VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN PRODUKTIONENS KØBENHAVN. H.C. Ørstedværket 3.5
|
|
- Lucas Thorsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN PRODUKTIONENS KØBENHAVN H.C. Ørstedværket 3.5
2 3.5 H.C. ØRSTEDVÆRKET Stedet Kulturmiljøet omfatter hele højspændingsværket med samtlige bygninger og tilbageværende infrastrukturanlæg, herunder Belvederekanalen. Kulturmiljøet afgrænses af Belvederegade - helt ud til Frederiksholmsløbet samt af Vasbygade, Kortløb, Tømmergravsgade, Landvindingsgade og Elværksvej. Tid Industrialismens tidsepoke fra omkring 1920 til 1970, og den senere udvikling frem til den seneste udvidelse i Begrundelse Kulturmiljøet er af Kulturarvsstyrelsen i 2007 udpeget som ét af de 25 nationale industriminder, der illustrerer den danske industrihistorie i perioden Kulturarvsstyrelsen begrunder bl.a. udpegningen med, at H.C. Ørstedværket er det første virkelig store elværk i Danmark repræsentant for det nye energisystem, der afløste dampmaskinerne og blev dominerende under den anden industrialiseringsbølge hjemsted for verdens engang største, danskfremstillede dieselmotor. Det store centrale kraftværk i Københavns Sydhavn er en kommunal forsyningsvirksomhed, der fortæller historien om den teknologiske udvikling inden for energiforsyningen og om storbyens udvikling, som medførte et kraftigt stigende elektricitetsbehov. H.C. Ørstedværket var således et kraftcenter, hvis elektricitetsproduktion var af væsentlig betydning for industrisamfundets bydannelse og infrastruktur. Værket har fortsat en sammenhæng med de infrastrukturelle omgivelser, hvor flere historiske spor og strukturer og sammenhænge kan iagttages. Det blev placeret ved Københavns Sydhavn, hvor der var adgang til kølevand, og hvor kulskibene let kunne lægge til. H.C. Ørstedværket har desuden udnyttet nærheden til godsjernbanen samt indfaldsvejen Vasbygade. Med sin markante fremtoning, den højrøde farve og de høje skorstene, indtager værket en fremtrædende plads i Oversigtskortet viser de 8 kulturmiljøer i Kommuneplan 2011 i afsnittet "Produktionens København". For hver af de markerede flader er der udarbejdet en baggrundsrapport. Denne rapport omhandler 3.5 H.C. Ørstedværket. Sydhavnen. Bygningskompleksets nærmest sakrale udtryk - som industrikatedral - gør, at værket i sin fremtoning fremstår som en hyldest til industrien og den moderne verden. Kulturmiljøets bevaringsværdier Følgende strukturer, elementer og deres indbyrdes sammenhænge er bærende for opfattelsen og formidlingen af kulturmiljøet som helhed: Sektion 1, der omfatter det ældste værk, bl.a. den lange maskinhal Sektion 2 og 3, der omfatter udbygninger fra perioden med den markante, røde bygning, der står som et vartegn for H.C. Ørstedværket Sektion 4, der omfatter Blok 7 og Blok 8. De moderne bygninger er helt eller delvist sammenbygget med værkets ældre bygningsmasse Belvederekanalen, der fungerer som kølevandsindtag for værket, og som skaber forbindelse til havnens bolværk og kaj. Følgende strukturer, elementer og sammenhænge har desuden betydning for forståelsen af kulturmiljøet som helhed: 2
3 H.C. Ørstedværkets tilhørende åbne ubebyggede arealer, der er med til understrege værkets monumentale fremtoning og kulturhistoriske værdi De to olietanke og rørledninger. Kulturhistorie Baggrund og hovedtræk Det første større elværk i Danmark var Gothersgadeværket (nu Turbinehallerne), og i 1898 og 1902 blev Vestre- og Østre Elektricitetsværk opført. De producerede alle tre jævnstrøm og måtte derfor placeres tæt ved forbrugeren. Da H.C. Ørstedværket blev sat i drift i 1920 var det Danmarks største elværk, og det var i modsætning til de forrige et vekselstrømsanlæg. Med overgangen fra jævn- til vekselstrøm blev det muligt at transportere strømmen over længere afstande, og værket kunne derfor opføres i stor afstand af byen. Da det samtidig kunne forsyne hele Københavnsområdet med elektricitet, blev de tre gamle elektricitetsværker herefter anvendt som reserveenheder og omformerstationer. Afgrænsning af kulturmiljøet H.C. Ørstedværket Afgrænsning af industrimindet H.C. Ørstedværket Bærende bevaringsværdier Værdifuldt landskabstræk Værket blev opkaldt efter H.C. Ørsted, der havde opfundet elektromagnetismen ca. 100 år forinden. I foregik byggeriet af det nye storelværk ved Kalvebod Strand, som skulle dække Københavns stadigt voksende behov for elektricitet. Maskinleverancen trak dog ud, og derfor blev det nye værk først taget i brug i Elforbruget fortsatte med at stige efter 1. verdenskrigs afslutning, og værket blev udvidet allerede kort efter indvielsen med en 2. og 3. sektion, der gjorde det til Nordens største dampkraftværk. På dette tidspunkt stod værket for godt og vel halvdelen af den danske el-leverance. Værket blev moderniseret løbende efter 2. verdenskrig og overgik i 1994 fra at være kulbaseret til i dag hovedsageligt at være baseret på naturgas. H.C. Ørstedværket blev placeret på en opfyldt grund mellem havnen og jernbanen, hvor der var adgang til store mængder vand, som skulle anvendes til afkøling, og her var desuden en veludbygget infrastruktur til transport af kul og olie fra Enghave Brygge. Kullene blev losset af på kullosningspladser, der var afgrænset af plankeværk, hvorefter det blev fragtet videre via jernbanespor i Tømmergravsgade og Landvindingsgade til værket. Også godsjernbanesporet i Vasbygade, Tømmergravsgade og Landvindingsgade har spillet en rolle i produktionsflowet. 3
