Afsluttende rapport om initiativ 11.3, analyse af digitaliseringsklar lovgivning
|
|
- Christina Frandsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bilag 4.o.a Afsluttende rapport om initiativ 11.3, analyse af digitaliseringsklar lovgivning Stamdata Tabel 1: Stamdata for initiativ 11.3 Initiativnavn Ministerium Institution Digitaliseringsklar lovgivning Finansministeriet Digitaliseringsstyrelsen Budget og finansiering Der er ikke afsat særskilt finansiering til analysen. Der har ikke været udgifter i forbindelsen med analysen. Ansvarlig for statusrapportering Camilla Springborg Formand for arbejdsgruppe Camilla Springborg Projektleder Camilla Springborg Projektejer Ronnie Eriksson Programleder - Starttidspunkt for analyse November 2012 Sluttidspunkt for analyse Juni 2014 Resultater af analysen Som resultat af initiativet er der på baggrund af en tidligere foranalyse gennemført en analyse af digitaliseringsklar lovgivning. Arbejdsgruppen har i den forbindelse defineret en række udfordringer ved, at digitalisering i dag ikke i tilstrækkelig grad indtænkes på en systematisk og ensartet måde i lovgivningsprocessen: 1. Digital kommunikation med borgere og virksomheder Det nuværende arbejde med udrulning af obligatorisk digital selvbetjening i regi af regeringens Digitaliseringsstrategi er inddelt i fire bølger. Bølgerne igangsættes én gang om året over fire år i perioden Regeringen vil på udvalgte områder tilpasse lovgivningen, så ansøgning, anmeldelse mv. til offentlige myndigheder frem mod 2015 som udgangspunkt skal ske digitalt. For hver bølge udarbejdes der en samlelov, der medfører ændringer på flere ressortområder. Der er tale om ændringer, der har samme indholdsmæssige formuleringer. Hovedformålet med dette er at sikre, at der følges de samme retningslinjer for digital kommunikation på tværs af fagministerier, og at disse krav som udgangspunkt giver borgere ensartede rettigheder og pligter på tværs af forskellige lovområder, så borgerne er stillet lige. 1
2 For nye love og for love på områder, der ikke har været en del af Digitaliseringsstrategien, vil det være hensigtsmæssigt, hvis der også her sikres en ensartethed, hvad angår digitalisering i forhold til de krav og systemer, som borgeren vil komme til at møde, når de skal benytte digitale kanaler. Formålet er at sikre, dels at borgerne vil opleve den offentlige sektor som sammenhængende, og dels at der ikke etableres nye utilsigtede barrierer for den nuværende og fremtidige digitale understøttelse af loven. Hvis de lovudarbejdende myndigheder ikke indtænker den fornødne lovhjemmel til digital kommunikation til borgere og virksomheder fra start, og tages der ikke højde for den fremtidige teknologiske udvikling, risikeres bl.a., at myndigheden kort tid efter skal lave lovændringer som følge af, at der ikke er taget højde for den digitale understøttelse af lovgivningen. Dette betyder unødigt ekstraarbejde for myndigheden og øgede ressourcer til lovgivningsarbejdet i ministerierne. Det kan også risikeres, at loven bliver svær at udføre i praksis, fordi der ikke er taget højde for hensigtsmæssige sagsgange. Er den administrative understøttelse af lovgivningen tænkt ind på forhånd, kan det lette processen for både sagsbehandlingen såvel som for muligheden for at lave digitale løsninger, altså mere effektive sagsgange. Hermed sikres, at udviklingen af de systemer, som skal understøtte lovgivningen, ikke blive unødigt komplekse og dermed også unødigt dyre. 2. Datagenbrug I dag findes der data om borgere og virksomheder i forskellige registre hos forskellige myndigheder. I nogle tilfælde er data identiske, eksempelvis adresse-, person- eller boligdata, uden at myndighederne er gode nok til at udveksle informationerne, men derimod bruger ressourcer på at indhente og opdatere informationer, som allerede er til stede. Hvis de lovudarbejdende myndigheder ikke tager højde for, at data muligvis allerede er tilgængelige, risikeres det, at der opbygges parallelle databaser, registre og lignende. Myndighederne kan altså med fordel undersøge, om data allerede er tilgængelige og sikre sig lovhjemmel til at måtte indhente de ønskede data. I andre tilfælde er oplysningerne næsten enslydende, men kan ikke genbruges, fordi myndighederne ikke bruger samme definitioner af data, periodiseringer, mv. som eksisterer i offentlige registre, fx de indkomst- og periodiseringsdefinitioner, som anvendes i eindkomst. Bruges de samme definitioner, er der større sandsynlighed for, at data kan genbruges. Derfor kan myndighederne med fordel sikre sig at bruge allerede kendte definitioner i lovteksten. Indtænkes datagenbrug i lovgivningsprocessen, der hvor det er muligt, sikres det, at den offentlige sektors data på sigt i højere grad opdateres ét sted og anvendes af alle myndigheder. Hermed kan der opnås mere effektive sagsgange og mere smidig digital udveksling af data mellem myndigheder. Herudover opnås desuden mindre arbejde for borgere og virksomheder, ved at de data, som borgere og virk- 2
3 somheder én gang har indberettet, ikke skal genindberettes og genindtastes i sagen, førend de kan behandles. På en række områder er der allerede sat et arbejde i gang for at sikre datagenbrug. Det er væsentligt, at der også på andre områder igangsættes tilsvarende arbejde, samt at viden herfra nyttiggøres på tværs af fagområderne. 3. Brug og videreudvikling af de fælles løsninger I dag har offentlige myndigheder en række digitale løsninger, som kan benyttes af alle offentlige myndigheder. Det drejer sig bl.a. om NemID, Borger.dk, Virk.dk, Nem Log-in, Digital Fuldmagt, NemKonto, efaktura, NemHandel m.v. Myndigheder bør overveje, om de har mulighed for at benytte de fællesoffentlige løsninger. På den måde kan det undgås at udvikle nye it-løsninger, hvis de eksisterende kan bruges til formålet. Dette mindsker behovet for udvikling, vedligehold og drift af nye it-systemer og er derved både ressource- og tidsbesparende. It-indgangen til det offentlige vil herudover opleves nemmere for borgeren, jo færre forskellige systemer denne skal sætte sig ind i. Hermed vil borgeren opleve den offentlige sektor som en helhed frem for enkelte enheder, der ikke samarbejder. For at undgå at udvikle dyre, særskilte digitale løsninger kan den digitale administration af lovgivningen med fordel tænkes ind allerede i det lovforberedende arbejde. Herunder skal lovgivningen tilpasses med henblik på, at eksisterende infrastruktur kan nyttiggøres. 