Anvendelse af pil til energiproduktion og miljøbeskyttelse på miljøfølsomme arealer
|
|
- Jesper Kirkegaard
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Søren Ugilt Larsen AgroTech 16/ Anvendelse af pil til energiproduktion og miljøbeskyttelse på miljøfølsomme arealer Kort sammenfatning Projektets formål er at kombinere energiproduktion med vandmiljøbeskyttelse og at udvikle dette til en forretningsmodel. Dette gøres ved at etablere en pileproduktion i stor skala på landbrugsarealer med særlig risiko for udledning af kvælstof til vandmiljøet, og hvor der af miljømæssige årsager forventes at komme restriktioner i arealanvendelsen. Pileproduktionen vil derved ikke fortrænge fødevareproduktion, ligesom der ved etableringen vil blive taget hensyn til f.eks. landskabsmæssige forhold. Projektet ventes at have stor erhvervsmæssig og samfundsøkonomisk betydning, både regionalt og på samfundsniveau, med afledte effekter på mange led i kæden fra produktion af energipil til anvendelse i energisektoren, ligesom produktionen vil afføde efterspørgsel på teknologiudvikling og udstyr. Projektet har to konkrete mål: Dels at producere en væsentlig del af det brændsel, som anvendes lokalt i varmeværker og derved medvirke til at opnå målene for øget anvendelse af vedvarende energi. Dels at reducere udledningen af næringsstoffer til vandmiljøet og derved medvirke til at opnå målene i Vandrammedirektivet. Piledyrkning kan således blive et vigtigt og omkostningseffektivt redskab for kommunerne ved udmøntningen af Vandrammedirektivet. Da det er første gang, at der i Danmark etableres så stort et areal med energipil på et koncentreret område, ventes projektet at kunne fungere som rollemodel for en national opskalering. Samtidig kræver rollen som foregangsprojekt en betydelig økonomisk støtte til udvikling af forretningsmodellen og til dokumentation af effekterne. Projektet omfatter tre dele: Organisering Støtte af den praktiske organisering og drift af piledyrkning i stor skala. Dette gøres bl.a. gennem opbygning af en sekretariatsfunktion, der bistår ved vurdering af arealer, koordinering af plantning, høst og afsætning m.m. Dokumentation Dokumentation til at understøtte udviklingen af forretningsmodellen. Dokumentationen omfatter belysning af dyrkningsmæssige forhold, energiproduktion, miljøeffekter og landskabelige forhold ved piledyrkning. Formidling Formidling af de opnåede erfaringer og resultater fra projektet. Formidlingen rettes mod alle led i kæden fra pileproduktion til anvendelse af pileflis samt mod afledte interessenter indenfor energi- og miljøforhold. Der etableres demonstrationsmark, afholdes temadage, publiceres artikler i fagblade m.m. samt afholdes kursus i vurdering af arealers egnethed til piledyrkning mht. dyrkningsforhold, miljøforhold og landskabsforhold. Der vil desuden være udveksling af viden gennem et fælles EUprojekt (KASK) med nordiske partnere. 1
2 1. Projektets formål og mål Vækstforums møde den 26. januar bilag til pkt. 5 Projektets overordnede formål er at iværksætte en produktion af energipil i stor skala og derved vise, at det i praksis kan lade sig gøre at kombinere en økonomisk konkurrencedygtig produktion af bioenergi med en effektiv beskyttelse af overfladevand og grundvand. Pileproduktionen tilstræbes placeret på arealer, hvor der i forbindelse med udmøntningen af Vandrammedirektivet forventes at blive indført restriktioner mht. traditionel landbrugsdrift. 1.1 Overordnede mål Overordnet forventes projektet at bidrage væsentlig til at: Omsætte potentielle muligheder for produktion af energi og miljøbeskyttelse til praksis ved at støtte organiseringen af hele kæden fra arealvalg, piledyrkning, pilehøst til transport og afsætning af pileflis. Øge forsyningssikkerheden for de lokale varmeværker og øge andelen af bioenergi i det samlede energiforbrug. Forbedre vandmiljøet i samspil med udnyttelse af alternative landbrugsmæssige driftsmuligheder og under hensyn til landskabsmæssige forhold. Stimulere afledte erhvervsaktiviteter i tilknytning til pileproduktion inkl. udvikling af teknologier og udstyr. Fungere som rollemodel for projekter, der udarbejdes på tværs af brancher og med flere komplementære mål. Fungere som rollemodel for en større national satsning på produktion af bioenergi til kraftvarme-sektoren. 1.2 Konkrete mål Konkret forventes projektet at bidrage til at dokumentere forretningsmodellens økonomiske og miljø- og landskabsmæssige bæredygtighed ved at: Etablere ca ha med pil i perioden , hvoraf ca. 200 ha etableres med vintervådlægning. Sikre en produktion af vedvarende energi i form af pileflis i størrelsesordenen GJ pr. år fra udgangen af projektet og de næste år. Sikre at vandmiljøet spares for i størrelsesordenen 56 tons N pr. år, afhængig af hvilke områder der tilplantes, og hvor store arealer der vintervådlægges. Koordinere samarbejde, skabe forståelse og lokal forankring blandt de mange involverede parter i kæden fra produktion af energipil og miljøbeskyttelse til afsætning og udnyttelse af pil i energisektoren. Nedbryde organisatoriske, logistiske og holdningsmæssige barrierer for iværksættelse af pileproduktion i stor skala. Foretage en vurdering af den enkelte mark med henblik på at optimere dyrkningsmuligheder, miljøeffekter og landskabsværdier m.m. Fremme afsætning af flis fra energipil ved at indgå aftaler med de mest hensigtsmæssige aftagere. Dokumentere at vintervådlægning af pilekulturer vil kunne reducere udledning af næringsstoffer til sårbare recipienter betragteligt, samtidig med at der kan produceres energi. Dokumentere at produktion af biomasse til energi på sårbare arealer, som afvander direkte til vandmiljøet, kan være energi- og miljømæssigt fornuftig samt økonomisk bæredygtig, når miljøgevinster inddrages. 2
3 Generere og formidle viden om dyrkning, logistik, organisering og miljøforhold ved pileproduktion, hvorved projektet kan virke som løftestang for andre projekter. 2. Projektets aktiviteter og indhold Projektet omfatter tre hoveddele vedr. hhv. organisering, dokumentation og formidling. 2.1 Opbygning og drift af operationel struktur Projektet har som en væsentlig funktion at skulle organisere piledyrkning i stor skala, både for den treårige projektperiode og for den efterfølgende periode. Organiseringen omfatter et projektkonsortium, en leverandørforening samt en følgegruppe Projektkonsortium Der oprettes et projektkonsortium, som eksisterer i hovedprojektets treårige periode og derefter nedlægges. Projektkonsortiet vil bestå af forprojektets parter (se afsnittet om projektets organisering), 1-2 repræsentanter for lodsejerne samt 2 erhvervspartnere. Derudover tilknyttes eksterne erhvervspartnere efter behov i forbindelse med udviklingsprojekter. Projektkonsortiets formål er dels at sikre, at der opbygges en organisation og en sekretariatsfunktion, som kan varetage koordinering og drift af pileproduktion i stor skala, dels at forestå dokumentation af de økonomiske, energimæssige, miljømæssige og landskabsmæssige effekter ved dyrkning af pil og endelig at formidle de opnåede resultater. Sekretariatsfunktionen ligger i de første 3 år i regi af projektkonsortiet, hvorefter det overtages af leverandørforeningen (se nedenfor). En vigtig opgave for projektkonsortiet er derfor at fungere som starthjælp til organiseringen og at sikre en struktur, som kan fortsætte i regi af leverandørforeningen efter projektperioden. Som en del af projektet ansættes en