Problemskitse Læs teksten eller se filmen igen. Genfortæl for hinanden, og udfyld skemaet.

Transkript

1 Problemskitse Læs teksten eller se filmen igen. Genfortæl for hinanden, og udfyld skemaet. Hvad er problemet? Hvem er det et problem for? Hvilke krav er der til løsning?: Materialer Økonomi Miljø I skal bygge en model af løsningen vi kalder den en prototype. Giv prototypen en overskrift.

2 Videnskortlægning Eksempel: Byg en bro af sugerør Hvordan, hvor og af hvem får vi hjælp? Vi bruger sugerør tit Hvordan sugerør ser ud Hvad får vi brug for at vide? Hvordan man bygger broer Vi har fået udleveret tekst og billeder Overskrift Byg en bro af sugerør Hvad ved vi? tror vi, vi ved? Hvad Hvor ved vi det Hvor og hvordan ved vi det? Hvad en femkrone vejer fra, og hvor kan vi hente hjælp? Vi har en femkrone i hånded (evt. vægt i N/T)

3 Brainstorm bordet rundt Metoden er god fordi alle i gruppen ser/ hører alle ideer. Når ideerne sendes rundt har alle mulighed for at blive hørt, så alles bidrag kan indgå i processen. 1. Start som i en almindelig brainstorm, hvor alle i gruppen får 3-5 min til at skrive egne ideer - men de skal nu skrives på linjerede A4-ark 2. Når tiden er gået vælger hver især de 3 bedste ideer ud. 3. Nu sender alle deres første ide til gruppemedlemmet til venstre for sig selv. 4. Tag tid - 2 min 5. Alle læser den ide, de har modtaget og skriver forbedringsforslag, spørgsmål og ekstra ideer på arket. 6. Når tiden er gået sender man arket videre til venstre og modtager et nyt fra højre. Gentag punkt 4, 5 og 6 indtil alle ark har været bordet rundt. 7. Vurder om der er nogle af dine egne ideer, der ikke skal være med i næste runde og tag dem væk fra bordet. 8. Sorter alle tilbageværende ideer i temaer og giv temaerne en overskrift.

4 Almindelig brainstorm 1. Skriv så mange ideer ned som muligt hver for sig. Tag tid, og tal ikke sammen, mens I gør det. Brug gerne post-its eller andre små sedler. 2. Sæt alle jeres sedler ind på midten af bordet. Hjælp hinanden med at organisere sedlerne i temaer. Klistr de små sedler op på A3-ark. 3. Bliv enige om den bedste ide inden for hvert tema. 4. Tag fat i de bedste ideer inden for hvert tema, og saml dem på et nyt A3- ark. Prøv om det er muligt at kombinere flere af ideerne.

5 Open spacebrainstorm Gør som ved en almindelig brainstorm, men med hele klassen som deltagere. Brainstormen foregår omkring tavlen eller et andet logisk midtpunkt. Tilgangen er meget velegnet som udgangspunkt for gruppedannelse. 1. Skriv så mange ideer ned som muligt hver for sig. Sæt dem op på tavlen, så snart du kommer på en ide. 2. Lad dig inspirere af de andres ideer, og kom gerne med lignende ideer. 3. Tag tid, og tal ikke sammen, mens I gør det. Brug gerne post-its eller andre små sedler. 4. Sorter jeres sedler i temaer i fællesskab. 5. Giv temaerne overskrifter. 6. Klistr sedlerne op på A3-ark med temaoverskrifter eller tag et billede af tavlen. 7. I kan nu danne grupper ud fra hvilken ide, I helst vil arbejde videre med, eller gruppen kan vælge, hvilken af ideerne de vil arbejde videre med.

6 Associationsbrainstorm Metoden kræver adgang til billedkort eller ordkort. Det kan være vanskeligt at arbejde med, men der kan til gengæld bidrages med flere helt ud af boksen - ideer. 1. Bland kortene med billeder eller ord, og læg dem ud på bordet med bagsiden opad. 2. Træk på skift et kort, og giv alle 2-3 min. til at lade sig inspirere af billedet eller ordet til at få ideer. 3. Gentag 3 gange. 4. Læg alle kort på bordet med forsiden opad, og brug 3 min. på at få ideer ud fra de kort, der er på bordet. Du må gerne ændre på en ide, du har skrevet ned, og du må lade dig inspirere af alle kort. 5. Tag en tur rundt om bordet, hvor I på skift beskriver de ideer, I har fået ud fra jeres kort. 6. Læg hver især den dårligste ide, I har fået, væk. 7. Prøv at forbedre jeres egne bedste ideer ud fra at høre, hvad de andre har gjort. I må gerne tænke langt ud over den inspiration, I fik fra kortene. 8. Læg alle jeres modererede ideer frem på bordet, og prøv at samle dem i temaer. 9. Giv jeres temaer overskrifter.