4 I dag fremstår værket som et moderne kraftvarmeværk, hvis primære opgave er at levere fjernvarme til det storkøbenhavnske fjernvarmenet. Store dele af områderne uden om værket er i dag funktionstømte, men rummer fortsat delelementer og strukturer, der har betydning for den historiske og visuelle sammenhæng med selve værket. Blandt andet fungerer Belvederekanalen fortsat som en del af produktionsflowet, og denne del af sammenhængen med havnen er således stadig intakt. Produktionsflowet mellem værket og godsjernbanesporene samt mellem værket og vandvejen i form af de kullosningspladser, jernbanespor og kajanlæg, hvor de engelske kulskibe lagde til, fremstår derimod ikke så klart. Godsjernbanesporet, plankeværket rundt om kulosningspladserne og kajerne står fortsat tilbage, men har i forhold til H.C. Ørstedværket været funktionstømte i mange år. Delområder og enkeltelementer I 1933 blev værket udvidet med verdens dengang største dieselmotor produceret af B&W. Dieselmotoren var så stor, at bygningen måtte bygges op rundt om den og ikke omvendt. I 30 år var det verdens største dieselmotor, og den repræsenterede et højdepunkt i Danmarks teknologiske formåen. Så sent som ved en stor strømafbrydelse i 2003 kom den pensionerede dieselmotor på arbejde igen. Bygningen nord for olietankene rummer i dag et oplevelsescenter omkring den enorme dieselmotor - Diesel- House, hvis øvrige samling af genstande primært stammer fra det tidligere B&W Museum. Landskab Landskabskarakter Omkring 1850 erne sluttede Københanvs Havn ved Langebro. Herfra lå kysten ved Kalveboderne og Kongens Enghave hen som åbne strandenge. Sydhavnen var især et område, hvor kul, sten, sojabønner og grus til industrien blev fragtet til, og i den første halvdel af 1900-tallet var den havnenære og den sydlige del et industriområde. Omkring blev Gasværkshavnen til Vestre Gasværk udgravet, og flere udgravninger til havnekajer på vestsiden fulgte i området syd for Langebro. Resultatet blev et menneskeskabt kystlandskab, hvis udvikling fortsat kan ses. Fra at være et åbent industrilandskab omkring havnen har Sydhavnen udviklet sig til et tæt bebygget storbylandskab opdelt af havneløbet, hvor bevarede spor fra industrilandskabet skaber karakter og identitet. Historisk luftfoto set imod byen. H.C. Ørstedværket med travlhed i haven. 4
5 Havnen omkring værket er en vigtig del af Københavns bybillede i dag. Her udgør H.C. Ørstedværket et væsentligt fikspunkt, og værkets omgivende åbne ubebyggede arealer er samtidig med til at understrege værkets monumentale fremtoning. Fra Sjællandsbroen, Langebro og fra baglandet fra begge landsider er der udsigt til H.C. Ørstedværket ved havneløbet, der således ligger som det mest markante visuelle bindeled mellem Sjælland og Amager. Arkitektur Hovedtræk og bebyggelsesmønstre H.C. Ørstedværket er et stort bygningskompleks, og er det mest dominerende af byens tårne og markante bygningsanlæg. Værket dominerer både ved sin størrelse, sin proportionering, sin farveholdning og ikke mindst ved de fire kolossale skorstene. Værket er bygget i flere omgange, og de mange tilbygningers uensartethed betyder, at helhedsindtrykket i dag forekommer noget forbygget og uegalt, men trods de store forandringer af værket er det oprindelige klassicistiske præg dog blevet fastholdt. Delområder og elementer i bebyggelsen Overordnet set består produktionsanlægget af tre hovedfaser: Sektion 1 - Det ældste værk Denne del blev opført i efter tegning af arkitekten Andreas Fussing. Det omfatter bl.a. en lang maskinhal med fladt, hvælvet tag i jernbeton. Oprindeligt var det anlæggets højeste bygning, men under en udbygning af værket blev kedelhuset dog langt højere. Det samme blev skorstenene, der ud over varierende højder også i antal har vekslet gennem tiden. I dag kan man stadig få et vist indtryk af maskinhallens oprindelige udseende, men det omkringliggende byggeri har udvisket meget af maskinhallens arkitektoniske udtryk. Sektion 2 og 3 - Udbygningen i 1924 og 1932 Værket blev udvidet med en 2. og 3. sektion i Det var arkitekterne Louis Hygom og Valdemar Schmidt, der opførte det enorme røde byggeri, der rummede de store kedler, og som siden har været selve indbegrebet af H.C. H.C. Ørstedværket med det foranliggende sammenhængende åbne areal, der både kæder de historiske delelementer sammen med værket og understreger værkets monumentale fremtoning i Københavns Havn. 5
6 Ørstedværket. Bygningen, med det klassicistiske præg, blev opført i tre moduler af fire fag. Sektionen mellem 2. og 3. modul endte i et tårn, der fortsat rager op over det øvrige byggeri. Vinduerne er høje og smalle, hvilket understreges af de høje, dybe og hvidmalede vinduesnicher. Bygningen er monumental og en hyldest til industrien og den moderne verden anno Sektion 4 og 5 - Blok 7 og 8 Allerede da anlæggets første tilføjelser blev bygget blev sammenbygninger benyttet, og de nye blokke fra 1980 erne og det seneste i 2003 var ingen undtagelse. Blok 7 og 8 fremstår som store firkantede grå og sorte kolosser, hvor Blok 7 er et gas/oliefyret anlæg fra 1984, der består af en kedel, en turbine og vekslere til fjernvarmevand med cirkulationspumper, og Blok 8 består af en naturgasfyret gasturbine og en gaskedel med efterbrænder, som fortsat leverer damp til et fælles dampudtag. Sårbarhed I de nærmeste år vil H.C. Ørstedværkets omgivelser stå over for et udviklingsprojekt, som betyder en omdannelse til andre formål. Som følge af den teknologiske og forsyningsmæssige udvikling vil H. C. Ørstedværket endvidere som produktionsanlæg inden for den næste snes år stå over for en ny fase, hvor store dele af værkets bygninger vil miste deres nuværende anvendelse. 6 H.C. Ørstedværket set fra Tømmergravsgade. Der er løbende foretaget tilføjelser til værket. Kulturmiljøet rummer derfor mange forskellige bygninger og anlæg, og herunder er bl.a. olietanke, kølevandsledninger og Belvederekanalen med til at afspejle værkets produktionsflow.