projektkoordinator som i nært samarbejde med leverandørforeningen vil varetage den daglige drift. I forhold til organisering af piledyrkning i stor skala vil projektkonsortiet løse følgende konkrete opgaver: Bistå med etablering af leverandørforening Opbygge sekretariatsfunktion Varetage daglig kontakt til landmænd, entreprenører, aftagere af flis, myndigheder m.fl. Foretage vurdering af konkrete arealers egnethed til piledyrkning mht. dyrkningsmuligheder, miljøeffekter, landskabsværdier m.m. Udvikle plan for forsyning af pileflis til aftagere Løbende tilpasse forretningsmodellen i takt med at erfaringerne opbygges Leverandørforening Der oprettes en leverandørforening (stiftes i december 2008), som omfatter alle lodsejere, som etablerer energipil i projektet. Foreningen skal dels sikre, at stordriftsfordelene udnyttes, dels varetage lodsejernes interesser i forhold til etablering, pasning, høst, levering og afsætning. Leverandørforeningen vælger selv organisationsform, bestyrelse og vedtægter etc., men opbygningen støttes af projektkonsortiet i den treårige projektperiode. Leverandørforeningen overtager efter de tre år sekretariatsfunktionen fra projektkonsortiet. Det er målet, at der etableres i alt ca ha med pil i projektområdet fordelt med 500 ha i hvert af årene 2009, 2010 og
4 2.1.3 Følgegruppe Der oprettes en følgegruppe med repræsentanter for relevante interessenter. Formålet med følgegruppen er at sikre dialog og forståelse mellem de direkte involverede parter i piledyrkningen og andre lokale interessenter og derved at sikre lokal forankring af projektet. Der er i en interessentanalyse udpeget en række interessenter og deres evt. rolle i forhold til piledyrkning. Interessenterne kan udover leverandørforeningen og projektkonsortiet ( ) bl.a. omfatte maskinstationer/entreprenører, pileleverandører, energisektoren, jægere, lystfiskere, Skov- & Naturstyrelsen, naboer, ornitologer, Danmarks Naturfredningsforening, lokalpolitikere etc. I projektkonsortiets levetid vil følgegruppen som minimum hvert halvår modtage en kort nyhedsmail om projektets fremdrift og årligt blive inviteret til et åbent møde, hvor projektets fremdrift og resultater præsenteres og evalueres. 2.2 Dokumentation af forretningsidé og effekter på miljø og landskab Da projektet er det første af sin art, omfatter projektet en væsentlig analysedel for at fremskaffe den nødvendige dokumentation for at fremme udviklingen af forretningsmodellen. Dokumentationen vil være af stor betydning for opskalering af piledyrkningen og vil være nyttig for andre kommende projekter. En væsentlig udfordring ved undersøgelser af en flerårig afgrøde som pil er den lange tidshorisont. Typisk høstes pil første gang 3 eller 4 år efter plantning, og selv indenfor et treårigt projekt kan det derfor være vanskeligt at belyse de produktionsmæssige og miljømæssige langtidseffekter ved piledyrkning. Det vurderes dog, at hvis der plantes pil i foråret 2009, så vil der frem til foråret 2012 være mulighed for at dokumentere mange væsentlige forhold Dyrkningsforhold og udbytte ved piledyrkning Af hensyn til både energiproduktion og driftsøkonomi er der behov for mere viden om en række grundlæggende forhold ved dyrkning af pil. Projektet har bl.a. til formål at undersøge følgende forhold: Udbytte ved piledyrkning. Udbyttemålingerne skal medvirke til at afgøre rentabiliteten ved piledyrkning under forskellige forhold. Der vil så vidt muligt blive målt, hvordan udbyttet afhænger af følgende faktorer: o Jordtype o Pileklon o Etableringsmetode o Gødskning o Ukrudtsbekæmpelse Kapacitet og økonomi ved etablering, pleje, høst og levering af pil. Kapacitetsmålingerne skal bidrage til et bedre grundlag for budgetkalkuler for piledyrkning. Pileflisens kvalitet (vandindhold, størrelsesfordeling m.m.) ved forskellige høstmetoder og høstforhold. Vurdering af pileflisens kvalitet skal give grundlag for at optimere fliskvaliteten og at leve op til aftagernes kvalitetskrav. Vildtskader i forskellige pilekloner. Vurderingen skal give grundlag for at vælge pilekloner, som enten yndes af vildt og dermed kan fremme vildtbestanden, eller som ikke yndes og dermed heller ikke skades af vildt. 4
5 Udbyttemålingerne kan enten foretages manuelt i mindre parceller eller maskinelt i store parceller eller hele marker. Kapacitetsmålinger foretages i forbindelse med udførelse af operationer i fuld skala, dvs. på større arealer. Generelt vil undersøgelsernes udformning dog afhænge af, hvilke arealer der bliver tilplantet med pil. Undersøgelserne ventes samlet set at give grundlag for at vurdere forretningsideens økonomiske bæredygtighed Miljøeffekt af piledyrkning Der vil kunne forventes betydelige positive miljøeffekter ved piledyrkning, såfremt arealerne placeres strategisk rigtigt. Der vil være effekter i form af reduceret nitratudvaskning og i form af øget denitrifikation af kvælstof og P-fjernelse i lavbundsområder. Endelig vil piledyrkningen medføre en reduceret drivhusgasemission. Miljøeffekterne vil blive belyst via målinger, der så vidt muligt vil blive kombineret med undersøgelser af dyrkningsforhold og udbytte. Ved projektets afslutning vil der blive foretaget beregninger af den økonomiske værdi af miljøeffekterne. Nitratudvaskning på højbundsjord Måling af nitratudvaskning kan ske dels ved hjælp af sugeceller installeret direkte under afgrødens rodzone, dels ved måling i drænrør eller i grøfter og vandløb Den mest hensigtsmæssige metode vil afhænge af, hvilke marker der bliver tilplantet med pil. Metodevalget vil blive endeligt fastlagt efter tilplantningen i foråret Der vil så vidt muligt blive målt effekter på nitratudvaskning af: Jordtype Etableringsmetode Gødskningsniveau Mellemafgrøde i etableringsåret Som reference måles i nabomarker med sædskifte og evt. arealer med vedvarende græs. På basis af målingerne vil det ved projektets afslutning blive beregnet, hvilken samlet effekt hele piledyrkningsarealet forventes at have på nitrattabet til Ringkøbing og Nissum Fjorde. Miljøeffekter af vintervådlagte arealer Miljøeffekterne ved at vintervådlægge lavbundsarealer vil være sammenlignelige med de erfaringer, som kendes fra vådområdeprojekter. For vådområder kan denitrifikationen variere betydeligt fra 100 kg N/ha/år til mange hundrede kg afhængig af tilførsel, jordtype, infiltration osv. Dyrkning af pil på lavbund vil formodentligt medføre, at der vil ske en yderligere denitrikation pga. rodnettet. Samtidig vil høst af pil medføre en fosforfjernelse, der kan være meget relevant på netop lavbundsjorde, hvor store mængder fosfor kan være bundet til jernet i jorden og potentielt kunne frigives ved vådlægning. Dokumentation af miljøeffekterne vil derfor være meget relevant, idet der ikke findes relevant viden om næringsstoffjernelse på lavbundsjorde ved piledyrkning. Dokumentationen vil ske ved at foretage målinger af koncentrationer af nitrat og fosfor i indløb og udløb suppleret med vandføringsmålinger, således der kan opstilles simple balancer for et specifikt område. Dette vil ske dels ved passive samplere (Sorbisence sensorer), der måler koncentrationer som et gennemsnit over en periode på 14 dage til en måned. Dette suppleres med vandprøver udtaget ca. hver måned. Der vil desuden blive taget jordprøver med henblik på at analysere indholdet af jern og fosfor for derved at beskrive ophobning af mobilt fosfor på lavbundsjord. 5
