Referat af. skolebestyrelsesmøde

Transkript

1 Referat af skolebestyrelsesmøde Torsdag den 19. januar 2017 kl på skolens lærerværelse Deltagere: Michael Andersen, Rikke Freil, Helle Sørensen, Rasmus Edelberg, Anni Baun Medarbejderrepræsentanter: Anja Boysen, Henrik Tolstrup, Claus Aatoft Elevrepræsentanter: Leanor, Sybille Skolens ledelse: Gorm Bagger Andersen (forvaltningen), Kristian Lohmann & Michael Halvorsen Afbud: Peter Brasholt, Regin Røndal-Liniger, Louise Heilberg Ny Hollænderskolen Hollændervej Frederiksberg C. - Tlf.: Fax: Skolens e-post: NyHollaenderskolen@frederiksberg.dk - Skoleleder Rikke Schultz Pedersen ripe04@frederiksberg.dk

2 Dagsorden Punkt nr. 1: Godkendelse af dagsorden Dagsorden af 19. januar 2017 godkendes. Dagsorden godkendt Punkt nr. 2: Godkendelse af referat. Referat af 13. december 2016 godkendes. Referat godkendt Punkt nr. 3: Efterretning Punkt nr. 4: Meddelelser Skolens ledelse: Christina ny skoleleder har været på besøg d. 18/1 og hilst på ledelse og administrativt personale. Bh klasseleder har opsagt sin stilling efter 18 mdr. på barsel Ny TR-suppleant valgt. AMR genvalgt. SFO: AMR valg: Ronnie Ehrboe valgt Klub: Nyhedsbrev uddelt Høringssvar fra BUPL vedr. bekymring om konvertering af understøttende undervisning til fagopdelt undervisning i henhold til justering styrelsesvedtægterne. Formanden: Diskuteret om fortrolighed og cpr. numre afstedkommet af forældrehenvendelse i forbindelse med Rambøll rapporten. Alle formaliteter er overholdt. Informationsmøder med kontaktforældre afholdt. Se punkt 7. Glæder sig til den nye skoleleder. Elevrepræsentanter: Fredag arbejdes der i forskellige arbejdsgrupper. Eksempelvis om bevægelse og afviklingen af OL for eleverne på Tre Falke Skolen. Medarbejderrepræsentant skole: Ro på, selv om der er mangel på en leder i teamet. Super god stemning overalt. Indskolingen er glad for at Signe er tilstede i Indskolingsafdelingen. Medarbejderrepræsentant SFO: (15 minutter)

3 Punkt nr. 5: Indledende budgetovervejelser Formålet med drøftelsen er, at give skolen input til forberedelse af budgetforelæggelsen på det efterfølgende bestyrelsesmøde. Gorm/Kristian præsenterer redegørelsen for inklusionsøkonomien (jfr. tidligere fremdsendte skr spm til Gorm/Kristian). Vinklerne er udover inklusionsøkonomi f.eks. udmøntning af evt. besparelser, bundne årsværk og frie årsværk - sammenhæng mellem børnenormering og medarbejdernormering, efteruddannelse, vedligeholdelses- og forbedringsbudget, det hele set i budgetåret, to overslagsår frem og to regnskabsår tilbage. Det indstilles, at bestyrelsen så præcist som muligt lister ønsker til budgetforelæggelsen. Præsentation: Generelt gennemgik Gorm de forskellige muligheder for indflydelse og påvirkning på budgettet. Gorm gennemgik inklusionsresourcen og fordelingen af økonomien. Gorm gennemgik de forskellige konti og hvor der kan prioriteres. Der blev anbefalet prioritering af uddannelsesmidlerne. Kristian gennemgik efterfølgende uddannelsesmidlerne Diskussion: Det blev diskuteret, hvorledes budgetmodellen løste de problemer der er i dag. Hvorledes hver enkelt havde ønsker til en prioritering af indsatsen for en mere visionær fordeling af midler og hvordan målene kan opnås. Både nu og på den lange bane. Ud over det blev det diskuteret hvor fokus skal være i forhold til fremtidens læring og de krav der bliver stillet fremover. samt hvordan midlerne kan findes og prioriteres. Hoved teser i prioritering af budget. Kvalitet i Indskoling 2 voksen UU, talentudvikling, dannelse, tænke mere holistisk, opfølgning på resourcefordelingen i den understøttende undervisning. Bestyrelsesmedlemmernes forslag til budgetfremlæggelsen sendes senest 7/2 til formandsskabet. Se i øvrigt Bilag 1 for yderligere udpenslet referat af punktet. Punkt nr. 6: Forældrerollen omkring skolen i forhold til nyt regeringsgrundlag Gorm orienterer om aktuelle politiske signaler om styrkelse af forældreindflydelsen via bestyrelsesarbejdet, både fra regeringsgrundlaget og fra Undervisningsudvalget. Det indstilles, at bestyrelsen drøfter perspektiverne i et udvidet mulighedsrum.

