Ph.d.-afhandlinger Ph.d.-afhandlinger
|
|
- Sebastian Andreasen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 MONA Ph.d.-afhandlinger Ph.d.-afhandlinger Hvad har børns leg og naturvidenskabelige metoder med hinanden at gøre? 1 Af Lars Domino Østergaard, forsvaret i 2005 ved Enhed for naturfagsdidaktik, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Århus Universitet. I afhandlingen viser jeg at der er en sammenhæng mellem børns frivillige leg uden voksenindblanding og deres brug af naturvidenskabelige metoder metoder som børnene i andre kontekster kan anvende til at tilegne sig viden om naturen og naturfænomener. På baggrund af en litteraturanalyse af begreberne motivation, leg og legens kontekst konkluderer jeg at det med få midler må være muligt at kunne stimulere børn så de i deres leg får mulighed for at anvende naturvidenskabelige metoder. Yderligere studier af metoder og børns tilegnelse af viden om natur og naturfænomener fører til at jeg opstiller tre kategorier af legeadfærd hvori børn har mulighed for at benytte metoder der kan hjælpe dem til at erhverve naturfaglig viden. Jeg foretog observationer af børns leg på bl.a. Experimentarium, i Hareskoven og på deres fritidshjem, og jeg fandt tegn på at børnene ud over de tre opstillede kategorier af adfærd i deres leg anvendte naturvidenskabelige arbejdsmetoder på en sådan måde at der kunne kategoriseres yderligere fem typer af legeadfærd. Af de i alt syv kategorier vil jeg specielt fremhæve undersøgende, eksperimenterende, hypotesedannende og refleksiv legeadfærd. Det er basale former for legeadfærd der i et konstruktivt samspil kan være med til at fremme børns brug af naturvidenskabelige metoder. De tre øvrige kategorier, hhv. orienterende og imiterende legeadfærd samt legeadfærd hvori børn konstruerer, favner alle de fire tidligere nævnte, og tilsammen inkluderer de samtlige 13 arbejdsmetoder jeg i afhandlingen har fremhævet som værende essentielle for at børn kan tilegne sig naturfaglig viden. Det er altså muligt at opstille rammer for leg som kan være med til at stimulere børn til at anvende adfærdsformer hvorved de igennem deres frivillige leg uden voksenindblanding og ved brug af naturvidenskabelige metoder bliver klædt på til at lære om naturfag hvad enten det er i deres fritid, eller det er i skolens natur/teknik-timer. 1 Afhandlingen kan rekvireres ved henvendelse til forfatteren. Afhandlingen forventes udgivet foråret 2008.
2 88 Ph.d.-afhandlinger MONA g-elever på et science-center: Engageres de? Påvirkes de? 1 Af Nana Quistgaard, forsvaret i 2006 ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier, Syddansk Universitet Afhandlingen undersøger elevers engagement og udbytte ved besøg på et sciencecenter, herunder hvad der karakteriserer de opstillinger eleverne bedst kan lide, og hvad elevernes udbytte er af interaktionen med deres favoritopstillinger. I erkendelse af at de fleste klassebesøg på et science-center er enkeltstående foreteelser der ikke er integreret i undervisningen, er det sådanne besøg undersøgelsen koncentrerer sig om, og med et særligt fokus på eventuelle kønsforskelle. Den teoretiske ramme er Deweys epistemologi og læringsteori, herunder særligt Deweys tanker om refleksionsprocessen. Det er en antagelse i afhandlingen at opstillinger der faciliterer Deweys 5 trins-refleksionsproces, skaber størst kognitiv påvirkning. Undersøgelsens informanter udgøres af danske 1. g-elever som besøger science-centret Experimentarium. I alt 75 elever er inddraget hvoraf 8 er udvalgt som caseinformanter hvis samtale og færden under besøget er kortlagt. De mest populære opstillinger er udpeget af alle informanter, og en væsentlig del af datamaterialet udgøres af elevtekster om disse favoritopstillinger. De 8 elever er endvidere interviewet kort tid efter besøget, og 5 af disse er interviewet igen måneder efter besøget for at finde eventuelle langtidsvirkninger. De vigtigste resultater er: Både drenge og piger er mest begejstrede for jeg-orienterede opstillinger hvor de kan teste, måle osv. egne evner eller forhold. Drengene fokuserer på de konkurrencebetonede opstillinger (fx måling af fysiske præstationer) mens pigerne i højere grad interesserer sig for fx egen hjerne og bevidsthed. Begge køn kan fascineres af opstillinger med et dramatisk indhold så det i højere grad er det underholdende end det læringsmæssige der trækker. Elevernes favoritopstillinger giver personligt feedback, er body-on, konkrete og simple. Der konstateres få refleksioner, og det kognitive udbytte er sparsomt. Der er en vis bekræftelse af at opstillinger der faciliterer Deweys 5 trins-refleksionsproces, skaber størst kognitiv påvirkning. Langtidspåvirkningen af besøget er lille. Besøget har desuden ikke gjort noget stort indtryk eller haft betydning for deres skole- eller hverdagsliv. Afhandlingen afsluttes med en diskussion om fremadrettede tiltag. 1 Afhandlingen kan rekvireres på phdafhandlinger_iframe.aspx