4. Snyd og fejludbetalinger Myndighederne kan i sin udformning af lovteksten indtænke muligheden for at mindske forekomsten af snyd og fejludbetalinger. Snyd og fejludbetalinger i forbindelse med håndtering af sociale ydelser, fradrag, tilskud, sort arbejde mv. udgør en stor kilde til omkostninger. Myndighederne kan derfor i forbindelse med udarbejdelse af lovgivningen indtænke digitale muligheder for effektivt at undgå dette ved forudgående kontrolmekanismer. Denne type foranstaltninger kan eksempelvis være at sikre, at der i lovgivningen anvendes begreber og definitioner, der muliggør, at der forud for en udbetaling kan laves et automatisk krydstjek af eksempelvis alder med cpr-registret i sager, hvor alder er udslagsgivende for udbetaling af en bestemt ydelse. Herudover kan myndighederne med fordel sikre, at der er lovhjemmel til at lave risikobaseret kontrol. Myndighederne kan endvidere overveje, om det er muligt, at der i lovgivningen kan gives mulighed for at stoppe løbende udbetalinger, hvis der opstår ændrede vilkår. 3
4 Såfremt sådanne foranstaltninger tænkes ind fra start i det lovforberedende arbejde, kan det bidrage til at sikre mere korrekte afgørelser, hurtigere sagsbehandlingstid samt mindske muligheden for snyd og fejludbetalinger. 5. Automatiseret sagsbehandling Der bruges i dag betydelige ressourcer i det offentlige i forbindelse med administrativ sagsbehandling af fx ydelsestildeling af administrative afgørelser. Sagsbehandlingen kan i nogen udstrækning effektiviseres gennem automatiseret sagsbehandling. Med automatiseret sagsbehandling forstås digitalt understøttede sagsbehandlingsskridt, herunder endelige afgørelser der kan træffes uden involvering af en sagsbehandlers aktive skøn. Automatiseret sagsbehandling kan både føre til administrative ressourcebesparelser, hurtigere sagsbehandling, større gennemsigtighed og forudsigelighed i myndighedernes sagsbehandling og dermed større retssikkerhed, når afgørelser træffes på baggrund af objektive kriterier samt døgnåben forvaltning. Automatiseret sagsbehandling forudsætter, at lovgivningen ikke hindrer en sådan automatisering. I dag er der i meget lovgivning lagt op til en skønsmæssig vurdering. Det drejer sig bl.a. om mange af ydelsesområderne. Men nogen lovgivning kan på udvalgte områder i højere grad tilrettelægges således, at skøn og subjektive vurderinger samt manuelle sagsbehandlingsskridt kan minimeres og i stedet erstattes af objektive og entydige kriterier. Indtænker myndighederne dette aspekt, samt overvejer om eksisterende data kan genbruges, vil det være muligt at automatisere sagsbehandlingen i højere grad, end det er tilfældet i dag. Principper for digitaliseringsklar lovgivning For at nyttiggøre mulighederne ved digitalisering fuldt ud er det afgørende at indtænke digitalisering i det lovforberedende arbejde. Hermed kan en række uhensigtsmæssige konsekvenser, såsom dobbeltarbejde, økonomisk spild m.m. undgås. Arbejdsgruppen har derfor udarbejdet forslag til fem principper for digitaliseringsklar lovgivning, som modsvarer de fem ovenstående udfordringer. Principperne er tænkt som en hjælp til at systematisere de lovudarbejdende myndigheders arbejde med at indtænke, hvordan en digital understøttelse af administrationen af lovgivningen kan skrives ind i nye love samt i ændring af eksisterende love. De fem principper er: 1. Al borger- og virksomhedskommunikation skal være digital, hvis muligt 2. Data skal genbruges på tværs af myndighederne frem for genindsamles 3. Brug og videreudvikling af fælles offentlige it-løsninger og standarder 4. Snyd og fejludbetalinger skal forhindres, før udbetalingen sker 5. Sagsbehandlingen skal automatiseres, hvis muligt 4
5 Opsamling på workshops om tre løsningsmodeller I forbindelse med analysen af digitaliseringsklar lovgivning besluttede Styregruppen for Digitaliseringsstrategien at igangsætte tests af tre løsningsmodeller for, hvordan digitalisering og de ovenstående fem principper indtænkes så tidligt som muligt i lovprocessen. De tre løsningsmodeller retter sig alle mod ny lovgivning eller ændringsforslag og skal ses som et supplement til hinanden. Man kan derfor godt forestille sig at indføre flere af modellerne samtidig. Model Vejledningsmodel Sagsgangsmodel Lovprocesmodel Kort beskrivelse Modellen består af en vejledning om digitaliseringsklar lovgivning, herunder de fem principper for digitaliseringsklar lovgivning, som de lovudarbejdende myndigheder kan søge inspiration i, når de laver udkast til lovforslag. De fem principper er i vejledningen suppleret af hjælpespørgsmål samt konkrete eksempler. Den myndighed, som udarbejder et givent lovforslag, udarbejder til internt brug en sagsgangsoversigt, med overblik over forslagets administrative grundbestanddele i form af eksempelvis roller, opgaver, tilstande, sagsgange, workflows m.m. Digitalisering integreres i den eksisterende lovproces, således at de lovudarbejdende myndigheder fx i forbindelse med indmeldelse af lovudkast til lovprogrammet tager særskilt stilling til de fem hjælpespørgsmål om digitalisering, som er udledt af principper for digitaliseringsklar lovgivning. Børne-, Ligestillings-, Integrations- og Socialministeriet (herefter BLIS), Erhvervsstyrelsen (ERST) og Økonomi- og Indenrigsministeriet (ØIM) har forud for fremsættelse i Folketinget stillet lovforslag til rådighed for testene på workshoppene. Herudover har Justitsministeriet (JM) stillet en rapport, som ligger til grund for et kommende lovudkast, til rådighed for en workshop. Formålet med at teste de tre løsningsmodeller på endnu ikke fremsatte lovforslag er, at det således vil være muligt at se modellerne i deres fulde udstrækning, da det ville være muligt at nå at indføje ændringer vedr. digitalisering i lovudkastet, hvis det på workshoppen blev skønnet relevant. Løsningsmodellerne er dog ikke blevet testet i deres fulde udstrækning som først forventet. De tre modeller er afprøvet på de tre lovforslag samt rapporten så udførligt som muligt. Sagsgangsmodellen er afprøvet på alle fire myndigheders udvalgte dele af udkast til lovforslag/rapport, således at der reelt er udarbejdet sagsgangsoversigter for alle fire forslag, som ville kunne benyttes i lovprocessen. Hvad angår Vejledningsmodellen og Lovprocesmodellen er indholdet af modellerne gennemgået mundtligt med de medvirkende myndigheder for at indhente input til 5
