NOPII projektet 21. Maj 2014

Transkript

1 1 NOPII projektet 21. NOrdjysk Platform for Innovative Projektet bliver gennemført med tilskud fra Den Europæiske Regionalfond Side 1

2 2 Hvem er vi? Malene Timm Andersen Charlotte Schjødt Jensen AALBORG En del af Copenhagen Living Lab Laboratorium for empatisk velfærdsdesign Leder af Aalborg Living lab og Innovationskonsulent VESTHIMMERLANDS KOMMUNE Projektleder og s- og Udbudskonsulent Side 2

3 3 AGENDA Intro til NOPII projektet Det tværkommunale indkøbsprojekt Medicin håndtering Erfaringer og læring NOPII modellen Erfaringer og læring Side 3

4 4 NOPII Formål Udvikle en ny praksis for tværkommunale innovative indkøb på sundheds-, ældre- og handikapområderne, som stimulerer virksomhedernes konkurrenceevne på det velfærdsteknologiske område. Et samarbejde mellem kommuner om formulering af innovativ efterspørgsel vil betyde, at omkostningerne til udbud deles mellem de deltagende kommuner, hvilket vil reducere den enkelte kommunes udviklingsomkostninger og bidrage til øget efterspørgsel Side 4

5 5 Hvorfor NOPII? Hvis vi skal imødekomme fremtidens velfærdsudfordringer, så er vi tvunget til at arbejde innovativt med problemstillingerne. Vi skal levere en god service med færrest mulige omkostninger! Det kræver, vi bliver bedre til at forstå borgernes behov og formulere til leverandører, hvad der skal til. Det er et større arbejde, end blot at købe ind til en bedre pris. Derfor giver det god mening, at vi gør det sammen! Side 5

6 6 Rammer NOPII projektet støttes af Den Europæiske Regionalfond efter indstilling fra Vækstforum Nordjylland under målet om regional konkurrenceevne og beskæftigelse for Region Nordjylland Side 6

7 7 NOPII projektorganisation Styregruppe Aalborg Bo Blicher Pedersen Jammerbugt Svend Åge Fog Vesthimmerland Dorthe Jende Ekstern Projektleder Aalborg Living Lab Malene Timm Andersen Intern Projektleder Vesthimmerland Charlotte Schjødt Jensen Aalborg Kommune Kommunal Projektleder Ulrik Appel Hjørring Kommune Kommunal Projektleder Lars Holt Kristensen Jammerbugt Kommune Kommunal Projektleder Birgitte Illum Vesthimmerlands Kommune Kommunal Projektleder Lene Pedersen Rebild Kommune Kommunal Projektleder Bolette Abrahamsen Toft Thisted Kommune Kommunal Projektleder Elisa Hove Frederikshavn Kommune Kommunal Projektleder Hanne Engholm Side 7

8 8 Hvad er innovative indkøb? Innovative indkøb handler grundlæggende om, at integrere innovation i indkøbsproceduren, så man får mere værdifulde løsninger for de penge, der købes ind for. Side 8

9 9 Almindeligt udbud MERE EFFEKTIVTET Mere (af det samme) for pengene. Vi har brug for nye brandbiler! UDBUD PÅ BRANDBILER KRAV: Kan køre hurtigst. Kan have flest brandmænd ombord. af de bedste og billigste brandbiler. Mindst mulig pris! Side 9

10 10 Innovativt udbud Borgeroplevelse? Hvordan oplever du hjælpen til brand håndtering? Hvad er vigtigt for dig? DIALOGVÆRKTØJ Vi har brug for nye brandbiler! Hvad er egentlig problemerne, vi skal have løst og hvordan løses de bedst???? Potentielle funktionskrav Vi kan beskrive behov til nye løsninger, der tager udgangspunkt i borgernes oplevelse af god kvalitet og de tilsigtede effekter.? Omkostninger? Hvad koster vores eksisterende løsninger/service? Tid, ressourcer? Økonomisk baseline $ $ $$ Side 10