3 MONA Ph.d.-afhandlinger 89 Gymnasieelevers situationelle interesse i forskellige læringssammenhænge i faget biologi 1 Af Niels Bonderup Dohn, forsvaret i 2006 ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Religion, Syddansk Universitet Formålet med afhandlingen er at undersøge hvad gymnasieelever finder interessant i forskellige konkrete læringssituationer. Desuden er det også afhandlingens mål at udvikle et teori- og begrebsapparat som kan anskueliggøre fænomenet interesse i pædagogiske sammenhænge. I afhandlingens første del foretages der en række overordnede valg med hensyn til teoretisk referenceramme. Fænomenet interesse er et vigtigt aspekt ved læring, og dermed får læringsteori på det problemsættende plan betydning for hvordan interessebegrebet kan forstås og gribes metodologisk an. Interesse defineres som en individuel person-objekt-relation, hvor interesseobjektet i vid udstrækning henter indhold og mening fra de konkrete, sociale sammenhænge det forekommer i. På baggrund heraf præciseres afhandlingens forskningsspørgsmål til: Hvordan fanges elevers situationelle interesse i forskellige læringssammenhænge? Valget af casestudiet som metode begrundes ud fra ønsket om at foretage en induktiv, eksplorativ undersøgelse af hvad der fanger situationel interesse i forskellige læringssammenhænge, og hvorfor. Afhandlingens empiri udgøres af tre cases. Den første case beskriver et undervisningsforløb i populationsbiologi. Casen udgøres af en ekskursion til en strand og tre populationsbiologiske øvelser. Den anden case er et biologiholds heldagsbesøg ved Fjord&Bælt-centret. Den sidste case omhandler et biologiholds heldagsbesøg i Odense Zoo. Den samlede konklusion på forskningsspørgsmålet er at hands-on-aktiviteter umiddelbart kan fange interesse især når aktiviteterne vedrører biologiske ( autentiske ) objekter. Fascination, faglig nysgerrighed, overraskelse og opdagelse i relation til et interesseobjekt er alle nært relaterede forhold der ligeledes umiddelbart kan fange interesse. Disse forhold er kendetegnet ved en direkte person-objekt-relation. Dertil kommer de indirekte, medierende forhold som event-oplevelser, oplevelsen af meningsfuldhed og oplevelsen af social samhørighed. Disse har alle indflydelse på situationel interesse. 1 Afhandlingen kan rekvireres på
4 90 Ph.d.-afhandlinger MONA Hvorfor skal voksne tilbydes undervisning i matematik? en diskursanalytisk tilgang til begrundelsesproblemet 1 Af Lene Østergaard Johansen, forsvaret i 2006 ved Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi, Aalborg Universitet Med udgangspunkt i vedtagelse af FVU-loven og den efterfølgende udvikling af faget FVU-matematik belyses forskningsspørgsmålet: Hvorfor skal voksne uden grundlæggende færdigheder i matematik tilbydes undervisning i matematik? ud fra arbejdshypotesen: I systemet eksisterer der forskellige og modstridende begrundelser for, at voksne uden grundlæggende færdigheder i matematik skal tilbydes undervisning i matematik. Disse modstridende begrundelser hænger sammen med forskellige forestillinger om god matematikundervisning, og om hvad matematikundervisning kan gøre for voksne. I afhandlingen inddrages italesættelser fra tre aktørgrupper der alle har haft indflydelse på udviklingen af FVU-matematik, og der skelnes analytisk mellem tre forskellige diskurser: Den Politiske Diskurs, Uddannelsesplanlæggernes Diskurs og Matematiklærernes Diskurs. Der indføres yderligere en analytisk skelnen mellem eksplicitte og implicitte begrundelser, og der udvikles en analyseramme til analyse af disse. Analyserne af det meget omfattende datamateriale viser at der inden for de tre diskurser er fælles eksplicitte begrundelser for at voksne skal tilbydes undervisning i matematik, og at disse begrundelser for så vidt også kunne bruges som begrundelser for tilbuddet til børn og unge. Analyserne