Indholdsfortegnelse. Bachelorprojekt Januar 2010 Jesper Bo Hedeager, Rune Nielsen og Jan Arve Hegge

Transkript

1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Problembaggrund Anterior Cruciate Ligament Kvinder og ACL Hamstring/Quadriceps-ratio Kinesiotape Opsummering Formål Problemformulering Hypoteser Nulhypoteser Teori Knæleddet- Articulatio Genus Stabilitet Passiv stabilitet Dynamisk stabilitet Musklernes virkning på knæet Hamstrings/Quadriceps-ratio Kinesiotape Applikationsmetoder Kinesiotapes effekt ved muskelfacilitering Det neuromuskulære system Generelt om studiedesign Fordeling af forsøgspersoner Metode Projektets studiedesign Målgruppen Måleredskab Kalibrering af testmaskinen Test af procedure/ pilot-test Testprocedure

2 6.6 Kinesiotape-applikationen Tanker omkring applikation af Kinesiotape Endelig applikation af Kinesiotape Etiske overvejelser Litteratursøgning Inklusions- og eksklusionskriterier Resultatbehandling Behandling af frafald Databearbejdning One/two-tailed hypoteser Nul-hypoteser Parametrisk/ Non-parametrisk test Valg af statistisk test Opsummering Statistiske udregninger Statistisk besvarelse af hypoteser Delkonklusion Deskriptiv statistik Skadefordeling Fordeling af H/Q-ratio Delkonklusion Diskussion Metodediskussion Design Testmaskine Erfaring og tapingmetode Målgruppe Opvarmning og restitution Resultatdiskussion Statistiske resultater Deskriptive resultater Litteraturdiskussion

3 9 Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag Bilag 1-Information om testprocedure Bilag 2-Testprocedure Bilag 3-Samtykkeerklæring I opgaven er forfatteransvaret, for de enkelte afsnit, angivet ved initialer. Forfatterne angives således: Jesper Bo Hedeager = JH, Rune Nielsen = RN, Jan Arve Hegge= JA. Afsnit der er skrevet fælles angives- FÆLLES. 3

4 1 Indledning Kinesiotape er gennem den senere årrække blevet udbredt igennem sportsverdenen og kan dagligt ses i TV. Vores indtryk er, at kinesiotape efterhånden bliver mere og mere brugt som et supplerende fysioterapeutisk redskab i den daglige kliniske praksis. Kinesiotape stammer fra Japan, hvor indtrykket er at behandling ikke kræver evidensbaseret viden for at blive anerkendt, men empiri er holdbar som dokumentation. I den vestlige verden kræves der i højere grad en dokumenteret effekt af behandlingsformen, for at den kan blive anerkendt inden for det fysioterapeutiske fag. Der bliver igennem fysioterapeut-uddannelsen gennemgående undervist i at dokumentere effekt af behandlingen, idet fysioterapeuter har fokus på at få større indflydelse samt anerkendelse i sundhedssektoren. Dette gøres igennem dokumentation af empiri og ved effektmålinger som skaber større kvalitetssikring. Vi blev under fysioterapeutuddannelsen introduceret for kinesiotape ved et introduktionskursus, hvor anvendelsesmulighederne samt effekten af kinesiotape blev præsenteret. Efterfølgende har vi individuelt arbejdet videre med kinesiotape igennem praktik samt personlig interesse. På baggrund af dette opstod interessen for at undersøge effekten af kinesiotape nærmere. Tillige blev vi i løbet af uddannelsen præsenteret for forskellige problemstillinger i forbindelse med forreste korsbåndsskader, bl.a. igennem et knætema. Her blev vi undervist i de mange problematikker, der opstår som følge af skader i og omkring forreste korsbånd, såvel samfundsøkonomisk som på det personlige niveau. Den forebyggende træning er derfor yderst vigtig og her opstod ideen om, at kinesiotape kan være et supplement under det forebyggende arbejde. Den nuværende viden om kinesiotape ligger, med få undtagelser, på det empiriske niveau og der mangler generelt evidens på kinesiotape-området. Vi ønsker med dette bachelorprojekt derfor at bidrage til den videnskabelige dokumentation af kinesiotape i forhold til muskelfacilitering. FÆLLES 4

5 2 Problembaggrund 2.1 Anterior Cruciate Ligament Knæledddet er legemets største led. Det er udsat for større mekaniske påvirkninger end noget andet led og dermed opstår der hyppigt patologiske forandringer i netop knæleddet. Omkring knæleddet er der en række ligamenter, og i opgaven vil der være fokus på Anterior Cruciate Ligament. (ACL)(1). I løbet af de sidste 30 år er der i Danmark sket en stigning i antallet af ACL-skader, fra 1000 årligt i 1980erne til ca.4000 i 2004(2). En af forklaringerne bag dette er et øget idræts- og aktivitetsniveau blandt befolkningen(2,3). I dag sker skaden oftest for yngre voksne i alderen år, og det er typisk i forbindelse med sport % af alle ACL-skader sker i en situation, hvor der ikke er kontakt med andre spillere(2,4). Skaden sker enten ved landing efter hop, ved pivotering 1, eller hurtig opbremsning. Af de ca årlige ACL-skader får ca lavet en ACL-rekonstruktion. Inden for det første år vender mellem % af patienterne tilbage til sport, mens 3-6 % typisk får en ny skade i deres rekonstruerede ACL inden for det første år. Det har vist sig, at en ACL-skade er associeret med en øget risiko for udvikling af osteoartrose 2, samt kronisk instabilitet i knæet(5,6). JH Et velfungerende ACL er en forudsætning for normal knæfunktion, både under hverdagsaktiviteter som fx gang, og under større fysiske belastninger, som hurtige retningsskift under løb(7). I forbindelse med en ACL-skade er der konsekvenser, som har betydning såvel samfundsøkonomisk som på det personlige plan. I Norge har undersøgelser vist, at hver enkel korsbåndsskade koster samfundet mellem NKR(3,6). På det personlige niveau giver en korsbåndsskade umiddelbare ændringer i en persons liv fx sygemelding og nedsat funktionsevne. Derudover er der mulighed for længerevarende og kroniske forandringer i knæet resten af livet. En korsbåndskade kan i værste tilfælde føre til ændret sociale forhold, revalidering eller pension(3). RN Kvinder og ACL Antallet af idrætsaktive kvinder er steget markant igennem 90 erne, samtidig med at intensiteten er blevet højere. Dette gør, at kravet til kvindernes fysik ligeledes er steget markant, hvilket menes at have øget antallet af ACL-skader(8). Flere studier viser, at kvinder har 2-8 gange øget risiko for ACL-skader i forhold til mænd(2,7,9). Et review af Gerwyn Watkins- 2006, gennemgår en række af 1 Rotation omkring kroppens vertikale akse.( 2 Slidgigt 5

6 årsagerne til dette. For det første viser det sig, at kvinder har en dårligere forudsætning for dynamisk stabilitet i knæet og derved får en øget belastning af ACL i forhold til mænd. Dette skyldes, at kvinder har en ændret trækretningen for m. quadriceps pga. en anden skeletopbygning, med et bredere bækken. For det andet viser det sig, at flere kvinder er hypermobile, hvilket sætter større krav til den dynamiske stabilitet(10). Den dynamiske stabilitet i anterior og posterior retning styres af m. quadriceps og hamstrings 3 (1,8), hvorfor der skal være balance imellem styrkeforholdet for disse muskler(11). Styrkeforholdet måles ved Hamstrings/Quadriceps-ratio (H/Q-ratio), som er den faktor projektet vil arbejde med(11). JA 2.2 Hamstring/Quadriceps-ratio Normalt vil der altid være en vis forskel i styrken på hamstring muskulaturen og m. quadriceps. Et dansk studie, af Samsøe et.al-2009, har målt på muskelstyrken hos raske mænd og kvinder, og er således kommet frem til normalværdier for alle aldersgrupper. Studiet viser, at m. quadriceps er den dominante muskel for kvinder i alderen år, og at der er en forskel på ca. 40 % i maximal styrke i forhold til hamstrings(12). Andre studier, Holcomb og Rubley-2007, Davies 2009, Dunman et. Al 1988,viser, at hvis der er en forskel på over 50% mellem de to muskler, er risikoen for ACLskader større(11,13,14). Forskellen imellem hamstrings og m. quadriceps måles som nævnt ved en H/Q-ratio. Ratioen spænder fra 0 til 1, hvor 1 svarer til ingen forskel imellem muskelstyrken(11). Dvs. at hvis der er en H/Q-ratio mindre end 0,5 er risikoen for ACL-skader større. Flere studier, Gerwyn og Watkins reviw fra 2006, viser, at kvinder generelt har en mindre H/Q-ratio end mænd, og at de dermed har en højere risiko for ACL-skader(10). Et studie, af Youdas et.al-2007, viser bl.a. en forskel imellem kvinder og mænds elektromyografi 4 (EMG)-målinger under et-bens-squat, målt på 15 kvinder og 15 mænd, uden patologi i underekstremiteterne. Resultaterne viser, at kvinderne har en mindre H/Q-ratio, hvilket kan skyldes de er dårligere til at aktivere hamstrings og bedre til at aktivere m. quadriceps i forhold til mænd(15). Flere ældre studier, Zeller et.al-2003, Houston og Wojtys-1996, Malmzak og Colby-2001,der har undersøgt de neuromuskulære forhold, underbygger disse fund(16,17,18). En måde at formindske risikoen for ACL-skader kunne derfor være ved at højne H/Q-ratioen. Dette kan gøres ved at øge styrken af hamstringsmuskulaturen, hvilket kinesiotape teoretisk kan medvirke til. Dette vil blive uddybet i Teoriafsnittet. JH 3 M.Biceps Femoris, M.Semimembranosus, M.Semitendinosus 4 Måling af elektrisk aktivitet i musklen( 6

