Vi hænger i sproget!

Transkript

1 Reservatet ledelse og erkendelse Kapitel 6: Kvanteperspektivet Erik Staunstrup Christian Klinge Vi hænger i sproget! Vi hænger i sproget. Bohr betonede gang på gang, at vi som mennesker og erkendende væsener er en del af den verden, som vi udforsker. Vi er på én gang skuespillere og tilskuere på livets scene. (David Favrholdt) 1

2 Ny vision - afdelingsmøde Du er som leder i færd med et vigtigt afdelingsmøde, hvor du er i gang med at fortælle om virksomhedens nye vision. Du har fået overdraget rollehæftet i form af visionen på PowerPoint med tilhørende noter fra direktionen Forventningen er, at du som ansvarlig leder loyalt videregiver budskabet til medarbejderne. Det er hvad man kalder for en kaskademodel Skuespiller og tilskuer I den sammenhæng er du skuespiller, der opfører stykket for dine medarbejdere. Samtidig er du også tilskuer ved afdelingsmødet. Dels kan du observere dine medarbejdere og deres reaktioner, Dels kan du splitsekunder efter, at ordene er kommet ud af din egen mund også selv høre, hvad du har sagt! 2

3 At vælge rolle Du kender sikkert også til den situation, at du begynder at lytte til, hvad du selv siger i så høj en grad, at du mister koncentrationen hvad er nu det næste jeg skal sige? Hvor kom jeg til? Godt at have et manuskript i sådan en situation! Eller måske er det bedre at lytte til hvad tilskueren i dig har at berette? Måske vil netop det kunne give dig et indtryk af, hvordan ordene skal belægges - hvordan du fornemmer dit skuespil gør indtryk på de øvrige tilskuere? Talepapiret eller egne tanker Hvis du vælger at holde dig til talepapiret, så kommer du ikke galt af sted i forhold til dine overordnede. Du forbliver en loyal leder i virksomheden, som er tro mod den fælles ånd Hvis du vælger at lytte til, hvad tilskueren i dig beretter for dit indre øre så skal du selv til at kæmpe med i dine egne tanker at få disse indtryk oversat til sprog, som du ihvertfald i første omgang tænker giver mening ud fra dine observationer. 3

4 Resultatet? Uanset hvad du vælger at gøre ved dette afdelingsmøde, så har du ingen anelse om, hvordan det ender: Lykkedes det til syvende og sidst at få budskabet fra visionen igennem? Fik jeg markeret mig selv som en lyttende leder, der tager vare på afdelingens interesser? Var stykket overhovedet interessant for tilskuerne? 6.1 Kvantebegrebet Tankeprocesser og dannelsen af ord og sætninger i vores hjerne, er noget af det mindste vi kan forestille os, når vi tænker på vore egne processer, der drejer sig om at skabe mening for os selv. Kvantebegrebet er på samme måde den mindst tænkelige energienhed i naturvidenskabens kvantemekanik, der er den viden, vi har om, hvad der foregår i atomer og elektroner 4

5 Virkningskvantet Det er teorien om et virkningskvant som den mindste energienhed i universet. Den teori lagde Max Planck grunden til i år 1900 Niels Bohr viste senere, at virkningskvantet er den basale energi i et atom, og at elektroner foretager kvantespring, når der tilføres et kvant af energi til atomet Saften af en citron! Med så små størrelsesforhold, så kan vi ikke se direkte ind i den atomare verden. Vi er overladt til at foretage forsøg og observere resultaterne kvantemekanikken kan sige os noget om atomet, på samme måde som saften af en presset citron kan sige os noget om en citron, vi aldrig får at se, hverken før eller efter den er presset. [1] [1] Niels Ole Finnemann: Om viden og det vi ikke ved, artikel i Hans Fink og Kirsten Hastrup (red.), Tanken om enhed i videnskaberne, Aarhus Universitetsforlag, 1990, s 131 5

6 Tanker som citronsaft Egentlig er det nøjagtigt det samme der sker, når du tænker. Du kan på et tidspunkt erkende, at du har fået en tanke, men hvordan den er blevet til hvilket stof den er lavet af ja, det ved vi ikke meget om endnu. Hjerneforskerne kan sige os noget om kemiske og elektriske processer. Men hvad der igangsætter disse processer, og hvordan de udvikler sig, det ved vi endnu forsvindende lidt om. Vi har stadig kun citronsaften Komplementaritet Komplementaritet betyder, at to beskrivelser: begge giver mening i form af at belyse forskellige sider af samme sag, men at de ikke hver for sig udtømmende kan gøre rede for alt og at de samtidig gensidigt udelukker hinanden. 6