7 Verdens dårligste ide Dette er ikke den letteste måde at få ideer på, men tilgangen er sjov som afveksling eller supplement til nogle af de mere almindelige. 1. Forsøg at skitsere verdens dårligste løsning på problemet eller udfordringen. 2. Hvis I skulle designe verdens dårligste cykel, hvordan skulle den så se ud. Skulle den være næsten umulig at træde rundt op af bakke og livsfarlig ned af bakke med en skærm, så man ikke kan se, hvor man kører. Prøv nu med jeres egen udfordring. 3. Skriv ned undervejs, hvilke dele I arbejder med, og hvordan I gør dem dårligere. 4. Forsøg gerne at tænke hele vejen rundt i forhold til materialer, tid m.m. - fx kan cyklen laves af noget, der let ruster eller går i opløsning i regnvejr. 5. Hjælp hinanden med at gøre det værre og værre. Måske skal cyklen heller ikke kunne tåle stød og slag. Måske er cyklen lavet af glas eller sukker. 6. Når I synes, I har den værst tænkelige løsning, vender I alle de punkter, I har forværret, og gør dem lige modsat. I cykeleksemplet skal cyklen være så let som muligt, have så lidt vindmodstand som muligt, have så godt udsyn som mulig og være så solid som mulig.

8 Hvilken ide vælger vi? De ideer I nu har på bordet kan sorteres efter forskellige skabeloner. A. Tegn figuren på et stort stykke papir, på tavlen eller på gulvet med kridt. Ideen er let at bygge. Placer jeres post-its med ideer på tegningen alt efter, hvor ideen ligger. Hvis ideen er mellem-let at løse og løser halvdelen af problemet, skal post-it en placeres i midten af tegningen. De ideer, der er bedst egnede til at arbejde videre med, ligger sandsynligvis i den blå trekant. B. I kan også sprede ideerne ud på gulvet, og så stiller alle sig ved den ide, de helst vil arbejde med. C. Eller I kan sprede ideerne ud på bordet. Alle lukker øjnene og tæller til tre. Og så peger alle på den ide, de helst vil arbejde med. Ideen er svær at bygge. Prototypen løser delvist problemet. Prototypen løser fuldstændig problemet.

9 Prioriering af ideer Udskoling 1/2 Det er en lidt uoverskuelig metode, når man starter. Men hvis man blot kører helt metodisk og systematisk igennem, viser der sig en prioritering. Det er værd at bruge tid på at diskutere hvilke krav der er vigtige under punkt 2, for det er her man bl.a. kan øve den naturvidenskabelige argumentation. 1. Skriv de 8 vigtigste krav, I mener man kan stille til jeres løsning herunder. I skal ikke prioritere dem indbyrdes - det kommer vi til Krav 1 2. Sæt kravene op i nedenstående matrix. 3. Spørg i gruppen Hvem synes krav 1 er vigtigere end krav 2 tæl antal og skriv i felt a) 4. Spørg i gruppen Hvem synes krav 1 er vigtigere end krav 3 - tæl og skriv i felt b) 5. Fortsæt hele vejen hen ud for krav 1 6. Tag næste række og fortsæt indtil hele skemaet er udfyldt Krav 2 Krav 3 Krav 4 Krav 5 Krav 6 Krav 7 Krav 8 Krav 1 Krav 2 Krav 3 Krav 4 Krav 5 Krav 6 Krav 7 Krav 8 Række sum Krav 1 Krav 2 Krav 3 Krav 4 Krav 5 Krav 6 Krav 7 Krav 8

10 Prioriering af ideer Udskoling 2/2 8. Skriv nu kravene op i prioriteret rækkefølge i det næste skema - det vil sige den med flest point øverst osv. og skriv den point-sum kravene har fået. 9. I den øverste række skriver I de forskellige ideer/løsningsmuligheder op. 10. Hvis løsning 1 opfylder krav 1 så sæt x og point ind i rækken for løsning 1. Gå alle kravene igennem for løsning 1 og noter til sidst den samlede point-sum for løsning Den løsning der til sidst har den højeste pointsum er den løsning, der bedst opfylder de krav I i gruppen finder vigtigst. Krav Point Løsning 1 Løsning 2 Løsning 3 Løsning 4 Løsning 5 X Point X Point X Point X Point X Point Sum pr. løsning

