU Københavns Universitet (KU) 21 Ph.d. kurser IPR (Intellectual Property Rights) and Patenting Forår IPR (Intellectual Property Rights) and Patenting Skills%20Activities%20%202.ashx Ph.d 4 Teknik og Naturvidenskab LIFE Solveig Krogh Christiansen, soc@life.ku.dk The aim of the course is to: make participants familiar with the steps required in developing a biotechnological product, provide knowledge about defining and identifying a commercially interesting problem, introduction to business plans and raising venture capital for the new company.

217 Bilag RUC 216 Roskilde Universitet (RUC) Undergraduate By, bæredygtighed og innovation/b2 valgfrikursus: Bæredygtige byudvikling Forår By, bæredygtighed og innovation/b2 valgfrikursus: Bæredygtige byudvikling U Undergraduate Dansk 6 Inger Stauning, is@ruc.dk Formål med kurset: At kunne forstå drivkræfter bag den ofte (ikke) bæredygtig udvikling af byer, byggeri og transport. At lære at vurdere konsekvenserne af byers udvikling for miljø og sundhed. At lære om løsninger og løsningsforslag til at vende udviklingen. At lære teorier, begreber og metoder til at forstå og forandre udviklingen. Environmental innovation and Efterår Environmental innovation and U Undergraduate 3 Ukendt TekSam Tyge Kjær,tbc@ruc.dk The course will introduce to the concepts of innovation and entrepreneurship within the field of environment and climate.

218 Bilag RUC 217 Organisation and innovation Forår Organisation and innovation U Undergraduate 7, Insitut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier (CBIT) Virksomhedsstudier Johnny Dyreborg, The aim of the course is to enable students to identify, analyze and solve problems related to innovation, management and organizing of organizations. This is accomplished by introducing students to recent as well as classic theoretical perspectives in organizational theory, organizational economics and innovation and experience research. Roskilde Universitet (RUC) Iværksætteri og innovation for kommunikations og medievirksomheder Efterår Iværksætteri og innovation for kommunikations og medievirksomheder Dansk for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Kommunikation Nina Vinther Andersen På kurset vil du lære at blive bedre til at få idéer og vurdere forretningspotentialet i dem. Du vil få mulighed for at udvikle de kompetencer og redskaber, som er nødvendige for at kunne klare sig som selvstændig.

219 Bilag RUC 218 Modul 2. kandidatmodul: Innovation og entreprenørskab Forår Modul 2. kandidatmodul: Innovation og entreprenørskab U238 Dansk Insitut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier (CBIT) Virksomhedsledelse Jørgen Ravn Elkjær, De studerende skal opnå en viden om kreativitet, entreprenørskab og innovation på videregående niveau. De skal kunne anvende teorierne og begrebere til at analysere grundlag og forudsætninger for kreativitet, entreprenørskab, herunder ledelse og organisering af innovationsprocesser i en virksomhed. Oplevelsesøkonomi og oplevelsesvirksomhed for virksomhedsstudier Efterår Oplevelsesøkonomi og oplevelsesvirksomhed for virksomhedsstudier U242 Dansk 7, Performancedesign Celeste Brandt Holmebye, celeste@ruc.dk Kurset skal sætte de studerende i stand til at: analysere og arbejde med ledelsesmæssige udfordringer i forhold til oplevelse, innovation og kreativitet samt lede kreative medarbejdere, organisationer og projekter, forstå og analysere samfundsudviklingen, forbrugeradfærd og oplevelsesøkonomiens marked og fremtidige vækstmuligheder, forstå og analysere oplevelser og de processer og rammer, der skaber oplevelser samt analysere og udarbejde løsningsmodeller vedrørende oplevelsesdesign og oplevelsesproduktion samt oplevelsesmarketing, samt at analysere innovationsproblemstillinger, udvikle innovationer og designe organisationsmodeller, der fremmer kreativitet og innovation samt lede innovations og forandringsprocesser.

220 Bilag RUC 219 Thematic seminar in Innovation Cases Forår Thematic seminar in Innovation Cases U , Insitut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier (CBIT) Virksomhedsstudier / Virksomhedsledelse Mille Dørge, mdoerge@ruc.dk The students should through the thematic seminar increase their theoretical and practical understandings within the theme; process the theme in written form with scientific maturity; and be able to present, critically comment and participate in discussions of academically demanding problems. Roskilde Universitet (RUC) Executive kurser Masteruddannelsen i Socialt Entreprenørskab Forår Masteruddannelsen i Socialt Entreprenørskab Executive Dansk 30 Center for Socialt Entreprenørskab Linda Lundgaard Andersen, lla@ruc.dk ns primære formål er at bidrage til et kompetenceløft for aktører i den tredje sektor, herunder organisationer og enkeltpersoner, der arbejder med frivilligt socialt arbejde. n yder således et bidrag til udviklingen af den tredje sektors institutionelle kapacitet som en væsentlig faktor i udviklingen af det danske velfærdssamfund. n skal præsentere teoretisk, empirisk og praktisk viden, som sætter den tredje sektors aktører i stand til at analysere sektorens aktuelle situation, de kommende udfordringer samt at forstå disse i et interessentperspektiv.

221 Bilag SDU 220 Syddansk Universitet (SDU) Undergraduate Business in the Nordic and Baltic Countries Intensive Course Efterår Business in the Nordic and Baltic Countries Intensive Course XDIGNU2 Undergraduate 2 Teknik og Naturvidenskab for Industri og Byggeri Product Development and Innovation BSc UUV for Industri og Byggeri Den studerende skal efter kurset bl.a. kunne: 1) Redegøre for og præsentere vilkår for opstart af virksomhed. 2) Deltage aktivt i at organisere og gennemføre en innovationsopgave i samarbejde med en internationalt sammensat gruppe af studerende. 3) Forholde sig til vilkårene ved at løse en kreativ opgave i et internationalt team. & forretningsforståelse (Entreprenørskab) Efterår & forretningsforståelse (Entreprenørskab) Undergraduate Dansk 10 for Marketing & Management HAjur 1. semester Thomas Gulløv Longhi, tgu@sam.sdu.dk Faget har til formål at sætte de nye studerende i stand til at forstå og redegøre for grundlæggende erhvervsøkonomiske udfordringer, der knyttes til udvikling af nye eller eksisterende virksomheder samt sætte dem i stand til at anvende basale undersøgelses, studie og rapportteknikker.

222 Bilag SDU 221 (SDU) Efterår (SDU) Undergraduate Dansk 10 for Miljø og Erhvervsøkonomi BSc.merc. alle linjer 1. sem Svend Ole Afklaring af begrebet entrepreneurship, Vurdering af graden entrepreneurship i organisationer, Sammenhæng mellem entrepreneurship og udvikling af en organisation, Kulturens betydning for entrepreneurship, Ledelse og udvikling af entreprenel organisation, Kreativitet og innovation i entreprenørielle organisationer, Relationer til markedet, Produktudvikling and business development Forår and business development XEBDU01 Undergraduate Teknik og Naturvidenskab Department of Industrial and Civil Engineering UUV and Business Development will focus on making a business plan and create a feasible business model for the new venture. What leaders can do to foster and support innovative processes? How do you create entrepreneurial environments and what are the strategic options? The students will gain experience with creative tools and structured approaches towards entrepreneurship and business development. The course is suitable for students who want to be able to guide new enterprises through the risky phase of establishing the venture and transform good ideas to successful businesses.