11 11 Innovativt udbud MERE EFFEKTIVT BEDRE KVALITET BEDRE ØKONOMI Dialog om krav og muligheder FUNKTIONS UDBUD.?! Udbyder Løsninger, der sikrer borgeres sikkerhed ved brand FUNKTIONS KRAV: Maksimere borgerens følelse af tryghed Minimere mulighed for at branden Flere mulige løsninger: -Brandalarmer -Brandhæmmende byggematerialer -Brandslukningsudstyr i hjemmene -Brandbiler udvikler sig Leverandører Minimere omkostninger til slukning af brande Side 11

12 12 INDKØBSPROJEKTET Side 12

13 13 Model- og indkøbsprojekt Modeludvikling: Løbende refleksion og løsningsforslag til hvordan tværkommunale innovative indkøbsprojekter skal organiseres og udføres i fremtiden. Tværkommunalt innovativt indkøbsprojekt: Konkret projekt medicin håndtering Side 13

14 14 Projekt design Model for tværkommunal prioritering Opsamling af erfaringer - praksis/lovgivning Opsamling af erfaringer - praksis/lovgivning 1. Strategisk problemstilling 2. Operationalisering af udfordringer 3. Markedsdialog 4. Innovativt udbud 3. Markedsdialog Opsamling af erfaringer - praksis/lovgivning Opsamling af erfaringer - praksis/lovgivning Side 14

15 15 Tværkommunal prioritering Fælles strategisk problemstilling som fokus for tværkommunalt innovativt indkøbsprojekt Side 15

16 16 At identificere kommunale strategier? Beskriv 5 udfordringer, I gerne vil prioritere Vurdere potentiale og realiserbarhed på en skala fra 1-5 Hvor skal man lede og hvem skal man spørge? Side 16

17 17 Fælles udfordringer KATEGORI PERSONLIG HYGIEJNE FORFLYTNINGER MEDICINGIVNING OG ØJENDRYPNING TIL BORGERE I EGET HJEM IT- SYSTEMER SÅRPLEJE TØJVASK TRYGHEDSBESØG FALD TRANSPORT SPISESITUATION/ERNÆRING RENGØRING AF BADEVÆRELSER STØTTESTRØMPER DEMENTE I EGET HJEM PRAKTISK HJÆLP AKTIVERE FRIVILLIGE FORBEDRE SØVN I SENG RESPIRATOR BRUGERE TRYKSKADE FOREBYGGELSE INKONTINENS Side 17

18 18 Tværkommunal prioritering - identificering af kriterier for prioritering sbehov Politisk fokus Økonomisk opmærksomhed Udgangspunkt for innovative indkøbsprojekter Opmærksomhed fra borgere / råd Sundhedsfaglig opmærksomhed Opmærksomhed fra driftspersonale Side 18

19 19 Tværkommunal prioritering POTENTIALET VED AT LØSE PROBLEMET 100% Hjælpemidler: 30 mio. Plejeressourcer 280 mio. Inkontinens 311 mio. Medicin 71 mio. 50% Demente i eget hjem? 0% 0% 50% 100 % SANDSYNLIGHED FOR AT FINDE EN LØSNING I NOPII Side 19

20 20 Fokus område: Medicin-håndtering Der er store offentlige omkostninger forbundet med medicinhåndtering Det kan opleves som en indgriben i borgerens hverdagsliv at skulle have hjælp En løsning, der kunne øge antallet af borgere, der kan blive selvhjulpne til at klare egen medicin vil således både reducere offentlige omkostninger og øge livskvaliteten for den enkelte borgere. En sekundær effekt: reducere forekomsten af utilsigtede hændelser (UTH) Nopii indkøbsprojektet har følgende effekt målsætninger: Primært: At reducere antallet af hjemmehjælpsbesøg alene til medicin. At reducere tid ved besøg. At øge borgeres egenkontrol og selvbestemmelse Sekundært: At reducere UTH er og dermed reducere den sundhedsskadelige effekt af disse på borgerne. At forebygge indlæggelser og/eller genindlæggelser Medicin er i dette projekt afgrænset til at omhandle tabletter/piller. Side 20

