SAMARBEJDE PÅ VANDFORSYNINGSOMRÅDET MELLEM KØBENHAVNS KOMMUNE/KØBENHAVNS ENERGI OG EN RÆKKE AFTAGERKOMMUNER

Transkript

1 SAMARBEJDE PÅ VANDFORSYNINGSOMRÅDET MELLEM KØBENHAVNS KOMMUNE/KØBENHAVNS ENERGI OG EN RÆKKE AFTAGERKOMMUNER Indledning Det er på møde den 14. august 2007 mellem borgmester Ritt Bjerregaard og borgmester Kjeld Hansen blevet aftalt, at mulighederne for et tættere samarbejde på vandforsynings-området mellem Københavns Kommune/Københavns Energi og en række aftagerkommuner skal vurderes nærmere. Formålet er at få etableret et samarbejde/partnerskab, der er baseret på dialog, tillid og åbenhed og med tidlig inddragelse af alle parter. En projektgruppe under den fælles arbejdsgruppe/styregruppe har analyseret forskellige samarbejdsmodeller. Projektgruppen har bestået af: Carsten Raad Petersen, Vandsamarbejde Sjælland Carsten Hansen Vandsamarbejde Sjælland Per Timmermann PricewaterhouseCoopers/Vandsamarbejde Sjælland Michael Lilja-Nielsen Københavns Kommune Jesper Svensson Københavns Kommune Jens Andersen - Københavns Energi Søren Povlsen - Københavns Energi Morten Stobbe Københavns Energi Aftagerkommunerne har markeret et ønske om større indflydelse på og indsigt i de økonomiske spørgsmål. Herudover er der behov for et tættere samarbejde, bl.a. som en konsekvens af indvindings- og ressourceforholdene. I 2010 skal de fleste indvindingstilladelser for såvel KE som en række aftagerkommuner genansøges/fornyes. Der er således en omfattende proces i gang i forhold til de lokale statslige miljøcentre og kommuner, hvorfra tilladelserne skal gives, og der skal for de regionale vandindvindinger samtidig gennemføres en VVM-vurdering. KE oplever en vigende afsætning fra omegnskommunerne, der tager flere initiativer til at etablere egne anlæg og foretage egenindvinding. Uanset uoverensstemmelserne om vandprisen har kommunerne en række fælles interesser. Dette gælder ikke mindst i forhold til at sikre en bæredygtig udvikling omkring vandressourcerne omkring hovedstaden. Vandrammedirektivet medfører, at der inden udgangen af 2009 skal udarbejdes statslige vandplaner mhp. naturmæssig bæredygtig fordeling og beskyttelse af de samlede vandressourcer og med det formål efterfølgende at gennemføre kommunale handleplaner for den konkrete implementering af tiltagene. Dette øger behovet for, at kommunerne i hovedstadsområdet samlet set får sikret sig en tilstrækkelig ressourceadgang og -beskyttelse for at kunne opretholde en tilfredsstillende forsyningssikkerhed, og at alle vandforsyninger i området 1

2 bidrager til at løfte denne store opgave på lige vilkår. Henset til de betydelige investeringer, det ventes at udløse, vil et vigtigt succeskriterium også være at få mest mulig miljø for pengene. Lovforslaget om en ændret regulering af vandområdet (Serviceeftersynet) er endnu ikke fremlagt, men der er en forventning om, at disse ændringer ydermere kan medføre øget økonomisk pres på de enkelte forsyningsvirksomheder. Arbejdsgruppen har opstillet en række målsætninger/kriterier, som alternative samarbejdsmodeller er holdt op imod. Disse kriterier - eller målsætninger for samarbejdet - er beskrevet i vedlagte bilag 1. Under drøftelserne mellem parterne, har der været præsenteret flere samarbejdsmodeller. Projektgruppen har besluttet at fokusere på tre modellers evne til at opfylde de skitserede målsætninger: De tre modeller er: 1. Uændret samarbejdsform 2. Fælles samarbejdsorgan 3. Fælles selskabsdannelse på produktions- og transmissionsområdet Ovennævnte afgrænsning af samarbejdsformer udelukker ikke en integration også på distributionssiden, men det er arbejdsgruppens vurdering, at et sådan samarbejde alene kan udtrykke en meget langsigtet vision på området. Vurdering af modellerne Model 1: Uændret samarbejdsform Denne model tager udgangspunkt i den nuværende samarbejdsform omfattende: - Teknikermøder - Dialogmøder om økonomi og budget I realiteten er det Københavns Energi, der som operatør træffer beslutninger om organisering, investeringer, udgifter mv. En væsentlig fordel ved at fortsætte den nuværende samarbejdsform er den enkelthed, der ligger i at fortsætte som hidtil. Det er ikke fuldt afklaret, hvad ændringer i lovgivningen kan komme til at indebære, hvorfor store ændringer i struktur, ejerform og afregning kan vise sig uhensigtsmæssig for én af parterne. Den nuværende samarbejdsform giver ikke omegnskommunerne nævneværdig indflydelse på fælles forhold i relation til ressourceudnyttelsen og beskyttelsen eller økonomiske spørgsmål. Modellen indebærer tillige, at økonomien også vil være påvirket af fællesomkostninger i Københavns Energi s virksomhed. Tilsvarende giver det nuværende samarbejde ikke Københavns Energi indflydelse på omegnskommunernes tiltag i relation til ressourceudnyttelse og beskyttelse. Da vandressourcerne i realiteten er begrænsede vurderes det uhensigtsmæssigt økonomisk såvel som forsyningssikkerhedsmæssigt ikke at foretage en høj grad af koordinering af miljøtiltagene og udbygning/investering i produktions- og transmissionsanlæg. 2

