Selve tilsynet Det samlede tilsyn består af 3 dele: En observation, et dialogmøde og en tilsynsrapport.

Transkript

1 TILSYNSRAPPORT Kommunale daginstitutioner Tilsynsrapport for: Toubro Børnehave Dato for tilsyn: Deltagere: Ana Lopes Kristensen (sprogvejleder), Brigitte Chalmer (afdelingsleder), Kim Mortensen (sprogkonsulent) og Anna Sinnbeck (pædagogisk konsulent) Formål og fremgangsmåde Formålet med tilsynet generelt er at påse, at dagtilbuddet løser opgaven og tager vare på børnene i overensstemmelse med de mål og rammer, der er fastsat i dagtilbudsloven, og som kommunalbestyrelsen har fastlagt i Norddjurs Kommune. - tilsynet er et fagligt og pædagogisk tilsyn - tilsynet skal have et udviklingsperspektiv og være dialogbaseret - tilsynet skal rumme både kvalitetskontrol og kvalitetsudvikling - tilsynet skal skabe værdi for det enkelte dagtilbud, det samlede dagtilbudsområde, forvaltningen og det politiske niveau. Forud for tilsynet indhenter de tilsynsførende relevant data fra INFOBA i form af institutionens pædagogiske læreplan, statistisk opgørelse af børnenes trivselsvurderinger samt inklusionsmiljø og sprogvurderinger. Senest 15. august sender institutionens ledelse følgende til de tilsynsførende: - funktionsbeskrivelser for de faglige vejledere - lokale implementeringsplaner (teamarbejde, faglige vejledere, fagprofessionelle kompetencer og It og digitale læreplaner) - relevante Must Win Battles Ovenstående udgør datagrundlaget for tilsynet. Selve tilsynet Det samlede tilsyn består af 3 dele: En observation, et dialogmøde og en tilsynsrapport. Tilsyn Observation Sep/okt Dialogmøde Nov Tilsynsrapport Dec Besøg Tilsynsmøde Observationen foretages af pædagogisk konsulent Anna Bang Sinnbeck og sprogkonsulent Kim Mortensen, og forløber over én dag.

2 Senest 7 dage før observationen sender de tilsynsførende en dagsorden for tilsynsmødet til ledelsen. Besøg: Tilsynet indledes med en kort rundvisning efterfulgt af en besøgsdel, hvor den pædagogiske konsulent indgår i den daglige omgang med børnene og i dialog med de tilstedeværende medarbejdere. I besøgsdelen vurderes børnenes trivsel på baggrund af kropsprog, børnenes indbyrdes leg og kontakt samt kontakten til de voksne. Atmosfæren på stedet indgår i grundlaget for vurderingen. Varighed ca. 1 time. Tilsynsmøde: I direkte forlængelse af besøgsdelen afholdes et tilsynsmøde for institutionens ledelse samt institutionens faglige vejledere. Mødet vil foregå i institutionen og tage udgangspunkt i følgende fokuspunkter: Faglig kvalitet: Opfølgning på de pædagogiske redskaber Faglig kvalitet: Opfølgning på diverse politikker Organisering og anvendelse af de faglige vejledere Kompetenceudvikling og uddannelse Personaleforhold og medarbejdertrivsel herunder kommunikation og sygefravær Forældresamarbejde Fysiske forhold Særlige lokale indsatser og udfordringer I forlængelse af kommunens overordnede vision for dagtilbudsområdet, vil inklusion samt anvendelse af pædagogisk IT være et gennemgående tema i dialogen om ovenstående. Det samme vil være tilfældet i forhold til børnenes sprogtilegnelse, -stimulering samt sproglige miljøer. Varighed ca. 2 timer. Afrapportering: På bagrund af tilsynet udarbejder de tilsynsførende nærværende rapport.

