Centerberetning 2010

Transkript

1 Centerberetning 2010

2 Kolofon Titel Centerberetning 2010 Udgiver Skov & Landskab, Det Biovidenskabelige fakultet ved Københavns Universitet Ansvarshavende redaktør Niels Elers Koch Redaktør Poul Hjorth Hansen Layout og dtp Karin Kristensen Forsidefoto Iben M. Thomsen. Ekskursion med studerende i Rude Skov ISBN Publicering Centerberetning 2010 udgives alene som en netpublikation og kan læses på Side 2 Skov & Landskabs Centerberetning 2010

3 Forord Skov & Landskab Skov & Landskab blev oprettet pr. 1. januar 2004 som et center på den tidligere Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole (KVL) i henhold til universitetslovens 31, hvilket bl.a. indebærer, at centret varetager en række sektorforsknings- og myndighedsopgaver i forhold til Miljøministeriet og Udenrigsministeriet, ligesom det i henhold til universitetslovens 40 varetager en række uddannelser for Undervisningsministeriet. Centerdannelsen skete som led i regeringens forskningsreform gennem en fusion mellem følgende institutioner: Danida Skovfrøcenter, Udenrigsministeriet Forskningscentret for Skov & Landskab, Miljøministeriet Institut for Økonomi, Skov og Landskab, KVL (ekskl. sektionerne for Økonomi og Læring) Skovskolen, Undervisningsministeriet Centerberetningen Godkendelse Uddybende oplysninger Efter universitetsfusionerne pr. 1. januar 2007 er Skov & Landskab et center på Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE) på Københavns Universitet. Den foreliggende centerberetning beskriver centrets faglige og økonomiske resultater i 2010, og den omfatter beretning, målrapportering og regnskab. Beretningen præsenterer mission og hovedopgaver samt vision. Endvidere redegøres for organisation og ledelsesstrukturen på centret. Endelig omtales de økonomiske og faglige resultater samt forventningerne til det kommende år. Målrapporteringen beskriver de overordnede udviklingsmål, som er aftalt med LIFE, og der er foretaget en vurdering af målopfyldelsen. Herudover behandles de særlige indikatorer, som centret har fastlagt for at beskrive den bredere opgaveportefølje, der følger af centrets relationer til ovennævnte ministerier i medfør af universitetslovens 31 og 40, samt principper for opstilling af normtal for de samme indikatorer udviklet i samarbejde mellem Centersamarbejdsudvalget og ledelsen. Regnskabet omfatter en samlet resultatopgørelse, en vurdering af de økonomiske relationer til interessenterne samt en redegørelse for anvendelsen af de samlede ressourcer og herunder finanslovsbevillingen. Centerberetningen er udarbejdet af centrets ledelse, og den har efterfølgende været forelagt for og godkendt af Centerbestyrelsen den 8. juni Centerberetningen supplerer de oplysninger, som indgår i LIFE s Beretning 2010 samt i LIFE s Årsrapport 2010 for det samlede fakultet, og den indeholder samtidig en afrapportering af aktiviteterne i relation til de øvrige ministerier. Uddybende oplysninger og baggrundsmateriale til de enkelte afsnit kan ses i bilagsmaterialet på hjemmesiden, jf. bilagsoversigten på sidste side. Niels Elers Koch Centerdirektør Skov & Landskabs Centerberetning 2010 Side 3

4 Indhold Forord 3 Indhold 4 1. Beretning Præsentation af Skov & Landskab Organisation og ledelsesforhold Årets faglige resultater Årets økonomiske resultater Forventninger til det kommende år 9 2. Målrapportering Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE) Miljøministeriet Udenrigsministeriet Undervisningsministeriet Skov & Landskabs udviklingsmål Uddybende analyser og vurderinger Uddannelsesforhold Hædersbevisninger mv Regnskab / Ressourceanvendelse Årets resultat Personaleressourcer Kunderne Ressourceanvendelsen Ressourceanvendelsen, fordeling på interessenter Fremlæggelse og underskrift 29 Bilagsoversigt 30 Side 4 Skov & Landskabs Centerberetning 2010

5 1. Beretning 1.1 Præsentation af Skov & Landskab Centrets tilhørsforhold Pr. 1. januar 2007 fusionerede KVL med Danmarks Farmaceutiske Universitet og Københavns Universitet, hvorved KVL blev til Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer under Københavns Universitet, der henhører under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Skov & Landskab er en del af Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE). Skov & Landskab er nationalt center for forskning, uddannelse og rådgivning i skov- og skovprodukter, landskabsarkitektur og landskabsforvaltning, byplanlægning og bydesign. Mission og hovedopgaver Vision Skov & Landskab udfører forskning og udvikling, uddannelse og efteruddannelse, overvågning, rådgivning og formidling, myndighedsbetjening samt udviklings- og miljøbistand inden for fagområderne skov, landskab og planlægning. Skov & Landskab skal have det bedste sammenhængende program for forskning, undervisning og formidling for det 21. århundredes forvaltere af skov og natur samt by og landskab med henblik på at fremme en bæredygtig udvikling. 1.2 Organisation og ledelsesforhold Organisation Centrets organisation er vist på figur 1-1, og den omfatter følgende hoved elementer: Centerbestyrelsen, direktionen, syv faglige afdelinger samt et sekretariat og fire tværgående grupper. Den daglige ledelse varetages af Lederteamet, som består af direktionen og afdelingslederne. Endvidere er der tilknyttet seks Rådgivende Udvalg med repræsentanter for brugerne af centret. Centret har etableret et samarbejdsudvalg (CeSam), der har status som lokalt samarbejdsudvalg i forhold til Fakultetssamarbejdsudvalget og universitetets Hovedsamarbejdsudvalg. Centerbestyrelsen Medlemmer af Centerbestyrelsen er vist i tabel 1-1. Bestyrelsen har i 2010 afholdt 4 møder, hvor man i henhold til mandatet har behandlet og godkendt arbejdsprogram og budget for 2011 samt centerberetningen for Tabel 1-1: Centerbestyrelsens medlemmer i 2010 Adm. dir., forstkandidat Nils Wilhjelm (formand) Vicedirektør Agnete Thomsen (næstformand) Direktør Jens Kr. Poulsen Adm. dir. Carsten With Thygesen Direktør Jan Eriksen Stadsgartner Jon Pape Kontorchef Lene Holm Kontorchef Kirsten Vintersborg Prodekan Grethe Bertelsen (observatør) Kontorfuldmægtig Jette Ljunggren Uddannelses- og erhvervsvejleder Arne Hebbelstrup Lektor Lone Søderkvist Kristensen Studerende Trine Dippel 1) Studerende Kristina Duehart 1) Studerende Sarah Grundtvig Christoffersen 1) Studerende Magnus Østergaard Knudsen 2) Studerende Astrid Jakobsen Kirk 2) 1) indtil 17. juni ) fra 5. oktober 2010 Orenæs Skov- og Naturstyrelsen Stiftelsen Sorø Akademi HedeDanmark a/s Friluftsrådet Københavns Kommune Odense Kommune By- og Landskabsstyrelsen Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE) Skov & Landskab Skov & Landskab Skov & Landskab Skov & Landskab Skov & Landskab Skov & Landskab Skov & Landskab Skov & Landskab Skov & Landskabs Centerberetning 2010 Side 5

6 Miljøministeriet Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Undervisningsministeriet Udenrigsministeriet Rektor for KU Dekan for LIFE Skov & Landskab Centerbestyrelse Direktion Lederteam Sekretariat Rådgivende udvalg Skovskolen Vedplanters genressourcer Skov- og landskabsøkologi Skovdrift og træprodukter Økonomi, politik og driftsplanlægning Parker og urbane landskaber By- og landskabsstudier Tværgående grupper Pyntegrønt Skovovervågning Udviklings- og miljøbistand Urban Forestry & Urban Greening Figur 1-1. Organigram for Skov & Landskab 2010 Side 6 Skov & Landskabs Centerberetning 2010