7 Eksempel på komplementaritet Din præsentation af virksomhedens vision for dine medarbejdere: Her er dit valg mellem at være skuespiller og tilskuer et eksempel på komplementaritet. Det kunne give god mening at vælge ethvert af de to udgangspunkter, men det er også klart, at du er nødt til at foretage et valg. Du kan så at sige ikke tale med to tunger Du kan ikke både være skuespiller og tilskuer på èn gang. Bevidstheden om valget De to roller udelukker gensidigt hinanden, og vi fornemmer også at hverken det, at du optræder som leder på vegne af direktionen, eller at du optræder som dig selv med dine egne synspunkter, er i stand til at give et udtømmende indtryk af situationen. Du må altså vælge i situationen, og du kan sagtens skiftevis være fortaler for ledelsens vision (skuespiller) og øjeblikket efter fremlægge dine egne refleksioner (være tilskuer). 7

8 Billedet i øjenkrogen Det er netop det, at føle frustrationen ved ikke at kunne indtage begge positioner på én gang for at få et samlet billede, der gør, at kvanteperspektivet kan betegnes som et billede, man hele tiden kan ane i øjenkrogen. Når man så flyttet blikket for at fange dét, man anede i øjenkrogen ja, så er der endnu et nyt billede i øjenkrogen! Det er erkendelsen af, at man nødvendigvis må vælge, om man vil fastfryse sit indtryk eller om man vil fortsætte med at jagte det, der svagt kan anes, for dermed at fortsætte tankeprocesserne. Refleksion Find en situation i din hverdag, hvor du tænker at du har stået i samme valg mellem at være skuespiller og tilskuer Overvej i hvilket omfang du har set billedet i øjenkrogen Overvej dine valg i situationen set i lyset af kvanteperspektivet 8

9 6.2 Den erkendelsesteoretiske belæring For Niels Bohr var den grundlæggende erkendelsesteoretiske belæring : at vi må opgive at finde en samlet forklaring på verden, universet og dets tilblivelse og udvikling. Vi må stille os tilfredse med at kunne iagttage nogle strukturer og processer, som hver især giver god mening, men som ikke kan samles til den store fortælling Ydmygheden Niels Bohr åbnede for en nødvendig ydmyghed overfor naturen og dens skabelsesprocesser. Vi kan beskrive så meget, som vi kan skaffe os viden om (svarende til saften af en citron), og for den øvrige del står vi tilbage med en ydmyghed, der begynder med en accept af, at vi ikke vil kunne få et samlet billede 9

10 Viden og komplementaritet den viden, vi er i besiddelse af, kan struktureres og beskrives med ord skabelsen af viden sker gennem tankeprocesser, og disse kan ikke i sig selv beskrives eller fastholdes to komplementære opfattelser: - viden, der er resultatet af tankeprocesser og - tankeprocesser, der som resultat leverer viden Tankeprocesserne Tanker som transformationsprocesser: Vi anvender viden som kul vi skovler ind i tankeprocesserne, for dermed at skabe viden på en anden form, der er mere brugbar i netop den situation vi står i. Vi kender også til, at det ikke er al den viden vi skovler ind, der ender med at blive til viden, der bliver brugt i situationen. Der opstår et spild i vores tankeprocesser dvs. vi producerer mange løse ender der ikke rigtig fører til noget 10

11 Ligevægt i transformationer I stedet for at tale om ligevægt, kan man dermed tale om graden af ligevægt, eller afstanden til et ligevægtspunkt. I stedet for at have fokus på ligevægten bliver det interessant at se på, hvad der sker i den anden ende af skalaen. Hvad sker der, når uligevægten i et stof eller en ting bliver så stor, at det har svært ved at holde sammen på sig selv? Kvanteperspektivet Bifurkationspunktet Ved gennemstrømning af megen energi kommer systemet så langt fra ligevægt at det ikke kan finde tilbage Stoffets dans mellem tilblivelse og opløsning 11

12 Forgreningspunktet Rollen som tilskuer kan du ikke planlægge på forhånd. Den improviserede rolle er dynamisk - skabes i forgreningspunktet, ud fra de overvejelser, der strømmer gennem dine tanker, Dét der sker (hvis der sker noget) er den aktive udviklingsvej for dine tanker. Hvis du vælger, at der ikke skal ske noget, falder du tilbage til rollen som skuespiller og fortsætter efter rollehæftet. Kvantespringet Vi kan sige, at du virkelig skal føle kaos omkring dig og ikke ved dine levende råd. Når du først er i dét forgreningspunkt, så er der basis for, at et kvantespring indfinder sig at du netop der pludselig kan se en ny og klarere løsning for dig. Det spændende, ja næsten uudholdelige, er at turde fastholde sig selv i denne kaosagtige situation længe nok, til at forgreningspunktet viser sig 12

