Motivationen til at gå ind i et fælles forandringsprojekt skal findes i følgende forhold:

Transkript

1 Kontaktoplysninger, som udfyldes af den enkelte institution FORANDRINGSPROJEKT VOLLSMOSE Deltagende institutioner: Institutionen Abildgård Institutionen H. C. Andersen Rising Ungdomsskole klubdelen H. C. Andersen Skolen, inst.nr.: skolenr.: Motivation og tilgang til processen Hvorfor vil I deltage? Hvordan vil I skabe forandringen? Motivationen til at gå ind i et fælles forandringsprojekt skal findes i følgende forhold: Behov for at lære nyt / omlære / omtænke Vi har erkendt et deficit mellem vores faglige inklusionsberedskab og inklusionsudfordringerne. Det er vores erfaring, at differentieringsopgaven ikke alene kan håndteres ved en traditionel differentiering af stoffet, men at vi må tænke ud af æsken for at kunne udfordre alle børn i forlængelse af deres kompetencer. Håndteringen af mangfoldigheden i børnegrundlaget imødekommes altså ikke alene af en anerkendende tilgang med aktivering og nyttiggørelse af børnenes forskellighed men må også mødes af mangfoldige læringsrum og tilgange.

2 Vi ønsker at betragte vore organisationer som en slags amøbe, der retter sig ind efter de behov, vi registrer såvel inde- som udefra. Faglige resultater viser dog, at der stadig er forbedringsmuligheder for det faglige inklusionsberedskab. Imødekommelse af differentieringsudfordringen kræver udvidelse af den spilleplade, som vi vælger at kalde de mangfoldige læringsrum eller måske snarere en omtænkning af de eksisterende læringsrum som overskriften lader ane. Mangfoldigheden indstifter således et nyt og nu erkendt behov for at øge paletten af muligheder, og i Vollsmose burde vi jo have En verden af muligheder. Forandringen skaber vi - sammen Udgangspunktet for forandringen er forståelsen af samfundet som refleksivt moderne eller hyperkomplekst. Ledelsestænkningen er systemisk, og vi betragter ledelse som en funktion, alle varetager som selv- og medledelse. Organisationen opfattes som polyfon med mange positioner / udsigtspunkter. Forandringen starter da også først, når behovet for forandring registreres og anerkendes hos de medarbejdere, der arbejder med børnene i hverdagen, og når vi giver disse mulighed for at se hele billedet (et syn på organisationen som politisk ledet organisation i en given kontekst) Med afsæt i netop denne helhedsforståelse, får medarbejderne - ud fra deres individuelle og organisatoriske udsigtspunkt - mulighed for at medvirke til målopfyldelse. NNS kan blive en potent sammenhængsgenerator, hvis vi giver den muligheden for det. Sammenhængen opstår dog ikke af sig selv men skal bygges på fælles erkendelser, fælles værdier og fælles forandringsmål. Vi mener, det er her fødekæden til gode resultater starter. Så hvad enten man er medarbejder i et børnehus, i en børnehaveklasse eller i en klub, skal målene være tydelige og meningsfulde. Målene for vores forandringsprojekt skal derfor også kunne give mening ind i hverdagen, som den ser ud for pædagoger, lærere og klubmedarbejdere, og krastakslen bliver det, vi er fælles om: BØRNENE! Vore afsæt er vidt forskellige, og det ser vi som en styrke! 3. Udfordringen og forandringsprocessen Hvilke(n) udfordring/udfordringer vil I løse med Ny Nordisk Skole? Hvordan vil jeres forandringsproces have et udviklende og lærende perspektiv for de professionelle på jeres institution?

3 Kompleksitet I det hyperkomplekse samfund er grundvilkåret kommunikation, hovedudfordringen kompleksitet, og målet er kompleksitetshåndtering. Arbejdet med børn og unge i Vollsmose er fyldt med komplekse problemstillinger, som skal håndteres. Vi gør os ingen forestillinger om, at dette forandringsprojekt er svaret på alle spørgsmål, men at det dog vil kunne bidrage væsentligt ind i kompleksitetshåndteringen i arbejdet med børn i udsatte positioner. En udfordring, der springer i øjnene, er børnenes mangelfulde sproglige repertoire. I et samfund, hvor kommunikation er grundvilkåret, er mestring af kommunikationen afgørende for et succesfuldt uddannelsesforløb og senere et godt arbejdsliv. Det er derfor her, vi har valgt at sætte ind men ikke ud fra et traditionelt læringssyn. Vores udgangspunkt er, at læring foregår i det psykiske system og pædagogisk aktivitet / undervisning foregår i det sociale rum. Arbejdet med at udvikle børnenes sproglige færdigheder foregår da også gennem etableringen forskellige læringsrum i det sociale system uanset hvor dette findes. Som professionel bliver opgaven da også at spotte læringsmuligheder og potentielle læringsrum i alt arbejde med børnene. PLC de professionelles legeplads Professional Learning Communities eller på dansk professionelle læringsfællesskaber kan være et godt bud på et potent middel til opnåelse af en lærende dimension i arbejdet. I uddannelsessystemet har man i mange år talt om teamsamarbejde som svar på kompleksitetsudfordringen. Man har længe lænet sig op ad forestillingen om, at afskaffelsen af den privatpraktiserende lærer kunne tilføre arbejdet med børn og undervisning de nødvendige komplementære optikker og kompetencer og dermed kvalificere kerneydelsen. Der er ingen tvivl om, at et tæt og forpligtende samarbejde har håndteret mange vanskelige opgaver. Vi må imidlertid nu konstatere, at samarbejde ikke i sig selv håndterer alle udfordringer. For at imødekomme det komplekse vilkår, er det vores antagelse, at en ny dimension må tilføres nemlig læring. Læringsdimensionen er afgørende for kompleksitetshåndteringen, idet erkendelse af et behov for læring nødvendigvis må følges af iværksættelse af læreprocesser, der tilvejebringer den læring, der skønnes nødvendig, for at teamet kan løse opgaven kvalificeret. Vi må kontinuerligt være på udkig efter platforme for læring, hvad enten afsættet er løsning af en konkret problemstilling, eller vi er samlet for at videndele i et videncenter. Der er intet videncenter for uddannelse og dannelse af børn i udsatte positioner, men med dette forandringsprojekt håber vi at kunne bidrage med generaliserbar viden til gavn for arbejdet med

