Beskrivelse af konsekvenserne som følge af Lov- og Cirkulæreprogrammet på Social, Sundhed og Omsorgsudvalgets område.

Transkript

1 Beskrivelse af konsekvenserne som følge af Lov- og Cirkulæreprogrammet på Social, Sundhed og Omsorgsudvalgets område. Politikområde og ændring kr Omsorg Ad 32 - Frit valg til genoptræning Ad 79 - Frit valg til genoptræning Ad 34 Ændring af lov om social service (plejehjemsoversigt) Ad 35 - Forebyggelse af konkurser, hjemmepleje? Ad 71 - Kræftplan IV Ad 73 - Aflastning af pårørende Ad 74 - En værdig død Ad 78 - Ny finansieringsmodel for hjælpemiddelbasen Ad 81 - Synlighed og Åbenhed (Fællessprog III) (50%) Ad 84 - Kompetenceløft, kommunalt sundhedspersonale Ad 86 - Tilbageførsel af VEU-opsparing I alt Omsorg Folkesundhed Ad 24 - Driftsoverenskomst med Hospice Ad 26 - Tvang ved somatisk behandling Ad 27 - Forbedret tandsundhed for svage ældre Ad 70 - IT infrastruktur, fælles medicinkort mm Ad 80 - IT infrastruktur, MEDCOM løsninger Ad 75 - Sygebesøg og samtaleterapi Ad 82 - Styrket sektorsammenhæng (Digitaliseringsfond) Ad 83 - Cyber og info. Sikkerhed på sundhedsområdet I alt Folkesundhed Socialområdet Ad 17 - Afskaffelse af servicebetalingen for ophold i botilbud Ad 19 - Udvidelse af varsling ved afgørelser om frakendelse eller nedsættelse af hjælp Ad 28 Faste læger tilknyttet længerevarende botilbud Ad 61 - Individuel handicapkørsel for blinde og stærkt svagsynede Ad 67 - VISO Ad 85 Efterregulering for driften af særlige pladser i psykiatrien I alt Socialområdet SSO-administration Ad 21 Om forsøg med socialt frikort I alt SSO-administration I alt Social, Sundhed og Omsorgsudvalg

2 OMSORG: Ad 32) Ændring af sundhedsloven - ret til frit valg til genoptræning I finanslovsaftalen for 2018 er aftaleparterne blevet enige om at indføre frit valg til genoptræning i tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen ikke er i stand til at tilbyde opstart af genoptræningsforløbet inden for syv dage efter udskrivning fra sygehus med en genoptræningsplan. Der er i alt afsat 86 mio. kr. i 2018 (18 pl) og 76,5 mio. kr. (19 pl) årligt fremadrettet. Se også pkt. 79. Sagen er beskrevet nærmere i Supplementsskrivelse 4-2 vedr. sundhed afsnit 3.1 Tabel 51: Økonomiske konsekvenser af ændring af sundhedsloven - ret til frit valg til genoptræning I alt 86,0 76,5 76,5 76,5 76,5 Konsekvens for GBS 0,909 0,803 0,803 0,803 0,803 Ad 79) Frit valg af genoptræning Der er på aktstykket udmøntet 86 mio.kr. i 2018 og 76,5 mio.kr. fra 2019 og frem til Frit valg til genoptræning (se pkt. 32). Der er samtidig en negativ regulering af bloktilskuddet på 15,0 mio. kr. i 2018 og 5,1 mio. kr. i 2019 til finansiering af etableringen af den nationale rammeaftale med private leverandører på genoptræningsområdet. Sagen er kodet som service. Se også Skrivelse G.3-4. I alt -15,0-5,1-5,1-5,1-5,1 Konsekvens for GBS -0,159-0,054-0,054-0,054-0,054 Ad 34) Lov om ændring af lov om social service (plejehjemsoversigten) Lovændringen fastlægger, at der skal etableres en plejeboligportal med henblik på at kommende beboere og deres pårørende får adgang til en lettilgængelig plejehjemsoversigt. Kommunerne skal indberette en række oplysninger i plejeboligportalen for plejehjem, plejeboliger og friplejeboliger fortrinsvis til ældre. Kommunerne har i dag en pligt til at indberette til tilbudsportalen. For de pågældende boliger erstattes denne pligt til en pligt til at indberette til plejehjemsoversigten. Den økonomiske kompensation dækker således de meropgaver, der er for kommunerne ud over den indberetning, der i dag foretages til tilbudsportalen. Tabel 53: Økonomiske konsekvenser af ændring af lov om social service (plejehjemsoversigten) I alt 2,4 1,0 1,0 1,0 1,0 Konsekvens for GBS 0,

