Introduktion til Humberto Maturanas begrebsverden
|
|
- Hanna Hald
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Introduktion til Humberto Maturanas begrebsverden Artiklen introducerer læseren til en række af de begreber den chilenske biolog Humberto Maturana bruger til at forklare, hvordan levende systemer danner viden, organiserer sig og kommunikerer med hinanden. Artiklen er vinklet i forhold til livet i organisationer, og det er vores ønske at skabe nye forståelser til brug i ledelses- og samarbejdsmæssige sammenhænge. Artikel af Jesper Loehr-Petersen og Jørgen Gjengedal Madsen, MacMann Berg, Objektiviteten i parentes Maturana (1928-) er bl.a. kendt for at sætte objektiviteten i parentes. Et udsagn der på mange måder udfordrer vores normale verdensbillede. Det at der er noget, der er, og som ikke står til diskussion. Med Maturana sættes hele vores opfattelse af verden og de universelle love i et nyt lys. Også det organisatoriske liv, og måden at kommunikere og lede på, får med objektiviteten i parentes nye perspektiver og inviterer til nye måder at tænke på. Udgangspunktet i Maturanas arbejde med objektivitet i parentes ligger i hans forskning omkring synet, hvor hovedkonklusionen groft sagt er, at syns- og nervesystemets rolle ikke er at kortlægge eller afbillede en ydre verden. Det vi normalt kalder virkeligheden. Maturanas forskning viser derimod, at vores virkelighedsopfattelse er afhængig af os selv. Vores forståelse af og samspil med omgivelserne sker gennem en intern proces i det enkelte menneskes nervesystem. Det er derfor måden vores nervesystem er konstrueret og organiseret på, der er bestemmende for vores virkelighedsopfattelse. Han benævner dette den dannende ontologi, som handler om vores måde at tilegne os viden og kundskab på (ontologi = læren om det at være). 1 MacMann Berg er et privat konsulentfirma, der arbejder med ledelses- og organisationsudvikling på et systemisk grundlag. Med en solid forskningsmæssig forankring og mange års praktisk ledelseserfaring har MacMann Berg løst en lang række opgaver inden for såvel den offentlige som den private sektor. Se øvrige artikler, bogudgivelser og hvad vi kan tilbyde på
2 side 2 af 9 Autopoiesis begrebet Det at vores viden og kundskab ikke opnås gennem en kortlægning eller en repræsentation af en ydre observatør-uafhængig virkelighed, har sin rod i vores individuelle konstruktion. Vores genetiske og mentale sammensætning som biologiske enheder. Alle biologiske enheder har deres unikke genetiske konstruktion, og dermed deres eget kodeks for fx behag/ubehag og rigtigt/forkert, hvilket giver os forskellige præferencer at opfatte ud fra. Maturana benævner denne proces i vores genetiske og mentale konstruktion som autopoiesis. Vi kan oversætte begrebet med det at være selv-skabende (auto = selv og poiese = skabe) eller selvrefererende. Forståelsen er, at mennesker og menneskelige (sociale) systemer er autopoietiske. Maturanas pointe er, at vi aldrig kan forstå verden uden for os selv, men at vi via vores meningsstrukturer kommunikativt kobler os til den ydre verden. Autopoiesis bliver dermed en grundlæggende eksistensbetingelse. Ikke blot for mennesket men for alle levende systemer. Maturana ser derfor teorien som en kosmologi en universel lov. Fra univers til multi-vers Virkeligheden bliver det vores nervesystem skiller ud. Det betyder, at virkeligheden dannes i den enkelte biologiske enhed. Der er altså lige så mange virkeligheder, som der er biologiske enheder. Virkeligheden er således ikke noget, der er, men noget der konstrueres og opleves af den enkelte. Med dette afsæt skabtes ideen om verden som et multi-vers frem for et uni-vers. I en organisation betyder det, at der er lige så mange virkeligheder og sandheder, som der er biologiske enheder (personer, grupper, afdelinger), og at disse individuelle biologiske enheders virkeligheder er styrende for den måde de agerer og sanser på. Konsekvensen af denne epistemologi, erkendelsesteori, er at vi ikke kan bedømme noget som objektivt eller endegyldigt, men at vi er nødt til at erkende, at virkeligheden er afhængig af iagttageren. Har vi alligevel brug for at noget skal være objektivt sandt og styrende for flere, er det nødt til at ske gennem en forhandling. Grundlæggende kan man sige, at det kun er for de, der
3 side 3 af 9 har været med til at forhandle sig frem til det objektive, at det er objektivt. På den måde sætter Maturana objektiviteten i parentes. Skal noget fungere som objektivt for andre end de, der har været med til at forhandle det, nødvendiggør det, at de kobler sig på og accepterer resultatet af de forhandlinger andre har foretaget. Vi kobler os på det der giver mening I det daglige liv i enhver organisation er der noget, der nødvendigvis må være objektivt sandt og dermed styrende for organisationen. Det kan ske, fordi vi har vedtaget at sådan er det. Enten gennem formaliserede forhandlinger og formuleringer, eller gennem koordinering af adfærd. Vi kan kalde det formelle og uformelle beslutninger, som er styrende og objektive for os hver især. Den afgørende pointe er, at vi kun kobler os på det, der hver især giver os mening. Når vi siger, at virkeligheden dannes i det enkelte menneske, dukker spørgsmålet op: Hvad med denne computer jeg skriver på? Hvad med bordet og stolen...? Eksisterer verden overhovedet? Maturana siger, at selve spørgsmålet er problemet. Når vi spørger om noget findes eller ikke, forudsætter spørgsmålet en objektiv, observatør-uafhængig virkelighed, der