7 2.3 Kinesiotape Kinesiotape er et elastisk hjælpemiddel, der er oppe i tiden blandt manuelle behandlere. Det er blevet et populært supplement, der kan forlænge effekten af behandlingen, ved at erstatte behandlerens hænder. Det er blevet udbredt igennem professionel sport i TV til hele verden fra sin oprindelse i Japan. Koncernen bag kinesiotape lancerer den som: a therapeutic and sports taping breakthrough that stands ahead of all other therapeutic and sports taping methods. (19) Kinesiotape kan ifølge opfinderen Kenzo Kase bruges til mange forskellige fysioterapeutiske problemstillinger. Overordnet kan kinesiotape bruges til smertebehandling, lymfødemdrænage, korrektionsbehandling og muskelfacilitering(20,21,22). Ud fra et fysioterapeutisk og naturvidenskabeligt perspektiv er der områder omkring kinesiotape, der virker logiske. Lymfødembehandling og smertebehandling kan forklares igennem fysiologien og anatomien. Tapen skaber, ved lymfødembehandling, plads til lymfeflowet således, at ødemet lettere drænes. Smertebehandling kan forklares ud fra Gate-kontrol-teorien. Muskelteknikken siges at have indvirkning på musklens kraftudvikling igennem facilitering og inhibering ved påvirkning af de biomekaniske og neuromuskulære forhold. Tapen kan have forskellig farve, og disse farver påstås at have forskellig effekt. Dette kan være svært at forklare ud fra den naturvidenskabelige tilgang og det virker usandsynlig at farven har en effekt. Endvidere kan der sås tvivl om, hvorvidt populariteten af kinesiotape kan være med til at fremme effekten, således at der skabes en placeboeffekt igennem det psykiske perspektiv. Generelt er effekten af kinesiotape varierende og validiteten af behandlingen er mangelfuld. RN Et pilot-studie, af Yasukawa et.al-2006, viser, at kinesiotape kan bruges til muskelfacilitering ved skader på det neuromuskulære system(23). Studiet har testet 15 børn med forskellige hjerneskader, hvor kinesiotape er blevet brugt til at optimere barnets funktion i overekstremiteterne. Et andet pilot-studie, Fu et.al-2000, med 14 deltagere, fandt ingen virkning af kinesiotape til muskelfacilitering på raske mennesker(24). Imens et bachelor-studie, Mindrup og Andersen- 2009,som inkluderede ni personer i sine resultater, hverken kan be- eller afkræfte, at kinesiotape har en muskelfaciliterende effekt(25). Et fjerde studie, Murray-2000, har målt EMG på m. quadriceps efter ACL-rekonstruktion på to individer. De fandt frem til, at applikation af kinesiotape øger EMG aktiviteten i musklen(26). De 7

8 fundne studier viser således en stor variation i resultaterne omkring kinesiotapes effekt på muskel facilitering. JA 2.4 Opsummering Forekomsten af ACL-rupturer er hyppigst blandt kvinder. Det kan i denne sammenhæng være behjælpeligt med et værktøj, der kan bruges sammen med den forebyggende træning i forhold til ACL-skader. Som nævnt mener opfinderen og fabrikanten bag kinesiotape, at denne kan facilitere musklerne, og derved styrke dem. Hvis baglåret kan gøres stærkere ved at applikere kinesiotape herpå, kan dette højne H/Q-ratioen og således måske nedbringe risikoen for ACL-skader. Endvidere kan det være interessant at vide om en eventuel effekt er vedvarende, således at den kan udnyttes over længere tid. Dette leder videre til projektets formål. FÆLLES 3 Formål Formålet med projektet er at undersøge, om kinesiotape har en effekt på kvinders hamstringsstyrke, testet i HUR Research Line Leg Ekstension / Curl unit RL1 umiddelbart efter applikation samt efter 24 timer. Dette undersøges for at belyse, hvorvidt kinesiotape kan nedbringe forskellen imellem hamstring og m. quadriceps, og derved være en medvirkende faktor til at mindske risikoen for ACL-skader. FÆLLES 4 Problemformulering Har kinesiotape effekt på hamstrings/quadriceps-ratio, målt i kilo med maximal voluntær isometrisk kontraktion, på kvinder mellem 20 og 35 år? FÆLLES 4.1 Hypoteser Kinesiotape har effekt på hamstrings/quadriceps-ratio umiddelbar efter kinesiotapeapplikation. Kinesiotape har effekt på hamstring/quadriceps-ratio efter 24 timers applikation. Kinesiotape har effekt på hamstring/quadriceps-ratio fra umiddelbart efter applikation til efter 24 timer med kinesiotape. FÆLLES 8

9 4.2 Nulhypoteser Kinesiotape har ingen effekt på hamstring/quadriceps-ratio umiddelbart efter kinesiotapeapplikation Kinesiotape har ingen effekt på hamstring/quadriceps-ration efter 24 timers applikation. Kinesiotape har ingen effekt på hamstring/quadriceps-ratio fra umiddelbart efter applikation til efter 24 timer med kinesiotape. FÆLLES 5 Teori I teoriafsnittet vil anatomien omkring knæet og m. quadriceps og hamstrings blive gennemgået. Dernæst vil teorien lede over i dette projekts effektmål, som er H/Q-ratioen og interventionsmidlet som er kinesiotape. Til sidst vil der være en generel gennemgang af forskningsdesigns. 5.1 Knæleddet- Articulatio Genus I de følgende afsnit vil knæets funktionelle anatomi blive gennemgået med forklaring på, hvordan bevægelserne sker i leddet og hvilke funktioner strukturerne har under de forskellige bevægelser. Knæet betragtes traditionelt som et hængselled, som i fleksion kan bevæges fra 0 til 135 og i ekstension 0 til 5. Anatomien i funktionen er dog mere kompliceret, da der ved fleksion kan laves en indad- og udadrotation. Yderligere kan der ske et anteriort- posteriertort glid imellem ledfladerne ved fleksion og ekstension. Knæet kan desuden komme ud i en valgus-varus stilling ved passiv bevægelse eller under kompression af knæet(1). Hængselsbevægelsen, fleksion/ekstension, foregår omkring en transversal akse gennem condyli femoris. Aksen er imidlertid ikke fastliggende som i et typisk hængselled, men ligger fast i femurkondylerne og bliver trukket posteriort under bevægelsen. Fleksionsbevægelsen, som er en kombination af en rullen og et glid, indledes med, at femurkondylerne ruller posteriort, indtil der kommer spænding i de passive strukturer. Bevægelsen fortsætter derefter i en glidebevægelse, hvor ledfalden på femur glider anteriort på tibia, indtil bløddelene på bagsiden af underben og lår støder sammen og begrænser bevægelsen. Knæets ekstension foregår i omvendt rækkefølge som et glid, 9

10 der til sidst afløses af en rullen. Ved fleksion i knæet vil femur som nævnt rulle posteriort på tibia, hvor det hovedsageligt er ACL der begrænser rullebevægelsen(1). JH Stabilitet I knæleddet stilles der store krav til den passive og dynamiske stabilitet omkring leddet. Da femurkondylerne er kugleformede og tibias ledflade er relativ flad, er der dårlig kongruens mellem knæleddets knogler. Der er adskillige stabiliserende strukturer omkring knæleddet, som gør, at knæet ikke kan bevæge sig frit i de angivne retninger. Ledkapsel, menisker og ligamenter sørger for den passive stabilitet, mens den dynamiske stabilitet skabes af musklerne omkring knæet. Disse to systemer skal arbejde sammen for, at knæleddet kan have en optimal funktion(1). RN Passiv stabilitet I knæet er der to menisker. Disse er med til at skabe kongruens imellem ledfladerne og skaber derved en bedre stabilitet. Derudover er der adskillige ligamenter omkring knæleddet. De fire primære for styring og stabilitet af knæet er; ligamentum collaterale tibiale(mcl), ligamentum collaterale fibulare(lcl), ligamentum cruciatum posterius(pcl) og ligamentum cruciatum anterius(acl)(1,5). De to første, MCL og LCL, er placeret på hver side af knæet og sikrer henholdsvis medial og lateral stabilitet. De modstår dermed bevægelserne valgus-varus. De sidste to, PCL og ACL, er intraartikulære ligamenter, som krydser hinanden, hvorfor de kaldes korsbåndene. De forhindrer hovedsageligt hypermobilitet i anterior-posterior retning og har derudover indvirkning på rotationsstabiliteten af knæet, hvorfor der ved læsioner af korsbåndene ses påvirkninger af knæets rotationsakse(5). Af de passive strukturer er der i dette projekt fokus på ACL. ACL går fra area intercondylaris anterior på tibia, hvorfra det går skråt opad og fæstner på indersiden af den laterale femurkondyl. Som nævnt er ACL s væsentligste funktion at begrænse anterior bevægelser af tibia i forhold til femur og det kan tåle en trækstyrke på ca. 120 kg(1). JA Dynamisk stabilitet Figur 5.1- Knæleddet med tilhørende ligameneter 9/1-10 Den dynamiske stabilitet skabes af musklerne omkring knæleddet. I dette projekt er hamstrings og m. quadriceps i fokus med henblik på den dynamiske stabilitet i anterior/posterior retning. 10

11 Hamstrings og m. quadriceps ligger på henholdsvis bagsiden og forsiden af knælleddet og er hinandens antagonister 5. Ved en kontraktion af m. quadriceps arbejder hamstring muskulaturens excentrisk for at styre bevægelsen. De er de primære stabiliserende muskler i anterior-posterior retning og supplerer ACL og PCL ved opretholdelse af stabilitet i disse retninger(1). JH Hamstrings består af musklerne m. biceps femoris, m. semitendinosus og m. semimembranosus(figur 5.2). Alle 3 muskler udspringer fra tuber ischiadicum samt fibre til lig. sacrotuberale. M. biceps femoris ligger lateralt i muskelgruppen. Den udspringer med 2 hoveder, caput longum fra tuber isciadicum samt caput breve fra den mediale del af femurs bagside. Senerne vokser sammen før knæhasen og insererer på caput fibulae. M. semitendinosus er muskelbug i den proksimale halvdel af dens forløb og sene i den distale halvdel. Senen ligger i furen på den profunde m. semimembranosus i sit forløb medialt på baglåret, indtil insertion som del af pes anserinus på tibia. M. semimembranosus har 3 insertionsdele. Den ene på medialsiden af condylus medialis tibiae, mens de to andre i den bagerste knæledskapsel(1). Muskelgruppen har flere funktioner herunder: fleksion, indadrotation og udadrotation. af knæet samt ekstension af hoften(1,27). M. quadriceps på lårets forside består af 4 muskler mm. vastii medialis, intermedius, lateralis, samt m. rectus femoris og har fælles insertion i lig. patella(figur 5.3). Mm vastii medialis og lateralis udspringer fra linea aspera på femur samt aponeurosen med et caudalt forløb henholdsvis medialt og lateralt på femur. M. vastus intermedius ligger profund for de øvrige 2 og udspringer fra for- og lateralfladen femur ligeledes med caudalt forløb. Figur 5.2- Hamstringsmuskulaturen 9/ Muskler hvis træk er i modsat retning 11