6 Kulstoflagring i jord Selvom der muligvis kan lagres ca. 1 t/ha organisk stof om året i jorden ved piledyrkning, er det særdeles svært at måle over korte tidsperioder, fordi baggrundsindholdet i jorden er kolossalt stort, og de årlige ændringer dermed er meget små i forhold til den naturlige variation over en mark. Efter års ændret dyrkning forventes en effekt at være målbar. Derfor er der meget begrænset viden om nye afgrøders effekt på jordens kulstofindhold og et stort behov for at skaffe data herom. I dette projekt foreslås det at måle kulstofindholdet ved plantning af pil, således at der bliver mulighed for om år at kvantificere betydningen af piledyrkning for kulstoflagring i jord. Dette har stor betydning for Danmarks opfyldelse af Kyotoforpligtelser. Der vil blive benyttet samme metodik til kulstofmåling, som benyttes i den nationale monitering af landbrugsjordens kulstofindhold til brug ved Danmarks Kyoto-afrapportering. Det består i udtagning af stikprøver på en mark til kulstofanalyse i forskellige dybder samt af en kortlægning af hele markens kulstofindhold i pløjelaget vha. en NIR-sensor monteret på et plovskær. Målingerne forventes foretaget i ca. 4 marker Landskabsforhold ved piledyrkning Pileplantager kan blive 5-8 meter høje før høst. En uhensigtsmæssig placering kan derfor ødelægge landskabelige værdier. En beskrivelse af typiske landskabstyper, f.eks. morænelandskaber, ådale, lavbundsarealer og kystnære områder og deres sårbarhed overfor beplantning vil danne grundlag for udarbejdelse af generelle retningslinier for, hvordan pilebeplantning kan indpasses harmonisk i landskabet i samspil med de funktionelle og praktiske krav. Beskrivelse og retningslinier, suppleret med anbefalinger og eksempler, samles i en manual. Manualen kan bruges i rådgivningsforløb i forbindelse med placering og udformning af pilebeplantninger, både under projektforløbet og efterfølgende. De opsamlede erfaringer og retningsliner vil, i sammenhæng med de funktionelle og praktiske forhold, efterfølgende videreformidles i et kursusforløb. 2.3 Formidling af erfaringer Projektet er et foregangsprojekt i sit forsøg på at forene energiproduktion og miljøbeskyttelse og ved at gå aktivt ind i både den praktiske organisering af piledyrkning og i dokumentationen af effekterne. Projektet skal derfor også fungere som rollemodel for andre projekter, som har flere komplementære mål, og som kræver samspil mellem mange aktører og interessenter. De erfaringer og resultater, som opnås i projektet, skal derfor formidles, så de kan udnyttes i andre sammenhænge og i alle led i kæden fra pileproduktion til anvendelse af pileflis og i afledte forhold vedr. energi og miljø. Formidlingen vil foregå både nationalt og internationalt. Den danske formidling vil dreje sig både om organiseringen af piledyrkning i stor skala, herunder optimering af logistikken ved høst og håndtering af pileflis, og om dyrkningsforhold og miljøeffekter m.v. Undersøgelserne af dyrkningsforhold og miljøeffekter vil først for alvor give resultater et stykke tid efter etableringen, hvorfor formidlingen primært vil ligge i sidste ende af projektet. Erfaringerne med organisering vil derimod kunne formidles løbende. Der vil blive formidlet gennem artikler i fagblade samt via en årlig temadag i projektområdet, hvor der redegøres for projektet, og hvor der kan besigtiges arealer med pil. Der vil blive afholdt kursus i vurdering af arealers egnethed til piledyrkning, hvor der fokuseres på dyrkningsforhold, miljøforhold og landskabsforhold. Så vidt det er muligt, vil der blive anlagt en demonstrationsmark med flere pilekloner og evt. med andre forsøg, som kan illustrere forskellige aspekter af piledyrkningen. Temadag og 6
7 demonstrationsmark skal være åben for alle interesserede, både lokale landmænd m.fl. og interesserede fra andre dele af landet. Den internationale formidling vil primært omfatte et fælles dansk-svensk projekt, hvori der udveksles erfaringer fra nærværende projekt og fra et tilsvarende svensk projekt med titlen Odlingssystem på åker och äng för bioenergi, vattenmiljö och markvård. Når der i efteråret 2009 holdes klimatopmøde i København, forventes allerede et betydeligt areal at være tilplantet, og projektet kan derfor være egnet til besigtigelse af besøgende eller til formidling af erfaringerne med organisering af landmændene. 3. Erhvervsmæssige perspektiver 3.1 Perspektiver for Region Midtjylland og kommuner Projektet kan for det første være et vigtigt redskab for at nå målsætningen om, at 50% af Regionens samlede energiforbrug i 2025 skal udgøres af vedvarende energi. For det andet kan projektet vise en bæredygtig vej til reduceret næringsstofudledning til vandmiljøet uden at reducere Regionens erhvervsmæssige specialisering inden for fødevareproduktion. I de vestjyske kommuner afvander mange arealer til lavvandede og sårbare fjordsystemer. Disse områder er omfattet af internationale forpligtigelser om opfyldelse af specifikke miljømål. Kommunerne arbejder i øjeblikket på vandplaner, som må forventes at indebære krav om reduktion af næringsstofudledningen til overfladevand og grundvand. Dette projekt kan sandsynligvis dokumentere, at energipil på udvaskningsfølsomme arealer kan være et omkostningseffektivt tiltag til både at opnå de fastsatte krav om reduceret næringsstofudledning og til at fastholde en høj dyretæthed og dermed fortsat fødevareproduktion i området. 3.2 Perspektiver for landbruget For landmænd i projektområdet kan piledyrkning være en mulighed for at udnytte arealer, hvor udbyttet er usikkert ved dyrkning af almindelige afgrøder. Samtidig kan der i løbet af få år forventes at komme restriktioner i anvendelsen af landbrugsarealer i miljøfølsomme områder, når målene i Vandrammedirektivet skal nås, og det er forventeligt, at nogle arealer ikke længere vil kunne dyrkes på traditionel vis. Her vil piledyrkning kunne udgøre et omkostningseffektivt tiltag for at nå de miljømæssige mål, samtidig med at der fortsat kan opretholdes en landbrugsproduktion i området. 3.3 Perspektiver for entreprenører, producenter af teknologi og andre aktører Piledyrkning er indtil videre en nicheproduktion, men vha. forskning og udviklingsarbejde er der gennem den seneste snes år opnået viden, metoder og udstyr som forbedrer muligheden for at dyrke pil i større skala om end der fortsat er mange ubesvarede spørgsmål og givetvis store muligheder for at optimere produktionen. Der findes en del aktører, som kan komme til at spille en rolle ved dyrkning af pil og produktion af pileflis, dels meget specialiserede leverandører/entreprenører indenfor piledyrkning, dels entreprenører med erfaring indenfor skovflis, dels lokale maskinstationer som måtte være interesseret i nye aktiviteter indenfor piledyrkning. Disse aktørers medvirken vil i større eller mindre grad være en forudsætning for at opbygge en pileproduktion i stor skala. Til gengæld vil pileproduktionen også være i aktørernes interesse, da det kan forbedre deres erhvervsmæssige muligheder. Endvidere er der betydelige erhvervsmæssige perspektiver i forhold til videreudvikling af udstyr og teknologi 7