kan afgøre spørgsmålet. Maturana anser selve spørgsmålet som irrelevant, når det gælder kundskab. Det, som er vigtigt at besvare, er ikke om noget findes eller ej men hvordan noget ser ud for mig og andre. Det, der er virkeligt for mig, er virkeligt for mig! Vi kan altså kun besvare spørgsmålet om computeren findes, ved at fortælle at den findes for mig. Kommunikationen bliver dermed det, der forbinder vores individuelle oplevelser sammen til en for os fælles virkelighed. Distinktioner skaber virkeligheder Maturanas pointe er endvidere, at det der eksisterer for os, gør det ud fra, hvordan vi er konstrueret som biologiske enheder. De grundlæggende handlinger vi gør som biologiske enheder er at trække distinktioner. Når vi danner vores billede af verden, gør vi det ved at sanse noget. Noget skiller sig ud som noget. Vi trækker en distinktion, og med den frembringer vi et objekt eller et fænomen som eksisterende. Før denne distinktion eksisterede objektet ikke. Før vi trak distinktionen i forhold til computeren, eksisterede den ikke, jf. eksemplet fra før.
4 side 4 af 9 En distinktion forudsætter at nogen laver den, fx en observatør, men samtidig dannes observatøren. Bare ved det at der er et fænomen, der kan observeres, skaber observatøren. Observatør og distinktion er således hinandens gensidige forudsætninger. Multivers-tanken fra før muliggøres således gennem det, at der kan trækkes et antal distinktioner. Der er lige så mange virkeligheder, som der er distinktioner, der kan trækkes. Det er observatøren der bestemmer, hvor mange distinktioner der kan eller bliver trukket. Observatøren begrænser således gennem de trukne distinktioner antallet af virkeligheder ikke omvendt. Ligesom universet ikke blev opdaget ved hjælp af teleskopet, men skabtes gennem brugen af det (Spencer-Brown, 1979). Fra distinktioner til struktur Den fundamentale kundskabsbehandling består altså i at trække en distinktion. Maturana starter her og siger, at via en distinktion dannes en enhed, og denne enheds egenskaber eller kendetegn specificeres af distinktionen. Observatøren kan så trække gentagne distinktioner, der fokuserer på forskellige enheder eller komponenter i enheden. Gennem dette bliver enheden en sammensat enhed. Maturana siger, at enhedens komponenter og relationen mellem disse udgør enhedens struktur. Strukturen bliver det, der binder tingene sammen i en enhed. Er enheden fx en gruppe, er det strukturen i gruppen der binder den sammen. Benævnelsen af strukturen vil være afhængig af den distinktion observatører foretager. Er det opgaver, kommunikation, mål, drømme, religion eller andet der binder gruppen sammen? Det kommer an på den vinkel, den distinktion, observatøren foretager. Klasseidentitet De af relationerne som enheden må bevare for at forblive som en enhed, for at bevare det som Maturana kalder dens klasseidentitet, benævner han som enhedens organisation. Et fodboldhold forbliver et fodboldhold, så længe visse relationer mellem spillerne opretholdes. Et bord er et bord, så længe det lever op til forståelse af at være et bord. En salgsafdeling forbliver en salgsafdeling, så længe den lever op til observatørens forståelse af en salgsafdeling. Skulle observatøren i stedet få øje på, at salgsafdelingen i højere grad er en indkøbsafdeling, vil den ikke
5 side 5 af 9 længere være en salgsafdeling for observatøren. Har vedkommende kompetencen til at ændre salgsafdelingens klasseidentitet til en indkøbsafdeling, vil den ændre identitet uafhængig af dens struktur. Omvendt kan man sige, at et fodboldhold der bytter spillere ud med nye, gennemgår en strukturel ændring, men bibeholder sin klasseidentitet. Maturana kalder dette, at der sker en strukturel ændring under organisatorisk invarians (stabilitet/position/identitet). Strukturelt koblede systemer En strukturel ændring indebærer at stabiliteten forstyrres i en mindre grad, så derfor vil der ofte kun ske strukturelle justeringer, der sikrer den fortsatte stabilitet i organisationen. Dette ser vi ofte ved nyansættelser eller fyringer. Der sker en ændring i måden at strukturere kommunikationen eller opgaveløsningen på, men organisationen fortsætter med at eksistere og agere på nogenlunde samme måde som hidtil. Hvis de strukturelle ændringer derimod får organisationen til at miste sin klasseidentitet (fx fra at være selvejende til at være en del af noget andet, eller fra at være en succesrig og overskudsgivende virksomhed til at være et konkursbo), vil det afstedkomme væsentlige forandringer. Dette vil i mange situationer indebære, at observatøren ændrer sin måde at foretage distinktioner på og dermed måden at opleve organisationen på. Når systemer fungerer som gensidige tilpasse forstyrrelser for hinanden, omtaler Maturana det som strukturelt koblede systemer. Medlemmer i en gruppe er fx strukturelt koblede systemer, fordi de bibringer hinanden forskellige ideer og erfaringer, der muliggør at gruppen kan løse de opgaver, de er sat i verden for. Gruppen i en organisation er tilsvarende strukturelt koblede med andre grupper i organisationen. Struktur-determinerede systemer De enheder som skiller sig ud som sammensatte enheder, fx en afdeling i en organisation, kalder Maturana for struktur-determinerede systemer. Struktur-determinerede systemer kendetegnes ved strukturel forandring under organisatorisk invarians. At der sker løbende udskiftninger i systemet, fx afdelingen, men at denne løbende udskiftning er med til at opretholde organisationens klasseidentitet.