21 21 Praktik og læring Det gjorde vi: Konkurrencer i kommunen Inddraget driftsnært personale Samlet ledelse og drift til fælles møde Det lærte vi: Svært at identificere udfordringer det kræver tid og tværfagligproces! Svært at identificere kriterier for udvælgelse - behov for at prioritere en udfordring, kan komme mange steder fra -> Der må laves en metode til prioritering! Side 21

22 22 Fra fokus til krav: Operationalisering OVERBLIK OVER NUVÆRENDE OMKOSTNINGER FORSTÅ BORGER-BEHOV ØKONOMISK BASELINE (Hvad er udgangspunkt og potentiale?) POTENTIELLE FUNKTIONSKRAV (Hvad vil vi gerne opnå?) Side 22

23 23 Økonomisk baseline Emne Antal indbyggere Antal borgere, der modtager hjælp til medicin Antal besøg hos borgerne i ugen I alt borgere borgere besøg Antal leverede timer i ugen timer Samlede udgifter i ugen Samlede udgifter om året Udgifter pr. borger om året 3 mio. kr. 156 mio. kr kr. Antal utilsigtede hændelser i UTH er Side 23

24 24 Praktik og læring Det gjorde vi: Nedsatte økonomi arbejdsgruppe på tværs af kommunerne Lavede udtræk og konkret optælling Det lærte vi: Udfordring at kortlægge økonomi og finde data Forskellige systemer i kommunerne -> måtte supplere hinanden Vi er endt ud med et godt bud og et brugbart overblik! Side 24

25 25 BEHOVSUNDERSØGELSE Side 25

26 26 Perspektivskifte: Fra medicinhåndtering til medicinmestring At give borgeren de bedst mulige vilkår for at føle sig kompetent til at håndtere sin egen medicin og blive uafhængig af hjælp. Side 26

27 27 Metode Hvad er svært? Hvordan føles det? Hvad gør du så? Hvad søger du at opnå? Barrierer/ udfordringer Brugeroplevelsen Egenmestringsstrategier Brugerbehov Side 27

28 28 Barrierer/udfordringer Visitation Anskaffelse Dosering Opbevaring Borgeren ved ikke hvad han/hun fejler og hvorfor han/hun får medicin Det er utrygt selv at skulle have hele ansvaret. Man kan frygte at begå fejl(tage forkert dosis eller helt glemme at tage medicinen.) Fejl kan medføre smerter og i værste tilfælde føre til indlæggelse. Almen praksis, sygehus og smerteklinik taler ikke sammen Det er fysisk umuligt at afhente medicinen Det er forvirrende at medicinen både kan være dosispakket, i blisterpakninger og i bøtter/glas. Præparaterne skifter ofte navne og udseende Det er svært at kende - og genkendepillernes størrelse, form og farve fra hinanden Dosis kan ændre sig (og medicinlisten er måske ikke blevet opdateret) Antallet af piller kan være uoverskuelig Det er svært at se Det er svært at ramme de små rum i doseringsæsken med nedsat fingermotorik Medicinen opbevares utilgængeligt for borgeren, evt. i aflåst boks eller i et skab, borgeren ikke kan nå fra sin kørestol Pillerne er faldet ud af æsken og ud i tasken (ude af huset) Fremfinding/ påmindelse Det er svært at skrue låget af pilleglasset Det er svært at trykke pillerne ud af blisterpakningen Det er svært at åbne dosispakkerne Det er svært at hælde pillerne ud af æsken Det er svært at se om det er det rigtige Det er svært at høre alarmen Det er svært at have overblik over hele dagens piller, når det er dosispakket Man kan komme til at blande pillerne for hele dagen sammen Man kan komme til at tage piller, der er doseret til en anden ugedag Indtagelse og kontrol Det er svært at huske Det er vigtigt, at pillerne tages på eksakte tidspunkter Oprydning og klargøring Side 28