4 Diskuteres med ny skoleleder Christina, til fremtiden. Punkt nr. 7: Hvilke punkter byder vi ny skoleleder velkommen med? Det indstilles, at bestyrelsen drøfter velkomstsignalerne til den nye skoleleder. Rikke orienterer om de to afholdte morgenmøder med kontaktforældrene. Orientering: Der er blevet afholdt to møder, med ca. 20 deltagende pr. gang. Majoriteten repræsenterede Indskolen. Kontaktforældrerollen og forventningerne til den er blevet drøftet. Nysgerrighed på at udfordre UU undervisningen i Indskolingen. Hvorledes forberedes børnene på at være velforberedte og udhvilede i skolen. De fysiske rammer. Generelt stor tilfredshed med skolen, men også med et ønske om at bidrage med mere til skolens dagligdag. Stor opbakning til at fortsætte formen. Evt. holde et større møde inden sommerferien, hvor skoleledelsen også kan deltage ( dette var et ønske fra kontaktforældregruppen). Vigtigt at byde ind med et konkret oplæg til de emner, der kan arbejdes med blandt forældrene. Rikke og rasmus laver udkast til oplæg til næste møde. Punkt nr. 8: Orientering om ny struktur på kommunale valgfag Det indstilles, at Gorms orientering tages til efterretning. Orientering taget til efterretning Punkt nr. 9: Evt. (5 min) Tak for god ro og orden Referent:

5 Claus Aatoft Bilag Ny Hollænderskolens skolebestyrelsesmøde (NHS SB) Input til referat dagsorden punkt 5 Indledende budgetovervejelser Gorm indledte med en kort indledning om NHS SB handlemuligheder indenfor de nuværende kommunalpolitiske rammer. Der blev givet nogle ca.-vurderinger af mængder og tal, men de endelige og mere præcise opgørelser vil blive gennemgået på næste bestyrelsesmøde. Gorm fremhævede flg. Fem områder som de mest relevante for skolebestyrelsens budgetdrøftelser: 1. Skolepædagog: Fordeling af de 27 timer/uge/spor i indskolingen. 10/27 er bundet til Bh.kl., men resten kan fordeles frit af skolebestyrelsen 2. Lærer/pædagog fordelingsnøgle for UU: bestyrelsen prioriterede pædagogtid i indskolingen med 75% sidste år. Denne fordeling kan laves om i den ene eller anden retning. 3. Vejledere: Bestyrelsen kan justere mængden af timer til vejledningstid (puljens størrelse ca. 3*300 timer) 4. Inklusion: Frb. Kommunes samlede budget er ca. 50 mio.kr., hvoraf størstedelen går til specialskoleområdet. Fordelingsnøglen er grundlæggende således at pengene følger barnet, dog således at der tages hensyn til socio-økonomiske faktorer (evt. uddybes hvordan på et senere møde). Det betyder at skoler med højere inklusion end normen i kommunen får tilbageført midler (NHS fik ca kr i 2016 på den konto), hvilket svarer til ca. 75% af brutto-beløbet - idet de resterende 25% omfordeles via en fælleskommunal puljeordning til at kompensere de skoler, som har stort underskud på inklusionskontoen. 5. Holddelingstimer: bruges i praksis til at dække underskud på vikarkontoen, og er meget bundet til at muliggøre opdelt brug af små de fag-lokaler i sløjd og hjemkundskab. Derudover, er det muligt for NHS SB at åbne for prioritering af: 1. fordelingen af lønsum (men ikke størrelsen) 2. fordeling mellem nogle fag 25%-reglen (men ikke total antal timer pr. fag) 3. vikarbudget 4. undervisningsmidler 5. aktivitetsmidler 6. inventar og vedligeholdelse 7. kompetenceudvikling 8. rengøring (dog ikke under minimumsniveauet) --- Kristian fulgte op med at gennemgå en oversigt over midlerne til uddannelse fordelt på Skolen, SFO og fortet. --- Rasmus delte et kort oplæg rundt fra Skole og Forældre med nogle centrale spørgsmål, som bestyrelsen burde overveje i forbindelse med de indledende budgetovervejelser: Tager budgetmodellen højde for, hvordan virkeligheden faktisk er? Hvilken udvikling i skolesystemet vil budgetmodellen medføre? Hvilken udvikling ønsker skolebestyrelsen, at budgetmodellen skal understøtte? Budgetmodeller kan være komplekse og i nogle tilfælde drive en udvikling i en bestemt retning, som kun få har gjort sig klart og som ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med de øvrige beslutninger, man tager i en kommune om skolevæsenets udvikling. Det er svært at pege på en bestemt budgetmodel som den optimale, fordi det afhænger af, hvilke udfordringer, jeres skoler har i dag, og hvor I gerne vil hen. I kan spørge jer selv: Hvad er det største problem på skolerne i kommunen i dag? Hvor vil I gerne hen? Understøtter budgetmodellen løsningen af jeres største problemer og hjælper den jer til at nå jeres mål?