7 Kulturmiljøet er derfor sårbart over for manglende hensyntagen til de kulturmiljømæssige kvaliteter. I forbindelse med omdannelses- og udbygningsplanerne bliver det derfor en udfordring og en balancegang at udvikle dette område hensigtsmæssigt og samtidig sikre de funktionelle, arkitektoniske, landskabelige og kulturhistoriske sammenhænge i H.C. Ørstedværket som nationalt industriminde. Udviklingsmuligheder Københavns Kommune har som opfølgning på en helhedsplan, som Borgerrepræsentationen behandlede i 2002, været i gang med en detailplanlægning af et større område, der bl.a. andet omfatter områderne rundt om H.C. Ørstedværket, med henblik på udarbejdelse af en lokalplan. Helhedsplanen er i overensstemmelse med Københavns Kommuneplan Her indgår værket i et område, hvor tidligere industri- og havnearealer kan omdannes til andre formål. Hovedparten af kulturmiljøet er dog fortsat udlagt til virksomhed. Dele af det ubebyggede areal er i de foreløbige skitser, der er udarbejdet for området, udformet som friareal/park/byrum, mens det tilstødende naboareal med Enghave Brygge og Østre Belvederekaj er udlagt til boligområde, hvor der kan opføres boliger i op til 11 etager - og et enkelt sted i op til 20 etager - langs et kanalsystem, der ifølge kommuneplanen kan udgraves. DieselHouse med den store B&W-dieselmotor. H.C. Ørstedværket udgør et vartegn for København. Kulturmiljøet rummer gode historier, f.eks. om værket som nationalt industriminde, forsyningsvirksomhed og arbejdsplads. 7
8 Ovenstående udviklingsprojekt er ikke til hinder for, at der kan foregå en udvikling samtidig med at kulturmiljøet bevares, som beskrevet i det følgende. H. C. Ørstedværket har et stor kulturhistorisk, arkitektonisk og landskabelig formidlingspotentiale. Kulturmiljøet fortæller om storbyens voksende behov for kraftilførsel og de oprindelige bygninger med omgivende anlæg samt de efterfølgende knopskydninger rummer helt særlige arkitektoniske og kulturhistoriske kvaliteter. Desuden rummer de omkringliggende åbne arealer og sammenhængen til havnen store potentielle landskabelige og rekreative værdier. Der bør derfor ses på hele dette kulturmiljø med dets indhold af enkeltelementer og helheder som et aktiv i det igangværende udviklingensprojekt, hvor nutidens funktioner forsøges integreret med spor fra tidligere samfund, så kulturhistorien og sammenhængen ikke forsvinder. Kulturmiljøet bør således bevares og udvikles under hensyntagen til de bærende bevaringsværdier, og udviklingsprojektet bør så vidt muligt tage udgangspunkt i de eksisterende kvaliteter, så de kan være med til at skabe en bæredygtig udvikling. Kilder Bent Zinglersen: Københavns Havne, Samleren, 1977 Bydelsatlas for Københavns kommune Jørgen Selmer: Industrisamfundets kulturarv. Regional indberetning af industriminder i Københavnsregionen: Arbejdermuseet, Københavns Bymuseum, Nationalmuseet, Kroppedal, Det Regionale Faglige Kulturmiljøråd for Københavns og Frederiksberg Kommuner, Det Regionale Faglige Kulturmiljøråd for Københavns Amt Kulturarvsstyrelsen: Brug havnen. Industrihavnens kulturarv Kulturarvsstyrelsen: Industri Industri 25 stk. dansk kulturav. Gads Forlag Kulturarvsstyrelsen: Industriens bygninger. Bygningskulturens dag Kåre Lauring: Københavns Havn , Gyldendal, Nuværende sikring Bygningerne er omfattet af bevaringsbestemmelser i en lokalplan. Lignende eksempler Svanemølleværket. NDSM værftet i Amsterdam er et eksempel på en bottum-up planlægning, der tilbyder sig som et alternativ til den traditionelt set developmentdrevne byudvikling. Her har en gruppe kreative erhverv taget bygningernes helt særlige volumen og udtryk i brug. Den enorme værftshal er ikke meget andet end en klimaskærm, der gør en eksperimenterende indretning mulig, og denne specielle industrielle æstetik har skabt grobund og inspiration for en underskov af aktiviteter og aktører som kunstnere, arkitekter og mediefolk. I Duisburg i Tyskland er der flere eksempler på omdannelse af de tilhørende omgivelser. Her er de tidligere industriområder omdannet til parker, og i stedet for at rive alle bygningerne ned er gastanke, køletårne, bygningsfragmenter, enkelte inventardele, bunker af betonstykker bevaret. I områderne er der skabt haveanlæg, hvor der er anlagt stier, arbejdet med lys, og der er plantet træer mv. i og omkring ruinerne. København
9 København 2014 Udsigt fra kajen op gennem havneløbet ind mod København. Udsigt over Frederiksholmsløbet og Teglholmen syd for kulturmiljøet 9
10 Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Postbox København V Telefon byensudvikling@tmf.kk.dk
København som havneby. Slusen / Bådklubben Valby 2.3
VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København København som havneby Slusen / Bådklubben Valby 2.3 2.3 Slusen og bådklubben valby Stedet Kulturmiljøet er lokaliseret omkring Kalvebodløbet og omfatter Slusen ved
Læs mereVÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN PRODUKTIONENS KØBENHAVN. Håndværkerbyen i Valby 3.7
VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN PRODUKTIONENS KØBENHAVN Håndværkerbyen i Valby 3.7 3.7 HÅNDVÆRKERBYEN I VALBY Stedet Kulturmiljøet omfatter Håndværkerbyens bebyggelser og arealer på begge sider af
Læs mereKvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7
VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.