3 Hovedkonklusioner På baggrund af det årlige tilsyn vurderes det at Toubro Børnehave opfylder kommunens forventninger til daginstitutioner. Kommunens politikker har været bearbejdet på personalemøder. På baggrund heraf har der været en drøftelse af, hvordan politikkerne lokalt kan implementeres og understøttes. Desuden anvendes personalemøderne blandt andet til at drøfte den aktuelle, pædagogiske læreplan. Det vurderes, at personalet har relativt gode muligheder for at mødes omkring planlægning, analyse og refleksion over børn/grupper af børn. Den tilgængelige data vedrørende børnenes trivsel og inklusionsmiljø fra INFOBA er endnu ikke blevet bearbejdet af personale og ledelse. Alle deadlines i forbindelse med børnenes trivsel- og inklusionsmiljøvurderinger overholdes. Der arbejdes bevidst med at skabe en god struktur omkring sprogarbejdet, og på at der er ro og rum for det enkelte barn til at deltage i de sproglige fællesskaber. Det er sprogvejlederens vurdering, at der endnu ikke er oparbejdet en kultur blandt personalet, hvor man efterspørger vejledning fra de faglige vejledere. I den seneste tid har det været et indsatsområde at opkvalificere personalet indenfor pædagogisk IT for at understøtte en bedre implementering af IT som understøttelse for børnenes læring og trivsel. Det generelle billede er, at personalet er glad for deres arbejde, og at det er en travl hverdag. Man hjælper hinanden på tværs af grupperne, hvor der justeres på både børnegrupper og personalestab for at få hverdagen til at gå op f.eks. ved sygdom. Når der er mulighed for det, inddrages forældrene i udarbejdelse af børnenes handleplaner for sprog. Der er ligeledes fokus på at videndele med forældrene, så de inddrages i de mål, der opstilles for børnene og for de aktiviteter, der kan understøtte børnenes læring. Anbefalinger Det anbefales at igangsætte en proces, hvor personale og ledelse løbende inddrager den tilgængelige data vedrørende børnenes trivsel og inklusionsmiljø som et struktureret element i at tilrette og kvalitetsudvikle den daglige praksis. I forbindelse hermed er det ligeledes anbefalelsesværdigt at ledelse og medarbejdere opnår en fælles forståelse for, hvornår der udarbejdes handleplaner på enkelte og grupper af børn. Endelig bakkes der op om intentionen om at anvende redskaberne som et samtalegrundlag i forbindelse med forældresamarbejdet, og ligeledes at videreudvikle på kulturen om at videndele både aktiviteter og læringsmål med forældre så der sikres en synliggørelse af læringsmål for både personale og forældre. Der kan med fordel udarbejdes en strategi for, hvordan der kommunikeres med forældre som også indtænker alternative kommunikationsformer (under mødet blev eksempelvis nævnt badges som en kommunikationsform), som fanger forældrene interesse. Det anbefales ledelsen at overveje, hvorledes de faglige vejledere kan understøttes, så vejlederens kompetencer kommer i spil. Princippet om mesterlære kan evt. afprøves.

4 Iagttagelser Institutionen fungerer som en integreret institution med 4 aldersopdelte børnegrupper. 1 vuggestuegruppe og 3 børnehavegrupper med henholdsvis 9, 11, 17 og 20 børn i hver. Under tilsynet er grupperne samlet i deres grupperum omkring madpakker. I vuggestuen sidder børnene i højstole og på taburetter afhængig af alder. Der synges fællessange, og samtaler om kroppen, som er institutionens nuværende fælles læreplanstema. Sangene understøttes af fagter. På de øvrige stuer samtales om weekendens aktiviteter, indholdet i madpakken og fælles spilleregler for god opførsel. Også de professionelle spiser madpakker. Ved de større børn er der oparbejdet en struktur, hvor børnene deler madpakker ud til hinanden på skift, ligesom der synges madpakkesang inden der siges værs go. I børnenes sidste tid i børnehaven er der tilknyttet en SFO-pædagog til børnegruppen, der sikrer en god overgang til Tidlig SFO. Herved sikres et minimum af informationstab i overgangen. Personalet giver udtryk for, at det har stor værdi for børnenes oplevelse og trivsel i forbindelse med overgangen. De aldersopdelte grupper medfører potentielt 4 gruppeskift for børnene. De professionelle tilhører en fast base/aldersgruppe. Personalet giver udtryk for, at det sjældent er forbundet med udfordringer, når børnene skifter gruppe. Husets størrelse, fælles åbner/lukker samt fokus på god overlevering af informationer mellem personalet nævnes som afgørende faktorer herfor. Faglig kvalitet: Opfølgning på diverse politikker - Politik for inklusion og tidlig indsats - Politik for it og læring - Mål og handleplan for sprogvurdering og sprogstimulering Faglig kvalitet: Opfølgning på de pædagogiske redskaber - De pædagogiske læreplaner - Trivsel - Inklusionsmiljø - Rambøll Sprog Kommunens politikker har været bearbejdet på personalemøder. På baggrund heraf har der været en drøftelse af, hvordan politikkerne lokalt kan implementeres og understøttes. Der er indkøbt flere Ipads ligesom det har været en prioritet at få efteruddannet en pædagog indenfor pædagogisk IT. Ledelsen betragter det fortsat som et udviklingspunkt at anvende IT som en integreret del af børnenes hverdag og læring. Personalet samtaler løbende om den aktuelle, pædagogiske læreplan på personalemøder. Personalet arbejder ud fra et årshjul, hvor læreplanstemaerne er indlagt som temauger. Desuden har der været fokus på at sikre en sammenhæng mellem den pædagogiske læreplan og årshjulet. Temaerne behandles både gruppevis og fælles for hele institutionen. De fælles aktiviteter kan planlægges af en mindre gruppe, eller af enkeltpersoner.