6 den konkrete udformning og implementering. De fire medvirkende myndigheder har forholdt sig til alle tre løsningsmodeller. På baggrund af workshoppene har en enkelt myndighed fundet anledning til at lave enkelte justeringer i deres udkast til lovforslag på baggrund af de input, som DIGST kunne give på workshoppen. Der er ingen af de tre andre myndigheder, der har fundet anledning til at justere deres lovforslag. En anden myndighed har fulgt op på andre relevante problemstillinger som følge af workshoppen. Neden for følger læringen af pilottestene af de tre løsningsmodeller. Som indledning til de fire workshops er der blevet spurgt ind til, i hvor høj grad den lovudarbejdende sagsbehandler har overvejet digitalisering i arbejdet med loven, og hvordan denne har fået input om digitalisering. Her har svaret i to ud af fire workshops været, at digitalisering ikke er indgået i overvejelserne overhovedet eller kun i meget ringe grad. Dette indikerer, at der er et vist uudnyttet potentiale i at øge indsatsen i forhold til at få digitaliseringsvinklen tydeliggjort i forbindelse med udarbejdelse af lovforslag. Dette billede forstærkes af, at to ud af fire myndigheder fandt anledning til at lave mindre justeringer i henholdsvis lovforslag og interne sagsgange på baggrund af input fra workshoppen. Læring vedrørende Vejledningsmodellen Vejledningsmodellen består af en vejledning, som omhandler en forklaring på digitaliseringsklar lovgivning, hvilket formål det har og en kort gennemgang af de fem principper for digitaliseringsklar lovgivning, herunder en række hjælpespørgsmål til de fem principper. Udkast til vejledningen blev gennemgået på workshoppene. Læringen fra workshoppene var, at vejledningen og især de fem principper kan give relevant og konkret input til, hvor man kan gøre loven mere digitaliseringsklar. Dette skyldes dels, at der knytter sig en række hjælpespørgsmål til principperne, og dels at principperne dækker bredt, så der kommes rundt om mange aspekter ved lovudkastet. På trods af at vejledningen og principperne er brugbare og relevante, var konklusionen på workshopperne dog, at de formentlig sjældent vil blive prioriteret i en travl hverdag, når de netop har status af vejledning. Derfor blev det anbefalet af deltagerne på workshopperne, at det eksempelvis via ministersekretariaterne kan sikres, at vejledningen bygges ind i ministeriernes interne lovprocesguide, så den bliver synlig samt eventuelt lægges på lovprocesguide.dk. 6
7 Læring vedrørende Sagsgangsmodellen På workshoppene blev der med udgangspunkt i de tre konkrete lovforslag samt JM s rapport optegnet en reel sagsgangsoversigt over et sagsflow. Det kunne eksempelvis være afgørelsen i forbindelse med anbringelser eller ansøgningsprocessen i forbindelse med at udøve et bestemt erhverv. Der blev brugt ca min på hver workshop på at optegne en reel sagsgangsoversigt. Tilbagemeldingerne vedrørende Sagsgangsmodellen var overordnet set, at det er et meget brugbart redskab til at få overblik over de enkelte aktører og processer i lovforslaget. Det blev vurderet, at en sagsgangsoversigt har den dobbelte funktion, at den både kan være med til at synliggøre, hvor der kunne være digitaliseringsbare sagsgange og processer såsom ansøgningsprocesser og afgørelser, men i særdeleshed også at den kan være med til at højne kvaliteten af hele lovforslaget, da blandt andet aktører, handlinger, antallet af undtagelser, kommunikationsveje m.v. bliver gennemtænkt og opstillet på en overskuelig måde. Hermed bliver det nemmere for den lovforberedende myndighed at tydeliggøre lovens formål samt at fange uhensigtsmæssigheder eller udfordringer ved lovforslaget på et tidligt tidspunkt. Det var vurderingen blandt nogle deltagere, at den tid, der blev brugt på at udarbejde en sagsgangsoversigt var givet godt ud, når loven skulle skrives, da meget af indholdet allerede var blevet tænkt igennem og systematiseret. To ud af fire myndigheder gav udtryk for, at der også kunne være ulemper ved Sagsgangsmodellen: Det kan opfattes som et omfattende merarbejde at skulle udarbejde en sagsgangsoversigt til et lovforslag. Andre fandt, at det var en naturlig del af processen med lovforslaget. Det kan opfattes som problematisk at vedlægge sagsgangsoversigten til lovforslag, når de fremsættes for Folketinget, hvilket i praksis kan betyde, at større ændringer i sagsgange skal genfremsættes for Folketinget. Styregruppen for Digitaliseringsstrategien har drøftet spørgsmålet og anbefaler, at en sagsgangsoversigt ikke indgår som en del af selve lovforslaget, men udarbejdes og anvendes i processen i forbindelse med udarbejdelse af lovforslaget. Hjælperedskaber Hvis Sagsgangsmodellen fremadrettet bliver en obligatorisk model, blev det foreslået, at den interne proces, der skal igangsættes i ministerierne/styrelserne i forbindelse med udarbejdelsen af en sagsgangsoversigt, bør understøttes af hjælperedskaber. Dette kunne eksempelvis være: a) et elektronisk skema /en elektronisk fortrykt sagsgangsoversigt hvor der er opstillet funktioner (roller, handlinger m.v.) på forhånd, medfølgende begrebsforklaringer samt et eksempel på, hvordan man kan udarbejde en sagsgangsoversigt. 7
