Nopii Modeludviklingsworkshop

Transkript

1 1 Nopii Modeludviklingsworkshop Nordjysk Platform for Innovative Projektet bliver gennemført med tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og den Europæiske Socialfond. 20. Januar 2014 Side 1 Midtvejsundersøgelsesworkshop

2 2 Agenda : Hvorfor Nopii? v/henrik Kruuse, Vicekommunal direktør, Vesthimmerlands Kommune : Hvor langt kan vi nå? Parallelt projekt om Innovative forflytninger, v/ulrik Appel, Aalborg Kommune Pause : -Udvikling af model skabelon -Status og refleksion over proces fremadrettet : Kommunikationsplan, v/charlotte Schjødt Jensen : Frokost Side 2

3 3 Hvorfor er Nopii så vigtig? Hvis vi skal imødekomme fremtidens velfærdsudfordringer, så er vi tvunget til at arbejde innovativt med problemstillingerne. Vi skal levere en god service med færrest mulige omkostninger! Det kræver, vi bliver bedre til at forstå og formulere til leverandører, hvad der skal til, for at vi kan det. Det er et større arbejde, end blot at købe ind til en bedre pris. Derfor giver det god mening at vi gør det sammen! Side 3

4 4 NOPII Formål Udvikle en ny praksis for tværkommunale innovative indkøb på sundheds-, ældre- og handikapområderne, som stimulerer (Nordjyske) virksomheders konkurrenceevne på det velfærdsteknologiske område. (ansøgning til Erhvervsstyrelsen 17/4/13) Vi anvender vores indkøbsbudgetter til at løse fælles velfærdsudfordringer! Side 4

5 5 Hvorfor Velfærdsteknologi? Men velfærdsteknologi er ikke bare legetøj, det er et redskab til at give borgerne en bedre service samtidig med at man sparer penge, lød det fra Jane Jegind (V), rådmand for Ældre- og Handicapforvaltningen i Odense Kommune på KL s sociale temamøde. Velfærdsteknologi er en del af løsningen. Og vi skal finde den billigste og bedste måde at gøre det på. Hvis ikke vi lykkes med at få det i drift, så bliver det rå nedskæringer på den gammeldags og kedelige måde, for pengene er der ikke, sagde rådmanden. (KL ) Side 5

6 6 Hvor er vi nu? Model Strategisk problemstilling Undersøgelser NOPII projektdesign / model Side 6

7 7 Innovative forflytninger Parallelprojekt i Aalborg Side 7

8 Innovative forflytninger i eget hjem (Fra forflytning til bevægelse) Ældre- og Handicapforvaltningen 8

9 9 Baggrund for Loftlifte på plejehjem Behov Vi kender de fysiske rammer (max 18m2) Vi kender målgruppen (Ældre) Vi kender flere mulige løsninger på markedet (hjælpemiddelsdatabasen) Vi kender potentialet (APT rapport) Udbud En lang række minimumskrav (fra vægt til implementeringstid) Pris og kvalitet (Herunder bedømmelsesudvalget til en række mindre områder) Implementering Opsætning (1 år) Ny forflytningspolitik for medarbejder Efteruddannelse af 1000 medarbejdere Klager Under spørgsmål og svar Under udbudsperiode (såfremt at de ikke vandt) I stand stil perioden (henvendelse direkte til rådmand ) Efter udbud med orientering omkring evt. senere personlig erstatningskrav Side 9

10 10 Baggrund for Innovative forflytninger Behov Vi kender IKKE de fysiske rammer i eget hjem(10m2 300m2) Vi kender IKKE målgruppen (Ældre, yngre, handicappede, AKTIVITET) Vi kender IKKE mulige løsninger på markedet Vi kender IKKE potentialet hverken på forvaltning eller individniveau Ønske om dialog med målgruppen Skabe en store forståelse af borgernes behov udover den om allerede kunne indhøstes igennem medarbejderne og ledernes kendskab. -Ny kendskab til borgernes behov - Stille de rigtige faglige krav Ønske om dialog med virksomheder Skabe en mere dynamisk og positiv dialog med markedet, som ikke kun var igennem -Hjælpemiddelsdatabasen, -Skriftlige spørgsmål og svar - Klager Ønske om at stimulere erhvervslivet Ved at efterspørge på nye måder, kan det offentlige være med til at målrette virksomhedernes innovation, så de udvikler bedre og måske også billigere løsninger. Derved vil der for virksomhederne blive et større incitament til udvikling, når deres udvikling er målrettet konkrete behov, og de har mere direkte udsigt til et marked. (Markedesmodningsfonden) Side 10

11 11 Ønske om dialog med virksomheder Side 11

12 12 Sidespring: Hvad betyder det for MIG? Udbudseksperten, hjælpemiddelseksperten og alle andre eksperter er under pres og vi skal alle lytte mere Den passive borger i omsorgssystemet er mere end et tal Arbejde med mange bundlinjer fra økonomiske til emotionelle Arbejde med processer i stedet for planer Skabe forankring internt (Myndighed, udføre, hmd, forflytningsinstruktur, med) Skabe forankring ekstern (Borgere, Virksomheder, Biomed Communities, Sosu Nord) Anerkender at fremtiden ikke findes men vi skaber den undervejs derhen Side 12

13 13 Hvorfor puttes vi altid imellem 20-22? Hvorfor må jeg ikke have gulvtæpper? Jeg er bange for at de nye medarbejder e taber mig Hvorfor Hvad er en forflytning? ligner mit Hvorfor Vi ønsker ikke flere forflytninger hjem en fjerne I men mere bevægelse. lagerhal for strops, så udstyr og jeg ikke kan bleer? Hvorfor skal komme op? man hænge med r*ven bar Giv mig indflydelse på mit forflytning Side 13

14 14 Borgerprofiler Side 14 14

15 15 BORGERPROFILER DEN STYRENDE Lars er 47 år og har været kørestolsbruger siden 84. Lars er født spastiker, og pga. en diskusprolaps, der ikke kan opereres, nedbryder Lars krop langsomt sig selv. Lars bor alene i et parcelhus og har personlig hjælper som han selv har ansat - 24 timer i døgnet. Lars kan tale og på gode dage kan han hjælpe lidt til med at vende sig i sengen. Lars har en loftlift, som bruges i alle bevægelser. Lars har sluttet fred med sin situation og sin begrænsede bevægelsesfrihed. Han har indrettet sig på sit behov for hjælp og hjælpemidler, f.eks. har han selv tegnet huset han bor i, så det er tilpasset efter hans behov. Lars er meget opmærksom på, at en bevægelse med lift er potentielt farlig og det er vigtigt for ham at føle sig 100% i kontrol, når han skal liftes fra ét sted til et andet. Derfor bruger han meget energi på at tage styring, lederskab og kommunikere aktivt og tydeligt i samarbejdet med hjælperen. Lars kan ikke fysisk hjælpe til i bevægelsen, men han opnår tryghed ved at instruere hjælperen i, hvordan bevægelsen skal foregå og fordi han selv ser efter at alt sidder, som det skal. Det er enormt krævende at skulle være så meget på omkring basale, dagligdags funktioner, og det dræner Lars for overskud. En bevægelses-løsning, der kunne understøtte Lars behov for kontrol, sikkerhed og lederskab - og afhjælpe hans høje forbrug af mentale ressourcer, ville frigive energi og bidrage til øget overskud i Lars hverdag. Giv mig størst mulig chance for at være i kontrol og føle mig 100% sikker på at alt er i orden Side 15

