Dokumentationsrapport Indhold. Forord Brugeren Beskæftigelsens mål Støtteindsats Boligsituation...

Transkript

1

2 Indhold Indhold Forord Brugeren s mål Støtteindsats Boligsituation Misbrug Psykiske problemer Vold Sundhed, kost og velvære s tilbud Konklusion Om undersøgelsen Aktivitetscentret Sundholm MENNESKET I FOKUS

3 Forord Forord er et særligt tilbud for hjemløse og udsatte københavnere og er den ene halvdel af Aktivitetscentret Sundholm under Socialforvaltningens Center for Udsatte Voksne og Familier. Denne undersøgelse er et forsøg på at dokumentere, hvordan og hvorfor, ikke bare efter vores opfattelse, men også helt reelt er med til at gøre en unik forskel for målgruppen. arbejder på et område og med en brugergruppe, hvor det ofte kan være svært at dokumentere virkningen af det daglige arbejde. Mange brugere er i en kaotisk livssituation og derfor er ustabilitet og tilbagefald et vilkår. Men selvom brugergruppen er præget af vekslende stabilitet, er det vores professionelle vurdering, at det øjebliksbillede, som tegnes med denne undersøgelse, er dækkende for s brugere i almindelighed. Vi har valgt, hvor det er relevant for undersøgelsen, at inddrage personalets professionelle vurderinger som supplement til tallene. Desuden er områder som vold og sundhed undersøgt til generel information om brugergruppen. Vi arbejder i mod at skabe et rummeligt arbejdsfællesskab, hvor brugerne inspireres, motiveres og opfordres til selv at tage initiativ til positive forandringer i deres liv. Ved at lade brugeren indgå i en sådan arbejdssammenhæng skabes grobund for, at kunne etablere en fast dagsrytme, udvikle faglige evner, forbedre sine samarbejdsevner og øge sit selvværd. At skabe positive forandringer på disse fire områder er netop s hovedmålsætning. kan således blive et konstruktivt pusterum for brugeren, der får tid, stabilitet og mulighed for at afklare livssituation ofte med støtte og vejledning fra s personale. Således skabes der basis for, at brugeren også kan tage hånd om andre problemstillinger såsom misbrug og en ofte problematisk bolig- og jobsituation. Nærværende undersøgelse bekræfter, at i høj grad fungerer som tilsigtet. Undersøgelsen tegner desuden et billede af en sund afdeling med generel høj brugertilfredshed, der via sin særlige konstruktion er i stand til at skabe nogle unikke resultater. Dette er vi som personale og ledere i Aktivitetscentret meget stolte over og vi er glade for at kunne dele resultaterne af vores arbejde med læseren. Side 1 God læselyst Mia Rahbek, Afdelingsleder i september 2014 Aktivitetscentret Sundholm MENNESKET I FOKUS

4 Brugeren 1 Brugeren Statistisk set er den typiske bruger af s tilbud en mandlig kontanthjælpsmodtager i 40 rne. De fleste brugere har været en del af s tilbud i mere end to år, men ellers er der stor forskel på, hvor længe brugerne har været en del af s tilbud. Med kendskab til målgruppens generelle sammensætning kan det ikke overraske, at s brugergruppe ser ud som den gør. 4,5 4, ,7 Mand 18,2 18, , Side 2 77,3 Kvinde 40,9 >60 Ikke besvaret KØN ALDER 18,2 9,1 72,7 Kontanthjælp Førtidspension Folkepension 36,4 9,1 9,1 13,6 4,5 9,1 18,2 2-3 uger 4-6 uger 4-6 måneder 6-12 måneder 1-1,5 år 1,5-2 år > 2 år FORSØRGELSESGRUNDLAG OPHOLDSVARIGHED I BESKÆFTIGELSEN Den store forskel i opholdsvarigheden i stemmer godt overens med personalets erfaring omkring brugergruppens meget differentierede livssituationer og heraf følgende forskellige behov for støtte. At de fleste brugere har været i i mere end to år er, ud fra personalets professionelle vurdering, et udtryk for, at brugernes problemstillinger ofte er yderst komplekse med længerevarende behov for støtte og stabilitet til følge. At over 50 % af brugerne har været en del af i mere end 1 år, må tolkes som udtryk for, at som tilbud formår at skabe netop denne stabilitet, som brugeren og systemet ellers ikke har Aktivitetscentret Sundholm MENNESKET I FOKUS

5 Brugeren kunnet skabe. Dette stemmer godt overens med personalets opfattelse af, at s tilbud skaber et stabilt rum, der bliver en form for pusterum, man kan vende tilbage til i en ellers kaotisk hverdag. s kommentar: Der er indskrevet relativt flere kvinder på Sundholms institutioner ift., hvad der ses på øvrige tilbud for målgruppen. Dette må betragtes som en naturlig konsekvens af at Socialforvaltningens tilbud for udsatte kvinder, Bocenteret, ligger på Sundholm. Dette afspejler sig også i, hvor vi ser en stigende søgning blandt kvinder. Desuden ser vi en tendens til, at brugergruppen bliver yngre. Denne tendens må formodes at blive stigende som konsekvens af kontanthjælpsreformen 2014 s ændringer af unges adgang til kontanthjælp. I er vi bevidste om de forandringer, der konstant finder sted i brugersammensætningen. Vi arbejder derfor målrettet mod altid at tilpasse vores tilbud, så de til enhver tid er målrettede og relevante. Side 3

6 s mål 2 s mål I arbejdes til dagligt efter fire hovedmålsætninger: Etablering af en fast dagsrytme, indlæring af sociale kompetencer, udvikling af faglige kompetencer samt positiv påvirkning af selvværd. Da problemer og livssituationer er meget unikke fra bruger til bruger, er det svært at opsætte absolutte mål for brugergruppen som helhed. Ud fra undersøgelsens resultater kan det dog konstateres, at har en positiv indflydelse på en markant andel af brugergruppen vel at mærke indenfor alle fire målsætninger. 5,0 Ja151 26,3 Ja153 Side 4 95,0 Nej152 HAR BESKÆFTIGELSEN HAFT EN POSITIV EFFEKT PÅ DIN DØGNRYTME? 73,7 HAR BESKÆFTIGELSEN FORBEDRET DINE SAMARBEJDSEVNER? Nej154 25,0 Ja155 Ja157 75,0 Nej156 HAR BESKÆFTIGELSEN UDVIKLET DINE FAGLIGE KOMPETENCER? 80,0 Nej158 Måske2 HAR BESKÆFTIGELSEN FORBEDRET DIT SELVVÆRD? Aktivitetscentret Sundholm MENNESKET I FOKUS

7 s mål 10,5 5,3 Meget stolt 5,0 15,8 Stolt Ja184 68,4 Hverken eller Ikke stolt 95,0 Nej185 ER DU STOLT OVER AT VÆRE EN DEL AF BESKÆFTIGELSEN? HAR BESKÆFTIGELSEN GENERELT HJULPET DIN LIVSSITUATION? s positive effekt på brugernes selvværd understreges af at 73,7 % af brugerne er enten stolte eller meget stolte over at være en del af. 95 % svarer, at generelt har hjulpet deres livssituation og 90 % vil anbefale til andre i samme situation som dem selv. 5,0 5,0 Ja97 Side 5 Nej98 90,0 Måske99 VIL DU ANBEFALE BESKÆFTIGELSEN TIL ANDRE I SAMME SITUATION? s kommentar: I arbejder vi dagligt på at skabe et arbejdsfællesskab, der efterligner det ordinære arbejdsmarked så meget som muligt. Derfor gøres bl.a. meget ud af ens arbejdstøj, mødetider, arbejdsrytmer, faglig dygtiggørelse mv. Samtidig arbejder vi på, at fremadrettet skal kunne certificere og dokumentere de faglige kvalifikationer, der tilegnes i således, at opholdet i i højere grad kan danne basis for en vej til mere ordinær beskæftigelse 1. I tråd med vores værdigrundlag forsøger vi desuden altid at skabe en ligeværdig og respektfuld dialog. Sammenholdt med resultaterne i kapitel 9 er vi sikre på, at dette er forklaringen på de positive tilbagemeldinger i dette kapitel 2. 1 I denne sammenhæng er det dog vigtigt at huske, at mange befinder sig i en livssituation, hvor en indtræden i det ordinære arbejdsmarked indenfor en overskuelig fremtid stadig forekommer mindre sandsynligt.

8 Støtteindsats 3 Støtteindsats Udover brugernes forhold til s primære opgave i de enkelte beskæftigelsestilbud er brugernes tilfredshed med, forhold og kendskab til personalets øvrige støttekompetencer ligeledes blevet undersøgt. Der tegnes et billede af et generelt bredt kendskab til personalets muligheder for at bistå brugeren i forbindelse med forskellige problemstillinger. 9,5 4,8 Ja70 14,3 Nej71 71,4 Måske72 Side 6 KENDER DU TIL PERSONALETS STØTTEKOMPETENCER? Ikke besvaret8 60,0 50,0 KENDSKAB TIL PERSONALETS STØTTEMULIGHEDER 40,0 30,0 20,0 0,0 % Bolig Job/ uddannelse Økonomi Misbrug Psykisk Andet73 Ikke besvaret9 Aktivitetscentret Sundholm MENNESKET I FOKUS

9 Støtteindsats 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 5,0 0,0 % OMRÅDER DER ØNSKES STØTTE TIL Bolig76 Job/ uddannelse77 Økonomi78 Misbrug79 Psykisk80 Andet81 Ikke overraskende er de fleste brugere klar over, at de kan få støtte til deres boligsituation. Ellers kender brugerne til de enkelte støttemuligheder i en grad, der må formodes at stemme godt overens med brugergruppens generelle behov. Det bør bemærkes, at brugerne har bedst kendskab til de støtteområder, som netop er s hovedfokus. 38,1 Ja74 33,3 Ja82 Side 7 61,9 Nej75 66,7 Nej83 HAR DU ØNSKET STØTTE FRA PERSONALET? HAR DU MODTAGET STØTTE?