Læs mereNYE BOLIGØER PÅ ENGHAVE BRYGGE
NYE BOLIGØER PÅ ENGHAVE BRYGGE FEBRUAR 2014 Forudgående høring om VVM-redegørelse for nye boligøer og kanaler på Enghave Brygge BYUDVIKLING PÅ ENGHAVE BRYGGE Det aktuelle projekt med boligøer og kanaler
Læs mereVÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HAVNEBY. Sundby Sejlforening 2.6
VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HAVNEBY Sundby Sejlforening 2.6 2.6 SUNDBY SEJLFORENING Stedet Kulturmiljøet omfatter Sundby Havn med regnvandsudløb, havnebassin og landarealer brugt
Læs mereVÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN PRODUKTIONENS KØBENHAVN. Rud. Rasmussens Snedkerier 3.1
VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN PRODUKTIONENS KØBENHAVN Rud. Rasmussens Snedkerier 3.1 3.1 RUD. RASMUSSENS SNEDKERIER Stedet Kulturmiljøet omfatter den åbne karré, der afgrænses af Nørrebrogade, Slotsgade
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT 1. april 2019 Bilag 6 Bevaringsværdier og anbefalinger for Drejervej Arkitekturpolitik København 2017-2025 Københavns Kommunens arkitekturpolitik
Læs mere30. oktober Sagsnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT 30. oktober 2018 Bilag 2 - Notat om bevaringsværdige bygninger i udviklingsområderne og i Indre By, Christianshavn og Middelalderbyen
Læs mereRØNNE GAMLE ELVÆRK Forsyning
RØNNE GAMLE ELVÆRK Forsyning Rønne gamle elværk på hjørnet af Landemærket og Lille Madsegade, set fra nord, dec.2005 Navn Rønne Elektricitetsværk og Badeanstalt, Rønne Gamle Elværk. Adresse / matrikelnr.
Læs mereNotat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området
Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området Til: Lars Møller Kopi til: Ann-Mett Sepstrup, Peter Rask Fra: Tamara Winkel Henriksen 03. juni 2016 Dette notat skitserer nogle retningslinjer som
Læs mereKulturarv i planlægningen
Kulturarv i planlægningen Planlovsdage 2009 Lisbeth Øhrgaard Arkitekt Kulturarvsstyrelsen 25. marts 2009 SIDE 1 Kulturarv kan betale sig!!! - Skaber lokal udvikling. - Tiltrækker borgere. - Understøtter
Læs mereVigerslev Haveby 4.13
VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Vigerslev Haveby 4.13 4.13 Vigerslev haveby Periode Moderne tid I første del af 1900-tallet opstod i kølvandet på industrialiseringens slum og
Læs mereBaggrundsnotat vedr. Tvedvej 2
Baggrundsnotat vedr. Tvedvej 2 Plan, april 2019 Amtsmandsboligen ønskes omdannet til boliger. Haven ønskes indrettet med yderligere boligbebyggelse. Den aktuelle ejendom er markeret med gul. Den hvide
Læs mereEnghavevej / Bavnehøj Allè 4.4
VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Enghavevej / Bavnehøj Allè 4.4 4.4 Enghavevej / Bavnehøj Allè Stedet Kulturmiljøet omfatter boligbebyggelsen vest for Vestre Kirkegård. Dertil
Læs mereStrategi for maritim kulturarv
54 Strategi for maritim kulturarv Baggrund Svendborg Havn har i århundreder været udgangspunkt for vækst og udvikling for Sydfyn, og heldigvis kan havnens centrale rolle stadig enkeltbygninger. Tilsammen
Læs mereUDDRAG AF KOMMUNEPLAN Bilag 2
Bilag 2 1 2 3 4 5 6 UDDRAG AF ARKITEKTURBY KØBENHAVN 18 01 EGENART / FOKUSOMRÅDER Byens kulturarv København bærer som hovedstad et nationalt ansvar for at bevare sin kulturarv. En stor del af Danmarks
Læs mereAssens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING
Notat Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE 10. marts 2014 1 Projekt nr. 216629 Version 3 Dokument nr. 1210383404 Udarbejdet af LLU Kontrolleret af MLG Godkendt af LLU BAGGRUND
Læs mereBy & Havn A/S Att: Rita Justesen Sagsnr Dokumentnr VVM-screening, Byudvikling på Enghave Brygge
By & Havn A/S Att: Rita Justesen rju@byoghavn.dk 29-05-2012 Sagsnr. 2011-87757 Dokumentnr. 2012-375002 VVM-screening, Byudvikling på Enghave Brygge Center for Miljø har den 16. maj 2012 modtaget en anmeldelse
Læs mereVÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN PRODUKTIONENS KØBENHAVN. Refshaleøen - B&W 3.6
VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN PRODUKTIONENS KØBENHAVN Refshaleøen - B&W 3.6 3.6 REFSHALEØEN - B&W Periode Industrialiseringens første periode indtil 1855 Det industrielle opsving (1870-1885) Industrialiseringen
Læs mereOmråde 24 Vedebjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 2 Vedebjerg Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder Tekniske
Læs mereBygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen.