12 M. rectus femoris udspringer fra spina iliaca anterior inferior samt os ilium ved acetabulum. Alle 4 musklers sener forenes ved patella og har fælles insertion som den kraftige lig. patella på tuberositas tibiae. Senen er 3-laget med: et øverste 1.lag fra m. rectus femoris. 2. lag fra mm. vastii medialis et lateralis som samtidig har senede snipper, der sidder på patellas sider. 3. lag fra m. vastus intermedius(1). Musklerne tjener primært som ekstensor for knæleddet og m. rectus femoris er samtidig en af hofte fleksorerne(1,27). RN Figur 5.3- M. Quadriceps, Kendall et.al Musklernes virkning på knæet I bevægelser, hvor knæet er i stillinger, hvor lodlinien falder foran centrum af knæleddet(figur 5.4), vil tyngdekraften virke ekstenderende og denne ekstensionskraft skal opvejes af en fleksionkraft for at undgår hyperekstension. Fleksionskraften skal komme fra hamstringsmuskulaturen. Det samme er tilfældet, når lodlinien i knæet falder bagved centrum af knæet, så virker tyngdekraften flekterende og skal opvejes af en ekstenderende kraft fra m. quadriceps(1). JA Figur 5.4- Lodlinien, markeret med stiplet linie, igennem knæleddet. emedicine.medscape.com/article/ overview- 3/

13 I situationer, hvor kroppen accelereres eller bremses, skal m. quadriceps og hamstrings sørge for at holde knæet stabilt i den ønskede position. M. quadriceps og hamstrings er yderst vigtige i bevægelser, hvor de arbejder imod tyngdekraftens påvirkninger og skal styre leddet. ACL og hamstrings arbejder sammen og sørger for, at tibia ikke glider frem i forhold til femur. Dette sker, når hamstrings laver en kontraktion, som modvirker den kraft som m. quadriceps genererer. Da hamstrings maksimale styrke er naturligt svagere end m. quadriceps maksimale styrke, vil der opstå situationer, hvor ACL skal modstå den kraft, som overstiger hamstrings styrke. Dette kan være vanskeligt specielt i situationer ved udtrætning og det er her de fleste ACL-skader opstår(4). JH M. quadriceps og hamstrings kan blive overbelastede, hvis en eller flere af de passive stabiliserende strukturer er ødelagte. Omvendt vil svækket muskel/senestyrke også kunne medføre øget krav til de passive strukturer og dermed give øget risiko for skader på menisk og ligamenter. Når en stabilisator er svækket eller ødelagt, bliver kravet til de resterende strukturer øget(4,7). Den dynamiske stabilitet i knæet er også afhængig af styrkeforholdet mellem m. quadriceps og hamstrings. Dette styrkeforhold måles ved H/Q-ratio, som vil blive beskrevet i følgende afsnit. RN 5.2 Hamstrings/Quadriceps-ratio H/Q-ratioen er en af faktorerne, der har indvirkning på ACL-skader og specielt hos kvinder. H/Qratioen betegner styrkeforskellen imellem hamstring muskulaturen på lårets bagside og m. quadriceps på lårets forside. Hamstring muskulaturen fungerer som synergist 6 for det forreste korsbånd og er således med til at forhindre femur i at glide anteriort på tibia. Specielt i sportsgrene, som stiller høje krav til knæstabiliteten. Fx i håndbold, fodbold og badminton, er det vigtigt, at hamstrings er stærke nok til at modvirke det anteriore glid af femur, som er den bevægelse, der sætter størst stres på ACL(11,28,29). JA Der er flere forklaringer på, hvorfor kvinder har en mindre H/Q-ratio end mænd. Studier, af Decker et.al, og Hewett et.al-2001,har bl.a. vist, at kvinder har en større ekstensionsvinkel i knæet under landing end mænd (9,30). Malmzak og Colby-2001 viser i sit studie, at de har en større valgus vinkel i knæet ved hurtige sidemanøvrer(18). De forøgede vinkler i knæleddet forringer arbejdsvinklen for hamstrings og det bliver derfor vanskeligere for musklen at generere maksimal kraft. En anden forklaring på forskellen kan ligge i den hormonelle påvirkning af kroppen. Et studie 6 Samarbejder 13

14 af Ahmad og Clark-2006, har testet isometrisk maksimal styrke af hamstrings og m. quadriceps hos raske fodboldspillere. 123 individer imellem 10 og 18 år blev inkluderet, heraf 53 piger og 70 drenge. Resultatet viser, at præpubertale piger har tilnærmelsesvis samme ratioforhold som præ- og postpubertale drenge, men efter indtrædelse af menstruationen falder H/Q-ratioen hos pigerne markant(29). JH H/Q-ratioen, kan udtrykkes på to måder. Den konventionelle H/Q-ratio, hvor maksimal koncentrisk hamstring kontraktion sammenlignes med maksimal koncentrisk m. quadriceps kontraktion. Idet dette scenarie aldrig opstår i en funktion, er det mere hensigtsmæssigt at benytte den funktionelle H/Q-ratio, der giver et billede af den reelle styrkeforskel under en funktion. Her sammenlignes maksimal excentrisk arbejde fra hamstring muskulaturen, med maksimal koncentrisk arbejde fra m. quadriceps(11). Det kræver dog avanceret udstyr at foretage disse målinger, og da rammerne for dette bachelor projekt ikke tillader målinger af den funktionelle H/Q-ratio, arbejdes der ud fra den konventionelle H/Q-ratio. Denne ratio vil stadig give et billede af hvorvidt interventionen virker. RN 5.3 Kinesiotape Kinesiotape er et relativt nyt udspring af kinesiologien 7 og blev opfundet i 1973 af Kiropraktoren Kenzo Kase. Kinesiotape er lavet af 100% uld og har elastiske egenskaber i lighed med menneskets hud. Kinesiotape kan dermed arbejde sammen med vævet og begrænser ikke kroppens bevægelse, modsat sportstape som er uelastisk og bruges til støtte og immobilisering(21). Tapen er applikeret på bagpapiret med et stræk på ca.15-25%, hvorved tapen trækker sig sammen til hvilelængden, når papiret fjernes. Kinesiotape kan maksimalt strække sig 55-60% i forhold til hvilelængden og strækket sker longitudinelt(20). Stræklængden af tapen varierer ud fra, hvilken effekt man ønsker at opnå, og der arbejdes i behandlingen ud fra et stræk fra 0-100%, hvor 100% svarer til kinesiotapens fulde stræklængde. Tapen har samme tykkelse som epidermis 8 og er lavet, så huden kan ånde igennem(20,21,22). Sammen med elasticiteten og mekanoreceptorernes adaptation gør det, at man efter nogen tid ikke mærker kinesiotapen længere(32). Dette gør at kroppen ikke længere bevidst registrerer tapen. Der sker dog fortsat en ubevidst registrering, i og med nervesystemet stadig påvirkes af tapen. JA 7 Kinesiologi betyder "læren om bevægelse". Det er en behandlingsmetode, der bygger på dels den vestlige verdens viden om fysiologi og anatomi, dels den østlige verdens viden om kroppens energisystemer.(31) 8 Yderste hudlag 14

15 Producenten skriver, at limens effekt aftager efter 3-5 dage, hvorved elasticiteten også forsvinder. Derfor kan kinesiotape bruges som behandlingsmetode i op til 5 dage, hvorfor det kun er et midlertidigt behandlingssupplement. Applikationsinstrukserne foreskriver, at tapen skal påføres min. inden sportsaktivitet, hvor der svedes, eller inden tapen udsættes for varmepåvirkning. Dette for, at limen kan blive aktiveret og virke optimalt. Ved tapening må området på huden ikke være fedtet og skal derfor sprittes af for creme, olie og sved. Ellers vil limen ikke kunne fæste korrekt på huden og effekten af tapen vil klart forringes. Desuden bør hår i området fjernes for at skabe den bedste kontaktflade imellem kinesiotape og hud. Dog kan få små og bløde hår i området tillades. For at opnå den maksimale effekt af limen, skal der gnides godt på tapen under applikationen, så limen aktiveres. Når tapen skal fjernes anbefales det, at huden fjernes fra tapen og ikke omvendt, da dette er mindre smertefuldt(20,21,22). Ved applikation af kinesiotape skal man være opmærksom på, om der fremkommer udslæt eller kløe i området, hvor tapen sidder. Der er ingen direkte kontraindikationer ved brug af kinesiotape, der skal dog tages højde for folk med kredsløbsproblemer og gravide(20,21). Kinesiotapes oprindelige farver er rød, blå, beige og sort. Ifølge Kase har farven på tapen også indflydelse på behandlingen. Han mener specielt, at blå og rød absorberer lyset forskelligt, hvorfor rød bruges til varme samt facilitering og blå bruges til kulde og inhibering(20,21). Efterhånden fås kinesiotape dog i de fleste farver, hvilket kan tænkes at begrundes ud fra et modeperspektiv, så man kan få den farve man er tilpas med. JH Applikationsmetoder Kinesiotape kan klippes i flere forskellige former alt efter behandlingens præcision, udbredelse og applikationsteknik(figur 5.5). Applikation startes med en såkaldt base. Denne er ca. 3-5 cm lang og påsættes uden stræk. Det efterfølgende lange stykke er halen og påføres med stræk på tape eller hud. Applikationen kan afsluttes med endnu en base alt efter, hvilken teknik der benyttes. 15