10 Støtteindsats 13,3 13,3 20,0 Meget god God 21,4 Ja84 53,3 Hverken god eller dårlig Ikke besvaret11 78,6 Ikke besvaret10 STØTTENS KVALITET BLEV STØTTEN TILBUDT TILSTRÆKKELIGT HURTIGT? Samtidig er det bemærkelsesværdigt, at andelen af brugere, der har modtaget støtte, faktisk er større end andelen, der oprindeligt ønskede støtte. Endnu mere bemærkelsesværdigt er det, at langt de fleste af de brugere, der har modtaget støtte har været godt eller meget godt tilfreds med støttens kvalitet og at støtten generelt bliver tilbudt tilstrækkeligt hurtigt efter indskrivning i. Side 8 5,0 Meget tilfreds121 40,0 55,0 Tilfreds122 Hverken tilfreds eller utilfreds123 TILFREDSHED M. PERSONALET Hele 95 % svarer, at de er enten tilfredse eller meget tilfredse med personalet i. s kommentar: Den støtteindsats der ydes i sammensættes på forskellig måde afhængigt af, hvilket område, der ønskes støtte til. På områder som job, uddannelse og økonomi er vi i selv i stand til at yde en direkte støtteindsats. På områder som misbrug, psykiske lidelser og bolig har i højere grad en brobygningsfunktion til relevante støttetilbud. Derfor søger vi altid at udvikle og forbedre vores samarbejde med alle relevante samarbejdspartnere og er meget opmærksomme på, hvornår andre er bedre i stand til at løfte en given opgave.

11 Støtteindsats Samtidig må vi erkende, at der er plads til at forbedre brugerens kendskab til personalets støttekompetencer 2. Herudover kan motivationsarbejdet forbedres således, at flere erkender behovet for støtte og dermed ønsker støtte. Dette skal ses i lyset af et generelt målgruppekendskab, der tegner et billede af en brugergruppe, hvor forsvindende få ikke har et støttebehov af den ene eller anden art. Personalet er fantastisk. Alle er ekstremt imødekommende og venlige. Det er fedt, at de er så rummelige. Det gør, at man selv føler, at man kan rummes. (- brugercitat) Side 9 2 Dog skal det samlede brugerkendskab til personalets støttekompetencer ses i sammenhæng med de mange, der slet ikke ønsker støtte.

12 Boligsituation 4 Boligsituation Når det kommer til boligsituation ses en mærkbar forskel i den generelle boligsituation før og efter indskrivning i. 27,3 45,5 Hjemløs Bocenter/ herberg 33,3 Bocenter/ herberg28 27,3 Egen bolig 66,7 Egen bolig29 Side 10 BOLIGSITUATION - FØR BOLIGSITUATION - NU Hvor hele 45,5 % oplyser, at de var hjemløse før, betragter ingen sig som hjemløse, efter de er startet i. Andelen der bor på herberg/ bocenter vokser næsten tilsvarende med faldet af hjemløse. 15,4 15,4 Ønsker ikke egen bolig Boligindstillet 84,6 BOLIGSTATUS FOR BRUGERE PÅ HERBERG/ BOCENTER Andet31 Hele 84,6 % af de, der oplyste, at de bor på herberg eller bocenter i dag er skrevet op til en bolig. s kommentar: Som nævnt i kapitel 3 er boligområdet ikke et område, hvor typisk yder direkte støtte. Med de mange timer brugeren opholder sig i

13 Boligsituation, er vi dog i stand til at tage første skridt og bygge bro mellem brugeren og relevante støttetilbud på boligområdet. Med den nye housing first -strategi in mente, må den store forandring i boligsituationen først og fremmest skyldes et større fokus på at stabilisere brugerens boligsituation. Hvilket betyder at brugere, der før vurderedes for kaotiske til at blive boligindstillet i dag flytter i egen bolig typisk med støtte fra CTI. Dette øger dog samtidig brugernes behov for støtte og stabilitet i andre livsforhold, så brugeren bliver i stand til at fastholde sin nye bolig. Det er personalets klare overbevisning, at den stabilitet som kan skabe for brugeren, også fungerer som et sikkert efterværn, der er medvirkende til, at brugerne bliver i stand til at forblive i egen bolig. Med brugernes forholdsvis lange ophold i (59,1 % +1 år) kan det diskuteres, om det ene års efterværn, som reglerne i dag tillader, er nok i betragtning af, at brugerne kommer så meget hurtigere i egen bolig i dag. Side 11