11 Konkretisere 1. Udform en skitse af jeres ide på A3-papir. 2. Udform en liste over de materialer, I skal bruge. 3. Lav en plan for, hvor lang tid I skal bruge på at bygge de enkelte dele og hvem, der er ansvarlig for hvad. 4. Fremlæg jeres ideer for de andre grupper, fx mødet i midten eller matrix-grupper. 5. Gå tilbage i gruppen og se, om mødet har givet anledning til ændringer eller tilføjelser. Materiale Har vi det i gruppen? (ja/nej) Kan det skaffes? (ja/nej)

12 Brugeren Materiale Moodboard Mellemtrin I skal sætte billeder og tekst ind i skabelonen på næste side. I midten skriver I hvad det er for et produkt I arbejder med. Brugeren: Her skal I sætte mindst 5 billeder ind, der kan vise hvem brugeren af jeres produkt kan være - er det gamle rige damer i USA eller er det fattige drenge i indien? Skriv 3 stikord der gælder for jeres bruger - det kunne være fattig, dreng, inder. Materialer: Her skal I sætte mindst 5 billeder ind af ting, der er lavet af jeres primære materiale - Hvis I tænker jeres produkt primært skal bygges af uld kan billederne være: sweater, grydelapper, får, strikkegarn, filt. Skriv 3 stikord, der gælder for jeres materiale - det kunne være uld, blødt, bøjeligt. Produkt Form: I skal sætte 5 billeder ind af ting, der har ca. samme form, som I tænker jeres produkt skal have. Hvis I tænker jeres ting skal være meget lang og tynd kan billederne være: en lineal, en strikkepind, en stolpe, et surfboard, en flagstang. Skriv 3 stikord, der gælder for jeres form - det kunne være lang, tynd, rund. Farve: Her skal I sætte 5 billeder ind med ting, der har den farve I tænker jeres ting skal have - i den forbindelse er hvid, sort og gennemsigtig også en farve, som skal have billeder af. Hvis farven er gul kunne billederne være: smiley, sol, smør, mælkebøtte, gul bil. Form Farve

13 Livsstil Brugeren og brugernes livsstil Stemning Hvilken stemning skal produktet skabe Moodboard Udskoling Brug skabelonen til at lave et moodboard over jeres produkt. I midten skriver I hvad det er for et produkt I arbejder med. Herefter indsætter I billeder og ord, som følger: Livsstil: Her skal I sætte mindst 5 billeder ind, der kan vise hvem brugeren af jeres produkt kan være og den livsstil de måske har - er det rige bedsteforældre i USA eller er det fattige drenge i indien? Skriv 3 stikord der gælder for jeres bruger - det kunne være fattig, dreng, inder. Stemning: Her skal I sætte mindst 5 billeder ind der er udtryk for den stemning jeres bruger fra før skal komme i når han ser/får/hører/føler jeres produkt. Skriv 3 stikord, der gælder for stemningen - det kunne være håb, glæde, sikker. Produkt Anvendelse: I skal sætte 5 billeder ind af ting, der kan vise noget om hvordan jeres produkt skal bruges. Hvis I tænker jeres ting skal være meget lang og tynd og til at slå med, have et godt håndtag kan billederne f.eks. være: en lineal, en golfkølle, en fluesmækker, et joystick. Skriv 3 stikord, der gælder for brugen af jeres produkt - det kunne være stærk, fleksibel, tynd. Stil-inspiration: Her skal I sætte 5 billeder ind med ting, der skaber den stemning I har skrevet i feltet ovenover/har en lignende stil. Det er vigtigt at I vælger billeder fra mange forskellige produktområder, så I har mulighed for at blive så kreative som muligt. Anvendelse Hvordan skal produktet bruges Stil-inspiration Hvilken stil skal produktet ligne

14 Konstruktionsvejledning 1. Udform en skitse af jeres ide på A3-papir. 2. Udform en liste over de materialer, I skal bruge. 3. Lav en liste over det værktøj I skal bruge. 4. Lav en punktopstillet byggevejledning. 5. Lav en plan for hvor lang tid I skal bruge på at bygge de enkelte dele og hvem, der er ansvarlig Materiale Hvor er det? Antal vi skal bruge Værktøj Hvor skaffer vi det? Antal vi skal bruge

15 Konstruktionsvejledning Nr. Beskrive Ansvar Tid 1 Find værktøj fra materialelisten frem 2 Find værktøj fra listen frem

16 Konstruere Arket kan bruges internt i gruppen til at fordele opgaverne under byggeprocessen og til at imødekomme de mest almindelige frustrationer, der opstår under byg. 1. Har alle opgaver i forbindelse med byg, og ved alle, hvilken opgave de har? 2. Sørger vi for, at alle prøver forskellige roller i opgaverne, så vi ikke laver de samme opgaver altid - fx at drengene altid bygger, mens pigerne planlægger? 3. Hvor lang tid er der til at bygge? 4. Hvilke dele af byg, tror vi på forhånd, er kritiske og hvorfor? 5. Har vi lagt en plan for, hvad der skal være færdigt og hvornår? 6. Hvordan gør vi, hvis vi ønsker erstatningsmaterialer?