8 b) En vejledning i, hvad en god proces kan være, når der skal udarbejdes en sagsgangsoversigt, herunder afholde workshops, indhente input udefra mm. c) Etablering af en taskforce der kan hjælpe med at initiere en sagsgangsproces. Anden læring I udarbejdelsen af sagsgangsoversigten var det en erkendelse for en af de lovudarbejdende sagsbehandlere, at uhensigtsmæssigheder i en lovændring oftest er arvet fra hovedlovgivningen frem for, at den er opstået i den konkrete lovændring. Og her ville det være mere hensigtsmæssigt at gennemgå et helt lovkompleks med henblik på at revidere det og fjerne uoverensstemmelser. Endelig blev det fremført på flere workshops, at Sagsgangsmodellen ikke er relevant for alle lovforslag. Det drejer sig blandt andet om lovforslag, der ikke indeholder sagsgange samt lovforslag, som er udetaljerede, eksempelvis en rammelov. Det skal bemærkes, at en sagsgangsoversigt var relevant at udarbejde for alle de fire deltagende myndigheder på trods af deres forskelligartede ressort og lovforslag. Læring vedrørende Lovprocesmodellen Tanken bag Lovprocesmodellen er, at digitalisering vil blive tænkt ind helt fra start, således at ministerierne allerede når de melder lovforslag ind til lovprogrammet skal forholde sig til de fem principper for digitaliseringsklar lovgivning og de tilhørende hjælpespørgsmål. Lovprocesmodellen er som nævnt tidligere ikke blevet testet reelt på de lovforslag, som er blevet stillet til rådighed. Det er imidlertid af flere af workshopdeltagerene vurderet, at de færreste myndigheder vil kunne svare fyldestgørende på hjælpespørgsmålene til de fem principper, fordi de som oftest ikke er gået i gang med selve udarbejdelsen af udkast til lovforslag. Det blev derfor anført på flere workshops, at tidspunktet, hvor lovforslaget oversendes til Folketinget, er mere passende. Det blev på flere workshops fremført, at en ulempe ved modellen kan være, at det er for nemt at skrive ikke relevant i rubrikken om digitalisering, fordi modellen ikke umiddelbart følges op med eksempelvis en stikprøvekontrol eller en vurdering af et ekspertpanel. En anden mulighed kunne derfor være at få indført en anbefaling om redegørelse for de fem principper i høringsbrevet via en justering i Justitsministeriets Vejledning om lovkvalitet. 8
9 Opsamling Danske lovforslag har meget forskelligartet indhold og detaljeringsgrad. Der er derfor ikke en entydig anbefaling af, hvilken af de tre nævnte løsningmodeller, som er bedst. De fire workshops har givet nogle indikationer på, hvilke slags lovforslag som løsningsmodellerne egner sig bedst til: Sagsgangsmodellen I situationer hvor lovforslag er detaljerede og/eller vedrører opgavevaretagelse/administration, er det vurderingen, at det vil give et kvalitetsløft at supplere det forberedende arbejde med lovforslaget med udarbejdelse af sagsgangsoversigter, da sådanne kan medvirke til forenklede arbejdsgange som følge af de digitale muligheder. Lovprocesmodellen I de situationer hvor et lovforslag har en høj eller mellem detaljeringsgrad, men som ikke indeholder sagsgange, kan Lovprocesmodellen være et brugbart redskab. Vejledningsmodellen I de situationer, hvor lovforslaget har karakter af at være rammelovgivning, vil Vejledningsmodellen være det mest brugbare redskab som støtte til at sikre, at den lovudarbejdende myndighed overvejer digitaliseringsperspektivet. Det skal dog bemærkes, at erfaringerne fra tilsvarende indsatsområder viser, at en frivillig vejledning ikke i alle tilfælde er tilstrækkelig, men at der også kan være behov for en mere bindende indsats for at opnå resultater, som det også kendes fra Statens It-projektråd. Derfor er konklusionen fra de fire workshops, at det vil have størst effekt, at benytte en obligatorisk løsningsmodel. Et overordnet budskab fra workshoppene uanset hvilken model, der arbejdes videre med er, at hvis de fem principper for digitaliseringsklar lovgivning skal benyttes i en travl hverdag, så kræver det opfølgning, eksempelvis ved, at der i en opstartsfase nedsættes en digitaliserings-task force, der kan sælge varen. Dette kan der være flere modeller for: 1. Hvert ministerium nedsætter deres egen task force eksempelvis bestående af hus-jurister, som kan afholde workshops med de personer, der skal starte det lovforberedende arbejde op. Ministeriernes task force oplæres af Digitaliseringsstyrelsen. 2. Der oprettes en central vejledningsfunktion i stil med Ministeriernes Projektkontor, der vejleder ministerierne under det lovforberedende arbejde. 9
10 Endelig blev det fremhævet på flere af de fire workshops, at hvis digitalisering skal indtænkes mere ikke blot i lovforslag men i hele måden at arbejde på i ministerier og styrelser så kræver det en løbende dialog om gode og dårlige eksempler på digitaliseringsklar lovgivning. På baggrund af analysearbejdet besluttede Styregruppen for Digitaliseringsstyrelsen d. 23. juni 2014, at der skal udarbejdes en vejledning, at der skal afholdes et seminar for de statslige myndigheder vejledningen om de fem principper for digitaliseringsklar lovgivning, samt at nærværende afrapportering indgår i den kommende digitaliseringsstrategi. Organisering af analysen Den samlede analyse har været forankret i Styregruppen for Digitaliseringsstrategien og en tværoffentlig arbejdsgruppe bestående af Justitsministeriet, Økonomiog Indenrigsministeriet, SKAT, Erhvervsstyrelsen, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, KL og DIGST. Økonomi Der er ikke afsat særskilt finansiering til analysen. Der har ikke været udgifter i forbindelsen med analysen. 10
Vejledning om Digitaliseringsklar Lovgivning
Vejledning om Digitaliseringsklar Lovgivning 2018 Pixi-udgave Ny lovgivning skal indeholde beskrivelser af offentlige implementeringskonsekvenser. Se her hvad du skal huske, når du skal overholde de nye
Læs mereRigsrevisionens notat om beretning om fejludbetalinger af sociale ydelser
Rigsrevisionens notat om beretning om fejludbetalinger af sociale ydelser November 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om fejludbetalinger af sociale ydelser (beretning nr. 10/2013)
Læs mereAftale om digitaliseringsklar lovgivning
Aftale om digitaliseringsklar lovgivning I lovgivningen er der mange undtagelser og uklare begreber, som både gør det svært for borgerne at gennemskue, hvilke regler der gælder, men også giver lange sagsbehandlingstider
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om fejludbetalinger af sociale ydelser. Juni 2014
Notat til Statsrevisorerne om beretning om fejludbetalinger af sociale ydelser Juni 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 10/2013 om fejludbetalinger af
Læs mereRapportering af initiativ 2.1: Digital Post til virksomheder i 2013
10. oktoberr 2014 /Hbr Sag Bilag 4.b.a Rapportering af initiativ 2.1: Digital Post til virksomheder i 2013 ERHVERVSSTYRELSEN Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø Stamdata Tabel 1: Stamdata