6 side 6 af 9 Udgangspunktet for at et system kan forandres er, at det lader sig forstyrre. Variationen eller formen på de forstyrrelser et system lader sig forstyrre af, kan aflæses i systemets adfærd. En begrænsning eller afgrænsning af systemets følsomhed over for forstyrrelser er dermed bestemmende for de ændringer der kan ske. Det bliver altså systemet, der via dets distinktion bestemmer størrelsen og effekten af en given forstyrrelse. Maturana afviser derimod begrebet instruktiv interaktion. At noget udenfor systemet kan kontrollere systemet selv, og går dermed imod enhver ide om, at stimuli bestemmer en respons, eller at informationen bestemmer systemets handling. Det er systemets måde at forholde sig til informationen på, der bestemmer den følgende handling. En magtperson eller en kontrollant udøver derfor ikke en påvirkning i direkte (instruktiv) forstand, men indirekte ved at systemet vælger at frembringe en distinktion, der skaber en handling. I en organisatorisk ledelsesmæssig sammenhæng indebærer det, at ledere ikke kan påvirke medarbejderne i direkte forstand, men gennem den måde han eller hun forstyrrer og kobler sig til medarbejderne på. Man kan sige, at lederen udstikker rammerne, og medarbejderne leder sig selv ud fra deres individuelle og koordinerede forståelser af de rammer, de observerer. Information som den forskel der gør en forskel At opgive ideen om instruktiv interaktion, sætter informationsbegrebet i et nyt lys. Information forstået som overførsel af objektivitet, fx beskeder fra ledelsen til medarbejderne, kan ifølge Maturana ikke lade sig gøre, idet enhver medarbejder vil opfatte det de hører og ser på forskellig måde. Afhængig af deres konstruktion. Behovet for koordinering af forståelser bliver derfor afgørende, for en mulig opnåelse af det vi kunne kalde en fælles forståelse - konsensus. Gregory Batesons ( ) siger, at information er den forskel, der gør en forskel hos modtageren. Vores evne til sprogligt at koble os på dem vi taler med, bliver således afgørende for vores evne til at informere og kommunikere. At sætte objektiviteten i parentes indebærer som nævnt, at vi må opgive tanken om en objektiv virkelighed. Med denne forståelse introduceres også et nyt og alternativt syn på sprog.
7 side 7 af 9 Sproget som koordination af koordination af handling Traditionelle forståelser af sprog indebærer, at sproget ses som en repræsentationsproces. Det er sproget, der repræsenterer det virkelige. Bateson siger det på den måde, at kortet er ikke terrænet. I stedet kan man sige, at kortet repræsenterer den, der har lavet kortets opfattelser af terrænet. Ordet bog er heller ikke en bog. Heinz von Foester (1983) lancerede derfor udsagnet kortet er terrænet, for netop at bryde med ideen om sproget som en repræsentationsproces. Maturana tager i 1986 det endelige brud med de gængse ideer om sprog ved at definere sprog som koordination af koordination af handling. Han siger, at alt hvad der bliver sagt, bliver sagt af en observatør til en anden observatør som godt kan være observatøren selv eller en anden. Man kan sige, at sprog opstår, når der trækkes en distinktion og en enhed skabes. Sprog etableres når organismer, systemer eller enheder samordner sine handlinger, og når denne koordination igen giver anledning til nye handlinger. Sproget bliver dermed det, vi oplever og agerer ud fra. Det bliver således vores autopoiese, eller vores distinktion der kommer til at bestemme vores forståelse af en given kommunikation, og hvilke handlinger den forståelse afstedkommer. Når al adfærd opfattes som kommunikation, der på en eller anden måde påvirker omgivelserne, bliver udfordringen at observere effekten af kommunikationen. Forudsætninger for udvikling Maturana påpeger, at kærlighed (han bruger det engelske ord love) er den fundamentale kraft for al udvikling. Trangen til at formere sig, arternes genetiske urkraft, er