8 til plantning, pleje, høst, håndtering og forarbejdning af pil, og projektet forventes at frembringe efterspørgsel efter ny teknologi og nyt udstyr. 3.4 Perspektiver for energisektoren Der har gennem de seneste år været en betragtelig stigning i forbruget af flis i Danmark, og især fjernvarmeværker og kraftvarmeværker aftager store mængder flis. Efterspørgslen efter flis er øget, og der er forventning om, at interessen for flis vil stige yderligere. Efter mange år med en meget stabil flispris er prisen steget betydeligt i løbet af de seneste par år, og der er forventning om yderligere nogen stigning. Disse forhold peger på, at der antageligt vil være fornuftige afsætningsmuligheder for pileflis af god kvalitet fra en lokal, dansk produktion af energipil. For aftagerne af flis er der generelt ønske om at forbedre forsyningssikkerheden via en større produktion af lokal flis. En række varmeværker i området omkring Ringkøbing og Nissum Fjorde har tilkendegivet, at de som udgangspunkt kan være interesserede i pileflis som supplerende brændselskilde, ligesom Skjern Papirfabrik kan være en sandsynlig aftager af pileflis. Det forventes samlet set, at produktion af pil vil have betydelige erhvervsmæssige potentialer, både for landmænd/pileproducenter og for aftagere af pileflis samt de tilknyttede aktører i kæden fra piledyrkning til levering af pileflis. 4. Afledte effekter i relation til energi og miljø 4.1 Energiproduktion ved piledyrkning Udbyttet ved dyrkning af pil kan variere meget afhængig af jordbunds- og dyrkningsforhold. Typisk vil der dog kunne forventes en gennemsnitlig årlig produktion af biomasse på 9-12 tons tørstof/ha. Det svarer til 144,5-192,7 GJ/ha (ved 50% vandindhold) eller energien i 3,4-4,5 tons fyringsolie/ha. For et pileareal på ha vil det samlede energiudbytte derfor kunne være i størrelsesordenen GJ pr. år. Energiudbyttet ved piledyrkning er typisk i størrelsesordenen 20 gange den energi, der anvendes til dyrkningen. Indenfor en afstand på maks. 80 km fra Ringkøbing og Nissum Fjorde synes 13 flisfyrede fjernvarmeværker med større eller mindre forbehold positivt indstillet overfor at aftage en del pileflis. De 13 værkers samlede årlige energiforbrug er i størrelsesordenen GJ. Piledyrkning på ha vil dermed kunne dække 19-25% af de 13 værkers energiforbrug. Skjern Papirfabrik påtænker i 2009 at skifte fra at fyre med gas til at fyre med flis og forventer at få et årligt forbrug på ca GJ, dvs. omtrent den energimængde, der kan produceres på ha med pil. Pileproduktion vil således kunne bidrage væsentligt til forsyningen af vedvarende energi i projektområdet. 4.2 Miljøeffekter ved piledyrkning Miljømæssigt kan piledyrkning have en gunstig indflydelse på to måder, nemlig ved at reducere udvaskningen af nitrat og ved at reducere udledningen af drivhusgasser. Udvaskningen af nitrat er betydeligt lavere fra arealer med pil end fra arealer med traditionelle landbrugssædskifter. En omlægning til piledyrkning forventes således at kunne reducere udvaskningen fra rodzonen med kg N/ha/år. For pilearealer med vintervådlægning forventes en betydeligt større miljøvirkning på kg N/ha/år. Hvis der omlægges til pil fra permanent brak eller fra vedvarende græs kan der ikke ventes nogen virkning på 8
9 kvælstofudvaskningen. Den hidtidige anvendelse af arealet er derfor af stor betydning for, om der opnås nogen miljøeffekt ved omlægning til piledyrkning. Hvad angår udledningen af drivhusgasser, så forventes piledyrkning at fortrænge drivhusgasser svarende til ca. 14 tons CO 2 -ækvivalenter pr. ha pr. år ved at substituere naturgas til kraftvarme med pileflis. Hvis der anvendes en omkostningspris på kr./kg N, som forventes som gennemsnit for tiltagene i vandmiljøplan III, vil værdien af den reducerede nitratudledning ved piledyrkning kunne andrage fra 380 til kr./ha (når effekten af denitrifikation mellem rodzone og recipient indregnes). Hvis der anvendes en kvotepris på ca. 165 kr. pr. ton CO 2 (medio oktober 2008), så vil den reducerede udledning af drivhusgasser ved piledyrkning andrage en værdi på kr./ha/år. Alt i alt vil der derfor være stor samfundsøkonomisk nytte af miljøvirkningen. 5. Forventede resultater og milepæle Projektet forventes at føre til følgende konkrete resultater: Opbygning af sekretariatsfunktion til organisering af piledyrkning og til støtte af leverandørforeningen. Oprettelse af følgegruppe (2009), årligt møde i følgegruppen samt to årlige nyhedsmails til gruppen. Teknisk og landskabsmæssig vurdering af konkrete arealer til plantning af pil ( ). Tilplantning af 500 ha pil årligt i perioden , i alt ha. Af de ha forventes ca. 200 ha etableret på lavbundsjorde med potentiale for vintervådlægning. Udnyttelse af stordriftsfordele ved piledyrkning via hjemtagning af samlede tilbud om plantning, pleje og høst af pil i leverandørforeningen (årligt) og samlede kontrakter vedr. afsætning af pileflis ( ). Koordinering af etablering, pleje, høst og afsætning ved piledyrkning. Belysning af udbytteniveau og energiproduktion i pil ved forskellige dyrkningsforhold via forsøg med udbyttemålinger ( ). Forbedret grundlag for budgetkalkuler for piledyrkning via kapacitetsmålinger ved etablering, pleje og høst af pil ( ). Optimering af kvaliteten af pileflis via belysning af fliskvalitet ved forskellige høstmetoder og høstforhold ( ). Belysning af vildtskader på pilekloner. Belysning af miljøeffekter ved piledyrkning via målinger af nitratudvaskning på forskellige pilearealer sammenlignet med omdriftsareal ( ) Belysning af effekt af mellemafgrøde imellem pilerækker i etableringsåret på nitratudvaskning. Belysning af miljøeffekterne ved piledyrkning på lavbundsjorde med vintervådlægning. Kortlægning af kulstofindhold ved anlæg af pilemarker mhp. senere genmåling. Generelle retningslinjer for vurdering af landskabsmæssige konsekvenser ved dyrkning af pil. Manual for vurdering af landskabsforhold samt landskabsmæssige anbefalinger ved etablering af piledyrkning. Formidling af aktiviteter og resultater via årlige temadage og via artikler i fagblade samt slutrapport. 9
10 6. Projektets organisering Vækstforums møde den 26. januar bilag til pkt. 5 Projektkonsortiet vil forestå gennemførelse af projektet, dog i tæt samarbejde med leverandørforeningen, ligesom der vil kunne tilknyttes eksterne erhvervspartnere efter behov, f.eks. i forbindelse med udviklingsprojekter. Projektkonsortiet vil bestå af følgende deltagere: AgroTech (hovedansøger). Arbejder med bioenergi og udvikling af dyrkningskoncepter, forretningsudvikling m.m. AgroTech er hovedansøger og projektleder. AgroTech vil udover projektledelse bidrage ved organisering og drift af piledyrkning samt med undersøgelser af dyrkningsforhold og udbytteforhold ved piledyrkning. o Søren Ugilt Larsen, udviklingskonsulent o Kathrine Hauge Madsen, afdelingsleder Vestjysk Landboforening. Rådgiver landmænd indenfor landbrug og miljø. Har stort kendskab til landmænd og lokalforhold og har bl.a. medvirket i tidligere miljøprojekter. Landboforeningen vil bidrage ved udpegning af konkrete arealer for piledyrkning og med rådgivning vedr. dyrkningsforhold og miljøforhold ved piledyrkning. o Søren Søndergaard, planterådgiver o Tove Urup Byberg, natur- og miljøchef o Tove Holm Vistedsen, planterådgiver Århus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet. Forsker bl.a. i dyrkning af flerårige energiafgrøder, kulstofkortlægning og næringsstofudvaskning fra rodzonen i energipil. Århus Universitet vil bidrage med undersøgelser vedr. miljøeffekter af piledyrkning. o Uffe Jørgensen, seniorforsker o Jens Bonderup Kjeldsen, tekniker Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret, Afdeling for Plan og Miljø. Arbejder med vandrammedirektiv og næringsstoffers påvirkning af vandmiljø, vådområder samt landskabsværdier. Har erfaring fra mange projekter indenfor krydsfeltet mellem landbrug og miljø. Landscentret vil bidrage med undersøgelser af miljøeffekter og landskabsmæssige forhold ved piledyrkning. o Flemming Gertz, specialkonsulent, miljørådgiver o Irene Wiborg, specialkonsulent, miljørådgiver o Trine Eide, konsulent, arkitekt Københavns Universitet, Det Biovidenskabelige Fakultet, Fødevareøkonomisk Institut. Arbejder med økonomiske analyser af bl.a. miljøtiltag. Københavns Universitet vil bidrage med beregninger af de økonomiske konsekvenser af miljøeffekten ved piledyrkning. o Brian H. Jacobsen Ringkøbing-Skjern Kommune. Arbejder med vandplaner og miljøspørgsmål. Kommunen vil bidrage ved udpegning og vurdering af relevante lokaliteter for piledyrkning. o Ivan Thesbjerg, koordinator vedr. natur og vandressourcer o Poul Gregersen, Skov- & Landskabsingeniør Holstebro Kommune. Arbejder med vandmiljø og natur. Arbejder med vandplaner og vådlægning af engarealer. 10