3 I den nuværende model har København fuld indflydelse på anlæg, investering og egne miljøtiltag, men værdien bliver alligevel begrænset, når modellen ikke har accept blandt aftagerkommunerne. Med den nuværende indvindingsfordeling sker der således fortsat en isoleret ressourcebetragtning indenfor de enkelte forsyningsenheder. Samtidig er de enkelte forsyningers tiltag på området ressourcebeskyttelse uensartet og ukoordineret. Der er derfor en risiko for, at dette ikke tilfredsstiller de skærpede krav fra Statens side om større naturhensyn i forbindelse med vandindvinding. Samlet set er det vurderingen, at det nuværende samarbejde kan køre videre, men at det vil komme under pres på grund af risiko for suboptimering, for begrænset indflydelse fra omegnskommunerne, for dårlig udnyttelse af vandressourcerne og med risiko for ikke at kunne tilvejebringe tilstrækkeligt med rent (grund-)vand i hovedstadsområdet. Model 2: Fælles samarbejdsorgan Modellen tænkes udmøntet på følgende måde: - Etablering af samarbejdsorgan eller -forum - Indgåelse af bindende aftaler om samtlige forsyningers indvindingstilladelser og fordeling af disse. - Fælles beslutning i økonomiske spørgsmål herunder budget, investeringer i produktionsanlæg samt økonomiske forhold, der påvirker den fælles ressourceudnyttelse og -beskyttelse. - Fælles ageren i de igangværende VVM-processer. - Fælles ageren overfor Staten i relation til Vandrammedirektivet mv. - Aftale om fælles niveau for ressourcebeskyttelse og om drift af lokalt vandsamarbejde. - Driftsopgaver varetages som i dag af KE. - Driften af distributionsselskaberne varetages som i dag. Modellen ændrer ikke væsentligt på ejerforholdene i sektoren, men vil give både Københavns Kommune og omegnskommunerne øget indflydelse på driften i og med, at ressourceforvaltningen sker på et fælles grundlag og med fælles målsætninger. Dette vil sikre, at alle bidrager på ens vilkår til ressourcebeskyttelsen, og at alle har det samme udgangspunkt i relation til behovet for at inddrage naturhensyn. Samarbejdet bør omfatte samtlige produktionsanlæg og indvindingstilladelser, men det kan i første omgang tage udgangspunkt i de indvindingstilladelser og produktionsanlæg som har betydning for den udveksling af vand, der finder sted i dag. Et sådan fælles udgangspunkt er særlig relevant nu, hvor der er behov for en stærk modpart til Staten, som er i færd med at opstille detaillerede kriterier for den fremtidige vandindvinding. Man vil endvidere kunne se hele hovedstadsområdet som et fælles forsyningsområde, hvilket i relation til forsyningssikkerhed bl.a. vil give mulighed for en optimering af produktionskapaciteten, i særdeleshed i relation til behovet for reservekapacitet. 3