17 Generel prototypetest Inden I tester jeres prototype, er det vigtigt, at I gør jer nogle overvejelser. Formålet med dette arbejdsark er at hjælpe jer med overvejelserne: 1. Hvem er jeres brugergruppe? a. Hvem er aftagere af jeres produkt, og er det muligt at bede dem teste jeres prototype? b. Hvis ikke I kan teste prototypen på den rigtige brugergruppe, er det så muligt at finde en gruppe, der ligner - evt. nogle fra klassen, fra skolen eller fra byen? c. Laver I rollefordelingen internt i gruppen, så en fra gruppen bliver brugeren? 2. Hvilke informationer vil I gerne have fra jeres brugere? a. Udform et spørgeskema til jeres bruger, så I får mest mulig viden med fra testen. i. Hvad var godt ved prototypen og hvorfor? Nævn 3 ting. ii. Hvilke dele oplevede brugeren ikke virkede og hvorfor? iii. Hvilke dele kunne forbedres og hvordan? iv. Var prototypen let eller svær at anvende og hvorfor? v. Hvad synes brugerne om jeres design og hvorfor? 3. Hvilke observationer vil I gerne have med fra testen? a. Udform et ark, hvor I noterer jeres observationer fra testen. i. Hvad gør brugeren med jeres prototype? ii. Kræver prototypen instruktion at anvende? iii. Hvad sker der med prototypen og delene af prototypen? iv. Er der dele af testen, der er særligt vigtige at holde øje med? v. Kan det være en fordel at tage billeder eller filme testen? 4. Hvor vil I teste jeres prototype? a. Overvej, hvilken indflydelse det har på testen, hvor I gennemfører den, og om der er særlige krav til, hvor testen skal gennemføres. i. Kræver prototypen et særligt setup for at blive testet? ii. Kræver testen et faglokale? iii. Hvilken indflydelse har opsætningen på brugerens oplevelse af testen, og hvilken oplevelse skal brugeren have, når prototypen testes? iv. Hvad kan gå galt, når prototypen testes? v. Hvad skal være klar for, at prototypen kan testes? 5. Hvornår vil I teste jeres prototype? a. Er der allerede fastsat et tidspunkt for testen? b. Kræver jeres brugergruppe et særligt tidspunkt for testen? i. Hvornår kan I komme i kontakt med jeres brugergruppe? ii. Skal I lave aftale med jeres brugergruppe på forhånd? iii. Er der tidspunkter, hvor det er lettere at få nogle til at teste jeres prototype end andre? 6. Hvad skal der til for, at I kan sige, at jeres prototype virker? a. Udform et ark, hvor I lister alle de krav, der kan stilles til prototypen, og hvor I kan krydse af, i hvilken grad kravene til prototypen er opfyldt. i. Hvad skal brugerne synes? ii. Hvilke krav stiller opgavebeskrivelsen? iii. Hvilke krav stiller I selv yderligere? 7. Hvad er det samlede udbytte af jeres test? a. Hvad virkede, hvad virkede ikke, og hvilke forslag til forbedringer giver testen anledning til? b. Har I selv forslag til forbedringer, og hvem kan hjælpe jer med forslag?

18 Forbedre Mellemtrin 1. Tal sammen i gruppen og bliv enige om: a. Hvad er det for et problem, I løser? b. Hvad er særligt ved jeres løsning? c. Hvilken form for løsning har I valgt? d. Hvilken viden fik I brug for undervejs? e. Hvordan gik testen? f. Hvilke 3 ting vil I have ideer til fra de andre grupper? 2. Gå i matrixgrupper (nye grupper med en gruppe-deltager fra hver af de oprindelige grupper). 3. Fremlæg punkt 2 for hinanden, og få ideer af de andre grupper. 4. Gå tilbage i de oprindelige grupper. 5. Brug ideerne fra de andre grupper til at gøre jeres prototype bedre. 6. Bliv ved til I er tilfredse med jeres prototype. 7. Forbered en fremlæggelse for aftageren, klassen eller lærerne af jeres prototype. a. Punkt 2 skal indgå. b. Hvad er vigtigt at påpege ved jeres prototype? c. Påvirker jeres prototype verden omkring jer? d. Hvilken rolle spiller teknologi i jeres løsning? e. Hvordan er jeres prototype anderledes i forhold til den rigtige løsning? f. Kan man udvikle på jeres prototype, og kan den bruges til noget andet?