16 16 BORGERPROFILER DEN FØLSOMME Dorthe er 55 år gammel. Hun er gift, men har været nødt til at flytte i ældrebolig, fordi deres fælles hjem ikke er handicapvenligt. Hun er rigtig ked af, at det ikke kunne være anderledes. Dorthe er blevet opereret i benene og brugte umiddelbart efter operationen en gulvlift. Nu bruger hun en stålift. Dorthe er meget ængstelig, nervøs og utilpas omkring bevægelsessituationerne, og det er vigtigt for hende, at der bliver taget godt hånd om hende at hendes emotionelle behov bliver mødt. Dorthe bliver ofte utryg i bevægelsen, hun er bange for at falde eller blive tabt. I de intime situationer er Dorthe ligeledes på fysisk og mentalt overarbejde med en krampagtig anspændthed i hele kroppen, fordi det er grænseoverskridende og krænker hendes blufærdighed fx at hænge der med rumpen bar. Dorthe bryder sig ikke om, at der kommer nye hjælpere, og når det er en mandlig hjælper, synker hun en ekstra gang. Bevægelses-hjælpen fylder generelt rigtig meget for Dorthe i hverdagen. En bevægelsesløsning, der kan imødekomme og minimere Dorthes følelse af blufærdighedskrænkelse ved i langt højere grad at sikre privathed og følelsesmæssig hensyntagen i de intime situationer ville give Dorthe mere ro på og frigive energi til, at hun måske kunne deltage mere aktivt i bevægelsen. Det ville desuden hjælpe Dorthe, hvis hun havde muligheden for at bestemme hvem, der skal hjælpe hende. Forstå det er svært og ubehageligt for mig - og hjælp mig til at gøre det lettere at være i Side 16

17 17 BORGERPROFILER DEN UDADVENDTE OG MÅLBEVIDSTE Gorm er 73 og bor i en lejlighed med sin kone. Gorm fik for to år siden en blodprop, der delvist lammede hans venstre side. Gorm bruger et drejetårn til at komme ud af sengen og over i sin kørestol. Gorms mål er at komme til at gå igen og på sigt at kunne forny sit kørekort - og han træner hårdt for at opnå det. For Gorm er det vigtigt, at han kan se fremskridt. Gorm plejer at bruge en strop til at hejse sig op at sidde i sengen med. Hjælperne vil hellere bruge elevationssengen og ville derfor på et tidspunkt fjerne stroppen, men Gorm insisterede på at ville hejse sig selv op, fordi han ville bruge sin krop. Det er vigtigt for Gorm, at han bruger sin krop i bevægelsen og han ser bevægelsessituationerne som anledning til træning. Gorm går målrettet efter at se forbedringer, så han kan genvinde sin bevægelsesfrihed og deltage på lige fod med alle andre i alm. praktiske dagligdags samt kultur- og fritidsaktiviteter. Derfor ville det hjælpe Gorm, hvis hans hjælpemiddel til bevægelse også var decideret rehabiliterende. Gorms oplevelse af bevægelse ville forbedres markant med en bevægelses-hjælp, der let kunne tilpasses hans funktionsniveau, så det stimulerede til at styrke hans muskler (og bevægeapparat) mest muligt. Desuden er det afgørende for ham, at hjælperne respekterer det mål, han har sat sig, og at de bakker ham op i det ved at afsætte tid og rum til at støtte ham i at bruge sine egne ressourcer. Lad mig bruge min krop mest muligt, så jeg kan opnå størst mulige fremskridt - og komme mere ud Side 17

18 18 BORGERPROFILER DEN TILVÆNNEDE Morten er 44 år og førtidspensionist. Morten overlevede meningitis som 12- årig, men kæmper i dag med flere følgesygdomme. Morten er kørestolsbruger og bruger en gulvlift. Morten har affundet sig med sit handicap og har accepteret at der er særlige vilkår for hans liv, grundet hans bevægelsesbegrænsning. Han har tilpasset sig og indrettet sig på sin tilværelse. Alligevel bruger Morten ofte vendinger som det vænner man sig til og sådan er det om sin situation og sit liv i det hele taget. Han pakker sin ærgrelse ind i en forklaring om, at det er okay, fordi det har været sådan længe. Morten har på den måde indfundet sig ved at skrue sine egne mål og forventninger til sit liv ned til et niveau, hvor det kan lade sig gøre at opnå målene eller leve op til forventningerne. Af den grund risikerer Morten en passiv indstilling til livet, som på sigt måske vil medføre en social isolation, fordi Morten får for vane at se begrænsningerne frem for mulighederne. Morten nævner f.eks. at han ikke har problemer med at skulle have hjælp af andre til at klare toiletbesøg sådan har det altid været. Men alligevel fortæller Morten, at hans største ønske ville være at kunne gå på toilettet selv. Et nyt hjælpemiddel til bevægelse ville kunne hjælpe Morten ved at give ham flere muligheder i hverdagen f.eks. muligheden for at kunne klare toiletbesøgene selv. Det ville give Morten noget af sin autonomi tilbage og få ham til at turde forvente lidt mere af - og engagere sig lidt mere i livet og minimere risikoen for social isolation. sådan er det jo - nu har jeg vænnet mig til det, men hvis alt var muligt, ville jeg ønske, jeg kunne selv Side 18

