Jobcenter Faaborg-Midtfyn. Bygmestervej 23 A 5750 Ringe Tlf.: BESKÆFTIGELSESPLAN. Jobcenter Faaborg-Midtfyn

Transkript

1 Jobcenter Faaborg-Midtfyn Bygmestervej 23 A 5750 Ringe Tlf.: BESKÆFTIGELSESPLAN 2018 Jobcenter Faaborg-Midtfyn

2 1.0 Indledning Værdipolitiske prioriteringer Hovedmotorvejen Ministermål for Flere personer skal i beskæftigelse eller uddannelse i stedet for at være pa offentlig forsørgelse Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende Flere jobparate personer pa kontanthjælp skal i beskæftigelse, og flere aktivitetsparate bliver jobparate eller kommer i beskæftigelse Bekæmpelse af socialt bedrageri og fejludbetalinger skal styrkes Udfordringer i Faaborg-Midtfyn Kommune Flere skal i beskæftigelse eller uddannelse Virksomhedssamarbejdet Flygtninge og indvandrere Borgere pa kontanthjælp skal tættere pa arbejdsmarkedet Socialt bedrageri og fejludbetalinger Prioriterede indsatser i Kontanthjælpsmodtagere - varigheden er for lang Sikre effekt af ressourceforløb og jobafklaringsforløb Øge uddannelsesgraden for de unge Intensiveret virksomhedssamarbejde Integration Mål og indikatorer Kontanthjælpsmodtagere - varigheden er for lang Sikre effekt af ressourceforløb og jobafklaringsforløb Øge uddannelsesgraden hos unge Intensiveret virksomhedssamarbejde Integration Den politiske proces og videre opfølgning 23

3 1.0 Indledning Landets kommuner udarbejder hvert år beskæftigelsesplaner, der beskriver beskæftigelsesmæssige udfordringer og målsætninger for det kommende år. En del af baggrunden for beskæftigelsesplanen er de udmeldte mål fra beskæftigelsesministeren. Ministermålene for 2018 læner sig op af målene for det seneste år, dog med den væsentlige ændring, at der for 2018 er blevet tilføjet et mål om bekæmpelse af socialt bedrageri og fejludbetalinger. Faaborg-Midtfyn Kommunes beskæftigelsesplan for 2018 fokuserer på de samme overordnede beskæftigelsespolitiske værdier, prioriteringer og mål som i Arbejdsmarkedsudvalget tror på behovet for kontinuitet i de politiske principper for tilgangen til borgerne, samarbejdet med virksomhederne og prioriteringen af de indsatser, der skal udgøre hovedmotorvejen for de store målgrupper i Jobcenteret. Indsatserne er ikke konkret beskrevet i beskæftigelsesplanen, da det er vigtigt at sikre administrationen et råderum til løbende at vælge de indsatser, der giver den bedste effekt. Indsatserne i 2018 vil derfor fokusere på den rette indsats på rette tidspunkt til den enkelte borger, dvs. en konkret indsats som skal bringe borgeren tættere på arbejdsmarkedet. Valget af indsats skal læne sig op ad viden om, hvad der virker og der skal være et tydeligt formål med konkrete tilbud samt mulighed for at give særlige indsatser til særlige behov. For at opnå det fulde udbytte af aktive tilbud er det essentielt, at borgerne oplever en kontinuerlig, målrettet indsats. Indsatser skal sættes i værk så hurtigt som muligt, og borgerne skal aktivt medvirke i, at indsatsen gennemføres og bringer borgeren tættere på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesplanen tager således afsæt i både aktuelle og mere strukturelle udfordringer på arbejdsmarkedet i Faaborg-Midtfyn Kommune, men da arbejdsmarkedet ikke er kommuneafgrænset, og de overordnede beskæftigelsespolitiske udfordringer i de fynske kommuner læner sig tæt op ad hinanden, har de fynske kommuner i RAR-Fyn sammen udarbejdet et fælles fynsk tillæg til beskæftigelsesplanen (bilag 1). Dato/underskrift: 6. december 2017 Mette Gaarde-Fink, koncernchef Arbejdsmarked Side 1

4 2.0 Værdipolitiske prioriteringer Det daværende Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalg i Faaborg-Midtfyn Kommune besluttede i overordnede værdipolitiske principper for beskæftigelsesindsatsen, herunder mødet med borgerne og virksomhederne. Principperne handler om overordnede værdier og prioriteringer, der sætter retning på indsatsen, men som giver rum for en proaktiv og løbende tilpasning af indsatsen i den daglige ledelse. Side 2

5 Vi koordinerer internt, så virksomhederne oplever kommunen som en effektiv samarbejdspartner Vi styrker relationerne til virksomhederne og tilpasser vores organisation efter virksomhedernes behov Vi samarbejder på tværs og sikrer handlekraft og korte beslutningsveje Vi investerer i uddannelse Uddannelse er et vigtigt tandhjul i at skabe vækst og velfærd i samfundet Vi tror på, at uddannelse giver mere varig forankring på arbejdsmarkedet Uddannelse skal være de unges førstevalg Kommunen motiverer og vejleder de unge til uddannelse og opkvalificerer arbejdsstyrken til at matche virksomhedernes behov for arbejdskraft Vi samarbejder med virksomhederne for at hjælpe flere ind på arbejdsmarkedet Vi bidrager til virksomhedernes vækst ved at øge udbuddet af kvalificeret arbejdskraft Vi forventningsafstemmer og skaber den gode fortælling om samarbejdet, så flere virksomheder ønsker at samarbejde og tage et socialt ansvar Vi har fokus på ressourcer og tror på medansvar Alle har ressourcer, der kan udvikles Det gode liv indebærer, at man som borger tager ansvar for sin egen livssituation og gør en indsats Kommunen er en samarbejdspartner, der sørger for, at ingen bliver overladt til sig selv, hvis man har brug for hjælp Vi tænker helhedsorienteret Vi samarbejder på tværs om borgere med komplekse problemstillinger og hjælper borgeren med at navigere gennem systemet Vi udvikler nye tilbud og samler trådene i én plan Side 3