7 Bestyrelsen besluttede i 2009 at programsætte temadiskussioner på møderne, hvor man får mulighed for en mere grundig drøftelse af aktuelle temaer. Beslutningen er udmøntet i 2010, hvor følgende temaer har været behandlet: Den fremtidige finansielle understøttelse af de faglige aktiviteter Strategiske indsatsområder frem mod 2015 Opfølgning på akkrediteringen og strategiske drøftelser om uddannelserne Skov & Landskabs langsigtede økonomi I lyset af at S&L s traditionelle forskningsområder og specielt skovforskningen og sektorforskningen er under finansieringsmæssigt pres, mens den mere grundforskningsorienterede forskning er øget, har Bestyrelsen drøftet centrets fremtidige faglige og forskningsmæssige profil samt finansieringsmuligheder. Forslag og synspunkter fra diskussionen indgår i forberedelserne af S&L s kommende Strategi Centrets økonomi i relation til de generelle besparelser på LIFE og på KU er blevet drøftet løbende, og Bestyrelsen har opfordret til, at man dels søger nye finansieringskilder og dels gennemfører en strammere strategisk satsning. I denne forbindelse må man også overveje vægtningen af indsatsen på undervisning og myndighedsbetjening i forhold til forskningen. På uddannelsesområdet har Bestyrelsen drøftet den nye kandidatuddannelse i Naturog Miljøforvaltning samt forberedelserne til en ny bacheloruddannelse i Friluftsliv og en ny kandidatuddannelse i Plantevidenskab. Endvidere har man drøftet resultaterne af den akkreditering, som er gennemført for fem af de uddannelser, hvor S&L har et hovedansvar. Bestyrelsen har med tilfredshed noteret, at Akkrediteringsrådet evaluerer alle uddannelser tilfredsstillende på samtlige ti målepunkter, bortset fra to punkter som er delvis tilfredsstilende. Endelig har der været afholdt et netværksmøde mellem repræsentanter for de studerende og medlemmer af Bestyrelsen. I henhold til Forretningsordenen har Bestyrelsen gennemført den årlige selvevaluering af bestyrelsesarbejdet, hvilket i år foregik med udgangspunkt i et spørgeskema og et internetbaseret program til anonym indsamling og bearbejdning af svarene. Rapporten gav anledning til en god diskussion om bestyrelsesarbejdets indhold og form, ligesom der fremkom en række anbefalinger vedrørende den fremtidige forberedelse og afvikling af møderne. Yderligere oplysninger om arbejdet i Centerbestyrelsen kan ses på centrets hjemmeside under opslaget Om Skov & Landskab > Centerbestyrelse. Aftagerpanelet De eksterne medlemmer af Centerbestyrelsen udgør Aftagerpanelet for skov, landskab og planlægning, der er et af LIFE s fire aftagerpaneler nedsat i henhold til universitetsloven. Bestyrelsesformanden er også formand for panelet, som rådgiver fakultetet og fungerer som et forum for systematisk dialog med dem, der ansætter fakultetets færdiguddannede eller benytter fakultetets tilbud om efter- og videreuddannelse. Aftagerpanelet har i 2010 afholdt 2 møder, hvor man i henhold til mandatet har drøftet uddannelsernes kvalitet, relevans og udvikling samt planerne for de ovennævnte nye uddannelser og en ny tværfakultær klimauddannelse. Endvidere har man drøftet tiltag til styrkelse af erhvervskontakt og praksisforankringen i SLing- og Forstkandidatuddannelsen samt et oplæg om Strategi for Innovation og Entreprenørskab. Skov & Landskabs Centerberetning 2010 Side 7

8 Lederteamet Lederteamet har i 2010 afholdt 18 møder, heraf 2 temamøder med ekstern konsulent, og 4 møder hvor professorer og studieledere deltog. Teamet varetager den daglige ledelse af centret under forsæde af direktøren. Lederteamet tilrettelægger det løbende arbejde under hensyn til Strategi og til de udviklingsmål, som er aftalt med Det Biovidenskabelige Fakultet og med sektorministerierne. Rådgivende Udvalg Der er nedsat seks Rådgivende Udvalg til at vejlede Skov & Landskab inden for alle arbejdsområder, og det er udvalgenes opgave at rådgive om brugernes behov for forskning og udvikling, formidling, rådgivning, uddannelse og efteruddannelse. Udvalgene mødes 1-3 gange årligt. Yderligere oplysninger om udvalgenes arbejde kan ses på centrets hjemmeside under opslaget Om Skov & Landskab > Rådgivende Udvalg. CenterSamarbejdsudvalget CeSam har i 2010 afholdt 5 møder, hvor udvalget i henhold til sit mandat varetager alle samarbejdsopgaver af fælles interesse for hele centret som fx personalepolitik, budget, lønrunden, strategi og arbejdsprogram. Af større enkeltsager i 2010 har udvalget bl.a. medvirket i forberedelse og gennemførelse af flytningen til den nye bygning på Rolighedsvej 23, ligesom udvalget har behandlet en rapport om kompetenceudvikling i tilknytning til medarbejderudviklingssamtalerne. Udvalget har fortsat arbejdet med temaerne trivsel og løn samt opfølgning af Arbejdspladsvurdering 2009 og udviklingen af personalepolitikken inden for rammerne af KU s og LIFE s tilsvarende politik. Udvalget har også stået for Personalekonference 2010, hvor hovedtemaet var det kollegiale samvær efter indflytningen i den nye bygning, og hvor man samtidig kårede Årets Kollega. Endelig har udvalget medvirket i overvejelserne vedrørende nedskæringsrunden og de mulige afværgeforanstaltninger som følge af udmeldingen om de generelle besparelser på KU og LIFE. 1.3 Årets faglige resultater Udviklingsmål Centrets overordnede udviklingsmål for 2010 indgår i de 2-årige mål, som er aftalt med LIFE for perioden En del af disse mål retter sig mod Miljøministeriet, der ligeledes har godkendt udviklingsmålene for 2010 som det årlige supplement til målene i Resultatkontrakt Målopfyldelsen for udviklingsmålene vurderes på basis af et antal milepæle, som er fastlagt for de enkelte mål, idet det opgøres, hvor stor en andel af milepælene, som er rettidigt opfyldt, jf. i øvrigt afsnit 2. Målopfyldelse Den samlede målopfyldelse for 2010 og de foregående år fremgår af tabel 1-2, mens de enkelte mål er behandlet i afsnit Tabel 1-2: Opgørelse af udviklingsmål Målopfyldelse Opfyldt 71 % 78 % 82 % 77 % 77 % Delvis opfyldt 21 % 21 % 13 % 13 % 15 % Ikke opfyldt 8 % 1 % 5 % 10 % 8 % Side 8 Skov & Landskabs Centerberetning 2010

9 Vurdering Målopfyldelsen for 2010 er på samme niveau som sidste år, og ligger i øvrigt inden for det interval på % målopfyldelse, der er fastlagt som et generelt ledelsesmål. Væksten i delvis opfyldte milepæle skyldes bl.a. manglende finansiering, færre personaleressourcer samt ændrede opgørelsesprincipper, jf. også bilag A02. Resultatet er efter ledelsens opfattelse tilfredsstillende. 1.4 Årets økonomiske resultater Tabel 1-3: Økonomiske hovedtal, 2010 Regnskab (mio. kr.) Drift Indtægter 113,4 122,1 122,6 Udgifter 173,8 177,1 190,7 Årets nettoudgifter (ekskl. bevillinger) -60,4-55,0-68,1 Bevilling (nettotal) inkl TB 56,8 60,8 71,6 Årets overskud -3,6 5,8 3,5 Vurdering Det regnskabsmæssige resultat for 2010 viser et overskud på 3,5 mio.kr., hvilket ledelsen finder tilfredsstillende. Det var forventet, at centret ville komme ud af 2010 med et mindre overskud. Overskuddets størrelse skal ses i lyset af flere ekstraordinære poster, som har påvirket resultatet positivt. På trods af sparerunder i både 2009 og 2010 initieret af KU s ledelse er det samlede aktivitetsniveau steget i forhold til 2009, og det er lykkedes at tiltrække flere indtægter end forventet. Dog er det ikke lykkedes at opretholde den samme eksterne finansieringsgrad som i Forventninger til det kommende år LIFE s elitemiljøer EU-bevillinger Uddannelsesinitiativer Internationalt samarbejde På forskningsområdet bidrager Skov & Landskab til flere af fakultetets tværgående styrkeområder, de såkaldte elitemiljøer, og i 2011 vil indsatsen især blive rettet mod følgende: Vandressourcer i biologisk produktion, Plantebiosystemer, Miljø og naturressourcer økonomi og forvaltning samt Samfundsvidenskabelig udviklingsforskning. Skov & Landskab har allerede en stor portefølje af EU-bevillinger. Ved udgangen af 2010 udgør den samlede bevillingssum ca. 13,7 mio. kr. til forbrug i de kommende år. Under forudsætning af en tilstrækkelig fri basisbevilling til at sikre den nødvendige medfinansiering er det målet at tiltrække mindst to store EU-bevillinger pr. år, som udløser bonus fra universitetets centrale pulje. På uddannelsesområdet vil centret bidrage til den videre udvikling af både bachelor, kandidat og ph.d. uddannelserne. Der er således planer om i samarbejde med andre fakulteter og institutter at udvikle en ny kandidatuddannelse i Natur- og miljøforvaltning samt i Plantevidenskab, mens man på bachelorområdet vil arbejde videre med udvidelsen af aktiviteterne på uddannelsen i Naturressourcer. Skov & Landskab varetager sekretariatsfunktionen for et nyt nordisk kontor i regi af af European Forest Institute kaldet EFI-NORD, ligesom centret i perioden er sekretariat for SamNordisk Skovforskning. Begge opgaver er eksternt finansieret. De internationale relationer vil endvidere blive styrket gennem direktørens overtagelse af præsidentposten i International Union of Forest Research Organizations, IUFRO. Skov & Landskabs Centerberetning 2010 Side 9