16 Figur 5.5- De forskellige måder at klippe kinesiotapen på Kase har udviklet 7 applikationsteknikker, der kan stå alene eller kombineres på kryds og tværs. 1. Mekanisk korrektion, Recoiling : bruges til at positionere muskel, fascie eller led for at skabe bedre bevægelse. Kan bruges over alt på kroppen. 2. Fascia korrektion, Holding : Korrigere fasciens alignment 3. Space korrektion, Lifting : Giver plads i område med smerte, inflammation eller hævelse. 4. Ligament / sene teknik, Pressure : Giver mekanisk støtte til leddet. 5. Funktionel korrektion, Spring : Giver sensorisk stimuli til at assistere eller begrænse en bevægelse. 6. Lymfeteknik, Channeling : Til dræning af et område med ødem. 7. Muskelteknik: Til inhibering samt facilitering af muskler. Denne metode benyttes i projektet. For at opnå en faciliterende effekt af tapen applikeres den fra muskelens udspring til insertion, med et stræk på 15-50%. Den inhiberende effekt opnås ved applikation fra insertion til udspring, hvor tapen påføres med et stræk på 15-25%. Begge teknikker kræver at vævet er strakt ved påsætning af tapen(20,21,22). RN Kinesiotapes effekt ved muskelfacilitering Når kinesiotape applikeres med stræk på tapen og med stræk på huden, sker der en umiddelbar øget sensorisk facilitering i området(20,21). Dette øger det afferente signal til centralnervesystemet, som igen medfører et forøget efferent signal tilbage til det perifere nervesystem. Det forstærkede efferente signal er med til at øge muskelens evne til kontraktion(32). I et studie, Murray-2000, er der forsket på denne effekt af kinesiotape. Det har udført EMG målinger på to individer med 16

17 rekonstrueret ACL, hvor det testes uden tape, med almindelig sportstape samt kinesiotape. De tapede muskler var m. quadriceps, hamstrings muskulaturen og anklens fleksorloge. EMG målingerne viste ingen forskel med og uden almindelig sportstape, men med applikation af kinesiotape så de en forøget EMG aktivitet. Endvidere var forsøgspersonernes subjektive vurdering, at de blev stærkere ved applikation af kinesiotape(26). Et studie, Hsu et.al- 2008, har ligeledes forsket på den muskelfaciliterende effekt af kinesiotape. Her blev udført EMG- og funktionsmålinger på 17 personer med impingementsyndrom i skulderen. I studiet blev der foretaget målinger uden tape, med almindelig sportstape og kinesiotape på m.serratus anterior og m. trapezius pars ascendens og decendens. Resultatet viste, at kinesiotape gav et forøget udslag på EMG målingerne og større bevægelighed i forhold til, når der blev brugt almindelig sportstape eller ingen tape(33). JA 5.4 Det neuromuskulære system Det neuromuskulære system er stort og kompliceret. Derfor vil der i nedenstående afsnit blive givet en forenklet forklaring på, hvordan signalerne opfanges og transporteres i kroppen. De sensoriske signaler bliver opfanget igennem tryk og berøringsfølsomme receptorer i huden, kaldet mekanoreceptorer. Endvidere er der receptorer, der er følsomme over for stræk i muskler og led, som kaldes proprioceptorer. Signalerne fra disse receptorer ledes i tykke, myeliniserede fibre, der løber igennem bagstrengen i medulla spinalis og op til hjerneniveau. På hjerneniveau bliver de sensoriske signaler opfanget, tolket og omdannet til motoriske signaler, som bliver sendt ud til musklerne. De motoriske signaler sendes ud via pyramidebanerne til segmentniveau, hvor de overføres til de motoriske nerveceller. De motoriske Figur 5.6- Pyramidebanerne med de proprioceptice impulser enskab/cellebiologi_og_almen_histologi/nervesystem- 7/

18 nerveceller leder signalet videre ud i muskelen, hvor det danner grundlaget for en muskelkontraktion(32).(figur 5.6) JH Kraften i muskelkontraktionen afhænger af, hvilken type muskelfibre, der bliver aktiveret, som igen afhænger af, hvor kraftigt signalet fra CNS er. Overordnet findes der tre typer muskelfibre: slow twitch(st) og fast twitch a og b.(fta og FTb). Fibertyperne er forbundet til deres egen nervecelle med forskellige størrelser og innervationstærskler. Størrelsen på nervecellen er proportional med innervationstærskelen og afgør derfor, hvilken fibertype der skal kontraheres. ST fibrene er de Figur 5.6-Muskelfibrene med tilhørende nervecelle. De røde- ST fibre. De grønne- FTa fibre. De blå- FTb fibre. Schibye et..al 2005 langsomme fibre, som primært arbejder ved hjælp af aerobe processer over længere tid. De er tilknyttet den mindste nervecelle og er derfor de fibre, der aktiveres først, da de kræver et svagere signal. FTa fibrene er lidt hurtigere end ST fibrene og arbejder også fortrinsvis ud fra aerobe processer. De er tilknyttet en større nervecelle med en større innervationstærskel og kræver derfor et kraftigere signal for at skabe kontraktion. FTb fibrene er de hurtigste og mest kraftfulde fibre i en muskel og arbejder hovedsagelig ved hjælp af anaerobe processer. Fibrene er tilknyttet den største nervecelle og kræver derfor et kraftigt signal for at blive aktiveret.(figur5.6) Aktiveringsmønsteret og sammensætningen af de enkelte fibertyper betyder, at længerevarende let arbejde kun kræver aktivering af ST fibrene, mens hurtig og tungt arbejde kræver aktivering af begge typer FT fibre(32). RN 5.5 Generelt om studiedesign Når der laves et studie, er det vigtig at vælge den rigtige type design til de rammer, der er tilrettelagt. Data indsamles ved hjælp af en kvalitativ eller kvantitativ metode og analyseres afhængig af designet. Et eksempel på et kvalitativt studie kan være spørgeskemaundersøgelser eller interview, hvor de subjektive data fremhæves og analyseres, hvorimod et kvantitativt studie fx måler ud fra kg. eller cm. og kan benyttes som effektmåling efter en given intervention(34). 18

19 Indenfor kvantitative studier er der overordnet to typer design, som kan benyttes, når hypoteser skal undersøges: korrelations design og eksperimentelt design. Korrelationsdesignet benyttes for at finde en sammenhæng imellem flere sæt af resultater. Designet giver ingen mulighed for at manipulere med de involverede variabler og ser derfor udelukkende efter mønstre og sammenhænge imellem dem. I det eksperimentelle design undersøges om der er en forskel imellem flere sæt af resultater. I dette design er der en uafhængig variabel, der manipuleres med og den kan således påvirke den afhængige variabel. Pga. muligheden for manipulation er dette design at foretrække, hvis formålet er, at undersøge effekten af en intervention. Valg af design har endvidere indvirkning på, hvordan data analyseres og er derfor en vigtig faktor for udfaldet af resultatet(34). JA Fordeling af forsøgspersoner En anden faktor der skal tages stilling til i valg af studie er, hvordan forsøgspersonerne fordeles. Fordeles personerne i to eller flere grupper, der sammenlignes med hinanden, kaldes det unrelated-, between-, eller different -subjekt design (34). De nævnte designs kan med fordel vælges, hvis effekten af to forskellige interventioner ønskes sammenlignet, eller hvis der benyttes en kontrol- /placebogruppe til understøttelse af resultater. De personlige data blandt medlemmerne i de forskellige grupper skal dog i størst mulig grad matches for at opnå resultater, der kan sammenlignes. For at studiet skal give den højeste grad af evidens, skal en randomiseret 9 fordeling af forsøgspersonerne benyttes. I et randomiseret kontrolleret forsøg (RCT) har hverken deltagere eller projektansvarlig indvirkning på hvem, der havner i hvilke subgrupper(34). Et RCT-studie er derfor det studie, der er bedst egnet til at eliminere bias 10 (35). JH Vælges det at placere alle forsøgspersonerne i en og samme gruppe kaldes det et same-, related-, eller within - subjekt design. Alle deltagere modtager samme type intervention og der udføres tests før og efter interventionen. Derpå sammenlignes deltagernes testresultater individuelt før og efter intervention. Fordelen med dette design er, at der undgås at tage højde for matchning af deltagere. Det er dog vigtigt at være opmærksom på proceduren fx rækkefølgen af tests, da faktorer som indlæring og/eller træthed kan have indvirkning på resultatet(34). En anden faktor, der kan have indvirkning på resultatet i denne type studie, er måden, hvorpå deltagerne udvælges. En udvælgelse hvor den projektansvarlige vælger testpersonerne skal anvendes med påpasselighed, da den kan 9 Tilfældig 10 Systematisk fejl 19

20 påvirke udfaldet af studiet i en grad, som ikke passer med virkeligheden. Dette kan gøre det vanskeligere at undgå bias(34). RN 6 Metode I følgende afsnit vil projektets benyttede design samt fravalg af andre design, med begrundelser herfor, blive gennemgået. Derefter beskrives testproceduren. 6.1 Projektets studiedesign Dette projekt er bygget op som et eksperimentelt, same subjekt design. Det eksperimentelle design er valgt for at undersøge, hvorvidt der er en forskel på lårets muskelstyrke før og efter kinesiotape-applikationen. Den uafhængige variabel er kinesiotape og den afhængige variabel er lårets muskelstyrke. Ved at ændre på den uafhængige variabel er det dermed muligt at undersøge, hvorvidt der sker en ændring i den afhængige variabel. Ud fra formålet vælges der at teste effekten af kinesiotape på den samme gruppe før og efter intervention. Herefter sammenlignes resultaterne. Dette gøres bedst ved designtypen same-subjekt design. Et RCT ville højne evidensgraden, men er fravalgt da det ikke anses at være muligt i den begrænsede testperiode, at besvare dette projekts problemstilling. Projektet kunne ved et RCT risikere, at ende op med data der havde et dårligere sammenligningsgrundlag end ved et same subjekt design. I et RCT er det vigtigt at det skabes ensartethed i grupperne. Dette kan gøres ved at have et højt antal deltagere eller ved at have strenge inklusions- og eksklusionskriterier(34). Testdeltagerne rekrutteres løbende til dette projektet under den fastsatte testperiode, hvorfor projektet ikke kan vide det endelige antal deltagere og det ville endvidere være svært, at lave inklusions- og eksklusionskriterierne der sikrer ensartethed i grupperne. JA 20