forudsætningen for at vi kobler os på hinanden. Maturana benævner denne kraft som kærlighed, en biologisk dynamisk kraft, der definerer de afgørende skridt på vejen til de interaktioner, der kan føre til de sociale systemers etablering, sammenhæng og udvikling. Sagt med andre ord er accepten af og kærligheden til os selv og andre en forudsætning for det sociale liv og dermed også en forudsætning for, at vi biologisk kan opretholde os selv som autopoietiske systemer. I en organisatorisk kontekst betyder det, at udvikling sker hvor kærligheden er til stede. Man kan fristes til at sige, at jo mere kærlighed, jo større mulighed er der for udvikling. Vi udvikler os bedst i et positivt defineret miljø, hvor accept af hinanden er betydende for de distinktioner vi gør os, og som bliver afgørende medskabende for den forbindelse der etableres mellem os og andre. Man
8 side 8 af 9 kan sige, at lysten til at forbinde sig med et andet menneske, eller niveauet af kærlighed, bliver bestemmende for de distinktioner vi foretager og dermed for den relation der etableres. Som ledere og konsulenter i en professionel kontekst, hvor opgaven er at arbejde med udvikling af mennesker i sociale systemer indenfor nogle givne rammer, bliver opgaven, at fokusere på det vi kan værdsætte og anerkende hos det andet menneske. Denne anerkendende tilgang, kærligheden, til andre mennesker bliver således en afgørende forudsætning for udvikling og medbestemmende for den udvikling der i virkeligheden sker. Fokus på den medskabende kommunikation i konteksten der er ved at opstå Maturanas ideer om at instruktiv interaktion ikke kan forekomme, inviterer os ind i refleksionen over, hvorledes vores egen kommunikation er medskabende af andres måde at agere på. Vi kan altså ikke forandre andre, men kun os selv. Via de distinktioner vi trækker, er vi medbestemmende i forhold til de relationer, der er ved at opstå, og handlinger der efterfølgende får mulighed for at udvikle sig. Hvis vi afslutningsvis prøver at sætte ovenstående ideer og vinkler i relation til ledelse, som en sproglig udviklingsproces, bliver det interessant at kigge på effekten af den måde, vi kommunikerer på. Vi må nødvendig flytte fokus fra vores egen ide som styrende til i stedet at kigge på effekten af den kommunikation og de handlinger ideen genererer. Man kan sige, at vores præference for at forstå en given kommunikation, bl.a. bestemmes af den kontekst og de strukturer kommunikationen afsendes og modtages i, koblet på den enkeltes måde at skabe distinktioner på. Vores opgave som ledere og konsulenter bliver derfor klart at formidle rammer og retninger for de beslutninger, der skal være styrende for organisationens liv og udvikling. Jo mere behov der er for klarhed, jo vigtigere en opgave er det at få forhandlet en (objektiv) styrende ramme.
9 side 9 af 9 Litteratur Maturana, Humberto & Varela, Francisco: Kundskabens Træ. Ask Egne noter fra kursus med Humberto Maturana, Santiago, Chile Bateson, Gregory: Ånd og Natur. Rosinante. Sundet, Rolf: Objektivitet i parentes. Fokus Tomm, Karl: Et perspektiv på Milano-centrets systemiske tilnærmelser. Oversat til dansk af Klaus Ammitzbøll. Barge, Kevin: Værdsættende samtale som æstetisk følsomhed. Forvandling, Psykologisk Forlag MacMann Berg: Systemiske ledelse. Psykologisk Forlag, udkommer Om forfatterne Jesper Loehr-Petersen. F Handelsuddannet kombineret med videreuddannelser inden for systemisk ledelse og -personale samt organisationsudvikling. Erfaren proceskonsulent, underviser og coach med en mangeårig baggrund som leder og konsulent i det offentlige og private erhvervsliv bl.a. som forstander på Skolen for Økologisk Afsætning. Jørgen Gjengedal Madsen. F Handelsuddannet kombineret med videreuddannelse inden for systemisk ledelse, personale- og organisationsudvikling. Erfaren proceskonsulent, underviser og coach. Har været ansat som konsulent i MacMann Berg siden 2003.
Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver
Reservatet ledelse og erkendelse Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver Erik Staunstrup Christian Klinge Budgetforhandlingerne Du er på vej til din afdeling for at orientere om resultatet. Du gennemgår
Læs mereDomænerne og den systemiske teori
Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris
Læs mere2. Forskellige former for objektivitet 27 Liv i multiverset 27 En mangfoldighed af verdener 32 Tolerance og respekt 36 Æstetisk forførelse 39
Indhold Forord 9 DEL I Kosmos, en forklaring af iagttagelse 1. Uden iagttageren er der intet 15 Alt sagt er sagt af en iagttager 15 I begyndelsen var forskellen 18 Forklaring af erfaring 21 Selviagttagelsens
Læs mereVelkommen. Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket
Velkommen Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket Dagens program Opgaven til i dag Karl Tomms spørgehjul Reflekterende team Domæneteori Respons fra ledelsen Grafisk facilitering Evaluering
Læs merewww.macmannberg.dk Jørgen Gjengedal Madsen jgm@macmannberg.dk AM2008 Hotel Nyborg Strand
www.macmannberg.dk Jørgen Gjengedal Madsen jgm@macmannberg.dk AM2008 Hotel Nyborg Strand Fra viden til handling Hvordan undgår vi at blive tabt af hovedfeltet? Jørgen Gjengedal Madsen jgm@macmannberg.dk
Læs mereproces facili- tering
proces facilitering DESIGn to improve life education - den procesfaglige vinkel Design to Improve Life Education - den procesfaglige vinkel Design to Improve Life handler om at forbedre livet for mennesker
Læs mereSYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI
SPU Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet 1 Miniudgave... af, hvad systemteori handler om. Miniudgaven beskriver nogle nøglebegreber indenfor systemisk tænkning og praksis til brug for skoler, fritidshjem
Læs mererolle og redskaber Psykologens
Psykologens rolle og redskaber Organisationspsykologernes force er den teoretiske forankring. den platform, der giver redskaberne liv og mening, og som gør, at de kan forvalte redskabsbrugen både effektivt
Læs mereMentorkurset efterår 2015 Folkehøjskolernes Forening og Professionshøjskolen UCC Mentorskaber og mentorordninger, del to Inger-Lise Petersen, adjunkt
Mentorkurset efterår 2015 Folkehøjskolernes Forening og Professionshøjskolen UCC Mentorskaber og mentorordninger, del to Inger-Lise Petersen, adjunkt Program Kl. 10.00-10.15: Velkomst og intro Kl. 10.15-11.20:
Læs mereSamtaler i udvikling. Både ledere og medarbejdere sætter pris på at selve samtalen finder sted, men ikke altid den måde, den finder sted på.
Samtaler i udvikling Dette er et uddrag fra bogen Samtaler i udvikling. Kapitlet giver en praktisk anvisning til samtaler med medarbejdere og teams, hvor der anvendes løsningsfokuserede spørgsmål og inspiration
Læs mereTRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?
TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende
Læs mereProgram til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.
Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort
Læs mereAnerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis
Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning
Læs mereLene Kaslov: Systemisk terapi
Lene Kaslov: Systemisk terapi 'at tænke systemisk' - vil sige at tænke i helheder, relationer og sammenhænge; - at et problem kun kan forstås ud fra den sammenhæng, hvor det forekommer eller er en del
Læs mereUdviklingssamtaler som strategisk ledelsesværktøj
Udviklingssamtaler som strategisk ledelsesværktøj Af Jesper Loehr-Petersen, administrerende direktør og partner i MacMann Berg. Maj 2013 At holde medarbejderudviklingssamtaler, MUS, er en ressourcemæssig
Læs mereLedelse af institutioner i forandring
Ledelse af institutioner i forandring Ud fra et systemteoretisk perspektiv giver artiklen et bud på, hvordan der kan tænkes ledelse inden for institutionsverdenen. Tankerne begrænser sig dog ikke til dag-
Læs mereSamlet Miniordbog. Forklaringer af vigtige begreber
Samlet Miniordbog Forklaringer af vigtige begreber Hos AttractorKurser er ord vigtige. Vores tekster og kursuslokaler er fyldt med ord og begreber fra de teorier, vi arbejder med i forhold til mennesker
Læs mereSårbare børn i betydningsfulde relationer. Forudsætninger for menneskelig udvikling Børnesløjfen
Sårbare børn i betydningsfulde relationer Forudsætninger for menneskelig udvikling Børnesløjfen Forudsætninger for menneskelig udvikling Humberto Maturana - konstruktivist Al udvikling sker i den enkelte,
Læs mereFUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV
Af Gitte Haslebo, erhvervspsykolog Haslebo & Partnere, 2000 FUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV Fusionen som en ustyrlig proces Fusionen er en særlig omfattende og gennemgribende organisationsforandring.
Læs mereSensemaking og coaching. Tine Murphy, Ph.D. Institut for Organisation CBS
Sensemaking og coaching Tine Murphy, Ph.D. Institut for Organisation CBS Agenda Mål med i dag Lidt om mig Sensemaking nogle teoretiske kernepunkter Relationen mellem mening og handling Sensemaking og identitetsskabelse
Læs mereDer er 3 niveauer for lytning:
Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.
Læs mereLedelse af institutioner i forandring
Ledelse af institutioner i forandring Ud fra et systemteoretisk perspektiv giver artiklen et bud på, hv ordan der kan tænkes ledelse inden for institutionsverdenen. Tankerne begrænser sig dog ikke til
Læs mereDe tre domæner en guide for kontekstnavigatører
De tre domæner en guide for kontekstnavigatører Arbejdspapir af Thorkild Olsen, Villa Venire A/S og Asbjørn Molly, ATTRACTOR A/S Humberto Maturana, chilensk biolog og systemisk stifinder, henkastede på
Læs mereFrivillighed og. motivation
Frivillighed og Bog: Ledelse af frivillige. Særpris i dag: 239 kr. motivation DSR d. 27. marts 2014 V/ Sociolog Foredragsholder og konsulent Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO Definition af frivilligt
Læs merePatientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet
Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,
Læs mereKærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort
Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og
Læs mereFOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER
FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK FOLKESKOLEREFORMEN Med folkeskolereformen
Læs mereSystemisk leder- og konsulentuddannelse
Hold 45, København, 2016-2017 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker
Læs mereIDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring
IDENTITETSDANNELSE - en pædagogisk udfordring DAGENS PROGRAM I. Identitet i et systemisk og narrativt perspektiv II. III. Vigtigheden af at forholde sig til identitet i en pædagogisk kontekst Identitetsopbyggende
Læs mereLedelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009
Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil
Læs mereHar du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden?
Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Vil du gerne være blandt fremtidens ledere, der gør en markant forskel og evner at skabe nye og innovative resultater? Vil du øge værdien af
Læs mereCubions coachingprofil
Cubions coachingprofil Af Astrid Kilt Abstrakt Følgende er en artikel omkring Cubions coachingprofil, som er produktet af den gennemgribende undersøgelse, som Cubion fik foretaget i efteråret 2008. Artiklen
Læs mereRoskilde d. 28 marts - 2011
Roskilde d. 28 marts - 2011 Temadag om mødeledelse for tovholdere i LP- grupper Psykolog Jens Andersen jna@ucn.dk Tlf. 21760988 Dagens program 9.00 9.15 Præsentation af program og hinanden 9.15 9.45 Arbejde
Læs mereArbejdsdag med ressourcepædagogerne Svendborg Kommune
Arbejdsdag med ressourcepædagogerne Svendborg Kommune Kommunikation der flytter andre, så de kan.. Torsdag den 17. september 2015 Jesper Loehr-Petersen, MacMann Berg. 1 Sådan er dagen tænkt.. Kommunikative
Læs mereLedelse af frivillige
Bog: Ledelse af frivillige. Særpris i dag: 239 kr. Ledelse af frivillige V/ Sociolog Foredragsholder og konsulent Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO Udfordringer og styrker Hvad er jeres styrker
Læs mereAlle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.
Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle
Læs mereEt paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift?
Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Arbejdet med Mobning og trivsel på Sabro-Korsvejskolen Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september 2011 God stil som værdi og som metode Det sidste år
Læs mereVejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen
Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne
Læs mereUDVIKLING. Forløb 2013-2014
LEDER UDVIKLING Forløb 2013-2014 Forord Lederudviklings forløb 2013-2014 KFUMs Soldatermission har i mange år afholdt kurser for soldaterhjemsledere i form af lederdage og internatophold. Derudover har
Læs mereHvad er socialkonstruktivisme?
Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse
Læs merePædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen
Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at
Læs mereVidensmedier på nettet
Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet
Læs mereHumberto Maturana & ledelse. - Bud på hvad en biolog kan bidrage med af perspektiver på ledelse.
Humberto Maturana & ledelse. - Bud på hvad en biolog kan bidrage med af perspektiver på ledelse. Andreas Juhl & Thorkil Molly Søholm (c) 2003 Målet med denne artikel er at give en præsentation af udvalgte
Læs mereEvalueringsprocessen i korte træk
Vejledning ledelsesevaluering Medarbejdere og øvrige ledere HR-Centret 03-10-2016 Ledelsesevaluering 2016 - vejledning til medarbejdere Ledelsesevaluering er din leders redskab til at udvikle sin ledelse.
Læs mere- Om at tale sig til rette
- Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne
Læs mereBorgerens opfattelse af alliancen med rådgiver eller fagpersonen er et væsentligt grundlag for fremskridt.
Artikel af Ulla Vestergaard indehaver af Ulla Vestergaard og Mindfulness Aalborg. Ulla Vestergaard er certificeret coach, forfatter, underviser og socialrådgiver. Specialist i mindfulness og certificeret
Læs merePædagogiske observationer
Pædagogiske observationer Alt hvad der siges, siges af nogen. Humberto Maturana Aug 17 Dagens program Velkomst og præsentation af dagen Hvad er en observation Hvorfor skal vi observere Praktiske øvelser
Læs merePsykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind
Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har
Læs mereINSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS
INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har
Læs mereIndivider er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme
Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,
Læs mereINTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9
Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14
Læs mereForandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de
Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver
Læs mereSkab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne
Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han
Læs mereHvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?
Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at
Læs merePå det første læringsgruppemøde vil opgaven handle om at drøfte transfer af dette lederudviklingsforløb til hver deltagers organisation.