10 Myndighedsbetjening Nybyggeri og renovering Personalereduktion Økonomiske rammer Den fireårige rullende resultatkontrakt med Miljøministeriet udløber med udgangen af 2011, og der skal derfor i løbet af året udarbejdes en ny kontrakt, hvilket forventes at ske i samarbejde primært med Naturstyrelsen. Kontrakten med ministeriet om skovovervågning genforhandles årligt. Endvidere pågår der forhandlinger med Udenrigsministeriet om en fremtidig bredere ramme for samarbejdet end den tidligere resultatkontrakt, som udløb ved udgangen af Der er fortsat en række udstående forhold vedrørende den nye bygning på Rolighedsvej 23, bl.a. udendørsarbejder, som er forsinket på grund af frost. Der pågår endvidere renoveringsarbejder i den gamle bygning på Rolighedsvej 23 samt på Skovskolen i Nødebo, hvilket forventes afsluttet i 1. halvår Som et led i de generelle besparelser på KU, der rammer samtlige institutter på LIFE, skal Skov & Landskab i 2011 atter reducere medarbejderstaben. Reduktionen vil berøre både forskning, undervisning og administration. Skov & Landskabs finanslovsbevillinger er steget med med cirka 18 % fra 2009 til 2010 jf. tabel 1-4. Centrets primobudget fra LIFE er faldet fra 48,0 mio. kr. i 2009 til 47,6 mio. kr. i 2010, primært som følge af de senere års generelle besparelser på KU/ LIFE. Den resterende del af bevillingen stammer fra øremærkede bevilling f.eks. LI- FE-tilskud til ph.d.-studerende. Fra 2010 til 2011 ventes centrets primobudget at falde som følge af de generelle sparerunder på KU/LIFE m.v. Tabel 1-4: Bevillinger og indtægter, (Mio. kr.) R2008 R2009 R2010 B2011 KU/LIFE-tilskud (finanslovsbevilling) 56,8 60,8 71,6 66,6 - heraf resultatkontrakt med Miljøministeriet 20,0 20,7 20,9 20,9 - heraf afgivet til LIFE som overhead -6,1-6,2-6,7-6,8 Danida, resultatkontrakt 5,6 6,4 4,8 3,0 Undervisningsministeriet, taxameter m.v. 27,6 32,9 37,0 38,0 Projekttilskud, rådgivning og diverse salg 80,2 82,8 80,7 82,4 - heraf overvågning (Miljøministeriet) 3,9 4,2 4,4 4,4 I alt 170,2 182,9 194,1 190,0 Finanslovbevillingen anvendes i vid udstrækning som medfinansiering til eksternt finansierede forskningsprojekter. Stigningen i finanslovsbevillingen fra 56,8 mio. kr. i 2008 til 71,6 mio. kr. i 2010 kan henføres til dels stigende studenteroptag og dermed stigende undervisningsaktiviteter på landskabsarkitektuddannelsen, dels en række midlertidige / øremærkede finanslovsbevillinger, og kan derfor kun i begrænset omfang anvendes til medfinansiering. Centrets eksterne finansieringsgrad indebærer, at centret i vid udstrækning har udnyttet potentialet for at hente eksterne forskningsbevillinger inden for centrets centrale forsknings områder, og det vil derfor næppe være muligt at øge aktivitetsniveauet uden en dertil passende justering af basisbevillingen. Derved får centret svært ved at bidrage yderligere til opfyldelsen af regeringens ambition om at øge forskningsaktiviteterne. På den baggrund forventes centrets samlede aktivitetets- og indtægtsniveau at stagnere, bortset fra omfanget af ph.d.-studerende, som ventes at stige i 2011 for herefter at flade ud i de efterfølgende år. Side 10 Skov & Landskabs Centerberetning 2010

11 2. Målrapportering Skov & Landskab er et center ved det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE) på Københavns Universitet under Videnskabsministeriet, og centret medvirker i såvel fakultetets som i universitetets målformulering og -opfølgning. Myndighedsbetjening Skov & Landskab varetager myndighedsbetjening for Miljøministeriet og Udenrigsministeriet i henhold til universitetslovens 31 stk. 1, ligesom centret i henhold til lovens 40 varetager en række uddannelser for Undervisningsministeriet. Udover basisbevillingen fra Videnskabsministeriet bidrager også de tre andre ministerier væsentligt (i alt ca. 36 %) til den samlede opgaveportefølje, jf. figur 2-1. Med fire ressortministerier og udstrakt samarbejde med andre eksterne parter adskiller centret sig herved fra et typisk universitetsinstitut. Figur 2-1: Interessenternes bidrag til centrets indtægter. Private 16% Kommuner og regioner 1% Øvrige statslige 1% Undervisningsministeriet 15% Udenlandsk (EU m.fl.) 7% Udenrigsministeriet 7% Basis 11% Basis 25% Videnskabsministeriet 34% Miljøministeriet 14% Måltyper Målopfyldelse Skov & Landskab anvender to typer af resultatmål: kvalitative mål, som beskriver den planlagte udmøntning af centrets strategi i faglige og organisatoriske udviklingsaktiviteter, og kvantitative mål, som beskriver den tilstræbte produktion mv. For hvert af de kvalitative mål er der fastlagt en eller flere milepæle, der tjener som indikator for opfyldelsen af det pågældende mål. Milepælene ligger til grund for den efterfølgende opgørelse af målopfyldelsen, der beregnes som den procentdel af årets milepæle, der er planmæssigt gennemført, idet alle milepæle indgår med samme vægt. Dette er selvsagt ikke tilfældet, men på grund af det relativt store antal milepæle giver den således opgjorte målopfyldelse alligevel en god indikation af det samlede resultat. I henhold til standardproceduren på LIFE opgøres målopfyldelsen på følgende tretrinsskala, der i det følgende er illustreret med de viste symboler: : opfyldt, : delvis opfyldt, : ikke opfyldt Delvis opfyldt indikerer, at mindre end 80 %, men mere end 60 %, af de aktuelle milepæle er opfyldt. Efter aftale med Centerbestyrelse sigter man ved fastlæggelsen af de kvalitative mål mod en forventet målopfyldelse på %, hvilket dels giver mulighed for at fastsætte relativt ambitiøse mål og dels at medtage senere tilkomne prioriterede opgaver. Skov & Landskabs Centerberetning 2010 Side 11