13 6.2.2 Viden og ord Forrige afsnit har beskæftiget sig med processer (tanker), og dette afsnit vil beskæftige sig med struktur (viden). Men komplementariteten indebærer, at så forskellige som processer og strukturer ser ud til at være i forhold til hinanden, lige så uundværlige er de også i en beskrivelse af henholdsvis det ene og det andet Skillelinjen For Bohr er der tale om, at: vi for overhovedet at kunne tale og handle hele tiden må flytte på skillelinjen mellem subjektet og det øvrige bevidsthedsindhold. [1] [1] David Favrholdt: Fysik, bevidsthed, liv studier i Niels Bohrs filosofi, Odense Universitetsforlag 1994,s

14 Eksempel på skillelinjen Faktisk er beskrivelsen af casen fra kapitlets start meget rammende: Her har vi set skuespilleren med sit rollehæfte som et eksempel på, hvad vi kan kalde for en film-metafor mens tilskueren her svarer til processen med at skabe en collage i situationen. Kvanteperspektivet - fokus på mikroniveauet Mikroniveau Subjekt Tankeprocesser Makroniveau Objekt Viden og ord Kemiske og elektriske processer Ord, tegn, billeder, forestillinger samlet pakke Erkendelse af Viden og ord Subjekt Objekt Valget Subjekt tilskueren Objekt rollehæftet skuespilleren 14

15 Skillelinjen - valget Den lodrette streg i figuren, der er betegnet som valget, er det punkt, hvor du afgør, om du vil fortsætte tankeprocesserne som tilskuer, eller om du vælger at stoppe processen og udtrykke dig i ord. Herved opstår det skarpe snit mellem tankeprocesserne på mikroniveauet og ordene, som udtrykkes på makroniveauet. Det bliver den komplementaritet, hvor valget skal træffes! Det bliver samtidig valget mellem at være tilskuer og skuespiller Udholde det uudholdelige Det vi kan lære af det er, at vi skal have modet til bevidst at flytte skillelinien og bevæge os over på tilskuerens side og lade tilfældighederne råde. Vi skal turde at udholde det uudholdelige kaos, hvor alt tyder på opløsning og ingen mønstre kan ses. Hvis vi sørger for hele tiden at lægge energi i at opretholde dette kaos, så vil der meget ofte vise sig et forgreningspunkt, hvor nye kreative løsninger toner frem 15

16 Erkendelsesteoretisk skema - skabelse af viden Det ene Det prioriterede forhold Det andet Objekt Det analytisk perspektiv - fokus på objektet Systemperspektivet - subjektet set som objekt Makroniveau Kvanteperspektivet fokus på mikroniveauet VIDEN Subjekt Det reflekterende perspektiv - fokus på subjektet IKKE-VIDEN Refleksion Find en situation i din hverdag som leder, hvor du virkelig har følt at der har hersket kaos omkring dig I hvor høj grad tænker du, at du har været villig til at udholde det uudholdelige i situationen? 16

17 6.3 Lederens position i kvanteperspektivet Det gælder om, at kunne anvende viden i forhold til at kunne håndtere tilfældigheder og kaos på en sådan måde, at forgreningspunktet viser sig og nye løsninger forhåbentlig toner frem. I det følgende vil vi derfor se på, hvordan du kan anvende perspektivet til at blive bevidst med din tilskuer-position i forbindelse med læring, udvikling og kreativitet Ledelse af læring og udvikling Udvikling kan ses i et læringsperspektiv hvor teoretikere ofte opdeler læring i 4 niveauer, således at 1. orden er lig det at lære kvalifikationer eller faktuel viden. 2. orden er lig det at lære at lære, dvs. skabe kompetencer, der sætter én i stand til at tilpasse sin viden til situationen. 3. orden er lig det at omlære. Det kræver kreativitet at aflære hidtidig viden og tillære sig ny viden. Man siger om denne læring at den er reflekterende. 4. orden er lig det at lære at omlære. Her er der tale om at skabe en kultur, der indebærer, at man altid stiller sig spørgende i forhold til sin viden og er parat til at foretage omlæring. Se også kapitel 5 side

18 Kreativitet i det reflekterende perspektiv Hvis vi anvender 3. ordens læring, så kan det oversættes til, at du skal stille dig i tilskuerens position og se ind på rollehæftet og den måde du er skuespiller på, og herfra begynde at reflektere over, hvordan du ellers kunne gribe det an som skuespiller og hvad der ellers kunne have stået i rollehæftet Det er det reflekterende perspektivs budskab om at kunne iagttage iagttagelsen af iagttagelsen Det er ok! men det har ikke noget med kreativitet at gøre! Kreativitet i kvanteperspektivet Der hvor kreativiteten viser sig, er på det sted, hvor du føler, at du er ved at miste grebet i, hvad det egentlig er, du reflekterer over. Du er kommet så langt ud i dine tanker, at du ikke længere kan se det som en tankerække, men snarere som fragmenter, der ikke ser ud til at høre sammen. Det er her, hvor du ville ønske, at der dog snart viste sig en løsning! Det er her, at du skal kunne udholde uudholdeligheden lidt længere og poste mere energi i processen. Her er det så forgreningspunktet viser sig 18