223 Bilag SDU 222 in Business Administration Efterår in Business Administration Undergraduate 10 for Grænseregionsforskning B.Sc. Economics & Business Administration Andreas P. The course aims to introduce the student s to entrepreneurial processes in a business perspective and to develop their methodological and scientific skills through a case based course work in the field of entrepreneurship. Entreprenørskab Efterår Entreprenørskab Undergraduate Dansk 10 for Ledelse og Virksomhedsstrategi HA Generel erhvervsøkonomi Keld Harbo,keld@sdu.dk Den studerende skal introduceres til grundlæggende teorier om entreprenørskab og om iværksætteri i praksis. Entreprenørskab skal endvidere give de studerende viden om, hvordan innovative processer finder sted i såvel eksisterende virksomheder som nyetablerede virksomheder. Entreprenørskab skal give den studerende en forståelse for de erhvervsøkonomiske discipliner og anvendelsen heraf i en praktisk kontekst. Faget har en anvendelsesorienteret tilgang til arbejdet med teorier og modeller, samtidig med at det lægger op til at vise, hvordan funktionsområdernes teorier og modeller spiller sammen med hinanden i skabelsen af nye forretningsmuligheder hvad enten det er indenfor rammerne af eksisterende virksomheder eller der er tale om helt nye virksomheder.

224 Bilag SDU 223 Entreprenørskab og erhvervsøkonomiske beslutninger Efterår Entreprenørskab og erhvervsøkonomiske beslutninger Undergraduate Dansk 10 for Entreprenørskab og Relationsledelse B.Sc.merc. Business Jesper De studerende indføres i: Grundlæggende teorier omkring entreprenørskab og udvikling af forretninger, med fokus på konsekvenser for de erhvervsøkonomiske discipliner organisation, marketing, regnskab og finansiering. Entreprenørskab og ledelse Efterår Entreprenørskab og ledelse Undergraduate Dansk 10 for Entreprenørskab og Relationsledelse B.Sc.merc. Entreprenørskab og Innovation Kristian Formålet med faget er at give de studerende en introduktion til den centrale begrebsverden inden for fagfeltet entreprenørskab, som kendetegner det studie, de skal følge de kommende 3 år. Herunder at de studerende kan forstå en klar sammenhæng mellem entreprenørskabsfagområdet og de centrale erhvervsøkonomiske discipliner i uddannelsen.

225 Bilag SDU 224 Expert in Teams Efterår Expert in Teams NAEXSIBU1 Undergraduate 1 Teknik og Naturvidenskab The Academic Study Board of the Faculty of Engineering Civilingeniør i Innovation & Business UUV2 The objective of Experts in Teams is to train the students in interdisciplinary, cross cultural cooperation, innovation and entrepreneurship. Experts in teams Efterår Experts in teams FEITU02 Undergraduate 10 Teknik og Naturvidenskab The Academic Study Board of the Faculty of Engineering Diplomingeniør i Bygningsteknik The main objective of Experts in Teams is for the students to participate in interdisciplinary, cross cultural cooperation with the purpose to develop a business idea and analyse the feasibility of this.

226 Bilag SDU 22 Explore and Discover Innovation Efterår Explore and Discover Innovation XPLO1IBU2 Undergraduate 2 Teknik og Naturvidenskab The Academic Study Board of the Faculty of Engineering Civilingeniør i Innovation & Business UUV2 The course consists of 2 key areas: I. Managerial accounting, II. Accounting fundamentals Forretningsudvikling Forår Forretningsudvikling Undergraduate Dansk 10 for Entreprenørskab og relationsledelse BSc.merc. Entreprenørskab og innovation. Jesper Piihl, jpi@sam.sdu.dk Faget har til formål at introducere de studerende til arbejdet i værtsvirksomhederne. Dette gøres på tre fronter. En teoretisk front, en empirisk front og en front der problematiserer den studerendes rolle i forhold til værtsvirksomheden i spillet mellem deltagende observatør og virksomhedskonsulent.

227 Bilag SDU 226 s & Concepts Forår s & Concepts IDCO2IBU1 Undergraduate 1 Teknik og Naturvidenskab Mads Clausens, Sønderborg Civilingeniør i Innovation and Business Marianne Stenger, mas@mci.sdu.dk Obligatorisk for Civilingeniør Innovation & Business, 2. Semester. The students should learn and apply creativity techniques to generate product ideas. Further selection criteria should be elaborated and applied allowing a useful selection of the product ideas and the setup of a product development process. Innovation, projektledelse og teambuilding Forår Innovation, projektledelse og teambuilding Undergraduate Dansk 10 Humaniora for og Kommunikation BA, IVK med arabisk og kommunikation Tine Lynfort Jensen, lynfort@language.sdu.dk Undervisningen omfatter en indføring i innovationsbegrebet og dertil relaterede begreber som entreprenørskab, idégenerering, markedsanalyse og realisering af en idé, projektbegrebet, grundelementer i projektarbejde, hovedfaser i et projektforløb, organisering af projekter og projektledelse, teambuilding, gruppeprocesser og samarbejde i og omkring innovation og projekter, herunder opstart af og udviklimgsfaser i samarbejdet, håndtering af problemer og konflikter i samarbejdet samt afslutning af samarbejdet.

228 Bilag SDU 227 Integreret produktudvikling 3 Efterår Integreret produktudvikling 3 DIPU3U01 Undergraduate Dansk 1 Teknik og Naturvidenskab for teknologi og innovation Diplomingeniør i Integreret Design Anders Jensen, anj@ib.sdu.dk Den studerende kan efter kurset: 1) Arbejde sig frem til gennemtænkte dokumenterede og realisérbare løsninger på de problemstillinger, som projektet indeholder. 2) Sammensætte en egnet udviklingsmodel samt planlægge og gennemføre et struktureret faseopdelt udviklingsforløb i henhold hertil. 3) Til og med konceptuelt niveau, bl.a. via analyse, idéudvikling og udvælgelse, kunne sandsynliggøre, at en produktidé kan blive til virkelighed. 4) Identificere metoder til at fremme den innovative proces, dvs. omsætning af nytænkning til sund forretning. ) Oparbejde erfaring med iværksætteri og anvende og beskrive de analyser og metoder, der knytter sig til forretningsudvikling herunder bl.a. udarbejdelse af forretningsplan. Iværksætteri Efterår Iværksætteri Undergraduate Dansk( hvis nødvendigt) 10 Studienævn for Erhvervsøkonomi Valgfag, BSc.merc, generel og sport,. eller 6. semester Anders Bordum, bordum@sdu.dk Faget har til formål at sætte den studerende i stand til at vurdere eventuelle konkrete planer om etablering af egen virksomhed og at vurdere konsekvenserne af at etablere egen virksomhed. Den studerende skal opnå viden om de forskellige aspekter af iværksætteri (entreprenørskab), herunder innovative processer i eksisterende virksomheder og betydningen af intraprenørskab.

229 Bilag SDU 228 Iværksætteri Forår Iværksætteri Undergraduate Dansk 7, for Ledelse og Virksomhedsstrategi BSc.merc, generel og sport Anders Bordum, Der er i disse år meget fokus på iværksætteri og entrepreneurskab og de fleste unge mennesker har på et eller andet tidspunkt lyst til at springe ud som selvstændig. Nogle gør alvor af drømmen, men kun de færreste får succes med at få fod under eget bord. På dette valgfag vil vi belyse de mange aspekter af at starte egen virksomhed. Valgfaget vil give deltagerne et godt grundlag for at vurdere, om de er i besiddelse af et ægte iværksættergen og hvordan man i givet fald kommer videre uanset om man har en genial forretningsidé eller om man ønsker at købe sig til forretningskonceptet. Market Intelligens and Efterår Market Intelligens and NAMIEU1 Undergraduate Teknik og Naturvidenskab Mads Clausen tet UUV2 1) Business plan structure. 2) Business plan writing. 3) Business plan financial assessment. 4) Market research method overview. ) Market research strategies. 6) Market data sources.