4 børn i udsatte positioner generelt. På sigt vil der med stor fordel kunne arbejdes med etableringen af et decideret videncenter. Som ledelser vil vi forsøge at arbejde med broen mellem individuel læring og organisatorisk læring gennem øget fokusering på kommunikation, synliggørelse af den samlede viden samt forpligtende integration af denne i vores arbejde. Negativ social arv? Sidst men ikke mindste er vores udgangspunkt, at negativ social arv ikke findes. Det, eleverne imidlertid reproducerer, er måske opfattelsen af uddannelse. Derfor ledsages alle initiativer også af et tæt og gensigt forpligtende samarbejde mellem barn-forældre og de professionelle. Vi fortsætter med at stille passende krav og skruer op for forventningerne til børnene, således at de skal stå på det alleryderste af deres tæer for at leve op til dem. Det være sig såvel faglige, sociale og emotionelle mål ( fordi vi ved, at forventninger hinsides al tvivl influerer på den måde vi præsterer). Vi vil ikke kunne gribes i at medvirke til at producere en negativ social arv, fordi vi har nedjusteret vore forventninger til den børnegruppe, vi er sat i verden for at danne og uddanne) 4. Konkrete mål for jeres årlige Ny Nordisk Skole-projekt Præsenter jeres konkrete mål i forhold til hver af de nævnte udfordringer, samt hvordan disse konkrete mål kan relateres til de tre mål for Ny Nordisk Skole. Kort og godt drejer de erkendte udfordringer sig om et manglende sprogligt repertoire og et endnu ikke imødekommet behov for nye og anderledes læringsrum / omtænkning af de eksisterende læringsrum. DE KONKRETE MÅL: At udvikle systematiske, eksplicitte og differentierede metoder til sprogstimulering i lege- og læringsaktiviteter (SPELL) At udvikle systematiske, eksplicitte og differentierede metoder til involverende og inkluderende forældresamarbejde At skabe en sammenhængende sprogindsats for børn i Vollsmose (gennem fælles mål og metode) At udvikle digitale læringsmiljøer med fokus på sproglig kompetenceudvikling (TALK AND MOVE- IT)

5 At skabe forskellige platforme for dokumentation af pædagogisk praksis At udvikle praksis med henblik på at opsamle generaliserbar og evidensbaseret viden omkring metoder, der udvikler børns sprogtilegnelse At udvikle praksis ud fra antagelsen, at al læring er kropsligt forankret MÅLENE I FORANDRINGSPROJEKTET og MÅLENE I NNS Ovennævnte mål relaterer til alle 3 mål i NNS ud fra grundantagelsen om, at et fagligt løft medvirker til at mindske betydningen af social baggrund. Den hårde makronbund tilsiger, at vi som professionelle alene kan styrke medborgernes tillid til vores kerneydelse gennem kvalificeringen af den og dokumentation af de faglige resultater, vi opnår. Derfor følger i parallelsporet arbejdet med synliggørelse af erfaringer og resultater samt udpegning af generaliserbar viden. 5. Lokal og kommunal opbakning A. Der er opbakning fra 85 procent af medarbejderne B. Der er opbakning fra ledelsen herunder forældre-/skolebestyrelse eller tilsvarende, hvor det er relevant C. Hvis institutionen er kommunal: Der er opbakning fra kommunalbestyrelsen Alle fire institutioner har 100 % opbakning til projektet, ligesom Bestyrelserne bakker 100 % op. 6. Jeres lokale Ny Nordisk Skole-netværk A. Vi er allerede i netværk (Angiv navne og adresser og evt. institutionsnr. på de institutioner, som I indgår i netværk med. Bemærk, at der skal være tale om tre institutioner, der ikke har den samme ledelse.) Institutionen Abildgård, Institutionen H. C. Andersen Rising Ungdomsskole

6 H. C. Andersen Skolen, Tjørnehaven 175, 5240 Odense NØ, inst.nr.: Nyttiggørelse af netværket Beskriv, hvad I forventer at få ud af at arbejde på tværs i netværket. Hvordan vil I udnytte hinandens kompetencer på tværs i netværket? (Giv gerne konkrete eksempler som fx gensidig supervision, deltagelse i hinandens hverdag, drøftelser af faglige udfordringer, samarbejde om konkrete børn/elever.) Som nævnt i punkt 2 og 3 vil vi ud over de nødvendige koordinerende fora indlede arbejdet med at etablere læringsfællesskaber på tværs af de fire deltagende institutioner. Læringsfællesskaberne kan antage mange forskellige former herunder fx jobswop, fora for videndeling, refleksionsmøder med et bundent tema og naturligvis også som et konkret arbejde med børn generelt og med børn i særligt udsatte positioner i særdeleshed. I forhold til sidstnævnte følger vi devisen: VI SAMARBEJDER IKKE OM BØRNENE VI ARBEJDER SAMMEN MED OG OM DEM. 8. Vurdering af ansøgningen og bilag Ansøgningerne vurderes på baggrund af teksten i selve ansøgningsskemaet. Det er således vigtigt, at mål, udfordringer m.v. er klart beskrevet her. Vedhæft evt. bilag her: