Møde i Udvalg for byudvikling og bolig

Transkript

1 Møde i Udvalg for byudvikling og bolig Åben Referat Dato: Torsdag den 4. oktober 2018 Tidspunkt: 16:00 Sted: Rådhuset Mødelokale 20 Furesø Kommune

2 Møde i Udvalg for byudvikling og bolig / Sagsoversigt: 1. Beslutning: Salg af parkeringsareal ved Farum Bytorv - (Lukket punkt) Beslutning: Den videre proces for udbud af Frederiksborgvej 3-5 i Farum (opfølgning) Beslutning: Garantistillelse ved udstedelse af byggetilladelse Beslutning: Endelig vedtagelse - Lokalplan Seniorbofællesskabet Ydungård Beslutning: Endelig vedtagelse af Forslag til Lokalplan 135 for Stavnsholthave samt Forslag til Tillæg 3 til Kommuneplan Beslutning: Endelig vedtagelse af Lokalplan 139 for en etagebebyggelse i den sydlige del af Værløse Bymidte samt Tillæg 2 til Kommuneplan Posthusgrunden Drøftelse: Grønt Danmarkskort - indstilling fra Naturrådet Orientering: Visionsplan for udvikling af Widex-grunden Orientering: Status på Furesø Kommunes samlede sygefravær efter 1. halvår Orientering: Meddelelser...30 Bilagsoversigt...31 Underskriftsside...33 Furesø Kommune 1

3 1. Beslutning: Salg af parkeringsareal ved Farum Bytorv - (Lukket punkt) Sagsnr.: 14/4255 Beslutning i Udvalg for natur, miljø og grøn omstilling den Punktet blev udsat. Beslutning i Udvalg for byudvikling og bolig den Indstillingen blev tiltrådt. Beslutning i Udvalg for natur, miljø og grøn omstilling den Anbefalet. 2. Beslutning: Den videre proces for udbud af Frederiksborgvej 3-5 i Farum (opfølgning) Sagsnr.: 18/10489 Beslutningstema Udvalg for natur, miljø og grøn omstilling samt Udvalg for byudvikling og bolig skal tage stilling til, hvorvidt udvalgene kan godkende evalueringsgruppens beslutning om at lade arbejdet med udarbejdelse af dispositionsforslaget for Frederiksborgvej i Farum forankres i Udvalg for byudvikling og bolig samt forvaltningen. Sagsfremstilling I forbindelse med udbudsprocessen for Frederiksborgvej 3 5 besluttede udvalget i marts 2018 at nedsætte en evalueringsgruppe bestående af Ole Bondo Christensen, Egil Hulgaard, Lene Munch-Pertersen og Lars Carpens (jf. dokument: ). Evalueringsgruppen blev nedsat med det formål at evaluere de indkomne forslag i henholdsvis prækvalificeringen (fase 1), visionsoplægsfasen (fase 2) og udarbejdelsen af dispositionsforslag (fase 3) (jf. bilag 1). Gruppen har henover foråret og sommeren prækvalificeret fire teams, der blev inviteret til at udarbejde et visionsoplæg samt senest i august fundet en vinder af den gennemførte visionsog idéfase. Vinderen, Sophienberg Gruppen, skal nu i samarbejde med Furesø Kommune udarbejde et dispositionsforslag for området omkring den gamle skole i Farum. Vinderen vandt i konkurrence med de andre prækvalificerede med et visions- og idéoplæg, der fremstår godt gennemarbejdet og med en god forståelse for funktionerne i området. I projektet bevares den gamle skole som forudsat, og forslaget er i god overensstemmelse med Furesø Kommune 2

4 de byplanmæssige rammer for området, som blev besluttet i januar 2018 efter forudgående høring. Nu går arbejdet med at udarbejde det endelige dispositionsforslag i gang, og evalueringsgruppen ønsker i den sammenhæng at lade arbejdet med dispositionsforslaget forankres i Udvalg for byudvikling og bolig samt forvaltningen. Arbejdet med dispositionsforslaget, herunder med god borgerinddragelse, forventes at vare i op til fem måneder og skal ende med det dispositionsforslag, som skal danne baggrund for lokalplanarbejdet i Når lokalplanen er vedtaget, vil en beslutning om et salgsudbud af ejendommen blive indstillet til Udvalg for natur, miljø og grøn omstilling. Økonomiske konsekvenser Der er ingen ændringer i de økonomiske konsekvenser i forhold til udvalgets seneste behandling af udbudsprocessen for Frederiksborgvej 3-5. Det lægges derfor fortsat til grund, at kommunen vil opnå markedsprisen for ejendommen ved at sende den i offentligt udbud at der vil være udgifter til advokat, tekniske rådgivere samt annoncering mv. Det anslås, at der vil være tale om omkostninger i størrelsesordenen kr., hvoraf hovedparten er afholdt i forbindelse med fase 1 og 2 at det vil indebære en udgift til at kompensere den endeligt valgte developer for sin indsats, såfremt et salg ikke effektueres. Indtægten for salget er budgetlagt i ØU 103 Udgifter og indtægter i forbindelse med salg af kommunale bygninger Borgerinddragelse Forud for udarbejdelsen af de byplanmæssige rammer for udviklingen af Frederiksborgvej 3-5 blev der afholdt en workshop, hvor bl.a. Miljørådet, Seniorrådet, Furesø By og Land, Farum lokalhistoriske forening, Farum Kulturhus, Farum Bytorv, SEB, Furesø Erhvervsforening og Furesø Industri deltog. Efterfølgende har et udkast til byplanmæssige rammer været i offentlig høring forud for Byrådets vedtagelse i januar I forbindelse med arbejdet med dispositionsforslaget i op til fem måneder vil borgerne løbende blive inddraget. Denne proces vil samtidig fungere som en for-høringsproces for lokalplanarbejdet. Processen og borgerinddragelsen vil blive tilrettelagt i et samarbejde mellem Furesø Kommune og vinderen, der har erfaringer fra lignende projekter og processer fra andre kommuner. Herudover vil der være borgerinddragelse i forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanen for området. En høringsperiode på minimum otte uger samt et borgermøde i denne høringsperiode. Lovgrundlag Tilbudsloven. Bekendtgørelse om kommuners salg af fast ejendom med vejledning. Furesø Kommune 3