230 Bilag SDU 229 Semester Theme 2 Forår Semester Theme 2 PDXSET2U1 Undergraduate 23 Teknik og Naturvidenskab for Industri og Byggeri Søren Jensen, soj@ib.sdu.dk Project work: The project will deal with the conceptual design of a given product idea. The student will learn how to handle a creative and innovative product development process with focus on the phase where the product idea based on market inputs is conceptualized. To support the project there will be courses in Product Development and Innovation 2, Behaviour and Markets and Creativity and Development Strategisk ledelse af vækstprocesser Efterår Strategisk ledelse af vækstprocesser Undergraduate Dansk for Entreprenørskab og Relationsledelse BSc.merc. Entreprenørskab og innovation Kristian Phillipsen,kp@sam.sdu.dk Faget har til formål at sætte den studerende i stand til at forstå og gennemføre analyser af vækstprocesser i virksomheder, hvilket er en vigtigt i forhold til at de studerende opnå en viden om vækst i forhold til entreprenørskab og innovation.

231 Bilag SDU 230 Udvikling af egne forretningsideer Efterår Udvikling af egne forretningsideer Undergraduate Dansk for Entreprenørskab og Relationsledelse (Valgfag) B.Sc.merc. Entreprenørskab og Innovation Kristian Det er et mål at studerende kan beskrive, analysere og forklare styrker og svagheder ved pain, value proposition og jury for en udvalgt potentiel gruppe af kunder til deres forretningside. Det er et mål at studerende kan beskrive og forklare styrker og svagheder ved forskellige forretningsmodeller og konomiske konsekvenser af at ændre dele af forretningsmodeller. Det er et formål at de studerende kan udarbejde en struktureret forretningsplan tilpasset deres forretningside. Endvidere at studerende kan angive styrker og svagheder ved forretningsplanen herunder angive metoder til hvordan man kan arbejde videre med at gøre forretningsideen kommercielt mere attraktiv. Det er et formål med faget at de studerende skal kunne reflektere over en mulig sammenhæng mellem selvvalgt personligt projekt og deres projekt for udvikling af en forretningside. Virksomhedsetablering Efterår Virksomhedsetablering Undergraduate Dansk Studienævn for Erhvervsøkonomi (Valgfag) B.Sc.merc. Entreprenørskab og Innovation Jens Abild Nielsen, Valgfaget har til formål at give kendskab til grundlæggende juridiske krav til stiftelse, drift og ophør af en selvstændig virksomhed. Valgfaget har ligeledes til formål at give kendskab til grundreglerne for beskatning, konkrete opgørelser af skattepligtig indkomst samt sammenligning af skattebetaling ved personlig virksomhed, ved virksomhedsskatteordningen og ved aktie/anpartsselskab

232 Bilag SDU Syddansk Universitet (SDU) 231 Business Development and Innovation Management Efterår Business Development and Innovation Management for Marketing & Management Cand.Merc.Aud Hans Eibe Sørensen, The course is developed around a cross faculty setting, inviting students from all faculties of University of Southern Denmark. The structure of the course is based upon 3 modules, where two modules (1 and 3) are shared and 1 module (2.A and 2.B) is specialized. The specialized module is differentiated between students based on prior knowledge about at least bachelorlevel business administration. Doing Research Efterår Doing Research for Entreprenørskab og Relationsledelse MSc Strategic (Valgfag) Majbritt Rostgaard Evald, mre@sam.sdu.dk The purpose of the subject is to enable the student to apply and connect theory of science, methodological procedures and techniques in empirical studies of entrepreneurship. The student will therefore, based on the choice of methodological view, be able to argue for an appropriate choice of methodological procedure and techniques.

233 Bilag SDU 232 Entreprenøriel Ledelse Efterår Entreprenøriel Ledelse Dansk 10 for Ledelse og Virksomhedsstrategi CM 3. semester Martin Senderovitz, Formålet med entreprenøriel ledelse er at give den studerende viden om og forståelse for begreber, teorier og metoder der kan anvendes til at beskrive, undersøge og løse komplekse ledelsesmæssige problemstillinger ud fra en entreprenøriel synsvinkel. Globalisation and entrepreneurship 1 Forår Globalisation and entrepreneurship 1 PDCGLO1U1 Teknik og Naturvidenskab Department of Industrial and Civil Engineering Civilingeniør i Product Development and Innovation Leif Henriksen, lh@iti.sdu.dk In the course there will be an introduction into the most important rules regulating establishment of enterprises. The course will introduce national as well as in brief some of the main international rules on the subject. The legal part will be focusing on asking and answering a few central questions an entrepreneur must ask when considering establishing a new enterprise. In addition to legal issues, the course will also introduce the most important business considerations with regard to enterprise establishment. These considerations should be understood as a means to describe various potential business models, to choose from the list of potential business models and to continuously develop on the chosen business model. On the theoretical side, the considerations include, for example, assessment of key partners, key resources, outlining value propositions etc. On the more practical side, the course will include how to analyse business opportunities, define a business model and identify sources of finance.

234 Bilag SDU 233 Globalisation and 2 The Globalisation of Markets Efterår Globalisation and 2 The Globalisation of Markets PDCGLO2U1 Teknik og Naturvidenskab Department of Industrial and Civil Engineering Leif Henriksen, lh@iti.sdu.dk The aim of the course is to provide students with an understanding of the many complex issues involved in globalization processes (such as the interplay of the global and the local, or glocalization) with special attention to business and consumer culture Globalisation and 3 The Global Business Model Forår Globalisation and 3 The Global Business Model PDCGLO3U1 Teknik og Naturvidenskab for teknologi og innovation Civilingeniør i Product Development and Innovation Søren Jensen, soj@ib.sdu.dk The main objective of this third part of the course string is to integrate internationalization theories, models of globalization, entrepreneurship and new digital business models.

235 Bilag SDU 234 Generation Efterår Generation Danish Academy MSc in Economics and Business Administration Strategic Suna Løwe The purpose is to introduce students to the topic idea generation and its basis of creativity being essential ingredients in any entrepreneurial process. s will reach insight into the theory and practice of creative processes as well as the link between creativity, ideas and entrepreneurial opportunities. Idégenerering og forretningsudvikling Efterår Idégenerering og forretningsudvikling Dansk Studienævn for Cand. Negot Studier Cand. Negot Lone Toftild,lft@idea.sdu.dk Formålet med faget er at træne den studerende i at omsætte sin eksisterende faglighed til konkrete aktiviteter, der skaber værdi for andre i form af udvikling af nye ideer der kan danne grundlag for enten en ny virksomhed, et nyt forretningsområde eller en social aktivitet.

236 Bilag SDU 23 Industrial Economics Efterår Industrial Economics for Virksomhedsledelse og Økonomi Cand.Oecon Toker This is a course in applied Industrial Economics, often also termed: Industrial Organization. It is the field in Business Economics that studies how markets work and how firms compete e.g. what their strategies are. s are enabled to analyze and interpret firms strategies and government actions from a strategic management perspective, most importantly with respect to topics such as Regulation, Market conduct, Games and Strategy, Collusion, Market Structure, Price Discrimination, Product Differentiation and Merger policy. Innovation Forår Innovation Dansk for Entreprenørskabog Relationsledelse CMIVU, obl. fag AnnHøjbjerg Clarke, ahc@sam.sdu.dk Dette fag har til formål at give de studerende indsigt i forskellige perspektiver på innovation og i ledelse af virksomheders innovative aktiviteter, med speciel fokus på udviklingsprocessen. Den studerende vil få en teoretisk såvel som en mere praktisk forståelse for innovation og de særlige vilkår, som gør sig gældende.