4 Eksempelvis vil en sådan betragtning sandsynligvis kunne medføre, at der ikke længere vil være nødvendigt at opretholde anlæg til udnyttelse af overfladevand og hermed behov for klortilsætning. Tilsvarende vil modellen kunne modvirke fremtidige uhensigtsmæssige investeringer i indvindingsog produktionsanlæg. Endeligt er modellen en forudsætning for at agere i fællesskab omkring opnåelse af indvindingstilladelser, herunder fordeling af rettigheder mellem deltagerne. Modellen vil efter beslutning kunne gennemføres på forholdsvis kort sigt, men det vil dog bl.a. skulle afklares hvilken organisatorisk og juridisk form et sådan samarbejde skal antage. Uanset form vil der være et arbejde i at udforme aftaler og/eller vedtægter. Modellen vil kunne gøre det mere attraktivt for andre kommunale eller private forsyninger at deltage i samarbejdet.. Realiseringen af denne model forudsætter en aftale om prisen på vand, aftaget af vand samt fordeling af indvindingstilladelser og beskyttelse af ressourcen blandt kommunerne. Modellen indebærer tillige, at økonomien også vil være påvirket af fællesomkostninger i Københavns Energi s virksomhed. og dermed sammenblanding af roller for Københavns Kommune. Forslag til en indledende organisering og en overordnet beskrivelse af elementer i det kommende samarbejde er vedlagt som bilag 2. Model 3: Fælles selskabsdannelse på produktions- og transmissionsområdet: Modellen tænkes udmøntet på følgende måde: - Fælles selskabskonstruktion, hvor samtlige forsyningers produktions- og transmissionsaktiver og passiver indskydes - Samlet bemandingsselskab af hensyn til mulighed for driftsoptimering og fælles interessevaretagelse. - Der vil herudover indgå de samme elementer, som fremgår af ovenstående Fælles indvindings- og ressourceudvalg/konsortium/selskab. Modellen ændrer ejerforholdene, idet samtlige forsyninger vil skulle indskyde aktiver og passiver i et fælles selskab. Således vil kommunerne skulle afgive indflydelse i deres egne forsyninger mod at opnå ejerskab i et stort fælles selskab. Samtidig vil hensynet til driftsoptimering kunne medføre, at der skal overføres personale til en fælles driftsenhed, hvilket vil give nogle udfordringer mht. fordeling af nuværende medarbejdere på hhv. drift- og produktions- og transmissionsområdet. Ud over de forhold, der er nævnt i forbindelse med model 2, øger modellen muligheden for investerings- og driftsmæssig optimering af produktionssiden - herunder især udnyttelse af de eksisterende anlæg idet aftagerkommunerne får en økonomisk interesse i at disse udnyttes fuldt ud. Samarbejdet bør omfatte samtlige forsyningers produktions- og transmissionsanlæg samt indvindingstilladelser, men det kan i første omgang tage udgangspunkt i de indvindingstilladelser og anlæg som har betydning for den udveksling af vand, der finder sted i dag. 4

5 Samling af indvindingstilladelser og -anlæg kan gøre det attraktivt for yderligere kommuner at indtræde i samarbejdet. Det er faldet uden for arbejdsgruppens område at udrede værdisætningen ved en eventuel sammenlægning i et fælles produktionsselskab. Værdisætningen vil være påvirket af udfaldet af den verserende retssag mod Staten samt den kommende lovbestemte regulering. Alene af denne grund er der forbundet en væsentlig længere tidshorisont end i model 2. En særlig problemstilling knytter sig til de forsyninger, der i dag har få eller ingen produktions- og transmissionsaktiver, som kan indskydes i et fælles selskab. Samlet vurdering I dette notat er sammenholdt 3 modeller for samarbejde. Fortsættelsen af det nuværende samarbejde risikerer at føre til en fordyrelse af miljøtiltag, økonomisk suboptimering og at udnyttelse af vandressourcerne ikke lever op til ambitionerne om bæredygtighed. Et udvidet samarbejde med fælles ejerskab til ressourcer og anlæg kan sikre en miljø- og ressourcemæssig samt økonomisk optimering ud fra et større geografisk opland, men rejser væsentlige udfordringer om ejerforhold, tab af indflydelse. Den rigtige timing vil være afgørende for om en sådan model er realiserbar i praksis. Model 2, der er baseret på uændret ejerskab til aktiverne, øget indflydelse til omegnskommunerne kan implementeres relativt hurtigt og med større accept af omegnskommunerne end tilfældet er i dag. De erfaringer, der gøres omkring model 2 kan naturligt føre videre til overvejelser om etablering af model 3. 5