5 Det videre forløb Udvalg for byudvikling og bolig vil få forelagt forslaget til dispositionsforslag, inden det egentlige lokalplanarbejde startes op. Når lokalplanen er vedtaget, vil Udvalg for natur, miljø og grøn omstilling få forelagt en beslutning om, at ejendommen bliver sendt i udbud med henblik på salg. Indstilling Forvaltningen indstiller, at Udvalg for byudvikling og bolig samt Udvalg for natur, miljø og grøn omstilling tager forvaltningens afrapportering på den gennemførte prækvalifikation og efterfølgende visions- og idéoplægsfase til efterretning godkender evalueringsgruppens beslutning om at lade arbejdet med udarbejdelse af dispositionsforslaget for Frederiksborgvej i Farum blive forankret i Udvalg for byudvikling og bolig samt forvaltningen beslutter, at det dispositionsforslag, som bliver resultatet af udbudsprocessens fase 3, fremlægges til politisk behandling i Udvalg for byudvikling og bolig og viderebehandling i Byrådet med henblik på opstart af udarbejdelse af en ny lokalplan for området beslutter, at et endeligt oplæg til salg af Frederiksborgvej 3-5 forelægges Udvalg for natur, miljø og grøn omstilling til beslutning, når der foreligger en vedtaget lokalplan. Beslutning i Udvalg for byudvikling og bolig den Indstillingen blev tiltrådt. 3. Beslutning: Garantistillelse ved udstedelse af byggetilladelse Sagsnr.: 18/10885 Beslutningstema Udvalget skal anbefale Økonomiudvalget og Byrådet, at Furesø Kommune fremover stiller krav om garanti for udgifter til anlæg af veje og stier ved nybyggeri af flere boliger til sikring for færdiggørelse af private udstykninger. Sagsfremstilling Furesø Kommune har i nogle byggesager oplevet udfordringer med at få færdiggjort veje, kloakker og håndtering af spildevand, f.eks. fordi bygherren er gået konkurs, og de fremtidige beboere derved ikke har fået den infrastruktur, som de var blevet stillet i udsigt ved køb af ejendommen. Furesø Kommune 4

6 I andre tilfælde, f.eks. ved udbygning af Flyvestationen, er der en forudsætning for, at køberne af et delareal skal lave en del af en sti, inden de tager arealet i brug men de bygherrer, de skal lave stien sammen med, er ikke gået i gang med udvikling af arealet. Kommunen har en pligt til at sikre sig, at bebyggelsen først tages i brug, når vej, sti, spildevand m.v. er etableret. Hvis beboere er flyttet ind før, vil kommune kunne give påbud om udflytning, indtil vej m.v. er etableret. I praksis kan det være vanskeligt at håndhæve kravet. Det er en privatretlig konflikt, men kommunen kan kræve, at bygherre stiller garanti for, at byggemodningen bliver færdig ved private udstykninger i forbindelse med udstedelse af byggetilladelsen. Furesø Kommune gør det ikke i dag. Hvis en kommune kræver garanti for færdiggørelse af udearealerne, betyder det, at kommunen kan igangsætte færdiggørelse af arbejdet for de penge, som investor har stillet som garanti for arbejdets udførelse, hvis investoren går konkurs. Garantien kan nedskrives i takt med, at investoren færdiggør byggemodningen af areal. Fordelene ved at kræve garantistillelse er: at købere af enkeltgrunde i en udstykning ikke kommer i klemme, hvis udstykkeren ikke udfører vejanlæg, kloak og vandtilslutning m.v., inden bygningen ønskes ibrugtaget. Køberen kan ellers risikere at skulle betale byggemodningsomkostninger to gange; dels ved at betale for en færdig byggemodnet grund ved køb af grunden, dels ved at betale efterfølgende for arbejdet, hvis der ikke er en investor, køber kan rette kravet mod at kommunen ikke risikerer at blive nødsaget til at betale for færdiggørelse af private områder, eller at arealet ikke bliver færdiggjort at kommunen kan sørge for, at udviklingen af et område kan gå i gang, selvom alle udviklere af alle delområder ikke går i gang samtidig. Ulemperne ved at kræve garantistillelse er: en garantistillelse for byggemodningen vil være en økonomisk byrde for investor, hvilket fordyrer projektet sagsbehandlingstiden for den enkelte sag kan blive forlænget, da byggeriet ikke kan påbegyndes, før der foreligger dokumentation for garantistillelsen der vil være et øget ressourceforbrug på ca. fire timer pr. sag (i visse tilfælde mere). Forvaltningen indstiller på den baggrund, at udvalget anbefaler Økonomiudvalget og Byrådet, at forvaltningen fremover får mulighed for at kræve garantistillelse i forbindelse med byggemodning af visse typer af grunde. Forvaltningen foreslår, at garantistillelsen kan blive brugt ved følgende typer af byggemodning: - byggemodning af områder, hvor der er flere boliger, der er afhængig af byggemodningen (veje, stier, afledning af spildevand, mm) - byggemodning i forbindelse med opførelse af etageboliger. Forvaltningen foreslår således ikke, at forvaltningen kræver garantistillelse i forbindelse med byggemodning af enkeltstående parceller, hvor der kun er en bolig. Furesø Kommune 5

7 Økonomiske konsekvenser Sagsbehandlingen vil i disse sager forventes at blive forlænget med fire timer/sag, men det minimerer risikoen for, at kommunen bliver nødt til at afholde vejudgifter i de sager, hvor en byggemodner går konkurs. Borgerinddragelse Der vil ikke blive gennemført borgerinddragelse. Lovgrundlag Byggeloven. Aftaleloven. Det videre forløb Sagen skal drøftes i Udvalg for byudvikling og bolig, der indstiller beslutning til Økonomiudvalget og Byrådet Indstilling Forvaltningen indstiller, at Udvalget for byudvikling og bolig anbefaler Økonomiudvalget og Byrådet, at Furesø Kommune fremover skal stille krav om garanti for udgifter til anlæg af veje og stier m.m. ved nybyggeri af flere boliger til sikring for færdiggørelse af private udstykninger, som ikke er byggemodnet. Det drejer sig om byggemodning i forbindelse med etablering af etageboliger eller tæt lav/åben lav bebyggelse. Beslutning i Udvalg for byudvikling og bolig den Punktet tages af dagsordenen. Beslutning i Udvalg for byudvikling og bolig den Indstillingen blev tiltrådt. 4. Beslutning: Endelig vedtagelse - Lokalplan Seniorbofællesskabet Ydungård Sagsnr.: 18/12081 Beslutningstema Udvalg for byudvikling og bolig skal tage stilling til, om forslag til Lokalplan 123 Seniorbofællesskabet Ydungård skal anbefales til Økonomiudvalget og Byrådet med henblik på endelig vedtagelse. Furesø Kommune 6