viser også at der imellem Den Politiske Diskurs og Uddannelsesplanlæggernes Diskurs eksisterer meget forskellige implicitte begrundelser for at tilbyde voksne matematikundervisning, og at disse modstridende begrundelser bygger på to forskellige opfattelser af målgruppen, af god matematikundervisning samt af hvad matematikundervisning bibringer de voksne. Udviklingen af analyserammen er et nyt bidrag til forskningen i matematikundervisningens begrundelsesproblem samt til forskningen inden for forskningsfeltet voksen og matematik. Idet udviklingen af læseplanen til FVU-matematik må ses som et møde mellem didaktiktraditionen og curriculumtraditionen, giver afhandlingen samtidig nye input til læseplansforskningen. 1 Afhandlingen kan rekvireres på: pdf
5 MONA Ph.d.-afhandlinger 91 Handlekompetence og pædagogisk kompetence i en refleksiv modernitet 1 Af Steffen Elmose, forsvaret i 2007 ved Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi, Aalborg Universitet Afhandlingen beskriver udviklingen i anvendelsen af kompetencebegrebet i en uddannelsesmæssig sammenhæng i en 30 årig periode til og med de aktuelle bestræbelser på at integrere det i målene for naturfagsundervisning. Afhandlingen fokuserer på sammenhængen mellem læring og dannelse i udviklingen af handlekompetence for elever i grundskolen. Yderligere fokuseres der på læreres pædagogiske kompetence, og afhandlingen undersøger undervisningssituationer hvor de to kompetencer interagerer. Forskningsprocessen består i en indledende anvendelse af et foreløbigt kompetencebegrebsapparat i en beskrivelse af natur/teknik-undervisning i to 3.-klasser. Den efterfølgende beskrivelse og analyse af begge kompetenceudviklinger afslører at det foreløbige begrebsapparat viser sig utilstrækkeligt i empirisk sammenhæng, hvilket leder til afhandlingens egentlige udforskning af kompetence og begrebets implementering i naturfagsundervisning. Undersøgelsen munder ud i en forståelse af kompetence som værende en kompleks kategori af viden som omfatter elementer fra alle tre skoler inden for den klassiske vidensfilosofi episteme, techne og fronsesis. Med denne triangulerede forståelse analyseres brugen af handlekompetencebegrebet som mål for to nationale udviklingsprojekter i 90 erne i Danmark. Afhandlingen introducerer en syntese mellem mål for naturfaglig kompetence og handlekompetence, hvor fællesmængden kaldes naturfaglig handlekompetence. Den dannelsesmæssige begrundelse for syntesen hviler på afhandlingens sociologiske beskrivelse af samtiden som refleksivt moderne. Afhandlingen foreslår en revurdering af det hidtidige kompetencebegrebsapparat som erstattes med en mere kompleks, men også bedre dannelsesmæssigt og erkendelsesteoretisk begrundet begrebsforståelse. Der anbefales yderligere forskningsindsats vedrørende balancen mellem behovet for brede og fleksible forståelser af kompetencebegreber og behovet for pædagogisk administrerbare redskaber til at evaluere kompetenceudviklingen. 1 Afhandlingen kan rekvireres på:
6 92 Ph.d.-afhandlinger MONA Udvikling af lokale naturfaglige kulturer barrierer og muligheder for skoleudvikling i forbindelse med Science Team K-projektet 1 Af Jan Sølberg, forsvaret i 2007 ved Institut for Curriculumforskning, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Århus Universitet Det overordnede mål med denne afhandling bestod dels i at udforske og udvikle begrebet lokale naturfaglige kulturer teoretisk og dels i at undersøge lokale naturfaglige kulturer empirisk med udgangspunkt i et konkret udviklingsarbejde. Afsættet for det empiriske arbejde var et treårigt udviklingsprojekt, Science Team K, rettet mod at øge interessen for naturvidenskab blandt unge i Kalundborg og omegn. Gennem casestudier af tre af de involverede skoler blev forskellige faktorer som på afgørende vis enten muliggjorde eller hindrede langsigtet udvikling på skolerne, gjort synlige. Særligt vigtige var ildsjælene, skolelederne, de praktiske rammer, de økonomiske forhold og en udpræget mangel på tid, overskud og ressourcer. Den udviklede teoretiske model over lokale naturfaglige kulturer som præsenteres i afhandlingen, kan bruges til at pege på muligheder og barrierer for udvikling. Samtidig kan modellen hjælpe til en øget forståelse af de komplekse og ofte uforudsigelige processer involveret i at udvikle lokale naturfaglige kulturer. 1 Ph.d-afhandlingen kan rekvireres på: se under publikationer.