Bygningskultur Arkitekturpolitik Hvad er arkitektur? Hvad er kvalitet? Hvad kan kommunen gøre? Handlinger Fredede og bevaringsværdige bygninger Udpegede bevaringsværdige bygninger Kulturhistorie 2 3 4
Læs mereLYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet
BYPLANKONSULENT ARKITEKT M.A.A. CLAUS LORANGE CHRISTENSEN APS Registrant udarbejdet for Faxe Kommune - Maj 2013 LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet STED: Lysholm Skolevej 10, 4690 Haslev
Læs mereVÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVNERNES VELFÆRD. Lersøparken 4.14
VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVNERNES VELFÆRD Lersøparken 4.14 4.14 LERSØPARKEN Periode Moderne tid I første del af 1900-tallet opstod i kølvandet på industrialiseringens slum og spekulant
Læs mereBilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet
Bilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet EGENARTSANALYSE ALTERNATIV TIL ØFK FORUNDERSØGELSE FORUNDERSØGELSE HISTORIE Amagers landskab har gennem de sidste hundrede år skiftet karakter fra et åbent landbrugsområde
Læs mereKildevældskvarteret 4.12
VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kildevældskvarteret 4.12 4.12 kildevældskvarteret Stedet Kulturmiljøet omfatter alle byggeforeningens huse nord og syd for Kildevældsgade. Det
Læs mereKulturmiljøet i landdistrikterne. Morten Stenak Konsulent, Ph.D.
Kulturmiljøet i landdistrikterne Morten Stenak Konsulent, Ph.D. 19. juni 2013 SIDE 1 De stedbundne ressourcer Lokalt engagement Kyster Kulturarv Natur 19. juni 2013 side 2 Beliggenhed Lokale produkter
Læs mereHØJHUS HERNING+ Indkaldelse af idéer og forslag HERNING + til arbejdet med planlægningen af en op til 78 meter høj bygning på Sygehusgrunden i Herning
HERNING + 78 meter 55 meter FORELØBIG ILLUSTRATION HØJHUS HERNING+ Indkaldelse af idéer og forslag til arbejdet med planlægningen af en op til 78 meter høj bygning på Sygehusgrunden i Herning 16. maj 2019
Læs merem. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt.
Højtliggende dyrket flade Højtliggende dyrket flade 12 Højtliggende dyrket flade ikke endeligt fastlagt Grænse Nøglekarakter Store dyrkede flader inddelt af levende hegn. I landskabet ses også enkelte
Læs mereTillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025
Kommuneplantillæg Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 Kommuneplantillægget er udarbejdet for at sikre, at lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanen, som Planloven foreskriver. Ændring af kommuneplanens
Læs mereSted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås.
Moseby Kulturmiljø nr. 38 Tema Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Bosætning, byer Emne Byudvikling, tørve-
Læs mereFORENINGEN FOR BYGNING- OG LANDSKABSKULTUR PÅ FREDERIKSBERG (FBLF)
Frederiksberg Kommune By og Miljøområdet Bygge-, Plan og Miljøområdet Rådhuet 2000 Frederiksberg bpm@frederiksberg.dk Frederiksberg den 25.02.2016 Frederiksstrategien Foreningen for Bygnings-og Landskabskultur
Læs mereVÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVNERNES VELFÆRD DEN BRUNE OG DEN HVIDE KØDBY 3.3
VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVNERNES VELFÆRD DEN BRUNE OG DEN HVIDE KØDBY 3.3 3.3 DEN BRUNE OG DEN HVIDE KØDBY Stedet Kulturmiljøet omfatter Den Brune Kødby, Den Grå Kødby og Den Hvide Kødby.
Læs mereLandsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur skal hermed komme med sine kommentarer til lokalplanlægning vedrørende Ørkenfortets omdannelse.
Til Københavns Kommune København 27. september 2018 Vedr.: Forslag til tillæg nr. 3 til Lokalplan nr. 183 vedr. Ørkenfortet Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur skal hermed komme med sine kommentarer
Læs mereVisualisering af potentielle vindmølleparker i Københavns Kommune. Skitse juli 2009
Visualisering af potentielle vindmølleparker i Københavns Kommune Skitse juli 2009 Indhold Forord 2 Visualisering og landskabelig vurdering 2 Visualisering fra Kalveboderne syd 4 Visualisering fra Amager
Læs mereDispositionsplan Hjallerup Øst
Dispositionsplan Hjallerup Øst Indledning Brønderslev Kommune oplever god interesse for at bosætte sig i Hjallerup - særligt i Hjallerup Øst, hvor der er gode og sikre forbindelser til skole og institutioner.
Læs mereLANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 44 FAABORG MORÆNEFLADE
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 44 FAABORG MORÆNEFLADE Faaborg Moræneflade strækker sig langs kysten og Nakkebølle Fjord i den sydligste del af Faaborg-Midtfyn Kommune. Området afgrænses umiddelbart vest for
Læs mereDUEHOLM MEJERI MORSØ KOMMUNE
F R E D N I N G S V Æ R D I E R DUEHOLM MEJERI MORSØ KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 03.05.2011 Besigtiget af: Simon Harboe Journalnummer: 2011-7.82.07/773-0001 Kommune: Morsø Kommune Adresse: Munkegade 22,
Læs merem. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse
Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det
Læs mereUddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk
Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byfortætning og byomdannelse Mål Silkeborg Kommune vil: Skabe mulighed for yderligere byggeri i bymidten gennem fortætning og byomdannelse.
Læs mereTuren tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser.