6 3.0 Hovedmotorvejen Beskæftigelsesplanens hovedmotorvej skitserer de hovedområder, det er vigtigst, at Jobcenter Faaborg-Midtfyn lykkes med i Områderne er udvalgt på baggrund af lokale udfordringer, ministermål og centrale beskæftigelsespolitiske reformer. En midtvejsstatus i juni 2017 viste en generelt positiv udvikling, især ift. at antallet af borgere på forskellige ydelser falder. Der ses en stigning i aktivitetsniveauet flere steder, ligesom andelen af virksomhedsrettet aktivering er stigende flere steder. Mål og indikatorer i beskæftigelsesplanen er meget ambitiøse og det må ikke forventes, at alle mål kan nås på kort sigt. Det er således vigtigt at se udviklingen i effekterne af indsatsen som en langsigtet proces. På kontanthjælpsområdet ses en fornuftig udvikling i antallet af kontanthjælpsmodtagere med en varighed over 52 uger. Der er sket en reduktion i antallet af langvarige kontanthjælpsmodtagere over de seneste målinger, hvilket afspejler et øget fokus på denne målgruppe bl.a. på grund af refusionsreformen. Niveauet for virksomhedsrettet aktivering for jobparate kontanthjælpsmodtagere er på niveau med top 3 i klyngen. Andelen af virksomhedsrettet aktivering for aktivitetsparate er steget markant og nærmer sig niveauet for top 3, men der er samlet set en negativ udvikling i aktiveringsgraden for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. På ungeområdet ses en svagt faldende varighed på uddannelseshjælp, men der er dog stadig et stykke vej til niveauet for top 3 i klyngen. Aktiveringsgraden er faldet en smule og her ses, at særligt den virksomhedsvendte indsats for målgruppen har været faldende, og at kommunen er langt fra top 3 i klyngen. Dette skal dog ses i sammenhæng med, at vi omvendt er den kommune i klyngen, der har den højeste andel i uddannelsesrettede tilbud, hvilket hænger fint sammen med de værdipolitiske prioriteringer omkring "uddannelse som den sikreste vej til varig beskæftigelse". Midtvejsstatus i juni 2017 viste, at der på både ressourceforløb og jobafklaringsforløb er sket en stigning i antallet af fuldtidspersoner på ydelsen og dermed en negativ udvikling i forhold til indikatoren om en reduktion i antallet. Samtidig er varigheden på ressourceforløb steget en lille smule. Andelen af virksomhedsrettet aktivering for både ressourceforløb og jobafklaringsforløb er stigende, men der er stadig et stort forbedringspotentiale i forhold til top 3 i klyngen. Jf. anbefalingerne fra Ekspertgruppen om udredning af den aktive beskæftigelsesindsats har virksomhedsrettede indsatser positive effekter for borgere på kanten af arbejdsmarkedet, hvorfor dette fortsat vil være et meget vigtigt fokusområde i Side 4

7 I forhold til indikatorerne på virksomhedssamarbejdet er der en positiv tendens både hvad angår samarbejdsgraden med virksomhederne og andelen af delvise raskmeldinger. Der er dog stadig et forbedringspotentiale i forhold til de bedste af de sammenlignelige kommuner. På integrationsområdet har den samlede aktiveringsgrad ved midtvejsstatus i 2017 været faldende, mens andelen af virksomhedsvendt aktivering har været stigende. Der er sket en positiv udvikling mod en mere aktiv og virksomhedsrettet aktivering. Med den nye lovgivning pr. 1. juli 2016 blev den virksomhedsvendte indsats fremrykket, og det har siden været nødvendigt med en mere strategisk tilgang til virksomhedssamarbejdet for at kunne etablere partnerskabsaftaler på området og dermed skaffe de nødvendige praktikpladser. 3.1 Ministermål for 2018 Beskæftigelsesministeren har udmeldt 5 beskæftigelsespolitiske mål for 2018 til inspiration for kommunernes beskæftigelsesindsats. Herunder følger de udmeldte ministermål for 2018: Flere personer skal i beskæigelse eller uddannelse i stedet for at være på offentlig forsørgelse Det er regeringens ambition, at langt flere, der i dag er på offentlig forsørgelse, skal i beskæftigelse eller uddannelse og dermed forsørge sig selv. Det har stor menneskelig værdi, når flere oplever, at de kan forsørge sig selv og bidrage på arbejdsmarkedet, hvor deres indsats er værdsat og skaber værdi. Samtidig er det med til at give Danmark vækst og velstand. Det er afgørende, at kommunernes resultater måles på udviklingen i det samlede antal modtagere af offentlig forsørgelse, da et fald på ét område kan være udtryk for en stigning på andre områder. Målet skal ses i sammenhæng med den refusions-reform, som blev gennemført med virkning fra 1. januar 2016, hvor finansierings-bidraget fra staten (refusionen) er ens på tværs af ydelser, men aftrappes i takt med antallet af uger på offentlig forsørgelse - uafhængig af, hvilken ydelse borgeren modtager og hvilken indsats, der iværksættes. Målet vil understøtte et klart resultat-fokus i kommunerne. Side 5

8 3.1.2 Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskra Jobcentrenes arbejde skal understøtte, at virksomhederne får og kan fastholde den arbejdskraft, de har behov for. Jobcentrene skal derfor have fokus på at understøtte virksomhedernes behov for rekruttering, og på en opkvalificeringsindsats, som er målrettet virksomhedernes efterspørgsel efter medarbejdere. Indsatsen skal forebygge og afhjælpe mangelsituationer på arbejdsmarkedet og understøtter jobcentrerenes kerneopgave med at sikre et godt jobmatch mellem ledig arbejdskraft og virksomhedernes behov. God virksomhedsservice er også en tværkommunal opgave, hvor jobcentrene igennem et effektivt og systematisk samarbejde med hinanden understøtter virksomhedernes rekruttering på tværs af kommunegrænserne. For virksomhederne er det afgørende, at de kan få den rigtige arbejdskraft på det rigtige tidspunkt - ikke hvilken kommune de ledige bor i. For at understøtte virksomhedsservice, der også er en tværkommunal opgave, vil STAR følge op på udviklingen regionalt og nationalt Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende Kommunerne står over for en historisk udfordring med at modtage og integrere de nye flygtninge og familiesammenførte. Det er derfor afgørende, at integrationsindsatsen sigter mod, at flygtninge og familiesammenførte hurtigst muligt efter, de har opnået asyl, kommer ud på danske arbejdspladser og får opbygget de kvalifikationer og det netværk, der skal til for at kunne få en varig tilknytning til arbejdsmarkedet og dermed forsørge sig selv. Regeringen har derfor i foråret 2016 indgået en topartsaftale med kommunerne om et styrket integrationsprogram, hvor den virksomhedsrettede indsats sættes i fokus og fremrykkes. Ligeledes har regeringen og arbejdsmarkedets parter indgået en trepartsaftale, der udover en række af initiativerne i topartsaftalen, indeholder et initiativ om en ny integrationsgrunduddannelse (IGU). IGU en udgør en trædesten til det ordinære arbejdsmarked for flygtninge og familiesammenførte, der ikke med det samme kan leve op til de krav, der stilles på det danske arbejdsmarked Flere jobparate personer på kontanthjælp skal i beskæigelse, og flere akvitetsparate bliver jobparate eller kommer i beskæigelse Der skal fokus på at få flere jobparate personer på kontanthjælp i beskæftigelse, og flere aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere skal blive jobparate eller i beskæftigelse. På landsplan er der Side 6