12 De følgende afsnit I afsnit 2.1 til 2.4 er der redegjort for målopfyldelsen af de primært kvalitative mål i forhold til de fire eksterne interessenter, mens målopfyldelsen i forhold til centrets udviklingsmål er behandlet i afsnit 2.5. Afsnit 2.6 indeholder uddybende analyser og vurderinger belyst gennem nogle centrale indikatorer, og i afsnit 2.7 omtales de uddannelser, som centret er ansvarlig for eller bidrager til. 2.1 Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE) Udviklingsmål I henhold til LIFE s 2-årige planlægnings- og budgetprocedure udarbejder Skov & Landskab 2-årige udviklingsmål. Målene fastlægges i dialog med Fakultetsdirektionen, Centerbestyrelsen og de deltagende ministerier samt under inddragelse af de Rådgivende Udvalg. Udviklingsmålene udgør en væsentlig del af grundlaget for den detaljerede arbejdsplanlægning i afdelingerne. Udviklingsmålene omfatter dels en gruppe, som er fastlagt af LIFE i henhold til fakultetets strategi og udviklingskontrakt og herunder mål fra KU s udviklingskontrakt, og dels en gruppe, som er fastlagt af centret i henhold til centrets Strategi Førstnævnte gruppe er afrapporteret nedenfor, mens sidstnævnte gruppe behandles i afsnit 2.5. Målopfyldelse 2010 For perioden har LIFE udmeldt 16 udviklingsmål, hvoraf 14 har milepæle med frist i Hertil kommer inspirationslister fra LIFE, som indeholder en række forslag til tiltag på uddannelses- og HR-området. Tabel 2-1 viser en oversigt over status for de enkelte mål ved årets udgang, mens en detaljeret gennemgang af mål, milepæle og målopfyldelse samt kommentarer til inspirationslisterne er vist i bilag A03. Målopfyldelsen for 2010 er vist i figuren i margenen, og resultatet på 65 % er ikke tilfredsstillende. Hovedårsagen er besparelser i driftsudgifterne. Til sammenligning var tallet i %. Målopfyldelse, LIFE-mål Forsinket / delvist opfyldt 18 % Ikke opfyldt 18 % Opfyldt 64 % Tabel 2-1: Udviklingsmål 2010 ift. LIFE og KU KU-mål Mål opfyldt? Ja Delvis Nej K01 Høj forskningsproduktion 1 Fagfællebedømte artikler 2010: måltal 94 1) K02 Tiltrækning af eksterne forskningsmidler 1 Måltal for S&L, 2010: 50 mio. kr. (2008-priser) K03 Øget optag på bacheloruddannelserne 1 Optag på Landskabsarkitektur og Bydesign 2009: måltal 75 2) K04 Iværksætteri: øget antallet af ECTS-givende kurser 1 Udbud af iværksætterkursus 2010: 1 K05 Efter- og videreuddannelse: øget brugerbetaling 1 Antal deltagere på deltids- og heltidsuddannelser 2010: 34 K06 Øget deltagelse i den offentlige debat 1 Antal omtaler i den skrevne presse 2010: Måltal: 366 4) K07 Øget samarbejde med erhvervslivet 1 Antal nye S&L patenter og licensaftaler: Måltal: 2 K08 Forskningsbaseret myndighedsbetjening 1 Fornyelse af kontrakten med Miljøministeriet for 2011 LIFE-MÅL L01 Øget optag på bacheloruddannelserne 1 Konkurrence for unge vedr. Landskabsarkitekt og Bydesign 1 Øget information ift. tekniske skoler og korte videregående udd. L02 Øget optag på kandidatudd. af stud. uden for Life 1 I regi af Erasmus Mundus-udd. leveres selvstændig markedsføring L05 Gennemførelse af kandidatstudiet på normeret tid 1 Fælles årsafslutning for studerende på LArk-uddannelsen Side 12 Skov & Landskabs Centerberetning 2010

13 Tabel 2-1: Udviklingsmål 2010 ift. LIFE og KU - fortsat KU-mål Mål opfyldt? Ja Delvis Nej L08 Planer for kvalitetssikring 1 KS-systemet vil blive revitaliseret, delegeringen bibeholdes 5) 2 Bedre opfølgning og org. af systemet med kursusevaluering L09 Planer for nye uddannelsesaktiviteter 2 Udbud af MVU på parkområdet (selvsturderende/sling) L12 Kompetenceudvikling 3 Implementering af system til opfølgning af udviklingsplaner 3) L13 Medarbejdertilfredshed 1 Gennemførelse af MTU i ) Kommentarer Den delvise målopfyldelse skyldes: 1) lidt lavere produktion af fagfællebedømte artikler end forventet, 2) ditto for optaget af studerende, 3) alternativ opfølgningsprocedure valgt. Den manglende målopfyldelse skyldes: 4) opgørelsen sparet væk, 5) opgivet som følge af besparelser, 6) udskudt pga. timing ift. psykisk APV. 2.2 Miljøministeriet Myndighedsbetjening Resultatkontrakt I henhold til Vedtægter for Skov & Landskab udfører centret forskningsbaseret myndighedsbetjening for Miljøministeriet. Omfanget af dette arbejde fastlægges i en resultatkontrakt, som årligt suppleres med et kontrakttillæg med udviklingsmål, der beskriver et antal konkrete opgaver og resultatmål med relation til ministeriet. Herunder gennemføres og vedligeholdes de nationale langsigtede skovforsøg, ligesom centret i henhold til tillægskontrakt gennemfører den nationale skovovervågning og den nationale skovstatistik. Resultatkontrakt fastlægger et antal faglige indsatsområder, hvor centret vedligeholder et særligt videnberedskab rettet mod ministeriets behov. Indsatsområderne er vist i tabel 2-2. Tabel 2-2: Indsatsområder i resultatkontrakten med Miljøministeriet 1 Forvaltning af vedplanters genetiske ressourcer 2 Klimatilpasning og systemøkologisk baseret forvaltning 3 Det åbne lands planlægning og forvaltning 4 Byplanlægning og bydesign 5 Naturens og friluftslivets betydning for menneskers sundhed og livskvalitet 6 Konflikthåndtering og borgerinddragelse 7 Anvendt økonomi på skov- og naturområdet 8 Pesticidfri ukrudts- og skadevolderbekæmpelse 9 Bæredygtig skovdrift, herunder naturnær skovdrift 10 Ressourceopgørelser og prognoser 11 Naturforvaltning Skov & Landskabs Centerberetning 2010 Side 13

14 Bilag til resultatkontrakten Vurderinger I dialog mellem Miljøministeriet og Skov & Landskab er der udarbejdet et bilag til resultatkontrakten, hvori der er specificeret et antal overordnede udviklingsmål for 2010, som i særlig grad retter sig mod aktuelle behov og ønsker i ministeriet. Målene er vist i tabel 2-3, og det er aftalt mellem parterne, at de pågældende mål med tilhørende milepæle lægges til grund for opgørelsen af målopfyldelsen i Målopfyldelsen for 2010 er vist i figuren i margenen. Resultatet er tilfredsstillende også i forhold til det interval på %, som er anført i Resultatkontrakten. Til sammenligning var tallet i %. Tabel 2-3 viser en oversigt over status for de enkelte mål ved årets udgang, mens en detaljeret gennemgang af mål, milepæle og målopfyldelse er vist i bilag A04. Tabel 2-3: Resultatkontrakten med Miljøministeriet Målopfyldelse, MIM-mål Forsinket / delvist opfyldt 7 % Opfyldt 93 % Mål i bilag 2 til resultatkontrakten Forskningsbaseret myndighedsbetjening Øget forskning inden for klimatilpasning Bæredygtig biomasseproduktion til bioenergi Bidrag til forskningsbaseret miljø-, klima- og bistandspolitik Natur, biodiversitet og klimaændringer i skovovervågningen Natur & Mennesker øget fokus inden for friluftsliv Nærmere oplysninger herom kan ses i bilag A04. Mål opfyldt? Ja Delvis Nej Økonomisk balance I tabel 2-4 er der opstillet en økonomisk balance, som sammenholder de indtægter, som centret modtager fra Miljøministeriet med værdien af projektporteføljen i forhold til ministeriet, jf. afsnit 3 og bilag A23. Tabel 2-4: Økonomisk balance i.f.t. Miljøministeriet (1.000 kr.) Projektkontrakter Overvågning Naturvejledning Resultatkontrakt I alt indtægter fra MIM Opgjort værdi af projekter heraf opgaver, der løses af KU/LIFE-adm Return of investment 173 % 166 % 231 % 259 % Note 1: Beregnet som i afsnit 3.2, dog tillagt opgaver, der løses af LIFE s centrale administration. Fra 2007 til 2010 er de samlede indtægter fra Miljøministeriet faldet med ca. 26 %, mens værdien af projektporteføljen er steget med ca. 11 % i den samme periode. Return of investment er steget fra 173 % til 259 %. Side 14 Skov & Landskabs Centerberetning 2010

15 2.3 Udenrigsministeriet Resultatkontraktmål Der er pr 1. januar 2008 indgået en resultatkontrakt mellem Udenrigsministeriet og LIFE, der vedrører aktiviteter på DBL (Dansk Center for Sundhedsforskning og Udvikling), Dansk Institut for Frøsundhed i Ulande og Skov & Landskab for perioden (tre år). Skov & Landskabs andel af resultatkontrakten udgør 5 mio. kr. i Kontrakten specificerer 21 målbare performance indikatorer for arbejdet i centret. Tabel 2-5 viser en oversigt over status for de enkelte mål ved årets udgang, mens en detaljeret statusrapport omkring målopfyldelsen og resultaterne i 2010 kan læses i bilag A19. Målopfyldelsen for 2010 er vist på figuren i margenen. Tabel 2-5: Resultatkontrakten med Udenrigsministeriet Målopfyldelse, UM-mål Forsinket / Ikke opfyldt delvist opfyldt 10 % 24 % Vurderinger Opfyldt 66 % Mål opfyldt? Performance Indikatorer 2010 Ja Delvis Nej 1 Publicering af 17 videnskabelige artikler 2 Publicering af 1 papir i proceedings fra konferencer 3 Publicering af 20 forskningsbaserede rapporter 4 Gennemførelse af 2 forskningsworkshops i ulande 5 2 ph.d.-forløb gennemført for studerende fra ulande 6 7 m.sc.-studerende fra ulande har gennemført studier 7 1 kapacitetsopbygningskursus/workhop gennemført i uland 8 3 kursus/workshop i viden til handling gennemført i uland 9 2 ph.d.-forløb gennemført for danske studerende 10 5 m.sc.-studerende fra DK har gennemført relevante studier 11 8 udviklingsrelevante kurser tilbudt 12 5 workshops i knowledge management gennemført i ulande 13 1 workshop for research into practice gennemført i uland 14 Nationale, regionale og globale forsknings- og udviklingsnetværk støttet tekniske guidelines publiceret 16 2 policy briefs publiceret 17 Bidrag til den offentlige debat dokumenter downloaded fra hjemmeside eller udsendt til modtagere i ulande 19 Teknisk/faglig support til netværk i Syd 20 5 mdr. konsulentbistand på kommercielle vilkår 21 Myndighedsopgaver for UM (rapporter eller lign.) Resultatet betragtes overordnet set som tilfredsstillende. En række af milepælene i kategorien opfyldt har langt oversteget 100 %. Derudover er der leveret et antal publikationer, kurser etc. udenfor de opstillede indikatorer. Skov & Landskabs Centerberetning 2010 Side 15