29 29 Tematikker Visitation Anskaffelse Dosering Opbevaring Fremfinding/ påmindelse Indtagelse og kontrol Oprydning og klargøring Ja, det jeg allerhelst gerne ville kunne selv, ja det var nok, at kunne tage min frakke og gå en lang tur. Selvfølgelig klare det herhjemme og hvis vi kunne det, så ville vi slet ikke have nogen her [hjælpere]. - Signe, 74 år Når de har pakket sådan en æske med de der 7 dage, der er i sådan en æske, så kigger jeg den selv lige efter. Passer det, at der er de piller i hvert rum, som der skal være. Sådan at vi har styr på det. Jens, 67 år Autonomi og kompetence Tryghed Jeg bekymrer mig, om jeg er koncentreret nok om at hælde den op. At det er det rigtige. Det har noget med klokkeslettet at gøre, og så at jeg ikke skal til at Overblik og om systemer der ikke taler sammen rode selv med de poser. Så er jeg helt sikker på, at jeg får den taget. - Simon, 63 år Jeg oplever det som utrolig positivt. Simpelthen. Så også al den hjælp, jeg får. Nu den unge dame, som står der, det er en fornøjelse at få besøg. Hans, 83 år Jeg tager dem, jeg får. Jeg får for skøre knogler og for Hvad får jeg. Hvad er det, det hedder. Depression. -Karen, 89 Det er et mærkeligt system. Jeg gør altid det, at når jeg bliver indlagt, så tager jeg min medicin med hjemmefra, men det vil de sgu ikke altid bruge. De vil bruge deres eget og så kan jeg tage de der ruller med mig hjem igen og så får jeg jo lige pludselig et lager af ruller. -Jens, 67 Side 29 Måske, hvis det bare var at rulle dem ud fra et glas, så kunne jeg måske godt selv. Signe, 74 år Jeg kan ikke få dem ud af hylstret og kan ikke få dem doseret op. Det kan jeg ikke. Jeg kan kun bruge fingerspidserne. Maren, 85 år Fysisk greb om pillerne Det er dét, jeg ikke ved, du. Jeg kan ikke sortere dem ud. Jeg har prøvet at snakke om det, men hvis du fortalte mig dén er dét- så vil jeg glemme det i morgen. Hans, 83 år Kognitivt styr på pillerne

30 30 Egenmestrings-profiler Den passive Den socialt afhængige Den udadvendte Den dygtige borger Tingene er, som de er. Med en anden løsning, tror jeg godt, jeg ville kunne klare det selv, men jeg har ikke lyst til at undvære hjælpernes besøg. Det irriterer mig, at jeg skal vente hjemme på at hjælperne kommer. Hvis alt var muligt, så ville jeg hellere klare det selv. Side 30