11 Kommunen vil bidrage ved udpegning og vurdering af relevante lokaliteter for piledyrkning. o Finn Christensen, biolog Leverandørforeningen/lodsejerne. Der udvælges 1-2 repræsentanter for leverandørforeningen, som skal repræsenteres lodsejernes ideer, interesser og synspunkter. HedeDanmark. Arbejder med forvaltning og drift af skove og grønne områder. Hededanmark vil bidrage med viden om teknik og logistik m.m. ved produktion og leverance af flis. Dansk Fjernvarmes Projektselskab. Yder fjernvarmeværker og leverandører til fjernvarmeværker teknisk og økonomisk rådgivning og bistand i forbindelse med anlæg og drift af fjernvarmesystemer. Selskabet vil bidrage med viden om fjernvarmeværkernes krav, ønsker og muligheder i forbindelse med anvendelse af flis. Fordeling af opgaver mellem projektkonsortiets parter fremgår desuden af det specificerede budget (ikke medsendt). 11
12 7. Tidsplan Projektet planlægges påbegyndt i maj 2009 og afsluttet i april Dette muliggør, at der vil kunne laves forsøg med piledyrkning igennem 3 vækstsæsoner. De væsentligste aktiviteter er nævnt nedenfor. Aktivitet År Organisering Dokumentation Formidling Udarbejdelse af detaljeret projektplan Oprettelse af leverandørforening for pileavlere Oprettelse af følgegruppe og startmøde samt to nyhedsmails Årligt møde i følgegruppe samt to nyhedsmails Teknisk vurdering af konkrete arealer til plantning af pil Koordinering af plantning og pleje af pil Hjemtagning af samlet tilbud om plantning og evt. pleje af pilearealer Tilplantning af 500 ha pil Hjemtagning af samlet tilbud om høst af pilearealer Koordinering af høst og afsætning af flis Aftale om afsætning af pileflis ved første høst i vinteren og udarbejdelse af forsyningsplan Kapacitetsmålinger ved etablering af pil Forsøg dyrkningsforhold og udbytte i pil Opgørelse af forsøg vedr. dyrkningsforhold og udbytte Kapacitetsmålinger ved høst af pil Vurdering af fliskvalitet Vurdering af vildtskader i pilekloner Måling af nitratudvaskning ved piledyrkning på højbundsjord Opgørelse af nitrateffekt af mellemafgrøde imellem pilerækker i etableringsåret Opgørelse af udvaskningsmålinger på højbundsjord og beregning af samlet miljøeffekt, baseret på de første 2 års piledyrkning Målinger af miljøeffekter ved piledyrkning på vintervådlagte lavbundsarealer Opgørelse af målinger af miljøeffekter på vintervådlagte lavbundsarealer Kortlægning af kulstofindhold ved etablering af pil mhp. senere genmåling Udarbejdelse af retningslinjer for vurdering af landskabsmæssige konsekvenser ved dyrkning af pil Gennemførelse af temadag Kursus i vurdering af arealers egnethed til piledyrkning mht. dyrkningsforhold, miljøforhold og landskabsforhold Formidling af resultater via diverse artikler Udarbejdelse af slutrapport 12
13 8. Budget og finansieringsplan Vækstforums møde den 26. januar bilag til pkt. 5 Budget og finansieringsplan for det samlede projekt fra 2009 til 2012 fremgår af tabellen. Budget (Alle beløb er i kr.) Aktivitet I alt Organisering Dokumentation Formidling Etablering af pil I alt Finansiering I alt Region Midtjylland Kattegat-Skagerak-programmet Projektpartnere, egenfinansiering FødevareErhverv, tilskud til etablering af pil Lodsejere, egenfinansiering af etablering af pil I alt Etableringsomkostningen er sat til kr. pr. ha ekskl. pløjning, harvning og tromling. Omkostningen svarer omtrent til differencen mellem omkostningerne til etablering af energipil og en traditionel kornafgrøde 2 Projektets samlede omkostninger ekskl. etablering af pil udgør i alt 8,452 mio. kr. med udgangspunkt i de enkelte projektpartneres dokumenterede løn-, drifts- og overheadomkostninger. Differencen mellem de samlede projektomkostninger og de tilskudsberettigede udgifter efter reglerne i Kattegat-Skagerak-programmet finansieres af projektpartnernes egenfinansiering. 3 Pga. den lange bindingsperiode ved piledyrkning vurderes det, at de fleste pileavlere vil kræve et risikotillæg i form af et højere forventet dækningsbidrag ved piledyrkning, før pil betragtes som økonomisk interessant (Rapport fra Fødevareministeriet december 2008: Landbrug og Klima). Dette kan i nogen udstrækning afhjælpes ved at give tilskud til etablering af pil. Der er derfor pr. 4/ indsendt ansøgning til FødevareErhverv om støtte på kr./ha til etablering af 500 ha pil i 2009, dvs. 1,5 mio. kr. for Der foreligger ikke svar på ansøgningen. Der forventes søgt om samme beløb til etableringstilskud for 2010 og
Produktion af energi og miljø ved dyrkning af pil på miljøfølsomme arealer
Ansøgning til Vækstforum, Region Midtjylland Projektets titel: Produktion af energi og miljø ved dyrkning af pil på miljøfølsomme arealer Overordnet formål med forprojekt og hovedprojekt Forberedende projekt:
Læs mereResultatkontrakt. Kontraktens parter. Resumè. Regional Udvikling Skottenborg 26, 8800 Viborg
Resultatkontrakt Vedrørende demonstrationsprojekterne: Anvendelse af biomasse fra engarealer til biogasproduktion og økologisk gødning (1-30-76-14-09) og Anvendelse af pil til energiproduktion og miljøbeskyttelse
Læs mereAfslutningsrapport marts 2013 Resultatkontrakt
Afslutningsrapport marts 2013 Resultatkontrakt Vedrørende demonstrationsprojekterne: Anvendelse af biomasse fra engarealer til biogasproduktion og økologisk gødning (1-30-76-14-09) og Anvendelse af pil
Læs merePRODUKTION AF ENERGI OG MILJØ VED DYRKNING AF PIL PÅ MILJØFØLSOMME AREALER
PRODUKTION AF ENERGI OG MILJØ VED DYRKNING AF PIL PÅ MILJØFØLSOMME AREALER Fase 1. maj - oktober 2008 Aarhus Universitet, DJF AgroTech Dansk Landbrugrådgivning, Landscentret Vestjysk Landboforening Ringkøbing
Læs mereFlerårige energiafgrøder
Flerårige energiafgrøder Søren Ugilt Larsen, AgroTech Karen Jørgensen, Videncentret for Landbrug Uffe Jørgensen, Århus Universitet Plantekongres 2013, Herning, 15. januar 2013 Den Europæiske Union ved
Læs merePRODUKTION AF ENERGI OG MILJØ VED DYRKNING AF PIL PÅ MILJØFØLSOMME AREALER
PRODUKTION AF ENERGI OG MILJØ VED DYRKNING AF PIL PÅ MILJØFØLSOMME AREALER Fase 1. maj - oktober 2008 Aarhus Universitet, DJF AgroTech Dansk Landbrugrådgivning, Landscentret Vestjysk Landboforening Ringkøbing
Læs mere»Virkemidler til grundvandsbeskyttelse
»Virkemidler til grundvandsbeskyttelse når skov ikke er den bedste idé Eja Lund & Tina Andersen»Kortlægning og grundvandsbeskyttelse 40% af Danmark er kortlagt 7000 km 2 er udpeget som NFI Sjælland 5000
Læs mereMiljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler
Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land
Læs mereRESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?
RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? Seminar om termisk forgasning Tirsdag den 17. november 2015 hos FORCE Technology, Brøndby Ved Thorkild Frandsen, AgroTech INDHOLD
Læs mereDyrkning af energipil
Dyrkning af energipil Plantekongres 2016 Herning, 20. januar 2016 Søren Ugilt Larsen, TI / AU Uffe Jørgensen & Poul Erik Lærke, AU Potentiale og barrierer ved energipil Kortlægning udført for Energistyrelsen
Læs mereDyrkning af energipil. S l 1
Dyrkning af energipil S l 1 Denne vejledning er udarbejdet på baggrund af BioMprojektets evalueringsrapport, der er redigeret af: Søren Ugilt Larsen, AgroTech Projektledelse: Hanne Bang Bligaard, AgroTech
Læs mereINTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER
INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER Til gavn for både samfundet og landbruget FOTO: SØREN ULRIK VESTERGAARD INTRODUKTION TIL PROJEKTET 9 meter randzone Randzoner, som vi kender i dag, skaber nogle steder
Læs mereTilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed
Tilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed Uffe Jørgensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø AARHUS UNIVERSITET Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Biomasse er i dag verdens
Læs mereBiomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt
Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt Uffe Jørgensen Inst. for Jordbrugsproduktion og Miljø DET FACULTY JORDBRUGSVIDENSKABELIGE OF AGRICULTURAL SCIENCES FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Procent
Læs mere»Grundvandsbeskyttelse
»Grundvandsbeskyttelse Eja Lund Viborg Vandråd, 15. november 2016 Specialkonsulent ALECTIA A/S Skanderborgvej 190 \ 8260 Viby J \ Danmark Tlf: +45 88 191 010 \ Mob: +45 22 685 672 E-mail: ejlu@alectia.com
Læs mereKøbenhavns Universitet. Incitamenter til øget piledyrkning i Danmark Jacobsen, Brian H.; Dubgaard, Alex. Publication date: 2010
university of copenhagen Københavns Universitet Incitamenter til øget piledyrkning i Danmark Jacobsen, Brian H.; Dubgaard, Alex Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation
Læs mereKommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014
Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering
Læs mereKonference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 UDTAGNING
Læs mereHvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?
Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,
Læs mereSkønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Københavns Universitet Skønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets PDF
Læs merePile- og poppelflis kan nemt implementeres i eksisterende kraftvarmeforsyning. Hvad er potentialer og barrierer?
Pile- og poppelflis kan nemt implementeres i eksisterende kraftvarmeforsyning. Hvad er potentialer og barrierer? Bioresource-seminar Aarhus Universitet 22. november 2016 Søren Ugilt Larsen, TI / AU Anders
Læs mereKøbenhavns Universitet. Klimastrategien Dubgaard, Alex. Publication date: 2010. Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf)
university of copenhagen Københavns Universitet Klimastrategien Dubgaard, Alex Publication date: 2010 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published version (APA):
Læs mereINSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010
Læs mereHvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne?
Hvad er prisen for de næste 10.000 tons kvælstof i vandplanerne? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indlæg ved Plantekongres den 12.1.2012 Indhold Prisen for de første
Læs mereFinn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Spørgsmål vedr. dyrkningsmæssige, økonomiske og miljømæssige konsekvenser af ændringer i gødskningsloven
Læs mereKort gennemgang af: Udarbejdet af Jens Erik Ørum, IFRO-KU samt Charlotte Kjærgaard og Ingrid Kaag Thomsen, AGRO-AU.
19. juni 2017 Kort gennemgang af: IFRO-rapport nr. 258, Landbruget og vandområdeplanerne: Omkostninger og implementering af virkemidler i oplandet til Norsminde Fjord Udarbejdet af Jens Erik Ørum, IFRO-KU
Læs mereUniversity of Copenhagen. Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010
university of copenhagen University of Copenhagen Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published
Læs mereVelkomst og præsentation af projektets mål
Velkomst og præsentation af projektets mål 1. Hvorfor projektet? 2. Fastlæggelse af miljømål 3. Hvordan har vi nået frem til metoder til samarbejde? 4. Udvikling af strategier 5. Vurdering af effekter.
Læs mereNaturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer. Poul Erik Lærke
Naturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer Poul Erik Lærke Agenda Hvordan sikres de åbne ådale der tidligere er blevet afgræsset af kreaturer? Er det muligt at kombinere naturpleje
Læs mereEffekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau
Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau Scenarie beregninger af effekter af afgrødeændringer på N- kystbelastningen for dele af Limfjorden Christen Duus Børgesen Uffe Jørgensen Institut
Læs mere1. Om projektet. 2. Sådan dyrker man energipil (en miniudgave af dyrkningsvejledningen)
1. Om projektet Energipil har en dokumenteret god evne til at opsamle næringsstoffer, inden de bevæger sig ud af rodzonen. Et MVJdemonstrationsprojekt i Gistrup syd for Aalborg har bekræftet, at pil har
Læs mereReduktion af drivhusgasser fra landbruget: Muligheder og begrænsninger
Reduktion af drivhusgasser fra landbruget: Muligheder og begrænsninger Jørgen E. Olesen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Landbrugets udledninger drivhusgasser (2006)
Læs mereTema: Energiskov. Rasmus Fejer Nielsen Skovdyrkerne Vestjylland
Tema: Energiskov Rasmus Fejer Nielsen Skovdyrkerne Vestjylland 0. Disposition 1. Flisindblik markedsanskuelse 2. Produktet 3. Dyrkning af pil og poppel 4. Økonomi 5. Energiskov 360 6. Afrunding 0. Flis
Læs merePERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING
SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING FORSKNINGSPLATFORME TIL UDVIKLING AF EN BÆREDYGTIG BIOØKONOMI PRODEKAN KURT NIELSEN, AARHUS UNIVERSITET UNI VERSITy DE
Læs mereAlternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug
Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Disposition Oversigt over det reelle reduktionsbehov I udvaskningen fra landbruget derfor
Læs mereErfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale
Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale Brian Kronvang Danmarks Miljøundersøgelser (1. juli 2011 Institut for BioScience), Aarhus Universitet Også stor tak til Naturstyrelsen
Læs mereDen danske biomasse ressource opgørelse og fremtid
Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Henrik Hauggaard-Nielsen og Steffen Bertelsen Blume Risø DTU, Nationallaboratoriet for Bæredygtig Energi Danmarks Tekniske Universitet Disposition 1.
Læs mereVMP3-projekt: Udpegning af risikoområder for fosfortab til overfladevand
VMP3-projekt: Udpegning af risikoområder for fosfortab til overfladevand VMP3-projekt: Udpegning af risikoområder for fosfortab til overfladevand VMP3 Halvering af P-overskuddet 50.000 ha randzoner langs
Læs mereAGWAPLAN Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark
Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark Af. Irene Wiborg og Hans Roust Thysen Dansk Landbrugsrådgivning Indledning Fra generel til målrettet regulering?
Læs mereEnergipil. Din fremtid?