6 Se et konkret eksempel på forslag til budgetmodeller (eller ressourcetildelingsmodeller, som de kalder det her). Se punkt 94: Kilde: Herefter var der en bordet rundt, hvor alle kom med input til fokusområder for den kommende proces med budgetdrøftelse inden den endelige godkendelse. Mange forskellige emner og områder blev nævnt, men de tre vigtigste punkter var at der er behov for at sikre grundlag for drøftelse af: 1. Fokus på indskolingen er fortsat vigtigt. a. God kultur for skole-hjem samarbejde fra starten: Denne pointe relaterer sig også til punktet omkring forældresamarbejde og bestyrelsens forstærkede relation til kontaktforældrene, som skal udbygges i Endelig var der flere kommentarer i relation til at arbejde med skolens værdier, kultur og fællesskab i et mere helhedsorienteret perspektiv fx styrke skole-hjem relationen. Har vi de kompetencer der skal til i skolen, eller skal der prioriteres midler ift. dette? b. Godt læringsmiljø: kvalificeret løft af inklusionsdagsordenen og muligheder for UUkonvertering i. Lærere og pædagoger oplever stadig generelt et pres i indskolingsklasserne, og inklusionsdagsordenen er vigtig for bestyrelsen. ii. Vi bør sikre grundlag for at afklare mulighederne for mere to-voksen ordning evt. via UU-konvertering, hvis andre budgetmidler ikke er realistiske 2. Kvalitet og faglighed a. Holdtimer: De nuværende små fag-lokaler kræver hold-deling og denne post bruges desuden reelt som buffer for overskridelsen af vikar-budgettet. Dermed bliver budgetposten spist inden man kan bruge det til andre vigtige formål. b. F.eks. blev nævnt behov for at lukke faglige huller i dansk og matematik i udskolingen hos overvejende 2-sprogede elever ved at sikre støtte til tværgående hold for elever med dette behov. Bare 45 min om ugen kan måske gøre en stor forskel for eleverne. c. Hvad kan vi gøre for de særlige talenter? Kan vi sætte gang i særlige forløb indenfor matematik, tech., eller social iværksætteri mv. Der kom også flere forslag til hvordan bestyrelsen kunne arbejde med at skabe et øget råderum i budgettet f.eks. : Passe bedre på tingene, således at vedligeholdelsesbudgettet belastes mindre (budgetposten er dog ikke særlig stor i forvejen) Hvordan skabes en mere motiverende skolegang, med mere variation, åbenhed og inddragelse af omverdenen?