19 19 Behovsanalyse Side 19 19

20 20 Funktionelle funktionskrav DELTAGELSE/SELVHJULPENHED At kunne deltage mest muligt i bevægelsen vil gøre det muligt for borgeren at anvende alle sine ressourcer. Ved at tilpasse hjælpemidlet til den enkeltes funktionsniveau og situation fordres muligheden for, at borgeren kan holde sin krop i gang, bruge sine muskler og dermed opnå en mulig rehabiliterende effekt, der på sigt vil reducere omkostningerne til pleje. Mange borgeres største ønske er at kunne klare toiletbesøget selv. At opretholde toiletbesøget som en privat situation og gøre sig uafhængig af hjælp til dette, er essentielt i forhold til at reducere følelsen af blufærdighedskrænkelse. Maksimere mulighed for deltagelse og selvhjulpenhed, tilpasset den enkeltes funktionsniveau og situation KONTROL/STYRING For nogle borgere er det afgørende at kunne tage styring for at bevare følelsen af at være i kontrol med situationen. Ved at give borgeren mulighed for både at sætte tempoet i bevægelsen og for at se efter at sikkerhed og udstyr er i orden sikres i højere grad, at borgeren opnår kontrol i bevægelsen. Maksimere mulighed for at kunne tage styring og sætte tempo. Maksimere mulighed for at kunne kontrollere sikkerhed. Maksimere mulighed for at kunne gå på toilettet selv Maksimere mulighed for at anvende alle tilgængelige ressourcer at holde kroppen i gang og evt. understøtte rehabilitering. Side 20 20

21 21 Emotionelle funktionskrav TRYGHED OG FODFÆSTE Ved at give borgeren følelsen af fodfæste eller jordforbindelse i bevægelsen kan hjælpemidlet bidrage til at reducere følelsen af prisgivethed/hjælpeløshed, angsten for at falde eller blive tabt og dermed reducere det mentale pres. Fodfæste er her både forstået som den fysiske kontakt med underlaget og metaforen for den mentale tilstand; at føle sig i kontrol. Det er desuden vigtigt for oplevelsen af tryghed at borgeren har sikkerhed for at udstyret virker. Minimere angsten for at falde/blive tabt. Minimere følelsen af prisgivethed/hjælpeløshed. Maksimere oplevelsen af sikkerhed for at udstyret virker. VÆRDIGHED For at borgeren opnår følelsen af at være et ligeværdigt menneske, er det vigtigt, at borgeren ikke føler sig som et objekt, der skal flyttes eller håndteres men derimod som et menneske, der skal støttes til at kunne bevæge sig. Værdighed opnås desuden gennem følelsen af at leve et i egne begreber normalt liv. Maksimere følelsen af at have et normalt liv. Maksimere følelsen af at være et ligeværdigt menneske på trods af behov for hjælp til bevægelse. Minimere følelsen af at være et objekt, der skal flyttes/håndteres. Maksimere følelsen af fodfæste/jordforbindelse. Side 21 21