14 Misbrug 5 Misbrug På misbrugsområdet tegner der sig ofte et billede, hvor der er stor forskel mellem brugernes og personalets opfattelse af, hvad der er misbrug og hvad der er forbrug både når det kommer til mængder og typen af rusmidler. Det er alligevel værd at bemærke sig de store forandringer, der er i brugernes egne udsagn om deres misbrug før, under og efter deltagelse i s tilbud. 13,0 13,0 21,7 Alkohol Alkohol og hash Alkohol og stoffer Alk+hash+stoffer 36,4 27,3 Alkohol Alkohol og hash Alkohol og stoffer Side 12 8,7 17,4 4,3 4,3 MISBRUG - FØR 17,4 Hash Hash og stoffer Stoffer Afhængighedsfri 4,5 4,5 13,6 13,6 MISBRUG - NU Hash Hash og stoffer Afhængighedsfri 33,3 33,3 33,3 STOFMISBRUGERES MISBRUGSTYPE I ARBEJDSTIDEN Benzodiazpiner59 Blanding60 Ikke besvaret17 14,3 50,0 14,3 21,4 NEDSÆTTER BESKÆTIGELSEN DIT MISBRUG UDENFOR ARBEJDSTIDEN? Ja, hver dag Ja, nogle dage Nej, mit misbrug er uændret Ikke besvaret15 Andelen af brugere, der betragter sig selv som afhængighedsfri, vokser fra 13 % før indskrivning i til 36,4 % under deltagelse i, mens hele 50 % erklærer sig afhængighedsfri i arbejdstiden. Desuden oplyser hele 35,7 %, at en dags deltagelse i også mindsker deres misbrug udenfor arbejdstiden enten hver dag eller nogle dage. Selvom mange faktorer naturligvis påvirker brugernes misbrug, tyder tallene på, at deltagelse i s tilbud i sig selv har en markant misbrugsreducerende effekt.

15 Misbrug Ja12 21,4 28,6 Ja41 50,0 50,0 Nej42 Nej13 50,0 Måske43 ANSÅ DU DIT MISBRUG SOM ET PROBLEM? - FØR ER DIT MISBRUG ET PROBLEM? - NU Selvom antallet af brugere, der ikke opfatter deres misbrug som et problem, er uændret før og efter indskrivning i, er der dog væsentligt flere, der svarer måske til spørgsmålet, om de opfatter deres misbrug som et problem, efter de er blevet indskrevet. 31,3 18,8 25,0 Kokain/amfetamin/ecsta sy Heroin Benzodiazpiner Blanding 33,3 16,7 16,7 Kokain/amfetamin/ecsta sy44 Heroin45 Benzodiazpiner46 Side 13 18,8 6,3 Andet14 33,3 Blanding47 STOFMISBRUGERES MISBRUGSTYPE - FØR STOFMISBRUGERES MISBRUGSTYPE - NU

16 Misbrug 13,6 9,1 50,0 13,6 MISBRUGSTYPE I ARBEJDSTIDEN 4,5 4,5 4,5 Alkohol Alkohol og hash Hash Hash og stoffer Afhængighedsfri Mit forbrug er ikke et misbrug Ikke besvaret 28,6 21,4 4,5 42,9 Ja62 Nej, men vil gerne Nej, vil ikke Ikke besvaret ER DU I BEHANDLING FOR DIT MISBRUG? Som det kan læses af tallene, er der også en stor forandring i misbrugstypen blandt stofmisbrugerne før og efter indskrivning i og tilsvarende under arbejdstiden i 3. 42,9 % af de brugere, der angav, at de har et misbrug, oplyser, at de er i misbrugsbehandling. Som det ses indgår alkohol generelt som en del af misbruget hos langt de fleste. Hertil skal lægges de, som ikke betragter deres alkoholforbrug som en del af deres generelle misbrug. Side 14 s kommentar: Tallene ligger fint i tråd med personalets vurdering af som et tilbud, der har en misbrugsreducerende virkning i sig selv. Selvom s rolle på misbrugsområdet mest er brobyggende i forhold til reelle behandlingstilbud, spiller en afgørende rolle i forhold til etablering af kontakten til disse tilbud. Denne skabes ofte på basis af den stabilitet som, som tidligere nævnt, er i stand til at skabe i mange brugeres liv. Det er svært at sige, hvorfor så mange flere svarer måske til, om deres misbrug er et problem efter de er blevet indskrevet i. Set i lyset af s stabilitetsskabende funktion og, som det også fremgår, misbrugsnedsættende virkning kan det formodes, at flere får nedsat deres misbrug til et leje, hvor misbruget ikke længere udgør et ligeså stort problem. Der skal dog fortsat arbejdes på at motivere de 50 %, der ikke opfatter deres forbrug som et misbrug, hen mod en erkendelse af misbrugets reelle karakter. 3 Det er udenfor denne rapports undersøgelsesområde at vurdere, om disse forandringer er til det bedre eller værre. Dog er forandringerne i almindelighed værd at notere sig. Når det kommer til benzodiazpiner, skal det erindres, at nogle får disse pr. recept, mens andre skaffer dem på ulovlig vis. Det bør være et område til senere undersøgelse, at afklare forholdene mellem disse to grupper.