21 6.2 Målgruppen Den generelle hovedregel at jo flere testpersoner, desto bedre sikres et repræsentativt udsnit af befolkningen(34). For at opnå så stor en gruppe deltagere til forsøget som muligt, blev det valgt at reklamere for projektet på University College Lillebælt (UCL). Informationen blev formidlet via skriftlige opslag på skolen, hvor kvinder blev opfordret til at tage kontakt, såfremt de ønskede at deltage i projektet. Desuden blev der gennem allerede etablerede kontakter lavet aftaler med medstuderende i klasserne på UCL. Projektets målgruppe var knæ-raske kvinder i alderen år. Under rekrutteringsprocessen blev det dog klart, at mange af kvinderne havde eller havde haft patologiske tilstande i underekstremiteterne og det blev dermed svært at finde helt raske deltagere. Derfor blev målgruppen ændret til, at inkludere kvinder med patologi i underekstremiteterne, hvor kun personer med kendte og vedvarende smerter undervejs i testproceduren blev ekskluderet. Ukendte smerter blev taget op til vurdering sammen med den enkelte testperson, hvorefter videre deltagelse blev besluttet. Beslutningen blev truffet på baggrund af de projektansvarliges fysioterapeutiske viden og i samråd med deltageren. I håb om at få så mange testpersoner som muligt til at indgå i projektet, blev der ikke sat nogen kriterier for, hvor stor styrkeforskellen på for- og bagside skulle være for, at personen kunne indgå i forsøget. Jo flere deltagere der er med i et forsøg, desto større er sandsynligheden for, at resultatet ikke fremkommer pga. tilfældigheder. Derved bliver evidensgrundlaget for en eventuel effekt styrket (34). Ud fra projektets hvervningsproces samt tidsmæssige rammer ansås det for at være realistisk at have et deltagerantal på personer. Der blev dog tilstræbt at få så mange deltagere som muligt for at gøre studiets resultater så stærke som mulig. JH Eksklusionskriterier - Kendte eller vedvarende smerter under testproceduren. Inklusionskriterier - Kvinder på UCL, i alderen år. - Underskrevet samtykkeerklæring. RN 21

22 6.3 Måleredskab Til at teste forsøgspersonerne benyttes maskinen HUR Research Line Leg Extension / Curl unit RL1. Maskinen bruges til at teste isometrisk styrke ved fleksion og ekstension af knæet i en fastlagt vinkel på 150. Maskinen kan også benyttes til dynamisk træning og kan ved hjælp af lufttryk yde en modstand på op til 100kg(37). Til at måle den isometriske styrke benyttes HUR Performance Recorder 9200 (HUR PR), som registrerer styrken i kg. Dette gøres ved hjælp af Load-cell -delen af HUR PR, der fastgøres på vægtstangsarmen og tilkobles computeren. Maskinen udsender 7 bip-lyde, som indikation for at testen påbegyndes ligesom hver test afsluttes med et bip. Dette er indstillingen, der tilbydes fra den medfølgende software Performance Recorder 9100 Analysis Software v Trykket på vægtstangsarmen holdes i 5 sek. og under udførelse af forsøget sender cellen data til softwareprogrammet, der læser og gemmer resultaterne på computeren undervejs. JA HUR PR måler med en frekvens på 100 Hz. og modtager målinger i 5 sek. Ud fra disse målinger tegner softwaren en graf over kraftudviklingen i løbet af de 5 sek. og angiver maximal voluntær isometrisk kontraktion (MVIC) målt i kg. Før kraftudmålingen kan aflæses, på computeren, skal der udføres 2 tests, hvorefter resultaterne kan gemmes. Først derefter kan en graf samt resultater med en decimal ses. Som mellemstation mellem måleapparat og software er en måler, hvor kraftmålingen kan læses uden decimal. I dette projekt gives der minimum 3 testforsøg og mellemstationen bliver derfor hovedsageligt brugt til at se, hvorvidt testpersonen skal have endnu et forsøg. Ved tvivl pga. manglende decimal vil testpersonen få et ekstra forsøg, hvorefter resultaterne tjekkes i databasen. JH Kalibrering af testmaskinen For at sikre ens numeriske værdier af resultaterne gennem forsøgsperioden, kalibreres HUR-PR dagligt før test. Dette gøres for at sikre, at dataindsamlingen har ens udgangspunkt ved første og anden testdag for på den måde at kunne sammenligne testpersonens resultater. Metoden til kalibrering er fundet med inspiration fra et tidligere bachelorprojekt, Mindrup og Andersen-2009(25). Et lod hænges på maskinens trykpude, hvor denne er i en vinkel på 420. Producenten anbefaler, at der benyttes ca. 10% af forventet test-belastning. Ud fra pilotforsøgene bliver et lod på 5kg fundet passende til kalibreringen. Pilotforsøgene vil blive beskrevet i efterfølgende afsnit. RN 22

23 6.4 Test af procedure/ pilot-test Inden testperiodens start blev testproceduren afprøvet og tilpasset via pilottest på 5 medstuderende, og efterfølgende justeret inden de endelige test. En skriftlig forklaring vedrørende dette projekt og forløbet blev fremstillet inden pilot-testene, hvor testpersonerne inden testdagen skulle læse, hvad projektet omhandlede(bilag 1). Dette skulle forhindre uklarheder på testdagen, der kunne forlænge test-tiden. Samtidig blev en plakat med testproceduren udarbejdet, hvorpå testpersonen kunne følge med i forløbet(bilag 2). Plakaten lå ligeledes til grund for den mundtlige instruktion, der blev givet til testpersonen på testdagen. De mundtlige instruktioner til forløbet blev nedskrevet og forfinet efter feedback fra medstuderende, således at den kunne videreformidles ens til alle testpersoner. Endvidere blev testprotokollen modificeret løbende under pilotforsøgene. JA Bachelorprojektet Mindrup og Andersen-2009 kom frem til, at 3-5 forsøg i HUR-maskinen var nødvendigt for at finde MVIC. Derfor var minimum tre forsøg udgangspunktet for dette projekts testprocedure. I tilfælde hvor det tredje forsøg var det stærkeste, blev der tildelt et forsøg mere. Således forløb testen indtil det sidste forsøg ikke viste den højeste måling. På baggrund af dette blev den mundtlige instruktion..minimum tre forsøg.. givet, men blev modificeret til at blive udtalt med ekstra tryk på minimum, da pilot-testpersonerne, der oplevede at få flere end tre forsøg, blev overraskede over, at de skulle fortsætte testen. Kommandoen: Så kraftfuldt og med så hurtig kraftudvikling som muligt fra ovennævnte bachelorprojekt blev afprøvet. I dette projekt blev det ved denne kommando erfaret, at pilot-testpersonerne havde tendens til at sparke til puden. Dette medvirkede at grafen, som HUR PR aftegnede, ikke var et reelt billede af MVIC, men i stedet tegnede et billede af testpersonens sparkekraft. Kommandoen blev derfor ændret til så hårdt som du overhovedet kan, uden at sparke til puden, hvorefter pilot-testpersonerne ikke længere sparkede til puden. JH Under testproceduren blev der fra start kun tildelt prøveforsøg til det venstre ben, som var første testben. Den oprindelige mening for prøveforsøget var, at testpersonen skulle lære maskinen og testprotokollen at kende. Der blev dog tilføjet prøveforsøg til højre ben for at give begge ben samme udgangspunkt for de efterfølgende MVIC-tests. Flere pilot-testpersoner gjorde opmærksom på, at det ville være lettere at yde maksimal kraft, hvis de modtog verbal opmuntring under testene. Dette blev fravalgt for at bibeholde standardiseringen 23

24 af testprotokollen. For at opmuntre testpersonerne til at give sig maximalt blev kommandoen så hårdt som du overhovedet kan derimod gentaget før første testforsøg ved hver ny muskelgruppe. Efter pilottestene blev der gjort opmærksom på, at ansigtsudtryk fra de testansvarlige kunne påvirke udfaldet af testene, hvorfor ansigtsmimik og reaktioner blev holdt neutrale under testen. Endvidere blev der besluttet, at testresultater blev tilbageholdt indtil efter re-test for at sikre samme udgangspunkt for motivation under testforsøgene og således at resultaterne undervejs ikke kunne påvirke testpersonen. For at nedbringe testtiden blev opvarmning inden testene fravalgt allerede inden pilot-testene. Under pilot-testene var restitutionspausen mellem hver enkelt test 2 min. Dette gjorde at den samlede testtid kom op på ca. 1 time, hvilket ansås for at være for lang tid for at få det ønskede antal deltagere til projektet. Et studie, Parcell et.al-2002, viser at 60 sek. er tilstrækkelig for at restituere efter isokinetiske 11 øvelser(38). Dette vurderes at være overførbart til dette projekt. For at understøtte denne påstand blev tidligere fysiologiunderviser på fysioterapeutuddannelsen i Odense, Geert Mørk, kontaktet. Han bekræftede denne antagelse. Derfor blev restitutionspausen ændret til 60 sek., hvormed den samlede testtid blev bragt ned til ca. 35 min. samt målet om at teste personer bibeholdt. RN For at gøre projektet så reliabelt som muligt var opgaver fra start uddelegeret, således at de testansvarlige hver især, varetog de samme procedurer gennem hele forløbet. Således stod en for introduktion, instrukser, fastspænding, tilpasning i HUR, flytning af måleapparat samt tidtagning. En anden stod for softwaren og målingerne. Den sidste kontrollerede og noterede resultater samt stod for kinesiotape-applikationen. JA 6.5 Testprocedure I dette afsnit vil den endelige testprocedure blive gennemgået i kronologisk rækkefølge. Testpersonerne skrev først under på en samtykkeerklæring(bilag 3) og derefter spurgt om persondata som højde, vægt og fødselsår(appendix). Desuden adspurgtes om nuværende og tidligere skader i underekstremiteterne samt indirekte kontraindikationer. Efterfølgende blev der givet en kort gennemgang af testens forløb ud fra den udarbejdede plakat(bilag 2). Dernæst blev testpersonerne spændt fast i HUR-maskinen med rem over begge lår samt rundt om maven. Ryglænet blev indstillet så knæhaserne var ved sædets kant og bagdelen var helt tilbage i sædet. 11 Ens hastighed under bevægelse ved hjælp af varieret modstand 24