I Thomas B. Thriges Gades hjulspor Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. Turen begynder ved Ruinen bag rådhuset. 1. I forbindelse
Læs mereNyt erhvervsområde ved Industriområde Nord
Nyt erhvervsområde ved Industriområde Nord Udlæg af nye arealer til byzone, Industriområde Nord redegørelse for forholdet til beskyttelsesinteresser Halsnæs Kommune ønsker i forbindelse med Kommuneplan
Læs mereVÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Valby Landsby 1.8
VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD Valby Landsby 1.8 1.8 VALBY LANDSBY Stedet Kulturmiljøet omfatter resterne af den gamle landsby Valby omkring Valby Langgade. Det afgrænses
Læs mereEgil Fischers Ferieby
Lokalplan med fokus på bevaring af Egil Fischers Ferieby OPSTARTSMØDE 31. MAJ 2019 Lokalplan for Egil Fischers Ferieby - Program Program: 10:00 Velkomst ved Grundejerforeningen Femmøller Strand og Syddjurs
Læs mereVÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Rosenborg Slot og Kongens Have 1.6
VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD Rosenborg Slot og Kongens Have 1.6 1.6 ROSENBORG SLOT OG KONGENS HAVE Stedet Kulturmiljøet omfatter Kongens Have og Rosenborg Slot. Det afgrænses
Læs mereLokalplan med fokus på bevaring af. Egil Fischers Ferieby
Lokalplan med fokus på bevaring af Egil Fischers Ferieby Proces Lokalplanens formål At opdatere SAVE registreringer som blev fastlagt i forbindelse med udarbejdelse af Kommuneatlas Ebeltoft fra 1999, og
Læs mereGodkendelse af lokalplan Boliger og Erhverv, Lodsholmvej, Klarup (2. forelæggelse)
Punkt 8. Godkendelse af lokalplan 7-1-110 Boliger og Erhverv, Lodsholmvej, Klarup (2. forelæggelse) 2016-069294 By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender Lokalplan 7-1-110 endeligt
Læs mereLOKALPLAN NR Udarbejdet af Teknisk forvaltning Udgivet af Vallø kommune, september 1992
LOKALPLAN NR. 6-06 Udarbejdet af Teknisk forvaltning Udgivet af Vallø kommune, september 1992 Kortet på forsiden er trykt med Geodætisk Instituts tilladelse (A.894/70) VALLØ KOMMUNE LOKALPLAN NR. 6-06
Læs mereBilag A Industrimuseets bemærkninger til rammeområde 4, Frederiksværk
Dato: 22. juni 2016 qweqwe Bilag A Industrimuseets bemærkninger til rammeområde 4, Frederiksværk Industrimuseet Frederiks Værk har foretaget en kort gennemgang af rammebestemmelserne for center og boligområder
Læs mereLOKALPLAN NR. 11-0007
LOKALPLAN NR. 11-0007 Historiecenter Dybbøl Banke SØNDERBORG KOMMUNE Teknisk Forvaltning Rådhuset 6400 Sønderborg Tlf. 74 42 93 00 Fax 74 43 49 12 - E-mail raadhus@sonderborg.dk SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN
Læs mereTillæg nr. 10. Bevaringsværdige bygninger i Vordingborg Kommune. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021
Tillæg nr. 10 Bevaringsværdige bygninger i Vordingborg Kommune Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021 Tillæg nr. 10 til Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021 Vordingborg Kommune Valdemarsgade
Læs mereFor deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 38 VEJLE-EGESKOV MORÆNEFLADE Vejle-Egeskov Moræneflade strækker sig på tværs af kommunens centrale dele fra Kværndrup i sydøst, op forbi Ringe og til Vejle og Nørre Lyndelse
Læs mere1. Rudkøbing Bolig og erhvervsområder
Kommuneplan 2009-2021 for Langeland Kommune 1. Rudkøbing Bolig og erhvervsområder Fremtidig anvendelse 1.D.1 Havnepladsen Bolig og erhvervsformål: Boliger, erhvervsvirksomheder i miljøklasse 1-2, rekreative
Læs mereGodkendelse af Lokalplan Boliger, omdannelse af Hals Camping, Hals (2. forelæggelse)
Punkt 3. Godkendelse af Lokalplan 9-4-105 Boliger, omdannelse af Hals Camping, Hals (2. forelæggelse) 2017-058987 By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender Lokalplan 9-4-105 endeligt
Læs mereVÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Nørre Campus 1.11
VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD Nørre Campus 1.11 1.11 NØRRE CAMPUS Stedet Kulturmiljøet omfatter Universitetsparken, som er del af Københavns Universitets Nørre Campus med
Læs mereTillæg nr. 6. Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret. og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025
Tillæg nr. 6 Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon
Læs mereARCO HUSE Carolinelundsvej 5 8700 Horsens
ARCO HUSE Carolinelundsvej 5 8700 Horsens Plan og Byg Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Sidse Marie Malling Dir: 79755698 Mob: e-mail: Sidse.Malling @Hedensted.dk Sagsnr. 01.03.03-P19-138-14 15.9.2014
Læs mereMogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg
Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Tlf. 9816 5964 Træffes bedst efter kl. 17 E-mail: Arkitekt@MBAndersen.dk 26. oktober 2009 Viborg Stiftsøvrighed Ref. løbe nr. 620902/09 Stiftsøvrigheden
Læs mereFOROFFENTLIGHED. Indkaldelse af ideer og forslag til planlægning for et boligområde ved Fjordgården, Røsnæsvej 167, Kalundborg vest KORT LUFTFOTO
TEKNIK OG MILJØ FOROFFENTLIGHED Indkaldelse af ideer og forslag til planlægning for et boligområde ved Fjordgården, Røsnæsvej 167, Kalundborg vest KORT LUFTFOTO Ideer og kommentarer skal være Kalundborg
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mere08. HO VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013
Ho 08. HO KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de overordnede
Læs mereTystrup. Landsbyanalyser, Tystrup
Tystrup Tystrup ligger 1 km syd for Faxe. Landsbyen strækker sig langs Sækkehusvej/Præstøvej parallelt med Præstø-/Køgevej. Der er tog fra Faxe videre til Køge og Roskilde. Landsbyen er en af kommunens
Læs mereAfgørelse i sagen om nedrivning af Kvægtorvet i Aalborg Kommune.
NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 14. august 2003 J.nr.: 03-33/800-0102 INV Afgørelse i sagen
Læs mereLandskabskarakteren Byen, havnen og de sandede hedeområder syd for Grenaa er karaktergivende for området.