17 Psykiske problemer 6 Psykiske problemer Det er svært for s personale at tolke og vurdere brugernes psykiske problemstillinger i kraft af, at personalet grundlæggende ikke er uddannet i psykiske lidelser. Dette er et bevidst valg, da ikke ønsker at sammenblande beskæftigelse og behandling/ diagnosticering i samme tilbud. Da psykiske problemstillinger for mange brugeres vedkommende spiller en stor rolle i deres hverdag er nedenstående tal dog medtaget i denne undersøgelse. Håbet er, at tallene kan give nogle overordnede indikationer af de psykiske problematikker på området for udsatte borgere. Især på dette område er det især værd at erindre, at der er tale om brugernes egne udsagn og at selverkendelse er et vigtigt skridt i håndteringen af psykiske problemstillinger. 13,6 31,8 Ja15 Nej16 9,1 27,3 Ja63 Nej64 Side 15 54,5 Måske17 63,6 Måske65 HAVDE DU PSYKISKE PROBLEMER? - FØR HAR DU PSYKISKE PROBLEMER? - NU 28,6 Ja, øgede det 12,5 Ja, øger det 71,4 Nej18 50,0 37,5 Nej66 Ikke besvaret20 HAVDE PSYKISKE PROBLEMER INDFLYDELSE PÅ DIT MISBRUG? - FØR HAR PSYKISKE PROBLEMER INDFLYDELSE PÅ DIT MISBRUG? - NU

18 Psykiske problemer 14,3 Ja67 42,9 Nej68 42,9 Måske69 HAR PSYKISKE PROBLEMER HAFT NEGATIV INDFLYDELSE PÅ DIN ARBEJDSINDSATS Side 16 s kommentar: De positive forandringer i brugernes udsagn før og efter deres indskrivning i kan tolkes som om psykiske problemer i sig selv forbedres af forskellige faktorer - herunder deltagelse i. Personalets professionelle vurdering er dog, at forandringerne i høj grad skyldes, at den ro, stabilitet og følelsen af at tilhøre et fællesskab, som deltagelse i skaber, danner rammen for en øget selvindsigt og afklaring - også på det psykiske område. Flere brugere bliver således opmærksomme på deres psykiske lidelser og bedre til at håndtere dem under opholdet i.

19 Vold 7 Vold Da vold og voldelige problemstillinger uundgåeligt er en del af hverdagen i arbejdet med Aktivitetscentrets målgruppe, er brugernes oplevelse af vold i også blevet undersøgt. Nej86 Nej87 42,9 42,9 57,1 Vold og trusler 52,4 4,8 Trusler88 Vold og trusler89 HAR DU OPLEVET VOLD? - PERSONLIGT HAR DU OPLEVET VOLD? - ANDRE Side 17 42,9 % af brugerne har oplevet vold og trusler i, mens lidt over halvdelen har oplevet, at andre er blevet udsat for vold eller trusler. 19,0 Ja90 5,0 15,0 Ja94 28,6 52,4 Nej91 Nej95 Måske 80,0 Måske96 KAN VOLD UNDGÅS? ER VOLD ET GENERELT PROBLEM? Lidt over halvdelen af brugerne mener, at vold kan undgås der er dog stort set sammenfald mellem disse brugere og de brugere, der ikke selv er blevet udsat for vold eller trusler. Det er i denne sammenhæng værd at notere sig at hele 80 % af brugerne ikke oplever vold som et generelt problem i.

20 Vold s kommentar: Selvom mange har oplevet vold og trusler, er vi glade for at ca. ligeså mange ikke har. At 80 % angiver, at vold ikke er et generelt problem indikerer, at vold er et minimalt problem i især set ift. målgruppen. I er vi sikre på, at det generelt lave konfliktniveau skyldes, at vi, i tråd med vores værdigrundlag, møder hinanden i øjenhøjde. Dermed skaber vi en respektfuld og ligeværdig dialog, som danner basis for at brugere såvel som ansatte tager ejerskab over de enkelte tilbud. Dermed mindskes anledningen til konflikter betragteligt, da vi i fællesskab arbejder mod samme mål. Selvom tallene er tilfredsstillende, søger vi naturligvis altid at forebygge konflikter. Side 18