5 Desuden afholdes fællessamling for hele institutionen 1 gang om ugen. Personalet har mulighed for at afholde planlægningsmøder ca. 1,5 time om måneden, hvor børnene tilses af det øvrige personale. Desuden afsættes yderligere en time om måneden i forbindelse med P-møde til at afholde stuemøde. Endelig er der skemalagt skrivetid for pædagogerne, hvor der reflekteres i INFOBA, skrives forældrebreve osv. Den tilgængelige data vedrørende børnenes trivsel og inklusionsmiljø fra INFOBA er endnu ikke blevet bearbejdet af personale og ledelse. Data tyder på, at personalet i meget høj grad formår at skabe miljøer omkring børnegruppen, der inkluderer det enkelte barn. I forhold til børnenes trivsel følger statistikken her Norddjurs Kommunes statistik. Personalet har udarbejdet en række kvalificerede handleplaner (SMTTEr). Der er dog fortsat børn, der ikke er i trivsel eller som ikke er fuldt ud inkluderet, som på nuværende tidspunkt ikke har en tilknyttet handleplan. Alle deadlines i både vurdering af trivsel og inklusionsmiljø overholdes. I forhold til børnenes sprogvurderinger fremgår det, at gruppen af 3årige i 2013 alle var i generel indsats. I 2015 er billedet det samme. Denne børnegruppe har fortsat behov for en generel indsats. Et opmærksomhedspunkt kan være de 3 årige der er vurderet i 2015, hvor niveauet for lydligopmærksomhed er faldet en del i forhold til niveauet i Det samme gør sig gældende for produktivt og receptivt talesprog. Der arbejdes bevidst med at skabe en god struktur omkring sprogarbejdet, og på at der er ro og rum for det enkelte barn til at deltage i de sproglige fællesskaber. Der har tidligere været fokus på at få skabt et systematisk handlingsflow i udarbejdelsen af handleplaner i forbindelse med børnenes sprogvurderinger. En systematik som personalet vurderer fungerer til dels. Faglige vejledere Det er sprogvejlederens vurdering, at der endnu ikke er oparbejdet en kultur blandt personalet, hvor man efterspørger vejledning fra de faglige vejledere. Til gengæld vurderes det, at personalet opfatter det som en hjælp, og gerne vil modtage materialer og planlagte forløb, som inspiration til det daglige arbejde. Sprogvejlederen er blevet efterspurgt fra dagplejen i forhold til vejledning af måder til at gribe sprogindsatsen an på.

6 Tidligere har P-møder været et forum for videndeling og faglig sparring fra vejlederne. Kompetenceudvikling og uddannelse Det har været et indsatsområde at opkvalificere personalet indenfor pædagogisk IT i den seneste tid. 1 medarbejder er sendt på et større efteruddannelsesforløb ligesom der er bestilt lokale spotkurser hjem til institutionen, der ligeledes vedrører pædagogisk IT. Desuden er der etableret kontakt til Rikke Steffensen, som vil varetage en sparring og kompetenceudvikling i forhold til anvendelse og analyse af INFOBA. Rikke tilknyttes også dagplejen i den forbindelse. Personaleforhold og medarbejdertrivsel Personalet giver udtryk for, at grupperne har udviklet faste strukturer og kontinuitet i børnenes hverdag. På tværs af institutionen vægtes det højt, at børnene kan genkende elementerne i dagligdagen, og at der er en forudsigelighed for det enkelte barn. Det generelle billede er, at personalet er glad for deres arbejde, og at det er en travl hverdag. Der hygges i sofahjørnet, når der er mulighed for det, og generelt er der en uformel og god stemning blandt personalet. Man hjælper hinanden på tværs af grupperne, hvor der justeres på både børnegrupper og personalestab for at få hverdagen til at gå op f.eks. ved sygdom. For ledelsen har det været et indsatsområde at skabe en rød tråd og en oplevelse af, at være en del af noget større en børneby. Forældresamarbejde Når der er mulighed for det, inddrages forældrene i udarbejdelse af børnenes handleplaner for sprog. Der er ligeledes fokus på at videndele med forældrene, så de inddrages i de mål, der opstilles for børnene og for de aktiviteter, der kan understøtte børnenes læring. Der en del forældre, der endnu ikke anvender INFOBA. Personalet vurderer desuden, at det kan være vanskeligt at få forældre til at orientere sig i informationer, der hænger synligt fremme i institutionen. Generelt informeres forældrene på aktivitetsniveau. Der er sjældent opmærksomhed på synliggørelse af læringsmål. Der afholdes 1 årligt forældremøde og desuden afholdes forældresamtaler efter behov. Ved overgang til skole afholdes altid forældresamtaler. Det er intentionen, at redskaberne i INFOBA samt børnenes sprogvurderinger skal indgå som det bærende datagrundlag og element

7 i samtalerne med børnenes forældre. Fysiske forhold Institutionens fire grupperum udspringer fra et stort fællesrum med køkkenfaciliteter, sofahjørne og små legekroge. Desuden har legestuen et fast lokale til rådighed, hvor de mødes 2 gange om ugen. Institutionen fremstår pæn og ryddelig. På stuerne indgår børnenes produktioner som en integreret del af udsmykningen. Særlige lokale indsatser og udfordringer Medarbejderfakta Pædagoger Medhjælpere PAU Syge/fraværsstatistik 3 ( ) 4 ( ) 1 studerende (32)