7 MONA Ph.d.-afhandlinger 93 Når læreren tager skolen ud af skolen en analyse af naturskolebesøg og andre ud af skolenaktiviteter med fokus på lærernes formål med at tage ud og deres interaktion med eleverne i forhold til at optimere betingelserne for elevernes læring 1 Af Trine Hyllested, forsvaret i 2007 ved Institut for Curriculumforskning, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Århus Universitet Afhandlingen undersøger det at tage ud af skolen som en del af naturfagsundervisningen. Den karakteriserer de professionelle centre der giver lærere og elever særlige muligheder for at tage ud af skolen, som en ny ekspertise. Den bygger på et stort empirisk materiale der fortrinsvis består af kvalitative studier, men er suppleret med en spørgeskemaundersøgelse. Materialet består af undersøgelser på en naturskole for og fokuserer på hvordan almindelige skoler bruger det at tage ud af skolen mere generelt i naturfag. Lærerne har nogle forestillinger om at det sted de tager eleverne ud til, vil kunne bibringe eleverne en særlig ekspertviden og erfaring. Lærerne tillægger selve mødet med de nye fysiske rammer og de professionelle formidlere stor betydning. Denne måde at tillægge stedet værdi på forstås som en social konstruktion. Lærerne har også et pædagogisk formål. De vil gerne give eleverne erkendelsesmæssige, følelsesmæssige, færdighedsmæssige og sociale læringsmuligheder ved at tage ud af skolen. De tre forskellige empiriske undersøgelser viser at den måde hvorpå besøget uden for skolen bruges tilbage på selve skolen, er afhængig af den metode læreren vælger til at strukturere elevernes læringsproces. Spørgeskemaundersøgelsen af naturskolen viste at halvdelen af lærerne ikke brugte besøget på naturskolen som en del af deres daglige undervisning. Det blev betragtet som en endagsoplevelse. I undersøgelsen findes andre lærere som både forbereder og følger op på besøgene. Disse lærere stimulerer elevernes nysgerrighed før, under og efter besøget. De optræder som dem der skaffer ressourcer, og fungerer som medundersøgere. De hjælper eleverne til at formulere og fremstille deres erfaringer efter besøget. Det at tage ud af skolen kan stimulere læring, men lærerens måde at organisere læreprocesserne på er meget væsentlig for hvilken type af læring eleverne kan opnå. 1 Afhandlingen kan rekvireres på: se under ph.d.uddannelse/afhandlinger
8 94 Ph.d.-afhandlinger MONA Udvikling af matematisk modelleringskompetence som matematikundervisningens omdrejningspunkt hvorfor ikke? 1 Af Tomas Højgaard Jensen, forsvaret i 2007 ved IMFUFA, Roskilde Universitetscenter Denne afhandling er et af resultaterne af et kombineret forsknings- og udviklingsprojekt inden for matematikkens didaktik. Projektet har bestået i at gennemføre en systematisk undersøgelse struktureret omkring spørgsmålet: Hvorfor er matematisk modellering ikke matematikundervisningens omdrejningspunkt? Undersøgelsen er startet med en analyse af hvad man potentielt kan opnå ved at lægge stor vægt på matematisk modellering i matematikundervisningen. Det har jeg fulgt op på ved at analysere nogle forhold som det er centralt at være opmærksom på ved tilrettelæggelsen af en sådan undervisning. Derefter har jeg brugt disse pejlemærker til at forsøge at lade en klasse i det almene gymnasium gennemføre et toårigt matematikundervisningsforløb med matematisk modellering som omdrejningspunkt. Dette forløb har jeg så analyseret med henblik på at identificere hvad der har været muligt, og hvad der har udgjort centrale hindringer på alle niveauer. Hvis man ser projektet i lyset af den gennemførte forsøgsundervisning, kan man nemt få det indtryk at afhandlingen er en analyse af specielt det almene gymnasiums matematikundervisning. Det er dog kun del IV der specifikt er underlagt denne afgrænsning. Hovedparten af de resterende dele af analysen er gennemført med tanke på de matematikholdige almendannende uddannelser generelt, og jeg forestiller mig derfor at den også kan have interesse for personer der ikke specifikt er orienteret mod det almene gymnasium men det er selvfølgelig op til andre end mig at bedømme. 1 Afhandlingen kan rekvireres ved henvendelse til imfufa@ruc.dk
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse
Læs mereHvem sagde variabelkontrol?
73 Hvem sagde variabelkontrol? Peter Limkilde, Odsherreds Gymnasium Kommentar til Niels Bonderup Doh n: Naturfagsmaraton: et (interesseskabende?) forløb i natur/ teknik MONA, 2014(2) Indledning Jeg læste
Læs mereFÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR
FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR Furesø Kommunes fælles læringssyn 0 18 år I Furesø Kommune ønsker vi en fælles og kvalificeret indsats for børns og unges læring i dagtilbud og skoler. Alle børn og unge skal
Læs mereLaboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx
83 Ph.d. afhandlinger Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx Lærke Bang Jacobsen, forsvaret i efteråret 2010 ved IMFUFA, NSM, Roskilde Universitet, lbj@boag.nu Laboratoriearbejde i fysikundervisningen
Læs mereEvalueringsresultater og inspiration
Evalueringsresultater og inspiration Introduktion Billund Bibliotekerne råder i dag over en ny type udlånsmateriale Maker Kits hedder materialerne og findes i forskellige versioner. Disse transportable
Læs mereNaturfagslærerens håndbog
Erland Andersen (red.) Lisbeth Bering Iben Dalgaard Jens Dolin Sebastian Horst Trine Hyllested Lene Beck Mikkelsen Christian Petresch Jan Sølberg Helene Sørensen Karsten Elmose Vad Naturfagslærerens håndbog
Læs mereKompetencemål for Biologi
Kompetencemål for Biologi Biologi omhandler levende organismer og deres omgivende miljø, naturfaglige arbejdsmåder, tankegange og viden om miljø, evolution, sundhed, den praktiske anvendelse af biologi,
Læs mereProjektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.
Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet
Læs mereKompetencer, færdigheder og evaluering
Kompetencer, færdigheder og evaluering Tomas Højgaard (tomas@dpu.dk) Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Foredrag på MONA-konferencen 2010 Fredericia, 27. oktober 2010 Evaluering Tre delprocesser (jf.
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereStyrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef
Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Oplæg BUPL Storkøbenhavn 26. oktober 2017 Det pædagogiske grundlag og den nye læreplan i highlights Læringsmål Læringsmiljø
Læs merePædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer
Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Syddansk Universitet Institut for filosofi, Pædagogik og Religionsstudier 2011 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer
Læs mereKompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin
Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved
Læs mere2) foretage beregninger i sammenhæng med det naturfaglige arbejde, 4) arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt med udstyr og kemikalier,
Formål Faget skal give eleverne indsigt i det naturfaglige grundlag for teknik, teknologi og sundhed, som relaterer sig til et erhvervsuddannelsesområde. For niveau E gælder endvidere, at faget skal bidrage
Læs mereSkabelon for læreplan
Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges
Læs mereKompetencemål for Natur/teknologi
Kompetencemål for Natur/teknologi Natur/teknologi omhandle tematikker indenfor naturfag og teknologi, som er relevante for almendannende undervisning af folkeskolens elever i 1-6. klasse. Helt centralt
Læs mereMONA Matematik- og Naturfagsdidaktik tidsskrift for undervisere, forskere og formidlere
MONA Matematik- og Naturfagsdidaktik tidsskrift for undervisere, forskere og formidlere 2007-1 MONA Matematik- og Naturfagsdidaktik tidsskrift for undervisere, forskere og formidlere MONA udgives af Det
Læs mereKompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin
Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds- og tænkemåder, matematikdidaktisk teori samt matematiklærerens praksis i folkeskolen
Læs mereFagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA
Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Hvad er forholdet mellem Naturfaghæfternes fagsyn og PISA s fagsyn? Hvad er det, der testes i PISA s naturfagsprøver? Følgeforskning til PISA-København 2008 (LEKS
Læs mereFagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Pædagogik og Uddannelsesstudier Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-899 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse
Læs mereTeamsamarbejde på erhvervsuddannelserne
www.eva.dk Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne HR-temadag 6. februar 2017 Camilla Hutters, område chef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle
Læs mereStudieordning for Masteruddannelsen i naturfagsundervisning
Studieordning for Masteruddannelsen i naturfagsundervisning Indhold Masteruddannelse i Naturfagsundervisning Indledende bestemmelser Uddannelsens formål og kompetenceprofil Adgangskrav Uddannelsens varighed
Læs mereKan sundhed styrke unges interesse for naturfag?
Kan sundhed styrke unges interesse for naturfag? Oplæg ved NTS-centerets årskonference Professionshøjskolen Metropol 8. marts 2012 Lars Ulriksen Oplæggets spørgsmål Hvad er det ved naturfag, som elever
Læs merePædagogisk tilsyn 2018 i dagtilbud i Randers kommune. Bilag
Pædagogisk tilsyn 2018 i dagtilbud i Randers kommune Bilag Indholdsfortegnelse Bilag 1 Samlet tilsynsrapport 2018 for dagtilbud i RK 2 Side Bilag 2 9 - punktsplanen 20 Bilag 3 Iagttagelsesopgave 22 1 Bilag
Læs mereAlle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K
Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K 1 2 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Hovedkonklusioner... 4 2. Den synligt lærende elev... 6 2.1. Elevernes forståelse af læringsmål og læringsproces...
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereImplementering af Matematikkommissionens anbefalinger på hhx. Screeningstest Mindstekrav Prøveformer Projekt eksamen Pensum reduktion på niveau B
Implementering af Matematikkommissionens anbefalinger på hhx Screeningstest Mindstekrav Prøveformer Projekt eksamen Pensum reduktion på niveau B Screening En del af det faglige stof, der skal behandles
Læs mereDen styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl
Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival 13.3. 2019 Britta Carl Hvad skal vi tale om? 1. Hvad er det nye i den styrkede pædagogiske læreplan? Introduktion til den
Læs mereLæringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Læs mere19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse
Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring
Læs mereFra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv
Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer
Læs mereNatur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen
Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.
Læs mereProjektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson
Projekttitel Skole Projektleder og projektdeltagere Håndværk og design - nyt fag med ny didaktik Skolen ved Bülowsvej Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson Ekstern
Læs mereUNDERHOLDNING UNDERVISNING?
Trine Hyllested UNDERHOLDNING eller UNDERVISNING? Naturfaglige ekskursioner til eksterne læringsmiljøer i hele skoleforløbet Indhold Forord.............................................................