16 2.4 Undervisningsministeriet Uddannelser Centrets virksomhed inden for Undervisningsministeriets ressort består i udbuddet af uddannelserne: Skov- og landskabsingeniør, professionsbachelor Have- og parkingeniør, professionsbachelor Skov- og naturtekniker, EUD Diplomuddannelse i parkvirksomhed, TDP Kurser inden for FKB Skovbrug og Landskabsdrift (EVE, dvs. AMU-kurser og EUD-enkeltfag) Friluftsvejlederuddannelsen I tilknytning hertil drives skolehjem og skolepraktik i forbindelse med EUD-uddannelsen, ligesom andre kursister og studerende tilbydes kost og logi mod betaling inden for de forskellige gruppers regelregulerede vilkår. Centerets aktivitet inden for Undervisningsministeriets område er direkte aktivitetsafhængig i relation til gennemført og bestået uddannelsesaktivitet. Ud over den ordinære uddannelsesvirksomhed gennemføres for andre: Naturvejlederuddannelsen på kontrakt med Naturstyrelsen og finansieret af Naturstyrelsen og Friluftsrådet Elevadministration af Beslagsmedeuddannelsen for Det Biovidenskabelige Fakultet IDV-kurser på brugerbetalte vilkår, herunder udlejning af kursusfaciliteter. Udviklingsaktiviteter - herunder internationale udviklingsprojekter Skov- og landskabsingeniør Have- og parkingeniør Skov- og naturtekniker AMU I forbindelse med ophør af adgangskursus til Skov- og landskabsingeniøruddannelsen har Skovskolen i 2008 udarbejdet en ny studieordning, hvor der er justeret i fag, adgangskrav m.v. I 2010 har der fortsat været arbejdet med at øge praksisforankringen på uddannelsen både gennem valg af eksterne undervisere, via opsamling på praktikken og gennem valg af undervisningsmetoder. Arbejdet med erhvervsfaglige netværk for de vigtigste faglige profiler på uddannelsen er styrket. Der er i 2010 optaget et hold på 51 studerende. Skov & Landskab fik i 2009 positivt akkrediteret og godkendt udbud af en professionsbacheloruddannelse som Have- og parkingeniør i samarbejde med Roskilde Tekniske Skole/ Erhvervsakademi Sjælland. Have- og parkingeniøruddannelsen gennemføres på Skovskolen (med enkelte kurser på Roskilde Tekniske Skole) efter samme model som Skov- og landskabsingeniøruddannelsen. 1. sep havde Erhvervsakademi Sjælland det første optag med 24 studerende på det første hold af Have- og parkingeniører. Mere end 30 personer havde søgt uddannelsen. Alle EUD uddannelser har i 2008 fået ny hovedbekendtgørelse og været i udbud. Skovskolen vandt i konkurrence udbuddet på uddannelsen, og der er udarbejdet og igangsat ny bekendtgørelse pr. 1. august En væsentlig ændring har været nye specialer herunder specialet inden for biotop- og vildtpleje samt natur- og friluftsformidler. Skovskolen har i 2010 produceret 55 årselever, hvilket er en fremgang på 45 % i forhold til Kursusvirksomhed inden for FKB Skovbrug og Landskabsdrift har ligeledes været i udbud og er vundet i konkurrence. Aktiviteten har i 2010 været på 41 årselever, hvilket er en stigning på 20 % i forhold til Disse forhold er nærmere beskrevet i bilag A26, hvor også en række andre uddannelsestiltag er gennemgået. Side 16 Skov & Landskabs Centerberetning 2010

17 2.5 Skov & Landskabs udviklingsmål Udviklingsmål Målopfyldelse Som anført i afsnit 2.1 omfatter Skov & Landskabs udviklingsmål for dels mål, som er fastlagt af LIFE i henhold til fakultetets strategi og udviklingskontrakt, og dels en gruppe som er fastlagt i henhold til S&L s strategi. Sidstnævnte gruppe er afrapporteret i det følgende. For perioden har centret opstillet 16 udviklingsmål, hvoraf 15 har milepæle med frist i Tabel 2-6 viser en oversigt over status for de enkelte mål ved årets udgang, mens en detaljeret gennemgang af mål, milepæle og målopfyldelse er vist i bilag A05. Målopfyldelsen for 2010 er vist i figuren i margenen, og resultatet på 81 % betragtes som tilfredsstillende. Til sammenligning var tallet i %. Tabel 2-6: S&L-udviklingsmål 2010 Målopfyldelse, S&L-mål Forsinket / delvist opfyldt 14 % Ikke opfyldt 5 % Opfyldt 81 % 1 Implementering af KU s principper for fagfællebedømmelse 2 Øget forskning inden for klimatilpasning 3 Bæredygtig biomasseproduktion til bioenergi 4 Konsolidering af de internationale uddannelser på skov- og naturområdet Mål opfyldt? Ja Delvis Nej 5 Udvikling af landskabsarkitektuddannelsen med bydesign 2) 7 Bidrag til forskningsbaseret miljø-, klima- og bistandspolitik 8 Natur, biodiversitet og klimaændringer i skovovervågningen 9 Øget synlighed af S&L i forhold til de faglige miljøer 3) 10 Udvikling af ny interaktiv hjemmeside 7) 11 Stimulering af innovationskulturen og øget samarbejde med erhvervslivet 12 Kompetenceopbygning og omstilling forud for omlægning af resultatkontrakten med UM 13 Natur & Mennesker øget fokus inden for friluftsliv 14 Kompetenceudvikling målretning og opfølgning 4) 15 Enkel og effektiv administration 5) 16 Styrket internationalt samarbejde 6) 1) Kommentarer Den delvise målopfyldelse skyldes: 1) Udvikling af ny international master udskudt, 2) trods øget fokus på kursusevalueringer har det ikke øget svarprocenten, 3) Videnbladsproduktionen ikke øget som forventet, 4) alternativ opfølgningsprocedure valgt, 5) der arbejdes løbende med driftsoptimering, 6) EFINORD arbejdsprogram under udvikling. Den manglende målopfyldelse skyldes: 7) engelsk hjemmeside forsinket. Nærmere oplysninger herom kan ses i bilag A Uddybende analyser og vurderinger Bredere opgaveportefølje Som følge af Skov & Landskabs forpligtelser som 31-institution i forhold til Miljøministeriet, Udenrigsministeriet og Undervisningsministeriet har centret en bredere opgaveportefølje end et traditionelt universitetsinstitut, hvilket dels resulterer i flere typer af produkter og dels betyder, at de faglige medarbejdere samlet set dækker flere og bredere arbejdsområder. Skov & Landskabs Centerberetning 2010 Side 17