Modul 1 to dage som internat Ledelse af transferprocesser På dette modul sætter vi rammen for hele udviklingsforløbet. Vi går på opdagelse i en række af de grundlæggende systemiske og socialkonstruktionistiske
Læs mereErkendelsesteoretisk skema
Reservatet ledelse og erkendelse Ledelseserne og erkendelsesteori Erik Staunstrup Christian Klinge Erkendelsesteoretisk skema Erkendelse er en tilegnelse af noget ved noget andet. Dette er så at sige erkendelsesteoriens
Læs mereFå problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen
Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere
Læs mereFølgende spørgsmål er væsentlige og indkredser fællestræk ved arbejde med organisationskultur:
1 Af Lisbeth Alnor Når vi ønsker at justere og udvikle en organisations måde at arbejde med mobning på, er organisationskulturen et betydningsfuldt sted at kigge hen, da kulturen er afgørende for, hvordan
Læs mereMette Busk Jensen PVU Fælles 2. modul Opg. 2 Studienr.:K06120 Vejleder: Henrik Svendsen
Mette Busk Jensen PVU Fælles 2. modul Opg. 2 Studienr.:K06120 Vejleder: Henrik Svendsen INDLEDNING Jeg har valgt at gøre brug af anerkendende relationer, da jeg mener at mennesker altid udvikler sig i
Læs mereFIND THE TRUTH stecherinsti.com
FIND THE TRUTH 3 FIND THE TRUTH stecherinsti.com Drømmer du om at finde ind til sandheden i dit liv, realisere dit potentiale og gå efter det, der gør dig lykkelig og giver glæde, så deltag i mit 10 ugers
Læs mereVilla Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde
Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede
Læs mereMØDELEDELSE I HVERDAGEN SKAB BEDRE MØDER FOR DIG OG DINE KOLLEGER
MØDELEDELSE I HVERDAGEN SKAB BEDRE MØDER FOR DIG OG DINE KOLLEGER PROGRAM: Kl.09.00-11.45: Velkomst og check in Øvelse med udgangspunkt i hjemmeopgaven Oplæg: Når vi kommunikerer i en organisation Oplæg:
Læs mereLedelse af frivillige
Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af bl.a. RETRO giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven baseret
Læs mereEn dialogisk undervisningsmodel
8 Lær e r v e j l e d n i n g En dialogisk undervisningsmodel Helle Alrø gør i artiklen En nysgerrigt undersøgende matematikundervisning 6 rede for en måde at samtale på, som kan være et nyttigt redskab,
Læs mereFIND THE TRUTH stecherinsti.com
FIND THE TRUTH 3 FIND THE TRUTH Drømmer du om at finde ind til sandheden i dit liv, realisere dit potentiale og gå efter det, der gør dig lykkelig og giver glæde, så deltag i mit 10 ugers e-kursus FIND
Læs mereAf Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.
Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger
Læs mereSystemisk ledelse Af Pia Torreck, UPTION
Systemisk ledelse Af Pia Torreck, UPTION Man kan gøre sig umage med at skrive en mail, men vi ved ikke, hvad der er kommunikeret i mailen, før vi kender til effekten hos modtageren. Man oplever ofte at
Læs mereHvemKan s udvikling/rejse indenfor teoretiske og pædagogiske tilgange
HvemKan s udvikling/rejse indenfor teoretiske og pædagogiske tilgange I HvemKan arbejdes der med anerkendelse, narrativ praksis og positive tilgange til borgerne. I HvemKan er vi inspireret af det Peter
Læs mereLedelse af frivillige
Bog: Ledelse af frivillige. Særpris i dag: 239 kr. Ledelse af frivillige V/ Sociolog Foredragsholder, forfatter og konsulent Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO Definition af frivilligt arbejde
Læs mereVejledning til opfølgning
Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM
Læs mereSamtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker
Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 4. november 2013 Hvorfor tale om kontekst? Påstand Alt er en del af et større system biologisk som socialt Kontekst Alting ting
Læs mereAnerkendende arbejde i skoler
Anerkendende arbejde i skoler E lspeth McAdam Pete r Lang Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel På dansk ved René Kristensen Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel Af Elspeth
Læs mereNetværk for fællesskabsagenter
Netværk for fællesskabsagenter Konsulentdag KL d.21.10.14 Jacqueline Albers Thomasen, Sund By Netværket At komme til stede lyt til musikken og: En personlig nysgerrighed Væsentlige pointer fra sidst? Noget
Læs mereNår udfordringerne står i kø, bliver vi nødt til at tænke nyt og handle anderledes
Når udfordringerne står i kø, bliver vi nødt til at tænke nyt og handle anderledes At tænke fra mere til bedre kan være et godt bud på en ny-orientering. Af Jesper Loehr-Petersen. MacMann Berg 2012 At
Læs mereSystemisk proceskonsulent uddannelse
Side 1 af 7 Systemisk proceskonsulent uddannelse Systemisk proceskonsulentuddannelse for centralt placerede ansatte konsulenter i DUFs medlemsorganisationer. Uddannelsen udbydes i et samarbejde mellem
Læs merePersonalepolitik for Arbejdsfællesskabet Metropol
Personalepolitik for Arbejdsfællesskabet Metropol Personalepolitikkens grundlag I Metropol vil vi uddanne de bedste professionsudøvere nogensinde. Dette fordrer de bedste medarbejdere. At udfolde denne
Læs merePrincipper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland
Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede
Læs mereGrønlandske Hus d. 27. nov. 2014
Køb bøgerne i dag Grønlandske Hus d. 27. nov. 2014 V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og inspiration