Læs mereSociologiske aspekter
Sociologiske aspekter Crilles Bacher-Jensen Steffen M. Iversen Kjeld Bagger Laursen Lars Ulriksen Hovedspørgsmål Hvordan kan man ud fra et sociologisk perspektiv forstå, hvorfor drenge klarer sig dårligere
Læs mereFilmen vare ca. 20 minutter og introducere eleven til emner som:
LÆRERVEJLEDNING Introduktion Lyset mennesket er en visuel undervisningsplatform, der sætter fokus på lysets forunderlige verden, dets mange fremtrædener og hvordan det påvirker os i vores dagligdag. Materialet
Læs mereNår lærere og pædagoger samarbejder om IBSME i matematik og UUV
Når lærere og pædagoger samarbejder om IBSME i matematik og UUV Et oplæg på baggrund af et konkret forsknings/udviklingsprojekt i 2(4) 4. klasser i en skole i Odense. Ved: Docent Morten Rask Petersen og
Læs mereFørste del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb
Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders
Læs mereKOMPETENCEMÅL OG EVALUERING I MATEMATIK
(TOMAS@DPU.DK) INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) OPLÆG PÅ KENS DAG UC SJÆLLAND, ANKERHUS, SORØ UNI VERSITET DISPOSITION Opvarmning: Hvad er et godt evalueringsoplæg? Oplæg: Om kompetencemål og
Læs mereKompetencemål for Matematik, klassetrin
Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds- og tænkemåder, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og
Læs mereLæreplansændringer matematik høringsversion ikke endelig. FIP 30. marts 2017
Læreplansændringer matematik høringsversion ikke endelig 2013 2017 FIP 30. marts 2017 Hvilke væsentlige forskelle? Justering af kernestof mm Ændring af prøveformer Disposition: 1. Hurtig præsentation af
Læs mereMellem skole og praktik
Mellem skole og praktik 1 Vibe Aarkrog Mellem skole og praktik Fire teoretiske forståelsesrammer til belysning af sammenhængen mellem skole og praktik i erhvervsuddannelserne Ph.d.-afhandling Danmarks
Læs mereUdvikling af faglærerteam
80 KOMMENTARER Udvikling af faglærerteam Ole Goldbech, Professionshøjskolen UCC Kommentar til artiklen MaTeam-projektet om matematiklærerfagteam, matematiklærerkompetencer og didaktisk modellering i MONA,
Læs mereAktionslæring som metode
Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program
Læs mereUDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012
UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...
Læs mereEt par håndbøger for naturfagslærere
96 Ole Goldbech Et par håndbøger for naturfagslærere Ole Goldbech, UCC Anmeldelse af Naturfagslærerens håndbog, Erland Andersen, Lisbeth Bering, Iben Dalgaard, Jens Dolin, Sebastian Horst, Trine Hyllested,
Læs mereSelam Friskole Fagplan for Natur og Teknik
Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,
Læs mereFagbilag Omsorg og Sundhed
Fagbilag Omsorg og Sundhed 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, der relaterer til omsorg, sundhed og pædagogik. Der arbejdes med omsorgs-
Læs mereNatur og naturfænomener i dagtilbud
Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.
Læs mereUdviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA NATUR- FÆNOMENER
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA NATUR- FÆNOMENER Indhold 3 Indledning 4 Naturfænomener i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Tal og mængder 8 Læringsområde Mønstre og former 10 Læringsområde
Læs mereKvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017
Kvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017 Oplæg Kvalitet i dagtilbud hvad siger forskningen? Mastergruppen og den styrkede pædagogiske læreplan Fokus på
Læs mereMine oplevelser i forbindelse med beskikket censorvirksomhed ved den fællesfaglige naturfagsprøve sommeren 2016
Mine oplevelser i forbindelse med beskikket censorvirksomhed ved den fællesfaglige naturfagsprøve sommeren 2016 Denne beskrivelse er en sammenskrivning(konglomerat) af mine refleksioner og noter på baggrund
Læs mereKOMPETENCEMÅL OG MUNDTLIG PRØVE I MATEMATIK
(TOMAS@DPU.DK) INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) KONFERENCE OM MUNDTLIGE PRØVER ODENSE CONGRESS CENTER UNI VERSITET HVAD ER GOD EVALUERING? To klassiske kvalitetskriterier: Validitet: Måler evalueringen
Læs mereVisions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17
Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis
Læs mereKompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin
Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-
Læs mereLæreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019
Læreplan Naturfag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Naturfag indeholder elementer fra fysik, kemi, biologi, naturgeografi og matematik. Der arbejdes både teoretisk og praktisk med teknologi, sundhed,
Læs mereFremtidens Naturfaglige Lærere
Efteruddannelse som bidrag til netværksudvikling blandt naturfagslærere i en kommune Tanker og erfaringer fra SDU s Masteruddannelse i Naturfagsundervisning Claus Michelsen, Syddansk Universitet Institutleder,
Læs mereNaturfaglig kompetence - fra didaktisk begreb til operationelt undervisningsmål. Af Steffen Elmose, UC Nordjylland
Naturfaglig kompetence - fra didaktisk begreb til operationelt undervisningsmål Af Steffen Elmose, UC Nordjylland Formål med udredningsarbejdet at bidrage til den teoretiske udredning af det naturfaglige
Læs mereInnovation, Science og Inklusion 2015. Slutrapport af ISI 2015
Innovation, Science og Inklusion 2015 Slutrapport af ISI 2015 Kort rapport Målsætning og succeskriterier ISI 2015 havde i starten som målsætning at forbedre unges færdigheder inden for naturfag samt at
Læs mereLÆRINGSMÅL, PLANLÆGNING OG FAGTEAMSAMARBEJDE