8 Sagsfremstilling Lokalplan 123 giver mulighed for at opføre 36 tæt-lave lejligheder i en etage på mellem 68 og 110 m 2 samt et fælleshus på 209 m 2 på Langhusgrundens sydvestlige hjørne. Boligerne skal anvendes af seniorbofællesskabet Ydunggård og ingår dermed i realiseringen af Furesø Kommunes strategi for fremtidens boliger til seniorer og borgere med funktionsnedsættelse. Byggeriet skal placeres på en måde, som sikrer niveaufri adgang således, at bebyggelsen overholder kravene i Furesø Kommunes strategi for fremtidens boliger til seniorer og borgere med funktionsnedsættelse. Projektet kræver omfattende terrænregulering, da Langhusgrundens skrånende naturlige terræn forhindrer en overholdelse af Furesø Kommunes tilgængelighedskrav. Dette betyder også, at kun få af de træer, der findes i området, vil kunne bevares. Håndtering af hverdagsregn på grunden er nøje gennemtænkt, således at grunden primært håndterer regnvandet lokalt. For at sikre dette etablerer Novafos forsinkelsesbassiner betalt af DAB. Regnvandshåndteringen er dimensioneret til at kunne holde til en eventuel 10 års hændelse. I skybrudssituationer er regnvandets strømninger koordineret med tiltag i det igangværende klimatilpasningsprojekt for Søndergårdskvarteret således, at vandet følger de skybrudsveje, der er planlagt heri. Lokalplanforslaget har været fremlagt i offentlig høring fra den 5. april til den 31. maj Forvaltningen har i høringsperioden modtaget 13 høringssvar primært fra lokalplanområdets naboer mod syd og vest. Høringssvarene er vedlagt i sin helhed i bilag 1 og med forvaltningens bemærkninger i bilag 2. Høringssvarene fra naboerne berørte primært følgende emner: 1. Bekymring fra naboerne om, hvorvidt skybrudshåndteringen på området er tænkt ind i forbindelse med klimatilpasningsprojektet i Søndergårdskvateret. 2. Bekymring omkring terrænreguleringens omfang. 3. Forslag om at ændre lokalplanområdets og byggefelternes placering således, at byggeriet får en større afstand til naboerne. 4. Bekymring om fjernelse af beplantning. Høringssvarene berørte i mindre grad følgende: 5. Spørgsmål om de i lokalplanen udlagte parkeringspladser er tilstrækkeligt. 6. Spørgsmål omkring lysregulering i forbindelse med vejadgangen til området. 7. Forslag til benyttelse af tostrengede vandsystemer, som sikrer anvendelse af regnvand til bl.a. toiletter og havevanding. Forvaltningens kommentarer til høringssvarene: 1. Projekterne er tænkt sammen og påvirker ikke hinanden negativt. Regnvandshåndteringen i området er blevet tilpasset således, at naboerne ikke behøver at bekymre sig om, hvorvidt Ydungård kommer til at have indvirkninger på skybrudssikringen i deres eget område. Forvaltningen ser derfor indsigelserne omkring skybrudssikringen som imødekommet, og det bør derfor ikke give anledning til bekymring. Furesø Kommune 7

9 2. Det er nødvendigt at terrænregulere for at sikre, at projektet overholder kommunens tilgængelighedskrav, samt for at sikre tilstrækkelig etablering af forsinkelsesbassiner i forbindelse med skybrudshåndtering. Endvidere er byggeriet placeret, hvor det giver anledning til mindst terrænregulering. 3. Placeringen af lokalplanområdet og byggefelterne er udvalgt for at sikre mindst mulig terrænregulering samt indpasse byggeriet bedst muligt i området. Desuden er placeringen et resultat af en aftale mellem køber og sælger af arealet. 4. På grund af terrænreguleringen bliver det ikke muligt at bevare beplantningen i området. Lokalplanen stiller krav om, at der genplantes træer, eller at der plantes anden beplantning. Dette er indeholdt i DAB s projekt. Det vil betyde, at det grønne element i fremtiden vil blive givet et mere harmonisk og tilpasset udtryk, som i højere grad vil højne områdets herlighedsværdier. 5. Forvaltningen vurderer, at der er tilstrækkelig med P-pladser, da der er tale om seniorboliger og stationsnær beliggenhed. Projektet overholder Furesø Kommunes parkeringsnorm i Furesø Kommuneplan Det er planen, at der skal etableres lysregulering ved den nye adgangsvej til lokalplanområdet. 7. Lokalplanen indeholder ikke det mulige krav om anlæg til opsamling af regnvand til toiletskyl og tøjvask i maskine, da projekteringen begyndte før, Furesø Kommune begyndte at stille krav om dette, og et sådant tiltag fra DAB s side derfor ikke er budgetteret. Der er desuden tale om mindre boligenheder og ikke en samlet enkeltbebyggelse over 1000 m². Forvaltningen har gennemført en screening af lokalplanforslaget med henblik på eventuel miljøvurdering efter lov om miljøvurdering af planer og programmer. Det konkluderes, at planen ikke er omfattet af lovens bestemmelser om miljøvurdering og miljørapport. Screeningen er medtaget i lokalplanens redegørelse. Furesø Kommunes krav til bæredygtighed i lokalplaner, som i det omfang de er relevante i lokalplanområdet er kommenteret i forhold til lokalplanen i et skema, er med i lokalplanens redegørelse. Lokalplanen varetager bæredygtighedshensyn gennem bestemmelser, der sikrer regnvandshåndteringen på egen grund, bebyggelsestætheden, bebyggelsens integration i landskabet samt parkeringsforhold, som skal mindske intern biltrafik. I forhold til arkitekturstrategien sikres det i lokalplanen, at bebyggelsen tilpasses det omkringliggende område samtidig med, at den får sit eget arkitektoniske udtryk, som signalerer de kollektive værdier, som et bofællesskab stræber efter. Økonomiske konsekvenser Der er ingen yderligere udgifter ved selve lokalplanen. DAB er ejer af lokalplanområdet. Furesø Kommune har afsat grundkapital til projektet i forbindelse med selve byggeprojektet. Borgerinddragelse DAB og Vilhelm Lauritzen Arkitekter har været inddraget i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene. DAB er løbende i dialog med beboergruppen Ydungård. Furesø Kommune 8

10 Der er ligeledes på initiativ fra DAB blevet afholdt orienteringsmøde og fælles besigtigelse med naboerne d. 6. december Lokalplanforslaget har været i høring i otte uger fra den 5. april til den 31. maj, hvor alle havde mulighed for at komme med bemærkninger. Lovgrundlag Planloven. Det videre forløb Lokalplanen forelægges for Økonomiudvalget og senere Byrådet til endelig vedtagelse. Udvalget vil efter lokalplanens endelige vedtagelse få forelagt en Skema A-sag til godkendelse. Indstilling Forvaltningen indstiller, at udvalget anbefaler Økonomiudvalget og Byrådet at vedtage Lokalplan 123 med de foreslåede ændringer, der er angivet i Bilag 5 - Ændringsforslag til Lokalplan 123, endeligt. Beslutning i Udvalg for byudvikling og bolig den : Indstillingen blev tiltrådt, idet udvalget lægger til grund, at de elementer (høj kant på sti mod Elmevej, åben vandvej Elmevej og rørlagt vandvej mod Søndersø), der indgår i Søndergårds LAR-projekt, er etableret, når Ydungård-byggeriet tages i brug. Beslutning i Økonomiudvalget den : A, B, C og V anbefaler med tilføjelse fra Udvalg for byudvikling og bolig. Ø stemte imod med følgende mindretalsudtalelse: Vi har tidligere stemt imod lokalplan 123, fordi vi mente at der skulle stilles større miljømæssige krav til byggeriet, herunder genanvendelse af regnvand til tøjvask og toiletskyl. Det er der ikke ændret på og derfor stemmer vi stadig imod forslaget. Beslutning i Byrådet den : Sagen sendes retur til Udvalg for byudvikling og bolig. Samtidig anmodes forvaltningen om, at sikre en snarlig dialog med DAB, Novafos, Ydungaard og naboerne om de løsninger, der indgår i lokalplanforslaget vedrørende regnvand og terrænregulering. Det forventes, at sagen kan behandles igen i byrådet på mødet ultimo oktober Supplerende sagsfremstilling til møde i Udvalg for byudvikling og bolig, Økonomiudvalg og Byråd oktober 2018: Udvalget anbefalede Økonomiudvalget og Byrådet den at vedtage Lokalplan 123 med de forslåede ændringer, der er angivet i bilag 3, endeligt. Furesø Kommune 9