9 kontanthjælpsmodtagere og integrations-ydelsesmodtagere i januar 2017 (fuldtidspersoner), hvoraf godt hhv og er jobparate, svarende til hhv. ca. 30 pct. og 52 pct. Virksomhederne efterspørger i stigende grad arbejdskraft, og der er behov for, at kommuner i højere grad påtager sig opgaven med at levere arbejdskraft til virksomhederne. Samtidig med, at flere jobparate kommer i job, er der behov for, at andelen af aktivitetsparate kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere flyttes tættere på arbejdsmarked. På tværs af kommunerne er der stor variation i andelen af ydelsesmodtagere, der er jobparate, hvilket tyder på, at der er et stort potentiale for, at flere kontanthjælpsmodtagere kan flyttes tættere på job Bekæmpelse af socialt bedrageri og fejludbetalinger skal styrkes Igennem en årrække har der været et stigende fokus på at minimere fejludbetalinger og snyd med sociale ydelser. Socialt bedrageri er uacceptabelt og svækker opbakningen til velfærdssamfundet, ligeså vel som fejludbetalinger mindsker borgernes retssikkerhed. Derfor skal bekæmpelsen af socialt bedrageri og fejludbetalinger styrkes. I økonomiaftalen 2016 indgik regeringen og KL en aftale om at dokumentere udviklingen i kommunernes kontrolindsats gennem halvårlige effektmålinger, og senest har regeringen og kommunerne i forbindelse med økonomiaftalen for 2018 aftalt yderligere at styrke kontrolindsatsen for at imødegå snyd og fejludbetalinger. 3.2 Udfordringer i Faaborg-Midyn Kommune Relateret til ministermålene er der en række lokale udfordringer, der vil være med til at sætte retningen for de prioriterede indsatsområder i Flere skal i beskæigelse eller uddannelse Der er fra 3. kvartal 2016 til 2. kvartal 2017 sket et kontinuerligt fald i antallet af ydelsesmodtagere i Faaborg-Midtfyn kommune, såvel som regionalt og på landsplan. Faldet er sket bredt på alle aldersgrupper, men er dog mest markant for de årige og de årige. Faldet kan ses som en konsekvens af de seneste års beskæftigelsespolitiske reformer, herunder Refusionsreformen, Førtidspensions- og fleksjobreformen og Sygedagpengereformen, der alle har som mål at nedbringe borgernes varighed på offentlig forsørgelse. Også de seneste års stigende konjunkturer har været medvirkende til at bringe især flere forsikrede ledige og jobklare kontanthjælpsmodtagere i beskæftigelse. Side 7

10 Faldet i antallet af ydelsesmodtagere dækker dog over store udsving inden for de enkelte ydelsesgruppe. Dette er i Faaborg-Midtfyn Kommune med til at nødvendiggøre et fortsat fokus på at følge udviklingen i forhold til borgernes bevægelser mellem ydelsesgrupperne Virksomhedssamarbejdet Jobcenteret har behov for at fastholde fokus på det gode samarbejde med virksomhederne i kommunen. I DI s undersøgelse af det lokale erhvervsklima i 2017 placerede Faaborg-Midtfyn Kommune sig på en 81. plads hvad angår kommunens indsats for at opfylde virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft og en 68. plads hvad angår jobcenterets service over for virksomhederne. På begge områder er dette et kraftigt fald på listen siden 2016, hvor Faaborg-Midtfyn lå hhv. nr. 36 og nr. 26 på de samme parametre. Overordnet set er de danske virksomheders tilfredshed med jobcentrene steget. Ud over et fald i tilfredsheden med Faaborg-Midtfyn Kommune, er kommunens placering dermed lige så meget et udtryk for, at tilfredsheden med de andre kommuner er steget relativt mere. Samarbejdsgraden mellem Jobcenteret og de lokale virksomheder var i juni ,2 %, hvilket er på niveau med Region Syddanmark som helhed men over landsniveauet på 20,6%. En undersøgelse af virksomhedernes samarbejde med Jobcenteret i 2016 viste, at 1/3 af de adspurgte virksomheder gerne vil have et gensidigt forpligtende samarbejde med Jobcenteret. I løbet af 2017 er der således oprettet virksomhedscentre i flere virksomheder, hvor virksomheden stiller et antal pladser til rådighed for afklaring og praktik til borgere, der er langt fra arbejdsmarkedet. Der er fortsat potentiale for at øge samarbejdet med virksomhederne gennem en mere strategisk og målrettet indsats, hvor kræfterne lægges i kontakten med de virksomheder, der gerne vil have et gensidigt forpligtende samarbejde. Strategiske partnerskaber med virksomhederne udgør fundamentet for at lykkes med beskæftigelsesindsatsen i 2018 og bringe de borgere, der i dag er langt fra arbejdsmarkedet, tættere på et job Flygtninge og indvandrere På flygtningeområdet blev der i april 2017 udmeldt nye kommunekvoter for modtagelse af flygtninge i 2017 og Faaborg-Midtfyn Kommune kan dermed forvente at modtage 39 flygtninge i 2017 og 37 i Heri er ikke medregnet familiesammenførte. Det reelle antal nye integrationsborgere må derfor forventes at være 2-3 gange højere. Side 8

11 Fra 1. oktober 2016 skal integrationsborgere vurderes job- eller aktivitetsparate. I Faaborg-Midtfyn Kommune forventer vi, at langt størstedelen af integrationsborgerne vurderes jobparate. Der stilles store krav til jobparate borgere om at bruge Jobnet, være jobsøgende mm. Jobparate skal indenfor 4 uger tilbydes praktik, så det store antal jobparate stiller samtidig krav til kommunens indsatser og evne til at skaffe relevante jobpraktikker. Sideløbende er der i 2016 indført en ny Integrationsgrunduddannelse IGU. Pr 31. juli 2017 er der oprettet 14 IGU-forløb i Faaborg-Midtfyn Kommune Borgere på kontanthjælp skal tæere på arbejdsmarkedet Gruppen af kontanthjælpsmodtagere består både af relativ unge borgere og borgere over 30 år, fordi borgere, der har en erhvervskompetencegivende uddannelse, har mulighed for at modtage kontanthjælp. Både for de jobparate og de aktivitetsparate er der fra 3. kvartal 2016 til 2. kvartal 2017 sket et fald i antallet af borgere på kontanthjælp i Faaborg-Midtfyn. Mange af de aktivitetsparate over 30 år er ufaglærte, lige som mange er udfordrede af komplekse og tværfaglige problemstillinger. Den manglende erhvervskompetencegivende uddannelse er medvirkende til, at det ikke er lykkedes dem at opnå stabilitet i job og tilknytning til arbejdsmarkedet. Samtidig opnår de ikke en forbedring af de sociale og sundhedsmæssige forhold, der er barrierer for en tættere tilknytning til arbejdsmarkedet. Erhvervsstrukturen i Faaborg-Midtfyn Kommune er præget af mindre erhvervsvirksomheder, der skal støttes i at rumme disse borgere og dermed udnytte de kompetencer, en stor del af de ledige har. Der er behov for særlige samarbejdsaftaler med virksomhederne for at motivere til at rumme borgere med disse problemstillinger. Oprettelse af virksomhedsrettede indsatser med særligt uddannede mentorer forventes at kunne imødegå en del af denne problematik. For at støtte flere jobparate kontanthjælpsmodtagere i at opnå varig beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked, er der behov for et fortsat fokus på den virksomhedsvendte indsats Socialt bedrageri og fejludbetalinger Indsatsen mod socialt bedrageri varetages i Faaborg-Midtfyn Kommune af Kontrolenheden, der er organiseret tværgående under staben Økonomi og Løn, samt Arbejdsmarked, hvor Borgerservice løser og har ansvaret for den del af opgaven, der drejer sig om folkeregisteret. Kontrolenheden behandler anmeldelser fra kommunens borgere såvel som fra kommunes ansatte. Herudover yder Side 9