237 Bilag SDU 236 Innovation Management Forår Innovation Management , Danish e of Rural Research and Development Compulsory Course for MSc in Economics and Business Adm. Villy Søgaard, vs@sam.sdu.dk The main aim of the course is to equip students with the knowledge to understand innovation management at the operational and, primarily, at the strategic level. An integrative approach focusing on the context of innovation, including the ways in which customers and subcontractors may participate in the process, is emphasized. Innovation processes in both manufacturing and service industries are considered. A secondary aim of the course is to provide an understanding of the socioeconomic role of business innovation. Internalization and growth Efterår Internalization and growth for Entreprenørskab og Relationsledelse Cand.merc. SL (Valgfag) Kim klyver,kkl@sam.sdu.dk The purpose of this course is, to increase students understanding of internationalization and growth in a global and inter and multicultural world.

238 Bilag SDU 237 Efterår for Marketing & Management Cand. merc. Marketing Globalization & Communication Erik Rasmussen, The classical picture of an entrepreneur as someone with a local business has changed in the last ten years. Entrepreneurs with particular talents and ambition are increasingly looking to sell their products around the world. No stayathomes, this new breed of entrepreneur are born global. Where in the past entrepreneurs would build their new venture in a domestic market before expanding globally, these same entrepreneurs have the opportunity and challenge of participating in a highly internationalized market from the moment they are founded. The objective of this course is to enable the student to use her/his knowledge in the process of identifying new, global business opportunities typically using ICT based business models. The student will be able to identify various aspects and importance of international entrepreneurship and how it differs from other international business aspects. forretningsudvikling og global virksomhedsorganisering Efterår forretningsudvikling og global virksomhedsorganisering Dansk 10 for Entreprenørskab og Relationsledelse Cand.Merc Virksomhedsudvikling Torben Damgaard, torben@sam.sdu.dk The course covers the latest knowledge on international business development. Knowledge of the concepts international entre and intrapreneurship is strengthened through international entrepreneurship theory, theory on global economy and intercultural theories. The course is divided into three modules: 1. Global economy, 2. entrepreneurship, 3.Management in intercultural settings.

239 Bilag SDU 238 Intra and Theory and Policy Efterår Intra and Theory and Policy for Entreprenørskab og Relationsledelse Cand.Merc.Aud (Valgfag) Majbritt Rostgaard Evald, The purpose is to provide the student with general knowledge about intra and entrepreneurship theory. Special emphasis will be placed on the knowledge about the creation (or hindrance) of intra and entrepreneurship in various contents. Master Thesis Forår Master Thesis THSU Teknik og Naturvidenskab Mads Clausen tet Master i Innovation & Business Ib Christensen, ic@mci.sdu.dk The final project report must demonstrate students ability indepentetly to describe, analyse and develop solutions of engineering and business problems.

240 Bilag SDU 239 Methods of Evaluation Forår Methods of Evaluation for Entreprenørskab og Relationsledelse MSc Strategic (Valgfag) Torben Eli Bager, The course aims at enabling the student to evaluate new business ideas by using scientific methodology, encompassing both quantitative and qualitative analysis, as to ascertain whether new ideas are valuable for the market and can be the basis of a viable entrepreneurial venture. Network, resources and entrepreneurship strategy Forår Network, resources and entrepreneurship strategy for Entreprenørskab og Relationsledelse MSc Strategic Kim klyver, kkl@sam.sdu.dk It is the goal that students are able to theorize, generalize and criticize theories with regards to resources, networks and entrepreneurial strategies.

241 Bilag SDU 240 Organizing & Facilitation Forår Organizing & Facilitation for Entreprenørskab og Relationsledelse MSc Strategic Kent Wickstrøm Jensen, The main objective of the course is to enable the participant to understand the entrepreneurial process as an organizational process from business establishment to creation of a stable organization. Participatory Innovation Forår Participatory Innovation IBPINU Teknik og Naturvidenskab Mads Clausens, Sønderborg Innovation & Business 8. semester ITProduct Design Marianne Stenger, mas@mci.sdu.dk The aim of this course is amongst others to provide sufficient knowledge and experience to work professionally with innovation projects with user.

242 Bilag SDU 241 Patentkursus Forår Patentkursus Dansk Teknik og Naturvidenskab Det Naturvidenskablige Fakultet Ved kursets afslutning forventes den studerende at kunne: Redegøre for patentsystemet fra opfindelse til udløb af patentbeskyttelse, Opbygge en patentansøgning, Vurdere om en opfindelse/et laboratorieresultat har mulighed for at opnå patentbeskyttelse, Redegøre for teknikker bag formulering af patentkrav, Bruge patentsystemet til at skabe kommerciel værdi ud fra forskningsresultater. Product and Innovation Management Forår Product and Innovation Management for Marketing & Management Mette Præst Knudsen, This course offers an introduction to innovation from a marketing perspective and identifies the key points of contact both internally in the organization and with external partners. Innovation is understood as the first commercialisation of inventions where an innovation is viewed as developing from ideas and research, through development, design, prototyping and market launch. The course aims at providing the student with an understanding of how the development of products and processes takes place in a complex interplay between the competencies and capabilities of the organisation and the needs and wants of the market. The course thus establishes an explicit link between the marketing literature and the literature on product development.

243 Bilag SDU 242 Product Development and Innovation Forår Product Development and Innovation PDCPDIU Teknik og Naturvidenskab for teknologi og innovation Civilingeniør i Product Development and Innovation Søren Jensen, soj@ib.sdu.dk This course pulls together all important elements in innovation processes. The first element is concerned with introducing the topic of product development and innovation including the special role, technologies play in innovations. Project 1 Efterår Project 1 PDCPRO1U1 Teknik og Naturvidenskab Department of Industrial and Civil Engineering (UUVPDI) Product Development and Innovation MSc The student should be able to move an initial business idea based on an engineering or hightechnology product or service to a detailed business plan formulation.

244 Bilag SDU 243 Strategic Innovation Management Efterår Strategic Innovation Management 10 Teknik og Naturvidenskab Mads Clausen tet Civilingeniør i Innovation and Business UUV2 Today customers expect more and more new product or service solutions from companies. This expectation forces companies to innovate and therefore to create competitive advantage. The course will provide the students with an introduction into the topic of innovation management from a company perspective. Therefore, the course addresses issues such as innovation process, types of innovation, sources of innovation, and adoption and diffusion of innovations. Each session of the course aims at acquiring a broad range of theoretical as well as practical knowledge. The Business Plan Efterår The Business Plan for Grænseregionsforskning Valgfag Svend Hollensen, svend@sam.sdu.dk After completing this course the student should be able to: Value a business and assess return on investment, Make a wellwritten business plan, Understand the important issues involved in implementing the business plan, Use a business plan to run a business efficiently and successfully, Explain how budgets are established

245 Bilag SDU 244 Udvikling af forretningsideer Efterår Udvikling af forretningsideer Dansk for Entreprenørskab og Relationsledelse Designledelse Kristian Faget bygger på 2 grundpiller. På den ene side et teoretisk input og perspektiver fra entreprenørskab, forretningsudvikling og innovation og på den anden side relevante metoder og værktøjer. I faget får den studerende mulighed for at afprøve en række værktøjer bl.a. inden for identifikation af markedsmuligheder, idégenerering, udvikling af værdi for kunder og kundeinvolvering. Faget sætter fokus på, hvordan man får en ide, til den bliver omsat til et produkt, service, eller forretningskoncept. Den videre udvikling fra koncept til produkt er dækket af andre fag. Udvikling af nye forretningsideer Efterår Udvikling af nye forretningsideer Dansk for Entreprenørskab og Relationsledelse (Valgfag) Cand.merc. SL Kristian Phillipsen, kp@sam.sdu.dk Dette fag har til formål at give den studerende indsigt i forskellige perspektiver på udvikling af forretningsideer. Med forretningsideer tænkes der på produkt og serviceinnovationer, understøttelse af andre innovative aktiviteter og fornyelse af forretningskoncepter.