3 Ad 35) Forslag til lov om ændring af Lov om social service (Forebyggelse af konkurser på hjemmehjælpsområdet) Ændringen af lov om social service udmønter den politiske aftale om initiativer til at forebygge konkurser i ældreplejen. Lovændringen indeholder en række tiltag herunder 1) Krav om beredskabsplaner. 2) Krav om bankgaranti. 3) Krav om egnethedskriterier - gæld og indsendelse af regnskaber. 4) Krav om at afregningspriser under godkendelsesmodellen skal beregnes mindst én gang årligt. Den økonomiske kompensation dækker udarbejdelse af beredskabsplan, udgifter til bankgaranti, opfølgning på gældserklæring og indsendte regnskaber samt årlig genberegning af afregningspriser. Se også Supplementsskrivelse 5-10 vedr. ældre for Tabel 54: Økonomiske konsekvenser af ændring af lov om social service (forebyggelse af konkurser på hjemmehjælpsområdet) I alt 10,8 22,0 22,0 22,0 22,0 Konsekvens for GBS 0,114 0,231 0,231 0,231 0,231 Ad 71) Kræftplan IV Med udmøntningsaftalen for Kræftplan IV er der afsat i alt 239 mio. kr. til kommunerne i perioden Midlerne fordeler sig med 58,2 mio. kr. i 2017, 57,9 mio. kr. i 2018, 60,4 mio. kr. i 2019, og 66,4 mio. kr. i Efter 2020 er der afsat 79 mio. kr. årligt. Løftet på 14,7 mio. kr. på årets aktstykke giver det permanente niveau. Midlerne er fordelt på fire delområder, hhv. senfølger, kvalitetsløft i den kommunale rehabilitering, basal palliativ indsats og hjælp til rygestop blandt særlige grupper. Der følges ikke op på, at de enkelte kommunale områder løftes med de anførte beløb. I stedet for følges der op på, at indsatsen på de enkelte områder forbedres. Sagen er kodet som service. I alt ,7 14,7 Konsekvens for GBS ,154 0,154 Ad 73) Aflastning af pårørende Med finansloven for 2018 er der afsat 60 mio. kr. årligt (18 pl) fra 2018 og frem med henblik på at understøtte kommunernes indsats med aflastning af pårørende. Kommunerne forpligtes til i deres værdighedspolitik at beskrive, hvordan kommunen understøtter de pårørende. Sagen er kodet som service. I alt 60,0 61,2 61,2 61,2 61,2 Konsekvens for GBS* 0, * Beløbet er indregnet i budget

4 Ad 74) En værdig død Med finansloven for 2018 er der afsat 60 mio. kr. årligt (18 pl) fra 2018 og frem til at understøtte kommunernes arbejde med at skabe en værdig død for den ældre. Sagen er kodet som service. I alt 60,0 61,2 61,2 61,2 61,2 Konsekvens for GBS* 0, * Beløbet er indregnet i budget Ad 78) Ny finansieringsmodel for Hjælpemiddelbasen Regeringen og KL er enige om, at data fra Hjælpemiddelbasen fremover stilles gratis og åbent til rådighed for kommuner, borgere og virksomheder, og kommunerne således fritages for abonnementsbetaling. Socialstyrelsens opgave med at indsamle, klassificere og strukturere data på hjælpemiddelområdet finansieres fremadrettet ved, at kommunernes bloktilskud