11 Byrådet besluttede den at sende sagen retur til Udvalg for byudvikling og bolig. Samtidig anmodes forvaltningen om at sikre en snarlig dialog med DAB, Novafos, Ydungård og naboerne om de løsninger, der indgår i lokalplanforslaget vedrørende regnvand og terrænregulering. Det forventes, at sagen kan behandles igen i Byrådet på mødet ultimo oktober Furesø Kommune afholdt borgermøde omkring Lokalplan 123 for Seniorbofællesskabet Ydungård for alle interesserede på Driftsgården den 17. september 2018 kl Der var et stort fremmøde af borgere. Der blev holdt følgende oplæg på mødet: - Egil Hulgaard bød velkommen. - VAB s rådgiver fra Orbicon gav en generel introduktion for klimatilpasningens udfordringer. Dernæst gennemgik han regnvandshåndteringen for Ydungård og den tilhørende terrænregulering. - Cowi gennemgik klimatilpasningsprojektet for Søndergårdskvarteret. Herefter stod de to rådgivere fra Orbicon og Cowi til rådighed for at svare på spørgsmål angående klimatilpasningsprojekterne. - VAB v/niels Tejnhart og Jane Nelson, Novafos v/ Dorte Teinholt, Furesø Kommune v/ Claus Torp og Rasmus Pallisgaard Andersen præsenterede hovedindholdet i Lokalplan 123 og byggeriet Ydungård. Se bilag 4 - Referat fra borgermødet. Borgernes bemærkninger berørte primært følgende emner: - Bekymring om, at lokalplanen giver mulighed for et for stort omfang af terrænregulering. - Ydungård bebyggelsen er placeret meget tæt på det sydlige skel mod den offentlige sti syd for lokalplanområdet. Der er ønske om, at der enten reduceres i antallet af boliger, eller at bebyggelsen rykkes længere mod nord. - Den grønne kile på det fælles friareal mellem den offentlige sti syd for lokalplanområdet og Ydungård bebyggelsen er nogle steder så smal, at den ikke er eksisterende. Der er ønske om en bredere grøn kile og krav om mere afskærmende beplantning i den grønne kile. Nogle borgere har efter borgermødet sendt forslag til ændringer af lokalplanen, se bilaget Supplerende høringsnotat, som primært berører følgende emner: - Præcisering af 1.1, således at det præciseres, at der maksimalt må opføres 36 tætlave boliger - Der foreslås en ændret placering af boligerne inden for lokalplanområdet, så der skabes en større grøn kile mod den offentlige sti syd for lokalplanområdet - Der stilles krav om karakteren, højden og tætheden af beplantningen - Skærpe kravene til terrænregulering - Skærpe kravene til placering af terrænmure - Manglende redegørelse for, hvilken kloak uden for lokalplanområdet, regnvandet ledes til. Furesø Kommune 10

12 Forvaltningens kommentarer til bemærkninger og forslag til ændringer af lokalplanens bestemmelser: - Forvaltningen foreslår at skærpe 9.6 angående terrænregulering, således at det præciseres, hvor meget der må terrænreguleres inden for hele området, og hvor meget der yderligere må terrænreguleres i forbindelse med etablering af anlæg til regnvandshåndtering. Se bilaget Ændringsforslag til Lokalplan Forvaltningen har set på mulighederne for at reducere arealet af nogle af byggefelterne, så der skabes større afstand til skel og til naboerne. Det er muligt at reducere fire af byggefelterne, så afstanden til skel øges, og ligeledes øges afstanden fra skel til boligenhed (have). Forvaltningen anbefaler, at fire af byggefelterne samt boligenhederne snævres ind henholdsvis 1 m og 0,6 m, som vist på bilaget Forslag til ændring af byggefelter og boligenheder. Dette vil øge afstanden fra byggefelterne og boligenhederne til naboerne. Rammebestemmelserne i Kommuneplan 2017 giver mulighed for en udnyttelse på 35 % til beboelse i området, og det konkrete projekt udnytter området med en bebyggelsesprocent på 25 til beboelse i én etage, da boligerne skal anvendes som seniorbofællesskab. En yderligere reduktion i antallet af boliger vil få indflydelse på den samlede bæredygtighed i projektet. - Forvaltningen foreslår at præcisere 9.2, således at det fremgår mere entydigt, at der på friarealerne stedvist skal beplantes med træer og beplantning, der er tilpasset stedets karakter, og som kan modstå de forhold, der opstår ved anlæg til regnvandshåndtering. For at sikre at træer og beplantning jf. forslag til ny 9.2 bliver plantet, foreslår forvaltningen at tilføje i bestemmelsen 10.1, at ny bebyggelse ikke må tages i brug, før der er etableret træer og beplantning jf Muligheden for etablering af terrænmure er nødvendig for at sikre de nærmeste omgivelser mod uønsket oversvømmelse ved skybrud. Lokalplanen giver mulighed for at etablere terrænmurene i en højde op til 1,5 m. Terrænmurene etableres typisk som vandledelinje i forbindelse med en grøft samt som støtte for det omgivende terræn. Dette betyder, at kun en mindre del af muren er synlig over terræn. Murene vil derfor ikke fremstå som høje mure på plant terræn. Håndteringen af regnvandet er foretaget ud fra en konkret vurdering af det givne terræn, bebyggelsesplanen og en kalkuleret regnmængde og det beregnede ønske om, hvor vandet skal ende. Dette angiver en vejledende placering af terrænmure, der hvor vandet er undervejs, og hvor vandet endeligt håndteres og ledes bort fra ejendommen. På den baggrund kan der ikke stilles entydige krav om, at der kun må etableres terrænmure mod øst og vest. - Forvaltningen foreslå at ændre teksten i redegørelsen s. 22, således at det fremgår, at regnvandssøerne har udløb til den fælles spildevandsledning i Bøgevej. Desuden at Lokalplanen muliggør etablering af regnvandssøer, således at afløbskoefficienten i spildevandsplanen kan overholdes. - Herudover har der været et politisk ønske om, at der stilles krav om genanvendelse af regnvand til tøjvask og toiletskyl. Der er i lokalplanen ikke stillet krav om regnvand til tøjvask og toiletskyl, da kommunens krav til dette kun gælder for byggerier over 1000 m² og ikke mindre boligender som rækkehuse, som der her er tale om. Boligselskabet er generelt positive overfor genbrug af regnvand til toiletskyl, men kravet om genbrug af regnvand blev besluttet, efter at DAB var begyndt at udvikle projektet. Hertil Furesø Kommune 11