(HTTP://PURE.AU.DK/PORTAL/DA/TOMAS@EDU.AU.DK) INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) OPLÆG PÅ KONFERENCEN MATEMATIK I MARTS I SORØ UNI VERSITET LÆRINGSMÅL GIVER DET MENING? To nødvendige fordringer:
Læs mereMange professionelle i det psykosociale
12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser
Læs mereSamfundsvidenskaben og dens metoder
AARHUS UNIVERSITET Samfundsvidenskaben og dens metoder Maria Skov Jensen Ph.d.-studerende INSTITUT FOR VIRKSOMHEDSLEDELSE School of business and social sciences Agenda 1. Introduktion 2. Formål og teoretisk
Læs mereBilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni Identitet og formål. 1.1 Identitet
Bilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det naturvidenskabelige fag fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser, tolkninger og forklaringer
Læs mereI FUN. IFUN Interesse og fagoverskridende undervisning i naturvidenskab IFUN Interesse und fachübergreifendes Unterricht in Naturwissenschaft
I FUN IFUN Interesse og fagoverskridende undervisning i naturvidenskab IFUN Interesse und fachübergreifendes Unterricht in Naturwissenschaft Claus Michelsen Institut for Matematik og Datalogi/ Institut
Læs merePh.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser.
Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser. Formidlingstekst af: Niels Bech Lukassen, lektor, ph.d.
Læs mereVisions- og strategiplan for Jyllinge Skole
Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis
Læs mereSkabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst:
Skabelon til uddannelsesspecifikt fag Bilag 2 Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: [uddannelsens navn]
Læs mereVirksomhedsøkonomi A hhx, august 2017
Bilag 49 Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden og kundskaber om virksomhedens økonomiske forhold
Læs mereHvorfor gør man det man gør?
Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at
Læs mereModulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering
Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KLINISK VEJLEDER I SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSUDDANNELSER Vejle 10 ECTS Modulet retter sig specifikt mod
Læs merePædagogiske kompetencer
Pædagogiske kompetencer Den samlede pædagogiske opdragelses-, udviklings-, lærings- og dannelsesopgave indebærer, at pædagogen selvstændigt og i samarbejde med andre skal understøtte og stimulere barnets/brugerens
Læs mereBilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen (Bornholm ES15)... 5 BA2: At gennemføre
Læs mereGør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07
Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Formål og indhold Formålet er, at I finder inspiration til at diskutere og især videreudvikle
Læs mereINKLUDERENDE LÆRINGSMILJØ
INKLUDERENDE LÆRINGSMILJØ SPROGLIG DIVERSITET OG UDFOLDELSE I BØRNEHAVEN ET PRAKSIS FORLØB Inspireret af Cooperative Learning Konference, Kolding 20. marts 14 Isabella Mørch, sprogvejleder, BUF, område
Læs mereBilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge
Læs mereINKLUSION OG EKSKLUSION
INKLUSION OG EKSKLUSION INTRODUKTION Inklusion i relation til bogens perspektiv Eksklusion i relation til bogens perspektiv PRÆSENTATION Lektor i specialpædagogik og inklusion på Dansk institut for Pædagogik
Læs mereFra opgave til undersøgelse
Fra opgave til undersøgelse Kan man og skal man indrette læringsmiljøer med undersøgende tilgang til matematik? Er det her en Fed Fobilooser? Det kommer an på! Hvad kan John Dewey bruges til i dag? Et
Læs mereMITrack Dokumentation og transfer af den unges læring
MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring Et væsentligt parameter i MITrack er at kunne dokumentere den unges læring i særdeleshed overfor den unge selv for at bidrage til transfer, men ligeledes
Læs mereStrategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området
vl Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området 1 Forord Strategi for sprog- og skriftsprog på 0-16 års området tager udgangspunkt i Fredensborg Kommunes Børne- og Ungepolitik og indeholder fire
Læs mereFatkaoplysninger. Navn Helle Langaa Andersen Trine Lind Claus Jensen. Billede
1 Indhold Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder 2014... 4 Digital Læring Dagtilbuddet skal gennem brug af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og læring.... 5 At styrke barnets kompetencer inden
Læs mereNotat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden
Læs mereTEORETISK PÆDAOGIKUM
Ny studieordning for Toretisk Pædagogikum 2019-2023 og Det fagdidaktiske projekt i pilotforløbet i matematik 2018/2019 Morten Blomhøj IMFUFA, INM, RUC TEORETISK PÆDAOGIKUM 2019-2023 SDU står for organisering
Læs mereLæring, metakognition & metamotivation
Læring, metakognition & metamotivation Fag: Psykologi Skriftligt oplæg til eksamen Vejleder: Dorte Grene Udarbejde af: Christian Worm 230930 Morten Nydal 230921 Frederiksberg Seminarium 2005 Indledning
Læs mereDyr i bevægelse. Rapport vedr. J.nr. 2008-7.42.04-0018. Naturhistorisk Museum Århus
Dyr i bevægelse Rapport vedr. J.nr. 2008-7.42.04-0018 Naturhistorisk Museum Århus 2 Indhold Dyr i bevægelse...4 Udvikling og sammenhæng...5 Lige ind i fællesmål og de fire naturlige delkompetencer...5
Læs mereSprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster
Lene Herholdt Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster En undersøgelse af det danskfaglige potentiale i udeundervisningen i naturklassen på Rødkilde Skole Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag 2
Læs mereHvordan ser pædagogstuderendes naturfaglige kompetenceprofil ud?