25 Hovedet skulle ligeledes have kontakt med nakkestøtte og armene være krydset over brystet(billede 6.1). Ved fleksion blev puden, der skulle trykkes imod indstillet således, at den lå lige proksimalt for calcaneus (Billede 6.2). Ved ekstension blev puden indstillet til at være ved overgangen fra skinneben til fod. Denne indstilling blev benyttet igennem hele testproceduren ved hver enkelt testperson. Udgangsstillingen for testen i HUR-maskinen blev valgt ud fra standardiseringen, tidligere udarbejdet af et bachelorprojekt, Lisberg og Hansen-2007(39). Inden forsøgets start blev udgangsstillingen under testene angivet med følgende kommando: JH - Du skal holde hovedet og bagdelen tilbage i ryglænet og hænderne krydset over brystkassen under testen. Billede 6.2- Udgangsstilling under test Billede 6.1- Udgangsstilling under test Herefter gives følgende instruktioner til forsøget: - Du får nu et testforsøg for at se, hvordan maskinen virker. Vær opmærksom på at trykpuden ikke kan rykkes. - Når vi starter hører du 6 korte bip, efterfulgt af et langt bip, hvorefter du trykker benet imod puden med lidt kraft, indtil du hører et nyt bip. Det er vigtigt, at du ikke sparker til puden. 25

26 - Det var prøveforsøget. Nu skal du trykke så hårdt som du overhovedet kan, uden at sparke til puden. - Du skal nu lave minimum 3 tests, indtil vi har fundet din maksimale styrke. Mellem hvert forsøg er det en pause på 1min. For at undgå, at der blev sparket i puden, blev testpersonen, ved test af ekstension, instrueret i at føre benet langsomt op til puden under de korte bip, således de var klar til at trykke i puden efter det lange bip. Ved test af fleksion var udgangsstillingen med benet hvilende på puden, således at der ikke kunne sparkes i puden. RN Testpersonerne blev testet i følgende rækkefølge (Uden KT) 12 : Venstre baglår Venstre forlår Højre baglår Højre forlår Ud fra resultaterne blev det udregnet, hvilket ben der havde den største styrkeforskel mellem hamstrings og m. quadriceps. Forskellen blev udregnet ved H/Q-ratioen, der som nævnt siger, at jo tættere værdien er på 1, desto mindre er forskellen i styrke imellem de to muskler. H/Q-ration regnes ud fra formlen: Kinesiotape blev påført det baglår, hvor H/Q-ratioen var lavest. Kinesiotape-applikationen vil blive gennemgået i det næstkommende afsnit. Efter påføring af kinesiotape blev personen re-testet på det applikerede ben ud fra samme procedure som før men i følgende rækkefølge (KT) 13 : Ben med kinesiotape baglår Ben med kinesiotape forlår Efter 24 timer med følgende testrækkefølge (KT24) 14 : Ben med kinesiotape baglår 12 Perioden benævnes fremover Uden KT 13 Perioden benævnes fremover KT 14 Perioden benævnes fremover KT24 26

27 Ben med kinesiotape forlår JA 6.6 Kinesiotape-applikationen Tanker omkring applikation af Kinesiotape I projektet vælges det at bruge den grundlæggende teknik omkring muskel-fascilitering, hvor kinesiotape påføres fra udspring til insertion(21). Der er usikkerhed omkring stræklængden, da teorien varierer med anbefalinger af stræk på kinesiotape med % og %(21). Efter kontakt med kinesiotape-instruktør Kristian Seest godkender han applikationsmetoden, med tilføjelsen at strækket med fordel kan være op til 50 %. For at højne reliabiliteten af kinesiotapeapplikationen, blev der under pilotforsøgene taget målinger af tapens længde før og efter påsætning og således blev der fundet frem til en metode, hvor der kom ens stræk på tapen hver gang. Den endelige applikationsmetode ender med at have et stræk på ca. 35 %. Dette stræk ligger mellem teoriernes og Kristian Seest s anbefalinger og strækket findes derfor acceptabelt % svarer til det stræk, der er på tapen på papiret, hvorfor den bliver strukket lidt under applikationen. Teorien siger, at påføringen skal ske min før aktivitet, for at limen klæber optimalt og dermed kan holde under aktivitet(20,21). Projektet antager dog, at testpersonerne ikke vil svede under testproceduren og idet det er en isometrisk test, sker der ingen bevægelse, der provokerer tapen, hvorfor de godt kan testes umiddelbart efter påførelse af kinesiotape. Under pilot-testene viste applikationen ved slut-basen tegn på, at den ikke kunne holde 24 timer, da enderne løsnede sig fra huden. Dette påtænkes at være grundet applikation i knæfuren, hvor kravet øges til tapens lim pga. de gentagne bevægelser over leddet, i dagligdags situationer. Slut-basen blev i de endelige test lagt under knæfuren, 2 cm distalt for senernes insertion, da det giver tapen bedre mulighed for at sidde fast. Applikationen sker med rød kinesiotape, da det er den farve som SportsPharma sponsorerer til projektet. Det er endvidere den farve Kase anbefaler til muskelfacilitering(20). I projektet tages farven dog ikke med i betragtning som en betydende faktor for muskelfaciliteringen. JH Endelig applikation af Kinesiotape Inden applikation blev baglåret og knæhase sprittet af, hvor tapen skulle sidde og evt. hår i området blev fjernet med en engangsskraber. Der blev sørget for, at vævet var strakt, ved at testpersonen blev placeret i fremliggende stilling med strakte ben. Inden påføring af kinesiotape blev der lavet muskelfremkaldelser og palpation af hamstrings. Dette for at visualisere musklens forløb til brug 27

28 ved applikation af tapen. Dette foregik i den fremliggende stilling, hvor testpersonen blev instrueret i at bøje knæet med modstand fra den test-ansvarlige for kinesiotape. For at standardisere applikationen blev der under første muskelfremkaldelse målt 5 cm. fra sulcus infranates i distal retning på muskelbuen og punktet blev derefter markeret med kuglepen. De 5 cm. blev valgt ud fra en anatomisk betragtning om, at mest mulig af hamstringsmuskulaturen er samlet ved dette punkt(1). Dernæst blev der lavet en ny muskelfremkaldelse, hvor insertionssenerne blev palperet og markeret med kuglepensmærker, så tapen blev lagt præcis.(billede 6.3) RN Applikationen skete med Y-teknikken. Startbasens kanter blev klippet runde ved at folde den på midten. Der blev sørget for, at begge Y-haler var lige brede ved at bøje tapen på langs og klippe i folden. Til slut blev haleenderne klippet runde ved at holde dem over hinanden, så de blev ens. Første base af tapen var 3 cm lang og blev påført uden stræk på tapen og 5 cm. fra sulcus infranates. Påføringen skete med ca. 35 % stræk på tapen, hvor den ene hånd trak papiret af tapen, imens den anden hånd påførte kinesiotape på huden ovenpå muskelbugen. De to Y-haler blev ført ned langs senerne under knæfuren til 2 cm distalt for senernes insertion. Efter applikation blev musklen atter fremkaldt for at sikre, at tapen sad præcis som den skulle på hamstrings.(billede 6.3) Billede 6.3- Applikationsprocedure af kinesiotape 28

29 Forsøgspersonerne blev informeret om, at tapen kunne tåle, at de dyrkede sport og tog bad som sædvanligt. De skulle dog duppe tapen tør og måtte ikke bruge en hårtørrer på tapen. Hvis tapen skulle gå løs, skulle de klippe slippen af eller lægge almindelig eller sportstape henover indtil re-test efter 24-timer. JA 6.7 Etiske overvejelser Under udarbejdelsen af projektet forekom nogle etiske overvejelser. Testgruppen var planlagt til at være raske kvinder. Da mange angav en type skade eller tidligere problemer, blev det bestemt, at ved fremkomst af kendte eller vedvarende smerter under udførelse af testen, stoppedes forsøget. Hvis forsøgspersonen ligeledes fik det dårligt eller ønskede at stoppe, skete dette øjeblikkeligt. Undervejs blev testpersonerne adspurgt omkring smerter og ubehag. Da testningen foregik med bare ben, kunne der tænkes at være en blufærdighedsbarriere. Derfor blev der på forhånd givet grundig information om dette og muligheden for at bruge egne shorts eller låne shorts af testansvarlige. Idet projektet indeholder personfølsomme oplysninger, blev det valgt, at testpersonerne skulle underskrive en samtykkeerklæring(bilag 3). Ved evt. fortrydelse af deltagelse i projektet ville data tillige blive slettet. Kinesiotape til projektet er sponsoreret af SportsPharma, men projektet er uafhængigt og der er ikke stillet nogle betingelser fra sponsoren, hvorfor resultatet ikke er påvirket af dette. JH 6.8 Litteratursøgning For at finde relevant litteratur og studier, er der søgt systematisk på en række databaser i perioden d til d Der er søgt i databaserne: PubMed, PEDro, Cinahl og Cochrane Den første kolonne til venstre indeholder det første søgeord, i anden kolonne er synonymerne angivet. Disse kombineres med OR i de brugte søgedatabaser. Tredje kolonne indeholder søgeord nr. to, der kombineres med de to første som AND. Alle ord i tredje kolonne er kombineret med 29