Karakterområde 30 Grenaa Grenaa Havn, der foruden fiskerihavn og færgehavn også rummer en større industrihavn med fiske- og værftsindustri. Beliggenhed og afgrænsning Grenaa ligger østligst på Djursland
Læs mereOpstilling af husstandsmøller. i Ringkøbing-Skjern Kommune
Opstilling af husstandsmøller i Ringkøbing-Skjern Kommune 1. Bevaringsværdige landskaber Natur- og Miljøklagenævnet: Natur- og Miljøklagenævnets praksis for hustandsvindmøller indenfor Bevaringsværdige
Læs mereFor detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 103 Avernakø Avernakø er en del af det Sydfynske Øhav og dækker et areal på omkring 5km 2. Øen ligger med en afstand til kysten af Fyn på 4-4,5km. Mod nord/nordvest ligger Bjørnø,
Læs mereBehandling af høringssvar lokalplan 4.2-4. Høringssvar 1 Grete og Georg Jørgensen, Svinget 6, Haarby
Behandling af høringssvar lokalplan 4.2-4 Høringssvar 1 Grete og Georg Jørgensen, Svinget 6, Haarby Indhold i bemærkninger Administrations bemærkninger Ændringsforslag Ønsker at der etableres en sti vest
Læs mereVordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021.
Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon 55 36 36 36 Direkte 55 36 24 23 Fax. 55 36 25 00 post@vordingborg.dk www.vordingborg.dk Anne-Line Møller Sutcliffe Sagsnr: 2011-2168 Forslag
Læs mereGodkendelse af Lokalplan Boliger, omdannelse af Hals Camping, Hals (1. forelæggelse)
Punkt 5. Godkendelse af Lokalplan 9-4-105 Boliger, omdannelse af Hals Camping, Hals (1. forelæggelse) 2017-058987 By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender forslag til Lokalplan 9-4-105.
Læs mereBæredygtighedsskema. Sådan gør du:
Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer
Læs mereLokalplan 210. Lokalplan for udvidelse af Horsens Kunstmuseum TEKNISK FORVALTNING
Lokalplan for udvidelse af Horsens Kunstmuseum TEKNISK FORVALTNING JUNI 2005 Indhold Indhold Redegørelse Baggrund for lokalplanen 4 Lokalplanens formål 4 Lokalplanområdet i dag 5 Forhold til anden planlægning
Læs mereKøbenhavn som havneby. Nordhavn 2.4
VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København København som havneby Nordhavn 2.4 2.4 nordhavn Stedet Kulturmiljøet omfatter hovedparten af Nordhavnsområdet med østsiden af Kalkbrænderihavnen, Skudehavnen, Færgehavnen,
Læs mereOmråde 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 6 Favrbjerg Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder
Læs mereKOMMUNEPLANTILLÆG NR 79
KOMMUNEPLANTILLÆG NR 79 Rammebestemmelser for Boligområde sydøst for Fælledvej Bilag 2 Liste over bevaringsværdige bygninger. Kort Områdeafgrænsning af det nye rammeområde del af B5. Område: Rammeområdet
Læs mereDen fælles, fritstående skorsten er 130 meter høj og har en diameter på 10 meter. Værket blev oprindeligt opført som Danmarks første lands-
Kyndbyværket DONG ENERGY KyndbyVÆRKET Sådan producerer dampkraftanlæggene elektricitet Kyndbyværket er et af DONG Energy s 10 centrale kraftværker. Værket ligger ved Isefjorden nær ved Jægerspris. Elproduktionen
Læs mereLokalplanen indeholder, som vist på kortbilaget, mulighed for opførelse af yderligere 5 pavillionbygninger, hvis dette bliver nødvendigt.
Formålet med denne lokalplan er, at sikre det planmæssige grundlag for en udvidelse af Dansk Rød Kors asylcenter på Sanholmlejren, til brug for rigspolitiets sagsbehandling i forbindelse med modtagelse
Læs mereKommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune
Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune 1. Rudkøbing Erhvervsområder Fremtidig anvendelse 1.E.1 Bellevue Erhvervsvirksomheder i miljøklasse 1-3, herunder lette produktionsvirksomheder, håndværks og
Læs mereHILLERØD KOMMUNE LOKALPLAN NR. 117 FREDERIKSBORG STATSSKOLE OG FREDERIKSBORG BYSKOLE
HILLERØD KOMMUNE LOKALPLAN NR. 117 FREDERIKSBORG STATSSKOLE OG FREDERIKSBORG BYSKOLE GRUNDLAGET FOR LOKALPLANEN Status for området før planen Det område, som lokalplanen omfatter, er beliggende mellem
Læs mereAfgørelsen betyder, at kommunen kan vedtage planforslaget i den fremlagte
Ringkøbing-Skjern Kommune Att.: Niels Peter Lauridsen Niels.Peter.Lauridsen@rksk.dk post@rksk.dk Ribe Stift Att.: Jonathan Pakula Kvist JOPK@km.dk kmrib@km.dk Afgørelse i sag om Ribe Stift indsigelse mod
Læs mereBoligudbygning. Status. Udfordringerne. Vamdrup. Mål
Boligudbygning Mål Målet er at udvikle attraktive boligområder i Vamdrup og i de omkringliggende lokal- og landsbyer i tæt tilknytning til og respekt for det eksisterende miljø og med høj arkitektonisk
Læs mereForslag til Kommuneplantillæg nr. 1 til Furesø Kommuneplan 2009
Forslag til Kommuneplantillæg nr. 1 til Furesø Kommuneplan 2009 To alternative forslag til kommuneplantillæg for boligbebyggelse på Solhøjgårds (Skolelandbrugets) jord Byrådet vil gerne give borgere og
Læs mereVÆRDIFULDE KULtURmILjøER I KøbEnhaVn KøbEnhaVnERnEs VELFÆRD 4.2 sundholm
VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Sundholm 4.2 4.2 Sundholm Stedet Kulturmiljøet ligger i vinklen mellem Amagerfælledvej og Sundholmsvej og omfatter Amager Fælled Skole, Observationshjemmet
Læs mereKurvet forløb på Herluf Trollesvej i Willemoeskvarteret (tv.) og retlinet forløb på Strandvej i Lunden (th.)
kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Strandvejskvarteret Kurvet forløb på Herluf Trollesvej i Willemoeskvarteret (tv.) og retlinet forløb på Strandvej i Lunden (th.) NATURGRUNDLAG OG LANDSKAB Betragter
Læs mereIndsigelser til lokalplan 404, Rodskov, matr. Nr. 6p. den Bente Ramskov og Frode Bæk, Skovsvinget 1 matr. Nr. 6af, Rodskov By.