2010 / 1 Din fremtid? Aabenraa Rødekro Energipil Vi støtter vores kunder med energipil-projektet med Fjernvarmen: Aabenraa-Rødekro Fjernvarme tilbyder dig en sikker og stabil indtjening i mange år frem
Læs mereEnergi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål
Energi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. juni 2018 og Revideret
Læs mereUniversity of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010
university of copenhagen University of Copenhagen Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version
Læs mereHvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab
AARHUS UNIVERSITET 11-13 Januar 2010 Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab Plantekongres 2011 - produktion, plan og miljø 11-13. Januar 2011 Steen Gyldenkærne Afd. for
Læs mereLandbruget kan producere sig ud af klimakravene ved at levere mere biomasse til energi. Uffe Jørgensen
Landbruget kan producere sig ud af klimakravene ved at levere mere biomasse til energi Uffe Jørgensen Myter om biomasseproduktion Den samlede mængde biomasse er en fast størrelse Øget produktivitet på
Læs mereVurdering af omkostningseffektiviteten ved minivådområder med infiltrationsmatrice Jacobsen, Brian H.; Gachango, Florence Gathoni
university of copenhagen University of Copenhagen Vurdering af omkostningseffektiviteten ved minivådområder med infiltrationsmatrice Jacobsen, Brian H.; Gachango, Florence Gathoni Publication date: 2013
Læs mereBæredygtig Biomasseproduktion
1. annoncering NordGen Skog inviterer i samarbejde med Danske Planteskoler og Naturstyrelsen til konference / inspirationsdage. Bæredygtig Biomasseproduktion Radisson Blu H.C. Andersen, Odense 13-14. september
Læs mereTREFOR Vand. Værdiskabende grundvandsbeskyttelse
TREFOR Vand Værdiskabende grundvandsbeskyttelse Baggrund Situationen i indvindingsoplandet og vejen frem Nogle indvindingsområder er udfordret af bl.a. intensivt landbrug Nogle jordejere er udfordret af
Læs mereVækstforums møde den 31. august 2009 - bilag til pkt. 5
Ansøgning om projekt Bæredygtig udnyttelse af biomasse fra levende hegn. Sammenfatning Et levende hegn skal plejes, hvis dets funktion og værdi skal opretholdes! Motiverne for pleje af levende hegn er
Læs mereHvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug?
Hvorfor? Leif Bach Jørgensen, Det Økologiske Råd Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling Det bæredyg+ge landbrug? Tværfaglig / holis+sk
Læs mereAfgrøder til bioenergi: Produktion og miljøeffekter
21/11/2016 1 Afgrøder til bioenergi: Produktion og miljøeffekter Karsten Raulund-Rasmussen, Petros Georgiadis, Anders Taeroe, Uffe Jørgensen Thomas Nord-Larsen, Inge Stupak. 21/11/2016 2 Udfordringen Vi
Læs mereEr Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget?
Er Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget? Plantekongressen 2011, Direktør Claus Søgaard-Richter, 11. januar 2011 Baggrund: Rammen FN (IPCC) Danmark har forpligtet
Læs mereVandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord
22. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord Indledning I notatet søges det klarlagt hvilke modeller og beregningsmetoder der er anvendt til fastsættelse af
Læs mereOpfølgning 1. marts 2011. Resultatkontrakt. Vedrørende Udvikling af Ringkøbing-Skjern Biogasmodellen
Opfølgning 1. marts 2011 Resultatkontrakt Vedrørende Udvikling af Ringkøbing-Skjern Biogasmodellen 1. marts 2009 31. december 2011 Journalnummer: 1-30-76-6-10 Kontraktens parter Region: Region Midtjylland
Læs mereSKOVREJSNING VÅDOMRÅDER MINIVÅDOMRÅDER MILJØVIRKEMIDLER MED TILSKUD PÅ DIN BEDRIFT
SKOVREJSNING VÅDOMRÅDER MINIVÅDOMRÅDER MILJØVIRKEMIDLER MED TILSKUD PÅ DIN BEDRIFT MINIVÅDOMRÅDE PÅ DIN BEDRIFT? ANDRE GEVINSTER Et minivådområde skaber levested for planter, padder og smådyr og øger naturindholdet
Læs mereNorddjurs Kommune. Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER
Norddjurs Kommune Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER Rekvirent Norddjurs Kommune Teknik & Miljø Kirkestien 1 8961 Allingåbro Rådgiver Orbicon A/S Jens
Læs mereVærdiskabende grundvandsbeskyttelse
Værdiskabende grundvandsbeskyttelse i samarbejde med landbruget m.fl. Ole Silkjær, d. 28. august 2018 Grundvandsseminar ENVINA/DANVA Disposition Det tillidsfunderede luksusprodukt Grundvandsbeskyttelse
Læs mereInspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator
Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering
Læs mereEFFEKTEN AF RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
EFFEKTEN AF RANDZONER Institut for Bioscience, Aarhus Universitet Vores hypotese: Randzoner er et stærkt virkemiddel, som kan tilgodese både natur-, miljø- og produktions interesser men kun hvis deres
Læs mereKristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL?
Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL? AGENDA Hvad viser drænvandskoncentrationer om nitrat udvaskningen?
Læs mereproduktivitet og miljøeffekter Seniorforsker Poul Erik Lærke
Arealer med uudnyttet græs i Danmark - produktivitet og miljøeffekter Seniorforsker Poul Erik Lærke Agenda + 10 mio tons planen - med fokus på uudnyttet græs Hvordan påvirkes miljøet når der høstes enggræs?
Læs mereFå styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber!
Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Specialkonsulent Heidi Buur Holbeck, Hvorfor skal I være vågne nu? Fordi forholdene for landbruget er ændret meget: Største natur- og miljøudfordringer:
Læs mereHvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?
Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:
Læs mereSkov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S
Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Grundvandsbeskyttelse: Omlægning fra intensivt landbrug til ekstensivt
Læs mereAarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne
vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed
Læs mereLAVBUNDSJORD - FYSISKE RAMMER NU OG FREMOVER
LAVBUNDSJORD - FYSISKE RAMMER NU OG FREMOVER Søren Munch Kristiansen - Med hjælp fra Brian Kronvang, Institut for Bioscience, OPGAVEN Fortæl om lavbundsområder og jords fysiske rammer før, nu og fremover
Læs mereKoordinator for DJF s myndighedsrådgivning
Plantedirektoratet Besvarelse/kommentering af to af landbrugets (Landbrug & Fødevarer) høringssvar på gødskningsloven. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Susanne Elmholt Dato: 19.08.2009 Dir.: 8999 1858
Læs mereAlternative virkemidlers rolle i vandplanerne
Alternative virkemidlers rolle i vandplanerne, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Indhold 1. Status for udledninger og påvirkninger 2. Hvordan er vi kommet hertil? 3. Alternative/supplerende
Læs mereFREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN
FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN AARHUS UNI VERSITET NLK I KORTE TRÆK Del af regeringsgrundlaget oktober 2011 Udpeget af regeringen marts 2012 Statusrapport 26. september 2012 Endelig rapport 18. april 2013
Læs mereEuropaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd
Læs mereUniversity of Copenhagen. Indtjening ved energiafgrøder i forhold til andre afgrøder Dubgaard, Alex; Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011
university of copenhagen University of Copenhagen Indtjening ved energiafgrøder i forhold til andre afgrøder Dubgaard, Alex; Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets
Læs mereKonsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens
Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger for sortsog afgrødevalget DanSeed Symposium 11. marts 2014 Landskonsulent Søren Kolind Hvid skh@vfl.dk 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999
Læs mereSamfundsøkonomisk vurdering af energiafgrøder som virkemiddel for et bedre miljø. Brian H. Jacobsen og Alex Dubgaard, Fødevareøkonomisk Institut, KU
Samfundsøkonomisk vurdering af energiafgrøder som virkemiddel for et bedre miljø Brian H. Jacobsen og Alex Dubgaard, Fødevareøkonomisk Institut, KU Oktober 2012 Indhold Sammendrag... 3 1. Introduktion...
