Undervisningsplan. Videnssociologi og kvantitet - kvantitative metoder, Modul 2 b (10 ECTS) Kandidatuddannelse i Uddannelsesvidenskab

Transkript

1 København, efteråret E 2013 Undervisningsplan Videnssociologi og kvantitet - kvantitative metoder, Modul 2 b (10 ECTS) Kandidatuddannelse i Uddannelsesvidenskab Sessioner i København og Aarhus RET TIL ÆNDRINGER FORBEHOLDES Fagansvarlig Professor Hans Siggaard Jensen Underviser Professor Hans Siggaard Jensen Vejledere Professor Hans Siggaard Jensen Opdateres. Mål for Modul 2 b Modulet fokuserer på videnssociologi, videnspolitik og vidensøkonomi og ser i særlig grad på kvantitative metoder dvs., metoder der anvender måling snarere end fortolkning som noget centralt i deres gennemslag, rationale, anvendelse og udbredelse. I modulet arbejdes der således med metoderne til at skabe videnskabelig viden om de forskellige uddannelsestypers opgaver, funktioner og betingelser. Der ses særligt på udvalgte undersøgelsers anvendte metoder og på evalueringer og deres videnskabelige grundlag. Diskussionen omkring brugen af viden i praksis, her diskussionen om hvad der virker vil være central, ligesom forskellige opfattelser af evidens, empiri og metodologi vil være centrale i forhold til hvilke forskningsdesigns der kan bidrage til besvarelse af hvilke spørgsmål og løsning af hvilke problemer. Her vil også forholdet imellem kvalitative metoder og de målings-baserede kvantitative metoder blive inddraget. Læringsmål Den studerende har efter gennemførelse af modulet følgende viden, færdigheder og kompetencer: Viden Færdigheder o om kvantitative metoders anvendelighed og gennemslagskraft o i at anvende og kritisk reflektere over kvantitative metoder, videnssociologiske og politiske analyser herunder følgeforskning og evalueringer 1

2 Kompetencer o til at skabe overblik over, analysere og formidle relevante forskningsrapporter, -litteratur og videnskabelige resultater, samt bidrage til implementering af disse i en praksis. Undervisningsform Forelæsninger, akademiske diskussioner og metodiske øvelser samt undervisningsformer der er tilpasset stoffets form med henblik på at sikre social interaktion i undervisningssituationen, der kan fremme evne til forståelse og kompetence til implementering. Undervisningen tilrettelægges som 8 sessioner samlet i fire dage med hver 2 sessioner. Hver undervisningssession på 3 timer er struktureret som følger: 1. Opsamling og hovedpunkter fra foregående session 2. Oplæg om sessionens tema 2 x 40 minutter 3. Gruppearbejde 4. Diskussion i plenum Cases er undervisningssessioner hvor deltagerne har hovedrollen og skal komme med bud på hvad svarene er, dvs. de skal finde forskningslitteratur og forholde sig til den. Temaerne og gruppeopgaverne i relation dertil meddeles 3 uger før den pågældende undervisningsgang. Prøveform (samlet for Modul 2 a og 2 b én opgave) De studerende aflægger prøve i hele Modulets indhold, både a og b delen. Prøveformen er en skriftlig opgave på normalsider (individuelt), der skal relatere sig til begge Modulers indhold. Prøvens indhold skal reflektere forholdet mellem kvalitative og kvantitative metoder. Med udgangspunkt i en offentliggjort undersøgelse, videnskabelig afhandling eller forskningsrapport analyseres det videnskabsteoretiske, videnssociologiske og metodiske indhold i en kritisk refleksion. Der er tale om en intern prøve med intern censur og individuel bedømmelse efter 7-trinsskalaen. Undervisningsdage København: kl Session 1 + 2: onsdag d. 30. oktober 2013 Session 3 + 4: tirsdag d. 19. november 2013 Session 5 + 6: onsdag d. 27. november 2013 Session 7 + 8: onsdag d. 11. oktober 2013 Århus: kl Session 1 + 2: torsdag d. 31. oktober 2013 Session 3 + 4: onsdag d. 13. november