Læs mereVejledning om digitaliseringsklar lovgivning - En vejledning om at indtænke digitalisering i lovforslag
Vejledning om digitaliseringsklar lovgivning - En vejledning om at indtænke digitalisering i lovforslag Side 2 af 21 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 Hvad vil det sige at indtænke digitalisering
Læs mereDIGITALISERING AF LOVGIVNING RETSSIKKERHEDSMÆSSIGE ASPEKTER
DIGITALISERING AF LOVGIVNING RETSSIKKERHEDSMÆSSIGE ASPEKTER Oplægsholder Birgitte Arent Eiriksson vicedirektør 21.05.2019 justitia-int.org @justitiaorg facebook.com/justitiadk linkedin.com/company/justitia
Læs mereDen fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015. Oplæg Ved Charlotte Münter, Direktør, Digitaliseringsstyrelsen
Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015 Oplæg Ved Charlotte Münter, Direktør, Digitaliseringsstyrelsen Dagsorden Baggrund Strategi indhold og status Fokus på grunddata Økonomisk modvind
Læs mereVejledning om digitaliseringsklar lovgivning - En vejledning om at indtænke digitalisering i lovforslag. December 2015
Vejledning om digitaliseringsklar lovgivning - En vejledning om at indtænke digitalisering i lovforslag December 2015 Opdateret 15-12-2015 Side 2 af 33 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 Hvad vil det
Læs mereAfsluttende rapport for initiativ 1.1: Digital post til alle borgere i 2014
Afsluttende rapport for initiativ 1.1: Digital post til alle borgere i 2014 Stamdata Tabel 1: Stamdata for initiativ 1.1 Initiativnavn Digital Post til alle borgere i 2014 Ministerium Finansministeriet
Læs mereRigsrevisionens notat om beretning om brugervenlighed og brugerinddragelse. digitale løsninger
Rigsrevisionens notat om beretning om brugervenlighed og brugerinddragelse i offentlige digitale løsninger September 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om brugervenlighed og brugerinddragelse
Læs mereHøringssvar til Vejledning om digitaliseringsklar lovgivning Af Birgitte Arent Eiriksson 12. marts 2018
2B 4B 12. marts 2018 Høringssvar Høringssvar til Vejledning om digitaliseringsklar lovgivning Af Birgitte Arent Eiriksson 12. marts 2018 Indhold: Indledning 2 1. Enkle regler med objektive kriterier 3
Læs mereDigitaliseringsklar lovgivning i praksis
Digitaliseringsklar lovgivning i praksis Simon Engell Kamber Højnelse af datakvalitet og øget effektivitet i it-systemer, FORVIR-netværket, december 2016 Overskrifter Hvad er digitaliseringsklar lovgivning?
Læs mereIndholdsfortegnelse. Service- og kanalstrategi for Brøndby Kommune
Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Definition og afgrænsning 3 3. Borgere og virksomheders brug af kommunikationskanaler 4 4. Hvad er strategien, og hvad betyder det for borgere og virksomheder? 5
Læs mereEfterlevelseshjælp. Opgavesplit ved overgang til Udbetaling Danmark version 1.0
Opgavesplit ved overgang til Udbetaling Danmark version 1.0 - Overordnet fordeling af opgaver Udmøntning af opgavesplit og procestegning i nærværende dokument fastlægger opgavedelingen og samspillet mellem
Læs mereFælleskommunal digitaliseringsstrategi
Fælleskommunal digitaliseringsstrategi Projektbeskrivelse 1.2: Effektiv digital selvbetjening KL, September 2011 Baggrund Hvert år håndterer kommunerne mange millioner ind- og udgående henvendelser. Håndtering
Læs mereUdbetaling Danmark og retssikkerhed
Socialudvalget 2011-12 L 86 Bilag 8, L 87 Bilag 8 Offentligt Udbetaling Danmark og retssikkerhed Resumé Det har været en afgørende præmis for etableringen af Udbetaling Danmark, at borgernes retssikkerhed
Læs mereStatsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København K Ministeren Holmens Kanal 22 1060 København K
Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København K Ministeren Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 33 92 93 00 Fax. 33 93 25 18 E-mail sm@sm.dk www.sm.dk Ministerredegørelse til Statsrevisorerne
Læs merefejludbetalinger af sociale ydelser
Punkt 6. Fejludbetalinger af sociale ydelser. 2014-19434. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Familie- og Socialudvalgets orientering, At fejludbetalinger af sociale ydelser kan skyldes
Læs mereATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018
ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018 ATP s digitaliseringsstrategi samler hele ATP Koncernen om en række initiativer og pejlemærker for digitalisering i ATP. Den støtter op om ATP Koncernens målsætning
Læs merePrincipper for digitalisering og ny teknologi i Brønderslev Kommune
Principper for digitalisering og ny teknologi i Brønderslev Kommune v. 1.0 22032017 Godkendt i Økonomiudvalget Dette dokument beskriver Brønderslev kommunes 5 overordnede digitaliseringsprincipper: 1.
Læs merePerspektiver på datadreven og risikobaseret kontrol
Perspektiver på datadreven og risikobaseret kontrol Oplæg på SAS-Institute formiddagsseminar November 2016 AGENDA 1. Digitaliseringsstrategiens bidrag til datadreven og risikobaseret kontrol 2. Kontrolsamarbejdet
Læs mere12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne
Side 1 af 5 12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne Målsætning Organiseringen af det tværoffentlige arbejde med digitalisering
Læs merePræsentation af EDS rapport Forenings- og tilskudsadministration v/gry Meisner, KL
Præsentation af EDS rapport Forenings- og tilskudsadministration v/gry Meisner, KL Effektiv Digital Selvbetjening Leverandørdag, Horsens 16. juni 2015 DEN FÆLLESKOMMUNALE INDSATS FORENINGER Digitalisering
Læs mereKommissorium for Dataetisk Råd 30. januar 2019
Kommissorium for Dataetisk Råd 30. januar 2019 Baggrund Der har i de seneste år været en stigende offentlig debat og et stort fokus på forskellige dataetiske spørgsmål, som brugen af digitale løsninger
Læs mereHøring af den reviderede fælleskommunale dokumentationsmetode
Høring af den reviderede fælleskommunale dokumentationsmetode 26. maj 2011 [Resultatet af høringen] Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Status på besvarelser... 3 Gennemgang af høringssvarene... 4 Værdien
Læs merePolitisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov
Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov 1. Regeringen, Venstre og Konservative (herefter benævnt aftaleparterne) har indgået aftale om en ny offentlighedslov.