13 kommer, at projektet i forvejen indeholder omfattende anlæg til regnvandshåndtering, hvorfor genanvendelse af regnvand ikke indgår i projektet. Beslutning i Udvalg for byudvikling og bolig den LA fremsatte følgende ændringsforslag: Der skal mod den sydlige sti være otte meter fra skel til bolig uden terrænregulering. For stemte Liberal Alliance og Venstre. Imod stemte Socialdemoraterne og Konservative. Indstillingen blev tiltrådt af et flertal bestående af Socialdemokraterne og Konservative, idet bilag 5 erstattes af nyt bilag 5 bilag 7 erstattes af nyt bilag 7 nyt bilag 8 Forslag til ændring af boligenheder og byggefelter. Liberal Alliance og Venstre stemte imod, idet hensynet til de nærmeste naboer ikke ses tilgodeset i forhold til bygherrers interesser. Bilag: 1 Åben Høringssvar - samlet 79631/18 2 Åben Høringsnotat 79633/18 3 Åben Lokalplan Forslag 82576/18 4 Åben Referat fra borgermøde om Lokalplan 123 for Seniorbofællesskabet Ydungård den 17. september /18 5 Åben Ændringsforslag til Lokalplan 123, /18 6 Åben Supplerende høringssvar fra Bøgevej 1 og /18 7 Åben Supplerende høringsnotat /18 8 Åben Kortbilag - Forslag til ændring af boligenheder og byggefelter, /18 5. Beslutning: Endelig vedtagelse af Forslag til Lokalplan 135 for Stavnsholthave samt Forslag til Tillæg 3 til Kommuneplan 2017 Sagsnr.: 17/12812 Furesø Kommune 12

14 Beslutningstema Udvalget skal beslutte, om Lokalplan 135 Bofællesskab på Stavnsholtvej 51 med Tillæg 3 til Kommuneplan 2017 skal anbefales til Økonomiudvalget og Byrådet med henblik på endelig vedtagelse af planerne. Sagsfremstilling Udvalg besluttede den 6. februar, på baggrund af høringssvarene fra forhøringen om ændringen af kommuneplanen, at forvaltningen skulle udarbejde et lokalplanforslag og et kommuneplantillæg med udgangspunkt i: - at anvendelsen er boligformål i form af f.eks. et bofællesskab, - at Stavnsholt Skolesti friholdes for krydsende kørende trafik, - at indkørsel til grunden flyttes til Skovbakken, - at boligantallet fastsættes til højst 25, - at beplantningsbæltet og træet i det sydlige skel bevares, - at etageantallet fastsættes til højst én etage med udnyttet tagetage mod syd og to etager mod nord, og - at der skal være en variation i etageantal, således at der også bliver boliger i ét plan (uden trapper), som er egnet til seniorer. Furesø Kommune vedtog den 30. maj 2018 at sende Forslag til Lokalplan 135, der reflekterede udvalgets anvisninger, med Forslag til Tillæg 3 til Kommuneplan 2017 i høring fra den 7. juni til den 26. august ) Lokalforslaget: Lokalplanen giver mulighed for at opføre 25 boliger (tæt lav boligbebyggelse) med tilhørende fælleshus, overdækninger, skure, opholdsarealer og parkering. Bebyggelsen må være op til 2 etager mod nord, og op til 1½ etage for en lille del af bebyggelsen (mod syd). Bebyggelsesprocenten for lokalplanområdet som en helhed må ikke overstige 40 %. Etablering af et bofællesskab understøtter Furesø Kommunes Strategi om boliger til seniorer og borgere med funktionsnedsættelse. Forslaget er vedlagt som bilag 3. Høringssvar I perioden indkom der fire høringssvar fra henholdsvis sammenslutningen af spejdergrunde i Stavnsholt, Furesø By og Land, de nærmeste naboer til lokalplanområdet (Stavnsholtvej 161, 163,165A og 165B) og Stavnsholt Bylaug. Krav til bebyggelsen Furesø By og Land, de nærmeste naboer og Stavnsholt Bylaug ønsker en lavere bebyggelsesprocent end 40 og en lavere bebyggelse (max. 1½ etage). Furesø By og Land og Stavnsholt Bylaug mener, at bebyggelsen vil virke fremmed for området, særligt set fra landsbyen. Furesø Kommune 13

15 De nærmeste naboer foretrækker, at områdets anvendelse (institution) bliver fastholdt, ellers færre boliger hvis der skal være boliger i området. Bebyggelsestypen (tæt-lav) er fremmed for området, der består af enfamiliehuse og enkelte dobbelthuse, samt institutioner. Forvaltningens bemærkninger Forvaltningen vurderer, at bebyggelsen ud fra et helhedsperspektiv bør fastholdes som foreslået i lokalplansforslaget. Forslaget blev allerede efter forhøringen justeret efter de indkomne høringssvar. Forvaltningen lægger vægt på, at bebyggelsen ikke vil blive oplevet som en del af Stavnsholt Landsby, da bebyggelsen er skærmet af det kommunale beplantningsbælte mod nord og øst udenfor lokalplanområdet, af et eksisterende beplantningsbælte samt bestemte træer på ejendommen, der skal fastholdes) og af hegning i skel som skal ske som levende hegn. Forvaltningen lægger desuden vægt på, at terrænet på grunden falder mod vest, og at bebyggelsens materialer er kendte for området. Forvaltningen bemærker, at beplantningsbæltet udenfor lokalplanens område er med til at præge det samlede område. Bebyggelsesprocenten skal ses i sammenhæng med beplantningsområdet, som kommunen netop har ikke har frasolgt for at sikre en grøn, tæt beplantning. Forvaltningen har desuden forholdt sig til vejadgang, terrænforhold, beplantning, evt. nabogener og arkitektonisk kvalitet. Sammenslutningen af spejdergrunde i Stavnsholt gør opmærksom på en lejeaftale på matrikel 4 ic, der grænser op til lokalplanområdet, hvorpå der skal etableres vejadgang til området. De foreslår også at beplantningsbæltet udmatrikuleres og tilskødes bofællesskabet. De er endvidere bekymrede for, at de kommende naboer vil være generet af larm og røg fra bål, mv. fra spejdergrundene pga. deres aktiviteter. Sammenslutningen af spejdergrunde kommer med løsningsforslag både vedr. det lejede areal/vejadgangen og vedr. hvordan evt. nabogener vil kunne undgås (at der i lokalplanen ikke tillades altaner og opholdsområder mod vest). Forvaltningens bemærkninger Mht. lejeaftale: matrikel 4 ic er ikke omfattet af lokalplanen og problemstillingen håndteres uden for lokalplanens regi. Mht. beplantningsbælte: beplantningsbæltet bør forblive kommunal ejendom, da det er en vigtig del af et sammenhængende, større og kommunalt ejet beplantningsbælte. Kommunen kan desuden med det grønne beplantningsbælte sikre, at bebyggelsen ikke bliver for dominerende i område. Derfor anbefaler forvaltningen ikke, at en del af matrikel 4 ic (beplantningsbæltet) udmatrikuleres og tilskødes bofællesskabet. Mht. larm og røg: Forvaltningen har forståelse for bekymringen for, at der evt. kan opstå udfordringer pga. spejderaktiviteterne. Men forvaltningen anbefaler ikke, at der ændres på disponeringen af opholdsarealer, muligheder for altaner og lignende mod skellet mod spejdergrundene, da vestvendte opholdsarealer mv. er en stor kvalitet for de kommende beboere, også selv om naboerne er aktive spejdergrupper. Bofællesskabet må forvente, at der forekommer lidt larm og røg fra bål og lignende aktiviteter, når naboerne er spejdere. Det er herudover forvaltningens vurdering, at lokalplanens formålsbestemmelser jf. 1 skal præciseres med den generelle betegnelse således, at bofællesskab erstattes af betegnelsen Furesø Kommune 14

16 beboelse. Formålet med lokalplanen at muliggøre etablering af boliger - er således intakt og er fortsat i overensstemmelse med den oprindelige hensigt med udarbejdelsen af en lokalplan for området. Med den generelle betegnelse beboelse kan der på et senere tidspunkt etableres et andet fællesskab og ny samhørighed end den tidligere benævnelse bofællesskab umiddelbart lægger op til. 2) Kommuneplantillægget Kommuneplantillægget muliggør etablering af boliger i form af bofællesskab og fastlægger bebyggelsesprocenten. De nærmeste naboer foretrækker, at områdets anvendelse (institution) bliver fastholdt i stedet for at give mulighed for at bygge boliger. De problematiserer desuden bebyggelsesprocenten. Høringssvaret er vedlagt som bilag 1, høringsnotat er vedlagt som bilag 2 og Kommuneplantillægget er vedlagt som bilag 3. Forvaltningens bemærkninger Forvaltningen bemærker, at udpegning af området er egent som boligområde, der er ikke behov for arealet til institutionsformål, og endelig passer grunden godt til kommunens ønske om at fremme seniorbofællesskaber. Forvaltningen indstiller, at anvendelsesområdet derfor bliver fastholdt. Forvaltningen fastholder indstillingen om bebyggelsesprocenten og antallet af boliger, se ovenfor. Forvaltningen foreslår på baggrund af høringssvarene, at der ikke fortages ændringer i lokalplanen og i kommuneplantillægget, udover redaktionelle ændringer som følge af en endelig vedtagelse. Høringssvarene i deres helhed er vedhæftet som bilag 1, og forvaltningens opsamling på høringssvarene er vedlagt som bilag 2. Økonomiske konsekvenser Ejendommen er ejet af Furesø Kommune og vil blive udbudt som et offentligt udbud, såfremt Byrådet vedtager forslag til lokalplan og kommuneplanstillæg. Provenu af salget vil indgå i udmøntning af de budgetterede salgsindtægter for salg af kommunale ejendomme. Borgerinddragelse Forslag til lokalplan og kommuneplanstillæg har været i høring fra den 7. juni til den 26. august Forud for dette har der været gennemført en indledende høring i overensstemmelse med planlovens 23 c for at muliggøre en anvendelsesændring fra offentligt formål (institution) til boligformål (i form af et bofællesskab). Forvaltningen har forud for lokalplanens udarbejdelse været i dialog med repræsentanter for beboergruppen Stavnsholthave samt de nærmeste naboer, om justeringer af projektet. Der har ikke været afholdt et offentligt møde i høringsperioden. Lovgrundlag Planloven Furesø Kommune 15

17 Det videre forløb Lokalplan 135 og Tillæg 3 til Kommuneplan 2017 vil blive forelagt Økonomiudvalg og Byråd med henblik på endelig vedtagelse. Indstilling Forvaltningen indstiller, at udvalget anbefaler Økonomiudvalget og Byrådet at godkende Lokalplan 135 og Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2017 med følgende ændring: Lokalplanens formålsbestemmelse ændres således, at bofællesskab ændres til beboelse. Beslutning i Udvalg for byudvikling og bolig den Indstillingen blev tiltrådt, idet udvalget ønsker, at det indskrives i de bygningsregulerende bestemmelser, at bebyggelsen skal være et bofællesskab. Bilag: 1 Åben Lokalplan 135 og Tillæg 3 til Kommuneplan /18 2 Åben Samlede høringssvar /18 3 Åben Opsamling på høringssvar (rev ) Lokalplan 135 og Kommuneplantillæg 3, endelig vedtagelse /18 6. Beslutning: Endelig vedtagelse af Lokalplan 139 for en etagebebyggelse i den sydlige del af Værløse Bymidte samt Tillæg 2 til Kommuneplan Posthusgrunden Sagsnr.: 18/15916 Beslutningstema Udvalget for byudvikling og bolig skal beslutte, om udvalget kan anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at vedtage Lokalplan 139 for en etagebebyggelses i den sydlige del af Værløse Bymidte samt Tillæg 2 til kommuneplan 2017 for rammeområde 11C1, som omfatter Værløse Bymidte. Sagsfremstilling Forslag til Tillæg 2 til Kommuneplanen og Lokalplan 139, se bilag 1, for en etagebebyggelse i den sydlige del af Værløse Bymidte har været i offentlig høring i perioden 7. juni til 26. august Lokalplan 139 sikrer, at der kan etableres en randbebyggelse i op til 5100 m² med en underetage i op til 3000 m². Randbebyggelsen reguleres med byggefelter i varierende etageantal fra 1-6 etager ekskl. underetage. I det byggefelt, hvor der gives mulighed for at bygge højest, kan bygningshøjden blive op til 25 meter fra terræn. Bebyggelsen vil dog på sit Furesø Kommune 16

18 potentielt højeste punkt blive en meter lavere i terrænnet end den højeste bygning på Bymidten, nemlig Stiagerbebyggelsen (Bymidten 75). I Tillæg 2 til Kommuneplan 2017 ændres det, så bygningshøjden på hjørnet Hareskovhvilevej/Bymidten må være op til 25 meter. Der fastsættes også en ændret parkeringsnorm for rammeområdet. Rammeområdet har før fulgt de generelle retningslinjer for hele kommunen, hvor der kræves 1½ p-plads pr. bolig for etageboligbebyggelse. Idet rammeområdet er særligt stationsnært, vurderes det at være muligt at sænke parkeringsnormen til 1 p-plads pr. bolig for etageboligbebyggelse. Lokalplanhæftet, bestående af Lokalplan 139 og Tillæg 2 til Kommuneplan 2017 er vedlagt i bilag 1. Furesø Kommune har modtaget seks høringssvar til lokalplanforslaget, fra den kommende bygherre, foreninger, virksomheder og beboere, der er samlet i bilag 2, og i høringsnotatet med forvaltningens bemærkninger i bilag 3. Høringssvarene vedrørende forslag til Lokalplan 139 omhandler blandt andet følgende indsigelser: Placering af byggeriet mod nabobebyggelsen Furesø By og Land, Bestyrelsen i Borgerbo Værløse, afd. II samt borgere på borgermødet har påpeget, at bebyggelsen er placeret for tæt på nabobebyggelsen langs de østlige skel. Forvaltningen bemærker, at der er flere eksempler på bebyggelser, som er etableret gavl-modgavl i bymidter, men forvaltningen medgiver, at det i det konkrete område kan forekomme uvant. Forvaltningen indstiller, at mellemrummet (stien/trappen) mellem de to bebyggelser udvides i bredden fra 2,6 m til 3,3 m. Justering af byggefelt V Kommende bygherres rådgiver ønsker en justering af byggefelt V, så bygningens volumen i højere grad bliver trukket væk fra vejen og ind mod gårdrummet. Denne justering giver ikke mulighed for, at der kan bygges flere m², men er blot en ombytning mellem byggefelt V og IV af de allerede udlagte m². I alt ombyttes ca. 20 m² mellem byggefelt V og IV. Forvaltningen foreslår, at byggefeltet justeres, så det imødekommer kommende bygherres ønske. Justering af frihøjde under bygningsfremspring Kommende bygherres rådgiver ønsker en justering af den tilladte frihøjde under bygningsfremspring, for at den samlede bebyggelse kan overholde krav til tilgængelighed, og byggetekniske krav. Kommende bygherres rådgiver foreslår, at det i 6.6 fastsatte krav til frihøjde under bygningsfremspring ændres fra minimum 3 m til minimum 2,75 m. Forvaltningen indstiller, at forslaget imødekommes. Korrigering af uoverensstemmelse mellem koteangivelser i og Kort 3 Kommende bygherres rådgiver har i deres indsigelse bemærket, at der i lokalplanforslaget er sket en fejl i kommunens endelige lokalplanforslag til offentliggørelse, der har medført en uoverensstemmelse vedr. koteangivelserne for byggefelternes maksimale højder. Uoverensstemmelsen findes mellem kort 3 og i bestemmelserne Bygherre anbefaler, at koterne i bestemmelserne justeres, så der er fuld overensstemmelse med koterne Furesø Kommune 17