3 Session 5 + 6: torsdag d. 28. november 2013 Session 7 + 8: torsdag d. 12. oktober 2013 Pensum Der er et kompendium på ca. 400 sider samt følgende grundbog: N. Cartwrigth & J. Hardie: Evidence-based Policy, Oxford University Press 2012 (190 sider). Derudover skal der søges og læses litteratur i relation til cases. Gruppevejledning De studerende vil blive inddelt i grupper, der hver får tildelt en forsker fra henholdsvis Modul 1 a og Modul 1 b, der vejleder dem i gruppe. Desuden uden vil der være mulighed for vejledning i forbindelse med undervisningen. Vejledningen slutter senest den Lokaler København: C001 alle gange Århus: alle gange Undervisningssessioner Alle sessioner undervises af professor Hans Siggaard Jensen 1. session: Vidensbegrebet, videnspolitik og videnskabsteori Sessionens formål: Det er sessionens formal at give de studerende indsigt i den løbende diskussion af hvad viden er og hvordan og til hvad den bruges. Der fokuseres især på forholdet til karakteristikken af videns-situationen med begreber som videns-samfund, videns-økonomi og kognitiv kapitalisme. Især vil samspillet imellem viden, vidensbrug, vidensproduktion og uddannelse blive belyst. Centrale spørgsmål: Centrale spørgsmål der behandles er: Hvad vil vi vide og hvorfor?, Hvad slags viden er vi interesserede i og hvad bruger vil den til? Hvordan indgår vidensbegrebet i tænkning om uddannelse og om didaktik og læring? Jensen, H.S.: The Changing Role of Knowledge in the Knowledge Economy - Concepts of Knowledge and Knowledge Management, Kapitel 2 i Foundations of the Knowledge Economy, 2012 Godin, B.: The Knowledge-Based Economy: Conceptual Framework or Buzzword? Journal of Technology Transfer, 31: 17 30, Nic Blakeley, Geoff Lewis and Duncan Mills: The Economics of Knowledge: What Makes Ideas Special for Economic Growth? New Zealand Treasury

4 Bengtsen, P.K.: Videnspolitik og dannelsesidealer for den danske arbejdsstyrke Boutang, Y.M.: Cognitive Capitalism and Entrepreneurship - Decline in industrial entrepreneurship and the rising of collective intelligence 2. session: Forskningsdesign, forskningsmetodologi og videnstyper Sessionens formål: Sessionen har til formål at give en introduktion til forskningsdesign, herunder forskellige former for design og til hvilke typer spørgsmål og problemer der kan behandles med hvilke design. Derudover skal sessionen belyse samspillet imellem forskningsdesign og valg af forskningsmetode/r i samspil med hvilke spørgsmål der søges belyst og dermed også hvilke typer af spørgsmål der kan belyses med et givet design og en given/givne metode/r. Denne diskussion relateres til spørgsmålet om videnstyper og vidensformer. Centrale spørgsmål: Hvilke forskningsdesign kan give svar på hvilke typer spørgsmål? Hvilken sammenhæng er der mellem forskningsdesign og forskningsmetoder? Hvorfor er der så megen fokus på kontrollerede forsøg? De Vaus: What is research design the context of design, fra Research Design in Social Research, Sage 2001 Phillips, D.C.: The Contested Nature of Empirical Educational Research (and Why Philosophy of Education Offers Little Help), Journal of Philosophy of Education, 39, 4, 2005 National Research Council: Principles of Research in Education Akobeng, A.K.: Understanding Randomized Controlled Trials, J. Child Disease 2005 Michell, J.: History and Philosophy of Measurement: A Realist View, 2005 Michell, J.: The Quantitative Imperative: Positivism, Naive Realism and the Place of Qualitative Methods in Psychology, Theory & Psychology 13,5, 2003 Michell, J.: Quantitative science and the definition of measurement in psychology, Br. J. Psychology, 88, 1997, session: Forholdet mellem forskning og uddannelsespolitik og uddannelses-praksis Sessionens formål: Sessionens formål er at give en introduktion til samspillet imellem forskning især uddannelsesforskning og uddannelsespolitik og uddannelses-praksis. Der fokuseres på hvil- 4

5 ken forskning der faktisk ønskes og udføres og hvilken rolle den spiller i relation til politik og praksis. Centrale spørgsmål: Hvilke spørgsmål stiller vi faktisk? Hvilke problemer indenfor uddannelse og pædagogik har vi og hvordan tror vi at forskning kan hjælpe? Hvilken slags forskning? The High Cost of Low Educational Performance The Long Run Economic Impact of Improving PISA Outcomes, OECD 2010 Towards more knowledge-based policy and practice in education and training, EU Commission 2007 Bates, R.: Does Educational Research have any Impact on Educational Policy and Practice?, Directions, Journal of Educational Studies, 2002, 2 Research Findings to Support Effective Educational Policies, The Wallace Foundation 2011 Whitty, G.: Education(al) research and education policy making: is conflict inevitable? British Educational Research Journal, April 2006 Clark, C.: Education(al) Research, Educational Policy-Making and Practice, J. Philo. of Education, 1, session: Evidens, evidens i forskning og i praksis og politik Sessionens formål: Sessionens formål er at give en introduktion til begrebet evidens som det bruges indenfor forskning herunder forskning med forskellige designs, metoder og vidensformer. Derudover skal sessionen belyse den rolle evidens spiller i relation til politik og praksis, og hvad det er man har ment med evidensbaseret eller evidensinformeret politik og praksis. Der gives en introduktion til den betydning evidens har fået indenfor rammerne af meta-analyser af forskning, herunder specielt den rolle der har været indenfor uddannelsesforskning og diskussionen herom. Centrale spørgsmål: Evidensbegrebet, Evidens og forskningsmetoder, herunder typer af evidens, sammenhængen mellem evidens og brug af viden. Hvordan bruges forskellige typer af viden? Hvad er meta-analyse? Hutchison, D. and Styles, B. (2010): A Guide to Running Randomised Controlled Trials for Educational Researchers. Slough: NFER. Hood, P.D.: Scientific Research and Evidence-Based Practice, WestEd 2003 Clegg, S.: Evidence-based practice in educational research: a critical realist critique of systematic review, Br. J. Sociology of Education, Juli 2005 Clifford, W.K.: The Ethics of Belief,