68 KOMMENTARER Hvordan ser pædagogstuderendes naturfaglige kompetenceprofil ud? Karen Bollingberg, Pædagoguddannelsen Frøbel, UCC Birgitte Damgaard, Pædagoguddannelsen Storkøbenhavn, UCC Kommentar til
Læs mereLivets Skole Skolen for livet. e 3. Thøger Johnsen
Livets Skole Skolen for livet e 3 Thøger Johnsen 1 Prolog: Der mangler ofte en umiddelbar og spontan røst i vores hæsblæsende samfund. En røst i stil med den lille dreng i H.C. Andersens eventyr om "Kejserens
Læs mereUdfordringen for vejlederen? (subjektive betragtninger)
Udfordringen for vejlederen? (subjektive betragtninger) Fra det skal vi ikke røre ved mod det bliver spændende, men jeg vil få det svært. Naturfagsmaraton Fra 2 til 6 eller 300% Udvikling af naturfaglig
Læs mereLæremidler og naturfag - replik til Trine Hyllested Læremidler og fagenes didaktik 5. november 2009
Læremidler og naturfag - replik til Trine Hyllested Læremidler og fagenes didaktik 5. november 2009 Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik Københavns Universitet Naturvidenskabernes egenart Hvad
Læs mereDEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE
DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE AGENDA Masteren for en styrket pædagogiske læreplan Det pædagogiske grundlag Den styrkede læreplan: hvad består det nye i, og er det en styrke?
Læs mereI udviklingsprogrammet kommer de deltagende dagtilbud til at arbejde med følgende kerneelementer:
2 Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet, Center for Børnesprog ved Syddansk Universitet og Rambøll Management Consulting (konsortiet) har fået midler fra Socialstyrelsen til sammen
Læs mereIntroduktion til MIO Aarhus
Introduktion til MIO Aarhus MIO Aarhus sætter leg og læring om læreplanstemaet natur, udeliv og science på dagsordenen. Målet er styrke børn og voksnes nysgerrighed, gåpåmod og naturglæde. På de næste
Læs mereKunne det tænkes? Ole Skovsmose og Morten Blomhøj (red.) - om matematiklæring
Ole Skovsmose og Morten Blomhøj (red.) Kunne det tænkes? - om matematiklæring Ole Skovsmose og Morten Blomhøj (red.) Kunne det tænkes? - om matematiklæring Helle Alrø Morten Blomhøj Henning Bødtkjer Iben
Læs mereFra ide til handling. Undervisning med matematik, innovation og håndværk og design
Fra ide til handling Undervisning med matematik, innovation og håndværk og design Bo Ditlev Pedersen, Cand.pæd.pæd., pædagogisk konsulent/underviser på læreruddannelsen 28. September 2018 Har vi en udfordring
Læs mere5 veje til at understøtte fagligt udbytte af digital teknologi i undervisningen
5 veje til at understøtte fagligt udbytte af digital teknologi i undervisningen Indhold 3 Hvorfor denne guide? 4 Inddrag elevers viden, erfaringer og ideer, når I drøfter jeres strategi for digitale teknologier
Læs mereStyrkede pædagogiske læreplaner i dagtilbud
Styrkede pædagogiske læreplaner i dagtilbud Hvad er det nye grundlæggende læringssyn og de væsentligste fokuspunkter fra et uddannelsesmæssigt og pædagogisk perspektiv? Christian Aabro, Lektor, KP Pia
Læs mereDATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION
DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION I løbet af et skoleår indsamles store mængder oplysninger relateret til den enkelte elevs faglige kunnen, trivsel og generelle udvikling i skolen. Det sker, både
Læs mereIndhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11
Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur
Læs mereModulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning
Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Den pædagogiske diplomuddannelse PD16-17 Ob1 Gennemgående underviser: Jens Skou Olsen (modulansvarlig) Studievejledning: Anders Holst Internater 9.-10. november
Læs mere