18 S&L resultatindikatorer Ledelsen har på denne baggrund fastlagt et sæt resultatindikatorer, der afspejler centrale opgaver inden for S&L s hovedområder, jf. tabel 2-7. Indikatorsættet er i videst muligt omfang baseret på data fra CURIS og på tal fra LIFE s øvrige databaser, herunder økonomisystemet. Listen bygger på og supplerer LIFE s fælles indikatorer. Tabel 2-7: S&L resultatindikatorer Hovedområde Forskning Uddannelse Formidling Udviklings- og miljøbistand Myndighedsbetjening Erhvervssamarbejde Resultatindikatorer Fagfællebedømte publikationer ECTS-point Studenterårsværk (STÅ) Populære publikationer inkl. Videnblade Videnblade inkl. Seed Leaflets + Development Briefs Kapacitetsopbygning Sektorforskning Ekstern indtjening Lederteamet og Centersamarbejdsudvalget har gennemført et udviklingsprojekt for at fastlægge de nærmere retningslinjer for anvendelsen af indikatorsættet og herunder opstillet vejledende normtal for de enkelte indikatorer. Hovedpunkterne i arbejdet er kort omtalt nedenfor, mens afrapporteringen af projektet er medtaget som bilag A08. Stillingsfunktioner Samtlige faglige medarbejdere (FAM) på centret henføres til én af de i tabel 2-8 viste stillingsfunktioner. Det bemærkes, at FAM-begrebet er bredere og omfatter flere stillingsfunktioner end den traditionelle gruppe af videnskabeligt personale (ViP) på et universitet. Tabel 2-8: FAM-stillingsfunktioner på S&L A Faglærer G Forskningslektor M Fagkonsulent B Studieadjunkt H Professor N Seniorrådgiver C Studielektor I Forskningsprofessor O Seniorforsker D Adjunkt J Forskningsassistent P Studieleder E Forskningsadjunkt K Ph.d.-studerende Q Lederteam F Lektor L Forsker Normtal Resultater Med udgangspunkt i resultatopgørelserne for 2004 og 2005 samt inddragelse af tidligere erfaringstal er der opstillet et sæt vejledende normtal, som belyser de enkelte stillingsfunktioners bidrag til afdelingernes og centrets samlede resultat for hver indikator. Det skal understreges, at disse tal ikke kan anvendes direkte på individniveau, da det er vigtigt at bevare en fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen inden for de enkelte afdelinger, hvorimod de kan indgå i grundlaget for kompetenceudvikling og medarbejderudviklingssamtaler. Ved anvendelse af normtallene på de faktiske medarbejderressourcer i pågældende år og i de enkelte afdelinger fremkommer de nedenfor anførte normtal, der her er vist sammen med de faktiske resultater Forskning S&L indikator Fagfællebedømte publikationer Som indikator for forskning har S&L valgt antallet af publikationer udgivet i tidsskrifter med fagfællebedømmelse. Side 18 Skov & Landskabs Centerberetning 2010

19 Definition og afgrænsning svarer til LIFE s retningslinjer for indberetning til CURISdatabasen. Fagfællebedømte publikationer Antal Faktisk Normtal Vurderinger Nedenstående tabel viser faktiske tal og normtal for de seneste år, samt den heraf beregnede målopfyldelse (%). Fagfællebedømte publikationer Antal publikationer, faktisk Antal publikationer, normtal Målopfyldelse (%) Faldet i målopfyldelsen i 2010 skyldes primært to forhold: 1) periodiseringsforskydninger i den faktiske produktion, som i 2009 var usædvanlig høj, og 2) en kraftig vækst i normtallet i 2010 hidrørende fra øget ph.d.-optag. Ph.d.-bestanden er vokset fra 35 i 2009 til 53 i 2010, og med en forventet produktion på 0,5 artikel pr. ph.d. øger dette normtallet med 9 allerede fra første år, hvor det til gengæld ikke er realistisk at forvente fagfællebedømte publikationer. På denne baggrund er det Lederteamets opfattelse, at udviklingen er tilfredsstillende, idet der vil fortsat vil være fokus på denne indikator. Yderligere oplysninger om beregningsgrundlaget kan ses i bilag A09. Bibliometrisk indikator I Videnskabsministeriets bibliometriske forskningsindikator indgår et bredere udsnit af forskningspublikationer, bl.a. bidrag til videnskabelige bøger, antologier, ph.d.- og doktorafhandlinger samt patenter. Nedenstående tabel viser resultaterne for Skov & Landskab opgjort på grundlag af de foreløbige retningslinjer for indikatoren. Forskningspublikationer, VTU Antal forskningspublikationer (Gruppe 1) Vurderinger Selvom antallet af fagfællebedømte artikler er faldet i 2010, bliver dette kompenseret af den øvrige videnskabelige produktion som indgår i denne indikator Uddannelse Som indikatorer for uddannelse har ledelsen dels valgt kursusindsatsen udtrykt som antal ECTS-point for de kurser, der afholdes med centrets medarbejdere som hovedansvarlige, og dels antallet af studenterårsværk (STÅ) fra de samme kurser. Grundet ressourcemangel mangler tallene for S&L indikator ECTS-point ECTS-point Antal Faktisk Normtal Nedenstående tabel viser faktiske tal og normtal for de seneste år, samt den heraf beregnede målopfyldelse (%). ECTS-point Antal, faktisk Antal, normtal Målopfyldelse (%) Skov & Landskabs Centerberetning 2010 Side 19

20 S&L indikator Studenterårsværk (STÅ) Studenterårsværk Nedenstående tabel viser faktiske tal og normtal for de seneste år, samt den heraf beregnede målopfyldelse (%). Antal Faktisk Normtal Studenterårsværk Antal, faktisk Antal, normtal Målopfyldelse (%) Formidling Som indikatorer for formidling og videnspredning har ledelsen dels valgt publicering i populære tidsskrifter og dels publiceringen af centrets egne produkter : Videnblade, Seed Leaflets og Development Briefs. S&L indikator Populære publikationer inkl. Videnblade mv. Populære publ. inkl. Videnblade Antal Faktisk Normtal Vurderinger Nedenstående tabel viser faktiske tal og normtal for de seneste år, samt den heraf beregnede målopfyldelse (%). Populære publikationer Antal publikationer, faktisk Antal publikationer, normtal Målopfyldelse (%) I overensstemmelse med ledelsens prioriteringer er der en høj produktion af populære publikationer, hvilket bl.a. skal ses i lyset af behov og ønsker i S&L s målgrupper. Intentionen er dog, at normtallet ikke bør overskrides væsentligt, da dette i givet fald vil ske på bekostning af andre prioriterede opgaver. Resultatet anses på denne baggrund for at være tilfredsstillende. S&L indikator Videnblade, Seed Leaflets og Development Briefs Videnblade mv. Antal Faktisk Normtal Vurderinger Nedenstående tabel viser faktiske tal og normtal for de seneste år, samt den heraf beregnede målopfyldelse (%). Videnblade mv Antal Videnblade mv., faktisk Antal Videnblade mv., normtal Målopfyldelse (%) Ledelsen har besluttet at opprioritere arbejdet med disse publikationer, hvilket bl.a. er sket ved omlægninger i produktionsprocessen samt gennem introduktion af nye produkter (Seed Leaflets og to typer Development Briefs) samt gennem tilførsel af midler fra prioriteringspuljen. Resultatet for 2010 viser en stigning i produktionen også i forhold til normtallet, men resultatet er fortsat ikke tilfredsstillende. Yderligere oplysninger om beregningsgrundlaget kan ses i bilag A11. Side 20 Skov & Landskabs Centerberetning 2010

21 2.6.4 Myndighedsbetjening S&L indikator Sektorforskning Som indikator for myndighedsbetjening er valgt sektorforskning opgjort som de samlede udgifter inkl. overhead med relation til Miljøministeriets og Udenrigsministeriets ressortområder. Udgifterne er opgjort efter aktionærprincippet, hvilket er nærmere beskrevet i bilag A23 og A24. Sektorforskning 1000 kr./år Faktisk Normtal Vurderinger Nedenstående tabel viser faktiske tal og normtal for de seneste år, samt den heraf beregnede målopfyldelse (%). Sektorforskning (1.000 kr./år) Samlede udgifter, faktisk Samlede udgifter, normtal Målopfyldelse (%) På trods af en reduktion i antallet af faglige medarbejdere, som medvirker til myndighedsbetjeningen og dermed et lavere normtal, er det lykkedes at fastholde de seneste års relative stigning i den faglige indsats. Yderligere oplysninger om beregningsgrundlaget mv. kan ses i bilag A Erhvervssamarbejde S&L indikator Ekstern indtjening Som indikator for erhvervssamarbejdet er valgt ekstern indtjening opgjort som de samlede indtægter stammende fra eksternt finansierede forskningsprojekter, indtægtsdækket virksomhed mv. Ekstern indtjening 1000 kr./år Vurderinger Faktisk Normtal Nedenstående tabel viser faktiske tal og normtal for de seneste år, samt den heraf beregnede målopfyldelse (%). Ekstern indtjening (1.000 kr./år) Samlede indtægter, faktisk Samlede indtægter, normtal Målopfyldelse (%) Erhvervssamarbejdet er af afgørende betydning for Skov & Landskab, både i relation til behovet for gensidig videnudveksling og af hensyn til centrets økonomi. Resultaterne anses for at være særdeles tilfredsstillende. Yderligere oplysninger om beregningsgrundlaget mv. kan ses i bilag A13. Skov & Landskabs Centerberetning 2010 Side 21