31 31 Krav fra borgerfokus For at borgeren kan opnå en succesfuld proces med medicinen, må følgende funktioner mestres Funktionerne mestres, hvis der kan opnås følgende resultater i forhold til hver enkel funktionsområde De effekter, der søges at opnå for borgerne er: Det overordnede effektmål for borgere, der er afhængige af medicin AT FORSTÅ HVORFOR Øge en koordineret kommunikation til borger fra almen praksis, sygehus og smerteklinik Skabe indsigt og overblik Øge mulighed for at overskue sygdomskompleks og tilhørende medicinforbrug AT FÅ FAT I MEDICINEN Øge tilgængeligheden i medicinens placering Minimere barrierer for afhentning af medicinen AT HÅNDTERE MEDICIN OG INDPAKNING Øge indpakningens tilpasning til transport Øge tilgængeligheden i medicin indpakning trods nedsat fingermotorik Fysisk greb om pillerne Øge muligheden for at håndtere medicin trods nedsat fingermotorik AT HUSKE DET TIL TIDEN AT SIKRE DET ER DET RIGTIGE Øge muligheden for at indtage medicinen til tiden øge chancen for at huske både ude og hjemme Øge muligheden for at identificere medicin, trods nedsat syn Minimere forvirring over forskellige indpakningsforme (dosis, blister, bøtter og glas) Minimere oplevelsen af uoverskuelighed ved store dosis Øge muligheden for at bevare dagligt overblik over medicinen Kognitivt styr på pillerne Øge borgernes livskvalitet Fra medicin håndtering til medicin-mestring Reducere risiko for at komme til at blande flere dosis sammen Øge genkendeligheden ift. navne, udseende, farve, mængder, størrelser. Øge sikkerhed for at medicinlister er opdateret AT FORBLIVE AKTIV AT FORBLIVE FORBUNDET TIL Side 31 ANDRE Øge muligheden for kontrol over hele eller dele af processen Øge eller opretholde samme grad af egen-mestring Øge muligheden for at aktivere netværk Sikre autonomi og kompetence Skabe social tryghed

32 32 Krav fra systemfokus For at skabe et succesfuldt ydelsestiilbud til borgerne, må følgende funktioner tilgodeses Funktionerne tilgodeses, hvis der kan opnås følgende resultater i forhold til hver enkel funktionsområde De effekter, der søges at opnå for systemet, er: Det overordnede effektmål for systemet i relation til medicin- ydelser REDUCERE OMKOSTNINGER Øge antallet af borgere, der kan blive selvhjulpne Reducere kørselsomkostninger Frigive arbejdstid til andre opgaver Reducere forekomsten af tillægsydelser Minimere omkostninger og øge sundhedsfaglig kvalitet HØJNE SUNDHEDSFAGLIG KVALITET Reducere misforståelser og manglende kommunikation Reducere forekomsten af indlæggelser og genindlæggelser Fra medicin håndtering til medicinmestring Reducere forekomsten af utilsigtede hændelser (UTH er) Side 32

33 33 Praktik og læring Det gjorde vi: Ansatte en antropolog og en jurist i løntilskud De blev klædt på med metoder Aalborg og Jammerbugt som repræsentative kommuner Det lærte vi: Indblik i borgernes oplevelser og forskelligheder Skabt et indiskutabelt grundlag En ny måde at indhente viden En ny måde at beskrive krav til en løsning på vi ved hvad vi vil opnå Side 33

34 34 Dialog med leverandører Side 34

35 35 Hvad skal vi opnå med dialogen og hvad skal vi have dialog omkring? Side 35

36 36 Formål med dialog Identificere udbudspotentialer Kommunernes/ borgernes behov Muligheder på markedet Side 36

37 37 Dialog omkring Kommuner Formidle kommunerne efterspørgsel med udgangspunkt i borgernes behov, på en måde der åbner op for flere løsningsmuligheder Få indsigt i hvilke løsningsmuligheder, der findes blandt leverandører. Få input til at tilpasse krav til fremtidigt udbudsmateriale DIALOGVÆRKTØJ Hvordan forholder en løsning sig til: -Potentielle funktionskrav -Økonomisk baseline Leverandør En bred indsigt i borgernes og kommunernes behov En ramme at argumentere/ præsentere mulige løsninger i. En mulighed for at komme med input, der kan påvirke et fremtidigt udbudsmateriale Side 37

38 38 Dialog proces Informations møde Dialogmøder Udbudspotentialer Side 38

39 39 Praktik og læring Kommunikation Eksterne medier: Offentligprivatdialog.dk, Dagens Medicin, Wellfare Tech Interne medier: Kommunernes hjemmesider Direkte mail til 9 leverandører Resultat: 14 potentielle leverandører Side 39

40 40 Praktik og læring Vigtigt at vi ved, hvad vi vil i dialog om Vigtigt at styre processen Er slet ikke så farligt Leverandører både interesserede og konstruktive Pas på snyltere respekter seriøse deltagere Side 40