12 Kontrolenheden råd og vejledning til borgere, der er i tvivl om reglerne for udbetaling af ydelser. Arbejdsmarked har et tæt tværgående samarbejde med Kontrolenheden. Borgere, der er i tvivl om de berettigede til de ydelser, de får udbetalt, kan kontakte Borgerservice Back, der har ansvaret for udbetaling af en række ydelser og forskellige former for økonomisk støtte. For at sikre et kontinuerligt fokus på bekæmpelse af socialt bedrageri og fejludbetalinger, indgår disse punkter i det løbende faglige ledelsestilsyn i Borgerservice Back. Desuden udføres der løbende temaeftersyn, hvor enkelte ydelseskategorier gennemlyses for at sikre, at borgerne er placeret på de korrekte ydelsestyper og satser. Kontrolenheden ligger under Økonomiudvalgets ansvarsområde. Der sker derfor udelukkende afrapportering til Økonomiudvalget. 3.3 Prioriterede indsatser i 2018 Ud fra ovennævnte lokale og generelle udfordringer og målsætninger har Faaborg-Midtfyn Kommune valgt at fokusere på 5 motorvejsspor, der angiver retningen for jobcenterets prioriteringer i De 5 spor lægger sig i nogen grad op ad ministermålene for 2018, og fokuserer på varigheden af kontanthjælpsforløb, effekten af ressource- og jobafklaringsforløb, unges uddannelsesgrad, virksomhedssamarbejdet og integration. Som en overligger på de 5 motorvejsspor ligger den generelle overbevisning, at et fokus på evidensbaserede tilbud og individuelt opbyggede forløb ud fra den enkelte borger og sagsbehandlerens faglighed er nøglen til gode resultater. Dette betyder, at de indsatser, der figurerer som nøgleindsatser for hvert motorvejsspor skal ses som overordnede, vejledende prioriteringer, men ikke som eneste tilgængelige indsatser for målgruppen. Sammen med borgerne skal jobcenteret have fokus på altid at benytte netop den indsats, der vurderes at give det bedste resultat i forhold til borgerens udviklingsmuligheder. Borgerne skal aktivt medvirke i den indsats, der giver det bedste resultat på sigt. For at sikre den enkelte borgers ejerskab og overblik over de indsatser vedkommende deltager i, skal disse så vidt muligt samles i én plan også på tværs af kommunens myndighedsområder. Side 10

13 Indsatser skal iværksættes ud fra en investeringstankegang, hvor langsigtede, varige resultater prioriteres over kortsigtede og midlertidige resultater. Dette er i tråd med tankegangen hos Ekspertgruppen om udredning af den aktive beskæftigelsesindsats: De styrende principper for den fremtidige indsats, er: En ny virksomhedsrettet indsats En styrket tværfaglig indsats Målrettet uddannelse Principperne forudsætter, at kommunerne i højere grad planlægger og prioriterer indsatsen ud fra en længere tidshorisont. Det er nødvendigt med mere fokus på investering i den enkelte borger og den indsats, som kan bringe borgeren tættere på arbejdsmarkedet eller uddannelse også når afkastet først opnås på længere sigt. Ud fra de fem ministermål og det vedtagne budget for 2018 vil motorvejssporene i den beskæftigelsesrettede indsats i 2018 være følgende: Kontanthjælpsmodtagere - varigheden er for lang Der er behov for at prioritere den tidlige og aktive indsats for de grupper, der er i risiko for at blive langtidsledige. Det gælder især kontanthjælpsgruppen, hvor den tværfaglige og virksomhedsrettede indsats skal styrkes, bl.a. gennem øget samtalefrekvens, rådighedsvurderinger og brug af mentor. Sideløbende vil jobcenteret forventeligt stå over for en større opgave med at formidle småjobs som følge af indførsel af 225-timers reglen i For at sikre, at varigheden på kontanthjælp sænkes, er der behov for at sætte tidligere ind med en aktiv og virksom indsats, jf. Ekspertgruppen om udredning af den aktive beskæftigelsesindsats: Kontanthjælp og sygedagpenge er ofte starten på en længere vej gennem systemet som offentligt forsørget, og en tidlig og effektiv virksomhedsrettet indsats for disse grupper kan potentielt mindske tilgangen til de øvrige ydelser på lang sigt. I perioden 3. kvartal 2016 til 2. kvartal 2017 var 61 % af de aktiveringstilbud, de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere deltog i, virksomhedsrettede. Dette er ca. 13 procentpoint mere end på landsgennemsnit og giver en placering som nummer 4 i klyngen. Der er dermed stadig potentiale for at styrke den virksomhedsvendte indsats i Faaborg-Midtfyn Kommune, men det går den rigtige vej. Side 11

14 I budgetaftalen for 2017 er det besluttet at sætte turbo på den aktive og virksomhedsrettede indsats. Målet er at nedbringe antallet af kontanthjælpsmodtagere Sikre effekt af ressourceforløb og jobalaringsforløb På ressourceforløb og jobafklaring er der sket en stigning i målgruppen. For begge målgrupper gælder det, at der ofte er tale om komplekse sager med langvarige forløb bag sig. Vi skal sikre afgang fra ressourceforløb, så det ikke bliver en varig ydelse. Indsatsen skal have effekt så flere reelt bliver afklaret og glider over i job, fleksjob eller førtidspension. En mere virksomhedsrettet indsats og øget brug af mentor forventes at give bedre effekt. I budgetaftalen for 2017 er det besluttet at sætte turbo på den aktive og virksomhedsrettede indsats. Målet er at nedbringe antallet af borgere på ressourceforløb og jobafklaring. Borgere i jobafklaringsforløb skal have en mere aktiv og virksomhedsrettet indsats. En tidlig og tværfaglig indsats i sygedagpengesager kan antageligvis reducere antallet af borgere, der glider over i jobafklaringsforløb. I budgetaftalen for 2017 er det således besluttet at gennemføre en tværfaglig indsats på sygedagpengeområdet, herunder at etablere et hurtigt i gang-team, der afklarer nysygemeldte borgeres umiddelbare behov og muligheden for en hurtig indsats. Der skal desuden udvikles nye tilbud, der kan understøtte de sygemeldte i at komme hurtigt tilbage på arbejdspladsen eller blive raskmeldt. Faaborg-Midtfyn Kommune er blandt de kommuner i landet, der tilkender flest ressourceforløb, set ud fra indbyggertal. Dette går godt i hånd med det værdipolitiske princip Medansvar og fokus på ressourcer og troen på, at alle har ressourcer, der kan udvikles. Samtidig skærper det vigtigheden af at have et bredt indsatskatalog og fokus på en hurtig indsats for at sikre fremdrift og progression i alle ressource- og jobafklaringsforløb. Jf. Status på reformer og indsats RAR Fyn fra juni 2017 er det centralt, at indsatsen intensiveres, så man ikke risikerer, at forløb forlænges unødigt af ventetid og perioder uden aktivitet. Der er evidens for, at nedbragt ventetid og parallelle indsatser leder til afgang fra ressourceforløb. Endelig øges vigtigheden af at kunne skabe jobs, der kan tilgodese borgernes skånekrav. Et vigtigt skridt på vejen til selvforsørgelse for borgere i ressource- og jobafklaringsforløb er den virksomhedsvendte indsats. Erfaringer viser, at netop virksomhedsrettede indsatser er det, der virker bedst ift. at udsatte borgere opnår tilknytning til arbejdsmarkedet, jf. STAR s publikation Guide til gode ressourceforløb. Samtidig skal der være fokus på støtte til de allersvageste borgere i virksomhedsrettede forløb, fx gennem mentorstøtte eller mere håndholdte forløb som fx IPS Individual Placement and Support. Side 12