22 2.7 Uddannelsesforhold Uddannelsesoversigt Skov & Landskab bidrager til både de akademiske og de erhvervsrettede uddannelser inden for den grønne sektor. De akademiske uddannelser udbydes af Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet, mens de erhvervsrettede uddannelser gennemføres af Skovskolen i regi af Undervisningsministeriet. Tabel 2-9: Uddannelsesoversigt Erhvervsrettede uddannelser (jf. afsnit 2.4) Akademiske uddannelser Skov- og landskabsingeniør, professionsbachelor Have- og parkingeniør, professionsbachelor Skov- og naturtekniker Bacheloruddannelser: Landskabsarkitektur og Bydesign Naturressourcer Kandidatuddannelser: Landskabsarkitektur Landskabsforvaltning Skovbrug (forstkandidat) Internationale kandidatuddannelser og -programmer: Sustainable Forest and Nature Management Bæredygtigt tropisk skobrug (SUTROFOR) Agricultural Development Urban Forestry & Urban Greening Forskeruddannelse: Forskerskolen REFOLANA Udover uddannelserne i tabel 2-9 udbyder centret en række efteruddannelser og arbejdsmarkedsuddannelser. 2.8 Hædersbevisninger mv. I årets løb har nedenstående medarbejdere ved Skov & Landskab modtaget eksterne hædersbevisninger, udnævnelser og priser for deres faglige indsats. Nærmere oplysninger kan ses under opslaget Nyheder på centrets hjemmeside for den anførte dato. Tabel 2-11: Hædersbevisninger mv. Modtager Donor Dato Seniorforsker Thomas Nord Larsen Professor Jørgen Bo Larsen Heilmanns ærespris for yngre skovforskere Formand for bestyrelsen i European Forest Institute Sep Aug Side 22 Skov & Landskabs Centerberetning 2010

23 3. Regnskab 3.1 Årets resultat De samlede indtægter inkl. finanslovsbevillingen udgjorde 194,1 mio. kr. i 2010 jf. tabel 3-1, hvilket svarer til en stigning på cirka 6 % i forhold til de samlede indtægter i Målt i faste priser er der tale om en stigning i indtægterne på cirka 4 %. Tabel 3-1: Resultatopgørelse (Mio. kr.) R2007 R2008 R2009 R2010 B2011 Indtægter 154,5 170,2 182,9 194,1 190,0 - heraf finanslovsbevilling 49,4 56,8 60,8 71,6 66,6 - heraf forskningstilskud 59, 67,9 68,0 72,4 72,4 - heraf undervisning 32,7 32,0 37,1 39,1 40,0 - heraf salgsindtægter 12,7 13,1 17,0 8,1 9,0 Udgifter 158,3 173,8 177,1 190,7 190,5 - heraf timeomkostninger 114,0 125,2 129,6 139,1 141,0 Årets resultat -3,9-3,6 5,8 3,5-0,5 Anm.: Finansregnskab. Bemærk afrundingsdifference. Med udgangen af 2010 skifter Skov & Landskab såvel økonomisystem som regnskabspraksis og følger pr KU s generelle principper. Heraf følgende ændringer er forberedt i regnskabet for 2010 og har givet anledning til regnskabsmæssige korrektioner, som har påvirket årets resultat i mindre omfang. Der udestår desuden korrektioner på primært indtægtssiden, som vil blive gennemført i regnskabet for Der er foretaget nedskrivninger på debitorer for 0,4 mio. kr., hvoraf hovedparten forventes inddraget via SKAT. Bevilling Centrets samlede bevilling inkl. ad hoc og øremærkede bevillinger steg fra 60,8 mio. kr. i 2009 til 71,6 mio. kr., svarende til en stigning på 18 %. Den faste del af bevillingen faldt fra 48,0 mio. kr. i 2009 til 47,6 mio. kr. svarende til et realt fald på ca. 3 %. I den samlede bevilling indgår tilskud til ph.d.-studerende finansieret af LIFE på 16,2 mio. kr., ligesom der indgår ekstraordinære overførsler fra KU s centrale puljer på 2,0 mio. kr. i forbindelse med en række EU-projekter. I 2011 forventes en omlægning af LIFE s budgetmodel, men den faste del af bevillingen jf. tabel 3-1 forventes at falde yderligere, dels som følge af meroptaget på landskabsarkitektur, dels som følge af den seneste sparerunde, som slår fuldt igennem i Indtægter Indtægterne til forskningstilskud m.v. er steget med cirka 6 % fra 2009 til 2010 primært som følge af flere bevillinger inden for forskningsområderne vedr. samfundsøkonomiske aspekter af skovbrug, samt by- og landskabsforvaltning., mens der har været et fald i bevillingerne til skovforskning m.v. fra primært Miljøministeriet. Stigningen i de undervisningsrelaterede indtægter skal ses i lyset af de stigende undervisningsaktiviteter på primært Skovskolen. En udvikling, der forventes at fortsætte i Indtægterne vedrørende rådgivnings- og kursusvirksomhed m.v. har skuffet i forhold til forventningerne om en omsætning på ca. 12 mio.kr. i 2010, hvilket skal ses i lyset af primært reduceret efterspørgel i kølvandet på finanskrisen m.v. Skov & Landskabs Centerberetning 2010 Side 23

24 Ekstern finansieringsgrad Den eksterne finansieringsgrad afspejler dels centrets sektorforskningsopgaver, dels at centret udfører undervisningsopgaver for Undervisningsministeriet, som udløser taxameter direkte til centret. Den eksterne finansieringsgrad er faldet fra 2009 til 2010 jf. tabel 3-2. Samtidig er basisandelen ligeledes faldet fra 2009 til 2010 på trods af en stigning i de samlede indtægter vedr. finanslovsbevilling jf. tabel 3-1. Tabel 3-2: Ekstern finansieringsgrad og basisandel (Procent) R2007 R2008 R2009 R2010 B2011 Ekstern finansieringsgrad Basisandel Anm.: Finansregnskab. Basisandelen er den del af centrets samlede indtægter, der er finanslovsbevilling uden at være øremærket bestemte aktiviteter/formål. Faldet i den forventede eksterne finansieringsgrad fra 2009 til 2010 skal ses dels i lyset af, at flytningen fra Hørsholm til Frederiksberg i efteråret 2010 reducerede antallet af udfakturerbare timer i 2010, dels at flere offentlige tilskudsordninger er under afvikling eller reduceres i disse år, f.eks. Miljøministeriets skovforskningspuljer. Faldet i basisandelen skyldes, at de gennemførte afskedigelsesrunder i 2009 og 2010 har reduceret den faste / frie del (basis) af bevillingen, mens der har været en stigning i de øremærkede bevillinger fra LIFE, primært LIFE-finansierede ph.d.-studerende. Udgifter Akkumuleret resultat De samlede udgifter til lønninger er steget med ca. 7 % i løbende priser, svarende til en real stigning på cirka 5 %. Stigningen er sket på trods af, at der i 2010 har været ansættelsesstop for visse personalegrupper, og kan henføres til stigende udgifter til ph.d.-studerende. De øvrige driftsudgifter er steget med ca. 8 %, primært som følge af udgifter i forbindelse med flytningen fra Hørsholm til Frederiksberg og stigende aktivitet på Skovskolen. Ved indgangen til 2010 rådede centret over en opsparing på ca. 6,4 mio. kr., som med årets resultat er forøget til 9,9 mio. kr. ultimo 2010 jf. tabel 3-3. Tabel 3-3: Videreførselsbeholdning, mio. kr Videreførselsbeholdning ultimo året 4,3 0,7 6,4 9,9 Anm.: Finansregnskab. Grundet universitetets ønske om at styrke universitetets generelle konsolidering, kan der alene disponeres frit over den del af opsparinger, der er genereret som overskud i 2010 samt visse øremærkede dele af opsparingen primo 2010 Side 24 Skov & Landskabs Centerberetning 2010