Indsigelser til lokalplan 404, Rodskov, matr. Nr. 6p. den 03-07-2017 Bente Ramskov og Frode Bæk, Skovsvinget 1 matr. Nr. 6af, Rodskov By. Indsigelsen er sendt i rette tid til Syddjurs Kommune, så Syddjurs
Læs mereTegning nr. 1 Lokalplanområdets afgrænsning Bilag 1, del 2
Tegning nr. 1 Lokalplanområdets afgrænsning Bilag 1, del 2 53 Tegning nr. 2 Opfyldninger og kanaler 54 Kalvebod Kalvebod Brygge Brygge Tegning nr. 3 Anvendelse Tegning nr. 3 - Anvendelse UDKAST D. 04.12.12
Læs mereEt bedre plangrundlag for Ø-gadekvarteret, Aarhus Midtby
Plan Karen Blixens Boulevard 7, 8220 Brabrand 28. januar 2019 Et bedre plangrundlag for Ø-gadekvarteret, Aarhus Midtby Denne høring er et oplæg til debat om ændring af kommuneplanens rammer for Ø-gadekvarteret.
Læs mereAFGØRELSE i sag om dispensation til at opføre et hus med lavere taghældning end forudsat i lokalplanen på Gåsemurevej 8 i Stevns Kommune
Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 20. marts 2014 J.nr.: NMK-33-02145 Ref.: KAGRA AFGØRELSE i sag om dispensation til at opføre et hus med lavere taghældning
Læs merewww.dongenergy.com Besøg Svanemølleværket DONG Energy A/S Svanemølleværket Lautrupsgade 1 2100 København Ø Tlf. 99 55 03 00 08.12.33.
www.dongenergy.com Besøg DONG Energy A/S Lautrupsgade 1 2100 København Ø Tlf. 99 55 03 00 08.12.33.01 DONG ENERGY SVANEMØLLEVÆRKET s produktionsanlæg, der ligger i Københavns Nordhavn, er et af DONG Energy
Læs mereLars Kenneth Pabst Slotsvej 11 Iller 6310 Broager
Lars Kenneth Pabst Slotsvej 11 Iller 6310 Broager Landzonetilladelse til at opføre en carport på ejendommen matr.nr. 95 Iller, Broager, der ligger på Slotsvej 11, 6310 Broager Sønderborg Kommune har den
Læs mereK O M M U N E P L A N. Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m.
K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m. Aalborg
Læs mereBoliger på Sauntevej i Hornbæk
Startredegørelse for kommende lokalplan Boliger på Sauntevej i Hornbæk Beliggenhed: Sauntevej 104 i Hornbæk Lokalplanområdet omfatter Stenstrupgård, matr.nr.1 a, 4 a og 4b, Stenstrup by, Hornbæk. Desuden
Læs mereDato: 27. december qweqwe
Dato: 27. december 2018 qweqwe Både i byerne og i det åbne land er der en righoldig kulturarv, der kan indgå som strategisk element i den kommunale planlægning. Kulturarven er en ressource, der kan medvirke
Læs mereSTENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD
STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN 2002-2012 RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD Vedtaget af byrådet den. 28. april 2004 Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Udbygningen af Stenløse Syd...
Læs mereAFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på en ejendom i Halsnæs Kommune
Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk 31. marts 2014 J.nr.: NMK-31-01233 Ref.: BIBIS-NMKN AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på en ejendom i Halsnæs Kommune
Læs mereSCT. KNUDS PARK NYE LEJLIGHEDER SYD FOR ARDAGH
SCT. KNUDS PARK NYE LEJLIGHEDER SYD FOR ARDAGH 23.05.2019 OVERSIGTSKORT SCT. KNUDS PARK NYE LEJLIGHEDER 4-6 ETAGER PROJEKTET Baggrund: CALUM A/S ønsker mulighed for at opføre boliger, kontor og liberalt
Læs mereGodkendelse af opsamling på fordebat og endelig godkendelse af Ny Højhuspolitik
Punkt 8. Godkendelse af opsamling på fordebat og endelig godkendelse af Ny Højhuspolitik 1851-8484 By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender forslag til Ny Højhuspolitik. Per Clausen var
Læs mereFor detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 22 SALLINGE DØDIS- OG ÅSLANDSKAB Sallinge dødis- og åslandskab ligger i den vestlige del af Faaborg- Midtfyn Kommune. Området strækker sig fra kommunens vestlige grænse ved
Læs mereKOMMUNEPLANTILLÆG. Ændring af rammeområde E2-07. Tillæg til Kommuneplan Forslag i høring: xx.måned - xx.måned 20xx
04 KOMMUNEPLANTILLÆG Ændring af rammeområde E2-07 Tillæg til Kommuneplan 2013-2025 Forslag i høring: xx.måned - xx.måned 20xx Kommuneplantillæg nr.04 til kommuneplan 2013-2025 for Egedal Kommune Kommuneplantillæggets
Læs mereUddybende vurdering af den visuelle påvirkning af oplevelsen af Velling Kirke som kulturelement ved opstilling af vindmøller i Velling Mærsk
Uddybende vurdering af den visuelle påvirkning af oplevelsen af Velling Kirke som kulturelement ved opstilling af vindmøller i Velling Mærsk December 2014 Indledning Dette notat er en uddybning af afsnit
Læs mereKOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1
KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1 Kort Kort 1: Den tidligere udstrækning af den økologiske forbindelse
Læs mereKULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET
KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET, HOLBÆK Historie Fra 1887 kunne der gives billige lån til opførelse af arbejderboliger,
Læs mere