6 Bilag 1 De overordnede målsætninger med et samarbejde er: 1. Medansvar og medindflydelse 2. Bæredygtig ressourceudnyttelse og miljøbeskyttelse 3. Forsyningssikkerhed 4. Økonomisk effektivitet 5. Tidsperspektiv for implementering De tre modeller er vurderet op imod disse målsætninger, som samtidig er yderligere specificeret i nedenstående: Overordnede målsætninger og delmålsætninger 1. Medansvar og medindflydelse: - Politisk indflydelse/ejerindflydelse - Driftsmæssig indflydelse, herunder indflydelse på prisen for vand 2. Bæredygtig ressourceudnyttelse og miljøbeskyttelse: - Fælles kriterier for fx naturhensyn, vandtab, energiforbrug m. m. - Pooling og intern fordeling af indvindingstilladelser - Ressourcebeskyttelse, herunder lokale vandsamarbejder 3. Forsyningssikkerhed: - Interessevaretagelse overfor Staten i spørgsmål om indvinding og forsyning - Optimering af reservekapacitet (fælles kapacitetsbetragtning) - Fælles kvalitetsstandarder (sikring mod forsyningssvigt) 4. Økonomisk effektivitet: - Produktionsoptimering - Driftsoptimering 5. Tidsperspektiv: - Tidshorisont mht. implementering. Jo større kompleksitet, jo længere tidshorisont må forventes. 6

7 Bilag 2 Etablering af et samarbejdsorgan Der etableres pr. 1. januar 2008 et samarbejdsorgan med målet om fælles ressourceudnyttelse og beskyttelse med en repræsentation som er baseret på: Der foreslås eksempelvis 3 fra København/KE og 3 fra Vandsamarbejde Sjælland. Samarbejdsorganet skal beskrives yderligere, herunder hvordan kommuner, der ikke direkte er repræsenteret, inddrages. Et element kunne eksempelvis være et teknikerudvalg, hvor alle kommuner/forsyninger er repræsenteret. I nogle spørgsmål vil der være tale om en koordinering hos aftagerkommunerne internt i Vandsamarbejde Sjælland. Aftaler om samtlige forsyningers indvindingstilladelser og fordeling af disse Der etableres et fællesskab omkring samtlige deltageres indvindingstilladelser i samarbejdsorganet ud fra betragtningen om, at der nødvendigvis må tages udgangspunkt i en fælles udnyttelse og beskyttelse af den fælles ressource. Indvindingstilladelserne overgår til samarbejdsorganet og ansøgninger om tilladelser sker i fællesskab. De juridiske forhold i relation hertil skal afklares. Der udarbejdes et bilag med en oversigt over samtlige indvindingstilladelser, -ønsker og aftag pr. kommune/forsyning. Fælles beslutning i økonomiske spørgsmål herunder budget, investeringer i produktionsanlæg samt økonomiske forhold, der påvirker den fælles ressourceudnyttelse og - beskyttelse Drifts- og anlægsbudget Da budgettet for 2008 godkendes i KE s bestyrelse den 12. november 2007 har Vandsamarbejde Sjællands inddragelse i budgetspørgsmål først relevans fra budget Frem til Landsrettens afgørelse har VS, som nu, indflydelse gennem dialogmøder om økonomi og budget (svarende til Model 1). Det foreslås, at der indgås aftale om fastsættelse af aftag og pris uden præjudice for de verserende retssager - med følgende elementer: Før konsekvenserne af retssagerne er kendt laves en pris-mængde aftale gældende fra 1. januar I denne aftale fastlåses prisen, som ikke indeholder en forrentning (kr./kubikmeter beregnet på en minimumsmængde) og efterreguleres for gennemførte investeringer. Prisen kan ikke efterreguleres som følge af udfaldet af vandprissagen. Mængde/aftag skal være som forudsat i vedlagte bilag, idet der indlægges fleksibilitet svarende til normale udsving. Aftalen bortfalder ved udgangen af 2009, hvis retssagerne ikke er afgjort forinden. Aftalen bortfalder tidligst pr. 31. december En ny aftale skal gælde fra tidspunktet efter afklaring af retssagerne (tidligst pr. 31.december 2008) eller fra Kommunerne/selskaberne har ved indgåelse af den nye aftale ret til i forhold til fællesskabet, at udnytte indvindingsrettigheder svarende til eget forbrug. 7