21 Sundhed, kost og velvære 8 Sundhed, kost og velvære Som en del af den generelle afklaring af forholdene i Aktivitetscentret omfatter nærværende undersøgelse også sundhed, kost og generelt velvære i Aktivitetscentrets brugergruppe. Dette område er blandt andet blevet undersøgt, som et led i Center for Udsatte Voksne og Familiers indledende forsøg på at øge fokus på området blandt centrets målgruppe 4. Det ligger udenfor denne undersøgelses område at tolke yderligere på tallene i dette afsnit, da personalet i Aktivitetscentret ikke besidder de nødvendige sundhedsfaglige kompetencer eller resurser til at drage konklusioner. 5,0 5,0 Meget god159 Meget bedre 35,0 God160 25,0 Bedre 55,0 Hverken eller161 Dårlig162 55,0 Det samme Dårligere Side 19 HOLDNING TIL EGEN SUNDHED SUNDHEDSTILSTAND I FHT. FOR 1 ÅR SIDEN 5,0 Ja164 Nej165 85,0 ER DU TILFREDS MED AKTIVITETSCENTRETS MOTIONSTILBUD? Måske166 4 Denne indsats har blandt andet indebåret en sundhedsdag på Sundholm, hvor brugergruppen er blevet præsenteret for et væld af motionsmuligheder, sundhedsvejledning og øvrige tilbud indenfor sundhedsområdet.

22 Sundhed, kost og velvære 25,0 ØNSKER TIL MOTIONSTILBUD 20,0 15,0 5,0 0,0 % Fodbold Cykling Håndbold Andet Under ønsker til motionstilbud blev der blandt andet nævnt et billardhold, stepmaskine og baneskydning under Andet. Side 20 38,9 5,6 5,6 50,0 Ja168 Ja, men kun i Nej169 Ikke besvaret13 TAGER MADEN I AC HENSYN TIL DIN SUNDHEDSTILSTAND? 15,0 35,0 5,0 5,0 25,0 15,0 HOLDNING TIL EGEN TANDSUNDHED Meget god170 God171 Hverken eller172 Dårlig173 Meget dårlig174 Ikke besvaret14 Ja, og benytter det 30,8 7,7 7,7 15,4 38,5 KENDER DU DE GRATIS TANDLÆGETILBUD TIL HJEMLØSE? Ja, men vil ikke benytte det Nej, men vil gerne benytte det Nej, men vil ikke benytte det Ikke besvaret5

23 Sundhed, kost og velvære 25,0 20,0 5,0 5,0 5,0 20,0 BESØG HOS PRAKTISERENDE LÆGE Mere end en gang om måneden En gang hver 3-4 måned En gang hvert halve år176 En gang om året177 En gang hvert 3-5 år Mindre end hvert 5. år Aldrig Efter behov 20,0 5,0 65,0 GENEREL TILLID TIL SUNDHEDSVÆSENET Meget god178 God179 Hverken eller180 Dårlig181 >3 20,0 To 2 25,0 2 65,0 MÅLTIDER/ DØGN 1 80,0 DAGLIGE MÅLTIDER I BESKÆFTIGELSEN Et 1 Side 21 15,0 Ja129 15,0 5,0 God105 Hverken god eller dårlig106 25,0 55,0 Dårlig107 85,0 Nej130 Meget dårlig108 DELTAGER DU I MORGENMADEN? MADENS KVALITET I BESKÆFTIGELSEN

24 Sundhed, kost og velvære 12,5 6,3 3-4 gange om ugen 1-2 gange om ugen 16,7 Meget tilfreds143 68,8 12,5 1-2 gange om måneden Aldrig BRUG AF MOTIONSRUMMET 83,3 TILFREDSHED MED MOTIONSRUMMET BLANDT DETS BRUGERE Tilfreds144 5,0 25,0 Ja, bruger det også Ja, bruger det ikke 100,0 Ja141 Side 22 70,0 KENDSKAB TIL MOTIONSRUMMET I NR. 18 Nej, men vil bruge det, nu jeg ved, det er der KENDSKAB TIL TØJHUSET I NR. 18 s kommentar: Vi har længe været bevidste om, at området for sundhed og velvære er et overset område i og Aktivitetscentret som helhed. Vi har ligeså længe villet gøre noget ved området. På trods af mangel på fagspecifikke kompetencer og resurser i almindelighed, er der dog i begrænset omfang lavet tiltag på området herunder løbehold, wellness-dage og yogastudie. Vi søger dog konstant at forbedre os på dette område og opprioritere det ved at konsultere og inddrage fagfolk, i det omfang det er os muligt. Vi håber, at de ovenstående tal kan danne basis for en generel afklaring af problemer og muligheder på området og heraf følgende initiativer. Da mange brugere opholder sig mange timer i, har vi nemlig en unik mulig for at påvirke også på sundhedsområdet.

25 s tilbud 9 s tilbud 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 0,0 % Noget at stå op til Daglig struktur Fællesskab ÅRSAGER TIL AT KOMME I BESKÆFTIGELSEN Mindsket misbrug Ansvar/ betydning Dusøren Maden Andet22 Som tidligere undersøgelser også har vist, er der tre klare årsager til at brugerne deltager i s tilbud: Noget at stå op til, daglig struktur og fællesskab. Under andet er bl.a. nævnt: Holde mig væk fra kriminalitet, at føle sig velkommen, fordi jeg vil ændre mit liv og det er hyggeligt. Side 23 8,7 4,4 21,7 Multiværksted/ -Galleri Terræn 8,7 Rengøring Byhaverne 4,4 Bybierne Vaskeriet/ Tøjhus 8,7 17,4 Cykelværksted Grundlæggerne 8,7 4,4 13,0 Fortællerspirerne Ikke besvaret HVILKET TILBUD DELTAGER DU I?