reduceres årligt med 3,2 mio. kr., svarende til de kommunale omkostninger, der i dag afregnes gennem abonnementsbetalinger. Sagen er kodet som service. I alt - -3,2-3,2-3,2-3,2 Konsekvens for GBS - -0,034-0,034-0,034-0,034 Ad 81) Synlighed og åbenhed om resultater - drift Som følge af Synlighedsreformen udmøntes der i alt 15,6 mio. kr. i 2018 til at understøtte realiseringen af synlighed og åbenhed om resultater og bedre brug af data i kommunerne. Det gælder fx til at understøtte nye digitale og datainformerede arbejdsgange ifm. med implementering af Fælles Sprog 3 og understøtte øget anvendelse af ledelsesinformation og data til systematisk at følge indsatser. Sagen er kodet som service. I alt 15, Konsekvens for GBS 0, Beløbet er delt 50/50 mellem omsorg og styring efter aftale med Carsten Pedersen og Bent Christiansen. Ad 84) Kompetenceløft til det kommunale sundhedspersonale Der er i økonomiaftalen som et engangsbeløb i 2018 afsat 100 mio. kr. i form af finansiering og serviceramme til at styrke de sundhedsfaglige kompetencer i kommunerne. Midlerne forudses at finansiere konkrete uddannelsesforløb. Der peges i den forbindelse på løft af kompetencer i forhold til tidlig opsporing, kliniske kompetencer samt koordinering og understøttelse af komplekse patientforløb. Kompetenceløftet er målrettet sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og -hjælpere, fysio- og ergoterapeuter mv. og skal bl.a. styrke kommunernes muligheder for rekruttering. Sagen er kodet som service. I alt 100, Konsekvens for GBS 1,

5 Ad 86) Tilbageførsel af VEU-opsparing 2019 til ) Der udmøntes 21 mio. kr. årligt de næste 10 år på bloktilskuddet med henvisning til midler, som kommunerne får retur i opsparede VEU-midler, som følge at der over en årrække har været ubalance mellem arbejdsgivernes indbetaling til VEU og de faktiske udbetalinger af VEU-godtgørelse. Spørgsmålet om anvendelsen af midlerne indgik i OK18. Der blev i den forbindelse indgået en forståelse mellem FOA og KL om at hovedparten af midlerne anvendes til udgifter til videreuddannelse fra social- og sundhedshjælper til social- og sundhedsassistent, mens en mindre del kan anvendes midlertidigt til et løntillæg til social- og sundhedshjælpere, der har færdiggjort uddannelsen til social- og sundhedsassistent. Der er med udmøntningen i bloktilskuddet afsat finansiering, men ikke særskilt serviceramme hertil. I alt - 21,0 21,0 21,0 21,0 Konsekvens for GBS - 0,220 0,220 0,220 0,220 FOLKESUNDHED Ad 24) Ændring af bekendtgørelse om driftsoverenskomster mellem regionsråd og selvejende hospicer I forbindelse med Kræftplan III blev der afsat midler til etablering af 42 nye hospicepladser i perioden Oprettelsen af de nye hospicepladser har været forsinket i forhold til den forudsatte tidsplan, således at alle 42 pladser først var endelig etableret i Idet hospicepladser nu er endelig etableret, lægges midlerne over i bloktilskuddet med den endelige profil. På den baggrund kompenseres kommunerne med 18,4 mio. kr. fra 2018 og frem (18 pl). Tabel 43: Økonomiske konsekvenser af bekendtgørelse om driftsoverenskomster mellem regionsråd og selvejende hospicer I alt 18,4 18,7 18,7 18,7 18,7 Konsekvens for GBS 0,195 0,196 0,196 0,196 0,196 Ad 26) Lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile Med loven indføres regler, hvorved det bliver tilladt at tvangsbehandle varigt inhabile somatiske patienter over 15 år. Loven skal sikre muligheden for at behandle patienter, som på grund af deres mentale tilstand ikke formår at forholde sig fornuftsmæssigt til et behandlingsbehov. Lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile medfører merudgifter for kommunerne til følgende tre elementer; indberetning, protokolføring og klagesagsbehandling. Det samlede beløb, som kommunerne kompenseres med, udgør 5,9 mio. kr. (18 pl). Tabel 45: Økonomiske konsekvenser af lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile I alt 5,9 6,0 6,0 6,0 6,0 Konsekvens for GBS 0,062 0,063 0,063 0,063 0,063 Ad 27) Satspuljeinitiativ vedr. den kommunale omsorgstandpleje

6 Kompensation vedrørende forbedret tandsundhed for de svageste ældre, som blev lagt i bloktilskuddet i 2017 (se Budgetvejledning 2018 Skrivelse G.3-2, pkt. 28), bliver taget ud fra 2021 på dette års aktstykke, da det var en 4-årig bevilling. Tabel 46: Økonomiske konsekvenser af satspuljeinitiativ vedr. den kommunale omsorgstandpleje I alt ,6-10,6 Konsekvens for GBS ,111-0,111 Ad 70) Kommunal medfinansiering af it-infrastruktur på sundhedsområdet (National Serviceplatform og Fælles Medicinkort m.fl.) Med økonomiaftalen for 2017 var regeringen og KL enige om, at kommunerne medfinansierer it-infrastruktur på sundhedsområdet vedr. National Serviceplatform (NSP) og Fælles Medicinkort (FMK). Med aktstykket for 2016 blev fastlagt en profil for 2017 på 17,9 mio. kr., mens profilen for 2018 blev fastlagt på aktstykke 2017 til 23,2 mio. kr. Reguleringen på årets aktstykke vedrører en ny profil for 2019 på 19,6 mio. kr. Denne post skal ses i sammenhæng med posten "Finansiering af MEDCOM løsninger" (pkt. 80) på 3,9 mio. kr., da disse var samlet under ét på sidste års aktstykke. Summen af pkt. 70 og 80 på årets aktstykke er 23,5 mio. kr. (19pl) svarende til profilen på aktstykke Den kommunale medfinansiering af it-infrastruktur på sundhedsområdet er således 17,9 mio. kr. i 2017, 23,2 mio. kr. i 2018 (18pl) og 23,5 mio. kr. i 2019 (19pl). Sagen er kodet som service. I alt - -19, Konsekvens for GBS - -0, Ad 80) Finansiering af MEDCOM løsninger Se tekst under pkt. 70 " Kommunal medfinansiering af it-infrastruktur på sundhedsområdet (National Serviceplatform og Fælles Medicinkort m.fl.)". Sagen er kodet som service. I alt - -3, Konsekvens for GBS - -0, Ad 75) Sygebesøg og samtaleterapi i almen praksis I økonomiaftalen for 2016 blev der foretaget en teknisk korrektion af hhv. det kommunale udgiftsloft (servicerammen) og regionale udgiftsloft, som følge af, at den daværende overenskomst mellem RLTN og PLO decentraliserede nogle ydelser indenfor samtaleterapi og sygebesøg. Dette indebar, at udgifterne til disse områder blev flyttet udenfor økonomirammen for almen praksis, men i stedet skulle honoreres gennem decentrale aftaler. Dette betød også, at den kommunale medfinansiering (KMF) af de to ydelser bortfaldt. Idet kommunerne fortsat skulle medfinansiere ydelserne som kommunal finansiering via regning, var det nødvendigt at korrigere servicerammen svarende til KMF-andelen. I 2016 blev i alt 11,2 mio. kr. (16pl) flyttet fra KMF til kommunernes serviceramme.