15 Som en del af implementeringen af budgetaftalen for 2017 vil der være fokus på at sikre en mere fleksibel og virksomhedsrettet tilbudsvifte, hvor viden om effekter vil være afgørende for valget af tilbud til borgerne. Denne tilbudsvifte blev i 2017 kortlagt og tilpasset ud fra en fra en fremadrettet prioritering. Der udføres systematisk effektopfølgning for at sikre, at kommunen kontinuerligt har adgang til de tilbud, der skaber den hurtigst mulige tilbagevenden til arbejdsmarkedet for den enkelte borger. For både ressourceforløb og jobafklaringsforløb er der ofte tale om borgere med komplekse problemstillinger ud over ledighed. Mange borgere er i kontakt med flere fagområder i kommunen på samme tid, og det kan være svært at overskue samtlige indsatser. Arbejdsmarkedsudvalget, Sundheds- & Omsorgsudvalget og Opvækst- & Læringsudvalget har i 2017 besluttet at igangsætte en prøvehandling omhandlende en tovholderfunktion for borgere, der har brug for en tværgående og helhedsorienteret indsats. Formålet med prøvehandlingen er at afprøve en metode til at skabe sammenhæng og overblik for borgere med komplekse problemstillinger. Erfaringerne skal indgå i det videre arbejde med at vurdere, hvordan den helhedsorienterede indsats overfor udsatte borgere og familier skal tilrettelægges. Tovholderfunktionen fortsætter indtil det evt. måtte være besluttet at iværksætte nye metoder/indsatser, eller når projektperioden ophører i Øge uddannelsesgraden for de unge Ud fra et værdipolitisk princip om, at uddannelse giver en mere varig forankring på arbejdsmarkedet, skal vi hæve uddannelsesniveauet. Det gælder alle, men især de unge, der endnu ikke har etableret sig med en (lavt-)lønindkomst og faste udgifter. Vi skal styrke indsatsen for at motivere og vejlede de unge helt ned i grundskolens overbygningsklasser, hvor der skal være en professionel vejledning af de unge ift. uddannelser og brancher med gode jobmuligheder. Det er vigtigt at sikre, at alle unge modtager målrettet vejledning ud fra netop deres livssituation og muligheder, så fx de lidt ældre vejledes om voksenlærlingeordninger mv. I budgetaftalen for 2017 er det besluttet, at Faaborg-Midtfyn Kommune selv skal varetage ungdommens uddannelsesvejledning fra 1. august Der forestår dermed en vigtig opgave i samarbejde med Opvækst og Læring om at tilrettelægge Ungdommens Uddannelsesvejledning på en hensigtsmæssig måde, så vejledningen effektivt understøtter kommunens beskæftigelsespolitik. Samtidig er det vigtigt at have fokus på det strategiske samarbejde med uddannelsesinstitutionerne, så unge gennem ungdomsuddannelser, erhvervsuddannelser og efteruddannelser mm. sikres de kompetencer og kvalifikationer, der efterspørges på arbejdsmarkedet også på længere sigt. Side 13

16 For de mere sårbare unge skal der være fokus på at gøre de unge uddannelsesparate og støtte dem i at blive optaget på og gennemføre en uddannelse. Indsatsen forud herfor kan bl.a. bestå af mentorstøtte, afklarende virksomhedspraktik og brobygningsforløb på uddannelsesinstitutioner. Mange unge har sociale og sundhedsmæssige barrierer, fx angst, ADHD og misbrug. Disse unge har behov for tværfagligt sammensatte uddannelsesforberedende forløb, der samler indsatserne for den unge på tværs af sektorer. For de aktivitetsparate unge, hvor vejen til uddannelse er lidt længere, viser erfaringer fra eksempelvis Uddannelsesbroen at brobyggende og studieforberedende forløb, der foregår i et alment studiemiljø kombineret med en målrettet mentorindsats, kan være en god vej. Derudover er der en gruppe unge, der har behov for et forberedende uddannelsestilbud. Hidtil har en række af disse været udbudt internt i kommunen, herunder STU, KUU og EGU. Med det nye regeringsudspil, der forventes vedtaget i efteråret 2017, samles alle disse uddannelser under ét Forberedende Grunduddannelse. Det er endnu ikke klarlagt, hvor eller hvordan den Forberedende Grunduddannelse bliver organiseret. I perioden 3. kvartal 2016 til og med 2. kvartal 2017 var der 137 fuldtidspersoner, der var uddannelsesparate og 160 fuldtidspersoner, der var aktivitetsparate. For de uddannelsesparate, der vurderes at kunne påbegynde en uddannelsen indenfor 1 år, er det en særlig udfordring, at kommunen har få uddannelsesinstitutioner. De unge har mulighed for at tage en gymnasial uddannelse på et af kommunens 2 gymnasier eller en EGU, men for at få en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse, må de unge søge uden for kommunens grænser Intensiveret virksomhedssamarbejde Det økonomiske opsving er så småt i gang, og der er flere brancher, der mangler arbejdskraft. Jobcenteret skal understøtte virksomhedernes fortsatte vækst ved at være en attraktiv samarbejdspartner i forhold til effektiv rekruttering af kvalificeret arbejdskraft, opkvalificere medarbejdere bl.a. gennem voksenlærlingeforløb samt ved at hjælpe ledige til at opnå kompetencer, der bringer dem tættere på arbejdsmarkedet. En virksomhedsundersøgelse i september 2016 har kortlagt, hvilke virksomheder, der ønsker et tæt og forpligtende samarbejde med Jobcenteret. Resultatet af virksomhedsundersøgelsen er blevet brugt til at intensivere samarbejdet med de virksomheder, der ønsker bistand til rekruttering af arbejdskraft og som ønsker at samarbejde med jobcenteret om at opkvalificere ledige. Jobcenteret ønsker at være en attraktiv samarbejdspartner for virksomhederne, når de rekrutterer nye medarbejdere. Jobcenteret arbejder derfor med en bred vifte af rekrutteringsstøtte, som virksomhederne kan benytte sig af, når de har behov for rekrutteringsbistand. Side 14