246 Bilag SDU 24

247 Bilag AAU 246 Aalborg Universitet (AAU) Undergraduate : Innovation og regulativer Forår : Innovation og regulativer Undergraduate Dansk 2 Sundhedsteknologi Målet med kurset er at give viden om principper for beskyttelse af ideer og produkter (intellectual properties). Udarbejdelse af forretningsplaner, etc. Kreativitet og Kompetence Forår Kreativitet og Kompetence Undergraduate Dansk Informationsvidenskab Modulet formål er at introducere til og opøve kompetencer i relation til kreative, kunstneriske processer og at anvende disse i individuel og kollaborativ konceptudvikling af medieprodukter.

248 Bilag AAU 247 Organisation og innovation Forår Organisation og innovation Undergraduate Dansk 1 Bachelor i Produkt & Designpsykologi Thorkil MollySøholm, tms@learning.aau.dk Den studerende orienterer sig om iværksætteri gennem studiet af organisation og innovation. Ved den afsluttende prøve skal den studerende have viden om: sociologiske, psykologiske og industriøkonomiske teorier om organisationer. innovationsteorier og om læring & organisatorisk forandring. redskaber til iværksætteri. Videnskabsteori og entreprenørskab Forår Videnskabsteori og entrepeneurskab Undergraduate Dansk Bachelor i maskin og produktion Studerende, der gennemfører modulet skal have kendskab entrepreneurskab, herunder muligheder for opstart af egen virksomhed.

249 248 Bilag AAU Aalborg Universitet (AAU) Enterprise Engineering and Design Efterår Enterprise Engineering and Design s who complete the module are expected to: Have gained knowledge about development of concepts for operations and supply chains, have gained a theoretical and methodological foundation for analysis, design and evaluation of integrated business solutions, etc. Entrepreneurial Dynamics in Theory and Practice Efterår Entrepreneurial Dynamics in Theory and Practice for statskundskab Innovation, Knowledge and Entrepreneurial Dynamics Jesper Lindgaard Christensen, jlc@business.aau.dk A dynamic market economy is also characterized by continuous change and development of existing firms. To take advantage of the new global and technological opportunities, the existing firms reorganise to become more dynamic or intrapreneurial. Similar to entrepreneurship, intrapreneurship involves the spotting, developing, and pursuing of business opportunities, now, however, by creating innovative projects inside the company. The concepts of entrepreneurship and intrapreneurship, which we term Entrepreneurial Dynamics, are thus essential for understanding the dynamics of our market economy both at a meso level and when focusing on individual firms (micro or firm level).

250 Bilag AAU 249 Efterår Dansk 3 Teknik og Naturvidenskab for Datalogi Datalogi Gitte Carøe, sekretariat@fsn.aau.dk Kurset gives på 9. semester i Datalogi uddannelsen. Formålet med kurset er, at den studerende gennem kurset opnår en teoretisk og praktisk indsigt i forretningsudvikling på basis af IKT samt udvikle en forståelse for muligheder og udfordringer knyttet til teknologibaseret innovation og entrepreneurship. Efter kurset skal den studerende være fortrolig med overordnede historiske og teoretiske elementer for innovation og entrepreneurship, samt kunne håndtere konkrete værktøjer til brug ved innovation og entrepreneurship., innovation and business models Efterår, innovation and business models Vers. Dec._09.pdf Ukendt Innovativ Kommunikationsteknik og entrepreneurship The purpose of this course is to provide the students with theories and methodological tools to analyze and suggest appropriate and innovative business models for companies offering communication, media and information (CMI) services and products and using CMI solutions in their business operations.

251 Bilag AAU 20 Forretningsudvikling og Entreprenørskab Efterår Forretningsudvikling og Entreprenørskab HD_1._del.pdf Dansk Erhvervsøkonomi (HD 1. del) (Valgfag) Innovation and Change Management Forår Innovation and Change Management Værdikæder og innovationsledelse s who complete the module are expected to have gained knowledge about entrepreneurship, including corporate entrepreneurship, corporate venturing, the pitching of a new idea and business planning.

252 21 Bilag AAU Innovation i turisme Forår Innovation i turisme Dansk 1 Turisme Den studerende skal på basis af modulet opnå viden om og forståelse af: teorier baseret på international forskning om innovation i turisme inden for et eller flere af følgende områder: turismeoplevelser og markedskommunikation, turismepolitik og destinationsudvikling og forandringsledelse og på et videnskabeligt grundlag kunne reflektere over disse. Innovationledelse og forretningsudvikling (Innovation, Iværksætteri og entrepreneurship) Efterår Innovationledelse og forretningsudvikling (Innovation, Iværksætteri og entrepreneurship) Dansk for Kommunikation Humanistisk Informatik (Interaktive Digitale Medier) Claus Rosenstand, cr@hum.aau.dk Kurset er tilrettelagt som en reflekterende workshop med to dimensioner, samt en eksamen. Den ene dimension er orienteret mod viden teoretisk, metodisk og praksisreflekterende, hvor der gives relativt korte forelæsninger i emner som innovation og kreativitet, En iværksætter fortæller, Hvad er en forretningsplan, Forskellige perspektiver på innovation, Innovationsledelse, Økonomi, Iværksættermiljøer mm. Den anden dimension er orienteret mod færdigheder altså mod evnen til at omsætte viden til formålsrettede handlinger. Her udarbejdes under vejledning forretningsplaner i form af powerpoint show, der omfatter elementer som vision, mission, strategi, produkt, marked, organisering, økonomi.

253 Bilag AAU 22 Ledelse og kreative processer i oplevelsesdesign Forår Ledelse og kreative processer i oplevelsesdesign Dansk 10 Oplevelsesdesign Modulet indeholder kurser inden for ledelse og kreative processer, iværksætteri i oplevelsesøkonomien og de kreative industrier samt workshops i storytelling. Modulet skal give den studerende den faglige baggrund for at lede og administrere arbejdsprocesser i forhold til især økonomiske, personalemæssige, produktionsmæssige og kreative dimensioner. Strategic Design and Forår Strategic Design and Cand.Scient.Techn. I Arkitektur og Design The aim is to enable students to acquire an understanding of how design can be used strategically and as a tool for creating new business concepts.

254 23 Bilag AAU WOFIE Forår WOFIE 2 The goal of the Workshop for Innovation and is to provide AAU s Candidate students and other participants with a practical and theoretical knowledge about innovation, entrepreneurship and business development by way of four days interdisciplinary development effort. Aalborg Universitet (AAU) Ph.d kurser Intellectual Property Rights Forår Intellectual Property Rights Ph.d 2 Forskerskolen Jens Tellefsen The aim of this course is to give the students an understanding of the importance of the use of patents when working within the area of science.

255 Bilag AAU 24 Management of technology and innovation Forår Management of technology and innovation Ph.d 4 Forskerskolen Global, radical, open, hitech and business model are just a few of many buzz adjectives used in discussions of innovation for future growth. However, what is innovation? What is technology? How can we organize for and manage innovation successfully? And get beyond traditional approaches towards technology and innovation management. These and related questions are at the core of this course. Ph.D Efterår Ph.D Ph.d 2 Teknik og Naturvidenskab Det Tekniske Naturvidenskablige Fakultet Forskerskolen Frank Gertsen, fgertsen@production.aau.dk The course offers an opportunity for PhD researchers who would like to explore the prospect of building a knowledge intensive company based on their PhD work and provide the basic knowledge for and training in making a draft business plan.

256 2 Bilag AAU Product sound Design, Innovation and Sommer Product sound Design, Innovation and Ph.d Forskerskolen Our mission in this PhD school is to educate the future product design and development team members with a specific competence on interactive sound.