30 søgeord nr. et samt synonymerne. Fx ACL OR Anterior Cruciate Ligament AND Hamstrings. ACL OR Anterior Cruciate Ligament AND Quadriceps etc. I databaserne er alle søgeord søgt med samtlige endelser for at være sikker på det bredeste resultat. Fx Kinesio AND Tape Tapes- Taped Søgeord OR AND Pubmed Cinahl PEDro Cochrane Kinesio Tape Kinesio tape Kinesio taping ACL Elastic tape Anterior Cruciate Ligament ACL Anterior Cruciate Ligament Hamstrings Quadriceps Testing Quadriceps dominance Exercise Maximal strength Muscle strenght Muscle testing Quadriceps Hamstrings Testing Muscle testing

31 Isometric muscle testing Strenghttest HUR Hamstrings/ H/Q-ratio quadriceps ratio ACL Anterior Cruciate Ligament Risk Factor Female Tabel 6.1- Søgeord med tilhørende træf Inklusions- og eksklusionskriterier For at finde frem til artikler, der var relevante for projektet, blev der opstillet en række inklusionsog eksklusionskriterier. Ud over eksklusionskriterierne blev artikler, der manglede abstrakt på databaserne ikke medregnet. Endvidere blev artikler, der ikke stod på engelsk og/eller skandinavisk ekskluderet. Følgende tabel viser de endelige inklusions- og eksklusionskriterier. Inklusion Kinesiotape Styrke/funktionsmålinger Test af m. quadriceps og hamstring ACL Eksklusion Sports tape Bandager Ortoser Lymfebehandling - Kirurgisk indgreb - Sårbehandling 31

32 - Test af andre mm. - Ældretræning - Sammenligning af forskellige typer træning - Andre ligamenter i knæ - Sammenligning af forskellige typer kraft efter rekonstruktion Tabel 6.2- Inklusions- og eksklusionskriterier Abstracts af den inkluderede litteratur blev gennemlæst, hvor irrelevante studier blev sorteret fra efter inklusions- og eksklusionskriterier. Den benyttede litteratur er ikke blevet scoret for kvalitet. Dog er litteraturen vedrørende H/Q-ratio og ACL, vurderet ud fra kriterier som størrelse og alder på studiet, inden det blev benyttet. Således blev nyere studier efter år 2000, samt studier med deltagerantal over 10 foretrukket. Ved kinesiotape var der så få studier, at de relevante er brugt, til trods for få deltagere. Fx er et studie med to deltagere benyttet. Endvidere er yderligere litteratur fundet igennem referencelister fra de endelige artikler. Det endelige antal benyttede artikler var 17. I tillæg er der søgt efter tidligere bachelorprojekter på Fysio.dk og bibliotek.dk. Her blev fundet 2 relevante bachelorprojekter og 5 artikler fra Dansk sportsmedicin. Desuden er søgt på de officielle kinesiotape-hjemmesider i Danmark, Tyskland, USA og Canada uden, der blev fundet yderligere relevant litteratur. FÆLLES 7 Resultatbehandling 7.1 Behandling af frafald I løbet af testperioden blev 36 personer inkluderet og testet. Ud af de 36 testpersoner var der ved 24 timers-test 3 testpersoner der var faldet fra. I resultatbehandling tages der generelt højde for frafald, ved at give de frafaldne en værdi(36). I projektets resultatbehandling gives de frafaldne baseline som resultat ved 24-timers-testen. Baseline er resultatet fra før applikation af kinesiotape. 32

33 7.2 Databearbejdning I de næste afsnit vil den teoretiske baggrund for valg af test til resultatbehandling blive gennemgået. Når effekten af en intervention skal undersøges, laves en måling før og efter interventionen. Herefter undersøges forskellen på disse to målinger for at se, om der er sket en ændring. Jo større ændringen er, desto større er sandsynligheden for, at det er interventionen, der er årsag til ændringen. Denne sandsynlighed udtrykkes ved en p-værdi. P-værdien er et udtryk for, hvor stor sandsynligheden er for, at det er tilfældigheder og ikke interventionen, der har forårsaget ændringen. Generelt arbejdes der ud fra en p-værdi på maksimalt 0,05, hvilket betyder, at der er 5 % chance for, at tilfældigheder har været årsag til ændringen. I undersøgelser hvor tilfældighederne kan skabe store konsekvenser fx livstruende, benyttes en lavere p-værdi. En p-værdi 0,05 anses ifølge litteraturen for at være statistisk signifikant, og i sammenhold med at projektets intervention ikke kan give alvorlige konsekvenser, arbejdes der i denne opgave med denne grænseværdi. RN (34) One/two-tailed hypoteser Når der efterprøves en hypotese vedrørende effekten af en intervention, ledes der efter en ændring i en tilstand. Denne ændring kan enten være en stigning eller et fald i værdien eller begge dele. Hvis der på forhånd kun forventes en stigning eller et fald i værdier, så er undersøgelsen ensrettet, onetailed. I undersøgelser, hvor der blot undersøges, om der sker en ændring efter intervention, anvendes en two-tailed hypotese og ændringen kan derfor enten falde eller stige. Arbejdes der ud fra en two-tailed hypotese er sandsynligheden for, at resultatet er tilfældigt dobbelt så stort i forhold til, hvis der arbejdes ud fra en one-tailed(34). JA Nul-hypoteser Når en hypotese skal undersøges, skal det ikke bevises om hypotesen er sand, men derimod skal nul-hypotesen afkræftes. Dette sker for at sikre, at der ikke afprøves hypoteser, som kun kan være indlysende. Hvis den eksperimentelle two-tailed hypotese(h1) lyder: KT ændrer H/Q-ratioen, vil nul-hypotesen(h0) lyde: KT ændrer ikke H/Q-ratioen. Der vil derfor arbejdes ud fra at afkræfte H0 hypotesen, som indikerer en mulig bekræftelse af H1 hypotesen. JH Parametrisk/ Non-parametrisk test For at udregne p-værdier for resultater bruges en række forskellige test, afhængig af hvilket design, der er benyttet i undersøgelsen. Der skal vurderes, om data skal analyseres med en parametrisk eller en non-parametrisk test. Den parametriske test er den mest følsomme og er derfor at foretrække, 33

34 Antal testpersoner Bachelorprojekt Januar 2010 idet den giver det mest nøjagtige resultat. For at kunne anvende en parametrisk test skal fire kriterier være opfyldt: 1) Data skal være ratio/interval data. 2) Testpersonerne skal være tilfældigt udvalgt. 3) Data skal være normalfordelt. 4) Variationen af data skal være ca. den samme for de datasæt som ønskes sammenlignet. Det første kriterium skal være opfyldt, hvorimod kriterierne 2-4 skal være opfyldt så godt som muligt, men det er ikke et absolut krav for at kunne lave parametriske test. RN (34) Valg af statistisk test I følgende afsnit gennemgås, hvordan data fra dette studie stemmer overens med kriterierne for parametriske test. 1) Data i dette studie opfylder det første kriterium, da de er målt i kg., og der er en konstant afstand mellem enhederne. Desuden er der en absolut nul-værdi, som ligeledes kendetegnes ved ratio-data. Studiets data er derved ratio/interval. 2) Det andet kriterium hvorvidt forsøgets testpersoner er tilfældigt udvalgt, er også opfyldt, da testpersonerne meldte sig frivilligt. JA 3) For at finde ud af om det tredje kriterium er opfyldt, udarbejdes en normalfordelingskurve(figur 7.1), et normalfordelingsplot(figur 7.2) og en normalfordelingstest Normalfordelingskurve over testpersoner Normal Fit (Mean= ,4 0,45 0,5 0,55 0,6 0,65 0,7 Ben med størst forskel på H/Q-ratio Figur 7.1- Normalfordelingskurve 34

35 Normal fordleingsrate Bachelorprojekt Januar 2010 Ud fra normalfordelingskurven er det en subjektiv vurdering, om data synes normalfordelt. Ud fra kurven ses data umiddelbart lidt forskudt mod venstre i forhold til middelværdien. Dette betyder, at der er flest resultater i den lave ende af resultatskalaen. Endvidere ses der et øget antal resultater i søjlen længst til højre i grafen, hvor de højeste resultater ligger(34,40). Derudover laves et diagram med et normalfordelings-plot og ud fra dette plot udregnes skævheden (skewness), kurtosis 15 og en p-værdi, som giver et objektivt billede af normalfordelingen.(figur 7.2) JH Normalfordelingsplot (Q-Q) Normal Fit (Skewness=0.62, Kurtosis=-0.40) (W = 0.94, p = ) ,4 0,45 0,5 0,55 0,6 0,65 0,7 Ben med størst forskel på H/Q-ratio Figur 7.2- Normalfordelingsplot Ud fra normalfordelingsplottet kan det ses, at data følger normalfordelingslinjen, dog med afvigende yderpunkter, hvilket stemmer overens med normalfordelingskurven. Skævheden og kurtosis udregnes til hhv. 0,62 og -0,40. Disse værdier skal ligge indenfor et område på 1 og -1, for at data kan argumenteres som værende normalfordelt(40). P-værdien udregnes til 0,0395, hvor en signifikant p-værdi under 0,05 siger, at data ikke er normalfordelt(41). På trods af at data subjektivt set ikke stemmer helt overens med normalfordelingskurven og -plottet, kan der ud fra skævheden og kurtosis argumenteres for, at data er normalfordelt, da disse er indenfor grænseværdien. Desuden ses at p-værdien er på grænsen til at være normalfordelt. Samlet set betragtes data for værende tæt på normalfordelt. RN 4) Det fjerde kriterium er, hvorvidt variationen er ca. den samme datasættene imellem. For at udregne variansen mellem projektets datasæt bruges en F-test, som er en varians-ratio test. Testen udregner en f-værdi. 15 Et mål for, i hvilken grad fordelingen er spids eller flad, sammenlignet med normalfordeling(40). 35