19 Forbedre Udskoling Formålet med dette arbejdsark er at hjæle med at samle op på, hvad problemet var, hvilken løsning I valgte, hvordan løsningen virkede i test og endeligt hvilke forbedringer I bør overveje. 1. Start med at samle op på testen (har I ikke gjort det, se evt. test og evaluer for flere ideer). Hvad virkede godt i testen, og hvad virkede ikke? 2. Lav en fælles opsummering i gruppen, hvor I bliver enige om: a. Hvad er det konkrete, praktiske problem, I vil løse? b. Hvad har I særligt lagt vægt på i forbindelse med jeres løsning? c. Hvilken form for løsning har I valgt? d. Hvad er vigtigt at påpege ved netop jeres løsningsforslag? e. Hvilke undersøgelser har I gennemført, der kunne kvalificere jeres løsning? f. Hvad var det overordnede resultat af jeres test? 4. Fremlæg punkt 2 for hinanden i matrixgrupperne, og få respons på jeres udfordringer. 5. Gå tilbage i de oprindelige grupper, og fremlæg den respons, I har fået med fra matrixgrupperne. 6. Tag fat i jeres videnskortlægning. Skal der tilføjes noget? Er der viden I mangler for at kunne foretage forbedringer af løsningen eller testen? 7. Løb de nødvendige engineering-aktiviteter gennem igen, indtil I er tilfredse med prototypen. 8. Overvej og forbered, hvordan I vil fremlægge jeres løsning for aftageren af jeres produkt. a. Punkt 2 skal indgå. b. Hvad er vigtigt at påpege ved jeres

20 Præsentere Formålet med dette ark er at hjælpe jer til at samle op på hvad problemet var, hvilken løsning i valgt og hvordan den virkede i testen og endelig perspektiveringer i forhold til hvordan jeres løsningsforslag påvirker samfund og miljø. 1. Overvej og forbered hvordan I vil fremlægge jeres løsning for aftageren af jeres produkt. a. Hvad er det for et konkret praktisk problem I vil løse b. Hvad har I særligt lagt vægt på i forbindelse med jeres løsning c. Hvilken form for løsning har I valgt d. Hvad er vigtigt at påpege ved netop jeres løsningsforslag e. Hvilke undersøgelser har I gennemført der kunne kvalificere jeres løsning f. Hvad var det overordnede resultat af jeres test g. hvad er vigtigt at påpege ved jeres løsningsforslag h. Hvilke samfundsmæssige, etiske og/ eller sociale konsekvenser har jeres løsningsforslag 2. Overvej også om der er forskel på, hvordan I ville fremlægge jeres løsning hvis det er kollegaer I skulle fremlægge løsningen for. a. Hvordan ville jeres løsningsforslag skulle ændres, hvis det skulle virke i virkeligheden og i stor skala? b. Hvilke potentialer er der i jeres løsningsforslag eller hvordan ville jeres løsningsforslag kunne udvikle sig hvis I fik tid og økonomi til det?

21 Engineering-poster Udgangspunktet er at eleverne har en poster de arbejder med i hele processen, som hjælper dem med at få øje på processen og kan benyttes i forbindelse med den endelige fremlæggelse. Den er inspireret af postere fra ingeniøruddannelsen (og mange andre uddannelser), hvor en poster fx kan se sådan ud: com Hvad vil I kalde jeres løsning/produkt Betingelser: Hvilke betingelser er der stillet til jeres løsning (både dem fra udfordringen og dem I evt selv har stillet.) Overskrift Betingelser Naturfaglig viden Her skriver I hvilken naturfaglig viden I har tilegnet jer i løbet af processen. Det skal hænge sammen med arbejdet med A3-videnskortlægningen som I også kan bruge til præsentationen. Fra prototype til endeligt produkt Beskriv med stikord de forbedringer og ændringer I mener der skal til for at I ville komme frem til et godt færdigt produkt. Udvikling af prototype Her skal der være en billedserie af jeres prototypeudvikling. Perspektivering Beskriv med 3-5 sætninger de perspektiver I ser ved at udbrede jeres løsning. Beskriv også konsekvenser. Herunder vision for produktet men også miljømæssige eller samfundsmæssige/menneskelige påvirkninger og konsekvenser