Læs mere1. Ledelsesresumé. Den 2. juli Jnr Ø90 Sagsid Ref NSS Dir /
F ORELØBIG BUSINESS CASE F OR PROJEKT VEDR. SAGER P Å TVÆRS AF IT - LØSNINGER O G ORGANISATORISKE S K E L 1. Ledelsesresumé Der anvendes i dag mange ressourcer på at integrere forskellige it-løsninger
Læs mereSERVICENIVEAU. Vejledning til udvikling af serviceniveau VEJLEDNING TIL UDVIKLING AF SERVICENIVEAU 1
SERVICENIVEAU Vejledning til udvikling af serviceniveau VEJLEDNING TIL UDVIKLING AF SERVICENIVEAU 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. NDLEDNING....3 2. HVORFOR SKAL VI HAVE ET SERVICENIVEAU?.... 3 3. VEJEN MOD ET
Læs mereUDKAST TIL TALEPAPIR til brug for besvarelsen den 29. maj 2012 af samrådsspørgsmål A fra Folketingets Socialudvalg
Socialudvalget 2011-12 L 106, endeligt svar på spørgsmål 89 Offentligt Dato: 29. maj 2012 Kontor: Lovteknikkontoret Sagsbeh: Michelle Argir Simonsen Sagsnr.: 2012-0032-0223 Dok.: 428146 UDKAST TIL TALEPAPIR
Læs mereDen fælleskommunale digitaliseringsstrategi. - potentielle retlige udfordringer
Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi - potentielle retlige udfordringer Europas mest digitaliserede land Kommunernes hidtidige placering Forrige digitaliseringsstrategi: De 4 bølgelove 2012-2014:
Læs merePLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016
PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1
Læs mereDelpension. Opgavesplit ved overgang til Udbetaling Danmark version 1.0
Delpension Opgavesplit ved overgang til Udbetaling Danmark version 1.0 Delpension - Overordnet fordeling af opgaver Udmøntning af opgavesplit og procestegning i nærværende dokument fastlægger opgavedelingen
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om brugerinddragelse og brugervenlighed i offentlige digitale løsninger. Februar 2014
Notat til Statsrevisorerne om beretning om brugerinddragelse og brugervenlighed i offentlige digitale løsninger Februar 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning
Læs mereMinisteren bedes endvidere oplyse om det efter regeringens opfattelse er nødvendigt at indføre prøveperioder for nye systemer.
Kommunaludvalget 2013-14 KOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 58 Offentligt (01) Notat Talepunkter til besvarelsee af KOU samrådsspørgsmål E Samrådsspørgsmål E Vil ministeren redegøre for regeringens
Læs mereProjektoplæg. Projekt om effektivisering af energimærkning af offentlige bygninger
Projektoplæg Kontor/afdeling Center for energiadministration Dato 9. maj 2017 Projekt om effektivisering af energimærkning af offentlige bygninger Indledning Offentlige myndigheder er omfattet af energimærkningen
Læs mereKanalstrategi 2.0 Aarhus Kommune 2014-2017 Kultur og Borgerservice, Aarhus Kommune 2014. Layout ITK Design, Jan Thomassen
KANALSTRATEGI 2.0 Aarhus Kommune 2014-2017 1 Kanalstrategi 2.0 Aarhus Kommune 2014-2017 Kultur og Borgerservice, Aarhus Kommune 2014 Layout ITK Design, Jan Thomassen Tryk og oplag LaserTryk.dk A/S 1.000
Læs mereDigitaliseringsstrategi 2011-2014
Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere
Læs mereom L 72 Forslag til lov om kommunale borgerservicecentre
Kommunaludvalget, Retsudvalget L 72 - Bilag 2,REU alm. del - Bilag 60 Offentlig Folketingets Administration Lovsekretariatet 15. marts 2005 J.nr. 17 OMTRYKT (15/3 2005) (rettelse af eksempel markeret med
Læs mereVejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task
Læs mereEffektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012
April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til
Læs mereDigitalisering af løntilskud og fleksjob (2.3)
R E SULTATKONTRAKT Digitalisering af løntilskud og fleksjob (2.3) Kommunerne ønsker at levere en langt mere effektiv beskæftigelsesindsats, både mere effektiv i betydningen bedre målopfyldelse (en indsats,
Læs mereVejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task
Læs mereAndet oplæg til en model for Politisk lederskab af innovation i Furesø
Andet oplæg til en model for Politisk lederskab af innovation i Furesø Indhold: Hvorfor en innovationsmodel?...3 Hvordan definerer vi innovation i Furesø?...3 Principper for innovation...3 Innovationsmodellen
Læs mereRetsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt
Retsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt LOVSEKRETARIATET NOTAT OM DET SÅKALDTE IDENTITSKRAV I GRUNDLOVENS 41, STK. 2, I FORHOLD TIL ET AF MINISTEREN STILLET ÆNDRINGSFORSLAG TIL
Læs mereFælleskommunal digitaliseringsstrategi
Fælleskommunal digitaliseringsstrategi Projektbeskrivelse 1.1: Obligatorisk digital service KL, September 2011 Baggrund Hvert år håndterer kommunerne mange millioner ind- og udgående henvendelser. Håndtering
Læs mereHøringspartnere. Digitaliseringsstyrelsen uddyber nedenfor formål, indhold og konsekvenser af at indføre Persondataloven i Grønland.
Naalakkersuisut Government of Greenland Digitaliseringsstyrelsen Høringspartnere Supplerende høringsmateriale om Kongelig Anordning af Persondataloven Digitaliseringsstyrelsen uddyber nedenfor formål,
Læs mereDen Fælles Dataenhed Den Fælles Dataenhed
Den Fælles Dataenhed 27-03-2015 0 Baggrund for idriftsættelse af Den Fælles Dataenhed På baggrund af udvalgsarbejdet om effektiv sagsbehandling og kontrol, blev det i aftale for kommunernes økonomi i 2015
Læs mereAgenda. overblik. trafikområdet. 1) Selvbetjeningsløsninger hvad og hvorfor? 2) Bølge 3 aktiviteter og vejsektoren - overblik
Agenda 1) Selvbetjeningsløsninger hvad og hvorfor? 2) Bølge 3 aktiviteter og vejsektoren - overblik 3) Selvbetjeningsløsninger hvor går de hen? 4) Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi overblik
Læs mereKommissorium for Styregruppen for Virk.dk
August 2012 Sag Kommissorium for Styregruppen for Virk.dk ERHVERVSSTYRELSEN Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø Baggrund Virksomhedsportalen Virk.dk blev etableret i 2003, og er jf. den
Læs mereDen digitale vej til fremtidens velfærd
Den digitale vej til fremtidens velfærd V. Ulla Larney, Erhvervsstyrelsen Midtjysk Erhvervsakademi 21/8-2013 Danmark i front med digitalisering Fællesoffentlig digitaliseringsstrategi 2011-2015 Ansøgninger,
Læs mereUdbetaling Danmark og socialt bedrageri
Socialudvalget 2011-12 L 86 Bilag 8, L 87 Bilag 8 Offentligt Udbetaling Danmark og socialt bedrageri Resumé Der er foretaget grundige analyser af, hvilken konstruktion der er mest hensigtsmæssig i forhold
Læs mereHvor er vi på vej hen med tilsynsog kontrolopgaverne og lidt om samspillet mellem STAR og kommunerne
Hvor er vi på vej hen med tilsynsog kontrolopgaverne og lidt om samspillet mellem STAR og kommunerne 8. oktober 2015 Søren Tingskov For det første er der tale om et økonomisk perspektiv. De direkte udgifter
Læs mereR E T S P O L I T I S K F O R E N I N G
R E T S P O L I T I S K F O R E N I N G HØRINGSSVAR Til: Justitsministeriet. Høring over forslag til lov om ændring af forvaltningsloven (Klare juridiske rammer for effektiv digital forvaltning) Høringsbrev
Læs mereRigsrevisionens notat om beretning om samarbejdet mellem kommunerne og Udbetaling Danmark
Rigsrevisionens notat om beretning om samarbejdet mellem kommunerne og Udbetaling Danmark April 2017 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om samarbejdet mellem kommunerne og Udbetaling
Læs mereDigitaliseringsstrategi 2011-2015
Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes
Læs mereVejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. XX kl. 12
Social- og Indenrigsministeriet Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb Ansøgningsfrist d.