7 Med den seneste overenskomst mellem RLTN og PLO er ordningen afskaffet igen, og udgifterne til sygebesøg indgår igen under den samlede økonomiramme for almen praksis, ligesom der pålægges KMF igen. Kommunernes servicerammen korrigeres derfor med -11,9 mio. kr. i 2019 og frem. Sagen er kodet som service. I alt - -11,9-11,9-11,9-11,9 Konsekvens for GBS - -0,125-0,125-0,125-0,125 Ad 82) Styrket sektorsammenhæng og innovativ brug af data (Digitaliseringsfond) Med ØA19 med Danske Regioner og KL aftalt en digitaliseringsfond til statslig medfinansiering af højt prioriterede projekter til styrket sammenhæng. Fonden etableres med 50 mio. kr. i 2018, hvoraf kommunerne modtager 25 mio. kr., hvilket samtidig indebærer et løft i anlægsrammen i De konkrete projekter aftales nærmere i Den nationale bestyrelse for sundheds-it og i relevant omfang Den nationale bestyrelse for data på sundheds- og ældreområdet. Dermed bliver der ikke tale om en egentlig ansøgningsproces eller tilsagnsgivning til de enkelte projekter, men i stedet en aftalebaseret udmøntning af midlerne til de projekter, hvor der kan sikres et investeringsafløb i Ved prioriteringen af projekter forudsættes regional og/eller kommunal medfinansiering og milepæle for udrulning I alt 25, Konsekvens for GBS 0, Ad 83) Cyber- og informationssikkerhed, lokale indsatser Som et af elementerne i en ny national cyber- og informationssikkerhedsstrategi skal der inden udgangen af 2018 udarbejdes en sektorstrategi for cyber- og informationssikkerhed på sundhedsområdet. I forhold til kommunernes øgede behov for cyber- og informationssikkerhed henvises til det almindeligt gældende sektoransvar, hvor hver myndighed selv skal sørge for at administrere lovmedholdeligt og med tilstrækkelige procedurer mv., der modsvarer de til enhver tid gældende behov. Sektorstrategien på sundhed forventes dog på flere områder at have betydning for kommunerne. Der er derfor afsat 5,0 mio. kr. i 2018 til lokale indsatser i kommunerne vedr. cyber- og informationssikkerhed på sundhedsområdet. Sagen er kodet som service. I alt 5, Konsekvens for GBS 0, SOCIALOMRÅDET: Ad 17) Lov nr. 446 af 9. juni 2008 om ændring af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv. og lov om social service (Højere supplerende pensionsydelse, udvidelse af personkredsen for invaliditetsydelse og afskaffelse af servicebetaling for ophold i botilbud mv.) 1)

8 Kompensationen for loven nr. 446 af 9. juni 2008 vedr. afskaffelse af servicebetalingen for ophold i botilbud m.v. har faldende profil. Det endelige udgiftsniveau nås først i Med reguleringen på årets aktstykke indlægges den marginale ændring fra 2020 til 2021 på -4,0 mio. kr. i bloktilskuddet. For yderligere information se Supplementsskrivelse 5-9 vedr. voksenhandicappede mv. for Økonomiske konsekvenser af afskaffelse af servicebetalingen for ophold i botilbud I alt 0,0 0,0 0,0-4,0-4,0 Konsekvens for GBS 0,0 0,0 0,0-0,042-0,042 Ad 19) Lov nr. 660 af 8. juni 2017 om ændring af lov om social service, lov om socialtilsyn og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Udvidelse af varsling ved afgørelser om frakendelse eller nedsættelse af hjælp efter lov om social service) I Supplementsskrivelse 5-9 vedr. voksenhandicappede mv. for 