26 s tilbud Desuden viser tallene, at s tilbud er bredt besat. Ligeledes er brugernes kendskab til de enkelte tilbud ganske jævnt fordelt. Dog er de største og mest synlige tilbud dog mere fremtrædende i diagrammerne på dette punkt. 70,0 KENDSKAB TIL BESKÆFTIGELSENS TILBUD 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 0,0 % Side 24 5,0 Meget godt Godt 40,0 55,0 HVOR GODT PASSER TILBUDDENE TIL DINE INTERESSER OG ØNSKER? Hverken godt eller dårligt 30,0 Meget tilfreds 15,0 Ja132 Tilfreds 60,0 Hverken tilfreds eller utilfreds 85,0 Måske134 TILFREDSHED MED ARBEJDSMILJØET ER TILBUDDENE TILSTRÆKKELIGT MENINGSFULDE?

27 s tilbud 70,0 60,0 HVAD KAN FORBEDRE DIN LYST TIL AT KOMME I BESKÆFTIGELSEN? 50,0 40,0 30,0 20,0 0,0 % Intet Højere dusør Andre tilbud Bedre morgenmad Mere personale Andre kollegaer Arbejdstøj Andet138 Mindre personale Tallene viser ligeledes, at brugerne i høj grad er tilfredse med tilbuddenes indhold, deres arbejdsmiljø og generelt finder tilbuddene meningsfulde. Ligeledes finder kun ganske få brugere anledning til at lave om på noget i med undtagelse af en forøgelse af arbejdsdusøren. 35 % så dog gerne, at havde længere åben. 35,0 Ja139 Side 25 65,0 Nej140 VILLE DET HJÆLPE DIG AT TILBUDDENE HAVDE LÆNGERE ÅBEN? 50,0 45,0 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 5,0 0,0 % HVAD BIDRAGER TIL TILBUDDENES MENINGSFULDHED?

28 s tilbud Adspurgt om hvad der bidrager til tilbuddenes meningsfuldhed er svarene meget forskelligartede. Under Andet angives bl.a.: Det at blive stolet på, friheden til selv at finde på, at jeg udfolder mig fysisk og at jeg ikke er alene om opgaverne. 100,0 Fem HVOR MANGE DAGE OM UGEN ER DU I BESKÆFTIGELSEN? Side 26 Selvom alle adspurgte svarede, at de deltager i tilbuddene alle ugens dage ligger dette dog (kun) en smule fra sandheden. Svarene er dog en klar indikation på, at brugerne ønsker at være i så meget som muligt. 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 5,0 0,0 % Caféens personale HVOR STAMMER DIT KENDSKAB TIL BESKÆFTIGELSEN FRA? Herbergets personale Bocenterets personale Nettet Venner/ bekendte fra gaden Venner/ bekendte øvrige Familie Andet23 Samtidig viser tallene, at brugernes kendskab til i høj grad stammer fra kanaler, som ikke er etableret af Aktivitetscentret selv. Under andet er bl.a. angivet: En ekskæreste, anden bruger af, Hørhusets personale og s eget personale.

29 s tilbud 13,6 Ja 86,4 Nej HAR DU TIDLIGERE VÆRET EN DEL AF BESKÆFTIGELSEN? 13,6 18,2 Ja19 20,0 20,0 Ja Nej20 Nej 68,2 Måske21 HOLDNING TIL ALM. JOB - FØR 60,0 Måske HOLDNING TIL ALM. JOB - NU Side 27 Tallene viser også at 13 % af s brugere er gengangere, mens antallet af brugere, der kan eller måske kan se sig selv i et ordinært job, stiger efter deltagelse i s tilbud. s kommentar: Personalets professionelle vurdering er, at brugertilfredsheden i høj grad skyldes s bredspektrede og dynamiske palet af tilbud, der sikrer, at der er tilbud for en hver smag. Vi er altid parate til at åbne og lukke tilbud efterhånden som behov og efterspørgsel ændrer sig. Dertil kommer de allerede nævnte tiltag for at skabe en inkluderende og ligeværdig dialog og virksomhedsånd i tråd med vores værdigrundlag. Selvom personlige anbefalinger altid er ønskværdigt, synes der dog stadig at være plads til forbedring, når det kommer til at skabe brugerkendskab gennem mere etablerede kanaler 5. Det bedste er, at man har noget at stå op til og er en del af et fællesskab. (- brugercitat) 5 Efter undersøgelsens afslutning er flere initiativer blevet iværksat for at forbedre dette område via en generel skarpere kommunikation udadtil.