Læs mere9. Tilskudssager ved annoncering om bioøkonomiske potentialer
9. Tilskudssager ved annoncering om bioøkonomiske potentialer Åbent Forberedelsessekretariatet for Vækstforum Sjælland Brevid: 3094886 Resume Vækstforum Sjælland vedtog den 19. maj 2016 at igangsætte to
Læs mereBiomasse til energi. Indlæg på Landboungdom s Bioenergi konference den 27/4-10 på Bygholm Landbrugsskole. Jens Bonderup Kjeldsen
Biomasse til energi Indlæg på Landboungdom s Bioenergi konference den 27/4-10 på Bygholm Landbrugsskole Jens Bonderup Kjeldsen Biomasse til energi A A R H U S U N I V E R S I T Y Faculty of Agricultural
Læs mereFigur 1. Kontrolleret dræning. Reguleringsbrønden sikrer hævet vandstand i efterårs- og vintermånederne.
Workhop for miljørådgivere den 14. maj 2013 Kontrolleret dræning Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi og Institut for Bioscience, Orbicon A/S, Wavin A/S og Videncentret for Landbrug gennemfører
Læs mere4 visioner én natur: Landbrug. Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer
4 visioner én natur: Landbrug Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer Disposition Landbrug og natur i dag udfordringer og muligheder
Læs mereMiljøeffekten af RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
Miljøeffekten af RANDZONER Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet BKR@DMU.DK Min hypotese: Randzoner er et stærkt virkemiddel, som kan tilgodese både natur-, miljø- og produktions interesser
Læs mere04 Energiproduktion som løftestang for mere økologisk jordbrug
04 Energiproduktion som løftestang for mere økologisk jordbrug 2. Projektperiode Projektstart: 01/2010 Projektafslutning: 12/2011 (ifølge ansøgning om genbevilling) 3. Sammendrag af formål, indhold og
Læs mereMuligheder for et drivhusgasneutralt
Muligheder for et drivhusgasneutralt landbrug og biomasseproduktion i 2050 Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen, Søren O. Petersen, Bjørn Molt Petersen, Nick Hutchings, Troels Kristensen, John Hermansen & Jørgen
Læs merePræsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29.
Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29. januar 2015 Forbruget af biomasse i Region Midt vil stige
Læs mereVurdering af konsekvenserne for udledning af drivhusgasser samt for naturen og biodiversiteten ved ændret kvælstofregulering
Vurdering af konsekvenserne for udledning af drivhusgasser samt for naturen og biodiversiteten ved ændret kvælstofregulering Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi og Dato: 21. marts 2013 DCA
Læs mereLandbrugsbidrag til klimagasreduktion Omkostningseffektive virkemidler
Landbrugsbidrag til klimagasreduktion Omkostningseffektive virkemidler Alex Dubgaard Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Plantekongres 2009 Herning, 13.-14. januar 2009 EU-Kommissionens forslag
Læs mereLandbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune
Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen
Læs mereWorkshop -Biomasse. Biomassestrategi Vest gruppen 21. Januar 2015 Jørgen Lindgaard Olesen
Workshop -Biomasse 1 Overordnet strategi Produktion og brug af biomasse til energi i regionen skal for at fremme beskæftigelsen og minimere importen øges væsentligt. Udnyttelsen af restprodukter fra land-og
Læs mereLandbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land
Landbruget i landskabet FRA REGULERING TIL PLANLÆGNING Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Allan K. Olesen, ako@landbonord.dk
Læs merePotentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi
Potentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Målsætning om udnyttelse af 50% af gyllen i 2020 behov for energirig tilsætning www.ing.dk Tilsætning af
Læs mereKonference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 Målrettet
Læs mereNotat vedr. behandling af ansøgninger om udvidelse af husdyrbrug
Notat vedr. behandling af ansøgninger om udvidelse af husdyrbrug Natur og Miljø den 5. februar 2010 Lovgrundlag: Kommunalbestyrelsen skal efter husdyrgodkendelseslovens 23, nr. 2, varetage følgende hensyn:
Læs mereØkologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument
Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Hanne Bach, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Pia Frederiksen (Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet), Vibeke Langer (Det
Læs mereEU s landbrugsstøtte og de nationale virkemidler Christian Ege og Leif Bach Jørgensen
Skodsborg, 24. august 2010 EU s landbrugsstøtte og de nationale virkemidler Landbrug og Grøn Vækst - indhold Miljøpåvirkning og lovgivning i EU og DK EU s landbrugsreform i 2013 s scenarie for 2020: Mål
Læs mereDen findes jo knap endnu Hvad tænker den nye Kommune om sig selv som miljømyndighed over for landbruget. Jakob Bisgaard Ringkøbing-Skjern Kommune
Den findes jo knap endnu Hvad tænker den nye Kommune om sig selv som miljømyndighed over for landbruget Jakob Bisgaard Ringkøbing-Skjern Kommune byvåben Samarbejdspartner Myndighed Den nye Kommunes udfordringer:
Læs mereFiskbæk Å. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version
Fiskbæk Å Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.
Læs mereSTYRET DRÆNING OG UDLEDNINGEN AF NÆRINGSSTOFFER TIL VANDMILJØET
AARHUS STYRET DRÆNING OG UDLEDNINGEN AF NÆRINGSSTOFFER TIL VANDMILJØET Christen Duus Børgesen Seniorforsker Aarhus universitet, Institut for Agroøkologi. Majken Deichnann. Institut for Agroøkologi, AU,
Læs mereHjermind Sø - Vådområdeprojekt. Lodsejermøde 22. april - Gudenåhuset - Bjerringbro Lars Bo Christensen
Hjermind Sø - Vådområdeprojekt Lodsejermøde 22. april - Gudenåhuset - Bjerringbro Lars Bo Christensen Hjermind Sø - Lodsejermøde Indlæg: Hvad er et vådområde Hvordan foregår kvælstoffjernelsen Hvilke muligheder
Læs mereNotat vedr. poppel-plantetal ved dyrkning til energiproduktion i Danmark
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. poppel-plantetal ved dyrkning til energiproduktion i Danmark NaturErhvervstyrelsen (NAER) har den 15.
Læs mereIndstilling fra Vækstforum om bevilling til projekt biomasse på kommuneniveau Bilag til Regionsrådets møde den 24. september 2008 Punkt nr.
Region Midtjylland Indstilling fra Vækstforum om bevilling til projekt biomasse på kommuneniveau Bilag til Regionsrådets møde den 24. september 2008 Punkt nr. 10 Region Midtjylland Regional Udvikling Skotttenborg
Læs mereAFDELING FOR PLAN OG BY INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG TIL STORE SOLCELLEANLÆG. vordingborg.dk. Høringfrist 28. september 2018
AFDELING FOR PLAN OG BY Høringfrist 28. september 2018 vordingborg.dk INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG TIL STORE SOLCELLEANLÆG Solcelleanlæg som klimaindsats Indledning Produktion af vedvarende energi er
Læs mereBiogas. Fælles mål. Strategi
Udkast til strategi 17.03.2015 Biogas Fælles mål I 2025 udnyttes optil 75 % af al husdyrgødning til biogasproduktion. Biogassen producers primært på eksisterende biogasanlæg samt nye større biogasanlæg.
Læs mereStrategisk Energiplanlægning
Strategisk Energiplanlægning Henning Laursen Udviklingskonsulent www.regionmidtjylland.dk Strategisk energiplanlægning i Region Midtjylland 2 www.regionmidtjylland.dk Strategisk energiplanlægning i Region
Læs mereNotat om ressourcebehov for at kunne planlægge detailleret for alternative energiformer
Teknik & Miljø Plan Dato: 9. september 2014 Notat om ressourcebehov for at kunne planlægge detailleret for alternative energiformer Sagsnr.: 12/134511 / Sagsbehandler: RAK Under Klima- og Miljøudvalgets
Læs mere