6 5. session: Kausalitet, kausal viden og handlemuligheder Sessionens formål: Sessionens formål er at give en introduktion til kausalitetsbegrebet specielt sådan som det bruges og har været diskuteret i relationen til human- og samfundsvidenskaberne. Derudover fokuseres på den rolle dette begreb har i forståelsen af disse videnskaber som knyttet til sociale, intentionelle og menings-skabende aktiviteter, og dermed til diskussionen om hvilke metoder der kan anvendes i human- og samfundsvidenskaberne. Ligeledes introduceres de forskellige måder som viden kan bruges på indenfor den sociale sfære og i hvilken forstand human- og samfundsvidenskabelig viden skaber det eller de forhold den er viden om. Centrale spørgsmål: Hvad forstår vi ved kausalitet. Kausalitet i human- og samfundsvidenskaberne. Det pædagogiske paradoks og kausalitet. Nutidige positioner indenfor diskussionen om kausalitet. Uddannelsesvidenskaben og andre social- og humanvidenskaber i forhold til kausalitet. Kausalitetsviden og muligheden for indflydelse på praksis. Forskellige typer brug og funktion af viden indenfor det sociale felt kausalitet, mening og handling. Pearl, J: (The Art and Science of Cause and Effect) Cartwright, N. & Efstadiou, S.: Hunting Causes and Using them Is there no Bridge from Here to There? International Studies in Philosophy of Science, Sept Glymour, C.: Nancy Cartwright and Bayes Net Methods : An Introduction Stanford Encyclopedia of Philosophy Causal Processes 6. session: CASE: Hvordan er sammenhængen mellem den tid der er til undervisning og det resultat der opnås? Sessionens formål: Sessionens formål er at behandle et vigtigt uddannelsespolitisk problem og søge den i relation til dette relevante viden, samt arbejde med hvilken forskning, der i givet fald kunne bidrage til at belyse det. Det er herunder formålet at belyse samspillet imellem et politisk formuleret problem og et forsknings-problem. Centrale spørgsmål: Hvad er problemet og hvorfor optager det så stor plads? (Tænk på diskussionen under lærer-konflikten). Hvad ved vi om det? Hvad slags viden har vi og hvad er den baseret på? Hvordan finder vi ud af mere? Der søges relevant forskning som opgave. 6

7 7. session: CASE: Skoleledelse hvordan ved vi at det betyder noget for at nå vore pædagogiske og/eller uddannelsespolitiske mål? Sessionens formål: Sessionens formål er at belyse hvad forskning har leveret og kan levere til belysning af et vigtigt uddannelsespolitisk og uddannelses-organisatorisk problem. Der kan arbejdes med kortlægning af forskningen om emnet eller med at designe relevant forskning. Centrale spørgsmål: Hvad ved vi om skoleledelse og hvad kan vi slutte ud fra denne viden? Hvad slags viden er det vi har? Hvordan er sammenhængen imellem evidens og værdier i dette tilfælde? Der søges relevant forskning som opgave. 8. session: CASE: Diskussionen om test og sammenlignende undersøgelser, herunder specielt diskussionen omkring PISA, dens metoder og rolle i uddannelse og uddannelsespolitik. Sessionens formål: Sessionens formål er at give en introduktion til teorien om pædagogiske tests, herunder specielt Rasch-modellen, og til den brug der gøres af pædagogiske test i forbindelse med vurdering af uddannelser og uddannelsessystemer. Der gives herunder en introduktion til teorier om måling, samt til formel for test baseret på curriculums-mål og på kompetence-mål. Der introduceres til en den løbende diskussion om PISA og dens metoder. Centrale spørgsmål: Hvad er pædagogiske tests? Hvilken forestilling om test og om måling ligger bag? Hvilken funktion har sådanne test og målinger? Er PISA en måling af et lands uddannelseskvalitet og hvis ikke hvad er det så? Hvilken rolle spiller PISA og uddannelsesforskning af denne karakter? Hvilken kritik har der været rejst af PISA og hvad er denne baseret på? Der søges relevant forskning som opgave og der bruges: Gustafsson, J.-E.: An Introduction to Rasch s Measurement Model, Göteborg 1981 Saint-Mont, U.: What Measurement is All About, Theory & Psychology, 22, 2012 Kreiner, S. & Christensen, K.B.: Analyses of Model Fit and Robustness. A New Look at the PISA Scaling Model Underlying Ranking of Countries According to Reading Literacy, Psykometrika, Juni 2013 Kreiner, S.: Is the foundation under PISA solid? A critical look at the scaling model underlying international comparisons of student attainment. KU 2011 Sjöberg, S.: PISA: Politics, fundamental problems and intriguing results, La Revue, Recherches en Education Numéro 14 - Septembre 2012 Materiale fra PISA Assessment Framework og Technical Report 7