257 Bilag AU 26 Aarhus Universitet (AU) Undergraduate Business Case Efterår Business Case Undergraduate Dansk Ukendt Teknik og Naturvidenskab Business Development Engineer (BSc BDE) Jan Martinsen, Hans Jessen Formålet med dette kursus er at træne den studerende i innovative og iværksættende/entreprenante processer for at blive bedre til selvstændigt at kunne identificere, analysere og præsentere en forretningsidé overfor en eksisterende virksomhed/investor. Dvs. formålet er at komme fra idéstadiet, hvor det endnu er uvist om idéen har det fornødne forretningspotentiale, og over til forretningsidéstadiet, hvor den studerende har analyseret sig frem til om idéen rent faktisk også har et tilstrækkeligt stort potentiale til at bære en efterfølgende realisering. Business Plan Efterår Business Plan Undergraduate Dansk Ukendt Teknik og Naturvidenskab Business Development Engineer (BSc BDE) Jan Martinsen, Hans Jessen Møller,janma@hih.au.dk, hansjm@hih.au.dk Formålet med dette kursus er at træne den studerende i innovative og iværksættende/entreprenante processer for at blive bedre til selvstændigt at kunne identificere, analysere og løse problemer vedr. opstart af en ny virksomhed. Dvs. målet er at komme fra forretningsidé og over til første forretningsplan, hvor den studerende har analyseret sig frem til om realisering er strategisk muligt og økonomisk attraktiv.

258 Bilag AU 27 Business Plan extended Efterår Business Plan extended Undergraduate 10 e of Business and Technology Business Development Engineer (BSc BDE) Jan Martinsen, janma@hih.au.dk The aim of the course is to train the student in innovative and entrepreneurial processes in order to identify the potential of a good idea and hopefully, turn it into a good business idea. Forretningsidéen (Business case) Forår Forretningsidéen (Business case) Undergraduate Business Factory Jan Martinsen, janma@hih.au.dk ; Hans Jessen Møller, hansjm@hih.au.dk Formålet med dette kursus er at træne den studerende i innovative og iværksættende/entreprenante processer for at blive bedre til selvstændigt at kunne identificere, analysere og præsentere en forretningsidé overfor en eksisterende virksomhed/investor. Dvs. formålet er at komme fra idéstadiet, hvor det endnu er uvist om idéen har det fornødne forretningspotentiale, og over til forretningsidéstadiet, hvor den studerende har analyseret sig frem til om idéen rent faktisk også har et tilstrækkeligt stort potentiale til at bære en efterfølgende realisering.

259 Bilag AU 28 Forretningsplanen (Business plan) Forår Forretningsplanen (Business plan) Undergraduate Business Factory Jan Martinsen, ; Hans Jessen Møller, Formålet med dette kursus er at træne den studerende i innovative og iværksættende/entreprenante processer for at blive bedre til selvstændigt at kunne identificere, analysere og løse problemer vedr. opstart af en ny virksomhed. Dvs. målet er at komme fra forretningsidé og over til første forretningsplan, hvor den studerende har analyseret sig frem til om realisering er strategisk muligt og økonomisk attraktiv. Humanistisk Innovation Efterår Humanistisk Innovation Undergraduate Dansk Teknik og Naturvidenskab Det Naturvidenskabelige Fakultet Anne Marie Olesen,filamo@hum.au.dk De studerende undervises i innovationsrelaterede spørgsmål og laver projektarbejde i tværfagligt sammensatte grupper med udgangspunkt i en konkret organisation.

260 Bilag AU 29 Immaterialret Efterår Immaterialret Undergraduate Dansk Juridisk HA(jur.) (Valgfag) Hanne Kirk Deichmann, Ophavsretten, patentretten, varemærkeretten, brugsmodelretten og designretten er fastlagt og reguleret i hver sin eneretslov. Til alle disciplinerne knytter sig en righoldig domspraksis. Disse rettighedstyper udgør fagets centrale problemstillinger. Generalklausulen i markedsføringslovens 1 yder en effektiv produktefterligningsbeskyttelse og supplerer således immaterialretten på en række områder. Dette er også en central problemstilling for faget. Endelig er retshåndhævelse en central problemstilling, der behandles på tværs af de enkelte rettighedstyper. Der fokuseres i det hele taget særligt på dansk ret. Innovation and entrepreneurship Efterår Innovation and entrepreneurship Undergraduate 10 for Ledelse HA(jur.) (Valgfag) Peter Kesting, petk@asb.dk The course aims at contributing to four different points: First, giving the students an overview over the topics that every successful entrepreneur has to deal with. Second, presenting new venture creation as an attractive, but demanding career opportunity. s should learn to assess if they are entrepreneurs, i.e. inasmuch their background and personally suit to master the challenges of entrepreneurship. Third, providing students that already have a real project in mind or even have started working on it an opportunity to think the project through and discuss it. Fourth, assisting the students to build up a powerful network that facilitates their activities when creating a new venture.

261 Bilag AU 260 Innovationsprocesser Efterår Innovationsprocesser Undergraduate Dansk Teknik og Naturvidenskab Datalogisk Morten Kyng, På kurset vil vi gennemgå centrale begreber inden for innovation og relatere dem til centrale begreber inden for udviklingsmetoder. Desuden vil vi gå i dybden med brugerdreven innovation og eksperimentelle processer. Teorien vil blive diskuteret i forhold til et antal cases ved såvel forelæsninger som øvelser. Ved øvelserne vil deltagerne bl.a. anvende begreberne på en række cases, herunder lave vurderinger af innovationsprojekter og diskutere fordele og ulemper ved brugerdreven innovation. Innovativ produktudvikling U LOOP Efterår Innovativ produktudvikling U LOOP Undergraduate Dansk 10 Det samfundsvidenskabelige Fakultet Business Development Engineer (BSc BDE) Jørnn Ladegaard, joern@hih.au.dk Formålet med LOOP er at lære den studerende hvordan innovative produktudviklingsprocesser kan gennemføres for en konkret virksomhed. Der er både fokus på deltagelse i og ledelse af disse processer. Der tages primært udgangspunkt i den litteratur der er behandlet i faget Innovationsledelse. Produktområdet, der tages udgangspunkt i, kan både være materielt og immaterielt. Det nye produktkoncept skal være defineret i en helhed, dvs. at både funktionelle, periferi og psykologiske egenskaber ved produktet skal defineres.

262 Bilag AU 261 Organisatorisk Innovation Forår Organisatorisk Innovation Undergraduate Dansk Ba. Økonomi Anne Kirketerp, Formålet med undervisningen er at give de studerende en række innovationsværktøjer og mulighed for at træne innovationsprocessen. Retail Management Sommer Retail Management Undergraduate 10 Study Administration BSc(B)General (part 2) (Valgfag) James Reardon The main objective of this course is to enable students to develop a full retail plan that they can use to begin a new business venture. In the process, students will learn not only how to plan a retailer, but how to deal with retailers from a businesstobusiness relationship.

263 Bilag AU 262 Store itinnovationer Efterår Store itinnovationer Undergraduate Dansk Teknik og Naturvidenskab Datalogisk Kaj Grønbæk, Deltagerne vil efter kurset have indsigt i de store gennembrud, succeser og fiaskoer i ITudviklingens historie. Dette giver et grundlag for at forstå muligheder og begrænsninger for nye gennembrud. Kurset giver også en introduktion til idegenerering med henblik på at starte innovationsprocesser. Kursets arbejdsform vil endvidere træne deltagernes evne til at søge og vurdere information på egen hånd. Fokus vil være på at forstå de betingelser, hvorunder nye innovative ideer opstår, og hvordan de udbredes som store kommercielle succeser eller som open source/shareware i store brugergrupper ( communities ) Tværfaglig innovation (cross curricular innovation) Forår Tværfaglig innovation (cross curricular innovation) Undergraduate Business Factory Bachelor of Engineering in Business Development (BDE) Jan Martinsen, janma@hih.au.dk ; Hans Jessen Møller, hansjm@hih.au.dk The overall criterion for success is that the process of development which the chosen product undergoes must realise a revenue potential larger than estimated prior to the innovation process. This objective is achieved by first looking at customers and users needs, and then adding new values to the product one or several times in its value chain or life cycle. The aim is to create as much actual experienced value for the stakeholders, the customers and the end user at the lowest costs possible. Subsequently, the revenue potential will be documented in a report (a business case). The business plan will be based on the company s visions, values and strategies as well as real conditions in the company and the market at which the product is targeted.