19 angivet på kort 3. Bygherres rådgiver oplyser, at skyggediagrammerne, der blev fremvist på borgermødet er udfærdiget på baggrund af kort 3, hvilket efter forvaltningens vurdering er væsentligt, da disse informationer blevet videregivet på borgermødet om bygningens konkrete skyggepåvirkning. Desuden oplyser bygherres rådgiver at hvis koterne, der er på kort 3 skal justeres i overensstemmelse med koterne angivet bestemmelserne, vil dette besværliggøre mulighederne for at opføre bebyggelsen, da højder på murkroner og inddækninger vil være svær at overholde i kombination med overholdelse af bygningsreglementets minimalt tilladte indvendige frihøjde i beboelsesrum. Koterne på kort 3 er sat gradvist højere end dem i bestemmelserne. Forskellen er mindst på byggefelt II, hvor den er 0,4 m, og størst på byggefelt V, hvor den er 1,6 m. Forvaltningen vurderer, at ændringen ikke vil resultere i, at koterne udnyttes maksimalt ved byggefelternes fulde udstrækning, idet tekniske anlæg såsom elevatortårne også skal holdes inden for koteangivelserne. Desuden fastholdes den samlede bebyggelses maksimale højde til 72,0, hvorfor justeringen kun drejer sig om fordelingen mellem de forskellige byggefelters højder. Forvaltningen bemærker, at der ikke har været indsigelser eller kommentarer i offentlighedsperioden eller på borgermødet til de specifikt fastlagte koteangivelser i lokalplansforslaget. Yderligere har koteangivelserne ikke tjent et specifikt formål til sikring af eksempelvis bestemte sigtelinjer eller lignende. Forvaltningen indstiller, at bestemmelserne i korrigeres efter de på kort 3 angivne koter. Farve på teglsten Bestyrelsen for Borgerbo-Værløse mener, at lokalplanen kun bør tillade, at byggeriet opføres med samme røde teglsten, som de øvrige bebyggelser i Værløse Bymidte er opført med. Forvaltningen vurderer, at rødbrune tegl bør være en mulighed, da det passer med den sydlige del af Bymidten, der har tilsvarende farver. Forvaltningen vurderer derfor, at bebyggelsens viser hensyn til Bymidtens arkitektur og videreudvikler på dette udtryk på en positiv måde. Forvaltningen indstiller derfor, at der ikke foretages ændringer af lokalplanforslaget på denne baggrund. Indbliksgener Furesø By og Land, Bestyrelsen i Borgerbo Værløse afd. II og en nabo til byggeriet har påpeget, at det bør sikres, at tagterrasserne ikke skaber indbliksgener for nabobebyggelsen. Forvaltningen foreslår dette imødekommet ved at fastsætte en bestemmelse som hindrer, at der kan opføres tagterrasser nærmere end 6,5 m fra midten den udlagte sti/trappe ved siden af nabobebyggelsen. Parkingspladser Christian Jensen, Sækkedamsvej 103, Bestyrelsen i Borgerbo Værløse, afd. II, Furesø By og Land samt fremmødte borgere på borgermødet har udtrykt utilfredshed med, at der nedlægges offentlige parkeringspladser i forbindelse med projektets realisering. Der nedlægges ca. 25. parkeringspladser. Parkering til den planlagte bebyggelses funktioner kræves anlagt i Furesø Kommune 18

20 bebyggelsens underetage. Det ventes, at der etableres ca. 60 parkeringspladser i bebyggelsens underetage. Forvaltningen vurderer, at der generelt er tilstrækkelig parkeringspladser i Værløse Bymidte, og at en større andel af parkeringspladserne, der nedlægges, har været brugt til det tidligere posthus funktioner, hvorfor nedlæggelsen af pladser vurderes at være rimelig, idet posthuset nedlægges. Forvaltningen indstiller, at der ikke foretages ændringer af lokalplanforslaget på denne baggrund. Tilgængelighed Furesø By og Land har udtrykt utilfredshed med, at parkeringspladserne i bebyggelsens underetage ikke vil være offentligt tilgængelige. Lokalplanen udlægger parkeringspladser til bebyggelsens funktioner og dets gæster. Underetagens parkeringspladser vil være særdeles attraktive parkeringspladser for anvendelser, som ikke er tilknyttet bebyggelsens funktioner, herunder pendlerparkering. Derfor vurderer forvaltningen, at det vil være uhensigtsmæssigt at stille krav om, at parkeringspladserne i underetagen skal være offentligt tilgængelige. Forvaltningen indstiller, at der ikke foretages ændringer af lokalplanforslaget på denne baggrund. På baggrund af høringssvarene foreslår forvaltning tre ændringer til lokalplanen: mellemrummet (stien/trappen) mellem de to bebyggelser udvides i bredden fra 2,6 m til 3,3 m byggefelt V og IV justeres der kan ikke opføres tagterrasser nærmere end 6,5 m fra midten den udlagte sti/trappe, som er beliggende ved siden af nabobebyggelsen. Der er ikke indkommet indsigelser til Tillæg 2 til Kommuneplan 2017, der efter forvaltningens vurdering giver behov for at revidere tillægget fra dets form under offentlighedsperioden. Økonomiske konsekvenser Furesø Kommune ejer Posthusgrunden, men har indgået en betinget købsaftale, der er betinget af, at Byrådet, senest et år efter kommende bygherre har indsendt fyldestgørende projektmateriale, endeligt godkender en lokalplan, der i det væsentligste gør det muligt at realisere købers vision. Provenu af salget vil indgå i udmøntning af de budgetterede salgsindtægter for salg af kommunale ejendomme. Borgerinddragelse Forslag til Lokalplan 139 samt Tillæg 2 til Kommuneplan 2017 har været i offentlig høring i 11 uger fra d. 7. juni til den 26. august Kommunen afholdt d. 28. juni 2018 et borgermøde (se vedlagte referat), hvor kommunen præsenterede skyggestudier af byggeriet. Skyggestudierne er indarbejdet i lokalplanhæftet som illustration 2. Furesø Kommune 19