19 Forgreningspunktet Enten viser der sig en ny og helt fantastisk løsning eller også må du opgive forehavendet og erkende, at dine kræfter var spildte i denne omgang. Der er ingen sikker vej til succes. Kvantespringet er uforudsigeligt! Kreativitet som læring Dermed bliver det også mere end vanskeligt at tale om at foretage en læring i forbindelse med at være kreativ. Den 3. ordens læring, som betones ovenfor som kreativitet forudsætter, at det er muligt at sammenholde både objekt og subjekt. At kreativiteten kan udtrykkes i ord (objekter), der kan danne grundlaget for en omlæring, så vi derved får nye metoder eller mønstre er jo et udtryk for, at vi som skuespillere har opgivet at nå forgreningspunktet 19

20 Lærings-tomrum I kvanteperspektivets lys står vi med en bevidsthed om, at komplementariteten betyder, at vi aldrig vil blive i stand til at danne et nyt mønster, der kan give os forklaringen på, hvordan situationer som denne skal håndteres i fremtiden. Vi står med en ydmyghed, som efterlader os i et læringstomrum. Flyt skillelinien Det eneste vi kan lære os selv er, at 1. turde begive os ud hvor kaos er uudholdeligt, og at 2. vi dér på trods af det uudholdelige bliver i stand til fortsat at sætte energi bag vores forsøg på at udholde presset og 3. fortsætte med at flytte skillelinien, så tankeprocesserne fortsætter mod forgreningspunktet 20

21 6.3.2 Ledelse af kreativitet Det bedste vi kan gøre er altså at henvise til komplementariteten, som det bærende for kvanteperspektivet. Dvs. at du må være bevidst om selv at skulle flytte på skillelinien mellem subjekt og objekt, struktur og proces skuespiller og tilskuer Komlementaritetens balance Pointen med kvanteperspektivet er, at teorier om ledelse og organisation i alt for høj grad har beskæftiget sig ensidigt med strukturer på bekostning af processer. Vi vil understrege nødvendigheden af at være bevidst om, at den styring og kontrol som struktur står for i komplementaritetens navn må vige pladsen for processerne, hvis man som ledelse ønsker at fremme kreativiteten med det tab af styring og kontrol som det medfører! 21

22 Mål og proces Det er netop det paradoksale ved hele problemstillingen: Det giver ingen mening at have et mål uden en proces, ligesom en proces uden mål heller ikke giver mening. De to synsvinkler kunne synes at supplere hinanden, men faktisk er de i udgangspunktet diamentralt modsatte imidlertid kan ingen af de to synsvinkler udelukkes det er hvad vi også tidligere har defineret som komplementaritet Refleksion At flytte skillelinien mellem skuespiller og tilskuer betyder at du som leder bevidst udsætter dig for at befinde dig i kaos, og at du tvinger dig selv til at udholde det uudholdelige i det kaos du dermed selv har skabt Hvordan tænker du, at du aktivt kan anvende dette som leder? 22

23 Nyskabende kreativitet Hvis vi taler om at lede nyskabende kreative processer, så synes det klart at valget af procesmodellen og dermed kvanteperspektivet er at foretrække, men samtidig må man som leder affinde sig med, at det ofte kommer i konflikt med det strukturelle, som systemperspektivet står for En ikke-metode! Tre former for erkendelse: Den lineære årsags- /virkningssammenhæng erkendelse Det analytiske perspektiv Systemperspektivet Den cirkulære reflekterende erkendelse Det reflekterende perspektiv Den ikke-lineære spontane erkendelse Kvanteperspektivet 23

24 Erkendelse via spørgsmål Lineære spørgsmål: Hvem, hvad, hvor Cirkulære reflekterende spørgsmål Hvordan, hvorfor Ikke lineære spørgsmål? Findes ikke! Der er ingen metode på dette felt kun at blive i stand til at flytte på skillelinien 6.4 Opsummering Bevidstheden om komplementariteten mellem viden/ord og tankeprocesser Der skal til stadighed tilføres energi i form af at flytte på skillelinien mellem subjekt og objekt ( tilskuer og skuespiller ) At turde udholde det uudholdelige ved at befinde sig i kaos, og at turde forblive i kaos indtil forgreningspunktet fremkommer Der er ingen garanti for et kvantespring i forgreningspunktet. Processen kan lige så godt risikere at falde sammen 24