264 Bilag AU 263 U INN Innovationsledelse og design Efterår U INN Innovationsledelse og design Undergraduate Dansk 10 Det elige Fakultet Business Development Engineer (BSc BDE) The purpose of the course is to learn the students on innovation determinants. The students will also have an overview of the content and the impact of the individual determinants. On the basis of this knowledge, will the students gain an understanding of how we can measure a firm's innovative capacity in order to establish whether there is consistency between the company's wishes and their actual performance. In addition, the students learn to draw up proposals for the improvement of a firm's innovative capacity, taking into account of the company's strategy and resources. Aarhus Universitet (AU) Advanced Innovation and Theory Forår Advanced Innovation and Theory Det elige Fakultet Master of Science in Economics Kristina Risom Jespersen, kjespersen@econ.au.dk This course is a continuation of Innovation, and to some extent of the in the Experience Economy and Organizational Change courses. It focuses on the one hand on seminal publications and on the other hand on newly published research on innovation and entrepreneurship.

265 Bilag AU 264 Advanced international Intellectual Property Efterår Advanced international Intellectual Property Juridisk MSc in Business Administration (Valgfag) Matthew J. Elsmore, On this course, a fundamental and thorough understanding of the main aspects of IP is provided in their international context, including especially the EU market. The course addresses theory, practice and policy in the context of the dominant sets of rights: patents, copyright and trade marks. This is done mainly as regards the EU, but with due attention to national and international systems. These areas are looked at by examining prevailing legislation and case law (mostly EUbased). Connected substantive areas include domain names and design rights, and there is also a look at strategic business issues related to market transactions and intellectual asset management. Applied Business Development Efterår Applied Business Development for Marketing og Statistik MSc in Innovation Management (Valgfag) Martin Kloyer,MARTINK@asb.dk This course will provide insight into the primary components and processes of new venture creation including finding the right business model and the right management team. Furthermore, it will focus on a process for confirming (or, equally important) disproving the initial ideas of where a technology will find acceptance in the market. The course will also provide participants with strategies for analyzing and managing two of the most important barriers to competitive entry, copyrights and patents. Furthermore, the course will put forth strategies for determining what form of finance is appropriate for specific types of ventures and what are the advantages and disadvantages of each finance form.

266 Bilag AU 26 CI INN2 Innovation II Forår CI INN2 Innovation II Faculty of Social Sciences MSc (econ) Jan Martinsen, The purpose of this course is to provide students with concepts, theories and empirical practices within the entrepreneurial and intrapreneurial research area. Corporate Forår Corporate Study Administration MSc in Innovation Management (Valgfag) Robert Garrett The focus of this course is on the creation and management of entrepreneurial initiatives within a corporate context.

267 Bilag AU 266 Creating a Knowledgebased Business Efterår Creating a Knowledgebased Business Teknik og Naturvidenskab Jens Kargaard Madsen, jkm@iha.dk The course focus on the idea, concept and business development phases built on knowledgebased business idea(s). The participants will after this course have a firm grounding in the analysis and development of an idea and its associated business potentials, plan, and practical issues related to business building. Entrepreneurial Finance Sommer Entrepreneurial Finance Study Administration MSc in Innovation Management (Valgfag) Frank Kerins, fkerins@gmail.com The objective of this course is to provide a better understanding of corporate finance issues confronting entrepreneurial firms. The issues will be explored by considering the differences between firms for which the standard corporate finance model is appropriate and firms for which the investment and financing issues are interdependent.

268 Bilag AU 267 Forår for Ledelse MSc in Innovation Management (Valgfag) Steffen T. Korsgaard, The objective of this course is to provide students with a broad understanding of the theories that make up the field of entrepreneurship research. This understanding raises students awareness of the complexities of entrepreneurial behaviour and possessing knowledge of entrepreneurship constitutes the very foundation for a further development of entrepreneurial expertise and enterprising behaviour. (AU Herning) Forår (AU Herning) H204 MSc in Marketing and Business Innovation Mogens DillingHansen, dilling@econ.au.dk The purpose of this course is to provide students with concepts, theories and empirical practices within the entrepreneurial and intrapreneurial research area.

269 Bilag AU 268 and Innovation in a social media setting Sommer and Innovation in a social media setting U for Æstetik og Kommunikation Kandidatuddannelsen i medievidenskab Claus Thrane, cthrane@econ.au.dk The central objective of this course is for the students to create value through an entrepreneurial work process with an explicit focus on social media tools and behaviour. in the Experience Economy Efterår in the Experience Economy Det elige Fakultet Per Blenker & Claus TraneJensen,pblenker@econ.au.dk The course is based on the need for innovation and entrepreneurship in order to develop the western societies. The course does not restrict itself to motivate and train the students to establish firms of their own, but do also try to motivate and train students towards a broader form of enterprising behavior based on the knowledge acquired in their studies. The guiding motive of the course is that in order to act entrepreneurially one has to confront the disciplinary approach in which one is situated with the approach of other disciplines, as most entrepreneurial activities involves a variety of disciplines.

270 Bilag AU 269 : Planning to Realize Opportunities Efterår : Planning to Realize Opportunities for Ledelse MSc in Innovation Management Helle Neergaard, Per Blenker,hen@asb.dk, pblenker@econ.au.dk Numerous ventures are set up without a written business plan, and indeed research does not show a clear relationship between business success and having a business plan. It may be that the orthodox advice to write a business plan often misses the target. Therefore, this course aims at enabling students to develop an entrepreneurial thinking and behavior and to understand the contrasting features of the entrepreneurial (flexible, imaginative futuresoriented approach) and managerial (rational, planning, strategizing approach) mindset in developing a business plan. s will learn to understand, appreciate and argue the pros and cons various approaches to producing a viable business idea and are introduced to innovative methods of developing and evaluating business ideas. s will be exposed to marketing and selling their ideas to selected stakeholders such as entrepreneurs, business angels, venture capitalists, banks and researchers. Forretning, Innovation, Teknologi og (BE3) Efterår Forretning, Innovation, Teknologi og (BE3) Teknik og Naturvidenskab Det Naturvidenskabelige Fakultet System engineer Ole Greem, ole.green@agrsci.dk Kurset har til formal at gøre de studerende i stand til at udvikle og igangsætte nye bæredygtige initiativer, der har værdi for andre, samt at indgå som kompetente samarbejdspartnere i kommercielle miljøer om nye innovative tiltag. Eksempler på sådanne initiativer er start af egen virksomhed og innovationsprocesser i eksisterende virksomheder og organisationer.

271 Bilag AU 270 Global Sommer Global Study Administration MSc in Innovation Management (Valgfag) Richard John Gentry The course deals with international entrepreneurship from the perspective of the firm and entrepreneurial managers operating in an international environment. entrepreneurship is the intersection of entrepreneurship, international business, and strategy. The objective of the course is to provide students with a fundamental knowledge of the theory and application of global entrepreneurship. INN3 Innovation III CI 4611 Efterår INN3 Innovation III CI Det elige Fakultet John B. Mathiasen, Mogens DillingHansen and Susanne Jensen,mogens@hih.au.dk This course takes up various advanced topics of innovation management that has been in focus for research in the recent years. In a globalizing economy innovation may be critical for firms and organizations to ensure continuing competitive advantages. Innovation is about combining new and existing knowledge in new ways and in a knowledgebased economy knowledge becomes of huge importance for the innovation process. Thus, this course goes more in depth with how various knowledge processes influence on innovation and how they can be managed by firms and organizations throughout the phases of the innovation process.