Læs mereUddannelsesteammøde
Uddannelsesteammøde 13.09.17 Dagsorden første halvdel af mødet Dagsorden: 12.45-14.00 1. Blended learning på valgmoduler 2. Evaluering på modulmøder med dagsordensskabelon og tale om andre måder at evaluere
Læs mereVærdsættende Samtale et fælles projekt
Cand.mag. læring og forandringsprocesser Aalborg Universitet - Institut for uddannelse, læring og filosofi 10. semester - juni 2008 Værdsættende Samtale et fælles projekt Artikel Udarbejdet af Tine Bilgram
Læs mereTræning i kommunikation og konflikthåndtering i Akutafdelingen
Formål Træning i kommunikation og konflikthåndtering i Akutafdelingen Når vi skilles, har I Hørt om grundlæggende vilkår for kommunikation Fået præsenteret forståelser af konflikt og håndtering af samme
Læs mereSystemisk lederuddannelse
Systemisk lederuddannelse Styrk din ledelsespraksis, og vær med til at udvikle din organisation. Professionel ledelsespraksis Deltag på denne 1-årige systemiske lederuddannelse, og få professionaliseret
Læs mereSystemisk anerkendende ledelse et nyt erkendelsesgrundlag for ledelsespraksis
Artikel af Carsten Hornstrup og Thomas Johansen, MacMann Berg 2008 www.macmannberg.dk side 1 af 23 Af Carsten Hornstrup & Thomas Johansen Systemisk anerkendende ledelse et nyt erkendelsesgrundlag for ledelsespraksis
Læs mereProfessionel konsulentpraksis Systemisk proceskonsulent uddannelse
Professionel konsulentpraksis Systemisk proceskonsulent uddannelse Uddannelsen udbydes i et samarbejde mellem DUF, Dansk Ungdoms Fællesråd, og konsulentfirmaet MacMann Berg. Uddannelsen er et solidt teoretisk
Læs mereSystemisk metode - et stærkt perspektiv på forandringer og samtaler
Systemisk metode - et stærkt perspektiv på forandringer og samtaler 11.02.11 Systemisk teori og metode kan bruges til at forstå, hvordan organisationer fungerer, herunder forandringer, relationer, kommunikation,
Læs mereLedelse af frivillige
Bog: Ledelse af frivillige. Særpris i dag: 239 kr. Ledelse af frivillige V/ Sociolog Foredragsholder, forfatter og konsulent Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO Hvad vil du høre om? Hvad er dine
Læs mereAt give og modtage konstruktiv feedback
At give og modtage konstruktiv feedback 07.05.06 Hvor svært kan det være? Ret svært åbenbart. Det lyder nemt, men en sikker topscorer i arbejdsklimaundersøgelser er en udbredt oplevelse af, at man ikke
Læs mereLedelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet
Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet At lede samspillet mellem fagprofessionelle og frivillige i velfærdsinstitutionerne
Læs mereFamiliecoaching i systemisk perspektiv
Kompetencegivende videreuddannelse på diplomniveau Familiecoaching i systemisk perspektiv Modulet Kommunikation fra den pædagogiske diplomuddannelse Særligt tilrettelagt uddannelsesforløb for fagprofessionelle,
Læs mereSigne Hovgaard Thomsen. Stud. Mag. I læring og forandringsprocesser. Institut for læring og filosofi. Aalborg Universitet København.
Signe Hovgaard Thomsen Stud. Mag. I læring og forandringsprocesser Institut for læring og filosofi Aalborg Universitet København. Omfang: i alt 17.497 ord svarende til: 7,29 side a 2400 tegn Afleveret:
Læs mereDiplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag
Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation et er at skærpe deltagernes opmærksomhed omkring og forståelse af lederskabets forskellige kommunikative kompetencer i relation til deres egne ledelsesmæssige
Læs mereOrganisatoriske stjernestunder i lyset af en systemisk anerkendende praksis
Organisatoriske stjernestunder i lyset af en systemisk anerkendende praksis Den anerkendende og værdsættende tilgang er kommet på dagsordenen i mange organisationer. Som et alternativ til tidligere tiders
Læs mereFør-leder-forløb 2013 modul 3. Gentofte Centralbibliotek Den 8. maj 2013
Før-leder-forløb 2013 modul 3 Gentofte Centralbibliotek Den 8. maj 2013 Program formiddag: 08.45-09.00: Kaffe og morgenmad 09.00-09.25: Velkomst & scenen sættes for dagens proces-laboratorium 09.25-10.00:
Læs mereSystemisk leder- og konsulentuddannelse
Hold 50, Aarhus, marts 2019 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker Lund,
Læs mereAktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling
Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling Ambitionen Det er MacMann Bergs vision at være dagsordensættende
Læs mereREFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008
REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette
Læs mere-nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs.
-nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs. Den Professionelle Fællesskaber er en 1-årig uddannelse, der giver dig en helt ny faglighed. Du har måske allerede kendskab til, hvad det vil sige at facilitere.
Læs mereIndholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...
Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE
Læs mereLær at lede og. motivere frivillige
Lær at lede og Bog: Ledelse af frivillige. Særpris i dag: 239 kr. motivere frivillige V/ Sociolog Foredragsholder, forfatter og konsulent Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO Hvor er du? 1) I har
Læs mereAt vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn
At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til
Læs mere