Læs mereBørne- og Socialministeriet Holmens Kanal København K. Sendt pr. mail til med kopi til
Børne- og Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Sendt pr. mail til lzhj@sm.dk med kopi til jurint@sm.dk Høringssvar fra KL vedr, foreslåede ændringer af retssikkerhedsloven Børne- og Socialministeriet
Læs mereIndhold... 1. 1 Indledning... 2. 2 Formål med kanalstrategien... 2. 2.1 Vision... 3. 3 Hvordan henvender borgerne sig i dag?... 4
Kanal st r at egi Vest hi mmer l andskommune2014-2015 Indhold Indhold... 1 1 Indledning... 2 2 Formål med kanalstrategien... 2 2.1 Vision... 3 3 Hvordan henvender borgerne sig i dag?... 4 3.1 Henvendelsestyper...
Læs mereNetværksmøde. v/ Michael Fagerlund Andersen, Digitaliseringsstyrelsen
Netværksmøde v/ Michael Fagerlund Andersen, Digitaliseringsstyrelsen 27. Marts 2015 DAGENS PROGRAM 10:00-10:45 Velkomst og præsentation 11:00-11:15 Pause 11:00-12:30 Workshops 12:30-13:15 Frokost 13:15-14:15
Læs mereFælleskommunal digitaliseringsstrategi
Fælleskommunal digitaliseringsstrategi Projektbeskrivelse 1.3: Kanalstrategi, dokumentation og kompetenceudvikling KL, September 2011 Baggrund Kommunerne står midt i en stor opgave med at flytte kommunikationen
Læs mereRIGSREVISIONEN København, den 10. maj 2006 RN A403/06
RIGSREVISIONEN København, den 10. maj 2006 RN A403/06 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 4/05 om digitale løsninger i staten
Læs mereOktober Rigsrevisionens notat om beretning om. lempelsen af revisionspligten
Oktober 2019 Rigsrevisionens notat om beretning om lempelsen af revisionspligten Notat til Statsrevisorerne, jf. rigsrevisorlovens 18, stk. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 17/2018 om lempelsen
Læs mereDIGITALISERING PÅ DET SOCIALE OMRÅDE
DIGITALISERING PÅ DET SOCIALE OMRÅDE Oplægsholder Birgitte Arent Eiriksson 19.02.2019 justitia-int.org @BAEriksson facebook.com/justitiadk linkedin.com/company/justitia DIGITALISERINGSKLAR LOVGIVNING o
Læs mereObligatorisk selvbetjening i Aftale for kommunernes økonomi for 2013
Obligatorisk selvbetjening i Aftale for kommunernes økonomi for 2013 Målsætning bag aftalen Det er kommunernes målsætning, at 80 % af alle ansøgninger/anmeldelser fra borger til kommuner sker digitalt
Læs mereDigitaliseringsstrategi
Dragør Kommune, november 2015 Digitaliseringsstrategi UDKAST Dragør Kommune 2016 2020 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Fællesoffentligt samarbejde om digitalisering - infrastrukturen...5 3. Borgerbetjening
Læs mereFølgende har angivet ikke at have bemærkninger: Dansk Arbejdsgiverforening.
Høringsnotat 4. juni 2014 Høring over udkast til Bekendtgørelse om Fonden for Velfærdsteknologi Udkast til ny bekendtgørelse om Fonden for Velfærdsteknologi og vejledning blev sendt i høring 11. marts
Læs mereAftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen
Undervisningsministeriet Finansministeriet KL Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Økonomi- og Indenrigsministeriet Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ
Læs mereSystematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary
Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary Jobcenter Randers PricewaterhouseCoopers, CVR-nr. 16 99 42 94, Gentofte 1. Baggrund for projektet Hvert år gør Jobcenter Randers en stor
Læs merePolitik for Elektronisk Sags- og dokumenthåndtering Godkendt af Styregruppen for edoc
Politik for Elektronisk Sags- og dokumenthåndtering Godkendt af Styregruppen for edoc Politik for Elektronisk Sags- og Dokumenthåndtering i Region Nordjylland (ESDH) Lovgivning/aftalegrundlag Politikken
Læs mereProjektbeskrivelse. 1.2 Adgang til egne data. 1. Formål og baggrund
Projektbeskrivelse 1.2 Adgang til egne data 1. Formål og baggrund Udviklingen på borgerbetjeningsområdet er gået stærkt. I den foregående fælleskommunale strategiperiode har kommunerne flyttet store dele
Læs mereMål- og resultatplan. December 2018
Mål- og resultatplan December 2018 Indhold Strategisk målbillede for Digitaliseringsstyrelsen 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2019 7 Gyldighedsperiode og rapportering 9 Påtegning 9 Side 3 af 10 Strategisk
Læs mereVelfærd gennem digitalisering
Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode
Læs mereGod dialog og godt samarbejde på børnehandicapområdet ~ en manual for servicelovens 41, 42 og 84
God dialog og godt samarbejde på børnehandicapområdet ~ en manual for servicelovens 41, 42 og 84 Dokumentnr. 993287_2 Sagsnr. 12/12165 Udarbejdet af vije på baggrund af arbejdsgruppeinddragelse Indholdsfortegnelse
Læs mereStrategi: Velfærdsteknologi og digitalisering
Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,
Læs mereHelhedsorienteret sagsbehandling årsrapport 2014
Helhedsorienteret sagsbehandling årsrapport 2014 Kommunalbestyrelsen besluttede i 2010 at opprioritere indsatsen mod socialt bedrageri ved at etablere et kontrolteam i forbindelse med Opkrævningsafdelingen.