41 41 41 ERFARINGSOPSAMLING INDKØBSPROJEKTET 20. Januar 2014 Side Emne: Midtvejsundersøgelsesworkshop Initialer: MTA

42 42 Læring og refleksion Udbudseksperten, hjælpemiddelseksperten og alle andre eksperter er under pres og vi skal alle lytte mere Den passive borger i omsorgssystemet er mere end et tal Arbejde med mange bundlinjer fra økonomiske til emotionelle Arbejde med processer i stedet for planer Anerkende at fremtiden ikke findes men vi skaber den undervejs derhen Side 42

43 43 Modeludvikling Side 43

44 44 NOPII samarbejdet NOPII strategisk tværkommunalt samarbejde NOPII Styregruppe NOPII Sekretariat Tværkommunalt innovativt indkøbsprojekt Tværkommunal t innovativt indkøbsprojekt Tværkommunalt innovativt indkøbsprojekt Side 44

45 45 Tværkommunal prioritering Fokusområde Fokusområde Fokusområde Fokusområde Fokusområde Fokusområde Fokusområde Fokusområde Fokusområde Fokusområde KVALIFICERING OG BESKRIVELSE Prioritering INDKØBSPROJEKT FOKUS Side 45

46 46 PRØV modellen POTENTIALE: -Hvor stort er potentialet ved at løse problemet: - Kommunale omkostninger? - Borgernes livskvalitet? - Erhvervsmæssig vækst? 100% POTENTIALET VED AT LØSE PROBLEMET Hjælpemidler: 30 mio. REALISERBARHED: Plejeressourcer 80 mio. -Hvor store er mulighederne for, at der udvikles nye løsninger blandt leverandører? -I hvor høj grad er der modenhed/parathed i organisationen til at effektuere eventuelle ændringer som følge af nye løsning? - sbudget størrelse? 50% Fokusområde 1 40 mio. Fokusområde mio. Fokus område 3 70 mio. ØKONOMI -På hvilken måde influerer problemet borgernes livskvalitet? -På hvilken måde influerer problemet offentlige ressourcer? -Hvor store omkostninger knytter sig til problemet? - Tid, ressourcer, arbejdsskader 0% - Afledte omkostninger VIGTIGHED: 0% 50% 100 % -Hvorfor er det relevant? -Hvor mange borgere berører problemet? -Hvordan vil problemet udvikle sig? Side 46 Økonomisk omfang: Størrelse på cirkel Vigtighed: Farve på cirkel (fra grøn til rød) Potentiale: Placering y-akse Realiserbarhed: Placering x-akse REALISERBARHED

47 47 Den innovative indkøbsmodel - NOPII DNA et Udbudsmuligheder At imødekomme fremtidig krav om mere effekt og højere kvalitet samtidig med en minimering af omkostninger Tværkommunal målsætning og vision EFFEKT sprojekt fokusområde 71 mio MEDICIN! EFFEKT 150 mio. PROBLEM Dialoggrundlag EFFEKT PROBLEM PRIORITERING OPERATIONALISERING DIALOG UDBUD EFFEKT MULIGHEDER Hvor findes de mest interessante udbudspotentiale? PROBLEM MULIGHEDER Teknologier og leverandører, der arbejder med medicinhåndtering MULIGHEDER Hvordan løses brugerbehov? Hvordan får vi en bedre økonomi? PROBLEM Hvilke problemer, giver det bedst mening at tage fat på? Side 47 MULIGHEDER Inkontinens Medicin Demente i eget hjem Personlig hygiejne