8 Investeringer I samarbejdsorganet skal der opnås enighed om væsentlige investeringer knyttet til de indvindingsog produktionsanlæg, som har betydning for den udveksling af vand, der finder sted i dag, herunder til spørgsmålet om fastholdelse af en nødvendig reservekapacitet. Indtil konsekvenserne af retssagen er afklaret, betyder det endvidere, at samarbejdsorganet skal godkende de anlægs- og renoveringsarbejder på såvel indvindings- og produktionsanlæg over 15 mio. kr., som KE ønsker gennemført. Samarbejdsorganet skal godkende de anlægs- og renoveringsarbejder alene knyttet til indvindingsanlæg tilhørende VS, som giver mulighed for en egenproduktion af vand eller leverancer fra andre vandforsyninger, der er mere end 10 % større end forbruget i den enkelte kommune. Når konsekvenserne af retssagerne er kendt, dog senest ved udgangen af 2009, indgås en ny aftale. Fælles ageren i de igangværende VVM processer samt overfor Staten i relation til Vandrammedirektivet Det betyder, at der på baggrund af den fælles ressourcetilgang, herunder samtlige fælles indvindingstilladelser, kan skabes en holdning og opbakning indenfor samarbejdsorganet. Der kan således opstilles en fælles strategi omkring den statslige VVM proces (KE), relationen til den kommunale VVM proces omkring egne vandindvindinger og processen knyttet til de kommende statslige vandrammeplaner, herunder en fælles ageren i forhold til staten. Aftale om fælles niveau for ressourcebeskyttelse og om drift af lokalt vandsamarbejde Det betyder, at der i samarbejdsorganet skal udarbejdes en fælles strategi for omfanget og prioriteringen af ressourcebeskyttelsen i de områder, der udgør oplandet til vandindvinding. Målet er at fastlægge et fælles og mere ambitiøst niveau - fagligt som økonomisk- for beskyttelsen, herunder at fremme etableringen af lokale vandsamarbejder og på vegne af fællesskabet at drive/deltage i lokale vandsamarbejder indenfor det fælles indvindingsområde. Øvrige elementer i aftale Der skal formuleres en aftale/vedtægt for samarbejde, som bl.a. skal indeholde følgende: vilkår for ind- og udtræden af samarbejdet, herunder optagelse af nye medlemmer. fastlæggelse af periode, jf. ovenstående, inden for hvilken der ikke kan ske salg af parternes indvindings-, produktions- og transmissionsanlæg. Driftsopgaver, herunder distributionsopgaver - Kører som i dag. Vandsamarbejde Sjælland foreslår At vandprisen for 2008 og 2009 fastsættes nu, idet prisen i 2009 dog kan blive påvirket af retssagen. At der tages stilling til principperne for den fremtidige prisfastsættelse nu - med udgangspunkt i Miljøministeriets afgørelse, suppleret af landsrettens afgørelse -, og at aftagerkommunerne skal have del i evt. synergieffekter, fx ved driftsoptimering. 8

9 At Københavns Kommune/KE binder sig til ikke at sælge vandforsyningen i en længere årrække, og at salg herefter skal ske med et passende varsel. At der mht. opsigelse, udtræden mv. tages udgangspunkt i principperne i Sjælsø-aftalens 11. At et ønske om salg af indvindings- produktions- og transmissionsanlæg efter 2009 skal varsles med et passende varsel. At et evt. overskud skal blive i vandsektoren. Den videre proces 1. Møde mellem København Kommunes overborgmester, Ritt Bjerregaard, og Vandsamarbejde Sjælland v/herlev Kommunes borgmester Kjeld Hansen. 2. Projektgruppen udformer et udkast til aftale om det fremtidige vandsamarbejde med juridisk bistand -, der godkendes af styregruppen. 3. Udkast til aftale godkendes af Københavns Kommune og kommunerne i Vandsamarbejde Sjælland senest 1. april Overordnet oversigt over samarbejdet mellem parterne: Emne Medindflydelse Kommentar Pris og aftag Frem til dom i retssager fast pris/mængde-aftale. Herefter pris/mængde gennem forhandling. Der kan tænkes to udfald af retssagerne, som giver hhv. VS eller KK/KE ret. I begge tilfælde må pris (og mængde) herefter fastlægges efter forhandlinger på baggrund af dommene. KE garanteres et mini- Ressourceudnyttelse og beskyttelse Salg af produktionsanlæg mv. i samarbejdet Organisationsændringer og strategiske forhold i øvrigt Fastlægges i enighed. Afståelse kan ikke finde medens den midlertidige aftale er gældende. Orientering/drøftelse. mumsaftag til og med Indvindingstilladelserne overgår til samarbejdsorganet. Der sker en prioritering af de midler, der afsættes og administreres til grundvandsbeskyttelse (minimumsbidrag pr. m 3 ). Indtil retssager er afklaret eller indtil udgangen af Det skal aftales nærmere, hvilke typer organisationsændringer, der tænkes på. Strategiske forhold i øvrigt Orientering /drøftelse. Det skal aftales nærmere, hvilke strategiske forhold, der tænkes på. 9