17 Faaborg-Midtfyn Kommune er desuden tiltrådt det fælles fynske samarbejde om Rekrutteringsservice Fyn, hvor virksomhederne garanteres den bedste fynbo til jobbet. Når virksomhederne kontakter Rekrutteringsservice Fyn, vil det ansvarlige jobcenter fremover udsøge ledige kandidater på hele Fyn for at sikre, at virksomhederne får den bedst kvalificerede medarbejder. Et tæt og godt samarbejde med virksomhederne er fundamentet for beskæftigelsesindsatsen i Det vil i 2018 være en prioritet at indgå flere strategiske partnerskabsaftaler med de virksomheder, der ønsker at samarbejde og tage et socialt ansvar for at hjælpe flere borgere tættere på arbejdsmarkedet. Her er der et særligt fokus på at finde virksomheder, som ønsker at hjælpe jobcenteret med at tilbyde virksomhedsrettede indsatser til borgerne længst fra arbejdsmarkedet. Jobcenteret skal skabe dybe relationer med virksomhederne og sikre, at konsulenterne er engagerede i de virksomheder, de er i kontakt med og har et specifikt kendskab til den enkelte virksomheds forhold. Samtidig er der behov for et bredt spænd af virksomheder for at tilgodese et tilstrækkeligt antal afklarings- og praktikpladser og den nødvendige bredde i arbejdsopgaver, udviklingsmuligheder og skånehensyn. For at imødekomme begge hensyn er Jobcenteret i fuld gang med at implementere en struktur, hvor virksomhederne har én indgang, så de virksomheder, der ønsker det, får én kontaktperson i jobcenteret Integraon Der er generelt sket en positiv udvikling mod en mere aktiv og virksomhedsrettet aktivering på integrationsområdet i Faaborg-Midtfyn Kommune. Med ny lovgivning pr. 1. juli 2016, hvor den virksomhedsvendte indsats blev fremrykket, skal der fremover arbejdes mere strategisk med virksomhedssamarbejdet for at kunne skaffe de nødvendige praktikpladser. Mange virksomheder er interesserede i at samarbejde og i at bidrage til, at integrationsborgernes kompetencer bliver bragt i spil, men samarbejdet skal sættes i system, så det bliver let for virksomhederne at bidrage. For at få flygtninge hurtigt i gang på arbejdsmarkedet er der behov for en hurtig realkompetencevurdering, nye løsninger inden for danskundervisning i kombination med virksomhedsrettede tilbud, målrettede branchepakker, tværfaglig og rehabiliterende indsats samt mentorstøtte for de mest komplekse borgere og endelig en professionel rådighedsvurdering, der afspejler intentionerne i lovgivningen. I juli 2016 præsenterede regeringen den nye IGU Integrationsgrunduddannelsen. Pr. 30. april 2017 var der igangsat 6 IGU-forløb i Faaborg-Midtfyn Kommune. Samarbejdet mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner skal understøttes, og Jobcenteret skal fra 2018 aktivt facilitere et samarbejde, så IGU en udbredes og bliver en reel mulighed for flere integrationsborgere. Side 15

18 I takt med at opgaven med at integrere flygtninge er vokset, er der i 2016 oprettet en tværgående task force på integrationsområdet. På baggrund af nedjusterede forventninger til antallet af nytilkomne flygtninge, er task forcen i 2017 blevet omdannet til en styregruppe. I styregruppen samarbejder hele den administrative organisation om at opnå en mere koordineret forståelse af, hvilke indsatser der skal til, for at vi sammen kan lykkes med integrationsindsatsen. Styregruppen fungerer som et systematisk forum, hvor konkrete sager og udfordringer kan drøftes, og der kan findes helhedsløsninger. Frem til september 2019 er der ansat en projektleder, der har til opgave at sikre den tværfaglige koordinering ift. at nå en række beskæftigelsesrettede målsætninger. Integrationsområdet i Faaborg-Midtfyn Kommune har i 2018 et særligt fokus på samarbejdet med civilsamfundet. Fra 2016 og 3 år frem deltager Faaborg-Midtfyn Kommune sammen med 3 andre kommuner i en større undersøgelse af samspillet mellem frivillige og den kommunale sektor, udført af forskere ved SDU. Målet er at udvikle og udbrede de mest virksomme modeller for samarbejdet mellem kommune og frivillige på integrationsområdet. Side 16

19 4.0 Mål og indikatorer I dette afsnit opstilles mål og indikatorer for de fem motorvejsspor, der udgør hovedmotorvejen for de store målgrupper i Jobcenteret. Målsætningerne for 2018 afspejler overordnet de mål, der er sat i budgettet for Endvidere er målsætningerne formuleret ud fra en ambition om, at Faaborg-Midtfyn Kommune skal lykkes med beskæftigelsesindsatsen svarende til top 3 i klyngen. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering benchmarker løbende kommunerne fordelt i klynger efter sammenlignelige træk. Ved at sigte efter toppen af klyngen vil målsætningerne være ambitiøse, men realistiske. Indikatorer der sigter efter top 3 i klyngen opgøres som et gennemsnit over et rullende år. I forbindelse med udarbejdelsen af de kommende års beskæftigelsesplaner planlægges det desuden at inddrage kommunens borgerne. Borgerinddragelsen vil have til formål at anvende borgernes oplevelser og vurderinger til at udvikle tilbud og kvalitet. For at sikre et nuanceret udbytte af borgerinddragelsen vil der blive arbejdet med præcise målgruppeafgrænsninger og et differentieret metodevalg. Side 17

20 4.1 Kontanthjælpsmodtagere - varigheden er for lang Indsatser Hyppigere samtalefrekvens, end lovgivningen forpligter til Hurtigt introforløb, i gang straks Drøftelse og anvendelse af CV for alle i målgruppen Øget jobkonsulentindsats til håndholdt praktikformidling Øget brug af virksomhedscentre Styrkelse af mentorindsatsen Målrettede tværfaglige paralleltilbud Øget anvendelse af tilbud med jobforberedende fokus som parallelindsats til helbredsafklaring etc. Øget fokus på at understøtte virksomhedernes anvendelse af ordinære timer Mestring som indsats til de mest udfordrede kontanthjælpsmodtagere Mål Kontanthjælpsmodtagere oplever, at kontanthjælp er en midlertidig ydelse Alle kontanthjælpsmodtagere er kontinuerligt i en aktivitet rettet mod beskæftigelse Indikatorer Den gennemsnitlige varighed på kontanthjælp nedbringes til top 3 i klyngen Den gennemsnitlige aktiveringsgrad for jobparate kontanthjælpsmodtagere øges til top 3 i klyngen Andel af aktiveringstilbud, der er virksomhedsrettede (jobparate kontanthjælpsmodtagere) øges til top 3 i klyngen Andelen af aktivitetsparate borgere, der deltager i beskæftigelsesrettede indsatser øges til top 3 i klyngen Andel af aktiveringstilbud, der er virksomhedsrettede (aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere) øges til top 3 i klyngen Side 18