2018 blev ændringerne af servicelovens voksenbestemmelser mv. omtalt (lov nr. 660 af 08/06/2017). De gennemførte ændringer trådte i kraft 1. januar En af ændringerne er, at det er fastsat i servicelovens 3 a, stk. 1, at en række kommunale afgørelser om frakendelse eller nedsættelse af hjælp på det specialiserede børne- og voksenområde skal varsles med mindst 14 uger fra borgerens modtagelse af afgørelsen. Ved forhandlingen om de økonomiske konsekvenser af loven var det forudsat, at der gennemføres en ændring om varsling på mindst 14 uger for kommunernes afgørelser om frakendelse eller nedsættelse af visse typer hjælp efter serviceloven og en særlig hurtig sagsbehandling af klagesager i Ankestyrelsen, jf. servicelovens 3a, stk. 1. Dette medfører, at borgeren i varslingsperioden på i alt 14 uger kan beholde den hidtidige hjælp i uændret omfang. I denne model kan kommunen effektuere frakendelsen/ændringen, således at den træder i kraft efter 14 uger. Ved udvalgsbehandlingen af loven udvides varslingsbestemmelsen, således at der, i de tilfælde, hvor der klages til Ankestyrelsen, først skal ske en effektuering af kommunernes afgørelser, når varslingsperioden på 14 uger er udløbet, jf. servicelovens 3a, stk. 2. Dette betyder, at hjælpen i klagesager opretholdes i 14 uger og først derefter kan ændringen/frakendelsen effektueres. Det betyder, at borgere kan opretholde hjælpen i 14 uger yderligere udover den tid, det taget at effektuere ydelsen, fx 12 uger. Se også supplementsskrivelse 5.9. Økonomiske konsekvenser af Udvidelse af varsling ved afgørelser om frakendelse eller nedsættelse af hjælp I alt 13,8 17,4 17,4 17,4 17,4 Konsekvens for GBS 0,146 0,183 0,183 0,183 0,183 Konsekvens for GBS Familierådgivning 42 (11,24%) Konsekvens for GBS Socialområdet 95 og 96 (hhv. 30,34% og 58,43%) 0,016 0,021 0,021 0,021 0,021 0,130 0,162 0,162 0,162 0,162 Den procentvisefordeling er beregnet udfra nedenstående økonomifordeling fra supplementskrivelse vedr. voksenhandicappede m.v. 5-9 for 2018: Samlede merudgift Statsrefusion fratrukket % fordeling 42 - Tabt arbejdsfortjeneste 2,0 1,0 11,24% 95 - Kontant tilskud til ansættelse af hjælpere 2,7 2,7 30,34%

9 96 - Borgerstyret personlig assistance 5,2 5,2 58,43% Ad 28) Faste læger tilknyttet længerevarende botilbud efter servicelovens 108 for borgere med psykiske lidelser Kompensation vedrørende faste læger tilknyttet længerevarende botilbud efter servicelovens 108 for borgere med psykiske lidelser blev lagt i bloktilskuddet i Beløbet tages ud af bloktilskuddet fra 2021, da det var en 4-årig bevilling. Økonomiske konsekvenser af faste læger tilknyttet længerevarende botilbud I alt 0,0 0,0 0,0-5,2-5,2 Konsekvens for GBS 0,0 0,0 0,0-0,055-0,055 Ad 61) Lov nr. 315 af 25. april 2018 om ændring af lov om trafikselskaber (individuel handicapkørsel for blinde og stærkt svagsynede) Med loven udvides adgangen til individuel handicapkørsel til også at omfatte blinde og svagtseende. Initiativet stammer fra satspuljeaftalen for 2018, og loven træder i kraft 1. juli 2018, hvorfor der kun er 1/2- årseffekt for DUT-beløbet er beregnet på baggrund af et skøn for antallet af blinde og svagtseende på personer, en udnyttelsesgrad på 25 pct. samt en forudsætning om et