22 22 Dialog med markedet Side 22 22

23 23 Lille potentiale Stort potentiale Konklusion Funktionsudbud på trænende hjælpemidler. Undgå at borgerne bliver dårligere som følge af hjælp til bevægelse. De må ikke overkompenseres i den hjælp de modtager. OPI samarbejde med virksomhed(er) Udvikling af tværgående løsning hvor flere situationer tænkes sammen sådan at borgeren kan genvinde sin autonomi. af loftlifte og tilbehør indenfor den eksisterende indkøbsaftale, med udgangspunkt i erfaringerne fra loftlifte på plejehjemmene og behovsundersøgelsen fra projektet. Reducere personalet fra 2 til 1 i forflytningssituationen, samt opkvalificering af medarbejdernes forflytningsteknikker Kort bane Lang bane Side 23 23

24 24 Det sidste nye bud Side 24

25 25 NOPII MODELUDVIKLING Side 25

26 26 Abstrakt STRATEGISKE OVERVEJELSER I FORHOLD TIL OVERORDNET UDFORDRING FLERE ÆLDRE PERSPEKTIVERING OG VALG AF FOKUSOMRÅDE SCOPE REFRAMING AF PROBLEMSTILLING OG EFTERSPØRGSELS- GRUNDLAG IDENTIFICERING OG SKITSERING AF FOKUSOMRÅDER Konkret INDLEDENDE UNDERSØGELSES AF PROBLEMOMRÅDE KONKRET UNDERSØGELSE AF PROBLEMFELT (BEHOV, PRAKIS, ØKONOMI) LØSNINGS- MULIGHEDER Tid Side 26

27 27 Abstrakt Tid Konkret Side 27

28 28 Vi kører 2 parallelle projekter MODELUDVIKLING Refleksion over medicinprojektets proces, læring og NYE FORSLAG! INDKØBSPROJEKT Medicin projektets fremdrift og koordinering af dette. Side 28

29 29 Opdateret mødestruktur Side 29

30 30 OPERATIONALISERING ARBEJDSGRUPPER UNDERSØGELSE ANALYSE/PERSPEKTIV-SKIFTE FORMIDLING OG LAYOUT DIALOGVÆRKTØJ STRATEGISKE BESLUTNINGER PROJEKTLEDELSE/ UDVIKLING BEHOV OG PRAKSISFORSTÅELSE: ØKONOMI JURA MULIGHEDER/ MARKED KOMMUNIKATION/ MARKEDSFØRING Indhente økonomiske data 10/2-14 Koordinering af kontaktdata 13/2-14 Koordinering af økonomisk data Indhente økonomiske data? Koordinering Koordinere arbejdsgruppe-planer 3/3-14 Identificere økonomiske potentialer Kortlægge juridiske rammer for medicin håndtering Identificere og kategorisere løsningsrummets muligheder Kommunikation omkring kommende indkøbsprojekt vedrørende medicin 31/3-14 PROJEKTLEDER WORKSHOP Formidling og layout af samlet dialogværktøj De-brief Feltarbejde behovsundersøgelse Analyse og kravspecificering Færdiggøre analyse Koordinering af input til dialogværktøj. Præsentation af arbejdsgruppernes research og analyse resultater Tilpasning/færdiggøre analyse Tilpasning/færdiggøre kortlægning 22/4-14 PRÆSENTATIONS MØDE Præsentation af dialogværktøj og model MODELUDVIKLING 10/2-14 MODEL UDVIKLINGS- WORKSHOP Kvalificering af overordnet struktur Gennemlæsning af første udkast model beskrivelse fase 1 3/3-14 MODEL UDVIKLINGS- WORKSHOP Kvalificering modelbeskrivelse fase 1. Input fase 2 Gennemlæsning af tilrettet model beskrivelse fase 1 og første udkast fase 2 17/3-14 MODEL UDVIKLINGS- WORKSHOP Kvalificering af fase 2 og input fase 3 Gennemlæsning af tilrettet model beskrivelse fase 2 og første udkast fase 3 11/4-14 MODEL UDVIKLINGS- WORKSHOP Kvalificering af modelbeskrivels e samlet Tilretning og layout af model version 01 Side 30