21 4.2 Sikre effekt af ressourceforløb og jobalaringsforløb Indsatser Parallelle indsatser f.eks. virksomhedsrettede forløb og mestringsforløb Individuelle og koordinerede forløb med udgangspunkt i den virksomhedsrettede indsats Arbejde med borgers mestring af eget helbred og livssituation Arbejde med at sikre kvaliteten i det tværfaglige samarbejde både internt og eksternt i organisationen Koordinerende sagsbehandler arbejder systematisk og motiverende med borgerne, så borgerne tager et medansvar i deres egen sag Mål Alle borgere i ressourceforløb er kontinuerligt i aktivitet Målet for borgere i ressource-/jobafklaringsforløb er at blive afklaret, så ressource-/jobafklaringsforløb opleves som en midlertidig ydelse Praktik hjælper borgeren tættere på arbejdsmarkedet, fx i form af fleksjob Indikatorer Antallet af fuldtidspersoner i jobafklaringsforløb nedbringes Den gennemsnitlige varighed for jobafklaringsforløb nedbringes til top 3 i klyngen Aktiveringsgrad o På jobafklaringsforløb øges til top 3 i klyngen o Andelen af borgere i ressourceforløb, der er i beskæftigelsesrettede tiltag er stigende o Andelen af borgere i ressourceforløb, der har en mentorbevilling er stigende Andel af aktivering, der er virksomhedsrettet o Andelen af borgere i jobafklarings- og ressourceforløb, der er i virksomhedspraktik skal være stigende o På ressourceforløb øges til top 3 i klyngen o På jobafklaringsforløb øges til top 3 i klyngen Andelen af borgere, der raskmeldes eller afklares til fleksjob, ordinært arbejde eller uddannelse skal være stigende ift. andelen af afsluttede forløb Andelen af borgere i jobafklaringsforløb uden aktivitet skal være faldende Side 19

22 4.3 Øge uddannelsesgraden hos unge Indsatser Øget samarbejde med UU i forhold til forebyggende indsats og klargøring til uddannelse Tilbud efter beskæftigelsesloven er træningsbaner, som sigter mod eller foregår i et uddannelsesmiljø Indsatserne er i højere grad individuelle, behovsbestemte og tværfaglige, ligesom de geografisk har stor spredning i Faaborg-Midtfyn Kommune Mentorer og studiestartskoordinator har mulighed for at tage individuelle hensyn mht. timetal og behov hos den unge Brug af nytteindsats Mål Alle unge er kontinuerligt i en aktivitet rettet mod uddannelse De unge ser uddannelseshjælp som en midlertidig ydelse Unge i Faaborg-Midtfyn Kommune støttes i at opnå en arbejdsmarkedsrelevant uddannelse Indikatorer Varighed Den gennemsnitlige varighed for uddannelseshjælpsmodtagere nedbringes til top 3 i klyngen Øge aktiveringsgrad Aktiveringsgraden for uddannelseshjælpsmodtagere øges til top 3 i klyngen Øge andelen af unge i uddannelsesrettede tilbud Andel uddannelseshjælpsmodtagere, der deltager i uddannelsesrettede tilbud øges til top 3 i klyngen Øge andelen af virksomhedsrettet aktivering Andel virksomhedsrettet aktivering for aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere øges til top 3 i klyngen Øge andel uddannelseshjælpsmodtagere, der modtager mentorstøtte Andel uddannelseshjælpsmodtagere, der modtager mentorstøtte øges til top 3 i klyngen Side 20

23 4.4 Intensiveret virksomhedssamarbejde Indsatser Målrettet kontaktstrategi Monitorere virksomhedernes efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft (bl.a. for at kunne forudsige uddannelsesbehov) Kommunikationsstrategi for de gode historier Strategi for arbejdsfastholdelse (sygemeldte) Fokus på rekruttering og formidling af jobs, småjobs m.m. Partnerskabsaftaler som fundament for virksomhedsvendte indsatser Virksomhedscentre et koncept for systematisk samarbejde med virksomheder omkring de svageste borgere, herunder brug af virksomhedsmentorer i form af virksomhedernes egne ansatte Mål Virksomhederne oplever Jobcenter Faaborg-Midtfyn som en effektiv og professionel rekrutteringspartner Virksomhederne arbejder tæt sammen med Jobcenter Faaborg-Midtfyn omkring det rummelige arbejdsmarked Virksomhederne ser Jobcenter Faaborg-Midtfyn som en naturlig samarbejdspartner omkring arbejdsfastholdelse af sygemeldte Indikatorer Samarbejdsgraden øges til top 3 i klyngen. Samarbejdsgraden er et udtryk for jobcentrenes kontakt til virksomhederne vedrørende: løntilskud, virksomhedspraktik, jobrotationsvikarer, skånejob, fleksjob, mentor og nyttejob Antallet af partnerskabsaftaler (herunder virksomhedscentre) øges i 2018 Samarbejde vedrørende fastholdelse af sygemeldte Andelen af delvise raskmeldinger øges til top 3 i klyngen Side 21

24 4.5 Integraon Indsatser Fokus på hurtig kompetenceafklaring, herunder realkompetencevurdering Fokus på den tværfaglige og rehabiliterende indsats Koordineret og tæt samspil med de frivillige, dvs. klare roller Fokus på jobsøgning og kompetenceudvikling indenfor områder med aktuelle og kommende behov for arbejdskraft i Faaborg-Midtfyn Kommune Jobkonsulentstøtte til alle integrationsydelsesmodtagere Fokus på fjernelse af barrierer inden opstart af aktivitet for at sikre fastholdelse og udvikling Mål Borgeren er hurtigst muligt selvforsørgende i job eller uddannelse og oplever dermed integrationsydelse som en midlertidig ydelse Alle borgere er kontinuerligt i aktivitet Alle jobparate integrationsborgere deltager i virksomhedsvendte tilbud Virksomhederne arbejder tæt sammen med Jobcenter Faaborg-Midtfyn om integrationsborgerne Hele Faaborg-Midtfyn Kommune arbejder sammen med virksomheder og frivillige på at opnå en helhedsorienteret integration Indikatorer Aktiveringsgrad Øges til top 3 i klyngen Andel af aktivering, der er virksomhedsrettet Øges til top 3 i klyngen Antallet af fuldtidspersoner på integrationsydelse nedbringes Side 22

25 5.0 Den politiske proces og videre opfølgning Arbejdsmarkedsudvalget har valgt i Beskæftigelsesplan 2018 at bygge videre på de overordnede linjer fra Beskæftigelsesplan Gennem løbende temadrøftelser i forbindelse med udarbejdelsen af Beskæftigelsesplan 2017 formulerede udvalget overordnede politiske principper for tilgangen til borgere og virksomheder, samt satte en politisk retning på indsatserne for de store målgrupper. For at kvalificere principper og indsatser yderligere har Arbejdsmarkedsudvalget i efteråret 2017 afholdt et dialogmøde med deltagelse af Faaborg-Midtfyn Erhvervsforening, Erhvervsrådet, Ungdommens Uddannelsesvejledning, Handicaprådet og Faaborg-Midtfyn Produktionsskole. For at sikre et kontinuerligt politisk fokus på at nå de formulerede mål, vil Arbejdsmarkedsudvalget blive præsenteret for en overordnet midtvejsstatus i juni 2018, samt en afsluttende status ultimo Side 23