36 F-test: F = Hvor: er spredningen på effektvariabel for 1.tilstand, ophævet i anden. er spredningen på effektvariabel for 2.tilstand, ophævet i anden.(42) Den udregnede F-værdi skal derefter slås op i en tabel for at finde den eksakte p-værdi. En p-værdi over 0,05 viser, at data har ca. samme varians og undersøges kun one-tailed. Denne udregning kan også laves i Microsoft Excel, hvor programmet udregner den eksakte p-værdi. Variansen udregnes for alle tre datasæt imellem: Uden KT og KT data: P(F f)one-tailed = 0,14810 Uden KT og KT24 data: P(F f)one-tailed = 0,03942 KT og KT24 data: P(F f)one-tailed = 0,23508 Ud fra disse udregninger kan det ses, at datasættene Uden KT til KT og KT til KT24 har ca. samme varians, men datasættet Uden KT til KT24 har forskellig varians. JA Opsummering Det vigtigste kriterium for at benytte en parametrisk test er opfyldt, da data er ratio/interval. Derudover kan det argumenteres for, at testpersonerne er tilfældig udvalgt, samt at data ligger på grænsen til at være normalfordelt og variansen mellem to ud af tre datasæt er ens. Nedenstående statistik vil derfor blive udregnet med parametrisk test, da denne test er den mest sensitive og nøjagtige. Der er i bilag lavet de samme udregninger med non-parametrisk test for at undersøge hvorvidt de to tests giver forskellige resultater. Eventuelle forskelle i resultater vil blive diskuteret i diskussionsafsnittet. FÆLLES Statistiske udregninger Data opfylder kravene til at lave en parametrisk test, og da designet er et same-subjekt skal related t-test bruges til at udregne p-værdi for testresultaternes signifikans. Følgende formel bruges til at udregne en t-værdi(34): 36

37 Hvor d= er summen af forskellen på tilstand 1 og tilstand 2 ( d) 2 = er den forrige ophævet i anden d 2 = er summen af hver enkelt forskel ophævet i anden N = er antallet af forsøgspersoner Herved udregnes en t-værdi, som kan slås op i en tabel i bogen Research Methods for clinical therapists af Carolyn M. Hicks, hvorved den tilhørende p-værdi kan aflæses. Dette kan også gøres i Microsoft Excel, som udregner en eksakt p-værdi. Ved en p-værdi under 0,05 kan en nulhypotese forkastes. JH Statistisk besvarelse af hypoteser I det følgende afsnit vil hver enkelt hypotese blive besvaret ved hjælp af de ovennævnte statistiske beregninger. Hypotese: H 1 : H 0 : Kinesiotape har effekt på hamstrings/quadriceps-ratio umiddelbar efter kinesiotapeapplikation. Kinesiotape har ingen effekt på hamstring/quadriceps-ratio umiddelbart efter kinesiotape-applikation. H 0 kan ikke forkastes da P = 0,6025 H 1 : H 0 : Kinesiotape har effekt på hamstring/quadriceps-ratio efter 24 timers applikation. Kinesiotape har ingen effekt på hamstring/quadriceps-ration efter 24 timers applikation. 37

38 H 0 kan ikke forkastes da P = 0,0575 H 1 : H 0 : Kinesiotape har effekt på hamstring/quadriceps-ratio fra umiddelbart efter applikation til efter 24 timer med kinesiotape. Kinesiotape har ingen effekt på hamstring/quadriceps-ratio fra umiddelbart efter applikation til efter 24 timer med kinesiotape. H 0 kan forkastes da P = 0,0221 FÆLLES Delkonklusion Der er ved MVIC-målinger ikke fundet statistisk signifikant ændring af H/Q-ratioen fra tilstand Uden KT til KT. Der er ved MVIC-målinger ikke fundet statistisk signifikant ændring af H/Q-ratioen fra tilstand Uden KT til KT24. Der er ved MVIC-målinger fundet statistisk signifikant ændring af H/Q-ratioen fra tilstand KT til KT Deskriptiv statistik Ud over den statistiske udregning af projektets resultater er der lavet en deskriptiv analyse af de enkelte testpersoners data. Ud fra den statistiske udregning er der blevet undersøgt, hvorvidt kinesiotape har ændret H/Q-ratioen umiddelbart efter applikation af kinesiotape og efter 24 timer. Derfor tager den videre analyse udgangspunkt i, hvorvidt kinesiotape har en effekt på den enkelte eller ej og om der er en sammenhæng imellem skader og en eventuel ændring af H/Q-ratio. Ved gennemgang af de samlede resultater gennem testproceduren, ses på figur 7.3 at der sker en gennemsnitlig stigning af H/Q-ratioen fra Uden KT til KT og en yderligere stigning fra KT til KT24. 38

39 procentvis forskel i H/Q-ratio H/Q-ratio Bachelorprojekt Januar ,57 Ændring i H/Q-ratio 0,56 0,55 0,54 0,53 0,52 0,51 Uden KT KT KT24 Figur 7.3- Ændring af H/Q-ratio Ved at se på hver enkelt testpersons data hver for sig kan der ud fra figur 7.4 ses, at der er 20 testpersoner, hvis H/Q-ratio er steget efter applikation af kinesiotape. Det ses dog samtidigt, at H/Qratioen hos de resterende 16 testpersoner er faldet. Af de 20 testpersoner med stigning i H/Q-ratio er det udregnet, at de har haft en gennemsnitlig stigning på 12,2 %. I appendix er der lavet en tilsvarende figur over de samme testpersoner ved 24 timers re-test. Ved udregning kan det ses, at de Stigning og fald af H/Q-ratio fra Uden KT til KT testperson Figur 7.4- Ændring af H/Q-ratio,fra Uden KT til KT, for hver enkelt testperson 39

40 samme testpersoner har haft en yderligere stigning i H/Q-ratio på 2,9 %. Dette giver dem en samlet stigning i H/Q-ratio fra Uden KT til KT24 på 15,5 %. RN De 16 testpersoner, som har et fald i H/Q-ratio umiddelbart efter applikation af kinesiotape, har et gennemsnitligt fald på 12,6 %. I appendix er der lavet en tilsvarende figur over de samme testpersoner ved 24 timers re-test. Ved udregning ses det, at den samme gruppe har haft en gennemsnitlig stigning på 7,2 %. Dette giver, at gruppen samlet har haft et fald i H/Q-ratiofra Uden KT til KT24 på 4,8 % Skadefordeling Som nævnt i metodeafsnittet er testpersonerne blevet spurgt om nuværende og tidligere skader i underekstremiteterne. For at blive betragtet som værende i skadesgruppen skal testpersonen have eller have haft en skade i underekstremiteten indenfor de seneste 5 år. Denne kortlægning blev gjort for at undersøge om der ville være en potentiel sammenhæng imellem skader og en evt. ændring i H/Q-ratio. I figur 7.5 kan det ses, at ud af de 36 testpersoner, der deltog i projektet, havde 17 personer skader eller tidligere skader i den testede underekstremitet med kinesiotape på. JA Antal deltagere=36 Skadefordeling i målgruppen Skader i underekstremiten 17=47,2% Ingen skader i underekstremiten 19=52,8% Figur 7.5- Skadefordeling i målgruppen 40

41 Ved gruppen af testpersoner med stigning af H/Q-ratio umiddelbart efter applikation af kinesiotape ses en lille overvægt af testpersoner med nuværende eller tidligere skader i underekstremiteten. (Figur 7.6). I figur 7.7 ses der i gruppen af testpersoner, der oplever et fald i H/Q-ratioen umiddelbart efter applikation, en overvægt af testpersoner uden skader i underekstremiteten. JH Skadefordeling ved stigning af H/Q-ratio Antal deltager = 20 Skader i underekstrem iteten 11 stk = 55% Ingen skader i underekstrem iteten 9 stk = 45 % Figur 7.6- Skadefordeling hos testpersonerne der oplever en stigning af H/Q-ratio Skadefordeling ved fald af H/Q-ratio Antal deltagere= 16 Skader i underekstrem iteten 6stk = 37,5% Ingen skader i underekstrem iteten 10stk = 62,5% Figur 7.7- Skadefordeling hos testpersoner der oplever et fald af H/Q-ratio 41

42 7.3.2 Fordeling af H/Q-ratio Endvidere er der kigget på, hvor mange af testpersonerne der ligger i risikogruppen for ACL-skader inden applikation af kinesiotape. I figur 7.8 kan det ses, at der inden applikation af kinesiotape var 15 deltagere, der har en H/Q-ratio under 0,5, hvorved de er i risikogruppen. De resterende 21 testpersoner ligger udenfor risikogruppen, med en H/Q-ratio over 0,5. Fordeling af testpersoner i og udenfor risikogruppe for ACLskader(over og under 0,5 i H/Q-ratio) Antal deltagere: 36 I risikogruppen Under 0,5 15 stk= 41,7% Udenfor risikogruppen Over 0,5 21 stk = 58,3 % Figur 7.8- Fordeling af testpersoner der ligger i og udenfor risikogruppen for ACL-skader inden applikation af kinesiotape Ud fra figur 7.9 ses det at ud af de 15 testpersoner, der ligger i risikogruppen for ACL-skader er der 3, der falder i H/Q-ratio efter applikation af KT. De resterende 12 stiger efter applikationen af kinesiotape(figur 7.10). Af de 21 testpersoner som inden applikation af kinesiotape ligger uden for risikogruppen, er der 13, der falder i H/Q-ratioen (Figur 7.9) og 8 der stiger efter applikation af kinesiotape (Figur 7.10). RN 42

43 Testpersoner i og udenfor risikogruppen for ACL-skader inden KT, med fald af H/Q efter kinesiotape-applikation Antal deltagere: 16 Under 0,5 3 stk = 18,8% I risikogruppen Udenfor risikogruppen Over 0,5 13 stk = 81,3% Figur 7.9- Testpersoner med H/Q-ratio over og under 0,5, inden KT, med fald af H/Q-ratio efter kinesiotape-applikation Testpersoner i og udenfor risikogruppen for ACL-skader inden KT, med stigning af H/Q efter kinesiotape-applikation Antal deltagere=20 Over 0,5 8 stk = 40% I risikogruppen Under 0,5 12 stk = 60% Udenfor risikogruppen Figur Testpersoner med H/Q-ratio over og under 0,5, inden KT, med stigning af H/Q-ratio efter kinesiotape-applikation Delkonklusion Ud fra resultaterne kan det ikke afvises at kinesiotape har en positiv effekt på personer med skader eller tidligere skader, samt på personer med en H/Q-ratio under 0,5. 43