25 3.2 Personaleressourcer Som følge af stigende indtægter fra finanslovsbevilling og forskningsprojekter jf. afsnit 3.1 er centrets årsværksforbrug vokset med 5,8 % fra 277,9 årsværk i 2009 til 294,1 årsværk i 2010, fordelt på 637 personer (inkl. foredragsholdere, censorer, studentermedhjælpere m.fl.), hvoraf de 353 personer var egentligt ansatte i løbet af Personaleomsætningen udviser et markant fald over de seneste to år. Tabel 3-4: Årsværksforbrug m.v Årsværksforbrug (bevilingsårsværk) 265,3 276,0 277,9 294,1 - heraf faglige medarbejdere 162,6 152,7 162,1 183,7 - heraf professorater 11,3 12,8 12,1 11,9 Det rummelige arbejdsmarked, personer Antal tiltrådte Antal fratrådte Personale omsætning 14 % 14 % 12 % 8 % 3.3 Kunderne Kundegrupper De samlede eksterne indtægter ekskl. bevilling er jf. tabel 3-1 steget fra cirka 122,1 mio. kr. i 2009 til 122,5 mio. kr. i 2010, svarende til et realt fald på cirka 2 %. Der er fra 2009 til 2010 sket en stigning i indtægterne fra udenlandske samarbejdspartnere, herunder EU som i 2010 udgør ca. 2/3 af indtægterne fra udenlandske samarbejdspartnere, mens det mest markante fald vedrører Miljøministeriet. Tabel 3-5: Fordeling af indtægter på kundegrupper (1.000 kr.) Kundegruppe Kommuner og amter Miljøministeriet Private Udenlandsk Udenrigsministeriet Undervisningsministeriet Videnskabsministeriet Øvrige statslige Diverse Hovedtotal Anm.: 2007: Finansregnskab, ekskl. S&L s finanslovsbevilling : Projektregnskab. Bemærk afrundingsdifference. Projektregnskabet afviger pga. periodiseringer m.v. fra Finans regnskabet jf. tabel 3-1. Note 1: Herunder tekniske poster Note 2: Herunder intern handel på KU. Private, konsulentopgaver m.v. i tabel 3-5 dækker over så forskellige forretningsområder som værelsesudlejning til studerende, efteruddannelseskurser, Videntjenesten og forskningsprojekter finansieret af virksomheder og fonde, samt konsulentopgaver for private og offentlige kunder. Skov & Landskabs Centerberetning 2010 Side 25

26 3.4 Ressourceanvendelsen Centret beskæftiger sig med en række opgaver inden for forskning, undervisning m.v. Af tabel 3-6 fremgår, hvordan ressourceanvendelsen i perioden 2007 til 2010 har været fordelt på opgaver/funktioner. Tabel 3-6: Ressourceforbruget fordelt på opgaver (mio. kr.). Opgave Forskning Anvendt 71,9 74,4 70,5 72,3 Forskning Grund 11,4 16,3 26,0 26,6 Forskning Udvikling 2,5 1,6 2,1 2,8 Overvågning 5,3 6,4 5,0 5,6 Uddannelse 1 51,7 49,5 53,9 67,7 Kursusvirksomhed 9,0 11,0 7,2 5,7 Rådgivning 3,8 4,6 6,3 2,3 Formidling 4,7 3,5 5,0 3,8 I alt 160,4 167,2 175,9 186,8 Anm.: Projektregnskab. De anførte beløb er totalomkostninger som er de direkte udgifter tillagt en relativ andel af de indirekte udgifter. Bemærk afrundingsdifference. Note: 1 Ekskl. ph.d.-uddannelse. Forskning Den samlede ressourceanvendelse på forskning (anvendt forskning, grundforskning og udviklingsarbejder) er steget fra 85,8 mio. kr. i 2007 til 101,7 mio. kr. i 2010, svarende til en stigning på 19 % i perioden. Betragtes centrets grundforskningsaktiviteter, er den samlede ressourceanvendelse steget fra 11,4 mio. kr. i 2007 til 26,6 mio. kr. i 2010, svarende til en stigning på 133 %. Ressourceanvendelsen til Forskning udvikling (innovation) ligger på nogenlunde samme niveau som i En væsentlig del af forklaringen på udviklingen skal søges i, at en stor del af centrets udviklingsarbejder / innovation indgår i projekter, der primært henføres til Anvendt forskning. Centret har udarbejdet en innovationsstrategi, der har som mål at øge den innovative indsats frem mod Undervisning Det samlede ressourceforbrug på uddannelse ekskl. ph.d. er jf. tabel 3-6 steget med 13,8 mio. kr. fra 2009 til Af tabel 3-7 fremgår tillige, hvorledes udgifterne inkl. ph.d.-studerende fordeler sig på de forskellige uddannelser, som centret bidrager til. Det fremgår af tabellen, at centrets ph.d.-uddannelsesaktiviteter tegner sig for en markant stigning, hvilket følger af de senere års stigning i optaget, men også udgifterne til EUD / AMU er steget markant som følge af stigende aktivitet. Side 26 Skov & Landskabs Centerberetning 2010

27 Tabel 3-7: Centrets totaludgifter på uddannelser (1.000 kr.) Uddannelse Agricultural development EUD / AMU Friluftsvejleder Have- og Parkingeniør Landskabsarkitekt Landskabsforvaltning Master i Landdistriktsudvikling/friluftsliv Naturressourcebachelor Naturvejleder Parkdiplomuddannelse Ph.d.-uddannelse Skov- og Landskabsingeniør Skovbrugsvidenskab SUFONAMA SUTROFOR Diverse I alt Anm.: Projektregnskab. De anførte totalomkostninger er direkte udgifter tillagt en relativ andel af de indirekte udgifter. Kurser og aktiviteter, der er fælles for flere uddannelser, er henført til én uddan- nelse eller Diverse. Bemærk, afrundingsdifferencer. Note 1: F.eks. vejledning af studerende, udviklingsaktiviteter m.v., og fra 2009 desuden Naturvejlederud- dannelsen. Også udgifterne til landskabsarkitektuddannelsen er steget de senere år, hvilket hænger sammen med, at der er foretaget betydelige investeringer i udviklingen af uddannelsen. Endelig medvirker nye uddannelsesinitiativer f.eks. Have- og Parkingeniøruddannelsen til den stigende ressourceindsats. Bevillingsanvendelse Som det fremgår af tabel 3-1, så havde centret i 2010 en samlet finanlovsbevilling på 71,6 mio. kr. Tillægges årets træk på opsparingen på cirka -3,5 mio. kr., har centret i 2010 anvendt finanslovbevilling for i alt 68,1 mio. kr. Tabel 3-8 viser, hvorledes finanslovsbevillingen er anvendt på opgaver / funktioner i Tabel 3-8: Anvendelsen af S&L s finanslovsbevilling (basisbevilling) Opgave Forskning Anvendt forskning 31,7 % 31,1 % 26,1 % Forskning Grundforskning 19,7 % 29,6 % 22,2 % Forskning Udvikling (innovation) 0,8 % 0,4 % 3,2 % Formidling 1,4 % 3,0 % 2,7 % Overvågning 4,4 % 0,7 % 0,5 % Undervisning 42,0 % 35,2 % 45,3 % Anm.: Projektregnskab. Skov & Landskabs Centerberetning 2010 Side 27

28 3.5 Ressourceanvendelsen, fordeling på interessenter Skov & Landskabs forsknings- og undervisningsaktiviteter retter sig mod fire hovedinteressenter: Miljøministeriet, som i forbindelse med centrets oprettelse afgav finanslovsbevilling, Udenrigsministeriet, med en resultatkontrakt på ulandsområdet, Undervisningsministeriet, som centret varetager undervisningsopgaver for og endelig Københavns Universitet /LIFE, der er bevillingshaver. Tabel 3-9 viser udviklingen i totalomkostningerne fordelt på de fire interessenter. Bemærk, at flere interessenter kan have interesse i samme forskningsprojekt, hvorfor summen overstiger de samlede omkostninger. Tabel 3-9: Ressourceindsatsen fordelt på interessenter. Interessent (mio. kr.) KU (før 2008 KVL) 48,8 49,3 62,8 62,5 62,8 Miljøministeriet 59,8 64,9 61,1 67,1 72,2 Udenrigsministeriet 16,4 16,2 17,4 19,6 17,2 Undervisningsministeriet 33,4 33,0 29,1 29,9 40,1 Anm.: Projektregnskab. Databrug : I forbindelse med fusionen med KU er visse projekter revurderet set i lyset af KU s bredere interesseområde. Hvorfor flere projekter er vurderet af interesse for KU end for LIFE. De anførte beløb er totalomkostninger jf. bilag A21. Side 28 Skov & Landskabs Centerberetning 2010

29 4. Fremlæggelse og underskrift Centerberetning 2010 er dags dato behandlet og godkendt af Centerbestyrelsen. Beretningen er den syvende årsrapport udarbejdet efter etableringen af Skov & Landskab pr. 1. januar Beretningen er udarbejdet på baggrund af Økonomistyrelsens vejledning af 3. novem ber 2010 samt supplerende vejledningsmateriale fra LIFE, Miljøministeriet, Udenrigsministeriet og Undervisningsministeriet. Beretningen giver efter vor opfattelse et retvisende billede af centrets faglige og økonomiske resultater i relation til de udviklingsmål mv., som er aftalt med LIFE samt til resultatkontrakterne med Miljøministeriet og med Udenrigsministeriet og til de undervisningsopgaver, som er aftalt med Undervisningsministeriet. Der henvises i øvrigt til LIFE s Årsrapport 2010, hvor fakultetets samlede aktiviteter og regnskabsmæssige forhold er beskrevet. Frederiksberg, den 8. juni 2011 Niels Elers Koch Centerdirektør Nils Wilhjelm Formand for Centerbestyrelsen Skov & Landskabs Centerberetning 2010 Side 29