26 FÆLLES FYNSK TILLÆG TIL BESKÆFTIGELSESPLAN

27 FÆLLES FYNSK TILLÆG TIL BESKÆFTIGELSESPLAN 2018 INDLEDNING Fyn har potentiale til mere. Beskæftigelsen er stigende i Danmark, men udviklingen på Fyn er ikke så positiv som i resten af landet. De fynske kommuner skal samarbejde endnu tættere med virksomhederne omkring indsatser, der kan føre til beskæftigelse for ledige. På sigt er virksomhedernes adgang til kvalificeret arbejdskraft afgørende for de fynske vækstmuligheder. Derfor skal vi sikre, at unge gennemfører uddannelser og får de rette kompetencer, der fører til beskæftigelse. Endelig er der på Fyn en gruppe ledige, der har en svag tilknytning til arbejdsmarkedet. De fælles udfordringer kalder på fælles løsninger. Det Fælles Fynske Beskæftigelsesforum, der består af formændene i de fynske udvalg for beskæftigelsesindsatsen, har etableret et tæt samarbejde om de udfordringer, kommunerne deler. Disse fælles udfordringer adresseres i dette fælles fynske tillæg til Beskæftigelsesplan Dertil kommer, at Fyn de seneste år har modtaget mange nye borgere pga. ustabilitet og krig i hjemlandet. Fyn skal sætte nye borgeres kompetencer i spil på arbejdsmarkedet, da succesfuld integration foregår på virksomhederne. DE FYNSKE KOMMUNERS FÆLLES FOKUSOMRÅDER 1. Samarbejdet med virksomhederne skal styrkes 2. Unge skal gennemføre uddannelser, der fører til beskæftigelse 3. Succesfuld integration foregår på virksomhederne 4. Borgere på kanten af arbejdsmarkedet skal i job 2

28 FÆLLES FYNSK TILLÆG TIL BESKÆFTIGELSESPLAN 2018 SAMARBEJDET MED VIRKSOMHEDERNE SKAL STYRKES REKRUTTERING AF KVALIFICERET ARBEJDSKRAFT Virksomhederne på Fyn har brug for kvalificeret arbejdskraft. Derfor skal de fynske kommuner understøtte virksomhederne med rekruttering til ordinær beskæftigelse, hvor ledige jobs besættes af ledige borgere. De fynske kommuner vil samtidig fastholde virksomhederne i, at formålet med eksempelvis praktik og løntilskud altid er ordinære timer. Fynske virksomheder er i deres jagt efter kvalificeret arbejdskraft ikke begrænset af kommunegrænser. Det skal de fynske kommuners virksomhedsservice heller ikke være. Med dette udgangspunkt fortsættes Rekrutteringsservice Fyn i Det sikrer, at alle virksomheder på Fyn får samme koordinerede og strukturerede hjælp til rekruttering af arbejdskraft på tværs af kommunerne. I 2018 afholdes Jobmesse Fyn, som giver de fynske jobsøgende og de fynske virksomheder mulighed for at mødes og skabe kontakt. FORPLIGTENDE SAMARBEJDE OM VIRKSOMHEDSPRAK- TIK OG LØNTILSKUD En af nøglerne til at få flere ledige i job er, at de fynske kommuner sikrer et tæt og forpligtende samarbejde med virksomhederne. Det fynske virksomhedslandskab består primært af små og mellemstore virksomheder. For denne type virksomheder er det sværere at håndtere det administrative arbejde, der er relateret til f.eks. af få en ledig i løntilskud. Virksomhederne på Fyn skal opleve en smidig og problemfri snitflade til kommunerne ift. virksomhedspraktik og løntilskud mv. OPKVALIFICERING TIL ARBEJDSMARKEDETS BEHOV De fynske kommuner har en udfordring med borgere, der ikke har de kompetencer, som arbejdsmarkedet efterspørger. De fynske kommuner arbejder sammen om at opkvalificere arbejdsstyrken, så den matcher det aktuelle arbejdsmarked. Eksempler herpå er forløb som Byggepladsen og opkvalificering til transport og robotbranchen. 3

29 FÆLLES FYNSK TILLÆG TIL BESKÆFTIGELSESPLAN 2018 UNGE SKAL GENNEMFØRE UDDANNELSER, DER FØRER TIL BESKÆFTIGELSE FYNSKE UNGE SKAL KENDE MÅLET, SOM ER ET JOB På Fyn skal vi uddanne til job. Fyn får i fremtiden endnu mere brug for kvalificeret arbejdskraft. Det gælder både faglærte og akademikere. Derfor skal fynske unge vælge og gennemføre uddannelser, hvor der er udsigt til job efterfølgende. De fynske kommuner skal hjælpe unge med at træffe et bevidst uddannelsesvalg, der fører til beskæftigelse. For at gøre dette, skal vi vejlede unge om de muligheder, som forskellige uddannelser giver. Et eksempel på dette er Åben Virksomhedsdag, hvor flere kommuner er gået sammen om at åbne døren for unge og deres forældre til de fynske virksomheder. Formålet med Åben Virksomhedsdag er, at unge og deres forældre med baggrund i et virksomhedsbesøg kan kvalificere valget af ungdomsuddannelse og på den baggrund træffe et velovervejet uddannelsesvalg med udgangspunkt i fynske virksomheders behov for arbejdskraft. VI BYGGER BRO TIL UDDANNELSE Der er desværre en gruppe af unge på Fyn, der ikke er med på uddannelsesvognen. Det er et problem, da uddannelse har afgørende betydning for unges stabile tilknytning til arbejdsmarkedet resten af deres liv. Nogle af disse unge har forladt folkeskolen uden de nødvendige forudsætninger for at kunne gennemføre uddannelse efterfølgende. De fynske kommuner samarbejder med uddannelsesinstitutionerne om at fastholde disse unge i uddannelse. Der er forskellige uddannelsestilbud i de forskellige fynske kommuner og der er behov for, at der fortsat arbejdes sammen om f.eks. brobygningsforløb, der kan gøre de unge klar til at starte ordinær uddannelse. OPSØGENDE ARBEJDE IFT. PRAKTIKPLADSER Manglen på praktikpladser er en udfordring kommunerne vil samarbejde om. Kommunerne vil i kontakten med virksomhederne have fokus på mulighederne for at oprette flere praktikpladser. Det kan f.eks. være ved at tænke lære- og uddannelsespladser ind i de større offentlige byggerier såsom Byg til Vækst eller ved kampagneaktiviteter i regi af Rekrutteringsservice Fyn. 4