30 Konklusion Konklusion Side 28 Undersøgelsen har vist, at i mærkbar grad leverer positive forandringer i livssituationen for brugergruppen som helhed. Det ses tydeligt, hvordan i høj grad lever op til sin målsætning om at påvirke brugerens døgnrytme, faglige kundskaber, samarbejdsevner og selvværd positivt. Heraf ses flere afledte effekter som resultat af en opfyldelse af disse fire basale målsætninger. Det betyder, at brugerne desuden angiver positive forandringer i deres boligsituation, indstilling til jobmuligheder og især misbrugsforhold, efter de er blevet indskrevet i. Især som efterværn for de væsentligt flere brugere, der i dag kommer hurtigere i egen bolig, synes værdifuld. Her synes dog, at være et misforhold mellem det ene års efterværn som reglerne i dag tillader og det der reelt er behovet for brugerne. Som arbejdsplads, hvor brugerne er i op mod 32 timer om ugen, må, ganske naturligt, tilskrives en stor andel af årsagen til disse forandringer. Dette understreger den sociale beskæftigelses berettigelse som mere end et beskæftigelsestilbud. Stedet fungerer dermed også som brobygning til andre tilbud, så som CTI eller regulær misbrugsbehandling. Desuden tegner undersøgelsen et billede af som et generelt sundt tilbud med stor brugertilfredshed, når det kommer til alt lige fra arbejdsmiljø, til de enkelte beskæftigelsestilbuds indhold og meningsfuldhed og til personalets støttekompetence og arbejde som helhed. Den store tilfredshed der ses i de enkelte tilbud og de forandringer, der ses i brugernes livssituation, vurderes i høj grad at kunne tilskrives s arbejdsmetode. Ud fra et værdigrundlang om respekt og ligeværdig dialog skabes et inkluderende arbejdsfællesskab og en reel virksomhedsånd, der øger den enkeltes motivation til forandring. For at sikre dette søger i høj grad at tilpasse sig brugernes ønsker og behov således, at der altid står et meningsfuldt tilbud klar uanset den aktuelle brugersammensætning. Slutteligt har undersøgelsen givet et godt indblik i brugergruppens generelle sammensætning, oplevelse af vold i hverdagen, egen sundhed, kost og psykiske forhold samt et indblik i hvorfra deres kendskab til stammer. Disse tal kan tjene som vigtig informationskilde i fremtidigt arbejde på de respektive områder. Tallene har desuden vist, hvor der er plads til forbedringer i s arbejde. Det være sig bl.a. på sundhedsområdet samt den generelle oplysnings- og motivationsindsats, der kan sikre et større udbytte af det daglige arbejde.

31 Om undersøgelsen Om undersøgelsen Undersøgelsen er udført som en samling semistrukturerede, kvalitative og anonymiserede interviews. For efterfølgende at gøre en kvantificering mulig har intervieweren kategoriseret de interviewedes svar ud fra en række på forhånd givne svarmuligheder, som de interviewede ikke har haft kendskab til. Intervieweren har sikret, at svarene er blevet vurderet og kategoriseret ensartet gennem hele undersøgelsen. Det har været frivilligt at besvare hvert enkelt spørgsmål. Denne undersøgelsesform er blevet valgt for at få et så repræsentativt og nuanceret billede af brugergruppen i som muligt. Således har der været mulighed for at indsamle mere ærlige og nuancerede svar, end hvis undersøgelsen var rent kvantitativ med lukkede svarmuligheder. Da brugergruppen samtidig har meget unikke og individuelle problemstillinger, har det ikke været muligt at lave en ren kvalitativ undersøgelse. For at skabe et repræsentativt grundlag ville en kvalitativ undersøgelse have krævet en række omfattende interviews, der ikke har været resurse- og tidsmæssigt muligt at indsamle. I alt er 22 brugerne i de 33 sociale beskæftigelsespladser 6 blevet interviewet. Der skal tages generelt forbehold for, at undersøgelsen bygger på brugernes egne udsagn. Tallene repræsenterer altså ikke nødvendigvis en faktuel sandhed, men til gengæld brugernes egne opfattelser af deres livssituation, hvilket i den sammenhæng er mindst ligeså relevant. Side 29 Undersøgelsen blev udført af Line Seier Madsen, cand. scient. anth. Fra august 2013 januar 2014 Undersøgelsen blev skrevet og redigeret af Jesper Paaske, cand. ling. merc. april Siden undersøgelsens udførelse er blevet udvidet med ca. 20 pladser i de såkaldte kombinationsforløb, som brugerne visiteres til fra deres jobcenter. Forholdene for disse brugere må vurderes nogenlunde tilsvarende for de i rapporten behandlede forhold, hvorfor undersøgelsen også er delvist repræsentativ for denne nye brugergruppe.

32 KØBENHAVNS KOMMUNE SOCIALFORVALTNINGEN 2014 Center for Udsatte Voksne og Familier Aktivitetscentret Sundholm Sundholmsvej 36, 2300 København S