272 Bilag AU 271 Innovation (Q3) Forår Innovation (Q3) for Molekylærbiologi og Genetik Helle Meibom Færgemann, Kurset har til formål at klæde studerende med en naturvidenskabelig baggrund på til at øge eksisterende virksomheders innovative potentiale eller starte egen videnbaseret virksomhed for i sidste ende at blive en endnu mere attraktiv medarbejder eller samarbejdspartner i erhvervslivet. Innovation Management Forår Innovation Management for Marketing og Statistik MSc in Innovation Management (Valgfag) Helle Alsted Søndergaard, hals@asb.dk After completing the course the students should have an indepth understanding of the challenges, mechanisms and approaches for the management of innovation and about strategies, structures, people, processes, and cultures that enhance the innovative capability of firms.

273 Bilag AU 272 Innovation Management (AU Herning) Efterår Innovation Management (AU Herning) H Study Committee for Programmes in Business Administration MSc in Marketing and Business Innovation Mogens In the course, we focus on classical innovation theory and focus on the process of innovation as the main economic phenomenon creation economic growth. Innovation og teknologistudier Efterår Innovation og teknologistudier Dansk 20 Humaniora Det Humanistiske Fakultet Informationsvidenskab Jens Pedersen, Det er målet med kurset at den studerende kan: Redegøre for, sammenligne og diskutere forskellige forståelser af relationerne mellem innovation, teknologi og samfund

274 Bilag AU 273 Innovation within the firm Forår Innovation within the firm for Marketing og Statistik MSc in Innovation Management (Valgfag) Sladjana Vujovic, The course covers the following areas: 1. What is Innovation Management? Overview of the innovation process. Definitions and concepts of product and process innovation, radical versus incremental innovation; risks and rewards of new product activities. 2. Strategic Considerations. Defining the context of a new product development, innovation over the product life cycle, effects of industry standards on innovative activities of a firm. 3. Technology and Innovation. Role of technology in innovation, disruptive technologies, managing the technology life cycle. 4. Organizing for New Product Development. Managing product development cycle time. Alternative structures of NPD organization benefits and pitfalls of each; forming crossfunctional teams.. Diffusion of Innovation. Consumer and organizational adoption processes, factors affecting adoption decisions; developing a launch plan (timing, marketing mix variables etc.). Innovation diffusion model. Innovation, Organisation og arbejde Efterår Innovation, Organisation og arbejde Dansk 10 Humaniora Det Humanistiske Fakultet Nina Vohnsen I dette forløb skal vi læse klassiske analyser såvel som nyere litteratur inden for antropologi: virksomheds og organisationskultur; design, kreativitet og innovation; kommunikation og magt; arbejde, identitet og mangfoldighed; praksis, rum og tid; udveksling og økonomi. Både dekonstruerende studier og studier med et mere anvendelsesorienteret sigte vil blive inddraget. Kurset vil give den studerende et solidt indblik i tematikkens særlige empiriske og metodiske problemstillinger, som kan danne grundlag for videre studier inden for feltet innovation, organisation og arbejde. Undervisningen vil bestå af forelæsninger, studenteroplæg og mindre workshops omkring udvalgte temaer.

275 Bilag AU 274 Innovationsledelse Efterår Innovationsledelse Dansk for Marketing og Statistik Helle Alsted Innovationsledelse er et fag, der fokuserer på hvordan strukturer og processer omkring innovation kan sikre performance og konkurrencekraft Intellectual Property Efterår Intellectual Property Juridisk MSc in Innovation Management (Valgfag) Matthew J. On this course, a fundamental and thorough understanding of the main aspects of IP is provided in their international context, including especially the EU market. The course addresses theory, practice and policy in the context of the dominant sets of rights: patents, copyright and trade marks. This is done mainly as regards the EU, but with due attention to national and international systems. These areas are looked at by examining prevailing legislation and case law (mostly EUbased). Connected substantive areas include domain names and design rights, and there is also a look at strategic business issues related to market transactions and intellectual asset management.

276 Bilag AU 27 Managing Intellectual Property Forår Managing Intellectual Property for Ledelse MSc in Innovation Management (Valgfag) John Howells, A) Introduction what is intellectual property? B) Patents in basic development scenarios. C) Problems with managing patents. D) ional issues. New Product Development Clinic Efterår New Product Development Clinic for Marketing og Statistik MSc in Business (Valgfag) Helle Alsted Søndergaard, hals@asb.dk The aim of the course is to enable students to understand and perform the crucial tasks in the new product development (NPD) process from idea generation to commercialisation. The course takes a concrete development problem as its point of departure; students are urged to formulate this problem themselves. s must generate ideas for the solution of the problem formulated, plan and execute a business case, including concept testing, prototype development, market assessment and prelaunch activities. The teaching method for the course is projectbased, which means students will experience all challenges in the NPD process handson.

277 Bilag AU 276 Open and userdriven innovation Forår Open and userdriven innovation for Marketing og Statistik MSc in Innovation Management (Valgfag) Lars Frederiksen, After completing the course the students should have an indepth understanding of strategies and methods to leverage the creative potential of company outsiders for new product and service development. Produktudvikling og innovationsledelse Efterår Produktudvikling og innovationsledelse Dansk 10 for Marketing og Statistik Cand.it. Lars Frederiksen, Dette fag omfatter planlægning og ledelse af virksomhedens innovationsprocesser og metoder med fokus på faktorer, der understøtter succesfuld produktudvikling, og med særlig henblik på anvendelse af informationsteknologi.

278 Bilag AU 277 Strategy and Business Development Forår Strategy and Business Development Department of Business Studies MSc in Innovation Management (Valgfag) Frank Pedersen, The course is aimed at providing students with analytical skills and capabilities on diagnosing complex strategic development problems in business companies as well as approaching business opportunities in practice. The Economics of Human Resources Efterår og Forår The Economics of Human Resources Nationaløkonomisk MSc in Business (Valgfag) Valérie The main issues to be dealt with are: Recruitment, training and hiring, compensation policies, pay as a motivation, promotions and evaluations, teams, fringe benefits, downsizing, job and task organization. The course has five sections.

279 Bilag AU 278 Userdriven Innovation Management Efterår Userdriven Innovation Management Det elige Fakultet Kristina Risom Jespersen, The course focuses on userdriven innovation management as the future form of new product development by organizations. Userdriven innovation is concerned with the involvement of and collaboration with users in the development of new products. Userinvolvement is challenging and requires information and ICT competences. New product development decisionmaking needs to be coherent throughout the organization. User may be endusers or other partners. As such the course examines innovation in networks and the innovation management aspects of this innovation form. Venturing is a special case of userdriven innovation with focus on intrapreneurship.

280 Bilag AU Aarhus Universitet (AU) 279 Ph.d. kurser Management of Innovation Efterår Management of Innovation Kurser//ManagementofInnovationSeptemberCANCELLED Ph.d 7, for Innovation og Organisationsøkonomi (INO) The Ph.D. School in Economics and Management Keld Laursen, The course aims to provide a set of advanced insights into the field of Management of Innovation spanning from foundational themes to the most recent developments of the field. Innovation and Theory Forår Innovation and Theory Ph.d Jesper L. Christensen, jlc@business.aau.dk This course addresses the contemporary theory of innovation and entrepreneurship for business studies research.

281 Bilag AU 280 Aarhus Universitet (AU) Executive kurser Creating Innovative Organizations (LAICS Modul 1) Efterår Creating Innovative Organizations (LAICS Modul 1) Executive 1 DPU Lotte Darsø, lda@dpu.dk ; Hilde Bollen, hbo@dpu.dk This module introduces theories and models for understanding the innovation process in organizations. The module provides an overview of the theories, methods and techniques to understand creativity and idea generation, and it is aimed to advance innovation through effective navigation in complex organizational contexts.