48 Aktivitet Proces Kompetencer 48 Den innovative indkøbsproces 1. Prioritering 2. Operationalisering 3. Dialog 4. Udbud Identificere udfordringer Kvalificere og prioritere Udarbejde økonomisk baseline Undersøge borgerbehov Udarbejde dialogværktø j Formidle behov Få indsigt i mulighede r Identificere udbudspotentialer Udarbejde udbudsmateriale Gennemføre udbud Evaluere og indkøbe NOPII sekretariat Analysegruppe Dialoggruppe Udbudsgruppe Innovationsledelse Innovationsledelse Innovationsledelse Innovationsledelse Brugerbehov Brugerbehov Brugerbehov Udbudspraksis Økonomi Økonomi Økonomi Jura Beslutning Jura Produktforståelse Brugerbehov Udbudspraksis Økonomi Beslutning Side 48

49 Aktivitet Proces Værktøjer og metoder 49 Den innovative indkøbsproces 1. Prioritering 2. Operationalisering 3. Dialog 4. Udbud Identificer e mulighede r Kvalificere og prioritere Udarbejde økonomisk baseline Undersøge borgerbehov Udarbejde dialogværktøj Formidle behov Få indsigt i mulighede r Identificere udbudspotentialer Udarbejde udbudsmateriale Gennemføre udbud Evaluere og indkøbe PRØV-Modellen til kvalificering og prioritering Skabelon til indstilling til styregruppe om prioritering Metoder og skabeloner til omkostningsopgørelse Metoder og skabeloner til udførelse af behovsafdækning Skabelon og metoder til udarbejdelse af dialogværktøj (formulering af funktionskrav) Metode for dialogproces Skabelon for dialogopsamling Metode til identificering af udbudspotentialer Skabelon for indstilling om tilslutning til tværkommunalt udbud Metode for udformning af krav og evalueringskriterier på basis af behovsundersøgelse og dialog med leverandører Skabelon for tværkommunalt udbudsmateriale Rammer for tværkommunal udbudsproces. Side 49

50 50 Læring og erfaring Det gjorde vi: Vi har løbende skullet bevæge os på mange niveauer fra konkret til abstrakt. Vi har været udfordret i forhold til at skabe tilslutning og forankring i organisationerne, før vi blev konkrete. Løbende nyhedsbreve og information omkring projektet. Det har vi lært: Det er svært at arbejde på og formidle det abstrakte niveau. Tålmodighed - man skal arbejde sig til det konkrete Forankring af modellen er et kontinuerligt fokus. Kommunikation er høj prioritet! Side 50

51 51 Abstrakt STRATEGISKE OVERVEJELSER I FORHOLD TIL OVERORDNET UDFORDRING FLERE ÆLDRE PERSPEKTIVERING OG VALG AF FOKUSOMRÅDE SCOPE REFRAMING AF PROBLEMSTILLING OG EFTERSPØRGSELS- GRUNDLAG IDENTIFICERING OG SKITSERING AF FOKUSOMRÅDER Konkret INDLEDENDE UNDERSØGELSES AF PROBLEMOMRÅDE KONKRET UNDERSØGELSE AF PROBLEMFELT (BEHOV, PRAKIS, ØKONOMI) LØSNINGS- MULIGHEDER Tid Side 51

52 52 Abstrakt Tid Konkret Side 52

53 53 Hvad kan NOPII? NOPII er et udviklende samarbejde mellem kommunerne i Nordjylland, der sikrer, at vi kan stå sammen om at løse fælles velfærdsudfordringer NOPII efterspørger bedre velfærdsløsninger ved at fokusere på den effekt, vi vil opnå og lader leverandørerne om at udvikle løsninger, som bedst dækker vores behov. NOPII danner ramme og struktur for en proces, der sikrer udvikling af velfærdsløsninger, der tager udgangspunkt i borgernes oplevelse af kvalitet og er økonomisk mest fordelagtige. Side 53

54 54 Tak for opmærksomheden! For yderligere information Malene Timm Andersen Charlotte Schjødt Jensen AALBORG En del af Copenhagen Living Lab Laboratorium for empatisk velfærdsdesign Leder af Aalborg Living lab og Innovationskonsulent VESTHIMMERLANDS KOMMUNE Projektleder og s- og Udbudskonsulent Side 54