Læs mere2013/1 LSF 158 (Gældende) Udskriftsdato: 6. juli 2016. Fremsat den 18. marts 2014 af finansministeren (Bjarne Corydon) Forslag.
2013/1 LSF 158 (Gældende) Udskriftsdato: 6. juli 2016 Ministerium: Finansministeriet Journalnummer: Finansmin. Fremsat den 18. marts 2014 af finansministeren (Bjarne Corydon) Forslag til Lov om ændring
Læs mere1. Styrings- og beslutningsmodel (del af digitaliseringsstrategi)
Notat Afdeling/enhed Oprettelsesdato Ledelsessekretariatet 04-jun-2014 Udarbejdet af MTV Journalnummer Dokumentnavn 446432.Governance.docx Dokumentnummer 1. Styrings- og beslutningsmodel (del af digitaliseringsstrategi)
Læs mereRigsrevisionens notat om beretning om indsatsen over for patienter med hjerneskade
Rigsrevisionens notat om beretning om indsatsen over for patienter med hjerneskade April 2017 NOTAT TIL STATSREVISORERNE, JF. RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 4/2016
Læs mereTerminologi. som del af en digitaliseringsstrategi
Terminologi som del af en digitaliseringsstrategi Motivation og formål Motivation et manglende fælles begrebsapparat på det sociale område betyder, at der pt. er begrænsninger forbundet med at udvikle
Læs mereVejledning om digitaliseringsklar lovgivning. Maj 2018
Vejledning om digitaliseringsklar lovgivning Maj 2018 Vejledning om digitaliseringsklar lovgivning - om at indtænke digitalisering og implementering i lovudarbejdelsen Side 3 af 49 Indhold 1. Indledning
Læs mereDet gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer
Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme
Læs mereDigitaliseringsstrategi
Digitaliseringsstrategi 2010-2014 Indledning Staten, regionerne og kommunerne udarbejdede i 2007 en fællesoffentlig digitaliseringsstrategi, der på væsentlige områder indeholder forpligtende initiativer
Læs mereProgrambeskrivelse. 7.2 Øget sikkerhed og implementering af EU's databeskyttelsesforordning. 1. Formål og baggrund. August 2016
Programbeskrivelse 7.2 Øget sikkerhed og implementering af EU's databeskyttelsesforordning 1. Formål og baggrund Afhængigheden af digitale løsninger vokser, og udfordringerne med at fastholde et acceptabelt
Læs mereDansk Erhvervs høringssvar over udkast til Vejledning om lovkvalitet
Justitsministeriet Lovafdelingen Sendt pr. mail til: lovkvalitetskontoret@jm.dk 18. august 2017 Dansk Erhvervs høringssvar over udkast til Vejledning om lovkvalitet Dansk Erhverv konstaterer, at Justitsministeriet
Læs mereUdenrigsministeriet Ligestillingsafdelingen Asiatisk plads København K. Att.: og
Udenrigsministeriet Ligestillingsafdelingen Asiatisk plads 2 1448 København K Att.: lige@um.dk og emmhol@um.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K
Læs mereAftale mellem Staben i Job og Borgerservice og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe
Aftale mellem Staben i Job og Borgerservice og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den
Læs mereOrientering om aftale om sanktioner og styrket kontrol
Punkt 8. Orientering om aftale om sanktioner og styrket kontrol 2018-089839 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til s orientering den politiske aftale om sanktioner og styrket kontrol. Beslutning:
Læs mereEnsretning af regler for udbetaling til personer i aktive tilbud
Evaluering af frikommuneforsøg: Ensretning af regler for udbetaling til personer i aktive tilbud Gladsaxe Kommune Afleveret april 2016 Evaluering af frikommuneforsøg: Ensretning af regler for udbetaling
Læs mereNår målgruppen er alle lejere, er det alene boligorganisationerne, der kan implementere forslaget evt. efter aftale med kommunen.
Tema Forslag Formål Afsnit Boligstøtte til I tilfælde af restance, bliver borgeren overføres den mindre og dermed mere direkte til udlejer, overskuelig frem for til lejer 3.1.1 Umiddelbart gennemførligt/
Læs mereHANDLINGSPLAN 2018 VESTRE LANDSRET
HANDLINGSPLAN 2018 VESTRE LANDSRET Bidrag til fokusområder i handlingsplanen for Danmarks Domstole Fokusområde Indsats Procesmål Resultatmål 1. Digital behandling af civile sager 2.0 (2018-2019) Brugen
Læs mereForslag. Lov om ophævelse af lov om fremme af frit valg for borgerne ved levering af serviceydelser i kommuner
2012/1 LSF 6 (Gældende) Udskriftsdato: 26. januar 2017 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Økonomi- og Indenrigsmin. j.nr. 1207135 Fremsat den 3. oktober 2012 af økonomi- og indenrigsministeren
Læs mereProjektet er en del af den fælles kommunale digitaliseringsstrategi.
N OTAT Den 7. november 2013 Business case for projekt vedr. digital byggesagsbehandling Sags ID: 1728511 Dok.ID: 1728511 AKP@kl.dk Direkte 3370 3241 Mobil 2215 8678 1. Ledelsesresumé Projektet om digital
Læs mereAnvendelse af ressourceforløb i Østdanmark
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Dato 23. maj 2013 J.nr.: 2013-0006947 Anvendelse af ressourceforløb i Østdanmark Ressourceforløbet er et centralt element i den reform af førtidspension og fleksjob,
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om Offentlig Digital Post
Lovforslag nr. L 136 Folketinget 2015-16 Fremsat den 25. februar 2016 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om Offentlig Digital Post (Bemyndigelse til at fastsætte
Læs mereAfrapportering 2015 Kontrolarbejdet. Fællescenter Økonomi
Afrapportering 2015 Kontrolarbejdet Fællescenter Økonomi Afrapportering 2015 Kontrolarbejdet Indledning Årsrapporten 2015 indeholder oplysninger om kontrolmedarbejderens resultater og indsatser i 2015.
Læs mereBaggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor
Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især
Læs mereIndholdsfortegnelse Formål... 2 Overordnet om indholdet i tilsynet... 2 De enkelte bestemmelser... 2 Procedure... 3
Ledelsestilsyn Indholdsfortegnelse Formål... 2 Overordnet om indholdet i tilsynet... 2 De enkelte bestemmelser... 2 Procedure... 3 Udvælgelse af sager til ledelsesmæssig revision... 3 Kontrollen gennemførelse
Læs mere