31 31 DIALOG ARBEJDSGRUPPER OFFENTLIGGØRELSE DIALOG ANALYSE UDBUDSRETNING 30/6-14 STRATEGISKE BESLUTNINGER PROJEKTLEDELSE/ UDVIKLING BEHOV OG PRAKSISFORSTÅELSE: 5/5-14 PROJEKTLEDER WORKSHOP Skabe forståelse for behov 3/6-14 DIALOGMØD E MED MARKEDET 16/6-14 PROJEKTLEDER WORKSHOP STRATEGIMØDE Præsentation, konklusion på dialog proces og oplæg til retning for udbud til styregruppen ØKONOMI JURA INDKØB/BEVILLING MULIGHEDER/ MARKED Præsentation af mulighedskatalog og afgrænsning. Koordinering af offentliggørelse, dialogproces og invitation til dialogmøde 10/2-14 Koordinering Forberede dialogmøde- stå af for indledende dialog med leverandører kontaktdata Skabe forståelse for økonomisk data Skabe forståelse for juridiske rammer Skabe forståelse for udbudsprocedure Præsentation af dialogværktøj og dialog med leverandører. Opdatere mulighedskatalog BEHOV/MULIG HEDS-ANALYSE WORKSHOP Hvordan vurderer vi muligheder og hvor ser vi de største potentialer KOMMUNIKATION/ MARKEDSFØRING Udsende invitationer MODELUDVIKLING 19/5-14 MODEL UDVIKLINGS- WORKSHOP Input til modelbeskrivelse fase 4 Gennemlæsning af model beskrivelse fase 4 23/6-14 MODEL UDVIKLINGS- WORKSHOP Kvalificering af modelbeskrivelse fase 4 Side 31

32 32 Kommunikationsplan Side 32

33 33 Interessentanalyse sprojekt - formidling Nødvendig for gennemførsel Lille indflydelse Gidsler: Skal informeres Stormøder Undervisning Indhente info via skemaer eller interview Ekstern interessent: Skal orienteres Nyhedsbreve Skabe et godt image Ikke nødvendig/lille indflydelse Ressourceperson: Skal involveres Interview Møder Workshops I arbejdsgruppe Grå eminence: Skal høres Interview Møder Referencegruppe deltager Stor indflydelse Ikke nødvendig for gennemførsel Side 33

34 34 Interessentanalyse sprojekt - formidling Nødvendig for gennemførsel Leveran-dører MED Fællesudvalg Sundhedsudvalg Hjemme- og sygepleje Gidsler Ressourcer Lille indflydelse Stor indflydelse Eksterne Ældre Råd Handicap Råd Ældresagen Grå eminencer Andre projekter Vækstforum Erhvervs Råd AAU Klynger Ikke nødvendig for gennemførsel Side 34

35 35 Kommunikationsplan Kommunikationsplansprojekt formidling Project NOPII Com.manager CSJ Last updated Nr. Type I relation til indkøbs-projektet Hvem/navn Hvem er målgruppe for kommunikationen Kontaktperson Navn og kontaktoplysninge r på kontaktperson(er) Hvad Hvad er budskabet? Hvor Mediet eller stedet hvor kommunikationen skal foregå Hvordan På hvilken måde, dialog, møde, mail, pressemeddelelse Hvilken effekt Hvad vil vi opnå at interessenten gør som følge af kommunikationen Hvornår Specificer ift. faser/milepæle i projektet samt deadline for Ansvarlig Hvem i projektgruppen er ansvarlig for, det sker? Side 35

36 36 Timeregistrering Regnskabsperioden lukker 28. februar for al registrering før denne dato PL deadline for indsendelse af timeregnskab 7. marts VIGTIGT!!! Budget for hele perioden kr. Budget for indeværende periode kr. Status pr. 7. februar 2014: Registreret kr. Vi mangler ca. 40% af registreringen for regnskabsperioden! Kontakt Lene Guldhammer for evt. sammenligning af timeregistreringer Side 36

37 37 Tak for i dag Frokost er serveret og vi ses den 3/3-14 Side 37