21 Kommunen har i august holdt møder med en beboer fra den nærliggende bebyggelse og Danske Handicaporganisationer-Furesø. I september har kommunen holdt møde med bestyrelsen fra Borgerbo afd. II. og Furesø By og Land. Lovgrundlag Planloven. Det videre forløb Sagen skal behandles af Udvalg for byudvikling og bolig, Økonomiudvalget og Byrådet. Indstilling Forvaltningen indstiller, at Udvalg for byudvikling og bolig anbefaler Økonomiudvalget og Byrådet, at Lokalplan 139 endeligt vedtages med de nævnte ændringer Tillæg 2 til Kommuneplan 2017 endeligt vedtages uden ændringer. Beslutning i Udvalg for byudvikling og bolig den Indstillingen blev tiltrådt, idet forvaltningen opfordres til at arbejde for, at der kommer elladestandere i den nye bebyggelse. Bilag: 1 Åben Lokalplan 139 samt Tillæg 2 til Kommuneplan /18 2 Åben Høringsnotat - Lokalplan 139 samt Tillæg 2 til Kommuneplan /18 3 Åben Referat - Borgermøde d Forslag til Lokalplan 139 samt Tillæg 2 til Kommuneplan /18 4 Åben Alle høringssvar - Lokalplan 139 samt Tillæg 2 til Kommuneplan /18 7. Drøftelse: Grønt Danmarkskort - indstilling fra Naturrådet Sagsnr.: 17/21815 Beslutningstema Det lokale Naturråd, som dækker kommunerne Allerød, Egedal, Rudersdal, Gentofte, Gladsaxe, Hørsholm, Lyngby-Taarbæk og Furesø kommuner, har i juni måned afsluttet sit arbejde med anbefalinger til Grønt Danmarkskort. Sagen forelægges udvalget til drøftelse. Furesø Kommune 20

22 Sagsfremstilling Baggrund Det lokale Naturråd er oprettet i henhold til planloven og bekendtgørelse om etablering af lokale naturråd. Rådene skal bistå kommunerne med udpegning af områder, som skal indgå i Grønt Danmarkskort. Herunder forslag til udpegning af potentielle økologiske forbindelser, som sammenbinder eksisterende natur og forslag til udpegning af potentielle nye naturområder. Kommunerne skal inddrage Naturrådets anbefalinger i det videre arbejde med udpegning af områder til Grønt Danmarkskort. Kommunerne har dog den endelige beslutningskompetence vedrørende udpegningen. Ifølge planloven skal kommunen fastsætte retningslinjer i kommuneplanen for varetagelse af naturbeskyttelsesinteresserne og i den forbindelse udpege Grønt Danmarkskort som led i en forstærket indsats for større og bedre sammenhængende naturområder. Udpegningen vil samtidig bidrage til at opfylde FN s og EU s 2020 biodiversitetsmål om at standse tilbagegangen i biodiversiteten. Inden for de udpegede områder må der som hovedregel ikke planlægges eller gennemføres byggeri og anlæg ud over det, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for driften af landbrug og skovbrug. Naturråd nr. 12, som geografisk dækker ovenstående kommuner, bestod af ti medlemmer, hvoraf fem repræsenterede erhvervsinteresser og fem repræsenterede natur- og friluftsorganisationerne. Rådets sammensætning fremgår af bilag 1 til slutrapporten (vedlagt). Rådet har i perioden januar juni 2018 afholdt fem møder samt en ekskursion. Rådet er undervejs blevet introduceret til kommunernes arbejde med planlægning for naturbeskyttelsesinteresserne og elementerne i Grønt Danmarkskort. Med hensyn til arbejdsform og slutprodukt var det Naturrådets holdning, at man dels ønskede at arbejde med specifikke udpegninger til Grønt Danmarkskort og dels arbejde med nogle mere generelle anbefalinger til kommunerne. Grønt Danmarkskort er en videre udvikling af kommuneplanens tema om naturbeskyttelse og omfatter udpegningerne Særlige naturbeskyttelsesinteresser og Økologiske forbindelser. Naturrådet er oprettet midlertidigt med det formål at komme med anbefalinger til kommunernes udpegning af Grønt Danmarkskort. Naturrådet har ikke beslutningskompetence. Udvalget blev på mødet den 8. november 2017 orienteret om oprettelse af det lokale Naturråd, og på mødet den 10. januar 2018 blev Naturrådets sammensætningen af organisationer og personer præsenteret for udvalget. Naturrådet blev nedsat den 15. januar og afsluttede deres arbejde den 15. juni Naturrådets anbefalinger Naturrådets arbejde resulterede i en enig indstilling til en slutrapport, som beskriver anbefalingerne. Naturrådet anser lodsejerinddragelse som et grundlæggende element i processen med Grønt Danmarkskort. Det er derfor rådets anbefaling til kommunerne, at de i deres fremtidige arbejde med konkrete udpegninger til Grønt Danmarkskort tager kontakt til lodsejerne inden udpegningen. Furesø Kommune 21

23 Som udgangspunkt støtter Naturrådet de udpegninger, som kommunerne har foretaget i deres hidtidige planlægning for naturbeskyttelsesinteresserne. Udpegning af nye potentielle naturområder og nye potentielle økologiske forbindelser skal ske efter en faglig vurdering og efter lodsejerinddragelse. Naturrådet har en række generelle anbefalinger til udpegning af arealer til Grønt Danmarkskort: - Alle offentligt ejede skov-, landbrugs- og naturområder, herunder alle offentligt ejede 3-beskyttede områder efter naturbeskyttelsesloven og alle fredede områder - Vejkanter og rekreative stier inkl. deres næromgivelser - Råstofgrave efter endt graveaktivitet - Golfbaner, parker og grønne områder, kirkegårde og fortidsminder. I Naturrådets arbejde med udpegning af konkrete arealer til Grønt Danmarkskort indgik 34 forslag, hvoraf 21 var forslag om udvidelser af det eksisterende Grønt Danmarkskort for de otte kommuner. De resterende forslag var allerede indeholdt i kommunernes udpegninger og understøttes altså af rådet. På kortet i slutrapporten (bilag 4) er forslag til udvidelser angivet med mørkegrønt, og i oversigten (bilag 5) er forslagene opdelt kommunevis. Som eksempler på de største og mest markante forslag til udvidelse af Grønt Danmarkskort foreslår Naturrådet: - Naturpark Mølleåen, som dækker et areal på næsten 50 km 2 i kommunerne Egedal, Furesø, Allerød og Frederikssund. Hovedparten af naturparken indgår i kommunernes eksisterende udpegninger, og Naturrådet foreslår at hele naturparken skal udpeges. - Flyvestation Værløse i Furesø Kommune. Naturrådet foreslår udpegning af den del, som ikke er udlagt til byudvikling. For Furesø Kommunes vedkommende har Naturrådet yderligere seks forslag til udvidelser af de eksisterende udpegninger til Grønt Danmarkskort: - Hele Stavnsholtkilen øst og vest for Hillerød-motorvejen, overvejende landbrugsarealer. - Alle dele af Farum Vest-fredningen samt Storebjerg-fredningen, indgår også i Naturpark Mølleåen. - Værløse golfbane inklusive Christianshøj grusgravsø. - Flere mindre områder i tilknytning til Hareskoven, Søndersø samt Sækken. Naturrådets slutrapport med bilag er sendt til de respektive kommuner, som efterfølgende skal inddrage materialet i det videre planarbejde med Grønt Danmarkskort. Det er op til kommunerne at afgøre, i hvilket omfang Naturrådets anbefalinger vil blive fulgt. Sagen har den 5. september 2018 været forelagt Udvalget for Natur, Miljø og Grøn omstilling til orientering. Økonomiske konsekvenser Ingen bemærkninger. Furesø Kommune 22