gennemsnitligt antal ture på 25 pr. visiteret borger, hvilket er over det senest kendte gennemsnitlige antal ture for brugerne af den eksisterende ordning. Økonomiske konsekvenser af individuel handicapkørsel for blinde og stærkt svagsynede I alt 16,6 33,8 33,8 33,7 33,7 Konsekvens for GBS 0,175 0,355 0,355 0,354 0,354 Ad 67) VISO VISO (Den Nationale Videns- og SpecialrådgivningsOrganisation) blev oprettet i forbindelse med opgave- og strukturreformen. Finansieringen af VISO indgik som en del af den økonomiske fordeling af amternes udgifter på socialområdet i forbindelse med opgave- og strukturreformen. Det blev i den forbindelse aftalt, at eventuelt uforbrugte midler skal tilbageføres til kommunerne. De tilbageførte midler vedrører forbruget to år tidligere. Midlerne, der tilbageføres i 2019 vedrører derfor forbruget af VISO-ydelser i Kommunerne får i 2019 tilbageført 4,2 mio. kr. (2019-pl). Økonomiske konsekvenser af VISO I alt 0,0 4,2 0,0 0,0 0,0 Konsekvens for GBS 0,000 0,044 0,000 0,000 0,000 Konsekvens for GBS Børn og Læring 1/6 Konsekvens for GBS Social 5/6 0,000 0,007 0,000 0,000 0,000 0,000 0,037 0,000 0,000 0,000 Ad 85) Efterregulering for driften af særlige pladser i psykiatrien

10 Der var forudsat etableret 150 særlige pladser i psykiatrien i starten af Kommunernes DUTkompensation på 35 mio. kr. er baseret herpå. Imidlertid vil en stor del af pladserne først åbne i løbet af andet halvår i Da pladserne ikke er etableret har kommunerne heller ikke udgifterne forbundet med driften af pladserne. På den baggrund efterreguleres DUT-beløbet for 2018 med -9,1 mio. kr. (2019-pl). Det bemærkes, at efterreguleringen ikke vedrører den del af DUT-kompensationen, der angår kommunernes afledte administrative merudgifter. Sagen er kodet som service. Økonomiske konsekvenser af Efterregulering for driften af særlige pladser i psykiatrien I alt -9,1 0,0 0,0 0,0 0,0 Konsekvens for GBS -0,096 0,000 0,000 0,000 0,000 Social, administration Ad 21) Lov nr. 689 af 8. juni 2018 om forsøg med socialt frikort Efter vedtagelse af lovforslaget forpligtes kommunerne til en ny visitationsopgave i forsøgsperioden. Visitationsopgaven vil bestå i, at kommunen vurderer ansøgninger om socialt frikort og træffer afgørelse efter indholdet i indeværende lovforslag. Ved tildeling af socialt frikort er det kommunens opgave at indberette borgerens cpr-nummer samt udstedelsesdato i den dertil indrettede tværkommunale it-løsning. Kommunerne kompenseres i forsøgsordningens første år (2019) med 5,8 mio. kr. til visitation og klagebehandling. I forsøgsordningens andet år (2020) forventes det, at antallet af nyvisitationer vil være markant færre end i forsøgsordningens første år (2019). Her kompenseres kommunerne med 1,5 mio. kr. til visitation og klagebehandling. Da modtagerne af socialt frikort ikke får modregnet den omfattede indtægt i forsørgelsesydelser eller andre indkomstafhængige offentlige ydelser, vil der være en kommunal merudgift forbundet med dette. Kommunerne kompenseres i 2019 og 2020 med 1,6 mio. kr. for mindre modregning i sociale ydelser (kontanthjælp og førtidspension). Se også sektorskrivelse 5.9 og supplementsskrivelse 5.9. I alt 0,000 5,900 1,500 0,000 0,000 Konsekvens for GBS 0,000 0,062 0,000 0,000 0,000