8 Samlet litteraturliste: N. Cartwrigth & J. Hardie: Evidence-based Policy, Oxford University Press 2012 Session 1: Jensen, H.S.: The Changing Role of Knowledge in the Knowledge Economy - Concepts of Knowledge and Knowledge Management, Kapitel 2 i Foundations of the Knowledge Economy, 2012 Godin, B.: The Knowledge-Based Economy: Conceptual Framework or Buzzword? Journal of Technology Transfer, 31: 17 30, Nic Blakeley, Geoff Lewis and Duncan Mills: The Economics of Knowledge: What Makes Ideas Special for Economic Growth? New Zealand Treasury 2005 Bengtsen, P.K.: Videnspolitik og dannelsesidealer for den danske arbejdsstyrke Boutang, Y.M.: Cognitive Capitalism and Entrepreneurship - Decline in industrial entrepreneurship and the rising of collective intelligence Session 2: De Vaus: What is research design the context of design, fra Research Design in Social Research, Sage 2001 Phillips, D.C.: The Contested Nature of Empirical Educational Research (and Why Philosophy of Education Offers Little Help), Journal of Philosophy of Education, 39, 4, 2005 National Research Council: Principles of Research in Education Akobeng, A.K.: Understanding Randomized Controlled Trials, J. Child Disease 2005 Michell, J.: History and Philosophy of Measurement: A Realist View, 2005 Michell, J.: The Quantitative Imperative: Positivism, Naive Realism and the Place of Qualitative Methods in Psychology, Theory & Psychology 13,5, 2003 Michell, J.: Quantitative science and the definition of measurement in psychology, Br. J. Psychology, 88, 1997, Session 3: The High Cost of Low Educational Performance The Long Run Economic Impact of Improving PISA Outcomes, OECD 2010 Towards more knowledge-based policy and practice in education and training, EU Commission

9 Bates, R.: Does Educational Research have any Impact on Educational Policy and Practice?, Directions, Journal of Educational Studies, 2002, 2 Research Findings to Support Effective Educational Policies, The Wallace Foundation 2011 Whitty, G.: Education(al) research and education policy making: is conflict inevitable? British Educational Research Journal, April 2006 Clark, C.: Education(al) Research, Educational Policy-Making and Practice, J. Philo. of Education, 1, 2011 Session 4: Hutchison, D. and Styles, B. (2010): A Guide to Running Randomised Controlled Trials for Educational Researchers. Slough: NFER. Hood, P.D.: Scientific Research and Evidence-Based Practice, WestEd 2003 Clegg, S.: Evidence-based practice in educational research: a critical realist critique of systematic review, Br. J. Sociology of Education, Juli 2005 Clifford, W.K.: The Ethics of Belief, 1877 Session 5: Pearl, J: (The Art and Science of Cause and Effect) Cartwright, N. & Efstadiou, S.: Hunting Causes and Using them Is there no Bridge from Here to There? International Studies in Philosophy of Science, Sept Glymour, C.: Nancy Cartwright and Bayes Net Methods : An Introduction Stanford Encyclopedia of Philosophy Causal Processes Session 6: Der søges relevant forskning som opgave. Session 7: Der søges relevant forskning som opgave. Session 8: Der søges relevant forskning som opgave og der bruges: Gustafsson, J.-E.: An Introduction of Rasch s Measurement Model, Göteborg 1981 Saint-Mont, U.: What Measurement is All About, Theory & Psychology, 22, 2012 Kreiner, S. & Christensen, K.B.: Analyses of Model Fit and Robustness. A New Look at the PISA 9

10 Scaling Model Underlying Ranking of Countries According to Reading Literacy, Psykometrika, Juni 2013 Kreiner, S.: Is the foundation under PISA solid? A critical look at the scaling model underlying international comparisons of student attainment. KU 2011 Sjöberg, S.: PISA: Politics, fundamental problems and intriguing results, La Revue, Recherches en Education Numéro 14 - Septembre 2012 Materiale fra PISA Assessment Framework og Technical Report. 10